Kendelse af 23-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 16-11-2022
Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2015.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Klageren, der fra 1992 var ejer af hele ejendommen [adresse1] i [by1], solgte halvdelen af denne i januar 2015.
Efter salget selvangav klageren en ejendomsavance på 7.060.886 kr. Ejendomsavancen blev beregnet på følgende måde, jf. note 10 i årsrapporten for klagerens enkeltmandsvirksomhed:
”10 Ejendomsavance ved salg
af [adresse1]
Salgssum 9.600.000
Kontant afståelsessum 9.600.000
Sagsomkostninger, estimeret -50.000
REGULERET AFSTÅELSESSUM 9.550.000
Kontant 2.298.661
Kontant anskaffelsessum 2.298.661
KONTANT ANSKAFFELSESSUM 2.298.661
Pristalsregulering; (1992: 3,5 %) 80.543
Tillæg efter §5, stk. 1 – 10.000 kr. pr. år 110.000
TILLÆG I ALT 190.453
REGULERET ANSKAFFELSESSUM 2.489.114
EJENDOMSAVANCE TIL BESKATNING 7.060.886”
Den 2. januar 2017 klagede klageren til SKAT over sin årsopgørelse for 2015, fordi hun ønskede at fradrage yderligere udgifter ved opgørelsen af ejendomsavancen. SKAT anmodede i den forbindelse klageren om materiale, der kunne oplyse om opgørelsen af avancen ved salget af [adresse1]. Foruden et følgebrev sendte klageren derefter følgende:
• | bekræftelse af aftale med [finans1] |
• | årsoversigt fra [finans1] |
• | transaktionslister |
• | følgebrev fra SKAT med oversigt over pålignet skat m.v. |
• | opgørelse fra klageren |
• | betalingspåmindelse fra Advokaterne [virksomhed1] A/S |
• | samlet oversigt over indbetalinger og omkostninger |
• | beregning af advokatudgifter |
• | årsrapport for Ejendommen [adresse1] v/[person1]. |
SKAT meddelte klageren afslag på genoptagelse den 5. april 2017 med henvisning til, at de anførte udgifter ansås for at vedrøre indkomståret 2014. Det fremgik af SKATs afgørelse, at SKAT ville genoptage klagerens skatteansættelse for 2015, hvis klageren inden 1. maj 2019 fremsendte en ny ejendomsavanceopgørelse, der kunne sandsynliggøre, at skatteansættelsen var forkert.
Klageren anmodede efterfølgende Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2015 den 8. oktober 2019. Klageren anførte hertil følgende:
”...
Det drejer sig om opgørelse ved salg af min udlejningsejendom
[adresse1], [by1]
JEG VAR EJER AF HELE EJENDOMMEN MEN SOLGTE HALVDELEN
AF EJENDOMMEN JANUAR 2015
EJENDOMSAVANCEN BLEV BEREGNET TIL 7.OOO.OOOkr
DESUDEN
Udgifter på ejendommen
UDBETALING
2.OOO.000KR
UDGIFTER TIL ADVOKAT I 2015 I.O51.205,OOKR.
FORUDEN DETTE BELØB BETALTE JEG 30.6.16 1.500.OOO kr
TIL SKAT.
MIN INDTÆGT GIK NED TIL 26.500KR FOR ERHVERSDELEN
OG 1500KR FOR HUSLEJE BEBOELSE. SAMTIDIG MED VAR DER DE NÆSTE ÅR YDERLIGE
REGNINGER FOR RETSAGER FOR [adresse1].
120.OOOKR
46043,31KR
20.000KR
232.OOOKRKR
50.OOOKR
UDGIFTER TIL ADVOKAT I FORBINDELSE MED KØBERET
AF HALVPART AF MIN EJENDOM
5OOO0KR
300.OOOKR
JEG VIL SENDE ALLE PAPIRER OGSÅ KONTOUDTOG AF
AF HUSLEJE, HVOR DER OGSÅ MANGLEDE INDBETALINGER JEG ER I BESIDDELSE AF ALLE
KONTI
UDTOG FRA [finans2] OG [finans1]
...”
I forbindelse med klagen over afslag på genoptagelse (den påklagede afgørelse) har klageren fremlagt en oversigt over indbetalinger og omkostninger, en indehavererklæring, en kassekvittering fra [finans1], et kontoudtog og årsopgørelsen for 2016.
Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2015.
SkattestyreIsen har begrundet afgørelsen således:
”...
4. Skattestyrelsens begrundelse
Fristen for genoptagelse for indkomståret 2015 udløb 1. maj 2019. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.
Skattestyrelsen kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at der er særlige omstændigheder.
Vi mener, at der ikke er grundlag for at genoptage din skatteansættelse, da det forhold at du oplyser at der er glemte fradrag i forbindelse med ejendomsavancen i 2015, ikke er en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kan overskrides. Det er vores opfattelse, at 6-månedersfristen, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overskredet da du den 5. april 2017 fik en afgørelse, hvor der blev oplyst at du skulle fremsende en ny ejendomsavanceopgørelse, der kunne sandsynliggøre, at der skulle ske en ændring af indkomsten for 2015, inden fristen den 1. maj 2019. Skattestyrelsen har ikke modtaget en ny opgørelse over avancen og din anmodning er indkommet efter 1. maj 2019.
Du har ikke begrundet overskridelsen af fristen. Vi mener ikke ud fra din anmodning, at der er forhold eller særlige omstændigheder der gør, at der kan ses bort fra fristoverskridelsen. Skattestyrelsen mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2.
...”
Klageren har nedlagt påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af hendes skatteansættelse for indkomståret 2015.
Klageren har hertil anført:
”...
Undertegnede
[person1] [cpr.nr.]
[adresse2], [by2]
Henvender mig til Skatteankestyrelsen for at klage over min gældsinddrivelse fra SKAT
Ifølge brev af 6. dec 2019 fra Skattestyrelsen journalnr. [cpr.nr.]
Sag id [sag1] er afvist men begrundelse er at jeg har haft blodprop i hjerne og brev fra gælds indrivelsen skylder jeg gæld til SKAT
Beløb 3.263.639,09 i 2019
Min årsopgørelse fra 2016 skylder jeg 2.011.716 kr
Jeg forstår ikke hvorledes jeg kan stige fra 2.011.716, kr.til 3.263.639,- på 1 år
Jeg har i 2015 indbetalt 400.000,- kr.kr. 27.10.2015 til SKAT fra [finans1]
I 2016 indbetalt 1.500.000 kr. 30.06.16
Disse beløb er ikke modregnet
Fra [finans1]
Reg nr. [...]
Kontonr. [...44]
Jeg forklarer det således se bilag vedlagt m. A, B, C, D, E
Jeg forstår ikke at der ikke er blevet afstemt med indrivelse fra Gældsstyrelsen og indbetaling samt overskydende SKAT, der er modregnet
Jeg er under virksomhedsordningen medsendt indehaver erklæring
Desuden medsender jeg brev fra Gældsstyrelsen se det
Jeg har i 2013 haft i blodprop i hjernen samt en i hjertet på 2014
Jeg lider af en hjertesygdom, pga. narkose flerer gange om året er det vanskeligt for mig, derfor er jeg fri for e-boks og får breve i stedet
Jeg vedlægger ikke udskrift fra hospital.
Jeg ønsker at Skatteankestyrelsen modtager min klage og vil komme mine argumenter i betragtning
...”
Klageren har endvidere fremsendt yderligere materiale i forbindelse med behandlingen af klagen:
• | Dom om lavværgemål fra 1994. |
• | Udskrift af patientjournaler. |
• | Dokumenter fra realkreditselskaber vedrørende lån i ejendomme. |
Klageren har hertil blandt andet forklaret, at hun var under lavværgemål fra den 6. maj 1994 til januar 2008 på grund af maniodepressivt syndrom samt at hun lider af en hjertesygdom og derfor får stødt hjertet 5-6 gange om året.
Indledningsvis bemærkes det, at klageren i forbindelse med klagen kun har fremsendt Skattestyrelsens afgørelse af 6. december 2019 om afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2015. Nærværende sag vedrører derfor kun denne afgørelse.
En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Klageren har anmodet om genoptagelse af sin skatteansættelse for 2015 den 8. oktober 2019. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb den 1. maj 2019 og er således ikke overholdt.
Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der dog ske ændring af skatteansættelsen, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.
Det er klageren, der skal dokumentere, at betingelserne er opfyldt.
Klageren opfylder ingen af de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.
Klageren vil herefter alene kunne få ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for 2015, hvis der foreligger særlige omstændigheder omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og tidsfristen på 6 måneder desuden er overholdt, jf. § 27, stk. 2.
Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, (L 175, fremsat den 12. marts 2003) fremgår, at bestemmelsen er tænkt anvendt, hvis der er begået en ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne, eller hvis der i øvrigt er begået en fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, der efter en konkret vurdering anses for urimelig at opretholde. Bestemmelsen tænkes derudover anvendt, hvor en urigtig skatteansættelse skyldes andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige for eksempel har glemt et fradrag.
Sygdom kan i konkrete tilfælde anses som særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 24. maj 2006 offentliggjort i SKM2006.467.LSR. Et sygdomsforløb er imidlertid i sig selv ikke en særlig omstændighed, hvis det ikke kan anses for godtgjort, at den skattepligtige i hele perioden har været forhindret i at anmode om genoptagelse. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 27. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.242.VLR.
I den selvangivne ejendomsavance på 7.060.886 kr. var de estimerede salgsomkostninger trukket fra salgssummen, og den pristalsregulerede anskaffelsessum inkluderede tillæg jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 5. Dette fremgår af årsrapporten for klagerens enkeltmandsvirksomhed.
I klagerens genoptagelsesanmodning fra oktober 2019 er nævnt en række yderligere udgifter med angivelig forbindelse til salget af [adresse1]. Genoptagelsesanmodningen må herefter anses for fremsat, fordi klageren ønsker fradrag for flere udgifter end oprindeligt selvangivet.
Landsskatteretten finder på den baggrund, at der er tale om glemte fradrag, der ikke giver grundlag for ekstraordinær genoptagelse.
Til det oplyste om klagerens helbred og sygdomshistorik bemærker retten, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at de omhandlede forhold har forhindret klageren i at anmode om genoptagelse i den relevante periode.
Landsskatteretten finder herefter ikke, at der foreligger sådanne omstændigheder, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse kan imødekommes efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. punktum fremgår, at en genoptagelsesanmodning i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, skal fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Klageren klagede over sin årsopgørelse for 2015 den 2. januar 2017. Det fremgår af klagen, at klageren ønskede fradrag for en række udgifter i den selvangivne ejendomsavance fra salget af [adresse1]. Klageren må derfor senest på dette tidspunkt anses for at være kommet til kundskab om, at hun ikke havde fået medregnet de ønskede udgifter ved opgørelsen af avancen.
Fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., ses således heller ikke at være overholdt.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.