Kendelse af 04-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2020

Skattestyrelsen har ikke godkendt tilbagefordeling, af børnebidrag udbetalt i 2018, til indkomstårene 2016 og 2017, da fristen for anmodning herom er overskredet og klageren ikke opnår en skattemæssig besparelse.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har den 23. maj 2019 anmodet om tilbagefordeling af sin søns børnebidrag for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Ifølge klagerens årsopgørelse for 2016 modtog klageren ikke et skattepligtigt børnebidrag for indkomståret 2016.

For indkomståret 2017 modtog klageren et skattepligtigt børnebidrag på 23.902 kr., hvilket fremgår af klagerens årsopgørelse. Der er ikke betalt skat af børnebidraget, da beløbet ikke overstiger personfradraget.

Klageren har den 23. oktober 2018 fået udbetalt et tillæg til børnebidraget på 37.499 kr. Det fremgår af skrivelse fra Udbetaling Danmark, at der er tale om et tillæg for indkomstårene 2016 og 2017. Udbetalingen fordeler sig med 16.259 kr. for indkomståret 2016 og med 21.240 kr. for indkomståret 2017.

En tilbagefordeling af tillægget til børnebidraget, til indkomstårene 2016 og 2017, vil medføre, at klageren beskattes med 4.413 kr. i 2017 og skal have 1.525 kr. tilbage i skat i 2018. Tilbagefordelingen resulterer i, at klageren skal betale 2.888 kr. mere i skat, end hvis beløbet ikke tilbagefordeles.

Det fremgår af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2018, at der uden en tilbagefordeling, er en restskat på 1.446 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om ikke at godkende en tilbagefordeling af børnebidraget til 2016 og 2017, da fristen for at anmode tilbagefordeling ikke er overholdt og klageren ikke opnår en skattemæssig besparelse.

Skattestyrelsen begrunder afgørelsen med følgende:

”(...)

Udgangspunktet er, at børnebidrag beskattes på betalingstidspunktet. Vi henviser til ligningslovens §§ 10 og 11.

Det følger af Den juridiske vejledning afsnit C.A.3.1.1.2., at skatteforvaltningen kan give tilladelse til tilbagefordeling til de indkomstår, som indkomsten vedrører i situationer, hvor der er erhvervet ret til et underholdsbidrag til børn i et eller flere tidligere indkomstår, men hvor betalingen af bidraget først sker i et senere indkomstår. Tilladelsen kan gives, hvis de øvrige betingelser for tilbagefordeling er opfyldt, herunder kravet om en væsentlig besparelse samt kravet om, at ansøgningen indsendes inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvor udbetaling har fundet sted.

Af [person1]s årsopgørelse for 2017 fremgår, at [person1] har modtaget skattepligtige børnebidrag på 23.902 kr. Da børnebidragene modtaget i 2017 ikke overstiger personfradraget, er der ikke betalt skat af børnebidragene i 2017.

Uanset at børnebidragene på årsopgørelsen for 2017 vedrører børnebidrag for tidligere år, så kan der ikke gives tilladelse til, at børnebidragene tilbagefordeles, da fristen for at søge om tilbagefordeling af børnebidrag modtaget i 2017 udløb den 31. december 2018. Der er ikke mulighed for at dispensere fra fristoverskridelsen. Se f.eks. Landsskatterettens afgørelse SKM2018.7.LSR.

Da der ikke indenfor fristen er anmodet om tilbagefordeling af børnebidrag modtaget i 2017, og da der ikke er en besparelse ved tilbagefordeling alene af børnebidrag modtager i 2018, kan anmodningen ikke imødekommes. Det ændrer ikke herpå, at [person1] eventuelt på et senere tidspunkt bliver beskattet af det børnebidrag, der vedrører 2018.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren gør i klagen gældende, at det forhøjede børnebidrag, til klagerens søn, skal tilbagefordeles til beskatning til de år forhøjelsen vedrører, fremfor at forhøjelsen beskattes i det år, hvor udbetalingen fandt sted.

Til støtte for sin påstand har klageren fremført følgende:

”(...)

Jeg gør hermed indsigelse mod den afgørelse, der er blevet truffet i sag [...], hvor jeg beder om, at forhøjet børnebidrag til min søn [person1], [...], tilbagefordeles til beskatning til de år, hvor de hører til, fremfor til det år, hvor de er gået til udbetaling.

Min søn modtog til min store undren restskatskrav for skatteåret 2018. Jeg skrev til jer og spurgte, om ikke der var tale om en fejl, da det forhøjede børnebidrag, for hvilket [person1] er skattepligtig, er på 200 %, dvs. 2.506 kr. om måneden i 2020-tal og således fint bør kunne rummes inden for [person1]s frikort. Jeg søgte via skats hjemmeside om at få tilbagefordelt bidrag udbetalt i 2018 til beskatning i 2016 og 2017, hvor beløbet rettelig hører til, og fik afslag ud fra en tanke om, at hvis man tilbagefordeler, så bliver skattesmækket større for 2017 end det nu er for 2018.

Jeg sendte den 4. december 2019 bemærkninger til forslaget til [person2], som var min mulighed i den sag, og modtog midt i december 2019 et brev om, at man ikke havde ændret på skatten, da [person1] ikke opnår en skattemæssig besparelse. Jeg har efterfølgende haft en telefonsamtale med [person2], som forklarede mig, at man ikke kan kalkulere med en fremtidig besparelse. Beskatning af 2017, 2018 og 2019 er udelukkende blevet mulige fremtidige besparelser, fordi SKAT ikke har udført inddrivelsesforretning.

Hvis I fastholder at beskatte [person1] i 2018 for beløbet udbetalt i 2018, så har I på forhånd besluttet at pådrage ham yderligere tab, da det forhøjede bidrag for 2018 slet ikke er inddrevet endnu.

[person1] modtog i går en skatteopgørelse for året 2019, hvoraf det fremgik, at han i det år havde en indtægt på 0 kroner. Det kan således allerede nu forudses, at der vil blive tilføjet yderligere udgifter i form af beskatning af et børnebidrag, som burde være dækket af min søns frikort.

I skrivende stund har min søn over 73.000 kroner til gode i forhøjet bidrag:

600 % for 2017 (okt.-dec)

2400 % for 2018 (hele året)

2400 % for 2019 (hele året)

600 % for 2020 (jan.-marts)

Hvis I fastholder at beskatte bidraget der, hvor det går til udbetaling fremfor der, hvor bidraget rettelig hører til, pådrager I min søn et ikke ubetydeligt økonomisk tab.

Hele denne misere skyldes udelukkende SKAT’s manglende inddrivelse af det forhøjede børnebidrag. I er således både årsag til og ansvarlige for min søns økonomiske tab.

Der er således tale om, at I genererer indtægt på, at jeres inddrivelsesforretning er gået helt i stå. Det kan da ikke være i orden.

Jeg forbeholder mig retten til at fremsætte erstatningskrav til staten for det økonomiske tab, I har pålagt min søn og fremadrettet vil pålægge min søn, med mindre I tilbagefordeler beskatningen af det forhøjede børnebidrag til de år, hvor bidragene rettelig hører til.

Jeg læste med stor interesse Folketingets Ombudsmands brev til Gældsstyrelsen fra november 2018, hvori han udtrykker bekymring for den betydning, som manglende inddrivelse kan have for det enkelte barn, og at det indebærer, at Gældsstyrelsen bør prioritere området. Han noterer sig, at Skatteministeriet er enig i dette, og han bemærker, at SKAT har oplyst, at man var opmærksom på, at den manglende børnebidrag kan have stor betydning for den bidragsberettigede, og at inddrivelse af børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis, derfor ville blive prioriteret.

En brandbeskatning af min søns forhøjede børnebidrag, som der som udgangspunkt slet ikke burde svares skat af, er vel direkte kontraindikativt til denne prioritering. Jeg planlægger at orientere Folketingets Ombudsmand, skulle det blive udfaldet af denne sag.

Jeg ser frem til at høre fra jer, og håber meget, at I vælger at rette op på denne stærkt uhensigtsmæssige situation.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Børnebidrag er skattepligtige efter ligningslovens § § 10 og 11 og skal medregnes til barnets skattepligtige indkomst i udbetalingsåret.

Det følger af administrativ praksis, at hvis en skatteyder (eller dennes repræsentant) anmoder om det, kan skattestyrelsen give tilladelse til tilbagefordeling af børnebidrag til de indkomstår, som bidraget vedrører i situationer, hvor der er erhvervet ret til bidraget i et tidligere indkomstår, men hvor betalingen af bidraget først sker i et senere indkomstår. Tilladelsen kan alene gives, hvis følgende betingelser for tilbagebetaling er opfyldt:

Fristen for anmodning om tilbagefordeling af bidraget, som blev udbetalt den 23. oktober 2018, udløb den 31. december 2019. Klagerens anmodning om tilbagefordeling af bidraget blev modtaget hos Skattestyrelsen den 23. maj 2019.

Klageren ses ikke at opnå en væsentlig økonomisk besparelse, hvis bidragene tilbageføres til indkomstårene 2016 og 2017, ligesom klageren ikke har dokumenteret, at en tilbagefordeling på anden vis vil være til fordel for klageren. Derimod ses klageren at skulle betale mere i skat, hvis bidraget tilbagefordeles.

Til trods for, at Landsskatteretten finder, at anmodningen om tilbagefordeling af bidraget, er indgivet inden fristens udløb, finder to retsmedlemmer ikke, at klageren hverken opnår en økonomisk eller på anden vis fordel ved, at der sker en tilbagefordeling. Hvorved det bemærkes, at der ikke ses grundlag for at tage hensyn til ubekendte fremtidige indtægter af børnebidrag.

Et retsmedlem finder, at i det tilfælde, at anmodningen om tilbageførsel af bidraget er sket inden fristen, skal klager have medhold.

Med hensyn til beskatning af børnebidrag for de kommende indkomstår, skal Landsskatteretten kort bemærke, at det ligger uden for rettens beføjelser at tage stilling hertil.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvormed Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.