Kendelse af 11-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 07-02-2021

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed2] ApS (efterfølgende selskabet), med cvr-nr. [...1], blev stiftet i 2007 af selskabet [virksomhed3] ApS, der ejer 100 % af selskabet. [virksomhed3] ApS ejes af hovedanpartshaver [person4], der ligeledes er direktør i begge selskaber. Det fremgår af Virk.dk, at selskabet er registreret under branchekode 683110 Ejendomsmæglere m.v. og selskabets formål er international handel med fast ejendom, investering og finansiering.

I indkomståret 2014 havde selskabet forretningsadresse i både Danmark og i Italien på henholdsvis [adresse1] i [by1] og på [adresse2] i [Italien]. Det er oplyst, at hovedanpartshaver og direktør [person4] ejede begge ejendomme i indkomståret 2014.

Ifølge selskabets repræsentant er selskabets beskæftigelse hovedsagelig centeret omkring i Italien. Selskabet rådgiver og bistår kunder i forbindelse med bolighandel i Italien, herunder investering, finansiering og øvrige forhold, der relaterer sig til en given bolighandel. Endvidere har repræsentanten oplyst følgende angående selskabets honorering for ydelser:

”(...)

Det afhænger af den enkelte aftale med kunden, om [virksomhed2] ApS honoreres med et fast beløb, hvoraf [virksomhed2] afholder de relevante udgifter til landmåler, byggetilladelse, notar m.v., eller om [virksomhed2] ApS honoreres med et – mindre – fast honorar, og så til gengæld får refunderet sine udlæg til landmåler, byggetilladelse, notar m.v., af kunden.

(...)”

Den 1. maj 2018 traf SKAT (nu Skattestyrelsen) blandt andet afgørelse om at nægte selskabet fradrag for en række omkostninger i relation til formidling af fastejendom. Under Skatteankestyrelsen sagsbehandling af dertilhørende klagesag, fremlagde selskabet en række bilag, der resulterede i, at Landsskatteretten den 29. marts 2019 hjemviste sagen for så vidt angik de påklagede forhold.

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 9. januar 2020, er afgørelsen foranlediget af en fornyet gennemgang af den indkomst, som selskabet har selvangivet for indkomståret 2014 på baggrund af Landsskatteafgørelsen af 29. marts 2019.

Selskabet har alene påklaget tre forhold, der fremgår under afgørelsens punkt 2 og som relaterer sig til en række udgifter, der ikke er blevet godkendt fradrag for. Selskabets repræsentant har oplyst, at der er tale om udgifter direkte forbundet med de specifikke ejendomshandler og udgiften er derfor viderefaktureret til kunden.

Udlæg [virksomhed1] ApS

Selskabet har fremlagt en faktura på 351,25 euro, svarende til 2.607 kr. Fakturaen er dateret den 2. juli 2014, adresseret til selskabet og udgiften ses at vedrøre byggetilladelse/brug af landmåleren [person5]. Det er oplyst, at fakturaen vedrører et udlæg, som selskabet har haft for kunden i forbindelse med at opnå en byggetilladelse til kunden. Sammen med fakturaen har selskabet fremlagt en mailkorrespondance mellem selskabets direktør og [person5] dateret den 1. og 2. juli 2014. Både faktura og mailkorrespondance ses at angå ejendommen [x1].

Endvidere har selskabet fremlagt en faktura, fra selskabet til kunden, dateret den 6. juni 2014. Denne faktura ses at vedrøre assistance i forbindelse med købet af ejendommen [x1] og det fakturerede beløb udgør 19.448,02 euro.

Udlæg [person1]

Selskabet har fremlagt en faktura på 1.270,05 euro, svarende til 9.453 kr. Fakturaen er dateret den 24. oktober 2014, adresseret til selskabet og udgiften ses at vedrøre tekniske undersøgelser i forbindelse med en ejendomshandel i [område2] for [person1]. Det er oplyst, at der er tale om et landmålerhonorar i forbindelse med kunden [person1]s erhvervelse af en ejendom i [område2] i [område1].

Endvidere har selskabet fremlagt en faktura, fra selskabet til kunden, dateret den 24. oktober 2014. Denne faktura ses at vedrøre [virksomhed2]s assistance i forbindelse med købet af en ejendom i [område2] og det fakturerede beløb udgør 6.252 euro.

Udlæg [person2] og [person3]

Selskabet har fremlagt en faktura på 1.077,04 euro, svarende til 8.024 kr. Fakturaen er dateret den 21. oktober 2014, adresseret til selskabet og udgiften ses at vedrøre udgift til en landmåler, [person6], i forbindelse med en ejendom i Porciano i relation til [person3]. Sammen med fakturaen har selskabet fremlagt specificering af landmalerhonoraret, hvor af det fremgår, at honoraret relaterer sig til udarbejdelse af en teknisk rapport og bistand i forbindelse med salg af ejendommen [adresse3].

Selskabets repræsentant har oplyst, at der er tale om et landmålerhonorar i forbindelse med kunderne [person2] og [person3]s erhvervelse af [adresse3].

Endvidere har selskabet fremlagt en faktura, fra selskabet til kunden, dateret den 21. oktober 2014. Denne faktura ses at vedrøre [virksomhed2]s assistance i forbindelse med købet af en ejendom i Porciano og det fakturerede beløb udgør 9.393 euro.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2014, ændringen omfatter en række forhold. Det er alene tre forhold der er påklaget.

Skattestyrelsen har begrundet ændringen for de tre forhold med følgende:

”(...)

(...)

(...)

Udlæg, byggetilladelse, 2.607,5 kr. (afsnit 5.3 i klageskrivelsen og bilag 5.2.3 og 5.3.3)

Selskabet har indsendt faktura 201405 –DK2, som dokumentation for at selskabet har afholdt udgiften og faktureret denne til kunden.

På denne faktura fremgår det, at der dels faktureres et ejendomssalær på 12.950 euro samt berigtigelse på 2.991 euro.

Der mangler dog en specifikation, hvoraf det fremgår, at udlægget også indgår i denne. Det fremgår f.eks. af faktura 201.406, at der her faktureres for ”assistance til berigtigelse” af en ejendom. Det er derfor uklart, om udlægget indgår i fakturaen, eller om der udelukkende er faktureret for selskabets tjenesteydelser. Samtidig har repræsentanten anført (se ovenfor), at selskabet ikke viderefakturerer udgift til landmåler til kunderne.

Der foreligger heller ikke en formidlingsaftale, hvoraf det fremgår, at selskabet skal afholde udgiften til landmåler eller, at kunden vil blive opkrævet udgiften til dette af selskabet.

Selskabet har blandt materialet også vedlagt en kopi af en formidlingsaftale med kunden, [person7]. Her fremgår det af formidlingsaftalen under punkt 9, ”dokumentationsomkostninger”: ”Eventuelle omkostninger til oversættelse af dokumenter, honorar til notar, ’geometra’, advokat m.fl. betales direkte til den pågældende aktør af køber”. Under punkt 8 i formidlingsaftalen ”øvrige opgaver” fremgår det, at selskabet på timebetaling kan formidle kontakt, rådgiver og forhandle med de involverede aktører, herunder ’geometra’.

Altså skal selskabet ikke afholde udgift til landmåler (geometra) og skal heller ikke fakturere denne udgift til kunden, da udgiften er selskabet uvedkommende. Derimod vil faktura til kunde kunne indeholde betaling for ydelser efter punkt 8 i formidlingsaftalen.

På det foreliggende grundlag anses det ikke for at være dokumenteret, at der er tale om en viderefaktureret udgift, og der kan derfor ikke indrømmes fradrag for denne (statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a).

(...)

Udlæg på vegne af [person1], 9.452,56 kr. (afsnit 5.5 og bilag 5.5.2 i klageskrivelsen)

Selskabet har indsendt dokumentation i form af udstedt faktura (201413) til kunden på 6.252 euro, hvorpå det er anført, at der er tale om ”honorio assistenza” til køb af ejendommen, a [område2] ([...]).

Der mangler dog en specifikation, hvoraf det fremgår, at udlægget også indgår i denne. Det fremgår af faktura 201.413, at der her faktureres for assistance til køb af en ejendom. Det er derfor uklart, om udlægget indgår i fakturaen, eller om der udelukkende er faktureret for selskabets tjenesteydelser. Samtidig har repræsentanten anført (se ovenfor), at selskabet ikke viderefakturerer udgift til landmåler til kunderne.

Der foreligger heller ikke en formidlingsaftale, hvoraf det fremgår at selskabet skal afholde udgiften til landmåler eller, at kunden vil blive opkrævet udgiften til dette af selskabet.

Selskabet har blandt materialet også vedlagt en kopi af en formidlingsaftale med kunden, [person7]. Her fremgår det af formidlingsaftalen under punkt 9, ”dokumentationsomkostninger”: ”Eventuelle omkostninger til oversættelse af dokumenter, honorar til notar, ’geometra’, advokat m.fl. betales direkte til den pågældende aktør af køber”. Under punkt 8 i formidlingsaftalen ”øvrige opgaver” fremgår det, at selskabet på timebetaling kan formidle kontakt, rådgiver og forhandle med de involverede aktører, herunder ’geometra’.

Altså skal selskabet ikke afholde udgift til landmåler (geometra) og skal heller ikke fakturere denne udgift til kunden, da udgiften er selskabet uvedkommende. Derimod vil faktura til kunde kunne indeholde betaling for ydelser efter punkt 8 i formidlingsaftalen.

På det foreliggende grundlag anses det ikke for at være dokumenteret, at der er tale om en viderefaktureret udgift, og der kan derfor ikke indrømmes fradrag for denne (statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a).

Udlæg på vegne af [person3], 8.023 kr. (afsnit 5.6 og bilag 5.6.1. og 5.6.2 i klageskrivelsen)

Selskabet har indsendt dokumentation dels i form af bilag 5.6.2, som er en udstedt faktura (201412) til kunden på 9.394 euro inkl. italiensk moms, hvorpå det er anført, at der er tale om ”honorio assistenza” til køb af ejendommen, [x2] ([...]). Herudover er der indsendt bilag 5.6.2, som er en faktura fra geometra Babio Giraldi Studio Tecnico, vedrørende [adresse3] på 1.077,04 euro.

Selskabet har oplyst, at udgiften vedrører udlæg for landmålerassistance i forbindelse med kundens køb af ejendommen i Italien.

Der mangler dog en specifikation, hvoraf det fremgår, at udlægget også indgår i denne. Det fremgår af faktura 201.412, at der her faktureres for assistance til køb af en ejendom. Det er derfor uklart, om udlægget indgår i fakturaen, eller om der udelukkende er faktureret for selskabets tjenesteydelser. Samtidig har repræsentanten anført (se ovenfor), at selskabet ikke viderefakturerer udgift til landmåler til kunderne.

Der foreligger heller ikke en formidlingsaftale, hvoraf det fremgår, at selskabet skal afholde udgiften til landmåler eller, at kunden vil blive opkrævet udgiften til dette af selskabet.

Selskabet har blandt materialet også vedlagt en kopi af en formidlingsaftale med kunden, [person7]. Her fremgår det af formidlingsaftalen under punkt 9, ”dokumentationsomkostninger”: ”Eventuelle omkostninger til oversættelse af dokumenter, honorar til notar, ’geometra’, advokat m.fl. betales direkte til den pågældende aktør af køber”. Under punkt 8 i formidlingsaftalen ”øvrige opgaver” fremgår det, at selskabet på timebetaling kan formidle kontakt, rådgiver og forhandle med de involverede aktører, herunder ’geometra’.

Altså skal selskabet ikke afholde udgift til landmåler (geometra) og skal heller ikke fakturere denne udgift til kunden, da udgiften er selskabet uvedkommende. Derimod vil faktura til kunde kunne indeholde betaling for ydelser efter punkt 8 i formidlingsaftalen.

På det foreliggende grundlag anses det ikke for at være dokumenteret, at der er tale om en viderefaktureret udgift, og der kan derfor ikke indrømmes fradrag for denne (statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a).

(...)

Skattestyrelsens endelige afgørelse

Skattestyrelsen fastholder, at selskabet ikke har fradrag for ovennævnte udgifter, da selskabet ikke er rette omkostningsbærer. Det fremgår, af det fremlagte materiale, at selskabet ikke er forpligtet til at afholde udgifterne, der skal afholdes direkte af kunderne. I har således ikke en retlig forpligtigelse til at afholde omkostningen. I har ikke dokumenteret, at I har viderefaktureret omkostningerne til kunderne.

Omkostningerne kan ikke anses for omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Vi fastholder derfor, at der ikke kan indrømmes fradrag for udgifterne.

(...)”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende supplerende udtalelse den 10. november 2020 til selskabets supplerende indlæg af 2. september 2020:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Udtalelsen vedrører følgende udgifter:

Selskabets repræsentant oplyser i sit supplerende indlæg af 2. september 2020, at det afhænger af den enkelte aftale med kunden, om [virksomhed2] ApS honoreres med et fast beløb, hvoraf [virksomhed2] afholder de relevante udgifter til landmåler, byggetilladelse, notar m.v., eller om [virksomhed2] ApS honoreres med et - mindre - fast honorar, og så til gengæld får refunderet sine udlæg til landmåler, byggetilladelse, notar m.v., af kunden.

På den baggrund finder Skattestyrelsen det sandsynliggjort, at der er tale om udgifter, der er omfattet af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelse for indkomståret 2014 nedsættes med 20.084 kr.

Til støtte herfor har selskabet fremsendt en foreløbig klage den 18. marts 2020, og efterfølgende fremsendt et supplerende indlæg den 2. september 2020, som den endelige klage. Følgende fremgår af det supplerende indlæg:

”(...)

Ved klage af den 18. marts 2020 påklagede vi på vegne af ovennævnte klient den af SKAT trufne afgørelse af den 9. januar 2020, jf. bilag 1, vedrørende [virksomhed2] ApS’ skatteansættelse for indkomståret 2014.

Som anført i klagen, afventede en videre sagsfremstilling og uddybende synspunkter et møde mellem klager og repræsentant. Grundet udbruddet af Coronavirus var det ikke muligt for klager at rejse fra Italien til Danmark for at afholde et sådant møde.

Vi skal hermed fremkomme med et supplerende indlæg i sagen. Af overskuelighedsmæssige årsager har vi valgt at inkorporere det i klagen anførte i nærværende supplerende indlæg.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt der som antaget af Skattestyrelsen er grundlag for at forhøje [virksomhed2] ApS’ skatteansættelse for indkomståret 2014 med kr. 20.084.

Det nærmere tvistepunkt i henseende hertil er, hvorvidt der er grundlag for at nægte selskabet fradrag for en række udgifter, som selskabet har afholdt som udlæg for en række kunder.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om driftsomkostninger omfattet af statsskattelovens § 6, litra a, idet udgiften ikke er direkte viderefaktureret til kunden.

Det er heroverfor selskabets overordnede opfattelse, at udgifterne er afholdt med henblik på at erhverve skattepligtig indkomst, og således er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, litra a.

De resterende punkter i Skattestyrelsens afgørelse af 9. januar 2020, jf. bilag 1, er

af procesøkonomiske årsager ikke påklaget.

PÅSTA ND

Der nedlægges påstand om, at [virksomhed2] ApS' skatteansættelse for indkomståret 2014 nedsættes med kr. 20.084.

Påstanden fremkommer på følgende vis:

SAGSFREMSTILLING

Nærmere om [virksomhed2] ApS

[virksomhed2] ApS beskæftiger sig med international handel med fast ejendom, hovedsageligt centreret omkring Italien.

Som del af forretningen bistår [virksomhed2] ApS kunder med ejendomshandel i bred forstand, dvs. en allround rådgivning om italienske forhold omkring fast ejendom. Selskabet bistår således også kunder med investering, finansiering og ethvert praktisk forhold i relation til Italien, som selskabets danske kunder måtte have behov for hjælp til.

Selskabet har 14 års erfaring og har formidlet salg af 500+ italienske boliger i blandt andet [område1], [område3], [område4], [område5], [område6] og [område7].

Selskabet rådede i indkomståret 2014 over forretningslokaler i Danmark, på [adresse1], [by1], og i Italien, på [adresse2], [Italien]. Begge ejendomme var ejet af hovedanpartshaveren, [person4].

... ...

Når en dansk kunde ønsker at erhverve sig en bolig i Italien, yder [virksomhed2] ApS en allround assistance og bliver typisk honoreret af køber ud fra en fast prisliste.

Købermægler assistancen har mange trin. Ført afdækker [virksomhed2] ApS kundens behov og ønsker, og drøfter hvilke muligheder der kan være bl.a. i forhold til kundens budget. Denne fase foregår ofte ved et personligt møde i Danmark eller i Italien.

Ud fra kundens ønsker og behov begynder [virksomhed2] ApS at søge efter boliger i det pågældende område. Denne service er gratis for kunden, selvom [virksomhed2] ApS i den forbindelse har udgifter til transport, telefon, rejser, møder med lokale og/eller internationale mæglere etc.

Når kunden har fået en række boligforslag tilsendt fra [virksomhed2] ApS, udvælger kunden de boliger, som ønskes besigtiget. [virksomhed2] ApS udarbejder herefter en fremvisningsplan. Denne fremvisningsplan involverer ofte mange forskellige ejendomsmæglere i et område.

De fleste kunder rejser flere gange på fremvisningsture, og det er almindeligt, at processen fra start til slut kan tage adskillige år, for det tager tid at finde det rette sted. Nogle gange ser kunden boliger med andre, der formidler ejendomme i Italien, og vælger kunden at handle via en anden mægler, har [virksomhed2] ApS ikke ret til salær, skønt selskabet har afholdt en række udgifter. Andre gange opgiver kunden at købe af økonomiske eller familiemæssige grunde. Her får [virksomhed2] ApS ej heller salær.

Nogle kunder finder selv en bolig i Italien, som de er interesserede i at købe. I disse tilfælde yder [virksomhed2] ApS køberrådgivning og bistår med forhandlingerne mellem køber og sælger.

Uanset om kunden har fundet ejendommen selv eller om [virksomhed2] ApS har sørget for at finde den rette ejendom, gælder der, at bliver sagen til en handel, gennemfører vi handlen med de obligatoriske parter.

I Italien skal der altid medvirke en byggesagkyndig/landmåler (på italiensk ‘geometra’) og en notar, der sørger for gennemførelsen af handlen og sikrer betalinger til sælger og til staten, tinglysning, skøde m.m.

Når en køber overvejer at købe en ejendom i Italien opstår der ofte et behov for at afdække omkostningerne til en evt. restaurering og/eller udbygning af den pågældende ejendom. [virksomhed2] ApS assisterer med at lave et budget for restaurering, udbygning m.v. af den ejendom, som den danske køber overvejer at købe. Ifm. budgetlægning benytter [virksomhed2] ApS sig af eksterne rådgiver såsom arkitekter, landmålere (geometra - studio tecnico), håndværkere og entreprenører.

Budgetlægning ifm. danske kunders overvejelse af køb er et kerneelement af [virksomhed2] ApS’ nicheforretning. Danske kunder har behov for at være grundigt oplyst, før et køb kan igangsættes, og [virksomhed2] ApS er i stand til at levere de nødvendige oplysninger bl.a. ved hjælp fra lokale fagfolk.

Det afhænger af den enkelte aftale med kunden, om [virksomhed2] ApS honoreres med et fast beløb, hvoraf [virksomhed2] afholder de relevante udgifter til landmåler, byggetilladelse, notar m.v., eller om [virksomhed2] ApS honoreres med et – mindre – fast honorar, og så til gengæld får refunderet sine udlæg til landmåler, byggetilladelse, notar m.v., af kunden.

Udlæg [virksomhed1] ApS – kr. 2.607,50

Der er tale om et kommunalt gebyr på € 351,25 for ekspedition af en byggetilladelse i forbindelse med kunden [virksomhed1] ApS’ erhvervelse af ejendommen DK2 [x1], jf. Bilag 2.

Købet var betinget af, at der kunne opnås byggetilladelse, hvilket [virksomhed2] bistod med at afdække for kunden.

[virksomhed2] ApS fakturerede efterfølgende [virksomhed1] ApS i alt € 19.448,02 for sin assistance i forbindelse med købet af ejendommen, jf. Bilag 3.

Udlæg [person1] – kr. 9.452,56

Der er tale om et landmålerhonorar på € 1.270,05 afholdt af [virksomhed2] ApS i forbindelse med kunden [person1]s erhvervelse ejendommen beliggende [...] i [område2] ([...]), [Italien], Italien, jf. Bilag 4.

[virksomhed2] ApS fakturerede efterfølgende [person1] i alt € 6.252 for sin assistance i forbindelse med købet af ejendommen, jf. Bilag 5.

Udlæg [person2] og [person3] – kr. 8.023,95

Der er tale om et landmålerhonorar afholdt af [virksomhed2] ApS i forbindelse med kunderne [person2] og [person3]s erhvervelse af ejendommen [adresse3] i Italien, jf. Bilag 6.

[virksomhed2] ApS fakturerede efterfølgende [person2] og [person3] i alt €

9.394 for sin assistance i forbindelse med købet af ejendommen, jf. Bilag 7.

... ...

ANBRINGENDER

Det gøres gældende, at [virksomhed2] ApS har fradrag for de afholdte udgifter, idet der helt oplagt er tale om driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Statsskattelovens § 6, litra a, har følgende ordlyd:

“Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

Driftsomkostningsbegrebet er således positivt defineret i bestemmelsen som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkom- sten.

I almindelighed kan der ikke stilles krav om, at forbindelsen mellem indtægten og udgiften er normal, sædvanlig eller nødvendig. Det er som udgangspunkt skatte- yderen selv, der vælger, hvilke udgifter han finder det hensigtsmæssigt at afholde som et led i driften. Når blot udgiften – efter indkomsterhververens opfattelse – er afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde skattepligtige indtægter, er der således fradrag herfor efter statsskattelovens § 6, litra a.

At de eksakte landmålerudgifter m.v. ikke viderefaktureres til kunden, kan således ikke diskvalificere udgiften fra at være en fradragsberettiget driftsomkostning. Det- te særlig når kunderne de facto faktureres for assistancen, der som forklaret inkluderer de pågældende udlæg.

... ...

BILAG

Bilag 2 Kvittering for byggetilladelsesgebyr

Bilag 3 Faktura nr. 201405 af 6. juni 2014

Bilag 4 Faktura for landmålerhonorar

Bilag 5 Faktura nr. 201413 af 24. oktober 2014

Bilag 6 Faktura for bistand med byggetilladelse

Bilag 7 Faktura nr. 201412 af 21. oktober 2014

(...)”

Selskabet har den 11. november 2020 fremsendt følgende bemærkninger til sagen:

”(...)

Vi har modtaget Skatteankestyrelsens skrivelse af d.d., vedlagt Skattestyrelsens supplerende udtalelse i sagen, dateret den 10. november 2020.

Vi kan konstatere, at der nu er enighed mellem klager og Skattestyrelsen om, at selskabets skatteansættelse skal nedsættes med kr. 20.084, som påstået i klagen.

Som følge heraf ser vi ikke grundlag for at afholde det planlagte kontormøde i denne sag, ligesom vi ikke ser anledning til at fremkomme med yderligere indlæg.

Vi imødeser således blot en indstilling og afgørelse fra Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten. Der anmodes dog om retsmøde såfremt Landsskatteretten ikke på det foreliggende grundlag giver klager medhold i overensstemmelse med den nedlagte påstand og Skattestyrelsens supplerende udtalelse.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 4, at den skattepligtig indkomst betragtes som den skattepligtiges årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Skattestyrelsen har den 10. november 2020 fremlagt en udtalelse, hvoraf det fremgår, at de, på baggrund af den seneste udtalelse fra selskabet samt de fremsendte bilag for de tre forhold, finder, at selskabet har sandsynliggjort, at der er tale om udgifter, der er omfattet af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten finder, at selskabet med de senest fremsendte bilag har sandsynliggjort, at de omhandlende udgifter har en sådan direkte og umiddelbar forbindelse til selskabets erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomst, at udgifterne er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår de tre påklagede forhold.