Kendelse af 03-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0024299

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om refusion af indeholdt udbytteskat for udlodninger i perioden 2018-2019.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og imødekommer klagerens anmodning om refusion af indeholdt udbytteskat på 2.138,40 kr. for 2018 og 2019.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter klageren) har den 13. marts 2019 anmodet om refusion af dansk udbytteskat for nedenstående udlodninger i 2018 og 2019:

Selskabets navn	Vedtagelsesdato	Udbytte	Indeholdt udbytteskat	Ansøgt refusion
[finans1] Index Globale Aktier	06-03-2018	8.100,00 kr.	2.187,00 kr.	972,00 kr.
[finans1] Index Globale Aktier	19-02-2019	9.720,00 kr.	2.624,40 kr.	1.166,40 kr.
I alt:			4.811,40 kr.	2.138,40 kr.

Sammen med refusionsanmodningen har klageren fremlagt årsoversigt, VP-depot information – daglig ændringsmeddelelse, kontooversigt, depotmeddelelse samt udbytteberegning for 2018 og 2019.

Endvidere er der fremlagt handelsbekræftelser på aktier dateret 17. januar 2017 og 20. februar 2017, kontoudskrifter af 18. maj 2018, udbytteberegning af 25. februar 2019, konti og posteringer for 22. februar 2019.

Yderligere er der fremlagt Resident identity card fra UAE med udløbsdato 2. april 2021, pas, Resident Visa for perioden 3. april 2018 til 2. april 2021, ansættelsesbekræftelse af 5. marts 2019 fra [virksomhed1] Limited samt forskudsopgørelse for 2019.

På baggrund af den indsendte refusionsanmodning den 13. marts 2019 har Skattestyrelsen den 8. november 2019 bedt klageren om at indsende yderligere dokumentation:

”Jeg skriver angående spørgsmål til dokumentation af skatteforhold i De Forenede Arabiske Emirater.

Jeg har aftalt med [person2] om at undersøge dette nærmere, da den vedlagte dokumentation ikke er fyldestgørende.

Selvom der ikke betales skat i Dubai, er det muligt at få en skatteattest (TAX Residence Certificate: Individual) fra Ministry of Finance i de Forenede Arabiske Emirater.

Jeg beder dig derfor indsende følgende:

En skatteattest attesteret af skattemyndigheden i De Forenede Arabiske Emirater (Ministry of Finance), der viser at du var skattepligtig til De Forenede Arabiske Emirater på tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet.

Se følgende: link: https://[...gov][...]”

Klageren har ved skrivelse af 25. november 2019 til Skattestyrelsen anført følgende:

”Tak for din email og selv tak for en god snak.

Det er ikke muligt at fremskaffe Tax Domicile Certificate fra UAE, da jeg ikke længere er resident i UAE.

Dette er en af betingelserne for at kunne ansøge om det - det står anført i listen over betingelser for ansøgning på regeringens hjemmeside:

https:// [...gov][...]

(At prisen så er omkring 4.000 dkr. for at ansøge om certifikatet, er jo også lidt modsigende i forhold til beløbet jeg søger refunderet - men i dette tilfælde sagen uvedkommende).

Jeg skal beskrive hvorfor min vedlagte dokumentation er fyldestgørende - jeg går ud fra at det menes, at jeg skal skrive hvorfor den vedlagte dokumentation beviser at jeg var bosiddende i Dubai, da udbytteskatten blev fratrukket?

Hvis dette er tilfældet, vil jeg rette jeres opmærksomhed imod:

•	Man kan på Borger.dk se at jeg fraflyttede Danmark i november 2012 og flyttede tilbage igen i Maj 2019 (hvor jeg startede nyt arbejde to dage efter ankomsten).
•	Brevet fra min tidligere arbejdsgiver, [virksomhed1] - et af verdens største olie og gastrading firma - bekræfter min ansættelse på kontoret i Dubai. I kan få et telefonnummer til den stadig siddende finansdirektør i Dubai, eller til Præsidenten for firmaet i [UK] (hans PA) hvis det ønskes. Alle vil kunne bekræfte at jeg arbejdede for dem fra april 2015- April 2019.
•	Arbejdsgiveren for mit arbejdssted i Dubai fra november 2012- April 2015 vil ligeledes kunne kontaktes hvis det ønskes.
•	Hvis man kontakter det Danske General Konsulat i Dubai, vil de kunne bekræfte at et UAE arbejdsvisum KUN bliver givet hvis man har et arbejde/en arbejdsgiver (også kaldet "sponsor") Og opholdstilladelse bliver KUN givet hvis man enten er gift med en arbejdstager (men så er man medfølgende ægtefælle og dette giver ikke ret til arbejde) - eller selv har et arbejde (= mit tilfælde). Så det går hånd i hånd. Har man intet arbejde eller er man ikke gift med en arbejdstager - så får man ikke en Residency permit (opholdstilladelse). Mister man sit arbejde eller siger man op, mister man sin opholdstilladelse og retten til at arbejde. Kopien af mit Residency Permit i mit danske pas mener jeg I er i besiddelse af? Ellers fremsender jeg gerne kopier af samme.
•	Driftsdirektøren i det firma jeg arbejder for nu, kan ligeledes bekræfte at jeg blev headhuntet fra Dubai til at arbejde for ham - han skriver gerne et brev til jer. Jeg startede hos mit nuværende firma d. 27.Maj 2019, og revisor og bogholder kan bevidne min proces med indmeldelse i Danmark igen (sygesikringskort, flytning til dansk adresse).

For at være helt på det rene:

Jeg tog til Dubai d.19. Maj 2012 - første arbejdsdag var 20. november 2012

Jeg flyttede hjem igen d. 24. maj 2019 - sidste arbejdsdag på kontoret i Dubai var d.23. maj 2019.

Mit eneste jobskifte dernede skete ligeledes bogstavelig talt fra dag til dag i april 2015. Så jeg har konstant været i arbejde.

Jeg har ikke på noget tidspunkt været i Danmark på andet end ferier i den ovennævnte periode, ej heller arbejdet noget andet sted end i Dubai. Mine bopæle i Dubai har været dels i mit navn - dels i andres, da det er helt almindeligt for "almindelige" udlændinge i Dubai (altså ikke udsendt af firma der betaler og arrangerer alt praktisk) at dele lejligheder/huse, for at få økonomien til at løbe fornuftigt rundt.

Jeg kan forstå der ikke har været mange tilfælde med danskere fra UAE der har søgt om refundering af udbytteskat, uden at være udsendt af et større dansk firma, der kan håndtere bevisførelse overfor SKAT i Danmark - men jeg assisterer gerne til at få en sådan procedure på plads, så retningslinjerne for andre "almindelige" udlandsdanskere kan være lidt lettere at tilgå.

Jeg håber ovenstående giver lidt overblik, ellers ring gerne hvis noget skal forklares/fremskaffes.”

Skattestyrelsen oplyser, at de hverken har modtaget det efterspurgte materiale eller bemærkninger til forslaget sendt den 5. december 2019. Skattestyrelsen har derfor truffet afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag til afgørelse.

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten har klageren bl.a. fremlagt SKATs forslag af 1. juli 2013 vedrørende klageren ikke er fuldt skattepligtigt til Danmark ved udgangen af 2012, [by1] Kommunes anmodning om bekræftelse på at klageren er tilmeldt ejendommen [adresse1], [by1] pr. 24. maj 2019 samt ansættelsesbekræftelse af 5. marts 2019.

Endvidere er der fremlagt Visa – UAE Residence for perioden 9. december 2012 - 8. december 2015 der er annulleret, Visa – UAE Residence 27. april 2015 - 26. april 2018, Visa – UAE Residence 3. april 2018 - 2. april 2021, pas, UAE-kørekort udstedt den 14. marts 2013 og med udløbsdato 14. marts 2023, kvittering for flytning til Danmark samt certifikat af 22. maj 2019 vedrørende flytning af 3 styks kæledyr til [adresse1], [by1]. Certifikatet er stemplet og godkendt af Ministry of Climate Change & Enviroment i Dubai.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har den 19. december 2019 givet afslag på anmodning om refusion af indeholdt udbytteskat for udlodninger foretaget i 2018 og 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”(...).

Det er vores opfattelse, at du ikke opfylder de betingelser, der står i kildeskattelovens § 69 b, stk. 1, 1. pkt., for at få betalt dansk udbytteskat tilbage.

Det er fordi, at du ikke har indsendt en skatteattest fra den kompetente myndighed i De Forenede Arabiske Emirater, som anmodet ved brev af den 10. oktober 2019. Du har derfor ikke dokumenteret, at du var skattemæssigt hjemmehørende i De Forenede Arabiske Emirater på udlodningstidspunkterne i 2017, 2018 og 2019. Dette er en betingelse for at være berettiget til refusion af dansk udbytteskat.

Den indsendte dokumentation i form af erklæring fra din arbejdsgiver [virksomhed1] Limited, Resident Identity card, Pas + visa og din begrundede redegørelse for at betingelsen om skattemæssigt hjemsted er opfyldt, ikke er en tilstrækkelig dokumentation for dit skattemæssige hjemsted for årene 2017, 2018 og 2019.

På denne baggrund har Skattestyrelsen afgjort, at du ikke får godkendt din anmodning om refusion af udbytteskat.

Yderligere information vedrørende dine udbyttekrav

Skulle du kunne fremskaffe den ønskede dokumentation, gøres du opmærksom på at:

Du har søgt om refusion af udbytteskat på i alt 3 krav.

Der findes ingen dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og De Forenede Arabiske Emirater. Dog trådte aftalen om udveksling af kontroloplysninger (TIEA-aftalen) med De Forenede Arabiske Emirater i kraft den 15. februar 2017.

(...)

Hvad angår udbyttekrav nr. 2 på 2.187,00 kr. og krav nr. 3 på 2.624,4 kr. får du kun tilbagebetalt en del af dine ansøgte beløb.

Da der ikke foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og De Forenede Arabiske Emirater, men at der er indgået en TIEA-aftale, behandles din ansøgning efter kildeskatteloven § 2, stk. 6 (intern hjemmel) og det fremgår heraf, at Danmark har en beskatningsret på 15 %. Eftersom der er indeholdt 27 % i udbytteskat, har du derfor kun ret til refusion af udbytteskat med 12 %.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om at klageren er berettiget til tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat i årene 2018 og 2019 svarende til forskellen mellem 27 % og 15 %, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 6, idet klageren på tidspunktet for udlodning af udbytterne og dermed tilbageholdelse af de danske udbytteskatter, var hjemmehørende i De Forenede Arabiske Emirater, hvortil Danmark har indgået aftale om udveksling af oplysninger i skattesager.

I forbindelse med påstanden, har klageren anført:

”Afslutningsvis

Grundet Corona-virus vil vi snarest, og når det bliver muligt, fremsende den uddybende klage.”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har den 20. april 2020 i forbindelse med klagesagens behandling udtalt følgende:

”Vi har i vores afgørelse givet afslag på baggrund af en manglende hjemstedserklæring.

Vi har efterfølgende ændret procedure, da det har vist sig, at der ikke kan indhentes hjemstedserklæring fra De Forenede Arabiske Emirater (Dubai).

Dette skyldes, da Dubai kun udsteder hjemstedserklæring, hvis der er DBO med kildelandet. Vi har en TIEA-aftale med De Forenede Arabiske Emirater, hvilket Dubai er en del af (ikrafttrædelse 15.02.2017).

Da det ikke er muligt at få en hjemstedserklæring fra myndigheden i Dubai, kan vi vurdere på andet grundlag (dansk skatteret – hvor den pågældende er hjemmehørende).

Derfor bør [person1] dokumentere på anden vis, at hun var hjemmehørende i Dubai på udbyttetidspunktet i 2018 og 2019.

(...)”

Klagers bemærkninger med nye dokumentationer

Klageren har i sine bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse anført:

”(...)

[person1] emigrerede den 19. november 2012 til Dubai i UAE, og samtidigt ophørte den fulde skattepligt til Danmark, jf. skrivelse fra SKAT, dateret den 1. juli 2013 - se bilag 2.

Den 24. maj 2019 vendte [person1] tilbage fra Dubai i UAE, og med tilflytningen til Danmark indtrådte den fulde skattepligt til Danmark. Tilmeldingen til det danske folkeregister den 24. maj 2019 fremgår af bilag 3.

[person1] har uden afbrydelse haft bopæl og arbejde i Dubai i perioden fra november 2012 og frem til udgangen af maj 2019. I den periode har [person1] den 6. marts 2018 og den

19. februar 2019 modtaget udbytter fra hendes investering i [finans1] Index Global aktier.

I perioden fra 9.december 2012 og frem til hjemrejsedatoen den 24. maj 2019 har [person1] haft status af Recident/med bopæl i Dubai i UAE.

[person1] udrejste fra Danmark i november 2012 for at slå sig ned i Dubai. [person1] har haft fast arbejde siden november 2012 og frem til dagen før, hun rejste tilbage Danmark den 24. maj 2019. I april 2015 fik [person1] nyt arbejde, hos [virksomhed1] Limited, som hun bibeholdt frem til maj 2019, hvor [person1] rejste tilbage til Danmark.

[virksomhed1] Limited har i skrivelse af 5. marts 2019 bekræftet ansættelsen af [person1] siden den 6. april 2015. [virksomhed1] Limited bekræfter ligeledes, at [person1] har bopæl i Dubai - se bilag 4 inkl. kopi af ansættelsesbekræftelsen, hvoraf det fremgår, at [virksomhed1] Limited ved ansættelsen skal sikre sig, at [person1] har de nødvendige tilladelser til at kunne arbejde i Dubai.

For [person1] var det ikke muligt at opnå status af Recident/med bopæl i UAE, hvis hun ikke havde et arbejde i landet.

Recident/bopælsstatus er udstedt for nedenstående perioder, jf. bilagene 5-7:

1. Recidence for perioden fra 09.12.2012 - 08.12.2015, jf. bilag 5
2. Recidence for perioden fra 27.04.2015 - 26.04.2018, jf. bilag 6
3. Recidence for perioden fra 03.04.2018 - 02.04.2021, jf. bilag 7

Samtidigt med at [person1] opnår status som Resident i UAE indsættes dokumentationen herfor i hendes pas, og der udstedes et Resident Identity Card.

Ad.1

Recidence perioden gives for en periode af 3 år. I forlængelse af at [person1] får arbejde i Dubai, søgte og opnåede hun status af Recident i UAE.

Ad.2.

[person1] får i april 2015 ny arbejdsgiver i Dubai, hvorfor det er nødvendigt at søge om ny Recident status, som hun opnår den 27.04.2015. Hendes arbejdsgiver er herefter [virksomhed1] Limited.

Ad 3.

Inden udløbet af periode 2 søger [person1] om fornyet Recident status og får i samme ombæring nyt pas, som i øvrigt er udstedt på Generalkonsulatet i Dubai.

[person1] har således haft status af Recident uafbrudt i perioden fra 9. december 2012 - 24. maj 2019.

Recident status ophører samme dag, som [person1] udrejser fra Dubai, da hun ikke længere har bopæl og arbejde i Dubai.

Til understøttelse af ovenstående bopæl i UAE fremsendes kopi af [person1]s UAE-kørekort udstedt den 14.03.2013, jf. bilag 8.

Derudover fremsendes dokumentation for flytning af indbo i forbindelse med hjemrejsen til Danmark, jf. bilag 9 samt kopi af tilladelse til at medtage husdyr fra Dubai til Danmark, jf. bilag 10.

(...)

Indledningsvis skal det bemærkes, at Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsaftale med UAE, men Danmark har indgået aftale om udveksling af skatteoplysninger, jf. aftale af 15. februar 2017.

Efter udtalelsen fra SKAT dateret den 20. april 2020 er SKAT enig i, at det ikke er et krav, at der i forbindelse med tilbagebetaling af udbytteskatten skal foreligge en hjemstedserklæring fra UAE, men at en dokumentation for hjemsted kan erstatte en erklæring.

SKAT er ligeledes enig i, at [person1] kan søge udbytteskatten, som er tilbageholdt i marts 2018 og februar 2019, delvis retur.

Det er i øvrigt ikke muligt at opnå en erklæring fra UAE, jf. SKAT, fordi der ikke er en dobbeltbeskatningsaftale mellem UAE og Danmark.

En hjemstedserklæring udtrykker, hvor en person opholder sig og har sin bopæl.

Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at opnå status af Recident i UAE, hvis man er ugift og ikke har et arbejde i Dubai. Med Recident har man indirekte en opholds- og arbejdstilladelse. Det vil sige, har man ikke et arbejde og bor i UAE, kan man ikke opnå status af Recident. [person1] har siden den 9. december 2012 og frem til den 23. maj 2019 haft status af Resident i UAE.

Konklusion på vores påstand

[person1] har bevist og dermed dokumenteret, at hun i perioden fra november 2012 og frem til 24. maj 2019 har opholdt sig og haft bopæl i Dubai i UAE og dermed er berettiget til refusion af dansk udbytteskat for årene 2018 og 2019, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 6.

Beviset for Dubai/UAE som hjemsted/Resident for [person1] i perioden fra november 2012 og frem til den 24. maj 2019 fremgår af bilagene 5-7.

Stemplet i passet som Recident og Recident Identity Card er udstedt af det officielle UAE og har samme bevismæssige værdi i forhold til hjemsted/bopæl i UAE som den erklæring, som SKAT oprindeligt forlangte.

Derudover har [person1] dokumenteret sin bopæl og ophold i Dubai, via tidligere arbejdsgiver i Dubai, jf. bilag 4, UAE-kørekort, jf. bilag 8, transport af indbo fra Dubai til [by2] i maj 2019, jf. bilag 9 samt tilladelse til at medtage husdyr fra Dubai til [by2] i maj 2019, jf. bilag 10.

(...)”.

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har ved brev af 7. februar 2022 i forbindelse med klagerens bemærkninger med nye dokumentationer udtalt følgende:

”Vi har følgende kommentar efter gennemgang af dokumentationen:

Med den indsendte dokumentation anes det for dokumenteret, at [person1] har haft fast bolig til rådighed i Dubai, samt ikke at have haft bolig til rådighed i Danmark. [person1] anses for at have de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Dubai i den periode, hvor der søges om refusion af dansk udbytteskat.

Der er herved henset til:

?	Fraflytning fra Danmark i 2012 og begrænset skattepligtig fra dette tidspunkt til Danmark.
?	Ikke anses for at have haft bolig til rådighed i Danmark.
?	At der er oplyst, at der har været fast bolig til rådighed i Dubai
?	At der har været ansættelse ved firma i Dubai for udbytteperioden.
?	Residence og Resident Identity Card - At der er fremsendt Recident bevis for de perioder hvor der er udbetalt udbytte.
?	Driving License - Udstedelser af kørekort fra 2013 for en 10-årig periode.
?	Dokumenteret transport af indbo til Danmark i maj 2019.

Skattestyrelsen har foretaget vurderingen ud fra ovenstående, idet Dubai ikke udsteder hjemstedserklæringer overfor Danmark, da der ikke er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de to lande.”

Landsskatterettens afgørelse

Et dansk selskab, der udbetaler udbytte, skal som udgangspunkt indeholde 27 % af det samlede udbytte, jf. kildeskattelovens § 65. Det indeholdte beløb benævnes udbytteskat.

Det fremgår bl.a. af kildeskattelovens § 69 b, stk. 1, at har nogen, der er skattepligtige efter § 2, modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 d er indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling.

Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, at fysiske personer, der modtager udbytte fra danske selskaber, er undergivet begrænset skattepligt heraf.

Af den tidligere kildeskattelovs § 2, stk. 6 fremgår:

”Stk. 6. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 6, udgør 27 pct. af de samlede udbytter. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytte, hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor personen er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at personen ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at den pågældende sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2-4. pkt. omfatter også personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne.”

Danmark har ingen dobbeltbeskatningsoverenskomst med De Forenede Arabiske Emirater (UAE). Ved bekendtgørelse 2017-03-02 nr. 4 af aftale af 4. november 2015, har Danmark indgået en aftale med De Forenede Arabiske Emirater om udveksling af oplysninger i skattesager (herefter TIEA-aftalen).

Det er ikke muligt at indhente hjemstedserklæring fra UAE, hvorfor klageren på en anden vis skal kunne dokumentere dennes hjemstedsforhold i forhold til udlodningstidspunktet i 2018 og 2019.

Det bemærkes herved, at der indenfor dansk civilret, herunder skatteretten, gælder et udgangspunkt om ligefrem bevisbyrde. Dette vil bl.a. sige, at den, der påstår at have et krav, skal godtgøre, at kravet består. Det følger således af de almindelige bevisbyrderegler, at den, der er nærmest til at tilvejebringe og sikre sig den relevante dokumentation, også bærer bevisbyrden.

På baggrund af det fremlagte materiale finder Landsskatteretten, at bevisbyrden for hjemstedsforhold er løftet.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at oplysningerne i form af pas fra UAE (Recidence bevis for de perioder hvor der er udbetalt udbytte), udstedelse af kørekort fra UAE for 2013 for en 10-årig periode, dokumentation fra arbejdsgiver dateret 5. marts 2019 og dokumentation for transport af indbo til Danmark i maj 2019 sammenholdt med klagerens egne oplysninger stemmer overens. Det må således ud fra det oplyste lægges til grund, at klageren har været hjemmehørende i Dubai på udlodningstidspunkterne i 2018 og 2019.

Landsskatteretten lægger herefter til grund, at klageren, som er en fysisk person og var hjemmehørende i Dubai, er omfattet af TIEA-aftalen mellem Danmark og UAE. I det omfang klageren fra danske selskaber har modtaget udbytte, hvori der er indeholdt 27 % udbytteskat, er klageren således berettiget til refusion for den del af den indeholdte udbytteskat, som overstiger 15 %.

Refusion af udbytteskat er betinget af, at klageren har ejet aktierne på tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet, og at klageren har modtaget udbytte af disse aktier, hvor der i forbindelse med udbetalingen af udbyttet er indeholdt udbytteskat, som overstiger 15 %.

Landsskatteretten finder, at det påhviler klageren at bevise, at disse betingelser er opfyldt og at klageren på den baggrund er berettiget til refusion af udbytteskat.

Klageren har i forbindelse med refusionsanmodningen fremlagt årsoversigt, VP-depot information, kontooversigt, depotmeddelelse, udbytteberegning for 2018 og 2019, kontoudskrifter 18. maj 2018, udbytteberegning af 25. februar 2019 samt konti og posteringer for 22. februar 2019 fra henholdsvis [virksomhed2] A/S og [finans2], for de pågældende udlodninger i perioden 2018-2019, hvoraf det fremgår, at klageren har modtaget udbytte hvoraf der er indeholdt 27 % udbytteskat for alle de omhandlede udlodninger i hele perioden 2018-2019. Dokumenterne er adresseret til klageren på dennes adresse i Dubai.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at det er dokumenteret, at klageren har ejet aktierne på tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet, at klageren har modtaget udbytte af disse aktier, og at der i forbindelse med udbetalingen af udbyttet er indeholdt 27 % udbytteskat.

Landsskatteretten finder herefter, at bevisbyrden er løftet, og at klageren er berettiget til refusion af udbytteskat i henhold til den tidligere kildeskattelovs § 2, stk. 6.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse således, at klagerens anmodning om refusion af indeholdt udbytteskat på i alt 2.138,40 kr. imødekommes.