Kendelse af 30-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-12-2020

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2017

Værdi af fri bil

Ophold i [virksomhed1] og på [ø1]

58.286 kr.

17.198 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

17.198 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...1] (herefter selskabet). Virksomheden har adresse ved [adresse1], [by1].

Klageren har privat bopæl ved [adresse2], [by2].

Afstanden mellem virksomhedens adresse og klagerens bopæl er opgjort til ca. 7,5 km.

Selskabets formål er at udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. Klagerens repræsentant har oplyst, at selskabet beskæftiger sig med alt inden for tømrer, murer og tagarbejde. I 2017 havde selskabet 15-20 ansatte og en nettoomsætning på 16.759.545 kr. I 2018 havde selskabet en nettoomsætning på 21.819.294 kr.

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets regnskabsmateriale for indkomståret 2017 og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 80.519 kr.

Værdi af fri bil

Den 6. september 2017 købte selskabet en Volvo XC60, reg.nr. [reg.nr.1] på hvide plader. Bilen er indregistreret 1. gang den 14. april 2015.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet fremsendte en faktura fra [virksomhed3] A/S. Det fremgår heraf, at bilens handelspris var 580.500 kr. inkl. ekstraudstyr. Heraf udgjorde 65.500 kr. ekstraudstyr inkl. moms. Dette fremgår af mail af 13. oktober 2017. Bilens kilometerstand på købstidspunktet var ifølge fakturaen 56.000 km.

Specifikation af anskaffelsessum på fakturaen:

Udsalgspris 511.300 kr.

Ekstraudstyr inkl. moms 65.500 kr.

Lev. omk. inkl. moms 3.700 kr.

Kontant købesum i alt 580.500 kr.

Der er ikke specificeret moms på fakturaen.

Den 27. marts 2019 blev der afholdt et møde mellem klageren og repræsentanter fra Skattestyrelsen. På mødet blev selskabet forespurgt omkring anvendelsen af ovenstående bil. Selskabet oplyste, at der ikke føres kørselsregnskab, og at den holder på selskabets adresse om natten. Selskabet oplyste desuden, at bilen anvendes af direktøren, byggelederen og konduktør til at køre ud til arbejdssteder.

Den 16. maj 2019 anmodede Skattestyrelsen selskabet om fremsendelse af følgende:

Redegørelse for hvem der har rådighed over hver enkelt af selskabets varebiler (gule plader) og personbil (hvide plader), og hvor hver enkelt bil er parkeret om natten.
Oplysning om nyvognsprisen for personbil Volvo XC60 (reg.nr. [reg.nr.1]), som selskabet anskaffer den 6. september 2017.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet herefter fremlagde en redegørelse over samtlige firmabiler i selskabet. Foruden nærværende bil havde selskabet den 7. juni 2019 registeret 18 andre biler i selskabet. Det fremgår endvidere, at alle de øvrige biler i selskabet var på gule plader.

Skattestyrelsen har oplyst, selskabet ikke har fremlagt yderligere oplysninger om Volvo XC60 nyvognspris.

Repræsentanten har oplyst, at Volvo XC60 er indkøbt til brug i den daglige drift i selskabet, hvor bilen benyttes til kørsel mellem selskabets adresse og forskellige byggepladser m.v. Repræsentanten oplyser herudover, bilen er en firehjulstrækker forsynet med firmalogo og med anhængertræk.

Bilen har en tilladt totalvægt på 2.505 kg, og en trækkraft på 2.000 kg på krogen. Det vil sige, at bilen har den nødvendige trækkapacitet herunder bremseeffekt til at trække selskabets meget store trailer på ca. 8-900 kg læsset med gravemaskiner eller dumper, der hver vejer ca. 1.000 kg, og som oftest fragtes rundt til byggepladser. Derudover benyttes traileren blandt andet til at køre sten og grus.

Herudover oplyser repræsentanten, at Volvo XC60 har plads til 5 personer, som muliggør, at der kunne transporteres flere folk til og fra byggepladser i den samme bil.

Selskabets bilpark indeholdte foruden Volvo XC60, en Nissan Qashqai, en VW Caddy, en Iveco Daily, samt et større antal Toyota HiAce samt Opel Vivaro.

Repræsentanten har fremlagt en personalehåndbog, hvor det fremgår af punkt 11, at selskabets biler ikke må anvendes til privat kørsel. Yderligere har repræsentanten fremlagt en direktørkontrakt mellem selskabet og klageren, hvor det fremgår af § 4 bilag 3, at selskabet ikke stiller nogen bil til rådighed for privat kørsel for selskabets direktør, og at selskabets biler ikke må benyttes privat.

Herudover har repræsentanten oplyst, at klageren privat ejede en Peugeot 108 og at klagerens ægtefælle på dette tidspunkt var deltidsansat og havde ca. 1 km til sit arbejde, hvortil hun cyklede, hvorfor én bil opfyldte husstandens kørselsbehov. Endelig oplyser repræsentanten, at klageren ofte benyttede en af selskabets øvrige servicebiler til og fra arbejde. Det fremgår af klagerens R75, at hans tre børn på henholdsvis 6, 9, og 11 år boede på familiens adresse i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har herefter anset klageren for at have Volvo XC60 til rådighed for privat kørsel i 4 måneder indkomståret 2017, da bilen er anskaffet den 6. september 2017. Bilen var ca. 2 år og 5 måneder gammel, da selskabet anskaffede bilen.

Skattestyrelsen har anset bilens nyvognspris for at udgøre 773.495 kr. i stedet for 580.500 kr. som er oplyst i den fremlagte faktura for bilen. Skattestyrelsen har skønnet beregningsgrundlaget således:

Oplyst nyvognspris i 2015 på [...dk] (se bilag 1)729.295 kr.

Fradrag af en skønnet forhandlerrabat-25.000 kr.

Tillæg af køb af ekstraudstyr65.500 kr.

Tillæg af leveringsomkostninger3.700 kr.

Beregningsgrundlag 773.495 kr.

Det fremgår af ægtefællens R75, at familien i perioden 10. august 2009 til 21. november 2017 ejede en Mazda 6 stationcar med reg.nr. [reg.nr.2]. Det fremgår af bilens synsrapporter, at den i perioden januar 2011 til januar 2017 havde kørt 81.000 km eller 13.500 km i gennemsnit pr. år.

Den 30. august 2017 købte parret en Peugeot 108. Bilens kilometerstand var på købstidspunktet 7.000 km. Den 12. maj 2020 var bilens kilometerstand på 49.000 km. Repræsentanten bemærker derfor, at bilen har kørt 42.000 km. / 32,5 måneder x 12 = 15.507 kilometer i gennemsnit pr. år.

Familiens tidligere bil, Mazda 6 stationcar, havde til sammenligning kørt ca. 13.500 km i gennemsnit pr. år. Repræsentanten oplyser således, at ovenstående dokumenterer, at sagsøgeren ikke har benyttet Volvo XC60 til privat kørsel, da der tværtimod er en forøgelse af antal gennemsnitlige, kørte kilometer i Peugeot 108 i forhold til Mazda 6.

Ophold i [virksomhed1] og på [ø1]

[virksomhed1]

I forbindelse med gennemgangen af selskabets regnskabsmateriale for indkomståret 2017, har selskabet fremsendt bilag 18711, der er en bookingbekræftelse, hvor opholdet er booket og beløbet på 10.548,39 kr. er betalt. Det fremgår af bookingbekræftelsen, at der er tale om et ophold i [virksomhed1] med 5 overnatninger for 4 voksne i perioden 28. december 2017 til den 2. januar 2018. Det fremgår desuden af bilaget, at der er tale om en personaletur. Det fremgår ikke af bilaget hvem der har deltaget i opholdet i [virksomhed1].

Selskabet har oplyst, at udgifterne på 10.548,39 kr. er afholdt for 3 af selskabets ledende ansatte samt klageren. Formålet var at skabe et bedre samarbejde med selskabets ledende medarbejdere. Der var bestilt plads til 4 personer men grundet afbud deltog kun [person1], [person2] og klageren.

[ø1]

I forbindelse med gennemgangen af selskabsregnskabsmateriale for indkomståret har Skattestyrelsen oplyst, at der er bogført og fratrukket udgifter til ophold på [ø1] med følgende:

Bilag

Bogføringsdato

Tekst

Beløb

Moms

I alt.

17879

20-07-2017

[Hotel1]

1.980,00 kr.

495,00 kr.

2.475,00 kr.

17879

20-07-2017

[Hotel1]

375,00 kr.

375,00 kr.

17880

24-07-2017

[Hotel2]

3.040,00 kr.

760,00 kr.

3.800,00 kr.

I alt

5.395,00 kr.

1.255,00 kr.

6.650,00 kr.

Det fremgår af begge bilag, at det er fra hotelophold i forbindelse med at de var på [ø1] for at give tilbud på eventuelle opgaver.

Selskabet har oplyst, at der er afholdt udgifter til overnatning på [Hotel1] for i alt 2.850 kr. i forbindelse med tilbudsgivning på nogle bygge- og reparationsopgaver på [ø1]. Klageren og [person1] deltog på turen. Selskabet har oplyst, at turen ikke gav nogle opgaver.

Selskabet har i samme forbindelse oplyst, at der er afholdt udgifter til overnatning på [Hotel2] for i alt 3.800 kr. i forbindelse med tilbudsgivning på ovenstående bygge- og reparationsopgaver. Klageren og [person1] var nødt til at tage en ekstra overnatning i forbindelse med tilbudsgivningen. Årsagen til at man skiftede hotel var, at der ikke var mulighed for at forlænge opholdet på [Hotel1].

Selskabet har yderligere oplyst, at udover tilbudsgivning, var det hensigten med turen at etablere et samarbejde med lokale entreprenører for i fællesskab at kunne byde på større opgaver på [ø1].

Repræsentanten har i forbindelse med klagen oplyst, at klageren oprindelig er fra [ø1], og at han som følge heraf har et netværk med folk i byggebranchen. I samme forbindelse har repræsentanten oplyst, at turen desværre ikke gav nogle konkrete opgaver, hvorfor der ikke er udarbejdet noget skriftligt materiale herunder tilbud på opgaver m.v.

Repræsentanten har oplyst, at turen ledte til besøg ved følgende håndværksvirksomheder:

[virksomhed4] i [by3]
[virksomhed5]
[virksomhed6] A/S
[virksomhed7] ApS
[virksomhed8] ApS
[virksomhed9] A/S
[virksomhed10] ApS

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst for værdi af fri bil i 4 måneder af indkomståret 2017. Herudover har Skattestyrelsen anset to ophold i henholdsvis [virksomhed1] og på [ø1] for yderligere løn til klageren.

Til støtte herfor har Skattestyrelsen anført:

”Du er ansat og hovedaktionær i selskabet, og du er som hovedaktionær omfattet af en formodning om at personbilen er til rådighed for privat kørsel, idet selskabet og hovedaktionær er interesseforbundne parter, og hovedaktionær må formodes at have råderet over selskabets personbil.

Selskabet har oplyst, at der ikke føres kørselsregnskab for anvendelsen af selskabets personbil Volvo XC 60, og selskabet har ikke fremlagt en aftale om at bilen ikke er til rådighed for privat kørsel. Selskabet har derfor ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at personbilen ikke er til rådighed for privat kørsel for dig.

Selskabet har ved indledende møde den 27. marts 2019 oplyst, at der ikke føres kørselsregnskab for anvendelsen af selskabets personbil Volvo XC 60, og selskabet havde ikke inden Skattestyrelsens forslag af den 29. august 2019 fremlagt en aftale om at bilen ikke er til rådighed for privat kørsel.

Det var derfor Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at personbilen ikke er til rådighed for privat kørsel for dig.

Selskabets revisor oplyser i selskabets bemærkninger til forslaget, at de ikke mener, at der skal ske beskatning af fri bil hos dig eftersom bilen udelukkende er benyttet erhvervsmæssigt.

Selskabets revisor indsender kopi af direktørkontrakt mellem [virksomhed2] ApS og dig, og kopi af personalehåndbog for medarbejdere hos [virksomhed2] ApS.

Det fremgår af direktørkontraktens § 4.1, at direktøren ikke benytter selskabets biler i privat øjemed.

Det fremgår af personalehåndbogens pkt. 11.1, at selskabet i passende omfang stiller firmabil til rådighed for medarbejder til transport mellem hjem og arbejdsplads, og at firmabilen i så fald kun benyttes til erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med virksomhedens aktiviteter og i intet tilfælde til private formål.

Selskabets revisor anfører, at det i direktørkontrakten § 4.1 er oplyst, at selskabet ikke stiller nogen bil til rådighed for privat kørsel for selskabet direktør og at selskabets biler i øvrigt ej heller må benyttes privat.

Selskabets revisor anfører endvidere, at personalet, med forankring i personalehåndbogens pkt. 11, er instrueret i, at den pågældende bil såvel som selskabets øvrige biler ikke må anvendes til privat kørsel, og at bilen efter endt brug skal parkeres på selskabets adresse.

Selskabets revisor oplyser, at selskabets Volvo XC60 er indkøbt til brug i den daglige drift i [virksomhed2] ApS, hvor bilen benyttes af selskabets ansatte og dig til kørsel mellem selskabets adresse og forskellige byggepladser m.v.

Selskabets revisor oplyser endvidere, at bilen har fået monteret anhængertræk og bakkamera for at kunne trække anhængere med byggematerialer og værktøj, og at bilen herudover er forsynet med firmalogo.

Skattestyrelsen kan efter gennemgang af de indsendte oplysninger konstatere, at der er indgået en aftale mellem selskabet og dig om, at du ikke benytter selskabets biler i privat øjemed.

Som nævnt ovenfor er du som hovedaktionær omfattet af en formodning om, at personbilen er til rådighed for privat kørsel, idet selskabet og hovedaktionær er interesseforbundne parter, og hovedaktionær må formodes at have råderet over selskabets personbil.

Når der er en formodning for privat rådighed, er det hovedaktionæren, der skal sandsynliggøre, at han eller hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.

Skattestyrelsen lægger vægt på nøjagtigheden af både eventuelle kørebogsregistreringer og den aftale, som parterne har indgået om, at bilen kun må bruges erhvervsmæssigt.

Da selskabet ikke har fremlagt et kørselsregnskab, er det ikke muligt for Skattestyrelsen at bedømme, hvor bilen reelt har været parkeret om natten, og om den har været brugt til erhvervsmæssig eller privat kørsel.

Skattestyrelsen har ikke mulighed for at bedømme om personbilen reelt har været parkeret på selskabets adresse efter endt brug, som selskabets revisor oplyser.

Skattestyrelsen har endvidere ikke mulighed for at foretage en bedømmelse af om hvorvidt aftalen mellem selskabet og dig om, at du ikke benytter selskabets biler i privat øjemed, overholdes.

Selskabets revisors oplysninger om, at personbilen er monteret anhængertræk og bakkamera for at kunne trække anhængere med byggematerialer og værktøj, og at bilen herudover er forsynet med firmalogo, gør ikke personbilen uegnet til privat kørsel.

Skattestyrelsen fastholder opfattelsen af, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at personbilen ikke er til rådighed for privat kørsel for dig.

Skattestyrelsen anser derfor dig for at have personbilen Volvo XC 60 til rådighed for privat kørsel i 2017, og du beskattes derfor i indkomståret 2017 af beregnet værdi af fri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Selskabet anskaffer personbil Volvo XC 60 den 6. september 2017, og du beskattes derfor af 4 måneders rådighed i 2017.

Personbilen var ca. 2 år og 5 måneder gammel, da selskabet anskaffede bilen.

Beskatningsgrundlaget for biler, der ved anskaffelsen er 3 år og derunder, er efter LL § 16, stk. 4, og Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.7 følgende:

Hvis firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering ("ny bil"), fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen.

Nyvognsprisen bruges fra 2013 i de første fulde tre år siden bilen er indregistreret første gang. De efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr.

Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Det er dog en forudsætning, at denne pris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter, jf. SKM2018.331.BR .

I SKM2018.331.BR fandt byretten således på baggrund af ordlyden af LL § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, samt bestemmelsens forarbejder, at begrebet "nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Der var ikke på baggrund af administrativ praksis, herunder TfS 1996, 724 TSS samt forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven, grundlag for at anlægge en anden forståelse af "nyvognsprisen".

Der er ikke fremlagt dokumentation for nyvognsprisen i 2015.

Det er derfor vores opfattelse, at beregningsgrundlaget for værdi af fri bil af denne bil udgør 773.495 kr.

Vi har skønnet beregningsgrundlaget således:

Oplyst nyvognspris i 2015 på [...dk] (se bilag 1)729.295 kr.

Fradrag af en skønnet forhandlerrabat-25.000 kr.

Tillæg af køb af ekstraudstyr65.500 kr.

Tillæg af leveringsomkostninger3.700 kr.

Beregningsgrundlag 773.495 kr.

Til den skattepligtige værdi af fri bil medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct., jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Selskabet har betalt følgende afgift til CRM for perioden 6. september 2017 – 28. februar 2018:

Grøn ejerafgift1.720,83 kr.

Grøn udligningsafgift1.652,78 kr.

Afgift i alt3.373,61 kr.

Værdien af fri bil tillægges miljøtillæg + 50 %, som udgør 1.720 kr. + 50 %, dvs. 2.580 kr. for det første halve ejerår, og 430 kr. pr. måned.

Selskabet anskaffer personbilen den 6. september 2017, og du beskattes derfor af 4 måneders rådighed i 2017.

Du er herefter skattepligtig af følgende værdi af fri bil for 2017, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, som beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1:

(...)

Ophold i [virksomhed1]:

Skattestyrelsens forslag af den 29. august 2019:

Selskabet oplyser, at der er tale om en personaletur.

Der er ikke andre oplysninger om opholdets indhold, udover at det er et ophold i [virksomhed1] i perioden fra den 28. december 2017 til den 2. januar 2018 for 4 personer.

Der foreligger ikke et program eller angivelse af hvem deltagerne er.

Det er ikke muligt for Skattestyrelsen at vurdere fradragsretten ved en konkret vurdering af opholdets indhold, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende, at udgifterne er fradragsberettigede som driftsomkostninger, dvs. afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller at udgifterne er afholdt med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, jf. ligningslovens § 8, stk. 1.

Selskabet har afholdt samlede udgifter i 2017 på 10.548,39 kr. til dette ophold.

Der er samlet foretaget et skattemæssigt fradrag på 10.548,39 kr.

Da selskabet ikke oplyser, hvem deltagerne er, eller hvad opholdets indhold og program har været, så kan Skattestyrelsen ikke anse opholdet som andet end afholdt i hovedaktionær [person3] rent private interesse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du er skattepligtig af værdien af opholdet.

Den skattepligtige værdi af opholdet ansættes til selskabets samlede udgift, dvs. 10.548,39 kr., og beløbet anses for at være løntillæg til dig i indkomståret 2017, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Løntillægget beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og er en fradragsberettiget lønomkostning for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsens afgørelse:

Skattestyrelsen har modtaget bemærkninger til forslaget vedrørende dette arrangement, idet selskabets revisor anfører, at det er deres opfattelse, at der er tale om en driftsudgift for selskabet, og at de afholdte udgifter ikke skal beskattes som løntillæg hos dig.

Selskabets revisor oplyser, at selskabet har afholdt udgifter for kr. 10.548,39 til et ophold i [virksomhed1] for 3 af selskabets ledende ansatte samt [person3], og at formålet var at skabe et bedre samarbejde mellem selskabets ledende medarbejdere. Revisor har vedlagt bilagsnr. 18711 i form af bookingbekræftelsen, som selskabet også tidligere har indsendt.

Selskabets revisor oplyser endvidere, at der var bestilt plads til 4 personer men grundet afbud deltog kun følgende ansatte:

1. [person1]

2. [person3]

3. [person2]

Skattestyrelsen kan ved søgning i COR-systemet konstatere, at de nævnte personer har modtaget A-indkomst fra selskabet i 2017.

Selskabets oplysninger om antallet af deltagere på 3 stemmer ikke med, at der er betalt for 4 deltagere, ligesom der ikke foreligger et program for turen, samt at destinationen for opholdet er [virksomhed1], som bl.a. er et badeland til familieferier.

Skattestyrelsen kan derfor ikke lægge selskabets oplysninger, om at opholdet i [virksomhed1] er et personalearrangement, til grund for afgørelsen.

Skattestyrelsen fastholder, at det ikke kan godkendes, at udgifterne er fradragsberettigede som driftsomkostninger, dvs. afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller at udgifterne er afholdt med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, jf. ligningslovens § 8, stk. 1.

Selskabet har foretaget et skattemæssigt fradrag på 10.548,39 kr.

Du er skattepligtig af værdien, som ansættes til selskabets samlede udgift, dvs. 10.548,39 kr., og beløbet anses for at være løntillæg til ham i indkomståret 2017, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Løntillægget beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og er en fradragsberettiget lønomkostning for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ophold på [ø1]:

Skattestyrelsens forslag af den 29. august 2019:

Selskabet oplyser, at der er tale om et ophold for at se på mulighed for at give tilbud på arbejder på [ø1].

Der er ikke andre oplysninger om opholdets indhold, udover at det er et ophold på [ø1] for at undersøge nye markeder i perioden fra den 19. juli 2017 til den 22. juli 2017.

Der foreligger ikke et program eller angivelse af hvem deltagerne er, samt ingen oplysninger om hvorvidt undersøgelsen af mulighederne for nye markeder for resulteret i dette.

Det er ikke muligt for Skattestyrelsen at vurdere fradragsretten ved en konkret vurdering af opholdets indhold, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende, at udgifterne er fradragsberettigede som driftsomkostninger, dvs. afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller at udgifterne er afholdt med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, jf. ligningslovens § 8, stk. 1.

Selskabet har afholdt samlede udgifter i 2017 på 6.650,00 kr. til dette ophold.

Der er samlet foretaget et skattemæssigt fradrag på 5.395,00 kr. og fratrukket indgående moms på 1.255,00 kr.

Da selskabet ikke oplyser, hvem deltagerne er, eller hvad opholdets indhold og program har været, eller hvad markedsundersøgelsen for resulteret i, så kan Skattestyrelsen ikke anse opholdet som andet end afholdt i din rent private interesse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du er skattepligtig af værdien af opholdet.

Den skattepligtige værdi af opholdet ansættes til selskabets samlede udgift, dvs. 6.650,00 kr., og beløbet anses for at være løntillæg til dig i indkomståret 2017, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Løntillægget beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og er en fradragsberettiget lønomkostning for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan en momsregistreret virksomhed foretage fradrag for købsmoms, såfremt den købte ydelse udelukkende anvendes til brug for virksomhedens egne leverancer.

Den fratrukne moms på 1.255 kr. vedrører ikke selskabets momspligtige aktivitet, hvorfor fradraget heraf ikke er godkendt, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsens afgørelse:

Skattestyrelsen har modtaget bemærkninger til forslaget vedrørende dette arrangement, idet selskabets revisor anfører, at det er deres opfattelse, at der er tale om en driftsudgift for selskabet, og at de afholdte udgifter ikke skal beskattes som løntillæg hos dig.

Selskabets revisor oplyser, at selskabet har afholdt udgifter til overnatning på [Hotel1] for kr. 2.850,00 i forbindelse med tilbudsgivning på nogle bygge- og reparationsopgaver på [ø1], og at [person3] og [person1] deltog på turen for i fællesskab at gennemgå opgaven, men at udbuddet ikke blev til noget. Revisor har vedlagt bilagsnr. 17879 i form af fakturaen, som selskabet også tidligere har indsendt.

Selskabets revisor oplyser endvidere, at selskabet har afholdt udgifter til overnatning på [Hotel2] for kr. 3.800,00 i forbindelse med tilbudsgivning på ovenstående bygge- og reparationsopgaver, og at [person3] og [person1] var nødt til at tage en overnatning mere i forbindelse med tilbudsgivningen. Revisor oplyser, at da der ikke var mulighed for at forlænge opholdet på [Hotel1] valgte de i stedet for [Hotel2]. Revisor har vedlagt bilagsnr. 17880 i form af fakturaen, som selskabet også tidligere har indsendt.

Revisor oplyser endvidere, at det ud over tilbudsgivningen var hensigten at etablere samarbejde med lokale entreprenører for i fællesskab at kunne byde på større opgaver på [ø1].

Det er således revisors og selskabets opfattelse, at de afholdte udgifter er fradragsberettigede som driftsudgifter, dvs. afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6 Stk. 1, litra a eller at udgifterne er afholdt med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende eller senere indkomstår, jf. ligningslovens §8, stk. 1.

Der foreligger ikke konkrete oplysninger om tilbudsgivningen, eller hvilke lokale entreprenører det var hensigten at etablere samarbejde med, ligesom der ikke foreligger et program for turen, samt at destinationen for opholdet er [ø1].

Skattestyrelsen kan derfor ikke lægge selskabets oplysninger, om at opholdet på [ø1] er salgsfremmende omkostninger eller driftsomkostninger, til grund for afgørelsen.

Skattestyrelsen fastholder, at det ikke kan godkendes, at udgifterne er fradragsberettigede som driftsomkostninger, dvs. afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller at udgifterne er afholdt med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, jf. ligningslovens § 8, stk. 1.

Der er samlet foretaget et skattemæssigt fradrag på 5.395,00 kr. og fratrukket indgående moms på 1.255,00 kr.

Du er skattepligtig af værdien af opholdet, som ansættes til selskabets samlede udgift, dvs. 6.650,00 kr., og beløbet anses for at være løntillæg til ham i indkomståret 2017, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Løntillægget beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og er en fradragsberettiget lønomkostning for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den fratrukne moms på 1.255 kr. vedrører ikke selskabets momspligtige aktivitet, hvorfor fradraget heraf ikke er godkendt, jf. momslovens § 37, stk. 1. ”

Skattestyrelsen har den 17. april 2020 i forbindelse med høring af klagen udtalt følgende:

Vi har følgende kommentarer til de faktiske oplysninger i klagen, hvoraf nogle af oplysningerne

ikke fremgår af Skattestyrelsens sagsfremstilling:

Fri bil til rådighed:

Klagers oplysninger:

Klager oplyser, at [person3] er stifter, ejer og direktør i [virksomhed2]

ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabet blev startet den 15. maj 2010 og beskæftiger sig med alt inden

for tømrer, murer og tagarbejde. I 2017 havde selskabet 15 – 20 ansatte og en nettoomsætning kr.

16.759.545. I 2018 havde selskabet en nettoomsætning på kr. 21.819.294.

Klager oplyser endvidere, at selskabet den 6. september 2017 anskaffede sig en brugt personbil af

mærket Volvo XC60, reg.nr. [reg.nr.1] til en kontant købesum på i alt kr. 580.500 inklusive moms.

Grunden til at valget faldt på denne bil var hovedsageligt af den årsag, at bilen kunne opfylde to af

selskabets grundlæggende behov for trækkraft og transportering af mandskab.

Klager oplyser endvidere, at Volvo’en er en firehjulstrækker forsynet med firmalogo og med anhængertræk.

Den har en tilladt totalvægt 2.505 kg, og en trækkraft 2.000 kg på krogen. Det vil sige,

at bilen har den fornødne trækkapacitet herunder bremseeffekt til at trække selskabets meget store

trailer på ca. 8-900 kg læsset med gravemaskiner eller dumper, der hver vejer ca. 1.000 kg, og som

oftest fragtes rundt til byggepladser. Derudover benyttes traileren blandt andet til at køre sten og

grus. Volvo´en har installeret et bakkamera med det formål at smidiggøre pålæsningen af den store

trailer.

Klager oplyser endvidere, at udover at være i besiddelse af den fornødne trækkapacitet, opfyldte

Volvo´en også selskabets regelmæssige behov for at kunne transportere flere folk i den samme bil.

Volvo´en, der er en hvidpladebil har plads til i alt fem personer, muliggjorde, at der kunne transporteres flere folk til og fra byggepladser i den samme bil, der ofte ligger langt væk fra selskabets adresse samtidig med, at bilen kunne fragte diverse arbejdsmaskiner.

Ingen af selskabets andre biler opfylder disse to væsentlige behov for selskabet.

Selskabet havde udover Volvo´en ca. 15 kassebiler. Disse kassebiler var indrettet som håndværkerbiler/ servicebiler med hylder og værktøj og med plads til i alt to-tre personer. Omtrent hver håndværker rådede over egen servicebil med dertil egnet indretning og værktøj alt efter hvilken funktion, den pågældende varetog i selskabet.

Klager oplyser endvidere, at selskabet havde en Nissan Qashqai på gule plader, en Folkevogn Kaddy

på gule plader samt en Iveco Daily på gule plader. Ingen af disse biler har samme trækkapacitet

som Volvo´en, og derudover har de kun plads til i alt to personer.

Alternativet for virksomheden ville have været at anskaffe sig en mandskabsbil og en firehjulstrækker på gule plader for at opfylde samme behov.

Det bemærkes hertil, at man ved kørsel i mandskabsbil er undergivet en lang række begrænsninger

eksempelvis i forhold til fragt af gods, hvilket ikke var foreneligt med selskabets brug.

Med købet af Volvo´en kunne selskabet nøjes med én bil, hvilket udover at være en udgiftsbesparelse også lettede arbejdsgangen på grund af bilens multifunktionalitet.

Klager oplyser endvidere, at Volvo´en udelukkende har holdt parkeret på virksomhedens adresse,

[adresse1], [by1] om natten.

Volvo´en benyttedes af [person3] såvel som selskabets øvrige ansatte udelukkende i

forbindelse med arbejdskørsel. De ansatte er instrueret i, at Volvo´en såvel som selskabets øvrige

biler ikke må anvendes til privat kørsel.

Instruksen følger også af selskabets personalehåndbog punkt 11 bilag 2 (klagens bilagsnr.), hvor det

fremgår, at Volvo´en såvel som selskabets øvrige biler ikke må anvendes til privat kørsel.

Yderligere følger det af direktørkontraktens § 4 bilag 3 (klagens bilagsnr.), at selskabet ikke stiller

nogen bil til rådighed for privat kørsel for selskabets direktør, og at selskabets biler i øvrigt ej heller

må benyttes privat.

Der er ikke ført kørselsregnskab over Volvo´ens kørsel i 2017.

Klager oplyser derudover, at [person3] i den i sagen omhandlede periode i 2017 var

indehaver af en Peugeot 108. [person3]s ægtefælle var på dette tidspunkt deltidsansat

med én km til sit arbejde, hvortil hun cyklede, Én bil opfyldte derfor husstandens kørselsbehov.

[person3] benyttede ofte en af selskabets servicebiler til og fra arbejde.

Skattestyrelsens bemærkninger til klagers oplysninger:

Skattestyrelsen har ikke bemærkninger til de nævnte oplysninger vedr. selskabets ejerforhold, stiftelse, antal ansatte og omsætningstal.

Skattestyrelsen finder ud fra en gennemgang af klagers oplysninger om personbilens tekniske specifikationer og anvendelse til brug ved selskabets drift ikke grundlag for at betvivle, at selskabet har

haft et erhvervsmæssigt formål med anskaffelsen af personbilen Volvo XC60, og at bilens specifikationer gør den egnet til de beskrevne formål.

Skattestyrelsen fastholder dog, at oplysninger om, at personbilen er monteret anhængertræk og bakkamera for at kunne trække anhængere med byggematerialer og værktøj, og at bilen herudover er forsynet med firmalogo, ikke gør personbilen uegnet til privat kørsel.

Skattestyrelsen er den opfattelse, at oplysningerne om, at [person3] har ejet en privat

Peugeot 108 i den omhandlede periode, ikke ændrer på, at der er en formodning om, at selskabets

personbil Volvo XC60 har været rådighed for hans private benyttelse.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at klager ud fra de nævnte oplysninger ikke har dokumenteret

eller sandsynliggjort, at personbilen ikke er til rådighed for privat kørsel for [person3].

Skattestyrelsen fastholder derfor, at der er formodning om, at personbilen har været til rådighed for

[person3]s private kørsel, og at han derfor er skattepligtig i indkomståret 2017 af beregnet værdi af fri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Tur til [virksomhed1]:

Klagers oplysninger:

Klager oplyser, at opholdet i [virksomhed1] var et arrangement for selskabets ledende medarbejdere med det formål at ryste folk sammen, således at det ville medføre et bedre samarbejde mellem parterne. I arrangementet deltog selskabets ene sikkerhedsrepræsentant, [person2], selskabets tillidsmand, [person1] foruden [person3].

Al kommunikation mellem [person3] og de deltagende ansatte omkring arrangementet er foregået mundtligt.

Skattestyrelsens bemærkninger til klagers oplysninger:

Skattestyrelsen bemærker, at der i klagers oplysninger ikke foreligger dokumentation for at de nævnte personer har deltaget i opholdet eller at opholdet har haft et erhvervsmæssigt formål.

Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne til opholdet i [virksomhed1] er afholdt i [person3]s privat interesse og at beløbet anses for at være løntillæg til ham i indkomståret 2017, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Tur til [ø1]:

Klagers oplysninger:

Klager oplyser, at [person3] oprindeligt er fra [ø1], og han har derfor et netværk på øen af folk i byggebranchen. Han arrangerede derfor en tur til [ø1] med [person1], hvor de uden forudgående aftale kørte rundt til en række potentielle samarbejdspartnere med henblik på at etablere samarbejde med lokale entreprenører og håndværkere for, at de i fællesskab kunne byde på større opgaver på [ø1].

De havde oprindeligt kun planlagt at have en enkel overnatning på [ø1], men da de efter den første dag ikke havde indgået nogen aftaler, valgte de at tage to dage ekstra. Derfor har selskabet afholdt udgifter til overnatning både på [Hotel1] og på [Hotel2], da der ikke var flere ledige værelser på [Hotel1].

Som det fremgår af bilag 4 (klagens bilagsnr.) var der lejet to enkeltværelser på [Hotel1]. På [Hotel2] var der på grund af den sene reservation kun muligt at leje et dobbelt værelse.

Klager oplyser endvidere, at fremgangsmåden med at tage rundt til potentielle samarbejdspartnere uden forinden at have fremsendt en mail eller på anden vis at have søgt at opnå en forudgående kontakt, er efter [person3]s erfaring det, der giver den største chance for at blive inviteret på en kop kaffe og en snak.

Det er normalt inden for byggebranchen, at det foregår mere uformelt, og at man mødes personligt fremfor, at der fremsendes mails.

Desværre ledte [person3]s bestræbelser på at indgå samarbejdsaftaler ikke til noget.

Der er derfor ikke udarbejdet noget skriftligt materiale herunder tilbud m.v.

Klager oplyser, at der blev besøgt følgende håndværksvirksomheder/entreprenører på turen:

• [virksomhed4] i [by3]

• [virksomhed5]

• [virksomhed6] A/S

• [virksomhed7] ApS

• [virksomhed8] ApS

• [virksomhed9] A/S

• [virksomhed10] ApS

Skattestyrelsens bemærkninger til klagers oplysninger:

Skattestyrelsen bemærker, at der i klagers oplysninger ikke foreligger dokumentation for, at de nævnte personer har deltaget i turen. Der foreligger ligeledes ikke dokumentation eller konkrete oplysninger om tilbudsgivningen, eller dokumentation for, at det har været hensigten at etablere samarbejde med de nævnte entreprenører.

Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne til turen til [ø1] er afholdt i [person3]s private interesse, og at beløbet anses for at være løntillæg til ham i indkomståret 2017, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Restaurationsbesøg på [virksomhed11]

Klagers oplysninger:

Klager oplyser, at [person3] erkender dette forhold.

Restaurantbesøget blev ved en fejl betalt med firmakortet, da [person3] i forbindelse med betaling af regningen brugte det forkerte kort.

[person3] beskæftiger sig ikke med selskabets bogholderi, og har derfor ikke været opmærksom på fejlen.

Skattestyrelsens bemærkninger til klagers oplysninger:

Skattestyrelsen bemærker, at klager oplyser, at [person3] erkender dette forhold, og Skattestyrelsen fastholder derfor, at han er skattepligtig af værdien af arrangementet, og at beløbet anses for at være løntillæg til ham i indkomståret 2017, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. ”

Skattestyrelsen har ved erklæringsbrevet udtalt følgende:

”Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Værdi af fri bil:

Bevisbyrden for at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse tilfalder som udgangspunkt Skattestyrelsen. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske omstændigheder taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det følger af Højesterets dom af 30. juni 2014, offentliggjort SKM2014.504.HR.

Klager er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS. Den 6. september 2017 erhvervede selskabet en Volvo XC60 på hvide plader.

Skattestyrelsen bemærker, at det af klagers indlæg af 12. marts 2020 fremgår, at klager faktisk har befordret sig mellem hjem og arbejde i selskabets biler i perioden. Da denne kørsel må anses for privat, er der således grundlag for beskatning af fri bil. Henset til dette har Skattestyrelsen fundet det nærliggende at foretage beskatning af selskabets Volvo XC60, der efter det oplyste er på hvide plader og dermed registreret til privat anvendelse. Det at klager, ifølge den fremlagte fraskrivelseserklæring, skulle have afskåret sig rådigheden ses ikke at kunne ændre på Skattestyrelsens opfattelse, da dette ikke ses understøttet af et kørselsregnskab, jf. SKM2012.464.ØLR.

Skattestyrelsen finder derfor, at klager skal beskattes af råderetten over selskabets Volvo XC60 i den omhandlede periode, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og ligningslovens § 16, stk. 4.

[virksomhed1]:

Bevisbyrden for at en udgift er fradragsberettiget påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Skattestyrelsen mener ikke, at turen til [virksomhed1] kan anses som en fradragsberettiget udgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klager har ikke er fremlagt et program for turen, herunder hvilke aktiviteter, der indgår. Det fremgår, at kommunikationen mellem klager og de deltagende ansatte omkring arrangementet udelukkende er foregået mundtligt. Klager har ikke i tilstrækkeligt omfang dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgiften er fradragsberettiget.

Det bemærkes endvidere, at turen er afholdt i perioden fra den 28. december 2017 til den 2. januar 2018, samt at en tur til [virksomhed1] som udgangspunkt må anses for at være et ferieophold af privat og social karakter.

På baggrund af de fremlagte oplysninger vurderes det, at udgiften til [virksomhed1] ikke har været afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst og kan derfor ikke fradrages i selskabets indkomstopgørelse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klager skal derfor beskattes af den af selskabet afholdte udgift som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

[ø1]:

Skattestyrelsen finder ikke, at de afholdte udgifter kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klager har ikke fremlagt konkrete oplysninger omkring turens indhold. Der er eksempelvis ikke fremlagt et program for turen, og det er ikke dokumenteret, at [person1] har deltaget i turen med klager. Skattestyrelsen bemærker endvidere, at turen er afholdt i perioden fra onsdag den 19. juli 2017 til lørdag den 22. juli 2017, der ofte benyttes som ferieuge.

Klager har ikke i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at turen har haft et forretningsmæssigt indhold. Som følge af manglende dokumentation er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt udgiften er afholdt i tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse. Klager skal dermed beskattes af den af selskabet afholdte udgift som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomståret skal nedsættes med i alt. 75.484,39 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt [person3] skal beskattes af værdi af fri bil til rådighed i fire måneder i indkomståret 2017, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person3] som hovedaktionær i [virksomhed2] ApS er omfattet af en formodning om, at bilen er til rådighed for privat kørsel, og at [person3] ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at dette ikke er tilfældet.

På denne baggrund har Skattestyrelsen beskattet [person3] af værdien af fri bil til rådighed i fire måneder (september til december) i indkomståret 2017.

Heroverfor er det [person3]s opfattelse, at han ikke har haft bilen til rådighed for privat kørsel, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri bil.

Derudover drejer sagen sig om, hvorvidt [person3] skal beskattes af to ophold, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, som efter Skattestyrelsens opfattelse er afholdt i [person3]s private interesse.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person3]s skatteansættelse for indkomståret 2017 nedsættes med kr. 75.484,39

Påstanden fremkommer på følgende vis:

Ej grundlag for beskatning af værdi af fri bil vedrørende Volvo XC Kr. 58.286

Ej grundlag for beskatning af ophold i [virksomhed1] og på [ø1] Kr. 17.198,39

SAGSFREMSTILLING

Ad fri bil

[person3] er stifter, ejer og direktør i [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabet blev startet den 15. maj 2010 og beskæftiger sig med alt inden for tømrer, murer og tagarbejde. I 2017 havde selskabet 15 – 20 ansatte og en nettoomsætning kr. 16.759.545. I 2018 havde selskabet en nettoomsætning på kr. 21.819.294.

Selskabet anskaffede sig den 6. september 2017 en brugt personbil af mærket Volvo XC60, reg.nr. [reg.nr.1] til en kontant købesum på i alt kr. 580.500 inklusive moms.

Grunden til at valget faldt på denne bil var hovedsageligt af den årsag, at bilen kunne opfylde to af selskabets grundlæggende behov for trækkraft og transportering af mandskab.

Volvo´en er en firehjulstrækker forsynet med firmalogo og med anhængertræk.

Den har en tilladt totalvægt 2.505 kg, og en trækkraft 2.000 kg på krogen. Det vil sige, at bilen har den fornødne trækkapacitet herunder bremseeffekt til at trække selskabets meget store trailer på ca. 8-900 kg læsset med gravemaskiner eller dumper, der hver vejer ca. 1.000 kg, og som oftest fragtes rundt til byggepladser.

Derudover benyttes traileren blandt andet til at køre sten og grus.

Volvo´en har installeret et bakkamera med det formål at smidiggøre pålæsningen af den store trailer.

Udover at være i besiddelse af den fornødne trækkapacitet, opfyldte Volvo´en også selskabets regelmæssige behov for at kunne transportere flere folk i den samme bil. Volvo´en, der er en hvidpladebil har plads til i alt fem personer, muliggjorde, at der kunne transporteres flere folk til og fra byggepladser i den samme bil, der ofte ligger langt væk fra selskabets adresse samtidig med, at bilen kunne fragte diverse arbejdsmaskiner.

Ingen af selskabets andre biler opfylder disse to væsentlige behov for selskabet.

Selskabet havde udover Volvo´en ca. 15 kassebiler. Disse kassebiler var indrettet som håndværkerbiler/servicebiler med hylder og værktøj og med plads til i alt totre personer. Omtrent hver håndværker rådede over egen servicebil med dertil egnet indretning og værktøj alt efter hvilken funktion, den pågældende varetog i selskabet.

Derudover havde selskabet en Nissan Qashqai på gule plader, en Folkevogn Kaddy på gule plader samt en Iveco Daily på gule plader. Ingen af disse biler har samme trækkapacitet som Volvo´en, og derudover har de kun plads til i alt to personer.

Alternativet for virksomheden ville have været at anskaffe sig en mandskabsbil og en firehjulstrækker på gule plader for at opfylde samme behov.

Det bemærkes hertil, at man ved kørsel i mandskabsbil er undergivet en lang række begrænsninger eksempelvis i forhold til fragt af gods, hvilket ikke var foreneligt med selskabets brug.

Med købet af Volvo´en kunne selskabet nøjes med én bil, hvilket udover at være en udgiftsbesparelse også lettede arbejdsgangen på grund af bilens multifunktionalitet.

Volvo´en har udelukkende holdt parkeret på virksomhedens adresse, [adresse3], [by1] om natten.

Volvo´en benyttedes af [person3] såvel som selskabets øvrige ansatte udelukkende i forbindelse med arbejdskørsel. De ansatte er instrueret i, at Volvo´en såvel som selskabets øvrige biler ikke må anvendes til privat kørsel.

Instruksen følger også af selskabets personalehåndbog punkt 11 bilag 2, hvor det fremgår, at Volvo´en såvel som selskabets øvrige biler ikke må anvendes til privat kørsel.

Yderligere følger det af direktørkontraktens § 4 bilag 3, at selskabet ikke stiller nogen bil til rådighed for privat kørsel for selskabets direktør, og at selskabets biler i øvrigt ej heller må benyttes privat.

Der er ikke ført kørselsregnskab over Volvo´ens kørsel i 2017.

[person3] var i den i sagen omhandlede periode i 2017 indehaver af en Peugeot 108. [person3]s ægtefælle var på dette tidspunkt deltidsansat med én km til sit arbejde, hvortil hun cyklede, Én bil opfyldte derfor husstandens kørselsbehov.

[person3] benyttede ofte en af selskabets servicebiler til og fra arbejde.

Ad ophold i [virksomhed1] og på [ø1]

[virksomhed1]

Opholdet i [virksomhed1] var et arrangement for selskabets ledende medarbejdere med det formål at ryste folk sammen, således at det ville medføre et bedre samarbejde mellem parterne. I arrangementet deltog selskabets ene sikkerhedsrepræsentant,

[person2], selskabets tillidsmand, [person1] foruden [person3].

Al kommunikation mellem [person3] og de deltagende ansatte omkring arrangementet er foregået mundtligt.

[ø1]

[person3] er oprindeligt fra [ø1], og han har derfor et netværk på øen af folk i byggebranchen. Han arrangerede derfor en tur til [ø1] med [person1], hvor de uden forudgående aftale kørte rundt til en række potentielle samarbejdspartnere med henblik på at etablere samarbejde med lokale entreprenører og håndværkere for, at de i fællesskab kunne byde på større opgaver på [ø1].

De havde oprindeligt kun planlagt at have en enkel overnatning på [ø1], men da de efter den første dag ikke havde indgået nogen aftaler, valgte de at tage to dage ekstra. Derfor har selskabet afholdt udgifter til overnatning både på [Hotel1] og på [Hotel2], da der ikke var flere ledige værelser på [Hotel1].

Som det fremgår af bilag 4 var der lejet to enkeltværelser på [Hotel1]. På [Hotel2] var der på grund af den sene reservation kun muligtat leje et dobbelt værelse.

Fremgangsmåden med at tage rundt til potentielle samarbejdspartnere uden forinden at have fremsendt en mail eller på anden vis at have søgt at opnå en forudgående kontakt, er efter [person3]s erfaring det, der giver den største chance for at blive inviteret på en kop kaffe og en snak.

Det er normalt inden for byggebranchen, at det foregår mere uformelt, og at man mødes personligt fremfor, at der fremsendes mails.

Desværre ledte [person3]s bestræbelser på at indgå samarbejdsaftaler ikke til noget. Der er derfor ikke udarbejdet noget skriftligt materiale herunder tilbud m.v.

Der blev besøgt følgende håndværksvirksomheder/entreprenører på turen:

• [virksomhed4] i [by3]

• [virksomhed5]

• [virksomhed6] A/S

• [virksomhed7] ApS

• [virksomhed8] ApS

• [virksomhed9] A/S

• [virksomhed10] ApS

[virksomhed11]

[person3] erkender dette forhold.

Restaurantbesøget blev ved en fejl betalt med firmakortet, da [person3] i forbindelse med betaling af regningen brugte det forkerte kort.

[person3] beskæftiger sig ikke med selskabets bogholderi, og har derfor ikke været opmærksom på fejlen.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person3] ikke har fået stillet Volvo XC 60 til rådighed for privat kørsel, hvorfor der – som antaget af Skattestyrelsen – ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil for indkomståret 2017, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det gøres derudover gældende, at udgifter til ophold i [virksomhed1] og på [ø1] ikke har været afholdt i [person3]s private interesse, hvorfor han ikke skal beskattes af udgifterne som et skattepligtigt løntillæg for indkomståret 2017, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1

Ad beskatning af fri bil

Det juridiske grundlag

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Ligningslovens § 16, Stk. 4: Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed

for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes

til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr.,

og 20 pct. af resten. (...)

Omvendt følger af samme bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 4, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil.

Selskabets erhvervelse af Volvo´en er forretningsmæssigt begrundet, og den er udelukkende blevet benyttet til erhvervsmæssige formål. Volvo´en var både egnet og opfyldte et grundlæggende behov som arbejdsbil i selskabet. Desuden holdt Volvo´en altid parkeret på selskabets adresse, og således aldrig på [person3]s private adresse. Det fremgår både af selskabets personalehåndbog og af direktørkontrakten, at selskabets biler ikke må benyttes privat.

Hertil skal det understreges, at [person3] har haft sit kørselsbehov dækket ved husstandens Peugeot.

[person3]s driver en entreprenørvirksomhed med en omsætning i 2017 på kr.16.759.545. Der er således en vis volumen i selskabet, og selskabet har mange og større opgaver over hele Sjælland primært i københavnsområdet og

Nordsjælland. Dermed er det ofte forekommende, at både maskiner og flere medarbejdere

skal transporteres, hvilket nødvendiggjorde erhvervelsen af Volvo´en.

Kørselsregnskab

Det gøres i denne forbindelse gældende, at der ikke er krav om, at der er ført et kørselsregnskab i forhold til spørgsmålet om hvorvidt, der er grundlag for at beskatte hovedaktionær af værdi af fri bil.

Til støtte herfor, henvises til Østre Landsrets dom af den 5. september 2002, offentliggjort i TfS 2002, 950.

Sagen omhandlede en skatteyder, som var ansat i et selskab, der drev tømrervirksomhed.

Han var søn af hovedanpartshaveren. Skatteyderen havde i sit arbejde anvendt en kassevogn, der tilhørte selskabet. Vognen havde oprindelig været parkeret på selskabets adresse efter arbejdstids ophør, men senere valgte man at lade vognen stå ud for skatteyderens bopæl udenfor arbejdstid. Skatteyderen førte ikke kørebog. Sagen havde været ført for Landsskatteretten, som havde fundet, at det måtte påhvile skatteyderen at afkræfte formodningen for, at vognen havde stået til rådighed for skatteyderens private brug.

I mangel af kørselsregnskab eller anden sandsynliggørelse havde Landsskatteretten ikke anset denne formodning for afkræftet, og Landsskatteretten havde herefter tiltrådt, at skatteyderen blev beskattet af fri bil. Sagen blev af skatteyderen indbragt for landsretten, hvorefter Skatteministeriet imidlertid tog bekræftende til genmæle. I forlængelse heraf valgte Skatteministeriet at offentliggøre forliget fra sagen ved landsretten samt at redegøre for de nærmere omstændigheder. Af TfS 2002, 1095 DEP fremgår følgende:

”Ministeriet fandt ikke, at det var muligt at godtgøre, at bilen i

øvrigt var brugt privat, bl.a. fordi skatteyderens private kørselsbehov

måtte antages at være blevet opfyldt gennem anvendelse

af samleverens bil.

På den baggrund tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle i sagen.”

I sagen havde skatteyderen ikke ført kørselsregnskab, men kunne i stedet dokumentere, at det private kørselsbehov blev opfyldt ved kørsel i samleverens bil. Det forhold, at Skatteministeriet tager bekræftende til genmæle, betyder, at Skatteministeriet var enig i, at det er uden betydning, om der føres kørselsregnskab.

Til støtte for at det ifølge praksis ikke er et definitivt krav, at der løbende føres en kørebog for at afkræfte, at en bil ikke har stået til rådighed for privat anvendelse, kan der endvidere henvises til Østre Landsrets dom af den 28. januar 2004 offentliggjort i TfS 2004, 183.

Sagen drejede sig om, hvorvidt en direktør og hovedanpartshaver havde fået stillet en varevogn til rådighed af selskabet. Direktøren havde egen bil. Der var fremlagt efterfølgende udarbejdet og estimeret kørselsregnskab.

Det estimerede kørselsregnskab, der var underbygget ved bilagsmateriale, redegjorde for 30.815 ud af 32.275 kørte km.

Af landsrettens præmisser følger:

”Det lægges til grund, at det estimerede kørselsregnskab er

udarbejdet på grundlag af opmålinger på kort. Det er vedlagt

bilagsmateriale til belysning af de enkelte kørsler. Der er redegjort

for 30.815 km ud af 32.275 km. Som ovenfor nævnt var

[person4] i besiddelse af en BMW personbil til privat brug og

opmærksom på, at privat kørsel i Audi'en ville udgøre en overtrædelse

af momsloven. Under disse omstændigheder og efter

de afgivne forklaringer finder landsretten, at Audi'en hverken

har været stillet til rådighed eller benyttet til privat kørsel.

Landsretten har således ikke fundet hverken den omstændighed,

at kørselsregnskabet er udarbejdet efterfølgende, eller

den ovennævnte mindre km-difference, der må antages blandt

andet at skyldes opmålingsmetoden, af afgørende betydning.”

Da hovedanpartshaveren var i besiddelse af en privat bil, blev det således lagt til

grund, at han ikke skulle beskattes af værdi af fri bil. Dette på trods af, at der først

efterfølgende blev udarbejdet et kørselsregnskab for den erhvervsmæssige kørsel.

Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af den 2. december 2005 offentliggjort

i TfS 2006, 12, der omhandlede en hovedanpartshaver og direktør i et selskab,

der drev en institution for adfærdsvanskelige voksne.

Selskabet ejede tre biler, hvoraf skatteyderen havde selvangivet værdi af fri bil for

én af bilerne.

Alle tre biler stod parkeret ved bopælen, der også var selskabets adresse, og der

var ikke ført kørebog. Østre Landsret udtalte:

”Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne

om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler

sammenholdt med, at [person5] havde rådighed over en

Volvo til privat kørsel, finder landsretten, - uanset at der ikke er

ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne

- at [person5] i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning

om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private

benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.”

I en ikke offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten af den 1. november 2006

(LSR’s j.nr. 2-1-1907-1241) havde en skatteyder fra 1977 til 2005 drevet smedevirksomhed i selskabsform.

Selskabet var ejer af en række biler, hvoraf tre blev taget med hjem hver aften af skatteyderen og hans to sønner. Skatteyderen stod efter endt arbejdstid til rådighed for selskabet via en tilkaldeordning. Der blev ikke ført kørselsregnskab for kørslen i selskabets biler.

Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse følger:

”For så vidt angår den omhandlede VW Passat findes det ikke

tilstrækkeligt sandsynliggjort, at denne har stået til klagerens

rådighed udenfor normal arbejdstid, idet der bl.a. er lagt vægt

på, at skattemyndighedens afgørelse alene er baseret på enkelte

observationer af klagerens privatbil på sønnens bopæl.

Dette ses ikke at være tilstrækkeligt til at tilsidesætte klagerens

forklaring om, at Passaten var parkeret på selskabets adresse”.

Landsskatteretten lagde således ikke vægt på, at der ikke var ført et kørselsregnskab, ligesom Landsskatteretten ikke tillagde det afgørende betydning, at skattemyndighederne havde observeret bilen parkeret ved sønnens bopæl.

I endnu en ikke offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten af den 8. november 2006 (LSR’s j.nr. 2-1-1907-1129) havde en skatteyder, som var hovedanpartshaver og ansat som direktør i et selskab, haft selskabets firmabil parkeret på privatadressen, som ligeledes var selskabets adresse.

Bilen var en Mercedes Benz på hvide plader. Skatteyderen anvendte bilen til kørsel i forbindelse med salgsarbejde og lignende og havde for det omhandlede indkomstår fremlagt kørselsregnskab – som dog var noget sparsomt – og samtidig benzinkvitteringer.

Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse følger:

”Klageren har fremlagt et kørselsregnskab for indkomståret

2002, hvoraf brugen af selskabets Mercedes Benz personbil

fremgår. Regnskabet kan i sig slev ikke anses for fyldestgørende,

men han har ført regnskabet på samme måde i adskillige

år, og skattemyndigheden har gennemgået flere af regnskaberne

uden at have påtalt eventuelle mangler. Sammenholdt

med sagens øvrige oplysninger, samt redegørelsen for

de konstaterede uoverensstemmelser, anses han herefter for

på tilstrækkelig vis at have dokumenteret eller sandsynliggjort,

at selskabets bil ikke har været til rådighed for privat kørsel.”

Landsskatteretten lagde således ikke vægt på, at det førte kørselsregnskab var mangelfuldt, og at det ikke stemte overens med de fremsendte benzinkvitteringer.

Ligeledes lagde Landsskatteretten ikke vægt på, at selskabets bil havde været parkeret på skatteyderens privatadresse. Skatteyderen skulle derfor ikke beskattes af værdi af fri bil.

Der henvises derudover til TfS 2010, 423, hvor dommeren henstillede Skatteministeriet til at tage bekræftende til genmæle. Det kan oplyses, at Skatteministeriet efterfølgende tog bekræftende til genmæle i sagen.

Sagen vedrørte en skatteyder, der som hovedaktionær i et aktieselskab arbejdede med salg af elektromedicinske behandlingsapparater. I den forbindelse havde selskabet købt en Chevrolet Chevy 2000, som var en bus med plads til 10 personer. Chevrolet’en blev brugt som showroom, indtil selskabet solgte rettighederne til behandlingsapparaterne. Herefter blev den brugt til transport af gæster til et pensionat, som selskabet ejede. Da pensionatet senere blev solgt, blev Chevrolet’en sat til salg.

Chevrolet’en var sat til salg igennem en autoforhandler. Da køretøjet optog en del plads, stod den i perioder parkeret hos autoforhandleren, og i andre perioder parkeret på selskabets adresse, som ligeledes var skatteyderens privatadresse. Som et led i salgsbestræbelserne blev Chevrolet’en kørt på ture, således at motor, bremser og lignende blev holdt i gang. Chevrolet’en kørte derfor 1.634 km i de omhandlede indkomstår. Skatteyderen havde privat rådighed over en Toyota Carina og en Nissan Patrol. Der blev ikke ført nogen kørebog for Chevrolet’en.

Dommeren ved Retten i [by4] henviste i sin tilkendegivelse til, at der var en naturlig begrundelse for, hvorfor Chevrolet’en i perioder havde været parkeret ved privatadressen for skatteyderen. Ligeledes lagde dommeren vægt på, at den begrænsede kørsel udelukkende havde været i salgshensigt direkte eller indirekte.

Dommeren fandt det altså for sandsynliggjort, at Chevrolet’en ikke havde stået til rådighed for privat benyttelse for skatteyderen, og lagde således ikke vægt på, at køretøjet havde været parkeret på skatteyderens privatadresse, samt at der ikke var ført nogen kørebog for de kørte kilometer.

Endvidere skal henvises til en kendelse afsagt af Landsskatteretten den 15. oktober 2010 (LSR’s j.nr. 09-02699).

Den pågældende sag omhandlede en skatteyder, der drev en større virksomhed, som beskæftigede sig med udførelse af større gulventrepriser i alle former for erhvervsbyggerier.

Skatteyders selskab ejede en Volvo V70 på hvide plader, som udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Bilen kørte ca. 100.000 km om året.

Skatteyder stod selv for alt salg, projektledelse og kontakt til leverandører. Skatteyderen kørte således dagligt rundt i landet og besøgte de 8-10 arbejdspladser, som selskabets montører løbende arbejdede på. Der var udarbejdet en fraskrivelseserklæring – men der var ikke udarbejdet nogen form for kørebog.

Skatteyders selskab ejede derudover en Volvo V70 på gule plader, som blev anvendt delvist erhvervsmæssigt og delvist privat. Skatteyder betalte skat af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til denne bil. Derudover ejede skatteyder privat seks biler.

SKAT var i sagen af den opfattelse, at skatteyder skulle beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til den omhandlede Volvo V70 på hvide plader. Som begrundelse herfor anførte SKAT, at skatteyder som hovedanpartshaver i selskabet havde bevisbyrden for, at bilen ikke havde været anvendt privat, og at denne bevisbyrde ikke var løftet som følge af en manglende kørebog.

Landsskatteretten var ikke enig med SKAT heri, idet Landsskatteretten gav skatteyder fuldt medhold i, at der ikke var grundlag for beskatning af værdi af fri bil.

Som begrundelse anførte Landsskatteretten følgende i sine præmisser:

”Under henvisning til, at klageren har haft et meget stort kørselsbehov,

idet han i de pågældende år har kørt 100.000 km i

den omhandlede firmabil, der er indrettet som kontor, og at han

i forvejen er blevet beskattet af værdi af fri bil for en firmabil på

gule nummerplader, hvortil kommer, at han ejer seks private biler,

finder Landsskatteretten ikke grundlag for at opretholde

den påklagede ansættelse. Der er herved udover det anførte

også lagt vægt på, at bilen ikke på noget tidspunkt er observeret

anvendt privat.”

Videre skal der i forlængelse heraf henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 19. marts 2014 (LSR’s j.nr. 13-0020706).

Sagen vedrørte helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder var skattepligtig af værdi af fri bil af en Toyota Landcruiser 4,0 D i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

SKAT havde anset skatteyder for skattepligtig af værdi af fri bil i det i sagen omhandlede indkomstår, idet SKAT ikke fandt det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at bilen ikke havde været stillet til rådighed for skatteyderens private benyttelse.

Bilen var parkeret ved skatteyderens bopæl udenfor normal arbejdstid. Der forelå ikke kørselsregnskab eller fraskrivelseserklæring. Hertil kom, at der desuden var betalt privatbenyttelsesafgift, hvorfor bilen ifølge praksis skulle behandles efter reglerne, der gælder for biler på hvide plader.

I den pågældende sag nåede Landsskatteretten frem til følgende resultat:

”Formodningen for, at klageren som hovedaktionær har haft

den omhandlede Toyota Landcruiser 4,2 D stillet til rådighed

for privat kørsel, må anses for tilbagevist i det foreliggende tilfælde.

Der er herved henset til, at bilen i medfør af den betalte

privatbenyttelsesafgift må vurderes efter praksis på hvidpladebiler.

I medfør heraf skal der lægges vægt på, at bilen er anskaffet

med et erhvervsmæssigt formål, at der ikke er foretaget

observationer af bilen i privat ærinde, og at klageren har haft to

private biler til opfyldelse af sit private kørselsbehov.

”Hertil kommer, at de faste reoler, som er i bilen, kun optager

en begrænset del af bagagerummet, og at selskabet har haft

lagerplads ved klagerens bopæl, således at klageren ikke har

haft behov for transport mellem bopælen og selskabets lagerplads.

Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at opretholde

beskatningen af fri bil til rådighed for klageren.”

Af ovennævnte praksis, fremgår det klart, at der ikke er noget krav om et ført kørselsregnskab.

Videre fremgår det, at der ikke er grundlag for beskatning i tilfældet, hvor der 1) er et erhvervsmæssigt formål med bilens anskaffelse, 2) ikke er observationer af privat kørsel, 3) at skatteyder har mulighed for at få dækket sit private kørselsbehov på anden vis.

At det er de ovennævnte momenter, som er afgørende, har også støtte i to afgørelser truffet af [Skatteankenævnet] den 10. september 2014 (SANST’s sagsnr. 13-0235449 og 13-0235496).

Bilerne i de omtalte afgørelser afsagt af [Skatteankenævnet] den 10. september 2014 var gulpladebiler med betalt privatbenyttelsesafgift, hvorfor spørgsmålet om beskatning af værdi af fri bil skulle afgøres tilsvarende nærværende sag.

Selvom bilerne var på gule plader, havde de på ingen måder karakter af egentlige varebiler. Derimod var der tale om to bordeauxrøde Range Rover Sport med meget højt udstyrsniveau, som fremstod overordentlig luksuriøse. Bilerne var således ganske velegnede til privat kørsel og oversteg langt det niveau, som var påkrævet til erhvervsmæssig kørsel.

Hertil kom, at bilerne var observeret parkeret ved skatteydernes private bopæle på [by5] i [by6].

Desuagtet fandt [Skatteankenævnet] ikke grundlag for at gennemføre beskatning af værdi af fri bil, hvilket skulle ses i sammenhæng med, at der 1) var et erhvervsmæssigt formål med anskaffelsen af de pågældende biler, at der 2) ikke var observationer af privat kørsel, 3) parkeringerne ved bopælene på [by5] var begrundet i særlige forhold og endeligt 4) at de to skatteydere havde mulighed for at få dækket deres private kørselsbehov på anden vis, idet de havde adgang til at køre i en bil af mærket SMART.

Bevisbyrde

Det gøres udtrykkeligt gældende, at Skattestyrelsen skal godtgøre, at Volvo´en stod til rådighed for [person3]s private benyttelse, hvilken bevisbyrde Skattestyrelsen ikke har løftet.

Det følger af fast praksis, at skattemyndighederne som udgangspunkt skal godtgøre, at en bil erhvervet til erhvervsmæssig benyttelse har stået til rådighed for hovedaktionærs private kørsel. Dette udgangspunkt kan fraviges i tilfælde, hvor det må have formodningen for sig, at bilen også benyttes privat. For eksempel i tilfælde hvor:

• Bilen holder parkeret på hovedaktionærs adresse efter endt arbejdstid, eller der er sammenfald mellem hovedaktionærs private adresse – og selskabets adresse

• Der er tale om en særlig luksusbil, hvor det ikke er umiddelbart forretningsmæssigt begrundet.

• Der er ikke noget erhvervsmæssigt formål med erhvervelse af bilen

• Bilen er uden nogen forretningsmæssig begrundelse udstyret med ekstraudstyr, f.eks. selepude til barn.

• Hovedaktionær har et privat kørselsbehov, men råder ikke over anden bil.

• Der er foretaget observationer af privat kørsel i bilen.

Ingen af disse momenter har været til stede i nærværende sag. Der har således ikke været tale om, at bilen anvendes på en måde, som skaber en formodning for privat rådighed.

Skattestyrelsen angiver alene det forhold, at [person3] er hovedaktionær i selskabet som begrundelse for, at han er omfattet af en formodningsregel om, at bilen er til rådighed for privat kørsel. Der er eksempelvis ikke tale om, at Skattestyrelsen har observeret Volvo´en på [person3]s bopæl, eller at bilen i øvrigt er observeret anvendt privat.

Dette er i strid med fast praksis på området, jf. Skatteministeriets procedure i U2014.3169H, hvor følgende fremgår:

”... det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har

bevisbyrden for den frie rådighed, da selskabs og privatadresse

ikke var sammenfaldende i den periode, selskabet

ejede bilen ...” (min understregning).

Der skal således mere til end den blotte status som hovedaktionær for, at bevisbyrden vendes rundt således, at det er hovedaktionær der skal godtgøre, at denne ikke har haft rådighed over bilen.

Havde nogle af de ovenfor anførte momenter været til stede i nærværende sag, skulle [person3] således have afkræftet formodningen for, at han havde rådighed over bilen til privat kørsel.

Skattestyrelsen kan således ikke træffe afgørelse om beskatning af fri bil på grundlag af en udokumenteret formodning om privat rådighed. Skattestyrelsen skal således bevise privat anvendelse for, at beskatning kan komme på tale.

Skattestyrelsen har ikke godtgjort – endsige sandsynliggjort, at [person3] har haft rådighed over bilen til privat kørsel.

Hertil har [person3] konkret afkræftet formodningen for at have haft rådighed over bilen til privat kørsel, i det der 1) har været et erhvervsmæssigt formål med bilens anskaffelse, 2) ikke er observationer af privat kørsel, 3) at han har haft mulighed for at få dækket sit private kørselsbehov på anden vis.

Der er således af de ovenfor anførte grunde ikke grundlag for at beskatte [person3] af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 modsætningsvis.

Ad ophold i [virksomhed1] og på [ø1]

Fradrag kan opnås for virksomhedens driftsomkostninger, når udgifterne i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

For at en udgift er omfattet af driftsomkostningsbegrebet, stilles der krav om, at udgiften har en vis kvalificeret tilknytning til virksomhedens drift og dermed til driftsindtægterne.

I almindelighed kan der ikke stilles krav om, at forbindelsen mellem indtægten og udgiften er normal, sædvanlig eller nødvendig. Det er som udgangspunkt skatteyderen selv, der vælger, hvilke udgifter han finder det hensigtsmæssigt at afholde som et led i driften. Er forbindelsen mellem udgiftens afholdelse og indkomstskabende aktivitet imidlertid ringe, ses disse begreber anvendt som hjælpebegreber således, at normalitet, sædvanlighed og nødvendighed indgår i bedømmelsen af, om der skal gives fradrag. Dette ses særligt i relation til lønmodtagernes afholdelse af driftsomkostninger. (Karnovs noter til statsskattelovens § 6).

[virksomhed1]

Opholdet der er dokumenteret ved udgiftsbilag er en personaludgift, der kan fratrækkes fuldt ud, jf. statsskattelovens, stk. 1, litra a.

Dette medfører, at udgiften ikke skal anses som et skattepligtigt løntillæg til [person3], hvorfor han følgeligt ikke skal beskattes af værdien på kr.10.548,39 inklusive moms, jf. statsskattelovens § 4. stk. 1.

[ø1]

Udgifterne i forbindelse med opholdet på [ø1] er utvivlsomt afholdt i selskabets interesse. [person3] deltog sammen med én anden af selskabets ansatte i turen, hvis formål udelukkende var at undersøge mulighederne for nye markeder. Der er således intet usædvanligt i, at der ikke forelå noget program for turen, da kommunikationen mellem [person3] og [person1] forud for turen foregik mundtligt.

Det er en almindelig og sædvanlig fremgangsmåde inden for byggebranchen, at man henvender sig personligt, og der er således ikke noget usædvanligt i, at der ikke foreligger nogen skriftlige oplysninger om, hvorvidt undersøgelsen af muligheder for nye markeder har resulteret i nye samarbejdsaftaler.

Udgiften til opholdet er dokumenteret ved udgiftsbilag, og der kan således ikke stilles yderligere krav om dokumentation for opholdes erhvervsmæssige relevans.

Det skal dog fremhæves, at det faktum, at der var tale om to enkeltværelser, og to forskellige hoteller understøtter, at der netop var tale om et forretningsmæssigt ophold og ikke et privat ophold for [person3].

Selskabet har derfor berettiget fratrukket udgiften som en driftsudgift i selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Dette har den konsekvens, at udgiften ikke skal anses som et skattepligtigt løntillæg til [person3], hvorfor han følgeligt ikke skal beskattes af værdien på kr. 6.650,00 inklusive moms, jf. statsskattelovens § 4. stk. 1. ”

Repræsentanten har den 18. maj 2020 fremsendt supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår:

”Skatteankestyrelsen har udbedt sig dokumentation for kilometerstand på Peugeot 108 fra erhvervelsestidspunktet til i dag [den 28. april 2020].

Af fremlagte billede af Peugeot´ens instrumentbræt bilag 5 fremgår det, at bilens kilometerstand den 12. maj 2020 var på 49.000 km.

Bilen blev købt den 30. august 2017, hvilket fremgår af købsfaktura for bilen bilag6, hvor det videre fremgår, at bilens kilometerstand på købstidspunktet var på 7.000 km.

Yderligere fremgår det af bilens servicehæfte bilag 7, at bilen ved et serviceeftersyn den 22. maj 2018 på daværende tidspunkt havde kørt 17.057 km.

Af ovenstående fremgår således, at bilen gennemsnitligt har kørt ca. 15.507 km om året.

2017: ca. 4 måneder

2018: 12 måneder

2019: 12 måneder

2020: ca. 4,5 måneder

I alt ca. 32,5 måneder

49.000 km – 7.000 km = 42.000 km

42.000 km/ 32,5 måneder x 12 måneder = 15.507 km/år.

Til servicetjekket den 22. maj 2018 fremgår ligeledes, at bilen havde kørt ca. 1.117 km per måned i gennemsnit i de ca. 9 måneder [person3] havde haft bilen, hvilket stemmer fint overens med familiens samlede årlige kørsel.

Familiens tidligere bil, Mazda 6 stationcar, havde til sammenligning kørt ca. 13.500 km årligt i gennemsnit.

Ovenstående dokumenterer således klart, at sagsøgeren ikke har benyttet Volvo´en til privat kørsel, da der tværtimod er en forøgelse af antal gennemsnitlige kørte kilometer i Peugeot´en i forhold til Mazda´en. ”

Repræsentanten har den 19. juni 2020 fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at der gælder en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedanpartshaver har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel, og at hovedanpartshaveren således skal sandsynliggøre, at bilen ikke er til rådighed for privat kørsel.

Det bestrides at [person3] er omfattet af en formodningsregel alene grundet det forhold, at han er hovedanpartshaver, og at han derfor skal sandsynliggøre, at bilen ikke er til rådighed for privat kørsel.

Der henvises i denne forbindelse til det i klagen anførte om Skatteministeriets procedure i U2014.3169H, hvor følgende fremgår:

”... det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed, da selskabs og privat-adresse ikke var sammenfaldende i den periode, selskabet ejede bilen...” (min understregning).

Der henvises endvidere til SKM2020.169.VLR hvor følgende fremgår af Østre Landsrets begrundelse:

” (...) Landsretten tiltræder herefter af de grunde, som byretten har anført, at A efter en samlet vurdering af sagens oplysninger har bevisbyrden for, at autocamperen ikke var stillet til rådighed for hendes private benyttelse. Denne bevisbyrde har A ikke løftet ved det fremlagte kørselsregnskab, der er udarbejdet efterfølgende og indeholder en række usikkerheder. Det er heller ikke ved bevisførelsen i øvrigt sandsynliggjort, at autocamperen ikke var stillet til As private benyttelse. Autocamperen er derfor et gode, der skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3. (...)”

Byrettens dom, der er optrykt i SKM2018.554.BR, anførte følgende grunde:

”Den pågældende autocamper blev anskaffet som erstatning for den tidligere autocamper, der i et vist omfang blev benyttet privat af A.

Den pågældende autocamper er af vidnet [person6] blevet observeret på A’s privatadresse 2 gange, og har ikke været på virksomhedsadressen, når [person6] har besøgt virksomheden undtaget på tidspunktet for den afsluttende samtale vedrørende revisionen. Under disse omstændigheder påhviler det A at bevise, at autocamperen ikke var stillet til rådighed for hendes private benyttelse (...)”

Dommene illustrerer således klart det i klagen anførte om, at der skal ”mere til” end den blotte status af hovedanpartshaver for, at bevisbyrden vendes rundt således, at det er hovedaktionær der skal sandsynliggøre, at denne ikke har haft rådighed over bilen.

Der skal altså være nogle yderligere forhold til stede for, at der er skabt en formodning for privat rådighed.

Konkret har der i nærværende sag ikke været tale om et eneste forhold, der har kunne skabe en formodning for privat rådighed.

Skatteankestyrelsen anfører som begrundelse for rådighed for privat benyttelse, at bilen er registreret med hvide plader. Herom henvises til det i klagen anførte om selskabets begrundelse for netop at anskaffe en bil med hvide plader.

Skatteankestyrelsen anfører endvidere, at selskabets adresse er 7,5 km fra [person3]s private adresse. Hertil bemærkes, at det netop afkræfter formodningen for rådighed for privat kørsel, at der ikke er sammenfald mellem firma – og privat adresse.

Det forhold, at [person3] til tider har benyttet en af selskabets andre biler til at transportere sig til og fra arbejde, kan næppe skabe en formodning for, at han således har haft rådighed over Volvoen.

Endeligt anfører Skatteankestyrelsen, at det taler imod privat kørsel i familiens privatbil, at der er tale om en Peugeot 108.

Dette bestrides på det kraftigste.

[person3] har ved fremlæggelse af bilag 5, 6,7 og 8 godtgjort, at familien i gennemsnit har kørt lidt flere km i Peugeot´en, der blev anskaffet syv dage før selskabet anskaffede Volvoen, end hvad familien gennemsnitligt kørte i deres tidligere bil.

Familiens kørsel i deres private bil er altså ikke blevet mindre ved selskabets anskaffelse af Volvoen, tværtimod. Dette afkræfter klart formodningen for, at Volvoen skulle have været til rådighed for privat benyttelse.

Det gøres slutteligt gældende, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at [person3] har haft rådighed over Volvoen til privat benyttelse.

Heller ikke ud fra en konkret vurdering er der forhold, der kan skabe formodning for privat rådighed. ”

Klagerens repræsentant har den 13. juli 2020 udtalt følgende til erklæringsbrevet fra Skattestyrelsen:

”Skattestyrelsen anfører, at det af klagers indlæg af 12. marts 2020 fremgår, at klager faktisk har befordret sig mellem hjem og arbejde i selskabets biler i perioden. Endvidere anføres det, at da denne kørsel må anses for privat, er der således grundlag for beskatning af fri bil.

Tillad mig derfor at præcisere, hvorledes [person3] har benyttet selskabets biler til befordring mellem hjem og arbejde:

Det skal først og fremmest understreges, at [person3] ikke har benyttet selskabets biler til privat kørsel.

[virksomhed2] ApS har en række kontrakter med blandt andre [by6]s Kommune, [by7] Kommune, [by8] kommune og [by9] Kommune, som alle medfører, at selskabet er forpligtet til at stå til rådighed for akut udkald.

Dette betyder, at hvis for eksempel en kommune får en vand – eller stormskade, et utæt tag eller for eksempel en indbrudsskade uden for normal arbejdstid, så er selskabet forpligtet til at stå til rådighed for dette akutte udkald og udbedre skaderne.

Selskabet har en akuttelefon/vagttelefon, som ringer udenfor normal arbejdstid, og denne ringer altid direkte til [person3]. Det er således også altid [person3] selv, der kører ud og udbedrer - henholdsvis igangsætter udbedring af skaderne. I det tilfælde der er tale om en større skade, tilkalder han yderligere bemanding.

Den bil, [person3] således benytter til at køre til og fra arbejde, er derfor altid en kassebil af mærket VW Caddy som er indrettet med specialværktøj og diverse afhjælpningsmaterialer til akutskader. ”

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartshaver, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, skt. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil, udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20 % af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler der er anskaffet af arbejdsgiveren højest 3 år efter første indregistrering opgøres bilens værdi opgøres til 75 % af nyvognsprisen, når bilen er mere end 3 år. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, tilfalder som udgangspunkt Skattestyrelsen, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksusbiler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.

Klageren er hovedanpartshaver og det er oplyst, at bilen udelukkende parkeres på selskabets adresse om natten. Der er ikke ført kørselsregnskab for bilen og klageren er ikke blevet beskattet af fri bil til rådighed i nærværende indkomstår. Klagerens repræsentant har oplyst, at dette skyldes, at bilen er indkøbt til brug for den daglige drift i selskabet, hvor bilen udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt i forbindelse med kørsel til og fra byggepladser. Det er ligeledes oplyst, at klageren i nærværende indkomstår har anvendt familiens Peugeot 108 til privat kørsel. Bilen har i gennemsnit kørt ca. 15.507 km om året, mens familiens tidligere Mazda 6 stationcar gennemsnitligt havde kørt 13.500 km om året.

Efter en konkret vurdering af sagens oplysninger finder Landsskatteretten ikke, at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at bilen har været til rådighed for privat benyttelse. Der er herved henset til, at bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl, at der ikke er tale om en bil i luksussegmentet, og at bilen må anses for indkøbt og anvendt til virksomhedens gøremål. Der er herefter ikke grundlag for at beskatte klageren af værdi af fri bil.

Landsskatteretten ændrer hermed Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter klagerens skattepligtige indkomst med 58.286 kr.

Ophold i [virksomhed1] og på [ø1]

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Alt hvad der af selskabet udloddes til en hovedaktionær medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte. Det fremgår af ligningsloven § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver bl.a. at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.

[virksomhed1]

Landsskatteretten finder ikke, at de af selskabet afholdte udgifter kan anses som fradragsberettigede driftsomkostninger eller repræsentationsudgifter. Landsskatteretten lægger vægt på, at selskabets formål vedrører alt inden for tømrer, murer og tagarbejde, og at selvom selskabet har oplyst, at turen til [virksomhed1] var afholdt for at skabe et bedre samarbejde mellem selskabets ledende medarbejdere, er der ikke fremlagt et program eller en angivelse af hvem deltagerne har været. Det er således ikke muligt at vurdere hvorvidt de afholdte udgifter har en tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse.

Landsskatteretten bemærker i øvrigt at turen til [virksomhed1] som udgangspunkt må anses som et ferieophold og at turen er afholdt i perioden fra den 28. december 2017 til den 2. januar 2018, hvorfor tidspunktet for afholdelsen af udgiften giver anledning til som minimum at dokumentere erhvervsrelateret aktivitet.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at udgifterne har været afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde en indtægt som kræves for at få fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller at udgifterne er afholdt med det formål at opnå sag af varer og tjenesteydelser i det pågældende eller senere indkomstår jf. ligningslovens § 8 stk. 1.

Landsskatteretten finder derimod, at de af selskabet afholdt udgifter, er afholdt som følge af hovedanpartshavernes bestemmende indflydelse i selskabet. Hovedanpartshaveren anses derfor som skattepligtig af yderligere løn jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

[ø1]

Landsskatteretten finder ikke, at de af selskabet afholdte udgifter kan anses som fradragsberettigede driftsomkostninger eller repræsentationsudgifter. Landsskatteretten lægger vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger omkring turens indhold herunder et særskilt program, udover at man har besøgt en række forskellige håndværksvirksomheder og forsøgt at byde på opgaver uden konkrete indgåede aftaler. Selskabet har endvidere oplyst, at klageren og [person1] har deltaget på turen, men har ikke fremlagt konkret dokumentation for dette.

Landsskatteretten bemærker i øvrigt, at turen til [ø1] er afholdt fra onsdag den 19. juli 2017 og til lørdag den 22. juli 2017 i uge 29, hvorfor tidspunktet for afholdelsen af udgiften giver anledning til som minimum at dokumentere erhvervsrelateret aktivitet.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at udgifterne har været afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde en indtægt som kræves for at få fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., eller at udgifterne er afholdt med det formål at opnå sag af varer og tjenesteydelser i det pågældende eller senere indkomstår jf. ligningslovens § 8 stk. 1.

Landsskatteretten finder derimod, at de af selskabet afholdt udgifter, er afholdt som følge af hovedanpartshavernes bestemmende indflydelse i selskabet. Hovedanpartshaveren anses derfor som skattepligtig af yderligere løn jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende ophold i [virksomhed1] og på [ø1].