Kendelse af 17-01-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-02-2023

Journalnr. 20-0019867

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om efterfølgende anvendelse af virksomhedsordningen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse

Faktiske oplysninger

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren driver virksomhed med udlejning af fast ejendom, og at virksomhedsordningen har været anvendt siden 2005. Bogholderi, regnskab, opdeling af bankkonti m.v. har været tilrettelagt for at overholde reglerne i virksomhedsskatteloven.

I forbindelse med indberetningen af klagerens selvangivelse for indkomståret 2017 blev der ikke sat kryds for valg af virksomhedsordningen.

Årsopgørelse nr. 3 er dannet den 29. juni 2018 på baggrund af klagerens indtastede oplysninger til TastSelv indenfor selvangivelsesfristen for indkomståret 2017. Det fremgår, at der er indtastet oplysninger om overskud af virksomhed/udlejningsejendom med 126.552 kr. og renteudgifter virksomhed med 201.552 kr. Samtidig er der indtastet korrektion af renteudgifter til både realkreditinstitutter og pengeinstitutter samt af befordring. Det fremgår af kontrolblanket R75, at renteudgifter til realkreditinstitutter og pengeinstitutter er nedsat med netop 201.552 kr. i alt, svarende til det beløb, som blev selvangivet i feltet renteudgifter virksomhed.

Klageren konstaterede i juli 2019, at årsopgørelsen skulle rettes på 3 punkter. Der manglede håndværkerfradrag, og virksomhedens resultat skulle korrigeres til 130.258 kr. Samtidig var der ikke sat kryds i valg af virksomhedsordning.

Klageren anmodede derfor om genoptagelse digitalt ved indtastning af ønskede ændringer via Tast Selv den 15. juli 2019. Klageren havde ikke forud herfor indsendt selvangivelse, årsrapport eller opgørelse af skattepligtig indkomst på papir.

Skattestyrelsen sendte forslag af den 5. november 2019, hvoraf fremgik, at indtræden i virksomhedsordningen ikke kunne godkendes.

Repræsentanten sendte indsigelse af den 25. november 2019 og medsendte årsrapport og personlige skattemæssige opgørelser.

Skattestyrelsen accepterede de to første ændringer, men afslog anvendelsen af virksomhedsordningen.

Årsopgørelse nr. 4 er dannet den 3. januar 2020 på baggrund af de nye oplysninger i Tast Selv, herunder håndværkerfradrag og Skattestyrelsens afgørelse. Det fremgår, at overskud af virksomhed/udlejningsejendom nu udgør 130.258 kr., og renteudgifter virksomhed er ændret til 201.554 kr. Samtidig er der indtastet håndværkerfradrag.

Anvendelse af virksomhedsordningen blev således ikke godkendt.

I marts 2020 var der mailkorrespondance mellem repræsentanten og Skattestyrelsen. Det fremgik heraf, at repræsentanten mente, at der var tale om en fejl og ikke et aktivt tilvalg af at forlade virksomhedsordningen. Ligeledes fremgik det, at de ønskede at anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.

Skattestyrelsen har behandlet repræsentantens anmodning om omvalg og sendte afslag ved afgørelse af den 24. august 2020. Afgørelsen er ikke påklaget.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet klageren at ændre selvangivelsesvalget vedrørende virksomhedsordningen for indkomståret 2017. Til støtte herfor har Skattestyrelsen i afgørelsen anført følgende:

”Vi har ændret din skat for 2017.

Vi modtog din digitale henvendelse om ændring af skatteansættelsen for 2017, den 15. juli 2019.

Som anført i vores brev af 5. november 2019, kunne vi ikke imødekomme den del af din rettelse der vedrørte anvendelse af Virksomhedsordningen, på grund af overskredet tidsfrist.

Vi foreslog derfor at annullere valg af Virksomhedsordningen.

Herefter har vi dels modtaget telefonisk henvendelse, og efterfølgende skriftlig indsigelse fra din revisor,

Det fremgår af din revisors indsigelse, at det på intet tidspunkt har været hensigten at udtræde, men at de nødvendige bilag, specifikationer m.v. ikke var til stede tids nok til at nå at indsende tilkendegivelse om anvendelse af Virksomhedsordningen inden for fristen.

Vi har vurderet din revisors indsigelse.

Der er desværre ikke mulighed for at imødekomme jeres anmodning, idet fristen for at tilvælge

Virksomhedsordningen, fremgår af Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 og er 30/6 i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Der er ikke i loven fastsat mulighed for at dispensere på grund af manglende materiale.

Vi fastholder derfor at Virksomhedsordningen ikke kan anvendes for 2017.

Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat for 2017 sådan:

Vi har imødekommet dine rettelser vedrørende ændret resultat (fra overskud 126. 552 kr. Til 130.258 kr.) samt fradrag for udgifter til håndværkerudgifter.

Vi har som anført ovenfor derimod ikke godkendt indtræden i Virksomhedsordningen, idet fristen for tilvalg af ordningen er overskredet.

Begrundelse

Vi har modtaget anmodningen på tast-selv den 15. juli 2019.

Fristen for at vælge virksomhedsskatteordningen for 2017 var den 30. juni 2019, og var derfor overskredet da vi modtog dit valg.

Reglerne om valg af virksomhedsskatteordningen fremgår af virksomhedsskatteloven og er beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.3.1.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 1. pkt. at en selvstændigt erhvervsdrivende skal i selvangivelsen tilkendegive, om han eller hun vil bruge virksomhedsordningen for det indkomstår.

Den selvstændige kan ændre sin tidligere beslutning om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Ændring af valget skal meddeles til Skattestyrelsen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Formålet med denne regel er at give den selvstændige mulighed for at ændre den beslutning, der træffes ved indsendelsen af selvangivelsen, efter at han eller hun har fået årsopgørelsen, fordi konsekvenserne af beslutningen på selvangivelsestidspunktet kan være vanskelige at overskue fuldt ud. Efter udløbet af et indkomstår har en selvstændigt erhvervsdrivende med kalenderårsregnskab på denne måde 1 1/2 år til at træffe den endelige beslutning, om beskatningen skal ske efter personskattelovens regler, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen for det pågældende indkomstår.

Vi skal dog gøre opmærksom på, at du kan anmode om vurdering efter Skatteforvaltningslovens § 30.

Efter udløbet af fristen kan en ændring af valget om at benytte virksomhedsordningen eller ikke benytte virksomhedsordningen kun ske efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 30 om ændring af et valg i selvangivelsen.

Efter denne bestemmelse kan Skattestyrelsen tillade, at en selvstændig ændrer et valg i selvangivelsen, hvis Skattestyrelsen har foretaget en ændring af en ansættelse af indkomstskat, som har betydning for valget.

Det er en betingelse, at valget i selvangivelsen har faet utilsigtede skattemæssige konsekvenser som følge af Skattestyrelsens ændring af ansættelsen.”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til klagen:

”Vi sender dette materiale for indkomståret 2017:

•	Forslag til ændring af 5/11 2019
•	Sagsnotat
•	R75 FOR 2017
•	Årsopgørelse før og efter ændringen (henholdsvis nummer 3, der er dannet 29/6 2018 og nummer 4 der er dannet 3/1 2020
•	Dette brev, der pga den aktuelle situation ikke er underskrevet

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Vi skal dog bemærke, at revisor stiller sig undrende over at der imødekommet rettelser til selve ansættelsen men ikke at virksomhedsordningen benyttes.

Ændringerne til selve skatteansættelsen (Resultat af virksomhed og servicefradrag (LL § 8 V) kan imødekommes efter SFL § 26, hvorimod anmodning om valg af VO følger af Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 hvor fristen for 2017 var 30/6 2019.

Det bemærkes at årsopgørelse nr. 3, er udskrevet på grundlag af indberetning af resultat den 29/6 2019. (indberetning via tast*selv adgang)

Der har her været mulighed for at vælge anvendelse af Virksomhedsordningen, ligesom det bemærkes at der ved indberetning ER sket overførsel mellem privatsfæren og de erhvervsmæssige renteudgifter, skatteyder har været opmærksom på at foretage den korrekte fordeling.

Årsopgørelse nr. 4 er udskrevet på grundlag af afgørelse af 18/12 2019 hvor den digitale anmodning om ovennævnte rettelser er imødekommet, og tilvalg af Virksomhedsordningen ikke er imødekommet.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedsordningen skal anvendes for indkomståret 2017. Til støtte herfor har han anført følgende i klagen:

”På vegne af skatteyder, [person1] CPR-nr. [...], klages over SKAT’ afgørelse fra den 18. december 2019. Se bilag A

Sagen kort:

I juli 2019 konstateres en fejl på SKAT’ årsopgørelse 2017. Den 15. juli 2019 anmodes om tre rettelser til selvangivelsen for 2017. Rettelse A var fejl i servicefradrag, fejl B var at virksomhedens resultat skulle justeres op til kr. 130.258 fra kr. 126.552 og fejl C var at der fejlagtig ikke var sat kryds i valg af virksomhedsskatteordning.

Se vores brev til SKAT den 25. november 2019. Se bilag B

Skatteyder har anvendt virksomhedsskatteordningen siden 2005. Virksomheden er udlejning af fast ejendom, hvorfor valg er ordningen er oplagt henset til betydelige renteudgifter.

Bogholderi, regnskab m.m. er alle med udgangspunkt i valg / fortsættelse af virksomhedsskatteordning. Ejernes bankkonti er opdelt mellem privat og virksomhedens økonomi, det samme er bogholderi m.m. – og de aflagte regnskaber og skattebilag tillige aflagt mht. valg / fortsættelse af virksomhedsskatteordningen.

Det er vores opfattelse, at SKAT skal acceptere skatteyder skal kunne korrigere denne åbenbare fejlindtastning på selvangivelsen. At det har været en fejl som desværre først opdages af skatteyder og skatteyders revisor efter den 30. juni 2019 kan ikke medføre at udtræden af virksomhedsskatteordning er bestandig og uden mulighed for omvalg / korrektion af beklagelig fejl.

Vi er enig med SKAT i at dette ikke kan ske efter VSL §2, stk. 2, 2. og 3. pkt. – da disse regler operere med 11/2 år efter indkomstårets udløb = 30. juni 2019. Det er i øvrigt heller ikke det vi anmoder om hverken telefonisk, mail eller brev til SKAT den 25. november 2019. Vi anmoder om fejlen rettes / korrigeres.

Men der er andre regler som muliggør at skatteyder kan få behandlet sin selvangivelse korrekt også selvom der er sket en fejl i indtastningen. I øvrigt lidt tænkevækkende at SKAT acceptere korrektion af fejl A og B men ikke kan acceptere rettelse af fejl C.

Iflg. Skatteforvaltningslovens §30 har skatteyder netop mulighed for at anmode SKAT om at korrigere en fejl i selvangivelsen.

Det er vores opfattelse af SKAT skal acceptere omvalg af selvangivelse på grundlag af SFL § 30 eler SFL § 26, stk. 2. Den fejlagtige selvangivelse har utilsigtede konsekvenser for skatteyder. Fejlen / valget har medført at virksomhedens renteudgifter ikke behandles som en virksomhedsudgift der knytter sig til udlejningsejendommene med derimod som en almindelig kapitaludgift.

Reglerne i virksomhedsskatteordningen har været der siden 1987 og blev blandt andet indført for at man kunne henføre virksomhedens renteudgifter til virksomhedens indkomst. Den 1. januar 1987 blev værdien af renteudgifter begrænses rent skattemæssigt og reglerne for virksomhedsskatteordningen var blandt andet derfor, at få løftet virksomhedens renteudgifter op i virksomhedsindkomsten således værdi af fradraget var uændret. Det er faktisk dette fradrag som SKAT nu nægter at Skatteyder opnår.

Der henvises i øvrigt til netop afsagt Højesterets afgørelse SKM2020.14.HR – her for skatteyder medhold i at kunne omgøre sin selvangivelse. Se bilag C

Ved åbenbare fejl har hjemlen til omvalg også kunne støttes på SFL § 26, stk. 2 – se blandt andet afgørelserne SKM2005.122 ØLR og SKM 2016.165 HR. Det er vigtigt at bemærke at skatteyder ikke positivt har valgt ”nej tak” til virksomhedsskatteordningen. Det var en fejl at krydset ikke blev sat.

Virksomhedsregnskabet, bogholderiet, skattebilaget m.m. – alt underbygger netop valg (fortsættelse) af virksomhedsskatteordningen. Det manglende kryds var en fejl og ikke et aktivt tilvalg om man ønskede at forlade virksomhedsskatteordningen efter 12 år med anvendelse af virksomhedsskatteordningen.

Det oplyses, at Skatteyder dags dato tillige anmoder SKAT om at de genovervejer tillige fremsendt anmodning om omvalg af selvangivelse med mere klar henvisning til SFL §30. Måtte denne imødekommes tilbagetrædes denne klage over SKAT.”

Repræsentanten har sendt følgende mail den 31. oktober 2022:

”Modtog nedenstående mail fra SKAT ... dvs. SKAT har truffet en afgørelse den 24/8-20 omkring omvalg.

Blot til orientering.

Vi afventer SANST’ afgørelse – og håber i vil inddrage SKAT afslag på omvalg jf. SFL §30 i jeres afgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Overskud af virksomhed og udlejningsejendom er som udgangspunkt personlig indkomst omfattet af personskattelovens § 2, og renteudgifter er kapitalindkomst som følge af personskattelovens § 4.

En selvstændig erhvervsdrivende kan dog vælge at anvende virksomhedsskattelovens regler, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Derved opnår den selvstændige erhvervsdrivende blandt andet, at renteudgifter fragår i den personlige indkomst.

For at anvende virksomhedsordningen skal den selvstændige erhvervsdrivende aktivt vælge denne beskatning. Tilkendegivelsen skal ske hvert år i forbindelse med indtastning af selvangivelsen til Skattestyrelsen.

Reglerne om valg af ordningen og mulighed for omvalg fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2:

”Den skattepligtige skal ved afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret (...)”

Klageren har på selvangivelsestidspunktet den 29. juni 2018 selvangivet i Tast Selv, at han har overskud af virksomhed/udlejningsejendom, samt at en del af de renteudgifter, der allerede var indberettet til R75, vedrører virksomheden. Han har ikke tilkendegivet, at han ønskede at vælge beskatning efter virksomhedsordningen. Han er derfor blevet beskattet efter de almindelige regler i personskatteloven.

Han tilkendegiver først den 15. juli 2019, at han ønsker at anvende virksomhedsordningen. Dette sker i forbindelse med hans digitale genoptagelse af flere forhold. Klageren havde ikke forud herfor indsendt selvangivelse, årsrapport eller opgørelse af skattepligtig indkomst på papir.

Skattemyndigheden har derfor ikke før anmodningen haft mulighed for at konstatere, at klageren ligesom de tidligere indkomstår ønskede at anvende virksomhedsordningen. På dette tidspunkt var fristen for ændring af hans oprindelige selvangivelsesvalg overskredet, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.

Skattestyrelsen har ikke i den påklagede afgørelse taget stilling til muligheden for selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvorfor Landsskatteretten ikke kan tage stilling hertil.

Landsskatteretten finder ikke, at henvendelsen til Skattestyrelsen implicit indeholder en anmodning om selvangivelsesomvalg. En anmodning om selvangivelsesomvalg sendes først til Skattestyrelsen i marts 2000. Skattestyrelsen traf afgørelse om afslag på anmodningen om omvalg i august 2020. Afgørelsen er ikke påklaget.

Repræsentanten har fremhævet, at der er tale om en åbenbar fejlindtastning, som først opdages for sent af klageren og repræsentanten. Repræsentanten har henvist til en række domme, herunder Østre Landsrets dom af 21. februar 2005, SKM2005.122 ØLR, Højesterets dom af 17. februar 2016, SKM2016.165 HR og Højesterets dom af 14. januar 2020, SKM2020.14 HR.

Landsskatteretten finder, at de omhandlede domme ikke omhandler samme faktum og problemstillinger som nærværende klagesag, hvor der anmodes om genoptagelse af indkomstansættelsen, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 (lex specialis). Til SKM2016.165.HR bemærkes, at der i den omhandlede sag var indsendt øvrige dokumenter til Skattestyrelsen, hvoraf valget fremgik. Afgørelserne er ikke relevante i denne sammenhæng.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke kan anvende virksomhedsordningen for indkomståret 2017. Den omstændighed, at Skattestyrelsen har accepteret korrektion af de to øvrige forhold omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, kan ikke føre til noget andet resultat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.