Kendelse af 13-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 05-11-2021

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S beskæftiger sig ifølge selskabets årsrapport for indkomståret 2016 med udlejning af ejendomme, herunder primært udlejning til [virksomhed2] A/S.

Selskabet er 100 % ejet af [virksomhed3] A/S, i hvilket [person1] er hovedaktionær med en ejerandel på 100 %.

[virksomhed1] A/S ejede i perioden 31. august 2012 til 9. august 2018 ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen er en landbrugsejendom med et stuehus på 152 m².

Selskabet erhvervede ejendommen for 2.500.000 kr. og har siden foretaget forbedringer for 305.407 kr. Selskabet solgte ejendommen den 9. august 2018 for 1.400.000 kr.

Selskabet har på Skattestyrelsens forespørgsel oplyst, at stuehuset har været anvendt i forbindelse med jagt, og at jorden har været bortforpagtet, mens stuehuset har været forsøgt udlejet som sommerhus. Klagerens repræsentant er anmodet om dokumentation for, i hvilket omfang ejendommen [adresse1], [by1] har været bortforpagtet/udlejet i perioden 11. april 2016 til 1. oktober 2016. Herunder forpagtningsaftale med angivelse af, hvilke dele af ejendommen, som har været bortforpagtet herunder eventuelle bygninger samt dokumentation for forpagtningsindtægten. Klagerens repræsentant har hertil oplyst, at det ikke har været muligt af finde en forpagtningsaftale.

[person1]s datter, [person2], har ifølge folkeregistret været tilmeldt adressen [adresse1], [by1] i perioden 11. april 2016 til 1. oktober 2016. [person2] er ikke ansat i [virksomhed1] A/S.

I perioden 20. februar 2012 til 10. april 2016 har der ikke været tilmeldt personer på adressen, ligesom der ikke har været tilmeldt personer på adressen fra 2. oktober 2016 til 30. april 2018.

Klagerens repræsentant har på forespørgsel om der var bopælspligt på ejendommen [adresse1], [by1] i indkomståret 2016 svaret følgende:

”Med hensyn til dit spørgsmål om hvorvidt oplyst, om der var bopælspligt på ejendommen [adresse1], [by1] i indkomståret 2016 har jeg kontaktet Landbrugsstyrelsen. De oplyste, at der var bopælspligt på ejendommen i 2016.”

Ejendommen [adresse1], [by1] var ved vurderingerne pr. 1. oktober 2014 og 1. oktober 2016 vurderet med benyttelsen landbrug bebygget efter vurderingslovens § 33, stk. 4. Ejendommens vurderede areal var på 9,4 ha. Ejendomsværdien var på 2.550.000 kr., stuehusværdien var på 752.600 kr. og grundværdien var på 493.400 kr.

Ejendommens bygninger omfatter if. BBR-meddelelsen:

Bygning 1:Stuehus opført i 1908 med et bebygget areal på 92 m², udnyttet tagetage 60 m² i alt 152 m² boligareal samt et kælderareal på 30 m².

Bygning 2:Staldbygning opført i 1914 med et bebygget areal på 250 m² og udnyttet tagetage 175 m².

Bygning 3:Ladebygning opført i 1914 med et bebygget areal på 135 m² og udnyttet tagetage på 95 m².

Bygning 4:Maskinhus opført i 1951 med et bebygget areal på 68 m²

Bygning 5:Anden bygning til landbrug m.v. opført i 1968 med et bebygget på areal 32 m²

Bygning 6:Maskinhus opført i 1975 med et bebygget areal på 96 m²

Af BBR-meddelelsens kortmateriale ses, at der er tale om en aflang grund med en vinkel i den ene ende. Bygningerne er alle placeret på den del, der er vinklen i grundens sydlig del. På grundens aflange del er der marker og en sø.

Relevante ejendomsværdier, heraf stuehusværdier:

Ved købsaftale af 3. september 2012 er købesummen for ejendommen på 2.500.000 kr. fordelt således:

I henhold til fremlagte fakturaer er der afholdt udgifter til forbedringer siden 2013 med følgende beløb:

Selskabet har i indkomståret ejet 8 ejendomme i området med følgende adresser, areal og benyttelse i henhold til ejendomsvurderingen:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 91.923 kr. vedrørende manglende lejeindtægt og givet selskabet fradrag for et tilsvarende beløb for udgifter til løn på 91.923 kr. i indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabet [virksomhed1] A/S ejer boligen beliggende på adressen [adresse1], [by1]. Selskabet er 100 % ejet af [virksomhed3] A/S, og [person1] er hovedaktionær i [virksomhed3] A/S med en ejerandel på 100 %.

I perioden 11. april 2016 til 1. oktober 2016 er hovedaktionær [person1]s datter [person2], ifølge Folkeregistret, tilmeldt adressen [adresse1], [by1].

[person2] er ikke ansat i selskabet, og det er dermed Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om løn til hovedaktionær [person1], idet der stilles en bolig til rådighed til privat benyttelse for nærtstående. Det er Skattestyrelsens opfattelse at lønnen er modydelse for hovedaktionær [person1]s arbejdsindsats i selskabet.

[person1] er hovedaktionær med væsentlig indflydelse over egen aflønning. Det er Skatte· styrelsens opfattelse, at selskabets hovedaktionær [person1] får stillet boligen til rådighed til privat benyttelse, og at [person1] skal beskattes af løn i form af fri bolig. For hovedaktionærer, der uden at være ansat, får stillet bolig til rådighed af deres selskab, skal beregningsgrundlaget for fri bolig opgøres efter LL § 16, stk. 9. Beløbet beskattes som personlig indkomst jf. PSL § 3, stk. 1 og § 4 a stk. 2, 2. punktum.

Værdien af fri bolig [adresse1], [by1] opgøres således jf. Ligningslovens § 16, stk. 9:

Relevante værdier:

For hovedaktionærer og ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform opgøres grundlaget for beskatningen som det største beløb af vurdering pr. 1. oktober året før indkomståret, eller den kontante anskaffelsessum.

Tillæg på 1 % vælges af laveste beløb af følgende værdier:

1) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5

pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002. Værdi af fri bolig

Værdi af fri bolig 2016 (6 måneder):

Derefter skal ejendommens løbende udgifter tillægges:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet mangler at indtægtsføre en lejeindtægt vedrørende [adresse1], [by1], på 91.923 kr. Selskabet mangler ligeledes at udgiftsføre en lønudgift på 91.923 kr. til [person1].

1.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Skattestyrelsen har gennemgået [virksomhed5]s indsigelse af 26. august 2019, og vi har forholdt os til det fremlagte vedrørende [adresse1], [by1].

Som Skattestyrelsen skriver under faktiske forhold punkt 6.1:

"Selskabet køber med slutseddeldato 31. august 2012 ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen er en landbrugsejendom med tilhørende stuehus. Stuehuset er på 152 m².

Anskaffelsessummen var på 2.500.000 kr., og ejendommen blev efter købet i 2012 forbedret for 305.407 kr.

Ejendommen er solgt pr. 9. august 2018 for kontant 1 400.000 kr.

Skattestyrelsen har tidligere forespurgt til anvendelsen, og selskabet har oplyst, at ejendommen består af et hus som anvendes i forbindelse med jagterne. Jorden bortforpagtes, og det er oplyst at huset forsøges udlejet som sommerhus."

Som beskrevet ovenfor, køber selskabet en landbrugsejendom. Som selskabet tidligere selv har oplyst, har ejendommen efter købet været anvendt i forbindelse med jagt, og er ligeledes forsøgt udlejet som sommerhus.

Selskabet har ikke drevet egentligt landbrug efter købet af ejendommen, og ejendommen er dermed ikke en reel landbrugsejendom, idet der grundlæggende skal foregå landbrugsdrift på ejendommen, for at der kan være tale om landbrug. Der er således ikke tale om egentlig erhvervsmæssig drift eller erhvervsmæssig husdyrproduktion. Dermed er der ikke tale om et egentligt landbrug, og deraf et stuehusbegreb, men en almindelig ejendom. Det er den faktiske anvendelse af ejendommen, der er afgørende, og anvendelsen er gennem hele selskabets ejertid oplyst til at være udlejning.

Skattestyrelsen fastholder således beregningen af værdi af fri bolig af ejendommen [adresse1], [by1].”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at værdien af den manglende lejeindtægt i selskabet nedsættes, således at denne i indkomståret 2016 alene ansættes til værdien af fri bolig opgjort på baggrund af værdien af stuehuset.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”På vegne af vores klient [virksomhed1] skal vi påklage Skattestyrelsens afgørelse af den 18. december 2019 for indkomståret 2016.

Det skal indledningsvis bemærkes, at vi tidligere har påklaget SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2011, 2012 2013, 2014 og 2015 til Skatteankestyrelsen. Sagen har i Skatteankestyrelsen journalnummer 17-0992166. Vi skal derfor venligst anmode om, at denne klage bliver behandlet sammen med den tidligere indsendte klage for indkomstårene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015.

Baggrund

[person1] er eneaktionær i selskabet [virksomhed3] A/S. [virksomhed3] A/S ejer selskabet [virksomhed1] 100 %. [virksomhed1] A/S’ aktiviteter består i udlejning af ejendomme beliggende i større byer i Danmark. Udlejning af ejendomme sker primært til [virksomhed2] A/S.

Selskabet ejer bl.a. ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Selskabet købte ejendommen d. 31. august 2012. Ejendommen er en landbrugsejendom med tilhørende stuehus. Stuehuset er på 152 m2. Ejendommen består af et hus, som anvendes i forbindelse med jagter, og jorden har været bortforpagtet, og huset er forsøgt udlejet som sommerhus. I perioden 11. april 2016 til 1. oktober 2016 har hovedaktionær [person1]s datter været tilmeldt adressen.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen af 18. december 2019 beskattet [person1] af fri bolig vedrørende ejendommen beliggende [adresse1], [by1] for den periode, som hans datter [person2] har været tilmeldt af ejendommens adresse ifølge folkeregistret. Skattestyrelsen har ved beregningen af værdien af fri bolig anvendt hele ejendommens anskaffelsessum og ejendomsvurderinger for hele ejendommen.

Skattestyrelsen har beskattet selskabet af manglende lejeindtægt svarende til den beregnede værdi af fri bolig til rådighed og ligeledes givet selskabet fradrag som løn svarende til den manglende lejeindtægt.

Påstand

Det er vores påstand, at den forhøjede manglende lejeindtægt vedrørende den af [virksomhed1] ejede ejendom beliggende [adresse1], [by1] alene skal ansættes til værdien af fri bolig opgjort på baggrund af værdien af stuehuset.

Begrundelse

Ejendommen er som også anført af Skattestyrelsen en landbrugsejendom. Skattestyrelsen anfører i deres begrundelse, at værdien af fri bolig er beregnet på grundlag af hele ejendommens værdi, da der ikke er tale om et egentligt landbrug.

Reglerne omkring beregningsgrundlag af fri bolig til rådighed fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9 Af ligningslovens § 16, stk. 9 fremgår det, at ved værdien af fri bolig for hovedaktionærer sættes den skattepligtige værdi til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. januar året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr.

Endvidere fremgår det, at ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, eller § 35, stk. 3 (tidligere vurderingslovens § 33, stk. 5, 2 pkt., § 33, stk. 6, 2 pkt. eller § 33, stk. 7, 2 pkt.), skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes.

Det fremgår derfor klart af ligningslovens § 16, stk. 9, at ved opgørelsen af værdien af fri bolig for landbrugs-, skov- og blandede benyttede ejendomme udgør beregningsgrundlaget kun den værdi, der tjener til bolig. Vi er derfor ikke enige i den af Skattestyrelsen opgjorte værdi af fri bolig, da denne alene skal opgøres på baggrund af værdien af stuehuset eller hele værdien af ejendommen. Det er derfor vores påstand, at den opgjorte værdi af fri bolig alene skal opgøres på baggrund af værdien af stuehuset, og at den manglende lejeindtægt alene skal ansættes til opgjort værdi af fri bolig opgjort på baggrund af værdien af stuehuset og ikke hele ejendommen.”

Landsskatterettens afgørelse

[person2] er hovedaktionær [person1]s datter. Hun har ifølge folkeregistret været tilmeldt adressen [adresse1], [by1] i perioden 11. april 2016 til 1. oktober 2016. Ejendommen ejes af selskabet [virksomhed1] A/S i perioden. [person2] har ikke været ansat i [virksomhed1] A/S.

Der har ikke været tilmeldt personer på adressen i følgende perioder, hvor selskabet har ejet ejendommen: 20. februar 2012 til 10. april 2016 og 2. oktober 2016 til 30. april 2018.

Selskabet har ikke indtægtsført lejeindtægt fra udlejning til [person2].

Når en hovedaktionærs nærtstående begunstiges af et selskab som følge af selskabets og hovedaktionærens interessefællesskab, anses begunstigelsen at have passeret hovedaktionærens økonomi. Der henvises til praksis ved Vestre Landsrets dom af 12. marts 2009, gengivet i SKM2009.247.VLR.

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af en helårsbolig til rådighed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien af godet opgøres i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9.

Sagen omhandler alene beskatning i relation til den periode, hvor [person2] har beboet ejendommen.

Uenigheden mellem selskabet og Skattestyrelsen omhandler beregningsgrundlaget for lejeværdien i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9.

Værdien af den frie bolig beskattes hos hovedaktionæren som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 2, 2. punktum.

Selskabet skal medregne den manglende lejeindtægt, som en indtægt jf. statsskattelovens § 4 og kan fratrække et tilsvarende beløb som lønudgift til hovedaktionæren, jf. statsskattelovens § 6.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, opgøres grundlaget for beskatningen som det største beløb af vurdering pr. 1. oktober året før indkomståret, eller den kontante anskaffelsessum.

Dertil kommer et tillæg på 1 % af det laveste beløb af følgende værdier:

1) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5

pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002. Værdi af fri bolig

I henhold til den dagældende ligningslovs § 16, stk. 9, 7. pkt., lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015, skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013.

Ved vurderingen blev ejendomsværdien for en ejendom, der måtte anses for benyttet til landbrug i henhold til den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 4, fordelt på henholdsvis stuehus med tilhørende grund og den øvrige ejendom. Ejendommen [adresse1], [by1], var vurderet efter den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 4, hvorfor ejendommen ikke var omfattet af den dagældende ligningslovs § 16, stk. 9, 7. pkt. Der er således ikke grundlag for at nedsættes beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9, 7. pkt., som påstået af klageren.

Det er oplyst, at ejendommen består af et hus, som anvendes i forbindelse med jagter, og jorden har været bortforpagtet, og huset er forsøgt udlejet som sommerhus. Det er ikke dokumenteret, at ejendommen herunder driftsbygninger og jorden i perioden har været anvendt til erhvervsmæssige formål eller bortforpagtet.

[person2] var ikke direktør eller ansat i selskabet og anses i øvrigt ikke at have opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen, jf. den dagældende ligningslovs § 16, stk. 9, sidste pkt.

På det foreliggende grundlag ses der ikke at være forhold, som kan begrunde en nedsættelse af beregningsgrundlaget for fri bolig.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.