Kendelse af 29-08-2023 - indlagt i TaxCons database den 28-09-2023

Journalnr. 20-0026804

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Anvendelse af virksomhedsordningen for indkomståret 2017	Nej	Ja	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2017 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. Virksomheden er registreret med CVR-nr. [...1] og branchekoden 477610 Blomsterforretninger. Virksomheden havde startdato den 1. december 2005.

Da klageren ikke havde selvangivet for indkomståret 2017, anmodede og rykkede Skattestyrelsen i 2019 gentagne gange for regnskabs- og bogføringsmateriale. Klageren havde anvendt virksomhedsskatteordningen i tidligere indkomstår.

Klagerens tidligere repræsentant fremsendte den 14. oktober 2019 et regnskab for virksomheden for 2017 til Skattestyrelsen, ifølge hvilket virksomhedens overskud udgjorde 383.837 kr. Repræsentanten bad om, at dette blev lagt til grund ved indtastning af selvangivelsen for 2017, og at virksomhedsskatteordningen blev opretholdt.

Klagerens repræsentant fremsendte samtidig:

•	Kontoplan
•	Kontospecifikationer
•	Saldobalance med efterposteringer
•	Kontoudskrifter fra [finans1] vedrørende virksomhedens konto, reg.nr. [...], kontonr. [...83], for perioden 1. januar 2017 – 31. december 2017
•	Momsafstemninger

Det fremgår af virksomhedens regnskab for indkomståret 2017, at virksomheden havde en omsætning på 3.604.341 kr. Virksomhedens skattemæssige resultat før renter var på 328.692 kr. Beskatningen af den skattepligtige indkomst er fordelt således:

Personlig indkomst 126.588 kr.

Kapitalindkomst 5.720 kr.

Virksomhedsindkomst 194.099 kr.

I årsregnskabets balance er årets samlede hævninger/indskud for 2017 anført til -138.131 kr. Under de skattemæssige specifikationer er årets hævninger i virksomhedsordningen anført til 126.588 kr.

Af kontoplanen fremgår en række kontonumre med navn. Der fremgår ikke nogen mellemregningskonto, men bl.a. en konto ”9004 Øvrige hævninger” med beløbene -84.774 kr., 3.311 kr., -11.906 kr. og 216.799 kr. i henholdsvis 1., 2., 3. og 4. kvartal 2017. Summen heraf udgør 123.430 kr.

Kontospecifikationerne bærer overskrifterne ”varekøb”, ”omkostninger” og ”lønninger 2017”. Kontonumrene fra kontoplanen kan ikke genfindes i kontospecifikationerne, men navnene på de konti, som knytter sig til de tre overskrifter, kan genfindes i kontospecifikationerne.

Der er ikke fremlagt nogen specifikationer vedrørende hævninger/indsætninger.

Ved gennemgang af kontoudskrifterne ses mindst 9 posteringer i form af overførsler fra virksomhedens konto med teksten ”Ovweføer til privat” på hver 10.000 kr. Derudover ses en række overførsler fra virksomhedens konto til klageren uden yderligere tekst.

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse anset repræsentantens opgørelse af overskud af virksomhed for et rimeligt skøn over klagerens indkomst, men samtidig vurderet, at betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen ikke var opfyldt. Skattestyrelsen har derfor anset klageren for at være udtrådt af virksomhedsordningen i indkomståret 2017, hvorfor der skal ske beskatning af tidligere års opsparede overskud af virksomhed jf. virksomhedsskattelovens § 15b.

I forbindelse med klagesagen har klagerens tidligere repræsentant fremlagt et ringbind med kopi af fakturaer for varekøb og husleje, henvendelser til Skattestyrelsen og en opgørelse af indgående afgift.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt anvendelse af virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

En betingelse for at anvende virksomhedsskatteordningen er, at der udarbejdes et regnskab, som opfyldes bogføringslovens krav, og hvor bogholderiet tilrettelægges således, at der sker en opdeling af virksomhedsøkonomi og privatøkonomien.

I de fremsendte regneark ses der ikke at være opgjort en hævekonto (mellemregningskonto). Det er derfor ikke muligt, at konkludere, at der er sket den nødvendige adskillelse mellem privat og virksomhedens økonomi. Alene af den grund kan vi ikke godkende virksomhedsordningen anvendt, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, og du anses for at være ophørt med at anvende virksomhedsskatteordningen og dine opsparede overskud skal derfor medregnes til din personlige indkomst, jf. virksomhedsskattelovens § 15 b.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende yderligere bemærkninger:

”...

At virksomhedsordningen er blevet anvendt gennem alle årene (10 år) uden anmærkninger eller

problemer jf. revisors bemærkninger i klage af 12. marts 2020 medfører ikke at ordningen kan anvendes for indkomståret 2017, når betingelserne herfor ikke er opfyldt jf. virksomhedsskattelovens § 2 stk. 1.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedsskatteordningen skal anvendes for indkomståret 2017.

Som begrundelse for påstanden har klagerens tidligere repræsentant anført følgende:

”...

Regnskab for 2017 udvisende et skattemæssigt overskud på kr. 328.692, jf. vedlagte regnskab for 2017 i blåt ringbind er ifølge Skattestyrelsens brev af 17. december 2019 taget til følge.

Virksomhedsskatteordningen er blevet anvendt gennem alle årene (10 år) uden anmærkninger eller problemer.

Jeg skal derfor venligst forespørge om der kunne være mulighed for genoptagelse af denne.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsskatteordningen, herunder om der regnskabsmæssigt er foretaget en opdeling af virksomhedens økonomi og klagerens private økonomi.

Retsgrundlaget

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, at skattepligtige personer, som driver erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen.

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. Dette fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

Såfremt der overføres beløb mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal beløbene bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. dog virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4.

I visse tilfælde er anvendelse af virksomhedsordningen blevet tilladt uanset mangelfuldt regnskabsgrundlag, idet det var muligt at adskille virksomhedens økonomi fra den private økonomi. Det var eksempelvis tilfældet i Landsskatterettens kendelse af 3. september 1998, offentliggjort som TfS 1998, 719, hvor der ansås at være tale om så simple og enkle regnskabsmæssige forhold, at det ikke havde været nødvendigt at foretage en løbende bogføring.

Landsskatterettens bemærkninger

Landsskatteretten finder, at klagerens regnskabsmateriale er mangelfuldt. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt et fuldstændigt regnskabs- og bogføringsmateriale, herunder er der ikke fremlagt en bogført hævekonto eller mellemregningskonto.

Det fremgår af både årsregnskabet for 2017 og konto ”9004 Øvrige hævninger” på virksomhedens kontoplan, at der er foretaget hævninger/indsætninger i løbet af året, men disse er ikke specificeret. Derudover fremgår der af kontoudskrifterne en række overførsler fra virksomhedens konto til ”privat” og klageren.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at der er overført beløb mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, som skulle have været bogført for hver post, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4.

Landsskatteretten finder på baggrund af det fremlagte regnskab og materiale, at klageren ikke opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsordningen for indkomståret 2017.

Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke opfylder bogføringskravet, herunder kravet om, at bogføringen skal tilrettelægges, så der sker en regnskabsmæssig opdeling af virksomhedsøkonomien og privatøkonomi, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Klageren opfylder heller ikke kravet om, at beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4. Endelig er der ikke fremlagt et bilagsmateriale, som giver grundlag for at adskille virksomhedens økonomi fra klagerens privatøkonomi, som det var tilfældet i TfS 1998, 719. Under hensyn til virksomhedens art og omfang, herunder den oplyste omsætning på 3.604.341 kr. i 2017, anses der i øvrigt heller ikke at være tale om så simple og enkle regnskabsmæssige forhold, som det var tilfældet i TfS 1998, 719.

Klageren kan derfor ikke anvende virksomhedsordningen i indkomståret 2017.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.