Kendelse af 14-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2021

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2010.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 28. maj 2014 traf SKAT afgørelse om at ændre selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011. Ved afgørelsen fandt SKAT bl.a., at selskabet havde erhvervet endelig ret til betaling for en faktura udstedt til [person1] på 273.438 kr. inkl. moms i indkomståret 2010. Selskabet havde alene medregnet 96.250 kr. i selskabets omsætning.

Den 28. august 2014 klagede selskabet over SKATs afgørelse af 28. maj 2014 til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 13. juli 2018 efteropkrævet den tidligere udbetalte omkostningsgodtgørelse på 96.250 kr. Selskabet har påklaget afgørelsen til Skatteankestyrelsen, der endnu ikke har behandlet sagen.

Selskabet har den 7. august 2018 anmodet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, da der ønskes fradrag for den efteropkrævede omkostningsgodtgørelse. Selskabet har den 29. marts 2019 præciseret anmodningen om genoptagelse.

Landsskatteretten traf den 31. maj 2021 afgørelse vedrørende selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse af 28. maj 2014 om, at selskabet havde erhvervet endelig ret til fakturakravet vedrørende [person1]. Endvidere fandt Landsskatteretten, at fakturaen skulle indgå i selskabets omsætning i indkomståret 2010.

Skattestyrelsen s afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet at genoptage selskabets skatteansættelse for indkomståret 2010.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”Da genoptagelsesanmodningen vedrører spørgsmålet om beskatningen af fakturaen til [person1], som er en del af klagesagen i Landsskatteretten, kan Skattestyrelsen ikke behandle genoptagelsessagen, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af selskabet nedlagt påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Til støtte herfor har repræsentanten gjort følgende gældende:

” Fakta og problemstilling [virksomhed1] S.M.B.A.

Skattestyrelsen har anmodet om, at [virksomhed1] S.M.B.A. tilbagebetaler omkostningsgodtgørelsen i følgende sager.

[virksomhed1] S.M.B.A.

Anbringender:

Omkring indtægtsførelsen af honorarer for revisorer m.v. skrives således i ligningsvejledningen

”Honorarer skal føres til indtægt, når udøveren af det liberale erhverv har erhvervet endelig ret til beløbet, hvilket er tilfældet, når en sag er moden til at afregne, dvs. gjort færdig og honorarkravet ikke er bestridt af klienten. Derfor er det faktiske faktureringstidspunkt ikke afgørende. Se UfR 2001,1226 HRD”

Skatterådgivere skal således foretage indtægtsførelsen, når arbejdet er regningsmodent, hvilket er det tidspunkt, hvor klienten bliver retlig forpligtiget til at betale for det påførte arbejde – og dermed hæfter for betalingen.

Skattestyrelsen har i ovennævnte sager gjort gældende, at klienterne ikke har være retlig forpligtiget til at betale ovennævnte faktura.

Det får to konsekvenser. For det første, at indkomsten skal nedsættes med de indtægtsførte fakturaer. For det andet, at omkostningsgodtgørelsen skal tilbagebetales.

Derfor ønskes genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1 for de indkomstår, der bliver berørt.”

Skattestyrelsens udtalelse på baggrund af Skatteankestyrelsens kontorindstilling

Af Skattestyrelsens udtalelse af 23. juli 2021 fremgår bl.a.:

”Klagesagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen har haft kompetence til at genoptage Klagers skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011.

Ansættelserne blev påklaget den 28. august 2014 efter der var truffet afgørelse i 1. instans og således var under klagebehandling hos en højere instans.

De påklagede spørgsmål omhandler retserhvervelsestidspunktet herunder beskatningstidspunktet vedrørende af Klager udstedte fakturaer.

Formelt

De ordinære frister at genoptage en skatteansættelse findes i skatteforvaltningslovens § 26, og tilsvarende findes regelsæt og frister for ekstraordinære genoptagelser i skatteforvaltningslovens § 27.

Skattestyrelsen mener dog ikke, at bestemmelserne giver Skattestyrelsen for at imødekomme Klagers anmodning om genoptagelse af ansættelserne, idet der er tale om en genoptagelse af de spørgsmål, der er påklaget.

Der skal derfor træffes afgørelse af de påklagede spørgsmål af en højere instans.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når der er påklaget til en højere instans end den instans i Skattestyrelsen, der har foretaget realitetsbehandlingen i sagen, så er Skattestyrelsen afskåret fra at genoptage en ansættelse, der omhandler de påklagede spørgsmål.

Vi mener, at ordlyden i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2 beskriver forholdet og indeholder en afgrænsning for Skattestyrelsens kompetence. Vi henviser så- ledes til forannævnte hjemmel, idet der i klagesagen er tilsvarende faktiske forhold som beskrevet i § 14.

Vi henviser til Juridisk vejledning afsnit A.A.1.11., der beskriver praksis for området, fremgår følgende:

Uddrag:

Skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 2.

Udover at Skatteforvaltningen ikke kan ændre nævnenes afgørelser, kan Skatteforvaltningen heller ikke udstede direktiver for nævnenes arbejde. Skatteforvaltningen kan tilkendegive sin mening overfor nævnene efter anmodning eller af egen drift.

Når en klagesag er påbegyndt, er Skatteforvaltningen afskåret fra af egen drift at ændre de spørgsmål, der er under behandling hos klagemyndigheden.

Folketingets Ombudsmand har som led i en egendriftsundersøgelse af klagesager i Landsskatteretten udtalt sig om Skatteforvaltningens kompetence i verserende klagesager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse af klagemyndigheden.

Det er Ombudsmandens opfattelse, at der ikke er grundlag for at slutte modsætningsvis fra SFL § 14, således at Skatteforvaltningen skulle have kompetence til at foretage ændringer vedrørende påklagede spørgsmål, når blot klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse om spørgsmålet. Baggrunden herfor er, at det er Ombudsmandens opfattelse, at hvis der i loven er tillagt borgerne en ret til at klage, og borgerne udnytter denne ulighed, har borgerne normalt krav på klageinstansens stillingtagen til klagen.

Skattestyrelsen fastholder sagen og mener, at det er korrekt, at anmodningen om genoptagelse ikke er imødekommet.”

Af repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontorindstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil fremgår bl.a.:

”Sagen omhandler indtægtsførelse af faktura i forbindelse med førelse af skattesager, hvor der gives statstilskud (omkostningsgodtgørelse) til fakturaerne på mellem 50 % og 100 % af fakturabeløbet.

Både for [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] var aftalen med klienten den, at hvis SKAT fandt fakturaen urimelig høj (overfakturering), skulle fakturaen nedsættes til det beløb SKAT fandt rimeligt.

Spørgsmålet har herefter været om [virksomhed2] og [virksomhed1] skulle indtægtsføre fakturaen fuldt – og hvis SKAT efterfølgende underkendte fakturaen – anmode om genoptagelse.

Alternativt kunne [virksomhed2] og [virksomhed1] udskyde indtægtsførelsen indtil SKATs rimelighedsvurdering forelå – og fakturabeløbet dermed kunne opgøres endeligt.

Den stiltiende praksis hos Skattestyrelsen har været, at hvis der er mere end 50 % sandsynlighed for, at SKAT regulerer fakturaen, kan skatteyderen udskyde indtægtsførelsen indtil SKAT rimelighedsvurdering forligger.

I Landsskatterettens kendelse af 8. oktober 2019 13-0247631 – der vedrører samme problematik for [virksomhed2] (år 2009) skriver Landsskatteretten:

”Den omstændighed, at SKAT i tidligere tilfælde har ændret størrelsen af selskabets honorar, da SKAT ikke har anset det fakturerede honorarkrav for rimeligt, kan ikke i sig selv anses som tilstrækkeligt til at udskyde beskatningstidspunktet, idet kravene stadig var beregnelige og erhvervelsen uomtvistelig.

Selskabet skulle i stedet have anmodet SKAT om genoptagelse af de pågældende indkomstår, hvor SKAT ændrede det fakturerede honorarkrav, og selskabet derfor udstedte kreditnotaer til klienterne.”

Landsskatteretten skriver, at på det tidspunkt, hvor SKAT regulerer fakturaen, kan skatteyderen få genoptagelse.

Siden oktober 2019 har Skattestyrelsen vidst, at betingelserne for genoptagelse har været til stede.

Det er evident, at [virksomhed2] og [virksomhed1] skal foretage indtægtsførelsen, når fakturaen er regningsmodent, hvilket vil sige, når klienterne bliver retligt forpligtiget til at betale fakturaen.

I denne sag prøver Skattestyrelsen at ride på to heste. I relation til lov om omkostningsgodtgørelse påstår man, at klienterne aldrig har været retlig forpligtiget til at betale disse faktura - hvorfor [virksomhed2] og [virksomhed1] ikke kan få omkostningsgodtgørelse.

Men i relation til statsskatteloven påstår Skattestyrelsen det modsatte. Nemlig, at klienterne har været retlig forpligtiget til at betale fakturaen, hvorfor fakturaerne skal indføres fuldt ud.

Skattestyrelsen kan selvfølgelig ikke ride på to heste.”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne for den ordinære skatteansættelse, kan en ansættelse af indkomstskatten foretages eller ændres, såfremt der indtræder en ændring i det privat- eller offentligretlige grundlag for ansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, kan Told- og skatteforvaltningen ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen, jf. dog § 27, stk. 3, og § 32, stk. 3, og § 32 a, stk. 3.

Folketingets Ombudsmand har udtalt sig om skatteforvaltningens kompetence i verserende klagesager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse af klagemyndigheden, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Af udtalelsen fremgår blandt andet, at det er Ombudsmandens opfattelse, at der ikke er grundlag for at slutte modsætningsvis fra bestemmelsen, det vil sige at skatteforvaltningen uanset ordlyden ikke har kompetence til at foretage ændringer vedrørende påklagede spørgsmål, når blot klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse om spørgsmålet. Der kan henvises til FOB.2007, s. 540-550.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2010. Der er henset til, at selskabet den 28. august 2014 påklagede SKATs afgørelse for indkomstårene 2010 og 2011, der blandt andet vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt selskabet havde erhvervet endelig ret til betaling for fakturakravet udstedt til [person1] i indkomståret 2010.

Selskabets genoptagelsesanmodning vedrørte således et spørgsmål, der var en del af den verserende klagesag hos Skatteankestyrelsen, hvorfor Skattestyrelsen ikke havde kompetence til at behandle genoptagelsessagen, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Dette ændres ikke af, at Landsskatteretten efterfølgende har truffet afgørelse i klagesagen den 31. maj 2021.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.