Kendelse af 22-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-11-2020

Faktiske oplysninger

Klageren driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter virksomhed A, med CVR-nr. [...1]. Virksomhed A blev startet den 1. maj 2007. Virksomhed A er registreret under branchekoden 451120 ”Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser”. I den omhandlede periode har virksomheden desuden været registreret under bibranchen 561020 ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”.

Klageren har i samme periode drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], virksomhed B, med CVR-nr. [...2]. Virksomhed B blev startet den 3. maj 2016 og er ophørt den 31. december 2017. Ingen af de ønskede fradrag udspringer fra virksomhed B.

Virksomhed A har for indkomståret 2017 fremlagt årsregnskab, kontospecifikationer og bankkontoudtog.

Af årsregnskabet fremgår, at virksomhed A i indkomståret 2017 har haft en omsætning på 2.696.643 kr. og et vareforbrug på 2.120.436 kr.

Driftsudgifter betalt kontant

Klageren har for virksomhed A i indkomståret 2017 fratrukket nedenstående driftsudgifter på 173.000 kr. ekskl. moms:

Som dokumentation for afholdte udgifter er fremlagt fakturaer og kvitteringsskrivelser fra [virksomhed5] ApS. Af de fremlagte fakturaer og kvitteringsskrivelser fremgår, at beløbene er betalt kontant.

I tilknytning til kvitteringsskrivelserne fra [virksomhed5] ApS er fremlagt en skrivelse af 4. oktober 2019 stilet til virksomhed A, hvoraf det fremgår, at [virksomhed5] ApS har modtaget kontante indbetalinger fra virksomhed A og kvitteret for disse.

En af de fremlagte fakturaer er fakturanr. 8502087 på 55.000 kr. fra [virksomhed6] for køb af Chevrolet Cruze. På fakturaen fremgår, at bilen sælges efter de særlige regler for brugtmoms. Endvidere fremgår, at køberen ikke kan foretage fradrag for købsmoms.

Udgifter til køb af bil af mærket Suzuki Celerio

Klageren har for virksomhed A i indkomståret 2017 fratrukket udgifter til køb af bilen Suzuki Celerio med 94.000 kr.

Bilen er købt af [person1]. Det fremgår af bogføringskonto 14438 ”Celerio [...3]”, at klageren har bogført købet af bilen den 13. oktober 2017. Beløbet for købet af bilen er modposteret på bogføringskonto 21250 ”Privat lån” samme dato.

Som dokumentation for købet af bilen er fremlagt en erklæring udarbejdet og underskrevet af [person1] dateret den 22. oktober 2019. Af den fremlagte erklæring fra [person1] fremgår, at virksomhed A ved udgangen af 2017 skyldte [person1] 104.377 kr.

Repræsentanten har i forbindelse med sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremlagt købsaftale af 13. oktober 2017 indgået mellem sælger [person1] og køber [virksomhed1] om bilen Suzuki Celerio 1,0 aut. med stelnummer [...3]. Bilen er solgt for 94.000 kr. Den fremlagte købsaftale indeholder ingen fakturanummer eller øvrige oplysninger om, hvornår eller hvordan købesummen skal betales.

Klageren har den 13. oktober 2017 videresolgt bilen til [virksomhed7] A/S for 94.000 kr. Klageren har herved fremlagt faktura med fakturanr. 20280. Det fremgår af fakturaen, at beløbet pålydende 94.000 kr. udbetales.

Af bogføringskonto 21250 ”Privat lån” fremgår, at saldoen pr. 1. januar 2017 har udgjort 257.500 kr. og pr. 31. december 2017 udgør 290.500 kr. Klageren har over for Skattestyrelsen forklaret, at de private lån pr. 31. december 2017 fordeler sig til et lån på 25.000 euro til [person2] i Tyrkiet, svarende til 186.123 kr., og 104.377 kr. til [person1].

Bilag 772, 1166 og 1197 nævnt oven for under punktet driftsudgifter betalt kontant er bl.a. også omfattet af bogføringskonto 21250 ”Privat lån”.

Udgifter til køb og salg af to biler af mærket Skoda Fabia

Klageren har for virksomhed A i indkomståret 2017 fratrukket udgifter til køb af Skoda Fabia 1,4, 16V 75 Ambiente Combi årgang 2005, herefter benævnt Skoda 1, med stelnr. [...1] med 11.000 kr. Bilen har på købstidspunktet kørt 177.000 km.

Som dokumentation for købet af Skoda 1 er fremlagt en faktura med fakturanr. 8502203 fra [virksomhed3] af 28. juni 2017.

Der er endvidere fremlagt slutseddel af 18. juni 2017 vedrørende salg af Skoda Fabia HB årgang 2004, herefter benævnt Skoda 2, med stelnr. [...2]. Bilen har kørt 219.000 km på salgstidspunktet. Bilen er solgt til en værdi af 22.000 kr. inkl. moms.

Af en fremlagt oversigt over solgte biler for 2017 fremgår, at virksomheden den 18. juni 2017 har solgt bilen af mærket Skoda Fabia med stelnummer [...1] til en salgspris på 18.900 kr., hvoraf avancen har udgjort 7.900 kr. og brugtmoms 1.580 kr.

Skattestyrelsen har bedt om dokumentation for salg af Skoda 1 og køb af Skoda 2. Klageren har ikke fremlagt dokumentation herfor, men udelukkende oplyst, at der ikke findes køb af Skoda 2, og at dokumentation for Skoda 1 findes i det til Skattestyrelsen afleverede materiale.

Der er ikke bogført salg af den Skoda 1, som er købt af [virksomhed3] den 28. juni 2017 og bogført på bogføringskonto 14402 ”Skoda F [...1]”.

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen indhentet oplysninger fra [virksomhed8]. Sagsbehandleren har udsøgt på biler af mærket Skoda Fabia med sammenlignelige kriterier med hensyn til årgang og antal kørte kilometer. Oplysningerne er efterfølgende fremsendt til klagerens repræsentant til orientering med mulighed for at fremkomme med bemærkninger.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for kontantbetalte driftsudgifter på i alt 277.400 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Beskrivelse af virksomheden

Virksomhedens se-/cvr-nr. er [...1].

Virksomhedens navn er [virksomhed1] v/[person3].

Virksomheden består i detailhandel med personbiler m.v.

Virksomhedens se-/cvr-nr. er [...2].

Virksomhedens navn er [virksomhed9].

Virksomheden består i drift af pizzeria. Den er ophørt pr. 31. december 2017.

Sagsfremstilling og begrundelse

(...)

Du har i regnskabet for [virksomhed1] fratrukket diverse udgifter, som har en købspris på over 10.000 kr. og som er betalt kontant.

Udgifterne kan specificeres således:

Vi afventer bemærkninger ved uenighed.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. (dagældende) inklusive moms. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som en samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden for samme kalenderår. Der henvises til ligningslovens § 8 Y, stk. 1.

Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal foretages senest i forbindelse med virksomhedens selvangivelsesfrist for det indkomstår, hvori købet er foretaget. Der henvises til ligningslovens § 8 Y, stk. 3.

I SKM2018.278 fandt Landsskatteretten, at SKAT med rette havde nægtet fradrag for udgifter i forbindelse med klagerens virksomhed, idet fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser er betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betaler og betalingsmodtager.

En registreret aftager, der modtager varer eller ydelser fra en virksomhed her i landet, hvor betaling ikke sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, hæfter solidarisk for betaling af afgiften, såfremt betalingsmodtageren har unddraget afgiften af leverancen, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. (dagældende) inklusive afgift. Der henvises til momslovens § 46, stk. 12.

Fradrag for driftsudgifter er betinget af, at betalingen sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betaler og betalingsmodtager.

Da diverse driftsudgifter til et samlet beløb af 173.000 kr. er betalt kontant, og da forholdet ikke er indberettet til told- og skatteforvaltningen, kan udgifterne ikke trækkes fra. Der henvises til ligningslovens § 8 Y, stk. 1 og SKM2018.278.LSR.

Du gøres opmærksom på, at du hæfter solidarisk for betaling af afgiften på 29.500 kr., såfremt betalingsmodtageren har unddraget afgiften af leverancen. Se momslovens § 46, stk. 12.

Du har i regnskabet for [virksomhed1] fratrukket 94.000 kr. vedrørende køb af Celerio hos [person1]. Købet er bogført på konto 14438 (Celerio [...3]) og modposteret på konto 21250 (privat lån).

Du har den 13. oktober 2017 videresolgt bilen til [virksomhed7] A/S for 94.000 kr. På bilaget er det anført, at købesummen udbetales.

Skatteforvaltningen har bedt om dokumentation for køb af bilen samt dokumentation for elektronisk betaling af købesummen.

Du har ikke sendt dokumentation for købet og betalingen, men udelukkende oplyst, at beløbet d.d. skyldes til [person1].

De private lån udgør pr. 31. december 2017 i alt 290.500 kr. Du har oplyst, at de private lån fordeler sig mellem et lån på 25.000 euro (186.123 kr.) til [person2] i Tyrkiet og resten 104.377 kr. til leverandør [person1].

Du har sendt en erklæring udarbejdet af [person1]. I erklæringen bekræfter [person1], at du skylder ham 104.377 kr. pr. 31. december 2017.

Udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan trækkes fra efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Du har ikke sendt dokumentation for køb af Celerio, og det kan således ikke kontrolleres, om udgifterne er trukket fra efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for købesummen på 94.000 kr.

At du har sendt en erklæring, hvori [person1] bekræfter, at du skylder ham 104.377 kr. pr. 31. december 2017, ændrer ikke sagens afgørelse, idet du ikke har sendt dokumentation for køb af bilen.

Du har sendt en faktura, der viser, at du den 28. juni 2017 har købt en Skoda Fabia med stelnr. [...1] hos [virksomhed3] for 11.000 kr. Bilen er en 1,4 combi årgang 2005, som har kørt 177.000 km.

Du har endvidere sendt en slutseddel, der viser, at du har solgt en Skoda Fabia med stelnr. [...2] for 18.900 kr. ekskl. leveringsomkostninger den 18. juni 2017. Bilen er fejlagtig registreret på konto 14402 som salg af bil med stelnr. [...1]. Bilen er en Type HB, årgang 2004, som har kørt 219.000 km.

Skatteforvaltningen har bedt om dokumentation for køb af Skoda Fabia med stelnr. [...2] og dokumentation for salg af Skoda Fabia med stelnr. [...1].

Du har ikke sendt dokumentationen, men udelukkende oplyst, at der ikke findes køb af bil med stelnr. [...2], og at dokumentation for salg af bil med stelnr. [...1] findes i det afleverede materiale.

Der ses ikke at være bogført et salg af den Skoda Fabia med stelnr. [...1], som er købt hos [virksomhed3] den 28. juni 2017 og bogført på konto 14402.

Du er ikke kommet med bemærkninger til punktet.

Indtægter ved selvstændig virksomhed er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag efter momslovens § 4.

Ved levering af brugte personmotorkøretøjer kan virksomheden foretage et fradrag i det beregnede afgiftsbeløb. Fradraget beregnes som merværdiafgiftssatsen ganget med en brøk, der i tælleren har virksomhedens købspris for køretøjet og i nævneren har 100 med tillæg af merværdiafgiftssatsen. Der henvises til momslovens § 71.

Udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan trækkes fra efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. (dagældende) inklusive moms. Der henvises til ligningslovens § 8 Y, stk. 1.

Såfremt regnskabsgrundlaget ikke kan lægges til grund for en nøjagtig indkomstopgørelse, er der efter skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3 (dagældende) grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Kan afgiften ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Du har ikke sendt dokumentation for køb af Skoda Fabia med stelnr. [...2] og salg af Skoda Fabia med stelnr. [...1]. Da avancen på de to biler således ikke kan opgøres på det foreliggende grundlag, foretages der et skøn. Der henvises til skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3 (dagældende).

Fortjeneste ved salg af Skoda Fabia med stelnr. [...2] skønnes at udgøre 18.900 kr. Ved skønnet er der henset til, at bilen anses at være anskaffe for en værdi over 10.000 kr., og at købesummen ikke ses at være betalt elektronisk. Der kan således ikke efter ligningslovens § 8 Y, stk. 1 godkendes fradrag for købesummen.

Endvidere skønnes fortjeneste ved salg af Skoda Fabia med stelnr. [...1] at udgøre 2.000 kr. Ved skønnet er der henset til, at bilen er købt for 11.000 kr. og at bilen, under hensyn til bilens alder og kørte km, skønnes at være solgt for 13.000 km.

Da fortjenesten skønnes at udgøre i alt 20.900 kr. (18.900 kr. + 2.000 kr.), og du har medregnet en fortjeneste på 7.900 kr., har du medregnet 13.000 kr. for lidt. Beløbet er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Moms af fortjeneste ved salg af bilerne skønnes at udgøre 4.180 kr. (20 % af 20.900 kr.). Der henvises til momslovens § 4 og § 71 samt opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Da salgsmomsen skønnes at udgøre 4.180 kr. og du har medregnet 1.580 kr., har du medregnet 2.600 kr. for lidt i salgsmoms.

Skattestyrelsen kan godkende, at der fratrækkes yderligere 2.600 kr. i skatteregnskabet. Beløbet kan trækkes fra efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(..)”

I forbindelse med klagesagsbehandlingen er Skattestyrelsen den 18. marts 2020 fremkommet med følgende udtalelse:

”(...)

Driftsudgifter betalt kontant

I klageskrivelsen anføres det, at den skattemæssige forhøjelse skal nedsættes med købsmoms på 11.000 kr. vedrørende køb af Chevrolet.

Det kan hertil anføres, at bilen, ifølge faktura nr. 8502087 fra [virksomhed6], er købt efter de særlige regler for brugtmoms. Da bilen således er købt uden moms, skal forhøjelsen ikke nedsættes med købsmoms på 11.000 kr. Der henvises til momslovens § 71.

Klager mener, der skal godkendes fradrag for kontant betalte udgifter på over 10.000 kr. under hensyn til, at [virksomhed5] ApS, [virksomhed4] A/S og [virksomhed3] A/S skriftligt har kvitteret for modtagelsen af de kontante betalinger. Det kan hertil nævnes, at det fremgår direkte af ordlyden i ligningslovens § 8Y, at fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser er betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. (dagældende) inklusive moms.

Det fremgår ligeledes af lovforslaget (LFF 2012-04-25 nr. 170) til ligningslovens § 8Y, under punkt 3.4.2.2, at:

”Ved forslaget afskæres virksomheder fra at foretage fradrag efter skattereglerne, når køb af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt. Efter momsreglerne foreslås en solidarisk hæftelse, når erhvervelse af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt.

Forslaget betyder, at en virksomhed, der betaler leverandøren med kontanter, nægtes fradrag efter skattereglerne, når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms.”

Klager anfører også, at det forekommer ejendommeligt, at klager står i en situation, hvor fakturaernes/omkostningernes rigtighed på den ene side bestrides, og Skattestyrelsen på den anden side har modtaget moms af samtlige beløb.

Det kan hertil anføres, at fakturaernes/omkostningernes rigtighed ikke bestrides. Ligningslovens § 8Y er alene en værnsregel, som skal begrænse kontante betalinger. Der er i momsloven en regel med et tilsvarende formål. Det fremgår af momslovens § 46, stk. 12, at en registreret aftager, der modtager varer eller ydelser fra en virksomhed her i landet, hvor betaling ikke sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, hæfter solidarisk for betaling af afgiften, såfremt betalingsmodtageren har unddraget afgiften af leverancen, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 inklusive afgift.

Det kan endvidere nævnes, at lovforslaget (LFF 2012-04-25 nr. 170) til ligningslovens § 8Y, under punkt 3.4.2.2, anfører, at:

”Fradragsnægtelse kan ikke anvendes inden for momsområdet på grund af reglerne i momssystemdirektivet, der til gengæld i artikel 205 indeholder en hjemmel om solidarisk hæftelse.”

Det skal endvidere bemærkes, at klager har fratrukket og ikke medregnet de omtalte momsbeløb i sit momsregnskab.

Køb af Celerio

Klager mener, den sendte erklæring udarbejdet af [person1], hvori det fremgår, at klager skyldte 104.377 kr. til [person1], for køb af motorkøretøj Suzuki Celerio, dokumenterer, at der bestod et gældsforhold (låneforhold) mellem dem, og at klager har pådraget sig en pligt til at afholde udgiften til køb af Celerio på 94.000 kr. Udgiften påhviler således skatteyderen (klager) som en retlig forpligtelse med tilsvarende udgiftspåvirkning. Det er uden betydning, om betaling har fundet sted. Han mener også, det er umuligt at videresælge et motorkøretøj, hvis klager ikke ejede selvsamme motorkøretøj.

Det skal hertil bemærkes, at erklæringen, som er udarbejdet den 22. oktober 2019, alene bekræfter, at klager havde en gæld på 104.377 kr. til [person1] den 31. december 2017. Det fremgår ikke af erklæringen, at gælden til [person1] vedrører køb af Celerio for 94.000 kr. i 2017.

Det skal også bemærkes, at den oplyste gæld til [person1] er bogført på konto 21250 (privat lån), som pr. 1. januar 2017 har en saldo på 294.500 kr. og pr. 31. december 2017 en saldo på 290.500 kr. Klager har ikke kunnet specificere de private lån pr. 1. januar 2017 og bevægelserne på denne konto. Han har alene oplyst, at de private lån på 290.500 kr. pr. 31. december 2017 fordeler sig mellem et lån på 25.000 euro (186.123 kr.) til [person2] i Tyrkiet og resten 104.377 kr. til leverandør [person1]. [person1] har ifølge klagers oplysninger, endnu ikke modtaget beløbet den 26. august 2019. Det skal også bemærkes, at kassebeholdningen ikke er afstemt, og at de tre kontant betalte biler (se sagsfremstillingens punkt 1) også er bogført på konto 21250 (privat lån). Da der ikke er foretaget daglige kasseafstemninger, har regnskabet ikke udgjort et fyldestgørende grundlag for skatteansættelsen. Bilen er endvidere registreret købt og solgt den samme dag og for samme beløb.

Der er ikke modtaget nogen form for dokumentation eller sandsynliggørelse af bilens købesum, og gældsforholdet er ikke dokumenteret ved andre objektive kendsgerninger end en efterfølgende erklæring udarbejdet af [person1] den 22. oktober 2019.

Under hensyn til ovenstående anses det ikke for hverken bevist eller sandsynliggjort, at Celerio er købt for 94.000 kr., og at beløbet ikke er betalt kontant. Der kan endvidere ikke på det foreliggende grundlag foretages en afstemning med sælgers selvangivne oplysninger.

Det skal endelig nævnes, at en efterfølgende indhentet erklæring, ifølge praksis, ikke har samme bevismæssige værdi som en egentlig dokumentation.

Kravene til et grundbilag fremgår af momsbekendtgørelsens § 58 og LSR2010.10-02964.

Køb og salg af Skoda Fabia

Klager mener, den skønnede købspris vedrørende Skoda Fabia med stelnr. [...2] er ansat for højt. Klager mener, værdien skal sættes til en værdi under 10.000 kr., og beløbet derfor ikke er omfattet af kravet om digital betaling efter ligningslovens § 8Y. Klager skønner i øvrigt, at købsprisen kan sættes til 9.000 kr. Ved værdiansættelsen har klager henset til, at Skoda Fabia med stelnr. [...1], som han mener er en dyrere bil, er anskaffet for 11.000 kr. Han mener købsprisen for denne bil må være højere, idet den er én årgang yngre, har kørt 42.000 km kortere og er en dyrere model.

Klager er ikke kommet med bemærkninger til den skønnede salgspris på 13.000 kr. vedrørende Skoda Fabia med stelnr. [...1].

Klager har opgjort den skattepligtige fortjeneste og salgsmoms vedrørende de to biler således:

Salgsmoms 20 % af 11.900 kr. (9.900 + 2.000) = 2.380 kr.

Skattestyrelsen har opgjort den skattepligtige fortjeneste og salgsmoms vedrørende de to biler således:

Salgsmoms 20 % af 20.900 kr. (18.900 + 2.000) = 4.180 kr.

Da klager ikke har løftet bevisbyrden for, at købsprisen for Skoda Fabia med stelnr. [...2] er under 10.000 kr., er Skattestyrelsen ikke enig i, at skatteansættelsen skal nedsættes med 7.200 kr. (9.000 – moms 1.800).

Da en skønnet købspris på 9.000 kr. for Skoda Fabia med stelnr. [...2] vil medføre, at bilen er solgt med en bruttoavance på ca. 52 %, er det Skattestyrelsens subsidiære påstand, at Skoda Fabia med stelnr. [...1], som ifølge klagers oplysninger er en dyrere bil, også må være solgt med en bruttoavance på ca. 52 %. Den skønnede salgspris for denne bil skal således forøges fra 13.000 kr. til 22.000 kr.

Det skal i øvrigt bemærkes, at klager i sit klageskrift har forvekslet de to bilers stelnumre.

(...)”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger den 9. juli 2020 til repræsentantens kommentarer af 6. juli 2020:

”(...)

Repræsentanten har sendt et afregningsbilag vedrørende køb af en uindregistreret Suzuki Celerio hos [person1] i [by1].

En faktura/afregningsbilag skal efter bogføringslovens § 5, SKM2003.441.LSR og LSR2010.10-02964 bl.a. indeholde oplysning om fakturanummer eller tilsvarende identifikation.

Det sendte bilag er ikke fortløbende nummereret og opfylder derfor ikke kravene til en faktura/afregningsbilag. Da bilaget ikke er fortløbende nummereret og først er indsendt efterfølgende, kan det ikke kontrolleres, om der er tale om et bilag, der er indarbejdet i bogføringen eller en efterfølgende udarbejdet erklæring.

Handelsbetingelserne er også mangelfuldt udfyldt, idet det ikke fremgår hvornår og hvordan købesummen skal betales.

I den forbindelse skal det bemærkes, at skatteyder har oplyst, at han stadig ikke har betalt købesummen den 26. august 2019. Købesummen er bogført på kontoen ”private lån”, som det ikke har været muligt at afstemme.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat principal påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens personlige indkomst nedsættes fra 277.400 kr. til 3.200 kr. for indkomståret 2017.

Subsidiært har klagerens repræsentant fremsat påstand om, at klagerens personlige indkomstforhøjelse for indkomståret 2017 nedsættes med et nærmere beløb efter Skatteankestyrelsens skøn.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”1. Supplerende sagsfremstilling og anbringender

1.1 Den juridiske tvist

Denne klagesag drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst og momstilsvar for 2017.

1.2 Driftsudgifter betalt kontant – punkt 2

Skattestyrelsen har i sin afgørelse (bilag A, side 3) ved sin specifikation anført, at udgifterne beløb sig til i alt 173.000 kr.

Som det fremgik af specifikationen, at der var fratrukket moms for alle posteringer, dog med undtagelse af bilag 772 med teksten ”[virksomhed3] – køb af Chevrolet” med en postering på 55.000 kr.

Det gøres indledningsvist gældende, at Skattestyrelsen fejlagtigt havde forhøjet klagers indkomst med 55.000 kr. for ovennævnte postering, som rettelig bør reduceres med momsen, svarende til 11.000 kr., til i alt 44.000 kr.

Skattestyrelsen opfordres A til at berigtige forhøjelsens beløbsmæssige størrelse, som rettelig bør nedsættes med 11.000 kr., fra 173.000 kr. til 162.000 kr. for indkomståret 2017.

Det fremgik af Skattestyrelsens bemærkninger, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed og selskaber, som er skattepligtige, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms (dagældende takst), jf. ligningslovens § 8Y, stk. 1.

Endvidere bemærkede Skattestyrelsen, at hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 1 ovenfor, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren og betalingen heraf, jf. ligningslovens § 8Y, stk. 3.

Endvidere henviste Skattestyrelsen til SKM2018.278.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde nægtet fradrag for udgifter i forbindelse med klagerens virksomhed, idet betalingsbetingelserne i ligningslovens § 8Y, ikke var opfyldt.

Det fremgik af lovforslaget (LFF 2012-04-25 nr. 170) til ligningslovens § 8Y, under punkt 3.4., at:

”Sort arbejde kendetegnes ved, at der ikke udstedes faktura til køber, og at køber oftest betaler kontant. Når det foregår på denne måde, vil der ikke være et transaktionsspor. Med henblik på at etablere et sådant kontrolspor foreslås krav om digital betaling af beløb over 10.000 kr. inkl. moms.

[...]

Ved at anvende digitale betalingsmåder etableres et transaktionsspor, som skaber et bedre grundlag for SKAT, til at afsløre fiktive fakturaer, der benyttes som fradrag, og kædesvig, hvor der fratrækkes udgifter fra underleverandører, der unddrager skat og moms.”

(egen fremhævning)

Bestemmelsen i ligningslovens § 8Y, har således til formål at forhindre bl.a. sort arbejde og kædesvig, og etablere et kontrolspor, så Skattestyrelsen kan se et transaktionsspor, og dermed sikre skatte- og momsunddragelse.

Klager har fremsendt bilag for de kontante betalinger, hvoraf det fremgik at leverandørerne, herunder [virksomhed5] ApS, [virksomhed4] A/S og [virksomhed3] A/S alle har kvitteret skriftligt for modtagelse af de kontante betalinger, som var afregnet.

Det kan således lægges til grund, at beløbene er afregnet, herunder moms, som det må forventes, at Skattestyrelsen faktisk allerede har indtægtsført i forbindelse med klagers betaling.

Det forekommer noget ejendommeligt, at klager nu står i en situation, hvor fakturaernes/omkostningernes rigtighed på den ene side bestrides, og på den anden side har Skattestyrelsen modtaget moms af samtlige beløb.

Klager har dermed sikret identifikation af betalingsmodtager og etableret et kontrolspor mellem klager og leverandørerne, hvorfor klager kan fratrække udgifterne på 173.000 kr., rettelig 162.000 kr., jf. opfordring A ovenfor.

Hertil gøres det gældende, at SKM2018.278.LSR er den eneste dom omkring ligningslovens § 8Y, stk. 1, som ikke er sammenlignelig med nærværende sag, hvor der må foretages en konkrete helhedsvurdering i forhold til klagers fremsendte dokumentation fra leverandørerne.

1.3 Køb af Suzuki Celerio – punkt 3

Det fremgik af Skattestyrelsens afgørelse (bilag A, side 4), at:

”Du har ikke sendt dokumentation for køb af Celerio, og det kan således ikke kontrolleres, om udgifterne er trukket fra efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for købesummen på 94.000 kr.”

(egen fremhævning)

Klager har i årsregnskabet 2017 for [virksomhed1] v/[person3] angivet, at klager har købt motorkøretøjet Suzuki Celerio af [person1], og efterfølgende videresolgt motorkøretøjet til [virksomhed7] A/S for 94.000 kr.

Skatteforvaltningen har bedt om dokumentation for køb af bilen samt dokumentation for elektronisk betaling.

Klager er enig i, at det var skatteyderen (klager), som bærer bevisbyrden for, at en udgift de facto er afholdt og opfylder fradragsbetingelserne.

Det fremgik af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at begrebet ”driftsomkostninger” dækkede over de udgifter, der i årets løb var anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

I almindelighed kan der ikke stilles krav om, at forbindelsen mellem indtægten og udgiften er normal, sædvanlig eller nødvendig. Det er som udgangspunkt skatteyderen selv, her klager, der vælger, hvilke udgifter han finder det hensigtsmæssigt at afholde som et led i driften.

Af begrebet "anvendt" i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremgik det, at fradrag for en driftsomkostning forudsætter, at den skattepligtige (klager) har pådraget sig en pligt til at afholde udgiften, hvorimod det som hovedregel er uden betydning, om betaling har fundet sted. Når pligtpådragelsesprincippet er opfyldt, vil der være fradrag for de løbende driftsudgifter i det år, hvor pligten er påtaget.

Klager har fremsendt en erklæring udarbejdet af [person1], hvori det fremgik at klager skyldte 104.377 kr. til [person1], for køb af motorkøretøjet Suzuki Celerio.

Klager har således dokumenteret, at klager har pådraget sig en pligt til at afholde udgiften på 94.000 kr. til sælger, [person1], idet der bestod et gældsforhold (låneforhold) mellem disse.

Udgiften påhviler således skatteyderen (klager) som en retlig forpligtelse med tilsvarende udgiftsvirkning.

Det er således uden betydning, om betaling af de 94.000 kr. har fundet sted, idet klager vil være berettiget til fradrag for de 94.000 kr. i indkomståret 2017, hvor pligten, herunder pligtpådragelsesprincippet var opfyldt, var påtaget.

Klager gjorde hertil gældende, at det – i sagens natur – var umuligt at videresælge motorkøretøjet Suzuki Celerio, hvis klager ikke havde købt selvsamme motorkøretøj.

Klager skal derfor have medhold i, at købesummen på 94.000 kr. for motorkøretøjet Suzuki Celerio, kan fradrages.

1.4 Køb og salg af Skoda Fabia – punkt 4

Klager har dokumenteret, at klager har købt motorkøretøjet Skoda Fabia med stelnr. [...2] til et beløb på 11.000 kr. Motorkøretøjet er en 1,4 combi, årgang 2005, som har kørt 177.000 km.

Skattestyrelsen har skønnet at motorkøretøjet af samme model, Skoda Fabia med stelnr. [...1], Type HB, årgang 2004, som har kørt 219.000 km., er anskaffet for en værdi over 10.000 kr.

I den forbindelse gøres det gældende, at Skoda Fabia med stelnr. [...1] er en billigere model (Type HB), som er ét år ældre (årgang 2004), og som har kørt 42.000 km. (219.000 km. – 117.000 km.) mere end motorkøretøjet Skoda Fabia med stelnr. [...2].

Det gøres gældende, at ovennævnte forhold bevirker, at motorkøretøjet Skoda Fabia med stelnr. [...1] bør skønnes at have en anskaffelsessum under 11.000 kr.

Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, eller på anden måde sandsynliggjort, at motorkøretøjet Skoda Fabia med stelnr. [...1] er anskaffet for en værdi over 10.000 kr. Dette uagtet at føromtalte motorkøretøj er solgt for 18.900 kr.

Der bør således efter ligningslovens § 8Y, stk. 1, godkendes fradrag for købesummen.

Skattestyrelsen har beregnet en fortjeneste på i alt 20.900 kr. (18.900 kr. + 2.000 kr.), og dermed medtaget de skønnede 18.900 kr. for salget af motorkøretøjet Skoda Fabia med stelnr. [...1].

Det bestrides, at klager har haft en fortjeneste på 18.900 kr., da klager har haft udgifter til anskaffelse af motorkøretøjet Skoda Fabia med stelnr. [...1], som må skønnes at udgøre under 1.000 kr., herunder maksimalt 9.000 kr., hvorfor fortjenesten kan opgøres til 9.900 kr. (18.900 kr. – 9.000 kr.).

Klagers fortjeneste skønnes således at udgøre i alt maksimalt 11.900 kr. (9.900 kr. + 2.000 kr.), og da klager har medregnet en fortjeneste på 7.900 kr., har klager dermed medregnet 4.000 kr. for lidt.

Moms af fortjeneste ved salg af motorkøretøjerne skønnes af udgøre 2.380 kr. (20 % af 11.900 kr.), og da klager har medregnet salgsmoms for 1.580 kr., har klager dermed medregnet 800 kr. for lidt. Klager er derfor berettiget til at fradrage yderligere 800 kr. i skatteregnskabet, med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der skal således alene ske forhøjelse af indkomsten med 3.200 kr. (11.900 kr. – (2.380 kr. + 6.320 kr.) og ikke de angivne 10.400 kr. (bilag A, side 1) i forbindelse med køb og salg af de to motorkøretøjer, begge af mærke og model, Skoda Fabia.

(...)”

Repræsentanten er i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 6. juli 2020 fremkommet med følgende bemærkninger:

“(...)

Som advokat for [person3] (”klager”), skal jeg hermed fremkomme med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 4. juni 2020:

Køb af Suzuki Celerio

Det fremgik af Skattestyrelsens afgørelse (bilag A, side 4), at:

”Du har ikke sendt dokumentation for køb af Celerio, og det kan således ikke kontrolleres, om udgifterne er trukket fra efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for købesummen på 94.000 kr.”

Klagers købsaftale af 13. oktober 2017 mellem sælger ([person1]) og køber ([virksomhed1] v/[person3]) af motorkøretøjet, mærke: Suzuki, model: Celerio, til en købesum på 94.000 kr., fremlægges som bilag B.

Klager har således dokumenteret at have købt motorkøretøjet, Suzuki Celerio, for 94.000 kr.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er således en betingelse for fradrag efter bestemmelsen, at udgiften har haft en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Dette kræver, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2013.274.BR samt SKM2007.214.ØLR, som blev stadfæstet af Højesteret i SKM2008.905.H.

Det følger endvidere af dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, at en skatteansættelse kan foretages skønsmæssigt, såfremt den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.

Diverse driftsudgifter betalt kontant

Det følger af dagældende ligningslovs § 8 Y, stk. 1, at en erhvervsmæssig virksomheds fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser er betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, med mindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inkl. moms.

Af dagældende ligningslovs § 8 Y, stk. 3, fremgår, at hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb. Indberetningen skal ske inden for en nærmere angiven frist.

Klageren har i regnskabet for 2017 fratrukket en række udgifter til varer, som har en købspris over 10.000 kr., og som er betalt kontant.

Det drejer sig om følgende udgifter:

Idet ovennævnte kontante betalinger hver for sig udgør minimum 10.000 kr. inkl. moms, og da betalingerne ikke er indberettet på told- og skatteforvaltningens hjemmeside, jf. dagældende ligningslovs § 8 Y, stk. 1 og stk. 3, kan beløbene ikke fradrages i den skattepligtige indkomst.

Retten bemærker herved, at det er ubestridt, at driftsudgifterne er betalt kontant, idet der er fremlagt fakturaer og kvitteringer, hvoraf det fremgår, at der er betalt kontant, som er underskrevet af de leverandører, der har modtaget de kontante beløb. Endvidere fremgår det af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren ikke har indberettet de foretagne køb på told- og skatteforvaltningens hjemmeside.

Det anførte af klagerens repræsentant om, at der må foretages en helhedsvurdering, kan ikke tages til følge. Efter rettens opfattelse er anvendelsesområdet i den dagældende ligningslovs § 8 Y udelukkende betinget af, hvorvidt kontantbetaling over 10.000 kr. inkl. moms er sket.

For så vidt angår det af repræsentanten anførte om, at bilag 772 ”[virksomhed3] - Chevrolet” bør reduceres med 11.000 kr., bemærker retten, at det fremgår af den fremlagte faktura med fakturanr. 8502087 fra [virksomhed6], at bilen er solgt efter de særlige regler for brugtmoms, hvor køberen ikke kan foretage fradrag for købsmoms. Det er således rettens opfattelse, at der ikke skal ske reduktion af beløbet, jf. brugtmomsbestemmelsen i momslovens § 71 modsætningsvist.

Retten stadfæster på dette punkt den påklagede afgørelse.

Køb af Suzuki Celerio

Det følger af bogføringslovens § 9, stk. 1, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Det følger af bogføringslovens § 5, at et bilag skal forstås som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen.

Klageren har i regnskabsåret 2017 fratrukket udgifter til køb af Suzuki Celerio med stelnr. [...3] med 94.000 kr. Bilen er ifølge bogføringskonto 14438 købt af [person1] og modposteret under bogføringskonto 21250 privat lån.

Bilen er ifølge fakturanr. 20280 solgt til [virksomhed7] A/S den 13. oktober 2017. Skattestyrelsen har ved kontrol af virksomheden bedt om dokumentation for køb af bilen med ovenstående stelnr. Klageren har ikke fremsendt dokumentation for købet, men alene fremlagt en erklæring udarbejdet og underskrevet af [person1] af 22. oktober 2019.

Af den fremlagte erklæring fra [person1] fremgår, at virksomheden ved udgangen af 2017 skyldte [person1] 104.377 kr.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremlagt en købsaftale indgået mellem [person1] og virksomhed A af 13. oktober 2017.

Det er rettens opfattelse, at købsaftalens relevante oplysninger ikke klart kan udledes heraf.

Retten har herved lagt vægt på, at købsaftalen er mangelfuld ved, at oplysninger om fakturanummer ikke fremgår heraf og således ikke kan kontrolleres, ligesom købsaftalen ikke indeholder oplysninger om transaktionsdato i forhold til, hvordan eller hvornår erlæggelse af købesum skal ske.

Det følger af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren senest den 26. august 2019 har oplyst, at denne ikke har betalt beløbet til [person1].

Idet den fremlagte købsaftale ikke opfylder kravene til afregningsbilag og først er indsendt i forbindelse med klagesagsbehandlingen, kan købet af bilen ikke afstemmes i bogføringen. Det er således ikke muligt for retten at følge kontrolsporet af transaktionen i overensstemmelse med bogføringslovens §§ 4 og 9. Udgifterne til køb af den anførte Suzuki Celerio kan således ikke fradrages efter statsskattelovens § 6.

Retten bemærker i den sammenhæng, at saldoen på bogføringskonto 21250 ”Privat lån” pr. 1. januar 2017 udgør 294.500 kr. og pr. 31. december 2017 udgør 290.500 kr. Klageren har over for Skattestyrelsen forklaret, at de private lån pr. 31. december 2017 fordeler sig til et lån på 25.000 euro, svarende til 186.123 kr., til en person, og resten til leverandør [person1], svarende til erklæringens ordlyd pålydende 104.377 kr. Det af klageren oplyste stemmer ikke overens med den fremsendte bogføringskonto, som blandt andet ligeledes omfatter bilag 772, 1166 og 1197 nævnt oven for under punktet driftsudgifter.

Det er herefter ligeledes rettens opfattelse, at klageren har tilsidesat god bogføringsskik efter bogføringslovens § 7, da registreringerne på bogføringskonto 21250 ikke stemmer overens med det af klageren oplyste.

På baggrund af det oplyste finder retten, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort afholdelse af udgift til indkøbet af det pågældende køretøj.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Køb og salg af to Skoda Fabiaer

Klageren har fremlagt faktura med fakturanr. 8502203 fra [virksomhed3] for Skoda 1, med stelnr. [...1]. Bilen er af mærket Skoda Fabia 1,4 combi, årgang 2005, og har på købstidspunktet kørt 177.000 km. Bilen har kostet 11.000 kr.

Der er endvidere fremlagt slutseddel for salg af Skoda 2, med stelnr. [...2]. Bilen er af mærket Skoda Fabia HB årgang 2004, og har kørt 219.000 km på salgstidspunktet. Bilen er solgt til en værdi af 18.900 kr. ekskl. moms. Bilen er fejlregistreret under bogføringskonto 14402 ”Skoda F [...1]” som salg af bil med stelnr. [...1].

Skattestyrelsen har som følge af ovenstående bedt om dokumentation for salg af førstnævnte Skoda 1 og køb af sidstnævnte Skoda 2. Klageren har ikke fremlagt dokumentation herfor.

Skattestyrelsen har som følge heraf foretaget en skønsmæssig ansættelse efter dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3.

Retten bemærker, at erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat, jf. dagældende skattekontrollovs §§ 1 og 3. Hvis de angivne regnskaber ikke opfylder de krav, der er fastsat i lovgivningen, kan indkomsten, herunder enkeltposter, fastsættes skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, og § 5, stk. 3.

Klagerens repræsentant har anfægtet den af Skattestyrelsen skønsmæssige ansættelse vedrørende Skoda 2 under henvisning til, at Skoda 2 må have en lavere værdi end Skoda 1, fordi Skoda 2 er en billigere model end Skoda 1 og desuden har kørt længere end Skoda 1.

For så vidt angår Skoda 1 har Skattestyrelsen skønsmæssigt ansat salg af bilen til 13.000 kr., hvilket giver klageren en fortjeneste på 2.000 kr. Skattestyrelsen har ved udøvelse af skønnet henset til antallet af kørte kilometer og bilens alder.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat køb af Skoda 2 til højere end 10.000 kr., men Skattestyrelsen har ikke anført et specifikt beløb. Retten har ved efterprøvelse af skønnet henset til de samme forhold som oven for vedrørende Skoda 1.

Da der ikke i sagens oplysninger eller i forbindelse med klagen er fremlagt oplysninger, der kan danne grundlag for et mere retvisende skøn, er det rettens opfattelse, at skønnet vedrørende de to biler ved opslag på [virksomhed8] er fastsat korrekt under henvisning til de samme forhold, som Skattestyrelsen har henset til. Retten bemærker i øvrigt, at standen af de to biler er ukendt.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at Skoda 2 er betalt elektronisk, hvorfor retten henviser til dagældende ligningslovs § 8 Y, stk. 1. Udgifter til køb af Skoda 2 kan således ikke fradrages, da det skønnes, at købsprisen har været højere end 10.000 kr.

Eftersom der ved bogføringen er sket fejlregistrering af to biler, har klageren for indkomståret allerede beregnet en fortjeneste på 7.900 kr., svarende til differencen mellem registreret køb af Skoda 1 og salg af Skoda 2.

På baggrund af ovenstående stadfæster retten Skattestyrelsens afgørelse.