Kendelse af 28-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0026400

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om refusion af indeholdt udbytteskat på 642 kr. i 2019.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og imødekommer klagerens anmodning om refusion af indeholdt udbytteskat på 642 kr.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter klageren) har ved anmodning, som er modtaget af Skattestyrelsen den 19. september 2019, anmodet om refusion af dansk udbytteskat for følgende udlodninger:

Selskabets navn	Vedtagelsesdato	Udbytte	Indeholdt udbytteskat	Ansøgt Refusion
[virksomhed1] A/S	09.08.2019	4.500 kr.	1.215 kr.	540 kr.
[virksomhed2] A/S	15.07.2019	850 kr.	229,50 Kr.	102 Kr.
I alt				642 kr.

Sammen med refusionsanmodningen har klageren vedlagt beholdningsoversigter for depotnummer [...11] fra [finans1] A/S, hvoraf det fremgår, at beholdningen af [virksomhed1] A/S B-aktier pr. 9. august 2019 udgjorde 1.500 stk., mens beholdningen af [virksomhed2] A/S aktier pr. 15. marts 2019 udgjorde 500 stk.

Endvidere har klageren fremlagt udbytteberegninger vedrørende depotnummer [...11] fra [finans1] A/S adresseret til klageren. Det fremgår heraf, at udbyttet for en aktiebeholdning på 1.500 stk. [virksomhed1] A/S B-aktier udgjorde 3.285 kr. og blev indsat på kontonummer [...12]. Endvidere fremgår det, at udbyttet i alt udgjorde 4.500 kr., og at den indeholdte udbytteskat på 27 % udgjorde 1.215 kr.

Det fremgår også, at udbyttet for en aktiebeholdning på 500 stk. [virksomhed2]-aktier udgjorde 620,50 kr. og blev indsat på kontonummer [...12]. Endvidere fremgår det, at udbyttet i alt udgjorde 850 kr., og at den indeholdte udbytteskat på 27 % udgjorde 229,50 kr.

Videre har klageren fremlagt kontoudskrifter for kontonummer [...12] fra [finans1] A/S, hvoraf det fremgår at der den 15. juli 2019 blev indsat et udbytte på 620,50 kr. på klagerens konto, mens der den 20. august 2019 blev indsat et udbytte på 3.285 kr.

Derudover har klageren vedlagt attestation af bopæls- og skatteforhold, hvoraf det fremgår, at klageren siden den 1. januar 2006 har været bosiddende i Frankrig og skattepligtig til Frankrig. Erklæringen er stemplet og underskrevet af den franske skattemyndighed den 18. marts 2019.

På baggrund af de indsendte refusionsanmodninger har Skattestyrelsen den 4. november 2019 bedt klageren om at indsende yderligere dokumentation.

Af anmodningen fremgår bl.a.:

”(...)

For at kunne behandle din ansøgning har vi brug for mere dokumentation.

(...)

Vi har modtaget en skattepligtserklæring fra dig. Den er dateret 18. marts 2019. Dine udbytter er blevet udbetalt 15. juli 2019 og 20. august 2019. Vi har brug for en skattepligtserklæring som er dateret efter 20. august 2019. Den skal være underskrevet og stemplet.

(...)

Får vi ikke oplysningerne fra dig inden fristen, bliver vi nødt til at afgøre sagen ud fra de oplysninger, vi kender.”

Skattestyrelsen modtog ikke det efterspurgte materiale.

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten har klageren bl.a. fremlagt udateret attestation af bopæl, hvoraf det fremgår, at klageren er bosiddende i Frankrig.

Efter anmodning fra Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt attestation af bopæls- og skatteforhold, hvoraf det fremgår, at klageren siden den 1. januar 2006 har været bosiddende i og skattepligtig til Frankrig. Erklæringen er stemplet og underskrevet af den franske skattemyndighed den 27. oktober 2021.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om refusion af indeholdt udbytteskat på 642 for udlodninger i 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Det er vores opfattelse, at du ikke opfylder de betingelser, der står i kildeskattelovens § 69 b, stk. 1, 1. pkt., for at få betalt dansk udbytteskat tilbage.

Det er fordi, der i erklæring/attestation fra de franske skattemyndigheder dateret d. 18. marts 2019 fremgår, at du er indkomstskattepligtig til Frankrig fra den 1. januar 2006 til ...

Uanset Skattestyrelsen allerede er i besiddelse af denne erklæring/attestation fra de franske skattemyndigheder, er erklæringen dateret den 18. marts 2019, hvor du i denne her anmodning om refusion har modtaget udbyttet i juli/august 2019, hvorfor Skattestyrelsen ikke med den modtagne erklæring/attestation har fået bekræftet af de franske skattemyndigheder, at du også er fuldt skattepligtig til Frankrig på udlodningstidspunkterne juli/august 2019.

Vedrørende din indsigelse, herunder din forespørgsel og svar fra Skattestyrelsen skal det bemærkes, at formålet med at indsende en skatteattest ved ansøgning om refusion af udbytteskat er, at det skal dokumenteres, at du er fuldt skattepligtig til Frankrig på dividendens udlodningstidspunkt, dvs. i juli og august 2019, og da den attestation, Skattestyrelsen allerede har modtaget, er dateret i marts 2019, har vi således ikke nogen attestation på, at du også er fuldt skattepligtig til Frankrig på udlodningstidspunkt i juli/august 2019.

Den besvarelse, du har fået i din henvendelse til Skattestyrelsen d. 6. november 2019 er således ikke korrekt i relation til en ansøgning om refusion af udbytteskat.

Skattestyrelsen får ikke automatisk en underretning om fraflytning/tilflytning fra de forskellige lande, og derfor skal der foreligge en attestation for skattepligtsforholdet på tidspunkt for udlodning af dividende.

Da der ikke foreligger en attestation, kan Skattestyrelsen ikke godkende din anmodning.

Din indsigelse har således ikke ændret på Skattestyrelsens opfattelse.

Din anmodning om refusion kan derfor ikke imødekommes.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren har dokumenteret sit skattemæssige tilhørsforhold til Frankrig og at der således skal imødekommes refusion af indeholdt udbytteskat med i alt 642 kr.

Til støtte for påstandene er der anført:

”Undertegnede er uenig i Skattestyrelsens fortolkning af gyldighedsperioden på min attest 02.036 bopæls- og skatteforhold. Afgørelsen har J. nr. 2019 – 31604.

(...)

Min attest vedhæftes som (bilag 1).

Den 11. februar 2020, modtog jeg et forslag fra skattestyrelsen om ikke at betale udbytteskat tilbage til mig. Jeg svarede den 13. februar 2020, at jeg ikke var enig i forslaget. Den 19. marts 2020 modtog jeg så det endelige afslag angående refusion af for meget betalt udbytteskat.

Begrundelsen var, at jeg ikke havde dokumenteret mit skattemæssige tilhørsforhold som krævet (bilag 2). Skattestyrelsens begrundelse går udelukkende på, at jeg ikke har en attest, som er dateret på eller efter tidspunktet for udbetalingen af udbyttet. Skattestyrelsens udbytteafdeling hævder, at jeg således ikke har dokumenteret mit skattemæssige tilhørsforhold på udbetalingstidspunktet. Jeg har den 12. november 2019 modtaget et officielt svar fra Skattestyrelsen ved Fuldmægtig [person2], som bekræfter at min bopæls – og skatteforholdsattest er gyldig fra den 01.01.2006 og indtil videre (Bilag 3).

Skattestyrelsens udbytteafdeling skriver i sin begrundelse for afslaget, at formålet med at indsende en skatteforholdsattest ved ansøgning om refusion af udbytteskat er, at det skal dokumenteres, at jeg er fuldt skattepligtig til Frankrig på udlodningstidspunktet.

Det er jo ikke just en særlig overraskende oplysning, da det er det hele sagen drejer sig om. Skattestyrelsen skriver videre, at da min attest er dateret i marts 2019, har de ikke nogen attestation på, at jeg også er fuldt skattepligtig til Frankrig på udlodningstidspunktet.

Skattestyrelsens udbytteafdeling skriver videre, at den besvarelse jeg har fået efter min henvendelse til Skattestyrelsen den 6. november 2019 ikke er korrekt i relation til en ansøgning om refusion af udbytteskat (min understregning).

Dette er mildt sagt anmærkningsværdigt, at selv om Fuldmægtig [person2] bekræfter, at min attest er gyldig fra 01.01.2006 og indtil videre, så gælder det, ifølge udbytte afdelingen, ikke når det drejer sig om ansøgning af refusion af udbytte.

Skattestyrelsens udbytteafdeling kommer ikke med nogen form for argumentation eller bevisførelse på, hvorfor attesten ikke skulle være gyldig i deres regi. De postulerer blot, at sådan er det altså – færdig med det.

Skattestyrelsens bemærkning om, at de ikke automatisk får underretning om fraflytning/tilflytning fra de forskellige lande og derfor skal der foreligge en attestation for skattepligtsforholdet på tidspunktet for udlodning af dividende er jo nærmest lidt absurd eller måske lidt naivt skrevet. Det er ikke just en ny epokegørende oplysning, da det er det hele sagen drejer sig om. Jeg fastholder, med opbakning fra Fuldmægtig [person2], at jeg har præsenteret en sådan dokumentation.

Hvis jeg i øvrigt fraflytter Frankrig er jeg pligtig at meddele dette til Skat. Det står klart og tydeligt på mine friholdelsesattester. Hvis jeg ikke gør det, er jeg kriminel. Selv om jeg ikke generelt er specielt nærtagende, er det da lige lovlig friskt og på grænsen til injurierende, at antyde at jeg er måske fraflyttet Frankrig uden at oplyse dette til Skat.

Skattestyrelsens udbytteafdeling skriver i sine begrundelser det samme adskillige gange. At der mangler dokumentation for mit skattemæssige hjemsted. Det bliver dog ikke mere rigtigt, blot fordi man skriver det samme mange gange. Faktum er stadig, at der foreligger en gyldig dokumentation fra min side på, at jeg er fuldt skattepligtig i Frankrig på tidspunktet for udbetalingerne af udbytter. Lad mig herefter gå over til at belyse nogle højst aparte konsekvenser, som udbytteenhedens fortolkning ville medføre, hvis den skal stå til troende.

Hvis attesten bliver ugyldig som dokumentation for skattemæssigt hjemsted efter stemplingen, må den nødvendigvis også samtidigt ophøre at være gyldig som dokumentation for bopæl. Attesten er en bopæls- og skatteforholdsattest ikke en bopæls- eller skatteforholdsattest. Lad os tage et eksempel, hvor en person fraflytter Danmark og indsender en stemplet attest fra det land – han er flyttet til.

Attesten er stemplet på en vis dato. Det danske skattevæsen modtager typisk attesten på en senere dato end den er stemplet og i følge udbytteafdelingen er attesten nu ugyldig. Den omhandlede person har godt nok dokumenteret, at han var i det pågældende land på stempeltidspunktet. Men den næste dag er attesten ugyldig og personen kan ikke dokumentere sin bopæl – altså ifølge udbytteafdelingen.

For at være helt sikker på, at den omtalte person stadig bor i det tilflyttede land, må man nødvendigvis forlange en ny stemplet bopæls- og skatteforholdsattest hver eneste dag – hvis man da følger udbytteafdelingens logik.

Dette er selvsagt ikke en mulig løsning. Det er heller ikke nødvendigt, da attesten er gyldig enten til en specifik dato eller indtil videre. Ydermere pålægges folk at oplyse Skat om eventuel fraflytning.

Da jeg stadig bor i Frankrig, har jeg selvsagt ikke informeret det danske skattevæsen om noget andet. Eftersom jeg beviseligt bor i Frankrig, er jeg også fuldt skattepligtig her.

Hvilke personer der er fuldt skattepligtige i Frankrig fremgår klart af fransk lovgivning Artikel 4B af Code Général des Impôts (CGI) - Les personnes qui ont en France leur foyer ou le lieu de leur séjour principal. Eller oversat til dansk - Personer, der har deres hjem eller deres vigtigste opholdssted i Frankrig.

Konklusionen må være, at hvis udbytteafdelingens fortolkning af bopæls- og skatteforholdsattesten skulle være korrekt bliver denne attest, som det ses af det ovenstående, fuldstændig absurd og helt ubrugelig.

Det kunne tyde på, at udbytte enhederne gerne vil have, at der igen skal være et krav om en udfyldt stemplet attest ved enhver ansøgning om refusion. Men så må man jo udfærdige en sådan.

Det var rent faktisk tilfældet før den store svindelsag. Man måtte dengang ned til sit skattevæsen og få attesten stemplet hver gang man ansøgte om refusion. Denne attest er nu borte og erstattet med et krav om en gyldig bopæls – og skatteforholdsattest. Jeg går ud fra, at man har vidst hvad man gjorde da man fjernede den tidligere attest. Det hjalp jo heller ikke så meget, der blev trods alt stadig svindlet for 12,7 milliarder kroner.

Jeg har principielt ikke noget imod at få en attest stemplet af de franske skattemyndigheder ved enhver ansøgning om refusion af for meget betalt udbytte skat. Vel at mærke hvis der eksisterede en specifik attest, som der gjorde tidligere. Det vil tage det meste af en dag at køre til skattekontoret i [Frankrig]. Men det hører jo med, hvis der kommer en sådan ny formular.

Hvis jeg derimod skulle komme og bede om en ny bopæls- og skatteforholdsattest med jævne mellemrum, ville jeg føle mig totalt latterlig. Jeg måtte forsøge at forklare en undrende skatteinspektør, at det danske skattevæsen forlanger en ny attest til trods for, at den attest jeg allerede er i besiddelse af ganske åbenlyst stadig er gyldig. Man må i så fald håbe, at den franske skatteinspektør har tålmodighed til at stemple en ny attest. Selv ville jeg, på skattestyrelsens vegne, som sagt føle mig latterlig – ja nærmest tåbelig.

Når en afdeling i Skat tager sig friheden til at indføre nogle regler man finder fiffige, så udbyttekontoret på den måde mener at kunne kræve en ny bopæls- og skatteforholdsattest ved enhver ansøgning om refusion af udbytte - et krav som vel at mærke ikke er det officielle, så byder dette mig stærkt imod. Det er ikke en retsstat værdigt.

Man kan kun have sympati for, at Skattevæsenet forsøger at fange eventuelt snyd med refusion af udbytte.

Selv har jeg i denne vanskelige corona tid masser af tid til at skrive denne klage, da vi her i Frankrig har udgangsforbud. Men man burde bruge Skattestyrelsens resurser på de store snydere og ikke bruge helt unødige resurser på almindelige lovlydige mennesker som undertegnede.

Min principale påstand er, at jeg har dokumenteret mit skattemæssige tilhørsforhold til Frankrig, da jeg har indsendt en bopæls- og skatteforholdsattest med gyldighed på tidspunktet for udbetaling af udbytte.

1. Jeg beder hermed Skatteankestyrelsen om at afgøre om en bopæls- og skatteforholdsattest er gyldig som jeg fortolker det og som bekræftet af skat i deres svar af 12. november 2019 – (En attest udfyldt med en “fra” dato og ingen “til” dato, er gyldig fra den anførte dato og indtil videre).

2. Hvis mit første spørgsmål ikke kan bekræftes, beder jeg Skatteankestyrelsen om at afgøre om attesten bliver gyldig efter stempeldatoen, hvis den er udfyldt enten med en “til” dato eller med ”indtil videre” tilføjet som skrift.

Skulle Skatteankestyrelsens kendelse give udbyttekontoret medhold i deres fortolkning af min bopæls- og skatteforholdsattest, beder jeg subsidiært om at Skatteankestyrelsen tager stilling til det følgende:

Jeg er i besiddelse af en Attestation af bopæl udstedt i 2006 (bilag 4). Som det fremgår, er attesten, grundet en forglemmelse, ikke dateret.

Jeg modtog den 5. februar 2019 et brev fra sagsbehandler [person3] J.nr. 2017-57. Hun havde bemærket, at min domicilattest ikke var dateret og hun kunne derfor ikke vide fra hvornår den var gyldig. Jeg havde ikke været opmærksom på denne forglemmelse, men kom til at tænke på, at al korrespondance jo skal journal føres hos skattevæsenet. Da domicilattesten var fremsendt med post den 30. april 2006 og altså måtte være journal ført kort efter (max 4 dage senere efter modtagelsen ifølge reglerne), kunne det med andre ord nu bevises fra hvornår attesten var gyldig. [person3] undersøgte sagen og bekræftede i mail til mig, at attesten var kommet til [by1] udlændingekontor og journalført i 2006.

Jeg valgte dog alligevel at få en ny attest udstedt, da jeg jo skulle benytte den også i fremtiden ved ansøgning om refusion og da jeg syntes det ville blive alt for kompliceret konstant at gøre opmærksom på dato forglemmelse og journalføringen som bevis på, fra hvornår den var gyldig. En ny attest med en ”fra” dato og indtil videre forekom meget mere enkelt.

Jeg indsendte dog en klage over sagsbehandlingen. Jeg medsender denne (bilag 5). Jeg blev efter kort tid ringet op af udbytte kontorets chef. Jeg tror hun hed [person4], men er ikke sikker på det. Hun takkede fordi jeg havde klaget og gav mig i øvrigt ret i, at [person3] ikke havde haft belæg for at fastholde kravet om ny attest efter det var slået fast fra hvornår den gamle attest var gyldig. Hun beklagede at de var så stringente og måske til tider glemte at bruge deres sunde fornuft og hun ville bruge klagen til måske at få sine chefer til at lette lidt på deres instrukser. Jeg bad om, at hun ikke brugte mere tid på denne sag og blot lukkede sagen efter vores telefonsamtale. Thi, i mellemtiden havde jeg jo fået en ny attest, som ville gælde indtil videre ifølge min opfattelse.

Det er værd at bemærke, at den tidligere attest hedder ”Attestation af bopæl”. Der står altså ikke noget om, at den også er en skatteforholdsattest. Dette er dog uden betydning, da jeg, som forklaret ovenfor, bliver fuldt skattepligtig til Frankrig ifølge fransk lovgivning, hvis jeg har min bopæl i Frankrig.

Det faktum at attesten ikke er dateret, gør ikke attesten ugyldig. Det er i de fleste tilfælde både hensigtsmæssigt og i visse tilfælde også et krav, at et dokument er dateret. I mit tilfælde er det afgørende dog, at formularen er korrekt attesteret af de franske myndigheder. Det kan, som beskrevet ovenfor, også fastslås fra hvornår attesten er gyldig. Den udaterede attest dokumenterer, at jeg er bosat og dermed fuldt skattepligtig så længe jeg bor i Frankrig.

3. Jeg beder derfor Skatteankestyrelsen om at afgøre hvorvidt min oprindelige attestation er gyldig på tidspunktet for udbetalingen af udbytte.

4. Hvis svaret på spørgsmål 1 er bekræftende, beder jeg yderligere Skatteankestyrelsen om at afgøre, hvorvidt denne attest også tjener som bevis på, at jeg er fuldt skattepligtig til Frankrig så længe jeg har min faste bopæl her.

Jeg henviser til fransk lovgivning Artikel 4B af Code Général des Impôts (CGI) - Les personnes qui ont en France leur foyer ou le lieu de leur séjour principal. Eller oversat til dansk - Personer, der har deres hjem eller deres vigtigste opholdssted i Frankrig, er fuldt skattepligtige til Frankrig.

(...)”

I forbindelse med fremsendelse af ny attestation af bopæls- og skatteforhold har klageren desuden anført følgende:

”Hermed som krævet en ny domicilattest dateret 27. oktober 2021.

Attesten dokumenterer som krævet, at jeg har været fast bosiddende og fuldt skattepligtig til Frankrig siden 01.01.2006 (således også den 15. marts 2019 og den 9. august 2019).

Attesten er udfyldt uden udløbsdato, da jeg ikke har planer om at fraflytte Frankrig i den nærmeste fremtid.

Jeg vil gerne påpege, at denne nye attest, med udstedelses dato 2020.11, har et forbehold som følger: ”This certificate is based on information registered on the date the certificate was signed”. Dette forbehold medfører rent faktisk, at man er nødt til at få en ny attest hver gang man skal søge udbytter tilbage, da datoen på attesten skal være på eller efter vedtagelsen af udbyttet ifølge dette nye forbehold på attesten.

Det var faktisk noget sådant, jeg anførte i mit klageskrift, at skattevæsenet kunne indføre.

Det afgørende er, at den domicilattest, som jeg har fået underkendt, har udstedelses dato 2018.07. Denne attest har ikke det ovennævnte forbehold, men er efter min faste overbevisning gældende fra 01.01.2006 og indtil videre. Skattestyrelsen ved fuldmægtig [person2], har i sit svar til mig af 12.11.2019 bekræftet dette (bilag 3 i min klage).

Der er dog nu med udstedelsen af denne nye domicilattest dateret 2020.11, kommet nye regler angående tilbagesøgning af udbytter, som jeg ikke mener var gældende den 15. marts 2019 eller den 9. august 2019.”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagesagens behandling udtalt følgende:

”Der er nu modtaget en hjemstedserklæring magen til den tidligere, hvor der er anført 01.01.2006 til ..., men er nu påstemplet en attestation dateret 17/10-2021 og ikke som tidligere d. 18/3-2019, som lå før udlodning, hvorpå der søges refusion.

Det er korrekt som angivet af klager, at der på blanketten er kommet et nyt afsnit ”A remplir par la Direction Generale des Impöts”, hvor det angives, at attestation er baseret på oplysninger registreret på datoen, hvor attestation er underskrevet. Både den oprindelige attestation og den nu modtagne er en blanket fra Skattestyrelsen.

Uanset blankettens udformning og tidspunkt for ændring, skal det kunne dokumenteres på tidspunkt for udlodning, at aktionær er skattemæssig hjemmehørende i Frankrig.

På grundlag af den nu modtagne blanket mener Skattestyrelsen, at vi nu kan godkende refusion, da det d. 17/10-2021 er attesteret, at aktionær siden 01.01.2006 og frem til 17/10-2021 er skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig.”

Landsskatterettens afgørelse

Et dansk selskab, der udbetaler udbytte, skal som udgangspunkt indeholde 27 % af det samlede udbytte, jf. kildeskattelovens § 65. Det indeholdte beløb benævnes udbytteskat.

Det fremgår bl.a. af kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, at har nogen, der er skattepligtige efter § 2, modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling.

Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, at fysiske personer, der modtager udbytte fra danske selskaber, er undergivet begrænset skattepligt heraf.

Af den tidligere kildeskattelovs § 2, stk. 6, fremgår bl.a.:

”Stk. 6. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 6, udgør 27 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytte eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor personen er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at personen ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. (...)”

På baggrund af den i forbindelse med klagesagenfremlagte attestation af bopæls- og skatteforhold, som er stemplet og underskrevet af den franske skattemyndighed den 27. oktober 2021, lægger Landsskatteretten til grund, at klageren var skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig i 2019.

Danmark og Frankrig har henholdsvis den 16. juli 1992 og den 17. september 2003 tiltrådt OECD's og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, hvorefter staterne skal udveksle oplysninger med hinanden.

Landsskatteretten lægger herefter til grund, at i det omfang klageren fra danske selskaber har modtaget udbytte, hvori der er indeholdt 27 % udbytteskat, er klageren berettiget til refusion for den del af den indeholdte udbytteskat, som efter dagældende kildeskattelovs § 2, stk. 6, overstiger 15 %.

Refusion af udbytteskat er betinget af, at klageren har ejet aktierne på tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet, og at klageren har modtaget udbytte af disse aktier, hvor der i forbindelse med udbetalingen af udbyttet er indeholdt udbytteskat, som overstiger 15 %.

Landsskatteretten finder, at det påhviler klageren at bevise, at disse betingelser er opfyldt og at klageren på den baggrund er berettiget til refusion af udbytteskat.

Klageren har i forbindelse med refusionsanmodningen fremlagt dokumentation i form af beholdningsoversigter fra [finans1] A/S, som viser, at beholdningen af [virksomhed1] A/S B-aktier på tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet d. 9. august 2019 udgjorde 1.500 stk.

Endvidere fremgår det, at beholdningen af [virksomhed2] A/S aktier på tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet d. 15. marts 2019 udgjorde 500 stk.

Desuden har klageren fremlagt udbytteberegninger og kontoudskrifter fra [finans1] A/S. Det fremgår heraf, at der den 20. august 2019 blev udbetalt udbytte for [virksomhed1] aktier med 3.385 kr. og at der den 15. juli 2019 blev udbetalt udbytte med 620,50 kr. for [virksomhed2]-aktier.

Endvidere fremgår det af udbytteberegningerne, at der var blevet indeholdt udbytteskat på 27 %, svarende til henholdsvis 1.215 kr. og 229,50 kr.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at det er dokumenteret, at klageren har ejet aktierne på tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet, at klageren har modtaget udbytte af disse aktier, og at der i forbindelse med udbetalingen af udbyttet er indeholdt 27 % udbytteskat.

Landsskatteretten finder herefter, at bevisbyrden er løftet, og at klageren er berettiget til refusion af udbytteskat.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse således, at klagerens anmodning om refusion af indeholdt udbytteskat på 642 kr. imødekommes.