Kendelse af 13-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 20-0024289

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016:
Beskatning af maskeret udlodning inspirationsmiddage	31.311 kr.	0 kr.	31.311 kr.
Beskatning af maskeret udlodning rejseudgifter Norditalien og [Italien]	37.903 kr.	0 kr.	37.903 kr.
Beskatning af maskeret udlodning rejseudgift til [Sverige]	7.986 kr.	0 kr.	15.973 kr.
Beskatning af maskeret udlodning kontingent m.v. [x1]	27.770 kr.	0 kr.	27.770 kr.
Beskatning af maskeret udlodning andel af forsikring i [virksomhed1] vedrørende klagerens privatadresse	19.304 kr.	0 kr.	19.304 kr.
Beskatning af fri bolig [adresse1] [by1]	325.229 kr.	0 kr.	325.229 kr.
Beskatning af fri bolig [adresse2], [by2]	91.923 kr.	Beløbet til beskatning nedsættes	91.923 kr.
Fradrag for kurstab	0 kr.	232.729 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har foretaget en revisionsmæssig gennemgang af selskaberne [virksomhed2] A/S CVR nr. [...1] og [virksomhed3] CVR nr. [...2] for indkomståret 2016.

Selskaberne indgår i en sambeskatningsgruppe hvor [virksomhed4] A/S CVR nr. [...3] er administrationsselskab.

Selskaberne er beliggende på [adresse3] i [by3].

Klageren var i indkomståret 2016 eneaktionær i koncernen [virksomhed4] A/S. Klageren var ligeledes ansat som direktør i koncernen.

Klageren driver endvidere i personligt regi virksomheden [virksomhed5] cvr-nr. [...4].

[virksomhed2] A/S CVR [...1] er en kædeforretning bestående af 32 restauranter i Danmark, 12 i Sverige og 2 i Norge. Selskabet ejer alle rettigheder til konceptet bag [virksomhed6] og de øvrige aktiviteter i [virksomhed4]. Selskabets formål er at eje og administrere datterselskaber.

Inspirationsmiddage

Skattestyrelsen har gennemgået kontoudtog fra [finans1] med selskabet [virksomhed2] A/S’s kontonummer [...15]. Kortet bliver alene anvendt af klageren, som selskabets direktør og hovedaktionær.

Der er udtaget en række posteringer, hvor kortet er anvendt til betaling af restaurantbesøg. Udgifterne er fratrukket på konto 4320 – rejseudgifter.

Følgende posteringer er udtaget:

Bilagsnr.	Navn	Beliggenhed	Beløb
71095	[virksomhed7]	[by1]	826 kr.
71095	[virksomhed8]	[by3]	1.179 kr.
71059	[virksomhed9]	[Norge]	760 kr.
71357	[virksomhed10]	[USA]	1.437 kr.
71357	[virksomhed11]	[by3]	662 kr.
71522	Restaurant [virksomhed12]	[by1]	343 kr.
71522	[virksomhed13]	[by1]	177 kr.
71522	[virksomhed14]	[by1]	797 kr.
71522	Restaurant [virksomhed15]	[by1]	730 kr.
71875	Restaurant [virksomhed16]	[by1]	3.383 kr.
71875	[virksomhed17] IVS	[by3]	1.665 kr.
71875	[virksomhed18] 46	[by4]	382 kr.
71875	Restaurant [virksomhed19]	[by5]	2.030 kr.
72208	[by6] fiskerestaurant	[by6]	180 kr.
72226	[virksomhed20]	[by7]	926 kr.
72226	[virksomhed6]	[by8]	2.178 kr.
72659	[virksomhed21]	[by3]	1.058 kr.
72659	[virksomhed22]	[by3]	750 kr.
72659	[virksomhed23]	[by3]	300 kr.
72659	[virksomhed6]	[by3]	2.018 kr.
72659	[virksomhed24]	[by3]	2.100 kr.
72659	[virksomhed24]	[by3]	600 kr.
72989	[virksomhed6]	[by3]	3.756 kr.
72989	[virksomhed13]	[by1]	1.028 kr.
72989	[virksomhed25] krone	[by9]	422 kr.
72989	[virksomhed26]	[by1]	1.624 kr.
I alt			31.311 kr.

Skattestyrelsen har anmodet selskabet om at dokumentere udgifterne med de underliggende bilag fra restauranterne, samt redegøre for den erhvervsmæssige begrundelse for fradrag for de enkelte restaurantbesøg.

Selskabet har oplyst, at der ikke foreligger underliggende bilag, da det var opfattelsen, at specifikation fra [finans1] var tilstrækkelig dokumentation, da [finans1] specifikationen er forholdsvis detaljeret med bl.a. dato, forretning og geografisk placering.

Repræsentanten har i forbindelse med klagen anført, at begrebet kæderestaurant ikke tidligere har været nævneværdigt kendt i Danmark. En forudsætning for at ajourføre og udvikle virksomhedens kædeforretning af restauranter er derfor, at virksomheden henter inspiration i udlandet fra andre kæderestauranter m.v.

Rejseudgifter

Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation og redegørelse vedrørende følgende rejser:

1. Italien
2. [Sverige]
3. [Italien]

Ad 1 - Italien

Skattestyrelsen har gennemgået kontoudtog fra [finans1] med selskabet [virksomhed2] A/S’s kontonummer [...15]. Kortet bliver alene anvendt af klageren som selskabets direktør og hovedaktionær.

Der er udtaget en række posteringer ([finans1]bilag 71522), hvor kortet er anvendt til betaling af udgifter vedrørende rejse til Italien.

Der er foretaget følgende betalinger:

[virksomhed27]	1.274 kr.
[virksomhed28]	68 kr.
[virksomhed29]	1.529 kr.
Hotel [virksomhed30]/Skipas	2.294 kr.
[virksomhed30]	24.525 kr.
[virksomhed31]	1.850 kr.
[virksomhed32]	193 kr.
I alt	31.733 kr.

De samlede udgifter udgør 31.733 kr. Beløbet er fratrukket på konto 4320 – rejseudgifter. Rejsen er foretaget i februar 2016.

Skattestyrelsen har anmodet om nærmere oplysninger om, hvad udgifterne vedrører, herunder de underliggende bilag.

Selskabet har oplyst, at der ikke foreligger underliggende bilag, da det var opfattelsen, at specifikation fra [finans1] var tilstrækkelig dokumentation.

Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen redegørelse for den erhvervsmæssige årsag til rejsen.

Ad 2 - [Sverige]

Skattestyrelsen har udtaget et bilag nr. 72283, vedrørende køb af 2 flybilletter til [Sverige] med afrejse 2. juni 2016. Den ene deltager var klageren.

Selskabet har oplyst, at det er en fejl at købet af disse flybilletter er bogført som rejseudgifter, da der ikke er tale om erhvervsmæssige udgifter. Udgiften skulle være bogført på mellemregningskontoen med klageren.

Skattestyrelsen har også anset andre udgifter end flybilletterne for afholdt til rejsen til [Sverige] ved anvendelse af [finans1] med selskabet [virksomhed2] A/S’s kontonummer [...15], som er fratrukket i selskabet. Kortet bliver alene anvendt af klageren som selskabets direktør og hovedaktionær.

De samlede udgifter til [Sverige] udgør:

Flybilletter	9.766 kr.
[virksomhed33] 3 gange	703 kr.
[virksomhed34]	258 kr.
[virksomhed35]	577 kr.
[virksomhed36]	116 kr.
[by1] lufthavnsparkering	620 kr.
[virksomhed37]	167 kr.
[virksomhed38]	3.766 kr.
I alt	15.973 kr.

Ad 3 - [Italien]

Skattestyrelsen har gennemgået kontoudtog fra [finans1] med selskabet [virksomhed2] A/S’s kontonummer [...15]. Kortet bliver alene anvendt af klageren som selskabets direktør og hovedaktionær.

Der er udtaget en række posteringer ([finans1]bilag 71522), hvor kortet er anvendt til betaling af udgifter vedrørende rejse til [Italien].

Størstedelen af udgifterne er betalt privat af klageren og således ikke fratrukket i selskabet.

Skattestyrelsens har anset følgende udgifter afholdt af selskabet, vedrørende rejsen til [Italien]:

[...]	4.930 kr.
[by1] lufthavnsparkering	1.240 kr.
I alt	6.170 kr.

[x1] – [forening1]

Selskabet [virksomhed2] A/S har betalt kontingent og fratrukket medlemskabet til [x1][forening1] for klageren.

Selskabet har overfor Skattestyrelsen oplyst, at det herunder også er betaling for mad i forbindelse med deltagelse i netværksarrangementer. Formålet med medlemskabet er at udbygge og vedligeholde erhvervsmæssige relationer, hvilket medlemslisten afspejler. Ligeledes er der til alle arrangementer ofte gæster fra toppen af dansk erhvervsliv.

Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen medlemsliste.

Skattestyrelsen har fundet følgende information om [x1][forening1] ved en artikel skrevet af [person1] fra [forening2] hvor han beskriver [x1].

Citat fra dele af artiklen år 2009 fra internettet:

”Selskabet har aktiviteter i alle årets måneder undtagen juli måned, hvor der holdes sommerferie.

Skydningerne ligger fast til hver onsdag i månederne maj, juni, august og september. Skydebrødrene mødes til frokost klokken 12. Eftermiddagen går med skydning til hvide skiver med akustisk/elektronisk registrering. Om aftenen er der middag med uddeling af præmier i form af sølvgaver. Der er i forbindelse med disse middage, at de nye skydebrødre giver deres malede skiver.

Som i [by10], er den store begivenhed den årlige kongeskydning. Denne er fastlagt af kongehusets kalender og afholdes den anden onsdag i september måned, og skydebrødrene møder i kjole og hvidt. Der skydes til en halvanden meter høj træpapegøje og skydningen samt kåringen af årets fuglekonge sker efter samme principper, som vi kender dem i [by10].

I De øvrige måneder er der diverse frokost- og middagsarrangementer, typisk én gang om måneden.

Selskabet tog i 1780 med kongens tilladelse navneforandring til det ligeledes noget besværlige navn ”[forening3]” Pudsigt nok findes der i Selskabets regler og forordninger ingen formålsparagraf, men det nævnes alene, at man bygger på et nationalt grundlag samt trofasthed og hengivenhed overfor Kongehuset.

Oprindelig havde selskabet til formål at opøve byens borgere til forsvar. Siden 1570érne blev der afholdt fugleskydninger uden for [by1]s volde, og i 1753 oprettede selskabet [forening4], det senere [forening5]. Selve skydebanen var indrettet på arealet mellem [adresse4] og [adresse5]. Skydefærdigheden holder nutidens brødre fortsat ved lige, dog ikke for at forsvare byen mod fjender men for fornøjelsen og sportens skyld.

Det siger vist sig selv, at det forudsætter en solid økonomisk baggrund, at være medlem af dette prægtige selskab. Det årlige kontingent ligger på 15.000 kr., mens det koster 1.500 kr. at deltage ved den enkelte skydning med tilhørende frokost og middag – og husk så lige på, at der skydes hver onsdag i maj og juni samt august og september. Mon ikke de fleste – af mange grunde – lige springer et par skydning over!

Det er yderligere en del af traditionerne, at skydebrødrene hvert 10. år efter deres indtræden giver en sølvgave til selskabet, og her er størrelsesordenen 15-30 tusinde kroner.

For at blive optaget som medlem eller broder, som man fortsat ynder at kalde sig, forudsætter, at man bliver proponeret af en nuværende broder og godkendt til optagelse af samtlige de øvrige brødre”

Selskabet har betalt og fratrukket følgende udgifter for indkomståret 2016:

Konto	Bogføringsdato	Bilag	Tekst	Beløb
4309 – Personale udgifter m. moms	26.08.2016	K99-672006	[x1]	1.385 kr.
4310 – Personale udgifter u. moms	16.06.2016	BAL020575	[x1], [virksomhed5]	1.385 kr.
4470 – Kontingent /abon u/moms	21.01.2016	BAL019577	[x1] - Kontingent, [virksomhed5]	12.500 kr.
4470	28.06.2016	BAL020610	[x1] - Kontingent, [virksomhed5]	12.500 kr.
I alt				27.770 kr.

Selskabet har overfor Skattestyrelsen anført:

”Formålet med medlemsskabet er at udbygge og vedligeholde erhvervsmæssige relationer.

I de tilfælde, hvor kontingenter og medlemskaber m.v., der er stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager skal modtageren ikke betale skat af godet. Der er for selskabet en stærk erhvervsmæssig interesse forbundet med, at [person2] deltager i professionelle netværk. Det er selskabets opfattelse, at kontingent til [x1] udelukkende er en erhvervsmæssig udgift, der har til formål at styrke netværket og udveksling af viden og erfaring mellem erhvervsledere m.v., hvor erhvervslederne m.v. mødes på tværs af brancher for at få et konkret erhvervsfagligt udbytte gennem formidling af viden og indbyrdes aktivitet. Der er alene tale om sammenkomster med andre erhvervsdrivende, hvor man forsøger at knytte tættere bånd mellem virksomhederne for derved at styrke den enkelte virksomhed. Der ses derfor heller ikke at være grundlag for beskatning af maskeret udlodning til [person2].”

Forsikring [virksomhed39] Police nr. [...05], [virksomhed1]

Selskabet [virksomhed4] A/S har tegnet en forsikring hos [virksomhed1] på løsøre, driftstab samt kunst på adresser i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Forsikringssummen udgør 858.190.000 kr. Ikrafttrædelsesdatoen er den 1. januar 2014, ændringsdato 23. maj 2016, og den årlige præmie har forfald den 1. januar. Forsikringsperioden udgør 36 måneder med automatisk fornyelse indtil den 31. december 2016, hvor perioden udløber. Den årlige nettopræmie er 1.138.972 kr.

Af den indsendte liste over forsikringssteder fremgår heriblandt klagerens privatadresse [adresse6] i [by3].

21 selskaber er medforsikrede, herunder 59 forsikringsadresser som er følgende:

[adresse3], [by11]	[adresse7], [by12]	[by12]
[adresse8], [by6]	[adresse9], [by13]	[adresse10], [by14]
[adresse11], [by15]	[adresse12] [by3]	[adresse13], [by16]
[adresse14], [by17]	[adresse15][by17]	[adresse16] [by18]
[adresse17] [by19]	[adresse18]+[adresse19] [by6]	[adresse20], [by20]
[adresse21], [by21]	[adresse22] [by21]	[adresse23], [by22]
[adresse24], [by23]	[adresse25], [by22]	[adresse26], [by24]
[adresse27], [by1]	[adresse28], [by1]	[adresse29], [by25]
[adresse30], [by26]	[adresse31], [by10]	[adresse32], [by1]
[adresse33], [by1]	[adresse34], [by1]	[adresse35] [by27]
[adresse36], [by8]	[adresse37], [by28]	[by3]
[adresse38], [by29] Sverige	[adresse39], [Sverige]	[adresse40], [Sverige]
[adresse41], [Sverige]	[adresse42], [Sverige]	[adresse43], [by30]
[adresse44], [by31]	[adresse45], [...], [Sverige]	[adresse46], [by32] Sverige
[adresse47], [Sverige]	[adresse48], [by33]	[adresse49] [by34]
[adresse50], [Sverige]	[adresse51] , [Norge]	[adresse52], [by35]
[adresse53] [by22]	[adresse54] [by36]	[adresse55], [by17]
[adresse56]/[adresse22], [by21]	[adresse7], [by12]	[adresse6], [by3]
[adresse57], [by3]	[adresse1], [by1]	[adresse58] [by37]
[adresse59], [by3]	[adresse60], [by38]	[adresse61] [Norge]

Selskabet har tidligere forklaret, at forsikring af kunst indgår i selskabets [virksomhed39] forsikring, hvorfor selskabet ikke kan specificere præmien på forsikring af kunst specifikt.

I forbindelse med gennemgangen er selskabet blevet opmærksomme på, at [person2] er dobbeltforsikret på kunst, idet den er forsikret gennem selskabets [virksomhed39] forsikring, samt gennem hans private indboforsikring. Selskabet mener derfor ikke at [person2] skal beskattes, men at selskabet får fulgt op på dobbeltforsikringen.

Ifølge policen fremgår det

” sikrede er samtlige selskaber i koncernen samt [person2]. Forsikringsdækningen for kunst er pr. 1. august 2014 udvidet fra udelukkende at dække mod brand- indbrudstyveri- og vandskade til nu også at dække på [virksomhed39] vilkår som for øvrige forsikrede genstande under policen.

[virksomhed39] forsikringen dækker kunstgenstande, ophængt eller opstillet på forsikringstagers adresser samt transport mellem disse, herunder tillige transport til og fra rammerier.

Forsikringen dækker hærværk, anden pludselige udefra kommende skade samt skade sket under opstilling og nedtagning af genstandene.

I forbindelse med partiel skade, som [virksomhed1] bekoster kunstnerisk udbedring af, således at den forsikrede genstand ikke mister sit præg og karakter, kan forsikringstager ikke gøre krav på værdiforringelse. Beskadigede genstande forbliver forsikringstagers ejendom uanset beskadigelsens omfang.”

Selskabet har overfor Skattestyrelsen anført:

”Selskabet [virksomhed4] A/S har tegnet en forsikring på løsøre på adresser i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Forsikring af kunst indgår i selskabets All-ris forsikring, hvorfor selskabet ikke kan specificere præmien på forsikring af kunst specifikt. I forbindelse med SKATs gennemgang er selskabet blevet opmærksomme på at [person2] er dobbeltforsikret på kunst, idet kunsten er forsikret gennem selskabets [virksomhed39] forsikring samt gennem hans private indboforsikring. SKAT har beskattet [person2] af den del af præmien, som selskabets har betalt for [adresse6] i [by3]. SKAT har anset den private andel for private udgifter, uanset om [person2] har opnået en formuefordel eller ej.

Da [person2] privat har tegnet og betalt for forsikring af sit indbo, har [person2] ikke ved selskabets afholdelse af denne udgift opnået nogen formuefordel. Vi finder derfor ikke, at der er grundlag for at beskatte [person2] af en maskeret udlodning, da det må være en forudsætning herfor, at udgiften er afholdt i [person2]s personlige interesse, og det er på ingen måde tilfældet.

Det er derfor vores påstand, at Danske familierestauranter A/S har skattemæssigt fradrag for udgift til forsikring i [virksomhed40].”

[adresse1] [by1]

Selskabet [virksomhed2] A/S køber med slutseddeldato 26. februar 2013 ejendommen [adresse62], [by1]. Ejendommen er en ejerlejlighed og vurderet som erhvervsejendom. Den er på 122 m² og indeholder stue, soveværelse, entre, køkken, toilet og bad.

Ejerlejligheden er beliggende i Ejerforeningen ”[ejerforening1]”, som blev opført i 1781-1783. I 1978-79 blev ejendommen ombygget til ejerlejligheder. Ejendommen er fredet.

”[ejerforening1]” er beliggende helt ned til vandet og har udsigt til [...]. Ejendommen ligger centralt i [by1] og er bl.a. nabo til [...] og [...].

Anskaffelsessummen var på 4.600.000 kr., og lejligheden blev efter købet i 2013 forbedret for 466.095 kr.

Indretningen har indretningsarkitekt [person3] stået for.

Ejendommen blev 30. april 2017 solgt kontant for 6.850.000 kr.

Skattestyrelsen har ved tidligere gennemgang forespurgt til anvendelsen, og selskabet har oplyst følgende:

”Lejligheden er udelukkende benyttet erhvervsmæssigt. Den er benyttet af [person2] i forbindelse med mødeaktiviteter vedrørende driften af koncernens restauranter på Sjælland, [by1], samt den sydlige del af Sverige.

[person2] varetog på et tidspunkt rollen, som distriktschef, på Sjælland og [by1] og har i den forbindelse foretaget overnatninger i lejligheden. Lejligheden har endvidere været anvendt af [person4], som også har været distriktschef i det pågældende område.

Som tidligere oplyst er det muligt, i lejligheden, at afholde møder med mange deltagere. Der afholdes bl.a. distriktsmøder med 12-14 personer, ansættelsessamtaler og møder med leverandører.

Lejligheden har ikke været anvendt til private formål og har endvidere ikke været udlejet til ansatte i koncernen. Vi skal i den forbindelse henvise til SKM2003.355.LR.

Da selskabets erhvervsmæssige anvendelse af lejligheden ikke helt har nået det niveau, som man havde forventet er lejligheden sat til salg hos mægler”.

Klageren [person2] har folkeregisteradresse i [by3].

[adresse2], [by2]

Selskabet [virksomhed3] ejede ejendommen beliggende på adressen [adresse2], [by2]. Selskabet er 100 % ejet af [virksomhed4] A/S, og klageren er hovedaktionær i [virksomhed4] A/S med en ejerandel på 100 %.

[virksomhed3] A/S beskæftiger sig ifølge selskabets årsrapport for indkomståret 2016 med udlejning af ejendomme, herunder primært udlejning til [virksomhed6] A/S.

[virksomhed3] A/S ejede i perioden 31. august 2012 til 9. august 2018 ejendommen beliggende [adresse2], [by2]. Ejendommen er en landbrugsejendom med et stuehus på 152 m².

Selskabet erhvervede ejendommen for 2.500.000 kr. og har siden foretaget forbedringer for 305.407 kr. Selskabet solgte ejendommen den 9. august 2018 for 1.400.000 kr.

Selskabet har på Skattestyrelsens forespørgsel oplyst, at stuehuset har været anvendt i forbindelse med jagt, og at jorden har været bortforpagtet, mens stuehuset har været forsøgt udlejet som sommerhus. Klagerens repræsentant er anmodet om dokumentation for, i hvilket omfang ejendommen [adresse2], [by2] har været bortforpagtet/udlejet i perioden 11. april 2016 til 1. oktober 2016. Herunder forpagtningsaftale med angivelse af, hvilke dele af ejendommen, som har været bortforpagtet herunder eventuelle bygninger samt dokumentation for forpagtningsindtægten. Klagerens repræsentant har hertil oplyst, at det ikke har været muligt af finde en forpagtningsaftale.

[person2]s datter, [person5], har ifølge folkeregistret været tilmeldt adressen [adresse2], [by2] i perioden 11. april 2016 til 1. oktober 2016. [person5] er ikke ansat i [virksomhed3] A/S.

I perioden 20. februar 2012 til 10. april 2016 har der ikke været tilmeldt personer på adressen, ligesom der ikke har været tilmeldt personer på adressen fra 2. oktober 2016 til 30. april 2018.

Klagerens repræsentant har på forespørgsel om der var bopælspligt på ejendommen [adresse2], [by2] i indkomståret 2016 svaret følgende:

”Med hensyn til dit spørgsmål om hvorvidt oplyst, om der var bopælspligt på ejendommen [adresse2], [by2] i indkomståret 2016 har jeg kontaktet Landbrugsstyrelsen. De oplyste, at der var bopælspligt på ejendommen i 2016.”

Ejendommen [adresse2], [by2] var ved vurderingerne pr. 1. oktober 2014 og 1. oktober 2016 vurderet med benyttelsen landbrug bebygget efter vurderingslovens § 33, stk. 4. Ejendommens vurderede areal var på 9,4 ha. Ejendomsværdien var på 2.550.000 kr., stuehusværdien var på 752.600 kr. og grundværdien var på 493.400 kr.

Ejendommens bygninger omfatter if. BBR-meddelelsen:

Bygning 1: Stuehus opført i 1908 med et bebygget areal på 92 m², udnyttet tagetage 60 m² i alt 152 m² boligareal samt et kælderareal på 30 m².

Bygning 2: Staldbygning opført i 1914 med et bebygget areal på 250 m² og udnyttet tagetage 175 m².

Bygning 3: Ladebygning opført i 1914 med et bebygget areal på 135 m² og udnyttet tagetage på 95 m².

Bygning 4: Maskinhus opført i 1951 med et bebygget areal på 68 m²

Bygning 5: Anden bygning til landbrug m.v. opført i 1968 med et bebygget på areal 32 m²

Bygning 6: Maskinhus opført i 1975 med et bebygget areal på 96 m²

Af BBR-meddelelsens kortmateriale ses, at der er tale om en aflang grund med en vinkel i den ene ende. Bygningerne er alle placeret på den del, der er vinklen i grundens sydlig del. På grundens aflange del er der marker og en sø.

Relevante ejendomsværdier, heraf stuehusværdier:

1. oktober 2015	2.550.000 kr.	Stuehusværdi	752.600 kr.
1. oktober 2016	2.550.000 kr.	Stuehusværdi	752.600 kr.
1. januar 2001 (1.100.000 + 5 %)	1.155.000 kr.	Stuehusværdi 449.500 kr. + 5 %	471.975 kr.
1. januar 2002	1.300.000 kr.	Stuehusværdi	449.500 kr.

Ved købsaftale af 3. september 2012 er købesummen for ejendommen på 2.500.000 kr. fordelt således:

Jordværdi	1.632.000 kr.
Lade/driftsbygninger	50.000 kr.
Stuehus inkl. Grundværdi	818.000 kr.
Købesum i alt	2.500.000 kr.

I henhold til fremlagte fakturaer er der afholdt udgifter til forbedringer siden 2013 med følgende beløb:

Dato	Forbedring	Beløb ekskl. moms
30. april 2014	[forening6] – Beplantning	301.628 kr.
18. september 2013	[virksomhed41] - køkken	25.218 kr.
18. september 2013	[virksomhed41] – køkken	600 kr.
23. februar 2016	Opsætning af luft-vand varmepumpe, frakobling af oliefyr	68.000 kr.

Selskabet har i indkomståret ejet 8 ejendomme i området med følgende adresser, areal og benyttelse i henhold til ejendomsvurderingen:

Adresse	Vurderet areal	Benyttelse iht. vurderingen
[adresse63]	20.107 m²	Beboelse
[adresse63]	106.565 m²	Landbrug bebygget
[adresse64]	191.299 m²	Ubebygget landbrugslod m.v.
[adresse65]	13.270 m²	Beboelse
[adresse66]	63.851 m²	Landbrug bebygget
[adresse2]	94.618 m²	Landbrug bebygget
[adresse67]	304.630 m²	Landbrug bebygget
[adresse68]	662.981 m²	Særskilt vurderet skov og plantage

Kontroloplysninger fra Luxembourg – [finans2]

Fra skattemyndighederne i Luxembourg har Skattestyrelsen modtaget følgende kontroloplysninger vedrørende indkomståret 2016:

Indkomståret 2016:

Oplysning:	Valuta:	Beløb i valuta:	Konto:
Afståelsessum	EUR	15.963,63	-

I indkomståret 2016 er der udvekslet oplysninger om en afståelsessum på 15.963 EUR. Af Skattestyrelsens afgørelsen fremgår, at [person6] fra [virksomhed42] har oplyst at afståelsessummen er udtryk for salgspris og de påløbende renter.

Som sagen foreligger oplyst af Skattestyrelsen og klagerens repræsentant vedrører afståelsessummen i 2016 obligationer i Norske SK, ISIN [...] renter og afståelsessum. Obligationerne er købt den 9. februar 2011 og sælges med tab i 2016.

Af det skattemæssige resultat for [virksomhed5] (pkt. 16 i ”Specifikationer til virksomhed”) fremgår, at tab på 232.729 kr. er selvangivet som et skattemæssigt kurstab. [virksomhed5] er en personligt drevet virksomhed. Virksomheden er i virksomhedsordningen.

Klageren har 2 [finans3] depoter, et privat [finans3] depot og et [finans3] depot i virksomhedsordningen.

Oplysninger om køb i det private [finans3] depot er indberettet til Skattestyrelsen.

Oplysninger om køb i [finans3] depotet i virksomhedsordningen er ifølge repræsentantens oplysning indarbejdet i skatteregnskabet for virksomheden [virksomhed5].

Skatteforvaltningen har ikke modtaget oplysninger om erhvervelsen af obligationerne i 2011 ved indberetning fra andre indberetningspligtige.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beskattet klageren af maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed2] med i alt 124.275 kr. specificeret på inspirationsmiddage 31.311 kr., rejser 45.890 kr., [x1] 27.770 kr. og forsikring i [virksomhed1] 19.304 kr.

SKAT har beskattet klageren af værdien af fri bolig med 325.229 kr. vedrørende [adresse1] , [by1], og beskatning af værdien af fri bolig med 91.923 kr. vedrørende [adresse2], [by2].

SKAT har ikke godkendt fradrag for kurstab vedrørende obligationer med 232.729 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen for indkomståret 2016 anført følgende:

”1. Inspirationsmiddage

...

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Som følge af den manglende dokumentation kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for inspirationsmiddage afholdt for [person2].

Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, påhviler selskabet.

Såfremt der forelå dokumentation i form af bilag fra restauranter, er det Skattestyrelsens opfattelse, at inspirationsmiddagene ikke har den tilstrækkelige direkte driftsmæssige begrundelse, og således ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Det fremgår af Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.2.1.2, at ”der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften”.

Da udgiften er afholdt for selskabets hovedaktionær, der har bestemmende indflydelse og dermed reelt bestemmer hvilke udgifter selskabet skal afholde, kræves - efter Skattestyrelsen opfattelse - en skærpet bevisbyrde for at udgiften er af erhvervsmæssig karakter, og ikke afholdt for at tilgodese hovedaktionærens personlige interesse.

Denne bevisbyrde anses ikke at være løftet ved at kategoriserer alle restaurantbesøgene som inspirationsmiddage. Der skal en mere konkret og direkte begrundelse til.

At selskabet for mange år siden fik inspiration til fri softice ved et besøg i [...] i [USA] anses ikke at være konkret nok.

Udgifterne anses herefter for ikke fradragsberettigede private udgifter for [person2] jf. statsskattelovens § 6 stk. 2 og betragtes som maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16A stk. 1 og 2, nr. 1.

1.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Vi har gennemgået [virksomhed43]s indsigelse af 26. august 2019. Efter Skattestyrelsens opfattelse er der ikke kommet nye oplysninger omkring fradragsretten for afholdelse af ovennævnte udgifter. Skattestyrelsen fastholder derfor ændringen i sin helhed med samme begrundelse som under punkt 1.4.

2. Rejseudgifter

...

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ad 1 - Italien

Da selskabet ikke har fremsendt den af Skattestyrelsens begærede dokumentation, ved fremsendelse af underliggende bilag samt en redegørelse, er det ikke muligt at vurdere om udgifterne har karakter af en 100 pct. erhvervsmæssig udgift uden turistmæssig islæt.

Det forhold at udgifterne er afholdt af selskabets hovedaktionær med bestemmende indflydelse skærper kravene til den underliggende dokumentation.

Som følge af den manglende dokumentation kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for udgifterne afholdt i Italien for [person2].

Udgifterne anses herefter for private udgifter for [person2] jf. statsskattelovens § 6 stk. 2 og betragtes som maskeret udbytte til [person2] jf. ligningslovens § 16A stk. 1 og 2 nr. 1.

Ad 2 - [Sverige]
Da selskabet har oplyst, at rejsen til [Sverige] er en ikke erhvervsmæssig rejse, godkendes rejsens udgifter ikke fratrukket.

Udgifterne anses herefter for private udgifter for [person2] jf. statsskattelovens § 6 stk. 2 og betragtes som maskeret udbytte til [person2] jf. ligningslovens § 16A stk. 1 og 2 nr. 1.

Ad 3 - [Italien]
Da selskabet har anført på bilaget, at rejsen til [Italien] er en ikke erhvervsmæssig rejse, godkendes de udgifter til rejsen som ikke er blevet betalt privat af [person2] ikke fratrukket.

Udgifterne anses herefter for private udgifter for [person2] jf. statsskattelovens § 6 stk. 2 og betragtes som maskeret udbytte til [person2] jf. ligningslovens § 16A stk. 1 og 2 nr. 1.

2.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Vi har gennemgået [virksomhed43]s indsigelse af 26. august 2019.

På grundlag af det nu anførte vedrørende rejsen til [Sverige] godkendes der fradrag for 50 % af udgiften. Den øvrige del af udgiften eller 7.986,- kr. godkendes ikke fratrukket og anses som maskeret udlodning til [person2].

De øvrige rejseudgifter – Italien og [Italien] - fastholdes som private udgifter med samme begrundelse som under punkt 2.4.

3. [x1] – [forening1]

...

3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for udgifter til kontingent til [x1] - [forening1].

Skattestyrelsen anser udgiften, for at være afholdt af hensyn til [person2]s private interesse, idet der ikke ses en erhvervsmæssig sammenhæng mellem driften og den indkomstskabende aktivitet af [virksomhed2] A/S og deltagelse i [forening1].

Formålet med deltagelse drejer sig om

•	Sammenkomst med gæster fra toppen af dansk erhvervsliv
•	Vedligeholde og udbygge erhvervsmæssige relationer
•	Skyde og indtage festlige måltider.

Af artiklen fra [forening2] fremgår det, at i Skyde Selskabets regler og forordninger findes der ingen formålsparagraf, men det nævnes alene, at man bygger på et nationalt grundlag samt trofasthed og hengivenhed overfor Kongehuset.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hvis der afholdes faste møder med et fagligt indslag/indhold taler dette for, at aktiviteterne har en erhvervsmæssig karakter i modsætning til arrangementer, der alene omfatter bespisning og underholdning.

Ved vurderingen af, at der ikke er tale om en erhvervsmæssige driftsomkostning for kontingent til [forening1]s aktiviteter har Skattestyrelsen henset til at:

•	[forening1] ingen formålsparagraf har
•	Arrangementer er alene bespisning og underholdning i form af skydning
•	Efter 10 års medlemskab gives der sølvgaver i en størrelsesorden af 15 til 30 tusinde kroner
•	Udgiften til kontingentet knytter sig ikke til den daglige drift eller indkomstskabende aktivitet i [virksomhed2] A/S
•	Der er intet fagligt indhold/indslag eller faste møder
•	For at blive godkendt i [forening1], forudsætter det, at man bliver proponeret af en nuværende broder og godkendt til optagelse af samtlige de øvrige brødre
•	Det er [person2]s personlige interesse.

Skattestyrelsen anser betaling af kontingentet samt bespisning afholdt af selskabet for en privat udgift for [person2] jf. statsskattelovens § 6 stk. 2.

Beløbet betragtes som maskeret udbytte 27.770 kr. jf. ligningslovens § 16A stk. 1 og 2, nr. 1.

3.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Vi har modtaget [virksomhed43]s indsigelse den 26. august 2019 til vores forslag af 24. juli 2019. Efter Skattestyrelsens opfattelse er der ikke komme nye oplysninger omkring fradragsretten for afholdelse af de private udgifter. Skattestyrelsen fastholder derfor ændringen i sin helhed med samme begrundelse som under punkt 3.4.

4. Forsikring [virksomhed39] Police nr. [...05], [virksomhed1]

...

4.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabet har tidligere forklaret, at forsikring af kunst indgår i selskabets [virksomhed39] forsikring, hvorfor selskabet ikke kan specificere præmien på forsikring af kunst specifikt.

Skattestyrelsen har konstateret, at [person2]s privatadresse står på listen over forsikringssteder. Det fremgår ikke af policen, hvor meget den private andel udgør af den samlede forsikringssum på 858.190.000 kr. og betalt præmie 1.138.972 kr. Den private andel er ikke fradragsberettiget, derfor foretager Skattestyrelsen et skøn heraf.

Ved skønnet har vi henset til, at der er 59 forsikringssteder ifølge policen. Vores skøn af den private andel vedrørende [person2]s private adresse [adresse6] beliggende i [by3], opgøres som et gennemsnit af de 59 adresser.

Den private skønnede andel kan opgøres således:

Forsikring sum 858.190.000 kr.	59 forsikringssteder	14.545.593,00 kr.
Præmie 1.138.972 kr.	59 forsikringssteder	19.304,00 kr.
Den private skønnede andel	udgør	19.304,00 kr.

Skattestyrelsen finder, at den private andel af forsikringspræmien skønsmæssigt udgør 19.304,00 kr., som anses som maskeret udbytte til [person2] jf. statsskattelovens § 6 stk. 2 og ligningslovens § 16 A stk. 1 og 2.

Selskabet kan ikke fratrække udgiften som en driftsomkostning, hvorfor selskabets skattepligtig indkomst forhøjes med 19.304,00 kr. jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a modsætningsvis.

4.5 skattestyrelsens endelige afgørelse

Vi har modtaget [virksomhed43]s indsigelse den 26. august 2019 til vores forslag af 24. juli 2019. Efter Skattestyrelsens opfattelse er der ikke komme nye oplysninger omkring fradragsretten for afholdelse af de private udgifter til [person2]. Skattestyrelsen fastholder derfor ændringen i sin helhed med samme begrundelse som under punkt 4.4.

5. Fri bolig [adresse1] [by1]

...

5.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person2] får stillet lejligheden til rådighed til privat benyttelse. Som følge heraf skal [person2] medregne værdi af fri bolig til rådighed.

Som det fremgår af ovenstående har selskabet tidligere henvist til Ligningsrådets afgørelse refereret i SKM2003.355.LR. I afgørelsen ønsker en advokat svar fra Ligningsrådet, om han vil blive beskattet af privat rådighed af en ejerlejlighed, som hans advokatselskab påtænker at anskaffe i [by1] eller på [by39]. Advokaten har bopæl i Jylland.

Ejerlejligheden skal anvendes til overnatning i forbindelse med firmarelaterede aktiviteter, enten af advokaten selv eller hans kolleger. En sekretær i advokatselskabet vil føre optegnelser over, hvem der anvender lejligheden, og i hvilke sammenhænge det sker. Advokaten frasiger sig ret til benyttelse af lejligheden til private formål.

Styrelsen indstillede, at beskatning af fri helårsbolig i henhold til ligningslovens § 16 stk. 9 og 10, forudsætter en faktisk benyttelse af privat karakter, idet der ikke i bestemmelserne er hjemmel til at beskatte selve rådigheden. Da advokaten ikke anvender ejerlejligheden privat, og samtidig råder over en helårsbolig, vil det være i strid med bestemmelserne at beskatte advokaten af fri helårsbolig alene ud fra en formodning om, at advokaten i kraft af sin bestemmende indflydelse har rådighed over ejerlejligheden. Ligningsrådet tiltrådte Styrelsens indstilling.

I nærværende sag er der ikke fremlagt dokumentation/oplysninger af en beskaffenhed, der kan begrunde, at [person2] ikke skulle have haft rådighed over lejligheden.

Det anses ikke sandsynliggjort, at lejligheden udelukkende anvendes erhvervsmæssigt i et omfang der umuliggør eller indskrænker den private rådighed.

Lejligheden er indrettet således, at den ikke indretningsmæssigt skiller sig ud fra en enhver anden lejlighed anskaffet til boligformål.

Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at bevisbyrden for at rådigheden over ejendommen reelt har været afskåret, ikke er løftet, og at selskabet stiller fri bolig til rådighed for selskabets hovedaktionær [person2].

Skattestyrelsen skal henvise til Østre Landsret dom af 9. januar 2009 – SKM2009.93.ØLR. I denne sag skulle det afgøres, om en hovedaktionær havde fået stillet en lejlighed til rådighed af sit holdingselskab. Holdingselskabet havde i forvejen stillet en lejlighed til rådighed for hovedaktionæren, hvorfor den omhandlende lejlighed blev anvendt til repræsentative formål f.eks. møder og arrangementer af salgsfremmende karakter samt udenlandske kunders ophold og lejlighedsvise overnatning. Hovedaktionæren havde fraskrevet sig privat rådighed over lejligheden gennem aftale med selskabet, og skattemyndighederne havde ikke løftet bevisbyrden for, at hovedaktionæren rent faktisk havde anvendt lejligheden.

Østre Landsret anfører bl.a. følgende i sin begrundelse:

”Efter ordlyden af den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 10 jf. § 16, stk. 9, er det en betingelse for beskatning af en hovedaktionær, at helårsboligen har været stillet til hovedaktionærens private rådighed. Forarbejderne til bestemmelsen herunder det, som er anført med hensyn til beskatning af sommerbolig eller lystbåd (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 6469 ff.), giver ikke grundlag for at fortolke bestemmelserne således, at det er en betingelse for beskatning, at hovedaktionæren rent faktisk har benyttet helårsboligen privat. Det må afgøres ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om en helårsbolig har været stillet til en hovedaktionærs private rådighed. Det forhold, at selskabet ejer helårsboligen, kan i den forbindelse ikke i sig selv føre til, at hovedaktionæren har haft privat rådighed over helårsboligen.

Spørgsmålet er herefter, om [person7] fra 1. maj 2002 til og med indkomståret 2004 har haft privat rådighed over den omhandlende lejlighed på [adresse69] A, der er en helårsbolig”.

Østre Landsret kommer herefter frem til følgende afgørelse:

”Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering af den øvrige bevisførelse, herunder de afgivne forklaringer, finder Landsretten, at Skatteministeriet i tilstrækkelig grad har bevist, at lejligheden i den omhandlende periode fra 1. maj 2002 til og med indkomståret 2004, har været stillet til [person7]s private rådighed og at [person7] har benyttet lejligheden i privat øjemed i et ikke ubetydeligt omfang. Dette gælder, selv om [person7] i den omhandlende periode havde en helårsbolig til rådighed på [adresse70] i [by40].”

Rådighedsbegrebet er yderligere fastslået i Byrettens dom af 29. juni 2016 – SKM2016.590.BR.

Sagen vedrørte, om klageren havde fået stillet en helårsbolig til rådighed af deres fællesejede selskab, og derfor skulle beskattes af værdien af fri bolig.

Klageren er hovedaktionær og ansat i selskabet G1 A/S, hvor hun ejer 50 pct. af aktierne. Hendes tidligere ægtefælle ejer de resterende 50 pct.

Selskabet købte huset beliggende Y1-adresse, Y2-by i 1990, hvorefter klageren og hendes tidligere ægtefælle flyttede ind i huset.

Den 1. juli 2009 solgte selskabet huset til klageren og hendes tidligere ægtefælle. Selskabet købte huset tilbage af de tidligere ægtefæller den 31. december 2010.

Klageren og hendes tidligere ægtefælle fraflyttede ejendommen henholdsvis pr. 1. juni 2010 og 1. juli 2010.

Huset stod tomt i perioden 1. juli 2010 til 15. januar 2012, hvorefter det blev udlejet af selskabet.

Der er fremlagt formidlingsaftale om salg af huset indgået mellem de tidligere ægtefæller og [virksomhed44], underskrevet den 10. februar 2010, samt formidlingsaftale om salg af huset indgået mellem de tidligere ægtefæller og ejendomsmægler [person8]. Aftalen er underskrevet den 23. februar 2011.

Der er endvidere fremlagt erklæring af 23. februar 2011, fra selskabet til [person8], underskrevet af klageren, hvoraf fremgår følgende:

"I forbindelse med aftale om salg af ejendommen beliggende Y1-adresse, Y2-by overtager Cand. Jur. [person8] herved alle nøgler til ejendommen, og den fri ret til på et hvert tidspunkt at fremvise huset.

A og B giver samtidig afkald på at kunne disponere over ejendommen, således at ejendomsmægler er den eneste, som har adgang/ rådighed over ejendommen, så længe han har ejendommen til salg. "

Ejendomsmægleren har i erklæringer af henholdsvis 17. oktober og 4. december 2013 bekræftet, at han har indgået formidlingsaftale med de tidligere ægtefæller, at han modtog erklæringen fra selskabet, og at han samtidig fik overdraget nøglerne til ejendommen.

Der er endvidere fremlagt oversigt over elforbrug i huset, hvoraf fremgår at der næsten ikke er brugt elektricitet i huset i 2011, samt erklæringer fra naboer, der har skrevet under på, at huset har stået tomt i perioden.

Byretten fandt ud fra en konkret vurdering, at klageren ikke havde løftet deres bevisførelse for, at deres rådighed over ejendommen reelt havde været afskåret. Retten lagde vægt på, at ejendommen blev erhvervet af selskabet til imødekommelse af sagsøgerens privatøkonomiske interesse og ikke til forfølgelse af selskabets erhvervsmæssige interesser.

Værdien af fri bolig af [adresse1] opgøres således:

Relevante værdier:

Selskabets anskaffelsessum i 2013 4.600.000 kr.

Forbedringer i 2013 466.095 kr.

5.066.095 kr.

Relevante ejendomsværdier:

1. oktober 2012 4.100.000 kr.

1. oktober 2014 4.100.000 kr.

1. januar 2001 (2.050.000 + 5 %) 2.152.500 kr.

1. januar 2002 2.600.000 kr.

Største værdi vælges af vurdering pr. 1. oktober 2014 eller anskaffelsessummen. ¹

Tillæg på 1 % vælges af laveste beløb af følgende værdier: ²

1) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

¹5.066.095 x 5 % = 253.304 kr.

²2.152.500 x 1 % = 21.525 kr.

274.829 kr.

Derefter skal ejendommens løbende udgifter tillægges jf. modtagne

Oplysninger):

Varme (4 x 2.500 kr.) 10.000 kr.

Fællesudgifter (4 x 9.000) 36.000 kr.

El 4.400 kr.

Fri bolig i alt 325.229 kr.

5.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Vedrørende det fremlagte af [virksomhed43] skal bemærkes:

Skattestyrelsen har foretaget en konkret vurdering, og konkluderet at lejligheden er indrettet således, at den ikke indretningsmæssig skiller sig ud fra enhver anden lejlighed anskaffet til boligformål.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke fremlagt oplysninger og dokumentation der i tilstrækkelig grad underbygger, at [person2] ikke skulle have haft rådighed over lejligheden.

Skattestyrelsen fastholder således at der skal medregnes værdi af fri bolig af ejendommen på [adresse62], [by1].

6. Fri bolig [adresse2], [by2]

...

6.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabet [virksomhed3] A/S ejer boligen beliggende på adressen [adresse2], [by2]. Selskabet er 100 % ejet af [virksomhed4] A/S, og [person2] er hovedaktionær i [virksomhed4] A/S med en ejerandel på 100 %.

I perioden 11. april 2016 til 1. oktober 2016 er hovedaktionær [person2]s datter [person5], ifølge Folkeregistret, tilmeldt adressen [adresse2], [by2].

[person5] er ikke ansat i selskabet, og det er dermed Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om løn til hovedaktionær [person2], idet der stilles en bolig til rådighed til privat benyttelse for nærtstående. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at lønnen er modydelse for hovedaktionær [person2]s arbejdsindsats i selskabet.

[person2] er hovedaktionær med væsentlig indflydelse over egen aflønning. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets hovedaktionær [person2] får stillet boligen til rådighed til privat benyttelse, og at [person2] skal beskattes af løn i form af fri bolig.

For hovedaktionærer, der uden at være ansat, får stillet bolig til rådighed af deres selskab, skal beregningsgrundlaget for fri bolig opgøres efter LL § 16, stk. 9. Beløbet beskattes som personlig indkomst jf. PSL § 3, stk. 1 og § 4 a stk. 2, 2. punktum.

Værdien af fri bolig [adresse2], [by2] opgøres således jf. Ligningslovens § 16, stk. 9:

Relevante værdier:

Selskabets anskaffelsessum i 2012 2.500.000 kr.

Forbedringer i 2013 305.407 kr.

2.805.407 kr.

Relevante ejendomsværdier:

1. oktober 2015 2.550.000 kr.

1. oktober 2016 2.550.000 kr.

1. januar 2001 (1.100.000 + 5 %) 1.155.000 kr.

1. januar 2002 1.300.000 kr.

For hovedaktionærer og ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform opgøres grundlaget for beskatningen som det største beløb af vurdering pr. 1. oktober året før indkomståret, eller den kontante anskaffelsessum.

Tillæg på 1 % vælges af laveste beløb af følgende værdier:

1) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

Værdi af fri bolig 2016 (6 måneder):

2.550.000 x 5 % = 127.500 x 6/12 (6 måneder)¹ 63.750 kr.

1.155.000 x 1 % = 11.550 x 6/12 (6 måneder)² 5.775 kr.

68.275 kr.

Derefter skal ejendommens løbende udgifter tillægges:

Ejendomsskat 4.277 kr.

Vand og kloak 3.080 kr.

Elforbrug 16.291 kr.

Fri bolig i alt 91.923 kr.

6.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Skattestyrelsen har gennemgået [virksomhed43]s indsigelse af 26. august 2019, og har forholdt sig til det fremlagte vedrørende [adresse2], [by2].

Som Skattestyrelsen skriver under faktiske forhold punkt 6.1:

”Selskabet køber med slutseddeldato 31. august 2012 ejendommen [adresse2], [by2]. Ejendommen er en landbrugsejendom med tilhørende stuehus. Stuehuset er på 152 m².

Anskaffelsessummen var på 2.500.000 kr., og ejendommen blev efter købet i 2012 forbedret for 305.407 kr.

Ejendommen er solgt pr. 9. august 2018 for kontant 1.400.000 kr.

Skattestyrelsen har tidligere forespurgt til anvendelsen, og selskabet har oplyst, at ejendommen består af et hus som anvendes i forbindelse med jagterne. Jorden bortforpagtes, og det er oplyst at huset forsøges udlejet som sommerhus.”

Som beskrevet ovenfor, køber selskabet en landbrugsejendom.

Som selskabet tidligere selv har oplyst, har ejendommen efter købet været anvendt i forbindelse med jagt, og er ligeledes forsøgt udlejet som sommerhus.

Selskabet har ikke drevet egentligt landbrug efter købet af ejendommen, og ejendommen er dermed ikke en reel landbrugsejendom, idet der grundlæggende skal der foregå landbrugsdrift på ejendommen, for at der kan være tale om landbrug.

Der er således ikke tale om egentlig erhvervsmæssig drift eller erhvervsmæssig husdyrproduktion. Dermed er der ikke tale om et egentligt landbrug, og deraf et stuehusbegreb, men en almindelig ejendom.

Det er den faktiske anvendelse af ejendommen, der er afgørende, og anvendelsen er gennem hele selskabets ejertid oplyst til at være udlejning.

Skattestyrelsen fastholder således beregningen af værdi af fri bolig af ejendommen [adresse2], [by2].

7. Kontroloplysninger fra Luxembourg – [finans2]

...

7.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

...

Afståelsessummer:

Obligationer skal beskattes efter realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25 og medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 14.

Fradrag for tab ved salg af obligationer er betinget af, at Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om købet. Skattestyrelsen skal have oplysningerne senest ved udløbet af selvangivelsesfristen i året, hvor obligationen er købt, jf. kursgevinstlovens § 15.

...

Indkomståret 2016:

I indkomståret 2016 er der udvekslet oplysninger om en afståelsessum på 15.963 EUR. [person6] fra [virksomhed42] skriver i mail, at 2016 afståelsessummen er udtryk for salgspris og de påløbende renter.

Af det fremsendte materiale ”Skatteopgørelse – [finans3] 2016” fremgår det, at der i alt har været tab på obligationer på 232.729,22 kr. Det fremgår endvidere, at tabet vedrører obligationer i Norske SK, ISIN [...].

Af det skattemæssige resultat for [virksomhed5] (pkt. 16 i ”Specifikationer til virksomhed”) fremgår det, at ovenstående tab på 232.729 kr. er selvangivet som et skattemæssigt kurstab.

For at tabet er fradragsberettiget, skal Skattestyrelsen være oplyst om købet af obligationerne inden selvangivelsesfristens udløb, i det indkomstår hvor obligation er købt, jf. kursgevinstlovens § 15. Af ”Skatteopgør 2016 – [finans3]” fremgår det, at obligationerne er købt den 9. februar 2011. Skattestyrelsen skal dermed have modtaget oplysninger om købet senest den 1. juli 2012.

Efter gennemgang af vores systemer, kan det konstateres, at Skattestyrelsen ikke har modtaget oplysninger om købet af obligationerne i Norske SK, ISIN [...], inden den 1. juli 2012. Skattestyrelsen retter derfor henvendelse til skatteyders rådgiver om dokumentation for, at oplysninger er indsendt til os rettidigt.

Vi har ikke modtaget dokumentation for, at Skattestyrelsen er blevet oplyst rettidigt om købet af obligationerne. Tab på obligationer er kun fradragsberettiget, hvis Skattestyrelsen har fået oplysninger om købet, jf. kursgevinstlovens § 15. Du har ikke indsendt oplysninger til Skattestyrelsen om dine køb af obligationer i udenlandske depoter, hvorfor du ikke er berettiget til fradrag for dine tab i 2016.

Indkomsten 2016 korrigeres med:

Selvangivet ”Skattemæssigt kurstab” i [virksomhed5] tilbageføres 232.729 kr.

Vores supplerende bemærkninger i forlængelse af indsigelser fra rådgiver, jf. pkt. 7.2:

Vi modtog den 12. november 2018 brev fra [person9] og [person10], hvor bemærkningerne som er skrevet i afsnit 7.2, fremgår.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til de anførte punkter:

Indsendte oplysninger:

Skattestyrelsen er enige i, at der ikke er indsendt oplysninger om beholdningen på virksomhedsdepot. Vi har i indkomståret 2012 modtaget oplysninger om indestående for [person2]s private depot. Derudover er der ikke modtaget oplysninger om køb og salg af værdipapirer i hverken det private eller virksomhedsdepotet.

b.	K-erklæring:

Skattestyrelsen bemærker, at der er indsendt erklæring K for indkomståret 2012. Erklæring K vedrører ikke oplysninger om beholdning på depot i udlandet, men erklæringen skal indsendes ved indestående på konto i pengeinstitut m.v. i udlandet.

Formkrav:

Gevinst og tab ved afståelse af obligationer er omfattet af kursgevinstloven, jf. lovens § 1.

Ifølge kursgevinstlovens § 14 skal gevinst ved salg af obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Gevinst og tab opgøres efter realisationsprincippet i kursgevinstlovens § 25.

Skattestyrelsen opgør gevinst og tab efter fordring-for-fordring-metoden. Det står i kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

De oplysninger, som Skattestyrelsen skal have er:

•	Obligationens identitet – navn, fondskode (ISIN) m.v.
•	Antal
•	Købstidspunktet
•	Kurs
•	Købesummen

Gevinst og tab beskattes som kapitalindkomst. Det fremgår af personskattelovens § 4, stk. 1 nr. 2.

Hvis årets samlede nettogevinster/tab er på 2.000 kr. eller der under, så skal en gevinst ikke beskattes og et tab kan ikke fratrækkes. Hvis årets samlede nettogevinst/tab er over 2.000 kr., så skal det fulde beløb beskattes, og det fulde beløb kan fratrækkes.

Det er positivt nævnt i kursgevinstlovens § 15, stk. 1, hvilke oplysninger Skattestyrelsen skal have for at kunne godkende fradrag for tab på obligationer.

Der er ikke krav til i hvilken form eller på hvilken måde oplysninger skal være givet til Skattestyrelsen, men for at Skattestyrelsen kan give fradrag for tab, skal betingelserne i kursgevinstlovens § 15 være opfyldt.

At regnskabet for [virksomhed5] opfylder de regnskabsmæssige krav der er for virksomhedsordningen, ændrer ikke på, at der ikke er sket korrekt opfyldelse af betingelserne i kursgevinstlovens § 15.

Der foreligger endvidere ikke dokumentation for, at Skattestyrelsen har frabedt sig at modtage årsrapporter/skattehæfter, hvoraf beholdningen af obligationer er tilstrækkeligt oplyst til at opfylde betingelserne i kursgevinstlovens § 15. Skattestyrelsen har ikke modtaget informationer om køb af obligationerne i Norske SK, ISIN [...].

d.	Indberetningsregler for selvstændige:

Skattestyrelsen bemærker i denne forbindelse, at det er positivt nævnt i skattekontrollovens § 7 L, at selvstændigt erhvervsdrivende er undtaget af bestemmelsen. Dette er ikke tilfældet for kursgevinstlovens § 15. Kursgevinstlovens regler gælder for såvel private som selvstændigt erhvervsdrivende.

7.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Vi har modtaget [virksomhed43]s indsigelse den 26. august 2019 til vores forslag af 24. juli 2019. I indsigelsen gentages og uddybes de tidligere fremsatte bemærkninger. Efter Skattestyrelsens opfattelse er der ikke kommet nye oplysninger omkring fradragsretten for tab på obligationer i udenlandsk depot. Skattestyrelsen fastholder derfor ændringen i sin helhed med samme begrundelse som under punkt 7.4.

Rådgiver anfører i indsigelsen, at såfremt Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er tabsfradrag, bør der være mulighed for at dispensere herfor, indtil det bliver offentliggjort, at mindstekravsbekendtgørelsen ikke friholder selvstændige erhvervsdrivende fra indberetningspligten. Hertil bemærker vi, at det efter vores opfattelse ikke er tilstrækkeligt, at obligationerne er medtaget i skattehæftet.

Efter kursgevinstlovens § 15 er tabsbegrænsning betinget af, at Skattestyrelsen modtager oplysning om erhvervelsen. Der er således en pligt til at indsende de nævnte oplysninger for at opnå fradrag for et eventuelt tab. Da skattehæftet jo netop ikke skal indsendes pr. automatik kan betingelsen i kursgevinstlovens § 15 ikke anses for opfyldt, ved at obligationerne indgår i skattehæftet, da Skattestyrelsen således som udgangspunkt ikke får oplysning om erhvervelsen. Det er herefter vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at dispensere for betingelsen, idet det ikke synes at have været tiltænkt, at selvstændige erhvervsdrivende skulle være fritaget fra indberetningspligten på baggrund af mindstekravsbekendtgørelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed2] med i alt 124.275 kr. specificeret på inspirationsmiddage 31.311 kr., rejser 45.890 kr., [x1] 27.770 kr. og forsikring i [virksomhed1] 19.304 kr.

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdien af fri bolig med 325.229 kr. vedrørende [adresse1] , [by1], og beløbet til beskatning vedrørende af værdien af fri bolig for ejendommen [adresse2], [by2] skal nedsættes.

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for kurstab vedrørende obligationer med 232.729 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende begrundelse for klagen:

”Inspirationsmiddage og rejser

Inspirationsmiddage og rejseudgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter SL § 6, stk. 1, litra a. Inspirationsmiddage og rejseudgifter er således fradragsberettigede, når de har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Fra praksis, hvor der er fradragsret, skal vi henvise til TfS 1994, 811 HRD. Højesteret fandt, at

udgifter ved en rejse var fradragsberettiget som driftsomkostning efter SL § 6, stk. 1, litra a. Der var tale om en gårdejer, der i en årrække havde drevet en svinefarm fra sine to ejendomme, og som i 1985 deltog i en studierejse til Skotland. I rejsen deltog ud over skatteyderen en dyrlæge og endnu en svineproducent. Formålet var efter skatteyders forklaring at studere svineavl i foregangslande på svineavlsområdet. Højesteret lagde til grund, at skatteyderen under rejsen havde fået demonstreret et system, som kunne muliggøre en nedsættelse af dødeligheden blandt smågrise, og at han herved erhvervede en viden, som umiddelbart gav sig udslag i konkrete dispositioner i tilknytning til hans indkomsterhvervelse.

Tilsvarende fandt Højesteret i TfS 1984, 5 HRD, at udgifter til en ægtefælles rejse kunne fratrækkes efter SL § 6, stk. 1, litra a. Der var her tale om et familieselskab, der drev virksomhed med import af råkaffe fra Brasilien, og som blev ledet af et ægtepar. Manden var direktør, og ægtefællen var prokurist i selskabet. I 1976 foretog de begge to en forretningsrejse til Brasilien. Hovedformålet med rejsen var at erhverve indsigt i det brasilianske kaffemarked og udvide skatteyderens kreds af leverandører samt etablere personlige kontakter til forretningsforbindelser, bl.a. for at opnå fordelagtige kreditvilkår. Det var ikke et direkte formål at indgå aftaler om køb af kaffe på stedet. Ægtefællen indtog en ledende stilling med hensyn til bogholderi og løsningen af en række administrative opgaver i øvrigt. Hun bistod herudover i det daglige arbejde ved beslutninger og køb og salg af kaffe. I et vist begrænset omfang indgik ægtefællen på egen hånd aftaler om køb og salg. Højesteret fandt, at ægtefællen i væsentligt omfang deltog i ledelsen af virksomheden. Hendes rejse til Brasilien var herefter - som for skatteyder - anset begrundet i hensynet til at sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst. Højesteret fandt derfor, at udgifterne ved ægtefællens rejse var fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1 litra a.

Endelig kunne udgifterne fratrækkes efter SL § 6, stk. 1, litra a i dommen refereret i TfS 1988, 417 VLD. Her var der tale om en manufakturhandler, der sammen med sin hustru havde foretaget en 3-dages messerejse til [Frankrig] arrangeret af [organisation1]. De deltog i messearrangementer og rundvisninger, og rejsen havde ikke noget turistmæssigt islæt. Ægtefællerne var fuldtidsbeskæftiget i den virksomhed, de drev med handel med modetøj. Landsretten fandt, at førstehåndskendskab til den kommende efterårssæson var af væsentlig betydning for ægtefællernes overvejelser om, hvilke varer der senere skulle indkøbes, og udgifterne kunne derfor fratrækkes efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Som beskrevet driver [virksomhed2] A/S en kædeforretning, som i dag består af 32 restauranter i Danmark, 12 i Sverige og 2 i Norge, hvor [virksomhed2] A/S´ formål er at varetage drift og styring af datterselskaber, ligesom de ejer alle rettigheder m.v. til konceptet bag [virksomhed6] og de øvrige aktiviteter i [virksomhed4].

Det er derfor afgørende for at ajourføre og udvikle virksomhedens kædeforretning af restauranter at virksomheden henter inspiration i udlandet fra andre kæderestauranter m.v. Som direktør og ansvarlig for denne ajourføring og udvikling er [person2] og [virksomhed2] A/S derfor nødt til at hente ideer og inspiration både ved inspirationsmiddage her i Danmark, samt foretage rejser ud i verden. Denne inspiration kan bestå i indretning af kæderne, specielle serveringsforslag m.v. For at sikre virksomheden og [virksomhed6] restauranternes eksistens er det nødvendigt hele tiden at få inspiration til at forbedre og effektivisere forretningen, således at positionen med at være den største kædevirksomhed i Danmark opretholdes. Dette sker også ved deltagelse i internationale restaurant-konferencer.

Ud over disse rejser opnår [virksomhed2] A/S også inspiration til indretning, mad m.v. ved at besøge forskellige restauranter. Det kan være en madoplevelse, nye produkter eller ny indretning. Disse inspirationsmiddage sker oftest hos anerkendte restauranter, da det netop er hos disse, man kan få inspiration til fremtidige tiltag. Tiltag, der vil blive almindelige efter nogle år. Disse besøg skaber dermed mulighed for at være på forkant med udviklingen.

Som eksempel på disse inspirationsbesøg kan f.eks. nævnes et besøg i [...] i [USA] for mange år siden, som betød, at [virksomhed2] A/S fik indført et mere børnevenligt koncept med bl.a. fri softicemaskine.

Middagene og rejserne har derfor alene erhvervsmæssige formål, da de altid anvendes til at opnå inspiration til udvikling af konceptet i [virksomhed6]. De erhvervsmæssige ture anvendes altså som inspiration, herunder til vurdering af om det koncept, man kører på det pågældende tidspunkt, er tilstrækkeligt, eller om det skal tilrettes. Eksempelvis er [virksomhed6] blevet meget inspireret af den tyske kæde [virksomhed45], hvorfor denne kæde ofte besøges i Tyskland. Der findes ikke programmer eller invitationer m.v., da koncernen selv planlægger disse ture efter behov.

Det er derfor vores vurdering, at inspirationsmiddagene og rejserne således har haft den fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen i indkomståret eller de umiddelbart derpå følgende indkomstår, og at udgifterne derfor er fradragsberettiget i selskabet og på ingen måde kan anses for en maskeret udlodning til [person2].

Det er derfor vores påstand, at [person2] ikke skal beskattes af maskeret udlodning vedrørende inspirationsmiddage og rejser for indkomståret 2016.

Kontingent mm. til [x1]

I de tilfælde, hvor kontingenter og medlemskaber m.v., der er stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager, skal modtageren ikke betale skat af godet. Der er for selskabet en stærk erhvervsmæssig interesse forbundet med, at [person2] deltager i professionelle netværk.

Det er vores opfattelse, at kontingent til [x1] udelukkende er en erhvervsmæssig udgift, der har til formål at styrke netværket og udveksling af viden og erfaring mellem erhvervsledere m.v., hvor erhvervslederne m.v. mødes på tværs af brancher for at få et konkret erhvervsfagligt udbytte gennem formidling af viden og indbyrdes aktivitet. Der er alene tale om sammenkomster med andre erhvervsdrivende, hvor man forsøger at knytte tættere bånd mellem virksomhederne for derved at styrke den enkelte virksomhed. Der ses derfor heller ikke at være grundlag for beskatning af maskeret udlodning til [person2].

Det er derfor vores påstand, at [person2] ikke skal beskattes af maskeret udlodning vedrørende kontingent mm. til [x1] for indkomståret 2016.

Udgift til forsikring [virksomhed40]

Det er derfor vores påstand, at [person2] ikke skal beskattes af maskeret udlodningvedrørende udgift til forsikring i [virksomhed40] for indkomståret 2016.

Fri bolig til rådighed fra [virksomhed2]

Som oplyst er ejendommen en ejerlejlighed og er vurderet som erhvervsejendom. Selskabet anskaffede lejligheden, da den var velegnet til at afholde møder med mange deltagere i. Den har bl.a. været anvendt til afholdelse af distriktsmøder med 12-14 personer, ansættelsessamtaler og møder med leverandører. [person2] og selskabets øvrige medarbejdere har derfor også benyttet denne i forbindelse med mødeaktiviteter vedrørende driften af koncernens restauranter på Sjælland, [by1] samt den sydlige del af Sverige. Endvidere har lejligheden været anvendt i forbindelse med, at [person2] på et tidspunkt varetog rollen som distriktschef på Sjælland og [by1], og han har i den forbindelse foretaget overnatninger i lejligheden. Lejligheden har endvidere været anvendt af [person4], som også har været distriktschef i det pågældende område.

Lejligheden har ikke været anvendt til private formål og har endvidere ikke været udlejet til ansatte i koncernen.

En beskatning af [person2] af værdi af fri bolig kræver, at selskabet har anskaffet ejendommen med henblik på, at den skulle stilles til rådighed for [person2]. Selskabet har ikke haft en sådan anskaffelseshensigt ved anskaffelsen af ejendommen. Det har derimod været selskabets erhvervsmæssige aktivitet, der har begrundet anskaffelsen.

Skattestyrelsens ændring af [person2]s skattepligtige indkomster for de pågældende år bygger på formodningsreglen. Man kan af Juridisk Vejledning læse, at når et selskab er ejer af et hus, et sommerhus eller en lejlighed uden bopælspligt, er der en formodning for, at ejendommen er stillet til rådighed for hovedaktionærens private anvendelse.

Formodningsreglen er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer en ejendom, i sig selv medfører, at hovedaktionæren skal beskattes heraf. Afgørelsen af, om hovedaktionæren har rådighed over ejendommen, beror på en konkret skønsmæssig vurdering. At der skal foretages en konkret vurdering af rådighedsbetragtningen, følger bl.a. af TfS 2000, 494 VLD. Af denne sag følger det, at en hovedaktionær blev beskattet af rådigheden til selskabets sommerhus, da det ikke var sandsynliggjort, at det ikke blev benyttet privat. Hovedaktionæren havde altså ikke løftet bevisbyrden for, at han ikke havde anvendt sommerhuset privat, hvorfor det var til rådighed for ham.

Af bemærkningerne til lovforslaget (L237 1999/00) kan man vedrørende ændringen af ligningslovens § 16, stk. 5, om beskatning af fri sommerbolig læse:

”Det foreslås, at såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Beskatning efter denne formodningsregel forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat over sommerhuset.”

Anvendelsen af formodningsreglen kræver altså, at ejendommen er stillet til rådighed. Derudover tolker Skattestyrelsen ikke formodningsreglen korrekt. Formodningsreglen går ikke på, at der er en formodning for, at ejendommen er stillet til rådighed, når det er placeret i selskabet. Formodningsreglen går derimod på, at der er en formodning for, at det er til rådighed hele året, hvis det er stillet til rådighed. Denne fortolkning af formodningsreglen har hjemmel i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. ovenstående. At vores fortolkning af formodningsreglen er korrekt, ses endvidere af TfS 2000, 494 VLD, som jo siger, at denne blotte eksistens af et sommerhus ikke kan medføre en beskatning af hovedaktionæren.

Endvidere skal vi henvise til Landsskatterettens kendelse af den 25. maj 2009 (SKM2009.459.LSR). I kendelsen fastslår Landsskatteretten, at det forhold, at der i selskabet er et sommerhus til stede, ikke i sig selv betyder, at formodningsreglen kan anvendes. Man skal således, som Landsskatteretten også anfører, vurdere selskabets anskaffelseshensigt. I den konkrete situation havde selskabet anskaffet to sommerhuse med henblik på udlejning.

I denne sag har selskabet anskaffet lejligheden, da den var velegnet til at afholde møder med mange deltagere i, herunder:

?	afholdelse af distriktsmøder, ansættelsessamtaler
?	møder med leverandører
?	personalemøder vedrørende driften af koncernens restauranter på Sjælland, [by1], samt den sydlige del af Sverige
?	Overnatninger i forbindelse med at [person2] varetog rollen som distriktschef på Sjælland og [by1] og anvendt af [person4], som også har været distriktschef i det pågældende område.

Vi finder det derfor tilstrækkeligt bevist, at anvendelsen af formodningsreglen ikke kan føre til en beskatning af [person2] af fri bolig, idet boligen ikke er stillet til rådighed for hans private benyttelse. Da rådigheden ikke er til stede, kan man ikke anvende en formodning om, at det er til rådighed hele året.

Skattestyrelsen har i øvrigt henvist til dommen refereret i SKM2009.93.ØLR. I dommen havde hovedaktionæren benyttet lejligheden i privat øjemed i et ikke ubetydeligt omfang. Det er på ingen måde tilfældet i denne sag, da [person2] ikke har benyttet lejligheden i privat øjemed. Denne dom er derfor efter vores vurdering ikke sammenlignelig med denne sag.

Det er derfor vores påstand, at [person2] ikke skal beskattes af fri bolig til rådighed for indkomståret 2016.

Fri bolig til rådighed fra [virksomhed3] A/S

Ejendommen er som også anført af Skattestyrelsen en landbrugsejendom. Skattestyrelsen anfører i deres begrundelse, at værdien af fri bolig er beregnet på grundlag af hele ejendommens værdi, da der ikke er tale om et egentligt landbrug.

Reglerne omkring beregningsgrundlag af fri bolig til rådighed fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9 Af ligningslovens § 16, stk. 9 fremgår det, at ved værdien af fri bolig for hovedaktionærer sættes den skattepligtige værdi til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. januar året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr.

Endvidere fremgår det, at ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, eller § 35, stk. 3 (tidligere vurderingslovens § 33, stk. 5, 2 pkt., § 33, stk. 6, 2 pkt. eller § 33, stk. 7, 2 pkt.), skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes.

Det fremgår derfor klart af ligningslovens § 16, stk. 9 at ved opgørelsen af værdien af fri bolig for landbrugs-, skov- og blandede benyttede ejendomme udgør beregningsgrundlaget kun den værdi, der tjener til bolig. Vi er derfor ikke enige i den af Skattestyrelsen opgjorte værdi af fri bolig, da denne alene skal opgøres på baggrund af værdien af stuehuset eller hele værdien af ejendommen.

Det er derfor vores påstand, at [person2] kun skal beskattes af fri bolig til rådighed opgjort

på baggrund af værdien af stuehuset.

Skattemæssigt kurstab i [virksomhed5]

Begrundelse m.v. til dette punkt er vedlagt i form af brev af 16. marts 2020 fra [virksomhed42].”

Af skrivelse fra [virksomhed42] af 16. marts 2020 fremgår følgende begrundelse for klagen vedrørende skattemæssigt kurstab i [virksomhed5].

”Det er vores opfattelse, at obligationernes indarbejdelse i virksomhedsregnskabet opfylder de i kursgevinstlovens § 15 anførte krav om at give meddelelse omkring beholdningen af de udenlandske obligationer.

Hvis Skatteankestyrelsen ikke er enig heri, er det vores opfattelse, at betingelserne er opfyldt ud for en formålsfortolkning af reglerne i kursgevinstlovens § 15. Formålet er, at det ikke skal være muligt vilkårligt at vælge, om en gevinst/tab skal indgå i den skattepligtige indkomst. Dette er ikke muligt på grund af bogføringsloven.

Vi anmoder derfor om, at det anerkendes, at der opnås fradrag for tabet på obligationerne.

Indledning

[person2] har såvel et ”privat” [finans3] depot og et [finans3] depot i virksomhedsordningen. Oplysningerne er indsendt på det ”private” depot, men ikke på virksomhedsordningsdepotet, som indgår i virksomhedsregnskabet.

Depotet har været lagt klart frem.

I forbindelse med et skatteopkald for tidligere indkomstår end 2011 har Skattestyrelsen fået oplysninger omkring de to depoter - virksomhedsordningen og privat. Der er således ikke tilbageholdt oplysninger omkring depoterne. Vedlagt er kopi af brev dateret 28.06.2011 til [person11] samt mail fra [person11] dateret 18.10.2011. Disse medsendes udelukkende til illustration af, at tingene har været lagt klart frem over for Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har ej heller i deres endelige afgørelse haft nogen bemærkninger hertil.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 15A lyder således:

” § 15. Fradrag for tab efter § 14, stk. 1, på fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked, er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, 1. pkt. for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringen med angivelse af fordringens identitet, antallet eller pålydende værdi, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.

Stk. 2. Betingelserne i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skattekontrollovens § 10 B eller § 11 H. Betingelserne i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, hvis den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte...”

Det vil sige, at der hvert år skal indsendes oplysninger om ”børsnoterede” fordringer. Bestemmelsen har virkning fra indkomståret 2011.

Virksomhedsskattelovens § 2 lyder således:

” § 2. Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Stk. 2. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.

...

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabet samt om den form, hvori oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afgives.”

Som det fremgår af denne bestemmelse, skal personer, der anvender virksomhedsordningen, opfylde bogføringslovens krav.

Det fremgår videre af stk. 6, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabet m.v.

Dette er blandt andet sket i mindstekravsbekendtgørelsen. Der fremgår bl.a. følgende heraf:

”§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for erhvervsdrivende virksomheder m.v., jf. bogføringslovens § 1, samt erhvervsdrivende interessenter, komplementarer, kommanditister eller partredere som nævnt i § 18, der er skattepligtige efter skattekontrollovens § 2, jf. dog bekendtgørelsens § 2.

§ 6. På anfordring skal virksomhederne inden 1 måned indgive det skattemæssige årsregnskab, jf. kapitel 4, eller dele heraf til Skatteforvaltningen.”

”Kapitel 5

Oplysninger til det skattemæssige årsregnskab

...

§ 13. Følgende oplysninger skal kunne oplyses på anfordring:

...

3) Værdipapirer, hvor kursgevinster eller kurstab er skattepligtige efter kursgevinstloven eller aktieavancebeskatningsloven, med angivelse af anskaffelsessum, nominel værdi og kursværdi. Opbevares værdipapiret i depot, angives tillige depotet, i det omfang oplysningerne ikke er blevet indberettet til Skatteforvaltningen. For rentebærende værdipapirer, hvor hovedstolen eller restgælden reguleres i danske kroner, skal den pålydende rente på udstedelsestidspunktet angives...”

Det vil sige, at mindstekravsbekendtgørelsen fastslår, at skatteregnskabet skal angives på anfordring. I skatteregnskabet skal værdipapirer i henhold til kursgevinstloven (obligationer) angives med anskaffelsessum, nominel værdi og kursværdi. Det er videre anført, at hvis obligationen ikke er indberettet til Skattestyrelsen, skal det også fremgå hvilket depot, der er tale om.

Bemærkninger

Formålet med KGL § 15

Formålet med bestemmelsen i kursgevinstlovens § 15 om, at der skal gives meddelelse omkring køb af obligationer, der ikke er indberettet til Skattestyrelsen, er, at det ikke skal være muligt kun at selvangive, når en beholdning giver tab. Det vil sige, at bestemmelsen skal sikre, at der ikke sker en vilkårlig selvangivelse af gevinst/tab.

Det fremgår således af lovbemærkningerne:

”Ved at betinge fradraget for tab på fordringer optaget til handel på et reguleret marked af, at SKAT modtager oplysning om erhvervelsen inden for en kortere frist, sikres det, at der sker oplysning om erhvervelsen på et så tidligt tidspunkt, at den skattepligtige ikke umiddelbart ved, om der er tale om en god investering eller ej”.

Reglerne i KGL § 15 blev indført, efter der for tidligere år var indført tilsvarende regler for aktieavance. Indførelse af disse regler om 3. mands indberetning af aktieavancer var begrundet i SKATs rapport ”Borgernes efterlevelse af skattereglerne”, der indikerede, at der var problemer med regelefterlevelsen.

Denne rapport omfattede borgere (privatpersoner).

Indberetning af aktieavancer omfatter derfor som udgangspunkt borgere (privatpersoner) og ikke virksomheder i virksomhedsordningen.

Da KGL § 15 blot var en kopi af reglerne for aktieavance, er der således ikke taget stilling til, om KGL også gælder virksomheder i virksomhedsordningen.

Handlinger

[virksomhed5] har løbende indsendt oplysninger til Skattestyrelsen om det private [finans3] depot, som ikke er underlagt bogføringslovens regler.

Værdipapirdepotet i virksomheden er indarbejdet i virksomhedsregnskabet, som er underlagt bogføringslovens regler.

Formålet med bestemmelsen i kursgevinstlovens § 15 er fuldstændig opfyldt. Forholdene er lagt klart frem. Der, hvor der er risiko for, at det kunne være vilkårligt, om der blev selvangivet eller ej, har Skattestyrelsen modtaget oplysningerne. Der, hvor der er andre regler – bogføringslovens regler – der regulerer omfanget, er det forudsat, at disse træder i stedet for kravene i kursgevinstlovens § 15.

Når der er regler, der behandler samme område, men som divergerer, må det afgørende være, at formålet med bestemmelsen er opfyldt. Hvilket det konkret er i denne situation.

Virksomhedsordning og bogføringslovens regler – regel efterlevelse

Når virksomhedsordningen anvendes, skal virksomhedens regnskab opfylde kravene i bogføringsloven.

Virksomhedsordningen betyder således, at bogføringen skal opdeles i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Bogføringen i virksomheden skal omfatte alle transaktioner mellem virksomheden og ”omverden”, herunder med den selvstændiges privatøkonomi.

Det vil sige, at aktiver i form af obligationer i udenlandsk depot, som er erhvervsmæssige, skal indgå i virksomhedsregnskabet.

[finans3] beholdningen indgår i virksomhedsordningen og i virksomhedsregnskabet og er dermed selvangivet. [finans3] beholdningen er lagt frem i forbindelse med årsrapporten/skatteregnskabet.

Det, at mindstekravsbekendtgørelsen fastlår, at skattehæftet med angivelse af oplysningerne om værdipapirer i udenlandske depoter ikke skal indsendes, betyder derfor reelt, at værdipapiroplysningerne skal anses for indsendt.

Opsummering

På baggrund af ovenstående mener vi, at [virksomhed5] opfylder betingelserne for tabsfradrag for investering i obligationer i [finans3] depotet vedrørende den del, der indgår i hans virksomhedsordningen.

Investeringen indgår i regnskabet efter bogføringslovens regler, og bliver ”indsendt” i henhold til mindstekravsbekendtgørelsen.

[virksomhed5] opfylder efter vores opfattelse direkte bestemmelsen i kursgevinstloven, idet oplysningerne fremgår af [virksomhed5]’s virksomhedsregnskab. Vi skal derfor anmode Skatteankestyrelsen om at ændre Skattestyrelsens afgørelse til det selvangivne.

Hvis Skatteankenævnet ikke er enig i, at bestemmelsen direkte er opfyldt, skal vi anmode om, at oplysningspligten ud fra en formålsfortolkning af bestemmelsen anses for opfyldt.

Det skal erindres, at der intet formål har været med ikke at oplyse beholdningen. Den private beholdning i [finans3] depotet er jo netop blevet indberettet, fordi det ikke indgår i et lovpligtigt skattehæfte.”

Klagerens repræsentant har i supplerende indlæg vedrørende den sammenholdte klagesag for selskabet [virksomhed2] A/S anført følgende:

”Underliggende bilag vedrørende udgifter benævnt inspirationsmiddage

Selskabet har oplyst, at der ikke foreligger underliggende bilag, da det er opfattelsen, at specifikation fra [finans1] er tilstrækkelig dokumentation.

Som tidligere anført af selskabet og i vores klage vedrører udgifterne inspirationsmiddage for [person2].

Det er afgørende for at ajourføre og udvikle virksomhedens kædeforretning af restauranter, at virksomheden henter inspiration i udlandet fra andre kæderestauranter m.v. Som direktør og ansvarlig for denne ajourføring og udvikling er [person2] og [virksomhed2] A/S derfor nødt til at hente ideer og inspiration både ved inspirationsmiddage her i Danmark, samt foretage rejser ud i verden. Denne inspiration kan bestå i indretning af kæderne, specielle serveringsforslag m.v. For at sikre virksomheden og [virksomhed6] restauranternes eksistens, er det nødvendigt hele tiden at få inspiration til at forbedre og effektivisere forretningen, således at positionen med at være den største kædevirksomhed i Danmark opretholdes. Dette sker også ved deltagelse i internationale restaurant-konferencer.

Middagene og rejserne har derfor alene erhvervsmæssige formål, da de altid anvendes til at opnå inspiration til udvikling af konceptet i [virksomhed6]. De erhvervsmæssige ture anvendes altså som inspiration, herunder til vurdering af, om det koncept, man kører på det pågældende tidspunkt, er tilstrækkeligt, eller om det skal tilrettes. Eksempelvis er [virksomhed6] blevet meget inspireret af den tyske kæde [virksomhed45], hvorfor denne kæde ofte besøges i Tyskland. Der findes ikke programmer eller invitationer m.v., da koncernen selv planlægger disse ture efter behov.

Underliggende bilag vedrørende rejseudgifter

Selskabet har oplyst, at der ikke foreligger underliggende bilag, da det er opfattelsen, at specifikation fra [finans1] er tilstrækkelig dokumentation.

Vedrørende hvilken anledning de enkelte rejser er foretaget m.v., er dette tidligere beskrevet overfor SKAT, hvilket også fremgår af SKATs afgørelse.”

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde klagerens repræsentant påstande og redegjorde for og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Adspurgt oplyste han, at der ikke kunne fremlægges en forpagtningskontrakt vedrørende ejendommen [adresse2], da denne lå hos selskabet.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse om stadfæstelse og gennemgik sine anbringender i henhold til denne.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt af selskabet [virksomhed2] A/S

Følgende fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1:

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi (...)"

Det følger af ligningslovens § 16A, som offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 1017 af den 28. oktober 2011 med senere ændringer, at et selskabs aktionærer som udgangspunkt er skattepligtige af enhver udlodning fra selskabet, uanset hvordan den er betegnet.

Har en aktionær en bestemmende indflydelse på et selskabs dispositioner, og skønnes dette at have medført, at vilkårene ifølge en aftale afviger fra, hvad uafhængige parter ville have aftalt, kan skattemyndighederne korrigere selskabets og aktionærens indkomstansættelse i det omfang, ydelsen til aktionæren må antages reelt at være en udlodning.

Klageren var i indkomståret 2016 eneaktionær i koncernen [virksomhed4] A/S og havde dermed bestemmende indflydelse. Klageren var ligeledes ansat som direktør i koncernen.

Udgifter til inspirationsmiddage

Selskabet [virksomhed2] A/S har til dokumentation af udgifter til inspirationsmiddage fremlagt betalingsoversigter fra [finans1] med kontonummer [...15]. Kortet har alene været anvendt af klageren, som var hovedaktionær. Der foreligger ingen underliggende eksterne bilag på de enkelte posteringer. Der foreligger ingen dokumentation for, hvem der har deltaget ved middagene. Det er oplyst, at middagene er anvendt som inspiration, herunder til vurdering af, om det koncept, man kører på det pågældende tidspunkt, er tilstrækkeligt, eller om det skal tilrettes.

På det foreliggende grundlag er det ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har haft en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, at disse kan anses for at være erhvervsmæssige udgifter for selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er herved lagt vægt på, at der ikke foreligger eksterne bilag til dokumentation af, hvilke udgifter betalingerne er medgået til dækning af.

Det er endvidere ikke dokumenteret, hvem der har deltaget ved de påståede middage eller, hvad det konkrete formål med de enkelte middage har været.

Udgifterne til inspirationsmiddage fordeler sig på 26 forskellige posteringer, der spænder mellem 180 kr. og 3.756 kr. Af de 26 posteringer stammer 10 fra [by1], 10 fra [by3], 1 fra [USA], 1 fra [Norge], 1 fra [by6], 3 fra byer på Fyn. Der er tale om cafeer, restauranter, hotel og diverse andre spisesteder. 3 af middagene er på [virksomhed6] i henholdsvis [by3] og [by8] med udgifter på henholdsvis 2.178 kr., 2.018 kr. og 3.756 kr.

Klageren, som var hovedaktionær i selskabet, havde bopæl i [by3], og selskabet havde en lejlighed i [by1]. Udgifterne anses for at være afholdt i klagerens private interesse i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. For så vidt angår en stor del af udgifterne er der tale om restaurationsudgifter i omegnen af klagerens private bopæl.

Skattestyrelsens afgørelse, hvor udgifterne til inspirationsmiddage er anset for maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1 til klageren stadfæstes.

Udgifter til rejser

Selskabet [virksomhed2] A/S har afholdt udgifter til rejser.

Rejse til Italien februar 2016

Selskabet [virksomhed2] A/S har til dokumentation af udgifter til rejsen fremlagt betalingsoversigter fra [finans1] med kontonummer [...15]. Kortet har alene været anvendt af klageren, som er hovedaktionær i selskabet. Der foreligger ingen underliggende eksterne bilag på de enkelte posteringer. Der foreligger ingen dokumentation for, hvem der har deltaget i rejsen. Det er oplyst, at rejsen er anvendt som inspiration, herunder til vurdering af, om det koncept, man kører på det pågældende tidspunkt, er tilstrækkeligt, eller om det skal tilrettes.

Der er herved lagt vægt på, at der ikke foreligger eksterne bilag til dokumentation af, hvilke udgifter betalingerne er medgået til dækning af.

Det er endvidere ikke dokumenteret, hvem der har deltaget i rejsen eller, hvad det konkrete formål med rejsen har været.

Rejsen er foretaget i februar 2016, og af betalingsoversigten fremgår blandt andet udgift til Hotel [virksomhed30]/Skipas – [...] 2.294 kr. og [virksomhed30] – [...] 24.525 kr. Udgifterne anses for at være afholdt i klagerens private interesse særligt henset til, at der er tale om ophold på et skisportshotel.

Skattestyrelsens afgørelse, hvor udgifterne til rejsen er anset for maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2, nr. 1, til klageren stadfæstes.

Rejse til [Sverige] juni 2016

Skattestyrelsen har godkendt fradrag i selskabet [virksomhed2] A/S for 50 % af udgiften. De samlede udgifter afholdt i forbindelse med rejsen udgør i alt 15.973 kr. Selskabet har til dokumentation af udgifter til rejsen fremlagt betalingsoversigter fra [finans1] med kontonummer [...15]. Kortet har alene været anvendt af klageren, som er hovedaktionær i selskabet. Der foreligger ingen underliggende eksterne bilag på de enkelte posteringer. Der foreligger ingen dokumentation for, hvem der har deltaget i rejsen. Det er oplyst, at rejsen er anvendt som inspiration, herunder til vurdering af, om det koncept, man kører på det pågældende tidspunkt, er tilstrækkeligt, eller om det skal tilrettes.

På det foreliggende grundlag er det ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de afholdte udgifter på i alt 15.973 kr. har haft en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, at disse kan anses for at være erhvervsmæssige udgifter for selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er herved lagt vægt på, at der ikke foreligger eksterne bilag til dokumentation af, hvilke udgifter betalingerne er medgået til dækning af.

Det er oplyst, at klageren har deltaget i rejsen. Det fremgår ikke, hvem den anden deltager er. Det er oplyst, at [virksomhed6]’ restaurant i [Sverige] er besøgt på rejsen. Der foreligger ingen dokumentation herfor.

Da klageren har deltaget i rejsen, som ikke er dokumenteret at have tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, anses udgifterne for at være afholdt i klagerens private interesse i kraft af hans bestemmende indflydelse i selskabet.

Skattestyrelsens afgørelse ændres og klagerens indkomst forhøjes med yderligere 7.987 kr., idet det fulde beløb på 15.973 kr. anses for maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2, nr. 1, til klageren.

Rejse til [Italien]

Som sagen foreligger oplyst, er udgifterne til rejsen afholdt af klageren personligt, mens udgift til [...], [Italien]a og lufthavnsparkering i [by1] er afholdt af selskabet [virksomhed2] A/S. Selskabet har til dokumentation af udgifterne fremlagt betalingsoversigter fra [finans1] med kontonummer [...15]. Kortet har alene været anvendt af klageren. Der foreligger ingen underliggende eksterne bilag på de enkelte posteringer. Der foreligger ingen dokumentation for, hvem der har deltaget i rejsen. Det er oplyst, at rejsen er anvendt som inspiration, herunder til vurdering af, om det koncept, man kører på det pågældende tidspunkt, er tilstrækkeligt, eller om det skal tilrettes.

På det foreliggende grundlag er det ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de afholdte udgifter på i alt 6.170 kr. har haft en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, at disse kan anses for at være erhvervsmæssige udgifter for selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er herved lagt vægt på, at der ikke foreligger eksterne bilag til dokumentation af, hvilke udgifter betalingerne er medgået til dækning af.

Det er endvidere ikke dokumenteret, hvem der har deltaget i rejsen eller, hvad det konkrete formål med rejsen har været.

Udgifterne anses for at være afholdt i klagerens private interesse i kraft af hans bestemmende indflydelse i selskabet særligt henset til, at han personligt har afholdt rejseudgiften.

Skattestyrelsens afgørelse, hvor udgifterne i forbindelse med rejsen er anset for maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2, nr. 1, til klageren stadfæstes.

Udgifter til kontingent m.v. til [forening1]

Selskabet [virksomhed2] A/S har afholdt udgifter til kontingent m.v. til [forening1].

Klagerens og selskabets repræsentant har anført, at formålet med kontingent og deltagelse ved arrangementer i [forening1] er at styrke netværket og udveksling af viden og erfaring mellem erhvervsledere.

Af artikel fra [forening2] fremgår det, at i Skyde Selskabets regler og forordninger findes der ingen formålsparagraf, men det nævnes alene, at man bygger på et nationalt grundlag samt trofasthed og hengivenhed overfor Kongehuset.

Klageren, som er hovedaktionær i [virksomhed2] A/S, deltager i sammenkomster med folk fra toppen af dansk erhvervsliv. Ved sammenkomsterne skydes der og indtages måltider.

Ifølge de foreliggende oplysninger har der ikke været tale om faste møder med et fagligt indslag/indhold.

På det foreliggende grundlag er det ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de afholdte udgifter til kontingent og bespisning til [x1] har haft en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, at disse kan anses for at være erhvervsmæssige udgifter for selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ved vurderingen af, at der ikke er tale om en erhvervsmæssige driftsomkostning for kontingent til [forening1]s aktiviteter er der henset til at:

•	[forening1] ingen formålsparagraf har
•	Arrangementer er alene bespisning og underholdning
•	Efter 10 års medlemskab gives der sølvgaver i en størrelsesorden af 15 til 30 tusinde kroner
•	Udgiften til kontingentet knytter sig ikke til den daglige drift eller indkomstskabende aktivitet i [virksomhed2] A/S
•	Der er intet fagligt indhold/indslag eller faste møder
•	For at blive godkendt i [forening1] forudsætter det, at man bliver proponeret af en nuværende broder og godkendt til optagelse af samtlige de øvrige brødre

Det er Landsskatterettens opfattelse, at udgiften er afholdt i klagerens private interesse i kraft af hans bestemmende indflydelse i selskabet. Der er herved henset til, at der ikke ses en erhvervsmæssig sammenhæng mellem driften og den indkomstskabende aktivitet i [virksomhed2] A/S og deltagelse i [forening1]. Formålet med at styrke netværket og udveksle viden og erfaring med andre erhvervsledere anses at være i klagerens personlige interesse.

Skattestyrelsens afgørelse, hvor udgifterne til kontingent og bespisning er anset for maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2, nr. 1, til klageren som hovedaktionær stadfæstes.

Udgift til forsikring i [virksomhed1]

Selskabet [virksomhed2] A/S har afholdt udgift til forsikring i [virksomhed1].

Det er Landsskatterettens opfattelse, at udgift til forsikring af klagerens private formuegoder, ikke har tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag i selskabet i henhold til statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a modsætningsvis.

Den andel af forsikringspræmien, som vedrører dækning for klagerens private formuegoder, anses for maskeret udbytte til klageren jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Det forhold, at klageren for dele af formuegoderne kan være dobbeltforsikret, kan ikke ændre Landsskatterettens opfattelse heraf, idet klageren ved selskabets afholdelse af forsikringspræmien anses at have modtaget en økonomisk fordel i kraft af sin bestemmende indflydelse i selskabet og dermed maskeret udlodning fra selskabet.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

[adresse1] i [by1]

Selskabet [virksomhed2] A/S ejede i indkomståret 2016 lejligheden [adresse1] i [by1].

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over boligen. Værdien af den fri bolig ansættes efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr. Løbende udgifter afholdt af selskabet medregnes til hovedaktionærens indkomst.

Klageren er hovedaktionær i selskabet og omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Det er afgørende for beskatning, at helårsboligen har været stillet til rådighed for hovedaktionæren.

Afgørelsen af, om hovedaktionæren har rådighed over ejendommen, beror på en konkret skønsmæssig vurdering. At der skal foretages en konkret vurdering af rådigheden, følger bl.a. af Vestre Landsrets dom af 5. maj 2000 gengivet i TfS 2000, 494 VLD, som omhandlede beskatning som følge af rådighed over et sommerhus. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at ejendommen var anvendelig til sit formål i de omhandlede indkomstår, at el- og vandforbrug tydede på en vis aktivitet, og at der ikke var fremkommet en over overbevisende forklaring på, at ejendommen ikke blev solgt på et tidligere tidspunkt eller på anden måde gjort indtægtsgivende for selskabet i den lange periode, selskabet ejede ejendommen.

Fra praksis henvises til Østre Landsrets dom af 17. november 2011 gengivet i SKM2012.1ØLR. Sagen omhandlede, om en hovedaktionær havde fået stillet en helårsbolig til rådighed af sit selskab. Hovedaktionæren havde tidligere ejet og haft folkeregisteradresse på ejendommen, som han i 1999 solgte til selskabet. Hovedaktionæren købte i 2004 ejendommen tilbage fra selskabet og fik igen folkeregisteradresse på ejendommen. Efter bevisførelsen for landsretten, herunder de afgivne forklaringer om brugen af ejendommen sammenholdt med lejeaftalerne for ejendommen og oplysningerne under skattesagens administrative behandling om, at ejendommen blev benyttet af hovedaktionærens husvilde venner, samt det forhold, at der ikke i holdingselskabets regnskaber var indtægtsført lejeindtægter, antog Landsretten, at hovedaktionæren havde haft fuld rådighed over ejendommen. Landsretten anførte, at det var uden betydning, at hovedaktionæren havde valgt at tage bolig et andet sted end i ejendommen.

Ved Ligningsrådets afgørelse af 19. august 2003 gengivet i SKM2003.355 ønskede en advokat svar på, om han ville blive beskattet af privat rådighed over en ejerlejlighed, som påtænktes anskaffet af hans advokatanpartsselskab, som var interessent i et advokatfirma, der havde kontorer flere steder i landet. Af afgørelsen fremgik blandt andet, at såfremt direktøren eller medarbejderen i forvejen råder over en helårsbolig, vil det efter styrelsens opfattelse være i strid med de nævnte lovbestemmelser at beskatte direktøren eller medarbejderen af fri helårsbolig alene ud fra en formodning om, at vedkommende i kraft af sin bestemmende indflydelse har rådighed over boligen.

Ligningsrådet anførte, at under de oplyste omstændigheder ville lejligheden ikke være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, henholdsvis § 16 A, stk. 10, som følge af forespørgerens egen benyttelse af lejligheden, idet det forudsattes, at han ikke benyttede den til private formål. For så vidt angik partnerkolleger og ansatte advokater, ville forespørgeren ikke blive beskattet af disse personers benyttelse af lejligheden. Det var dog en forudsætning, at der betaltes fuld markedsleje for disse personers anvendelse af lejligheden. Under beskrivelsen af de faktiske forhold fremgik, at en sekretær på kontoret ville føre optegnelse over, hvem der benyttede lejligheden, og i hvilke sammenhænge det skete.

I nærværende sag har hovedaktionæren en anden bolig til rådighed. Den omhandlede lejlighed er efter sin indretning egnet til beboelse. Der foreligger ingen dokumentation for, at hovedaktionæren skulle have fraskrevet sig råderetten over lejligheden. Der foreligger ingen optegnelser over, hvem der har benyttet lejligheden og i hvilke sammenhænge. Selskabet anses på det foreliggende grundlag ikke at have afkræftet formodningen om, at klageren har haft fuld rådighed over lejligheden.

Det er oplyst, at lejligheden har været benyttet i selskabets interesse i forbindelse med afholdelse af distriktsmøder, ansættelsessamtaler, møder med leverandører, personalemøder vedrørende driften af koncernens restauranter på Sjælland, [by1], samt den sydlige del af Sverige og overnatninger i forbindelse med, at klageren varetog rollen som distriktschef på Sjælland og [by1] og anvendt af [person4], som også har været distriktschef i det pågældende område. Dette er ikke dokumenteret i form af eksempelvis optegnelser over benyttelsen, og i hvilke sammenhænge lejligheden konkret er benyttet. Uanset om lejligheden i et vist omfang måtte være benyttet i selskabets interesse, finder Landsskatteretten, at formodningen om, at hovedaktionæren har haft fuld rådighed over lejligheden, ikke er afkræftet.

Skattestyrelsens opgørelse af værdi af fri bolig stadfæstes.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

[adresse2], [by2] ejet af selskabet [virksomhed3] A/S

[person5] er hovedaktionær/klagerens [person2]s datter. Hun har ifølge folkeregistret været tilmeldt adressen [adresse2], [by2] i perioden 11. april 2016 til 1. oktober 2016. Ejendommen ejes af selskabet [virksomhed3] A/S i perioden. [person5] har ikke været ansat i [virksomhed3] A/S.

Der har ikke været tilmeldt personer på adressen i følgende perioder, hvor selskabet har ejet ejendommen: 20. februar 2012 til 10. april 2016 og 2. oktober 2016 til 30. april 2018.

Selskabet har ikke indtægtsført lejeindtægt fra udlejning til [person5].

Når en hovedaktionærs nærtstående begunstiges af et selskab som følge af selskabets og hovedaktionærens interessefællesskab, anses begunstigelsen at have passeret hovedaktionærens økonomi. Der henvises til praksis ved Vestre Landsrets dom af 12. marts 2009, gengivet i SKM2009.247.VLR.

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af en helårsbolig til rådighed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien af godet opgøres i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9.

Sagen omhandler alene beskatning i relation til den periode, hvor [person5] har beboet ejendommen.

Uenigheden mellem selskabet og Skattestyrelsen omhandler beregningsgrundlaget for lejeværdien i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9.

Værdien af den frie bolig beskattes hos hovedaktionæren som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 2, 2. punktum.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, opgøres grundlaget for beskatningen som det største beløb af vurdering pr. 1. oktober året før indkomståret, eller den kontante anskaffelsessum.

Dertil kommer et tillæg på 1 % af det laveste beløb af følgende værdier:

1) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5

pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002. Værdi af fri bolig

I henhold til den dagældende ligningslovs § 16, stk. 9, 7. pkt., lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015, skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013.

Ved vurderingen blev ejendomsværdien for en ejendom, der måtte anses for benyttet til landbrug i henhold til den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 4, fordelt på henholdsvis stuehus med tilhørende grund og den øvrige ejendom. Ejendommen [adresse2], [by2], var vurderet efter den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 4, hvorfor ejendommen ikke var omfattet af den dagældende ligningslovs § 16, stk. 9, 7. pkt. Der er således ikke grundlag for at nedsættes beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9, 7. pkt., som påstået af klageren.

Det er oplyst, at ejendommen består af et hus, som anvendes i forbindelse med jagter, og jorden har været bortforpagtet, og huset er forsøgt udlejet som sommerhus. Det er ikke dokumenteret, at ejendommen herunder driftsbygninger og jorden i perioden har været anvendt til erhvervsmæssige formål eller bortforpagtet.

[person5] var ikke direktør eller ansat i selskabet og anses i øvrigt ikke at have opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen, jf. den dagældende ligningslovs § 16, stk. 9, sidste pkt.

På det foreliggende grundlag ses der ikke at være forhold, som kan begrunde en nedsættelse af beregningsgrundlaget for fri bolig.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Kurstab obligationer

Klageren har selvangivet kurstab på obligationer på 232.729,22 kr. Tabet vedrører obligationer i Norske SK, ISIN [...].

Obligationer skal beskattes efter realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25, og medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 14.

Fradrag for tab ved salg af obligationer er betinget af, at Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om købet. Skattestyrelsen skal have modtaget oplysningerne om erhvervelsen senest ved udløbet af selvangivelsesfristen i året, hvor obligationen er købt, jf. kursgevinstlovens § 15. Skattestyrelsen skulle således seneste ved udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2011, den 1. juli 2012 have modtaget oplysninger om anskaffelsen af obligationerne.

Skattestyrelsen havde ikke modtaget oplysninger om købet af obligationerne i Norske SK, ISIN [...], senest den 1. juli 2012.

Klagerens repræsentants henvisning til mindstekravsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 3, kan ikke føre til et andet resultat, idet mindstekravsbekendtgørelsen angiver krav til det skattemæssige årsregnskab, og det alene er angivet, hvilke oplysninger, der på anfordring skal kunne oplyses.

Det er en betingelse for fradrag for tab efter kursgevinstlovens § 15, at Skattestyrelsen skal have modtaget oplysninger om erhvervelsen inden selvangivelsesfristen, hvilket ikke er sket.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.