Kendelse af 24-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2021

Faktiske oplysninger

Ifølge det Centrale Virksomhedsregister har klageren i perioden 14. januar 2008 til 31. december 2016 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden har været registreret med branchekode 702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2014.

Som følge af den manglende indsendelse af selvangivelse for indkomståret 2014 har SKAT (nuværende Skattestyrelsen) den 6. januar 2016 fremsendt forslag til afgørelse og takseret klagerens overskud af virksomhed til 145.000 kr. SKAT har skønnet overskud af virksomhed ud fra klagerens personlige skatteoplysninger og har i den forbindelse lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug for klagerens husstand. Som passende privatforbrug har SKAT anvendt et beløb på 367.000 kr. for husstanden, der er baseret på oplysninger om både klagerens og ægtefællens økonomiske forhold. SKAT har fastsat privatforbruget på baggrund af det gennemsnitlige årlige forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. Det gennemsnitlige forbrug for 2012 fremskrevet til 2014 er på 367.447 kr. for en husstand af samme størrelse som klagerens.

Det fremgår af taksationsoplysninger fra Skattestyrelsen (tidligere SKAT), at det samlede privatforbrug for klageren og hendes ægtefælle for indkomståret 2014 udgjorde 225.206 kr. før den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed.

Klageren har ikke gjort indsigelser til SKATs forslag, hvorfor klageren har fået en ny årsopgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag. Det fremgår af årsopgørelsen for indkomståret 2014, at den har været tilgængelig i klagerens skattemappe siden den 28. marts 2016, og at den er udskrevet den 5. april 2016.

Klageren har ikke påklaget årsopgørelsen.

Den 24. juni 2019 har Skattestyrelsen (tidligere SKAT) modtaget selvangivelsen for indkomståret 2014 fra klageren. Det fremgår af denne, at resultat af virksomheden er opgjort til 17.444 kr.

Skattestyrelsen har behandlet selvangivelsen som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse og har den 3. oktober 2019 fremsendt forslag til afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Klageren har den 20. oktober 2019 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Det fremgår af bemærkningerne, at der ikke er taget højde for momsangivelsen for 2014 og tidligere års overskud, at klageren var studerende og modtog SU-lån, og at privatforbruget derfor var lavere end det gennemsnitlige årlige privatforbrug opgjort af Danmarks Statistik. Yderligere fremgår det, at klageren fejlagtigt troede, at fristen for indsendelse af selvangivelsen for indkomståret 2014 var den 31. december 2019.

Klageren har endvidere anmodet om et møde med Skattestyrelsens sagsbehandler for at drøfte sine bemærkninger i brev af 20. oktober 2019. Forud for mødet fremsendte klageren kontoudtog fra henholdsvis løn- og firmakonto for hele 2014.

Af referat fra mødet fremgår det, at klageren hele tiden var bevidst om, at hun ikke havde selvangivet, men var af den opfattelse, at fristen for ordinær genoptagelse var 5 år. Videre fremgår det, at klageren anser det som en myndighedsfejl, at der ved opgørelsen af privatforbruget ikke er taget hensyn til, at hun var studerende og modtog SU-lån det pågældende år.

Den 10. december 2019 har Skattestyrelsen truffet den påklagede afgørelse i overensstemmelse med forslaget og nægtet at imødekomme klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Klageren har den 1. marts 2020 klaget til Skatteankestyrelsen over Skattestyrelsens afgørelse. I den forbindelse har klageren indsendt årsopgørelser for 2012 og 2013 og et regnskab for 2014. Det fremgår af årsopgørelserne for 2012 og 2013, at der er opgjort overskud/underskud af virksomhed på 20.723 kr. for 2012 og -8.794 kr. for 2013.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I vores forslag af 03. oktober skrev vi blandt andet:

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 udløb den 1. maj 2018. Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 8, da vi ved den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2014 ikke har begået fejl eller har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Ansættelsen er skønnet ud fra de oplysninger, vi har haft på tidspunktet for ansættelsen.

Det er også Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder.

Skattestyrelsen foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomståret 2014 ikke genoptages ekstraordinært, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

1.5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse vedrørende din indsigelse.

Du var i hele 2015 registreret som indehaver af selvstændig virksomhed.

Et takseret overskud af virksomhed på 145.000 kan, uanset at der samtidig er modtaget SU, ikke anses for åbenbart urimeligt, og medfører ikke et urealistisk højt beregnet privatforbrug.

Det findes ikke dokumenteret, at du på grund af sygdom har været afskåret fra at søge om genoptagelse inden for den ordinære periode 01. juli 2015 til 01. maj 2018. Du har i perioden da også kunnet arbejde/studere, og har hele tiden været bevidst om, at du manglede at selvangive resultat af virksomhed for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har derfor truffet den afgørelse, at skatteansættelsen for indkomståret 2014 ikke genoptages ekstraordinært, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

(...)”

Skattestyrelsen er i høringssvar af 6. marts 2020 kommet med følgende bemærkninger til klagen:

”(...)

Skattestyrelsen finder fortsat, at der ikke er myndighedsfejl eller andre særlige omstændigheder, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27. Det skønsmæssigt ansatte overskud af virksomhed på 145.000 kr., baseret på et skønnet privatforbrug, kunne ikke på tidspunktet for taksationen anses for åbenbart urimeligt.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Jeg har modtaget brev fra Skattestyrelsen dateret d. 10. december 2019 med afgørelse vedr. min anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 (bilag 1). Af afgørelsen fremgår det, at Skattestyrelsen afslår min anmodning om ekstraordinær genoptagelse med den begrundelse, at betingelserne ikke er opfyldt, jævnfør skatteforvaltningslovens §27, stk. 1.

Jeg ønsker at klage over Skattestyrelsens afgørelse, da jeg mener, at nedenstående betingelser for ekstraordinær genoptagelse iht. SFL § 27, stk. 1 er opfyldt, da den skønsmæssige ansættelse af overskud af egen virksomhed er åbenbart for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige ansættelse er truffet.

Betingelser for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1:

Krav om indholdsmæssig ændring
Det er en betingelse for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8, at borgeren dokumenterer eller sandsynliggør, at ansættelsen materielt er forkert.

Særligt om myndighedsfejl i relation til skønsmæssige ansættelser

Spørgsmålet er i hvilket omfang det kan anses for en myndighedsfejl efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, hvis Skatteforvaltningen som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, der efterfølgende dokumenteres som for højt ansat. Udgangspunktet er, at et sådant forløb ikke i sig selv bevirker, at den skønsmæssige ansættelse kan kvalificeres som en myndighedsfejl. Hvis det derimod viser sig, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, kan det være en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Jo større forskellen er mellem den skønsmæssige ansættelse og den efterfølgende dokumenterede ansættelse, jo mindre krav kan der stilles for at kvalificere den skønsmæssige afgørelse som myndighedsfejl.

Bagatelgrænse

Ved vurderingen af om der kan tillades genoptagelse efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan det tillægges betydning, om ændring af ansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Dette væsentlighedskriterium er i hovedsagen af økonomisk art og indebærer, at en indkomstændring for ét eller flere indkomstår på i alt mere end 5.000 kr., normalt bør resultere i genoptagelse, forudsat de øvrige betingelser i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Den skønsmæssige ansættelse af min indkomst/overskud af egen virksomhed for indkomståret 2014 er åbenbart for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige ansættelse er truffet jævnfør nedenstående oversigt over de tilgængelige oplysninger:

På baggrund af ovenstående mener jeg, at det er uomtvisteligt, at den skønsmæssige ansættelse åbenbart er for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor ansættelsen er foretaget, da ansættelsen ikke tager højde for den indberettede og indbetalte moms i 2014, hvoraf omsætning kan udledes, og ansættelsen indebærer en skønnet stigning i overskud af egen virksomhed i 2014 på ca. 700 % samt en betragtelig stigning i min samlet indkomst ift. de to foregående år.

Bagatelgrænsen er væsentligt overskredet, da ansættelsen af overskud af egen virksomhed i 2014 er ansat til 145.000 kr. Det faktiske og dokumenterede overskud i 2014 var 17.444 kr.
Differencen mellem den skønsmæssige ansættelse og det faktiske overskud er 127.536 kr.

Skattestyrelsen har ikke gjort brug af ovenstående tilgængelige oplysninger i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse.

Det fremgår ikke af Skattestyrelsens skriftlige redegørelse for deres skønsmæssige ansættelse (bilag 1), at de på nogen måde har forholdt sig til ovenstående tilgængelige oplysninger, som kunne danne grundlag for en mere realistisk ansættelse end det gennemsnitstal fra Danmarks statistik, som de har baseret ansættelsen på.

Det fremgår af Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse (bilag 1), at den skønsmæssige ansættelse af overskud af egen virksomhed for 2014 alene er baseret på oplysninger fra Danmarks statistik vedr. gennemsnitligt årligt privatforbrug på 367.447 kr. i 2014, og de har ”især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug” (bilag 1). Der er ikke taget højde for de væsentlige tilgængelige oplysninger vedr. mine personlige indkomstforhold, herunder momsafregning og momsbetaling for 2014, som kan danne grundlag for ansættelse af omsætning og overskud af egen virksomhed, og min årsopgørelse for de to foregående år, hvoraf det fremgår, at min indkomst var væsentligt lavere end det gennemsnitstal for privatforbrug fra Danmarks Statistik, som ligger til grund for ansættelsen.

Det er et faktum, at det gennemsnitlige årlige forbrug netop er et gennemsnit, og at nogle borgere har en meget højere indkomst og et langt større forbrug mens andre har lavere indkomst og forbrug.

I lyst af de på ansættelsestidspunktet tilgængelige oplysninger om min indkomst de to foregående år og oplysninger om, at jeg også modtog SU og studielån i 2014 og har indberettet moms, der svarer til en væsentlig lavere omsætning en ansat, mener jeg det er en åbenlys fejl, at ansættelsen alene er baseret på et gennemsnitstal fra Danmarks Statistik.

Jeg har efter den skønsmæssige ansættelse over for Skattestyrelsen dokumenteret overskud af egen virksomhed for 2014 ved fremsendelse af årsregnskab.

Jeg har i min skriftlige anmodning til Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse (bilag 2) redegjort for ovenstående objektive kriterier, som jeg mener opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Jeg har på møde hos Skattestyrelsen d. 15. november 2019 opsummerende redegjort for de tilgængelige oplysninger, som var til rådighed på det tidspunkt, hvor ansættelsen blev foretaget jf. ovenstående.

Jeg fortalte på mødet i Skattestyrelsen, at jeg i 2013 fik udbetalt en del af min pensionsopsparing hos PFA for at få råd til at studere. Jeg har forud for mødet med Skattestyrelsen d. 15. november 2019 fremsendt mine bankkonti-udtog, og dermed fremlagt dokumentation for min indkomst og mit privatforbrug. Min mand bidrog til min forsørgelse i 2014, og vi fik økonomien til at hænge sammen trods min lave indkomst, da vi ikke har børn, bor relativt billigt med en samlet terminsydelse på 19.900 kr. og havde et lavt privatforbrug i 2012-2014 tilpasset min lave indkomst.

Jeg informerede på mødet også Skattestyrelsen om, at jeg i 2008-2015 arbejde som selvstændig virksomhedskonsulent inden for HR, ledelse og arbejdsmiljø, at mine kunder var private erhvervsvirksomheder, og at jeg aldrig har haft indkomst, som jeg ikke har indberettet til SKAT.

Jeg mener i øvrigt ikke at mine uddannelser, mit erhverv, min helbredstilstand og sociale forhold har relevans for sagen, da jeg udelukkende anmoder om ekstraordinær genoptagelse iht. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, da ansættelsen som jeg har redegjort for er åbenbart for højt ansat ift. de tilgængelige oplysninger, og differencen væsentligt overstiger bagatelgrænsen på 5.000 kr.

Som det fremgår af den anmodning om ekstraordinær genoptagelse, som jeg fremsendte til Skattestyrelsen i oktober 2019 (bilag 2), var jeg desværre af den fejlopfattelse, at jeg rettidigt kunne indsende min selvangivelse for 2014 frem til 31.12.2019 (fem år efter afslutning af indkomståret 2014). Denne fejlantagelse er den primære årsag til, at jeg ikke har indsendt min selvangivelse for 2014 rettidigt. Dette har jeg også pointeret på mødet i Skattestyrelsen d. 15. november 2019, hvor jeg fremlagde ovenstående faktuelle oplysninger som grundlag for min påstand om åbenlys fejl i den skønsmæssige ansættelse af min indkomst for 2014.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1), at jeg i juni 2019 har fremsendt en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, og at denne anmodning består i indsendelse af selvangivelse for 2014. Det er ikke korrekt, at jeg fremsendte en anmodning om ekstraordinær genoptagelse i juni 2019, da jeg på dette tidspunkt fortsat troede, at fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelse for 2014 var den 31.12.19. Først da jeg efter indsendelse af min selvangivelse i juni 2019 modtager et brev fra Skattestyrelsen dateret d. 3. oktober 2019 med overskriften ”Forslag: Du vil ikke få ekstraordinær genoptaget din skat for 2014” (bilag 3) bliver jeg klar over, at tidsfristen for ordinær genansættelse er overskredet, hvorefter jeg anmoder om ekstraordinær genoptagelse.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 giver netop mulighed for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter overskridelse af de ordinære tidsfrister, hvis ansættelsen er åbenbart for højt ansat ift. de tilgængelige oplysninger. På baggrund af de oplysninger, der jf. min redegørelse var til rådighed ved ansættelsen, er det mig en gåde, at Skattestyrelsen konkluderer, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt, da ansættelsen er åbenbart for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger, som der ikke er gjort brug af ved ansættelsen.

Jeg håber inderligt, at Skatteankenævnet vil omstøde Skattestyrelsens afgørelse og give mig ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2014, da det har store økonomiske konsekvenser for mig at skulle betale skat af en indkomst på 127.000 kr., som jeg dokumenterbart aldrig har haft. Det kan blive mit livs dyreste fejltagelse, og jeg vil i den sammenhæng pointere, at jeg har begået en fejl ved ikke at selvangive rettidigt, en fejl jeg dybt beklager, men jeg har ikke begået en forbrydelse eller lovovertrædelse, som jeg bør bøde så dyrt for. I øvrigt indebærer den alt for høje ansættelse også krav og delvis tilbagebetaling af SU på trods af, at jeg pga. min lave indkomst var fuldt SU berettiget i hele 2014.

(...)”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens udsendte sagsfremstilling:

”(...)

Den fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, at Skattestyrelsens sagsbehandlere i mødemødereferat har skrevet, ”at klageren anser det som en myndighedsfejl, at der ved opgørelsen af privatforbrug ikke er taget hensyn til, at hun var studerende og modtog SU-lån det pågældende år”. Denne udlægning af mødet og min klage, kan hverken jeg eller min mand, som deltog i mødet nikke genkendende til.

Jeg vil derfor pointere de forhold, som jeg på mødet med Skattestyrelsens sagsbehandlere og i min skriftlige klage har argumenteret for må betragtes som myndighedsfejl i ansættelsen af min skat for 2014:

I Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse står der i nederste afsnit på side 1, at ”SKAT har skønnet overskud af virksomhed ud fra klagerens personlige skatteoplysninger og har i den forbindelse lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug for klageren husstand”.

Som jeg har redegjort for, tager ansættelsen netop ikke højde for mine personlige skatteoplysninger. Ansættelsen er udelukkende baseret på, ”at resultatet giver plads til et passende privatforbrug for klagerens husstand”, et privatforbrug, som jeg og min husstand dokumenterbart hverken har haft i 2014, 2013 eller 2012.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltnings-lovens § 27, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-7 er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder som anført i bestemmelsens nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter § 27, stk. 1, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der er særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

For indkomståret 2014 skulle anmodningen om ordinær genoptagelse være modtaget hos Skattestyrelsen senest den 1. maj 2018.

Klageren har den 24. juni 2019 indsendt selvangivelsen for indkomståret 2014. Skattestyrelsen har anset og behandlet den som en anmodning om genoptagelse. Anmodningen om genoptagelse er således modtaget af Skattestyrelsen efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

Herefter vil der alene kunne ske genoptagelse, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1--8, og stk. 2 er opfyldt.

Klageren opfylder ingen af de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 1-7, og klageren vil derfor kun kunne få genoptaget skatteansættelsen, hvis der foreligger sådanne særlige omstændigheder som omfattet af bestemmelsens stk. 1, nr. 8, og hvis tidsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, er overholdt. Det er en betingelse for genoptagelse efter § 27, stk. 1, at der i forbindelse med anmodningen er fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse.

Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, (L 175, fremsat den 12. marts 2003) fremgår, at bestemmelsen er tænkt anvendt, hvis der er begået en ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne, eller hvis der i øvrigt er begået en fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse. Bestemmelsen tænkes derudover anvendt, hvor en urigtig skatteansættelse skyldes andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige for eksempel har glemt et fradrag.

Landsskatteretten finder, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at klageren opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der er herved henset til, at den skønsmæssige ansættelse af klagerens overskud i virksomheden for indkomståret 2014 er ansat væsentligt højere i forhold til de oplysninger, der var tilgængelige for SKAT på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse. Den skønsmæssige ansættelse, der alene er foretaget ud fra en beregning af klageren og hendes ægtefælles privatforbrug sammenholdt med oplysninger fra Danmarks Statistik om et gennemsnitligt privatforbrug for en husstand af klagerens størrelse, tog således ikke højde for, at klageren havde indberettet og indbetalt moms for 2014 i en størrelsesorden, som ikke kunne begrunde et overskud i virksomheden på 145.000 kr., at den skønsmæssige ansættelse indebar en væsentlig stigning i klagerens indkomst og overskud i virksomhed sammenlignet med de to foregående år, og at klageren var på SU og studielån i 2014. På baggrund af disse omstændigheder vil det være urimeligt at opretholde den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2014.

Det er imidlertid yderligere en betingelse for at få ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014, at klageren har fremsat anmodningen om genoptagelse senest 6 måneder efter, at klageren er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Den skønsmæssige ansættelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2014 blev foretaget ved årsopgørelse udskrevet den 5. april 2016, som var tilgængelig i klagerens skattemappe allerede den 28. marts 2016.

Landsskatteretten finder, at klageren må anses for at have fået kundskab til den skønsmæssige ansættelse på det tidspunkt, hvor den var tilgængelig i klagerens skattemappe, det vil sige den 28. marts 2016.

Klageren har først i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen den 24. juni 2019 anmodet om ekstraordinær genoptagelse, hvorfor anmodningen om genoptagelse er sket senere end 6 måneder efter kundskabstidspunktet.

Retten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde dispensation fra fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 5. pkt., hvorfor anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014 er fremsat for sent.

På baggrund af ovenstående anses klageren ikke for at opfylde betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.