Kendelse af 10-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 11-09-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2014

Genoptagelse

Afslag

Genoptagelse

Genoptagelse

Faktiske oplysninger

Af det Centrale Virksomheds Register (CVR) fremgår, at klageren i indkomståret 2014 drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1], som havde branchekode 433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. Virksomheden ophørte den 5. maj 2019.

Den 27. april 2018 har klagerens repræsentant, i en henvendelse til SKAT (senere Skattestyrelsen), på vegne af klageren, anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014. Repræsentanten har i anmodningen oplyst, at klageren havde indleveret bilagsmateriale til repræsentanten for indkomstårene 2014 – 2017 og anmodet denne om at udarbejde regnskab samt assistere med at få indleveret selvangivelser for de pågældende år.

Den 8. maj 2018 har Skattestyrelsen efter det oplyste sendt en anmodning om fremsendelse af materiale til repræsentantens e-mailadresse. Af anmodningen fremgår, at Skattestyrelsen havde modtaget anmodning om genoptagelse, at fristen for indsendelse af virksomhedens regnskaber var den 11. juni 2018, og at sagsbehandlingstiden var op til 4 måneder.

Den 9. maj 2018 har Skattestyrelsen sendt samme anmodning til klageren med almindelig postforsendelse.

Den 13. juni 2018 har Skattestyrelsen sendt et forslag til afgørelse vedrørende den ordinære genoptagelse af indkomstårene 2014, 2015 og 2016 til klageren. Af forslaget fremgår, at Skattestyrelsen ikke havde modtaget materiale fra klageren og derfor ikke mente, at det var dokumenteret, at klagerens skatteansættelse var ansat for højt.

Den 21. juni 2018 kom forslaget til afgørelse retur til Skattestyrelsen med begrundelsen ”Ubekendt på adressen”.

Den 9. juli 2018 har Skattestyrelsen truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Afgørelsen blev sendt med almindelig postforsendelse til klageren.

Den 18. juli 2018 kom afgørelsen retur til Skattestyrelsen med begrundelsen ”Ubekendt på adressen”.

Skattestyrelsen har ikke sendt en kopi af forslaget eller afgørelsen til repræsentanten.

Den 29. april 2019 har repræsentanten anmodet om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015. Den 8. maj 2019 har Skattestyrelsen sendt et brev til klageren med almindelig postforsendelse med en anmodning om materiale vedrørende indkomståret 2015. Af brevet fremgår, at fristen for indsendelse af materialet var den 3. juni 2019.

Den 16. maj 2019 kom anmodningsbrevet retur til Skattestyrelsen med begrundelsen ”Ubekendt på adressen”.

Den 11. juni 2019 har repræsentanten indsendt materiale for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. I henvendelsen har repræsentanten oplyst, at klageren i indkomståret 2014 var blevet skilt, hvilket gjorde det vanskeligt for klageren at holde styr på regnskaberne.

Det fremgår af Skattestyrelsens sagsforløb, at sagstypen den 14. august 2019 blev ændret til ”Ekstraordinær genoptagelse erhvervsdrivende”.

Den 26. september 2019 har Skattestyrelsen fremsendt forslag til afgørelse til klageren med almindelig postforsendelse. Af forslaget fremgår, at Skattestyrelsen foreslog ikke at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2014. For så vidt angår skatteansættelserne for indkomstårene 2015 – 2017 foreslog Skattestyrelsen at ændre ansættelserne i henhold til klagerens oplysninger på baggrund af, at anmodningen om genoptagelse blev indsendt indenfor fristerne for ordinær genoptagelse.

Den 29. november 2019 har repræsentanten fremsendt bemærkninger til forslaget. I bemærkningerne har repræsentanten oplyst, at de var blevet bekendt med en del af afgørelsen dateret den 9. juli 2018 via en e-mail fra Skattestyrelsen, men at hverken klageren eller repræsentanten på dette tidspunkt havde modtaget afgørelsen. Repræsentanten har endvidere oplyst, at de ikke tillagde det nogen betydning, at de ikke hørte noget pga. sagsbehandlingstiden hos Skattestyrelsen, ligesom de havde en formodning om, at der var anmodet om genoptagelse i tide.

Klagerens repræsentant har endvidere oplyst, at kopi af afgørelsen vedrørende afslaget på ordinær genoptagelse af indkomståret 2014 først blev fremsendt til repræsentanten den 5. december 2019.

Skattestyrelsen traf den 10. december 2019 den påklagede afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten fremlagt en henvendelse fra Skattestyrelsen dateret den 19. marts 2019.

Det fremgår af henvendelsen af 19. marts 2019, at Skattestyrelsens brev til klageren sendt med almindelig postforsendelse den 11. marts 2019 var kommet retur med bemærkningen ”Ubekendt på adressen”. Skattestyrelsens brev vedrørte fristen for indberetning af selvangivelsen for indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant fremsendte den 5. marts 2020 klage over Skattestyrelsens afgørelse af 10. december 2019, hvori Skattestyrelsen gav afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014, til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

5. Skattestyrelsens begrundelse ifølge forslaget.

Indkomståret 2014

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2014 udløb 1. maj 2018. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Skattestyrelsen mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2.

Anmodningen om genoptagelse er begrundet med, at du i 2014 er blevet skilt. Din ex hustru tog sig tidligere af det regnskabsmæssige, og du havde svært ved at overskue situationen.

Alvorlig sygdom kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. At du har haft det svært ovenpå skilsmissen kan ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at 6-månedersfristen ikke er overholdt. Du har senest på tidspunktet for den tidligere anmodning om genoptagelse haft kendskab til, at skatteansættelsen ikke var korrekt.

Skattestyrelsen foreslår derfor, at din skatteansættelse for indkomståret 2014 ikke genoptages.

(...)

6. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Indkomståret 2014

Revisor argumenterer med, at anmodningen om genoptagelse for 2014 skal behandles efter reglerne for ordinær genoptagelse.

Betingelsen for ordinær genoptagelse for indkomståret 2014 er, at der inden den 1. maj 2018 ind- sendes oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring af skatteansættelsen.

I anmodningen om genoptagelse den 27. april 2018 er det alene oplyst, at der vil blive udarbejdet regnskaber. Der er således ikke indsendt oplysninger, som kan begrunde en ændring af skatteansættelsen.

Betingelserne for ordinær genoptagelse var derfor ikke opfyldt i den tidligere anmodning.

Skattestyrelsen genoptager derfor ikke skatteansættelsen for indkomståret 2014 efter reglerne for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skattestyrelsen fastholder endvidere, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

At Skattestyrelsen har begået fejl i sagsbehandlingen i den tidligere sag om genoptagelse kan ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Fejlene har ikke haft betydning for muligheden for at indsende det nødvendige materiale indenfor den ordinære frist.

Der er i øvrigt ikke fremkommet nye oplysninger, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Skattestyrelsen genoptager derfor ikke din skatteansættelse for indkomståret 2014.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2014 genoptages.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

Som grundlag for vor påstand skal vi anføre følgende:

1. Vi har den 27/4 2018 anmodet rettidigt om genoptagelse selvangivelsen for 2014.
2. Skattestyrelsen har ikke svaret hverken os eller skatteyder. Skattestyrelsen påstår at have sendt et brev til skatteyder den 9. maj 2018 med en frist til 11/6 2018 for modtagelse af materiale, men samtidig skrevet at der må påregnes en behandlingstid på 4 måneder. Ingen har modtaget dette brev
3. Skattestyrelsen selv oplyst den 13. juni 2018 at have sendt brev til skatteyderen med forslag vedrørende anmodningen. Brevet har Skattestyrelsen modtaget retur fra [virksomhed2], som ikke har kunnet finde ud af at aflevere brevet. Skattestyrelsen har undladt at foretage sig noget i den anledning.
4. Skattestyrelsen har undladt at sende kopi til rådgiver selv om det er os der har henvendt sig til Skattestyrelsen. Selv hvis det ikke kan betegnes som en myndighedsfejl ville det i sig selv have haft den virkning at sagen ikke ville have opstået.
5. På trods af at Skattestyrelsen fik returneret brevet med forslag vedrørende anmodningen, sender Skattestyrelse så blot en afgørelse efter det oplyste på samme måde som brevet de fik retur. Hvorvidt de har fået flere breve retur ved vi ikke, men kan kun formode at det er tilfældet
6. Skatteyderen har gennemgået al fysisk post der er afleveret på adressen og de pågældende breve er ikke modtaget og da vi heller ikke modtog noget arbejdede vi naturligvis videre med at klargøre alle regnskaberne, og vor medarbejder aftalte med Skattestyrelsens medarbejder som skulle modtage regnskaberne at hun helst vil have alle 4 år på en gang. Derfor sendte vi ikke 2014 ind særskilt eller får indsendelse af alle årene 2014-2017 på en gang
7. Første gang vi bliver opmærksomme på at der skulle have været kommunikation med skatteyderen er ved vor mail korrespondance med sagsbehandler i oktober 2019
8. Efterfølgende argumenter om at der er ikke i anmodningen fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter som kan begrunde en genoptagelse hænger jo ikke sammen med at man skriver et brev og beder om materiale
9. I sig selv er det vanskeligt at se Skattestyrelsens holdning til at forhindre at skatteyderen kommer på fode igen ved at beskatte ham af 900 TDKK som han ikke har tjent. Skal naturligvis ses i sammenhæng med at der er anmodet om genoptagelse i tide.

At der åbenbart er problemer med at aflevere post på adressen kan også ses ved at Skat den 19/3 2019 har sendt et brev i tast selv om en fristforlængelse med indsendelse af selvangivelse for 2017. Grunden hertil er at Skattestyrelsen den 11 /3 2019 har sendt et brev som er kommet retur

Det [B.D] fra Skattestyrelsen som således godt kan finde ud af hvad man gør hvis et brev kommer retur.

”Der er ikke i anmodningen fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter som kan begrunde en genoptagelse”

I det brev som ingen har set før vi modtog en kopi den 5/12 2019 anerkender man at have fået en henvendelse og beder [person1] om at indsende regnskaber for 2014 inden den 11/6 2018, samtidig anfører Skat at der kan gå op til 4 måneder for behandling. Problemet er at hverken [person1] eller vi har nogen sinde set dette brev.

For os at se anerkender man da at der er fremlagt oplysninger som kan begrunde en genoptagelse.

Hvordan kan man så efterfølgende skrive: ”I anmodningen om genoptagelse den 27. april 2018 er det alene oplyst, at der vil blive udarbejdet regnskaber. Der er således ikke indsendt oplysninger, som kan begrunde en ændring af skatteansættelsen”

Hvis dette var tilfældet, hvorfor beder Skattestyrelsen så i det brev af 9. maj 2018 som ingen har modtaget om at få tilsendt regnskabsmateriale. Det var der jo så ingen grund til at pålægge omkostninger til at udarbejde regnskabet hvis Skattestyrelsen allerede her havde den holdning som ovenfor anført.

Vi har givet udtryk for at vi forstår fuldt ud Skats skønsmæssige ansættelse af 2014 ud fra hvad 2013 havde vist.

Den omstændighed at vi nu forklarer at vi er i besiddelse af regnskabsmateriale som vi kan bogføre er da en omstændighed som vel med meget stor sandsynlighed ville give ny viden om den skattepligtige indkomst.

På tidspunktet hvor vi anmoder om genoptagelse har vi ingen ide om resultatet bliver større eller mindre end den skønsmæssige ansættelse, men med meget stor sandsynlighed at det vil afvige fra den skønsmæssige ansættelse.

Det synes jo også at blive anerkendt i brevet af 9. maj 2018.

At vi ikke modtager noget svar undrer os ikke da vi ofte i forskellige sager kan vente i mange måneder på et svar fra Skat og ofte selv må rykke for der sker noget

Efterfølgende udtrykkes det arrogant at en forglemmelse at sende til rådgiver ikke kan betragtes som en myndighedsfejl.

Skattestyrelsen skriver selv:

”At Skattestyrelsen har begået fejl i sagsbehandlingen i den tidligere sag om genoptagelse kan ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Fejlene har ikke haft betydningfor muligheden for at indsende det nødvendige materiale inden for den ordinære frist”.

Man anerkender således at have begået fejl.

Fejlene har jo netop betydet at ingen vidste at der var en frist for 2014 for indsendelse af regnskabsmaterialet. For os at se indrømmer Skattestyrelsen at der er begået fejl. Det kan godt være at det ikke kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse, men fejlen har jo netop medført en forhindring af den ordinære genoptagelse.

Hvis vi havde haft viden om en frist ville vi enten have anmodet om at få den forlænget eller fået indsendt regnskabet for 2014.

Vi medgiver at der naturligvis skal være sanktioner i form at tillæg for ikke at have afleveret selvangivelser og betaling af renter og gebyrer for sen betaling osv.

Det forekommer dog besynderligt at service niveauet skal ligge på et så lavt niveau at når man får et brev retur ikke at reagerer herpå på en eller anden måde, når en skatteyder har henvendt sig og taget initiativ til at få orden i sagerne, eller blot henvender sig til os som rådgivere.

(...)”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev der nedlagt de samme påstande som i klagen. Der blev endvidere oplyst, at repræsentanten havde haft kontakt med en sagsbehandler hos Skattestyrelsen, [person2], forud for indleveringen af regnskabsmateriale for indkomstårene 2014-2017, hvor der blev aftalt en frist for indlevering af regnskabsmaterialet, som repræsentanten i øvrigt havde overholdt. [person2] havde endvidere oplyst telefonisk, at regnskabsmaterialet for indkomstårene 2014-2017 skulle sendes samlet.

Repræsentanten anførte, at det var i forbindelse med kontakten med [person2], at de blev opmærksomme på, at deres sag ville blive behandlet, da de forinden dette tidspunkt ikke havde haft kontakt med andre sagsbehandlere og derfor ikke var vidende om, at de aftalte tidsfrister ikke skulle være gældende.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens §§ 20, stk. 1 og 2, samt 35 a, stk. 3, 3. pkt., (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011) fremgår følgende:

Ӥ 20

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en skattepligtig nævnt i skattekontrollovens § 2 har undladt at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2 og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Stk. 2. Den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.”

Ӥ 35

(...)

Stk. 3 (...) Klagen skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over."

Følgende fremgår af forvaltningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014):

"Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre."

Landsskatteretten finder, at der er sket en væsentlig myndighedsfejl i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af klagerens repræsentants anmodning om ordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014.

Der er henset til, at Skattestyrelsen alene har meddelt forslag til afgørelse og afgørelsen til klageren. Klageren har ladet sig repræsentere af en statsautoriseret revisor, og Skattestyrelsen var derfor i henhold til almindelige forvaltningsretlige principper forpligtet til at korrespondere med denne. Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 13. juni 2018 og afgørelse af 9. juli 2018 skulle således have været meddelt til repræsentanten.

Landsskatteretten finder, at denne væsentlige myndighedsfejl har den konsekvens, at fristen for at klage over Skattestyrelsens afgørelse af 9. juli 2018, hvorved Skattestyrelsen gav afslag på klagerens anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, først begyndte at løbe på tidspunktet for repræsentantens modtagelse af afgørelsen, hvilket ifølge klagerens repræsentant var den 5. december 2019. Der henvises herved til FOB1991.161.

Repræsentanten har den 5. marts 2020 klaget over Skattestyrelsens afgørelse af 10. december 2019. Klageren ønsker med klagen at få genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Henset til, at fristen for at klage over Skattestyrelsens afgørelse af 9. juli 2018, hvorved Skattestyrelsen gav afslag på klagerens anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, som følge af myndighedsfejl blev udskudt til den 5. december 2019, finder Landsskatteretten, at klagerens klage over Skattestyrelsens afgørelse af 10. december 2019 tillige kan anses for en klage over Skattestyrelsens afgørelse af 9. juli 2018. Der er tillige henset til, at klageren med klagen ønsker at få genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2014, og at det for klageren er underordnet, om skatteansættelsen for indkomståret 2014 bliver genoptaget ordinært eller ekstraordinært.

Da repræsentanten har klaget den 5. marts 2020, er klagen over Skattestyrelsens afgørelse af 9. juli 2018 indgivet rettidigt.

Landsskatteretten bemærker herved, at repræsentantens manglende reaktion på Skattestyrelsens anmodning om materiale dateret den 9. maj 2018 ikke kan føre til et andet resultat. Skattestyrelsen har således ikke været i kontakt med repræsentanten fra tidspunktet for materialeindkaldelsen den 9. maj 2018 til tidspunktet for repræsentantens anmodning om genoptagelse for indkomståret 2015 den 29. april 2019, hvormed repræsentanten med rette må antages at have været uvidende om overskridelsen af fristen for materialeindsendelsen og konsekvenserne heraf.

Landsskatteretten foretager herefter en realitetsbehandling af Skattestyrelsens afgørelse af 9. juli 2018.

Det er rettens opfattelse, at afgørelsen af 9. juli 2018 lider af konkrete væsentlige formalitetsmangler, idet der ikke er foretaget tilstrækkelig partshøring, forinden Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen. Retten har lagt vægt på, at forslaget til afgørelse af 13. juni 2018 alene blev fremsendt til klageren og ikke dennes partsrepræsentant, herunder at agterskrivelsen fremsendt til klageren kom retur til Skattestyrelsen.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 20 må der ikke træffes afgørelse, før klageren eller dennes repræsentant er blevet underrettet om den påtænkte afgørelse og givet mulighed for at komme med en udtalelse.

Landsskatteretten finder, at såfremt agterskrivelsen var blevet fremsendt til klagerens repræsentant, ville denne have fremsendt relevant materiale til sagen, således at der er en formodning for, at Skattestyrelsen for indkomståret 2014 ville have truffet en anden afgørelse. Retten bemærker herved, at det af genoptagelsesanmodningen af 27. april 2018 fremgår, at repræsentanten oplyste at være i besiddelse af regnskabsmateriale for indkomståret 2014.

Retten har ved afgørelsen endvidere lagt vægt på, at Skattestyrelsen i afgørelsen af 10. december 2019 har truffet afgørelse for indkomstårene 2015-2017, hvor det af repræsentanten indsendte regnskabsmateriale blev lagt til grund for en ændring af skatteansættelserne.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse af 9. juli 2018 er ugyldig.

Idet klagerens repræsentant ifølge det oplyste indsendte det nødvendige regnskabsmateriale for indkomståret 2014 til Skattestyrelsen den 11. juni 2019, hvormed betingelserne for ordinær genoptagelse anses for opfyldt, pålægger Landsskatteretten Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 på baggrund af anmodning herom fra klagerens repræsentant, som blev fremsendt den 27. april 2018.

Som en konsekvens af ovenstående annullerer Landsskatteretten endvidere Skattestyrelsens afgørelse af 10. december 2019 for så vidt angår indkomståret 2014.