Kendelse af 19-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2024

Journalnr. 20-0019535

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015 Udbytte fra selskabet	463.594 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2016 Udbytte fra selskabet	414.065 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Kontant indskud i selskabet	420.000 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], den 1. juli 2014 (herefter benævnt selskabet). Klageren er ejer og direktør af selskabet, som har til formål at handle med fisk og fiskeprodukter, konsulentvirksomhed samt tests af fiskeudstyr og hermed beslægtet virksomhed.

Klageren har ikke haft nogen registreret indtægt, herunder udbytte, i indkomstårene 2015 og 2016.

Hævninger i selskabet

Skattestyrelsen har gennemgået klagerens bankkontoudtog og konstateret, at der har været mange indsætninger på klagerens bankkonto [...12] i 2015 og 2016, hvor der af posteringsteksten fremgår eksempelvis ”udlæg”, ”overførsel” eller selskabets kontonummer [...66].

Ifølge de regnskaber, som selskabet har indsendt til Erhvervsstyrelsen for 2015 og 2015, fremgår det ikke, at klageren skulle have nogen mellemregning med selskabet.

Skattestyrelsen har under deres sagsbehandling anmodet klageren om at indsende en redegørelse for indsætningerne, privatforbrugsberegning samt mellemregning med selskabet. Klagerens repræsentant har oplyst, at privatforbrugsberegningen ikke er relevant for sagen og er derfor ikke indsendt.

Klageren har under Skattestyrelsens sagsbehandling indsendt to bogføringsbilag med en del af posteringerne til selskabets regnskab for 2015 og 2016. Bilag 1 er en opgørelse over indsætninger på klagerens konto fra selskabet. Af bilag 1 fremgår, at klageren har modtaget 371.007,21 kr. og 344.754 kr. i henholdsvis 2015 og 2016 bestående hovedsageligt af runde beløb. Bilag 2 er en opgørelse over kontante hævninger fra selskabets bankkonto. Af bilag 2 fremgår, at der er hævet 463.594 kr. og 414.065,76 kr. i henholdsvis 2015 og 2016 bestående hovedsageligt af runde beløb. Størstedelen af de hævede beløb fra selskabets konto ses indsat på klagerens bankkonto, som fremgår af bilag 1. Skattestyrelsen har beskattet klageren af kontanthævningerne i bilag 2.

Modposten til hævningerne på selskabets bankkonto er selskabets kontante kassebeholdning, som ifølge Skattestyrelsens afgørelse er kraftigt voksende i indkomstårene 2015 og 2016. Selskabets kassebeholdning udgør 861.836 kr. den 2. november 2016.

Klageren har oplyst, at udlæggene og klagerens privatforbrug er finansieret kontant.

Der er ikke fremlagt underliggende bilagsmateriale, som viser, hvad klagerens afholdte udlæg har dækket.

Klageren har fremlagt et dokument benævnt ”Kasse overdragelse”, hvoraf fremgår, at selskabet den 2. november 2016 har foretaget en kontant kasseoverdragelse på 860.000 kr. til klageren mod indbetaling af selv samme beløb til selskabets konto den 2. november 2016. Dokumentet er underskrevet af klageren på vegne af begge parter.

Af selskabets bogføring fremgår, at der den 2. november 2016 er overført 860.000 kr. fra selskabets kassebeholdning til selskabets bankkonto.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den kontante kassebeholdning på 860.000 kr. ikke er tilfaldet klageren den 2. november 2016, men at beløbet løbende er stillet til rådighed for klageren i takt med, at pengene er blevet hævet på selskabets konto. Det er i øvrigt Skattestyrelsens opfattelse, at de øvrige hævninger på selskabets konto er stillet til rådighed for klageren i kontanter.

Kontant indbetaling

Af selskabets bogføring fremgår en kontant indbetaling i kassen på 420.000 kr. med teksten ”indbetaling Kasse [person1]” den 28. december 2016.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens kontoudtog ikke kunnet konstatere, at der er hævet 420.000 kr. på klagerens konto.

Repræsentanten har oplyst, at klageren har haft mulighed for at overføre 420.000 kr. til selskabet via sine kontante midler fra overtagelsen af selskabets kassebeholdning på 860.000 kr. den 2. november 2016. Yderligere har klageren hævet penge fra sin private konto den 1. november 2016 og 3. november 2016 på henholdsvis 100.000 kr. og 240.000 kr.

Repræsentanten har til Skattestyrelsen oplyst, at de hævede beløb på 100.000 kr. og 240.000 kr. delvist er brugt til finansiering af klagerens privatforbrug for 2017.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han efter overtagelsen af kontantbeholdningen den 2. november 2016 mødte op i banken med 860.000 kr. i kontanter.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 463.594 kr. og 834.065 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

”1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Hævninger hos [virksomhed1] ApS

Som nævnt under punkt 1.1 har du indsendt 2 regneark med [virksomhed1] ApS’ bogføring. Som det kan ses af vedlagte bilag 2, som er et uddrag af bogføringen, der viser de poster, hvor der er hævet kontanter på selskabets konto og hvor samme beløb bliver bogført som kontant kassebeholdning. Som følge af disse posteringer er selskabets kontante kassebeholdning kraftigt voksende i 2015 og 2016 indtil den 2. november 2016, hvor selskabets kontante kassebeholdning udgør 861.836 kr. og hvor det fremgår af selskabets bogføring, at 860.000 kr. er flyttet fra den kontante kassebeholdning og beløbet er indsat på selskabets bankkonto. Samme dag er der en hævning på selskabets bankkonto på 700.000 kr. med teksten ”Køb [adresse1]”.

Det er vores opfattelse, at de 860.000 kr. ikke er tilfaldet dig den 2. november 2016, men at beløbene løbende er stillet til rådighed for dig i takt med, at de hæves i banken. Som det kan ses af vedlagte bilag 1 så er størstedelen af de beløb, som er hævet på selskabets konto indsat på din konto. Det er vores opfattelse, at de øvrige hævninger på selskabets konto er stillet til rådighed for dig i kontanter.

Det fremgår af SKM 2008.905.HR, at det påhviler dig at dokumentere, at indtægterne ikke er tilgået dig.

Med henvisning til ovenstående og da du ejer anparterne i [virksomhed1] ApS, så er det vores opfattelse, at beløbene er skattepligtigt udbytte for dig efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Udbytte er skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Din indkomst forhøjes derfor med 463.594 kr. for 2015 og 414.065 kr. for 2016.

Udbytte beskattes som aktieindkomst efter reglerne i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

(...)

Kontant indsætning på din mellemregning med [virksomhed1] ApS

Vi kan som nævnt under punkt 1.1 se, at der den 28. december 2016 er bogført en kontant indbetaling i kassen på 420.000 kr. hos [virksomhed1] ApS med teksten ”Indbetaling kasse [person1]” og dagen efter er der hævet 405.000 kr. kontant i kassen med teksten ”betaling kontant [person2]”.

Din advokat har oplyst, at de 405.000 kr. vedrører [virksomhed1] ApS’ køb af ejendommen [adresse1] fra din mor. Der er også indsendt et dokument, hvori din mor kvitterer for modtagelse af hele købesummen på [adresse1] herunder også 405.000 kr., som er betalt kontant.

Vi kan ikke se, at der er hævet et kontant beløb på 420.000 kr. på dine konti, som kan dokumentere indbetalingen i selskabet eller hvor en kontant beholdning af denne størrelse skulle stamme fra. Vi mener derfor ikke, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om allerede beskattede midler.

Vi forhøjer din indkomst for 2016 med 420.000 kr. i henhold til statsskattelovens § 4. Beløbet er personlig indkomst efter personskattelovens § 3.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, kan skatteansættelsen tages op efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en forkert ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er vores opfattelse, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at oplyse om de beløb, som du har hævet i [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af § 27, stk. 2, at en ændring af skatteansættelsen kun kan foretages, hvis den fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen har fået kendskab til det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Herudover fremgår det, at ændringen, der er varslet, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Vi fik oplysning om hævningerne den 16. oktober 2019, hvorfor 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

(...)

1.5 Endelig konklusion

(...)

Hævninger hos [virksomhed1] ApS

Med hensyn til den foreslåede beskatning af udbytte fra [virksomhed1] ApS i 2015 og 2016 så har du oplyst, at de indsætninger på din konto, som fremgår af bilag 1 er overførsler fra [virksomhed1] ApS til dig. Du har også oplyst, at det har været muligt at foretaget udlæg for [virksomhed1] ApS, da du har haft kontanter liggende. Det vil sige, at du har betalt udlæg for selskabet kontant, men selskabet overført betalingen for udlægget til din konto.

Da du ikke er registreret med nogen indtægt i 2015 og 2016, så har vi bedt dig om at indsende en opgørelse over dit privatforbrug, men det har du ikke ønsket at indsende. Du har oplyst, at dit privatforbrug og de udlæg, som du har foretaget for [virksomhed1] ApS er finansieret med kontant opsparing.

Med henvisning til ovenstående mener vi ikke, at du har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de poster, som fremgår af bilag 2 ikke er udbytte til dig. Posterne svarer stort set til de indsætninger på din konto, som fremgår af bilag 1 og som du har oplyst er overført fra [virksomhed1] ApS til dig. De resterende beløb er hævet på selskabets konto, og det er vores opfattelse, at beløbene løbende er stillet til rådighed for dig i takt med, at de hæves i banken. Som det kan ses af vedlagte bilag 1 så er størstedelen af de beløb, som er hævet på selskabets konto indsat på din konto. Det er vores opfattelse, at de øvrige hævninger på selskabets konto er stillet til rådighed for dig i kontanter.

Det fremgår af SKM 2008.905.HR, at det påhviler dig at dokumentere, at indtægterne ikke er tilgået dig.

Med henvisning til ovenstående og da du ejer anparterne i [virksomhed1] ApS, så er det vores opfattelse, at beløbene er skattepligtigt udbytte for dig efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Udbytte er skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Din indkomst forhøjes derfor med 463.594 kr. for 2015 og 414.065 kr. for 2016.

Udbytte beskattes som aktieindkomst efter reglerne i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Kontant indsætning på din mellemregning med [virksomhed1] ApS

Som nævnt ovenfor så kan vi se, at der den 28. december 2016 er bogført en kontant indbetaling i kassen på 420.000 kr. hos [virksomhed1] ApS med teksten ”Indbetaling kasse [person1]” og dagen efter er der hævet 405.000 kr. kontant i kassen med teksten ”betaling kontant [person2]”.

Vi kan ikke se, at der er hævet et kontant beløb på 420.000 kr. på dine konti, som kan dokumentere indbetalingen i selskabet. Det er oplyst, at indbetalingen stammer fra kontanter, som du har haft liggende privat. Vi mener ikke, at det alene ud fra det oplyste er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om allerede beskattede midler.

Vi forhøjer din indkomst for 2016 med 420.000 kr. i henhold til statsskattelovens § 4. Beløbet er personlig indkomst efter personskattelovens § 3.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 nedsættes med henholdsvis 463.594 kr. og 834.065 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”3. Sagens faktiske forhold

Det er helt essentielt for forståelsen af denne sag at holde sig for øje, at Klager igennem en meget lang årrække har været udrejst fra Danmark, hvorfor Klager således ikke har været skattepligtig til Danmark i en længere årrække.

I denne periode har han blandt andet drevet virksomhed i Østeuropa, hvor det er helt afgørende at have en stærk kontant økonomi, idet der alene blev respekteret kontant betaling.

Dette er en vigtig pointe, idet det for Klager igennem en længere årrække har været helt sædvanligt med en kontant økonomi, ligesom Klager selvfølgelig på baggrund heraf har haft kontanter i betydeligt omfang. Dette fremgår også meget tydeligt af cashflowet i nærværende sag.

Klager har således været i besiddelse af meget betydelige kontante midler, hvilket er en del af baggrunden for nærværende sag, idet Skattestyrelsen ikke har villet anerkende dette faktum.

***

Klager er eneejer og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS, der er stiftet d. 1. juli 2014, med en selskabskapital på kr. 80.000, kontant indbetalt til kurs 112,5.

Selskabets branchekode er handel med fisk og udlejning af erhvervsejendomme og formålet er ifølge vedtægterne ”handel med fisk og fiskeprodukter, konsulentvirksomhed samt tests af fiskeudstyr og hermed beslægtet virksomhed.”

Selskabet ejer ejendommen [adresse1], [...], [by1], som selskabet købte af [person2] for kr. 1.300.000. Fra denne ejendom drives en café – [virksomhed2], og en tøjforretning, som [virksomhed1] ApS har udlejet lokaler til.

Som det fremgår af sagens bilag 2 har der været nogle udfordringer med denne handel, idet den første advokat på sagen, udfærdigede handlen ud fra, at ejendommen, som blev handlet mellem familie, kunne handles til den offentlige ejendomsværdi fratrukket 15 %, hvilket dog ikke er muligt qua køber er [virksomhed1] ApS.

Der blev herefter udarbejdet et nyt skøde, hvilket er baggrunden for, at den tinglysningsmæssige berigtigelse først er sket relativt lang tid efter overtagelsesdagen på ejendommen, som var d. 28/12 2016.

***

Problemstillingen i nærværende sag opstår, idet Klager ikke har selvangivet nogen indtægt i 2015 og 2016, hvilket er baggrunden for, at Skattestyrelsen retter henvendelse til Klager og iværksætter en undersøgelse af Klagers privatøkonomiske forhold.

Skattestyrelsen modtager i den forbindelse kopi af Klagers private bankkonti, der udviser meget store indsættelser, der relaterer sig til tilbagebetaling af tidligere ydet lån for den periode, hvor Klager ikke har været bosiddende i Danmark.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Klager i en længere årrække har været bosiddende uden for Danmark.

Der er i forbindelse med sagens behandling ved Skattestyrelsen indsendt dokumentation for disse lån, jf. sagens bilag 3, der er kopi af undertegnedes skrivelse til Skattestyrelsen af d. 15. august 2019 med bilag.

Der kan yderligere henvises til skrivelse af d. 15. februar 2019 med tilhørende bilag, sagens bilag 4, hvor overførelserne fremgår.

Som det fremgår heraf er der 10.11 2017 overført kr. 5.570.898,75 til Klager, svarende til 750.000 euro.

Der er d. 01.11 2016 overført kr. 1.485.070, d. 24.01 2017 kr. 148.448 og 21.04 2017 kr. 222.700,50. Disse tre overførelser modsvarer hhv. 200.000 euro, 20.000 euro og 30.000 euro.

For så vidt angår Klagers bankkonti vedlægges som sagens bilag 5 kopi af konto [...12], hvoraf fremgår, at der d. 14.11 2017 er indgået kr. 5.570.898,70, d. 21.04 2017 er indgået kr. 222.700,50, d. 24.1 2017 er indgået kr. 148,448, og at der d. 01.11 2016 er indgået kr. 1.485.070.

Der er således objektivt bevis for, at der har været udlånt meget betydelige midler, og at disse midler er tilbageført til klager.

Det fremgår videre af ovenstående kontoudtog, at Klager d. 01.11 2016 hæver kr. 100.000 til forbrug, og at der d. 03.11 2016 er hævet yderligere kr. 240.000 til forbrug.

Dermed er der hævet kr. 340.000 i kontanter fra 1.11 2016.

Derudover er der anvendt kr. 860.000 til overtagelse af kontantbeholdningen i [virksomhed1] ApS, idet der er overført kr. 860.000 til [virksomhed1] ApS, mod at Klager har overtaget denne kontantbeholdning.

Der vedlægges som sagens bilag 6 kopi af overdragelsesdokument, der dokumenterer dette, idet det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke ses at anfægte at der – naturligvis – er realitet i, at det er overført kr. 860.000 til selskabets konto d. 02.11 2016.

Dokumentet blev udarbejdet på forlangende af Klagers bank, der således har modtaget kopi af dokumentet i forbindelse med overdragelsen i 2016.

I relation til bevægelserne fremlægges endvidere kopi af selskabets bogføring, der i 2017 er forestået af selskabets revisor og for 2016 af Klager. Bogføringen fra 2017 fremlægges som sagens bilag 7 og oversigten over cashflowet for 2015/2016, som sagens bilag 8.

Som det fremgår af sagens bilag 7 indgår der en mellemregning mellem Klager og selskabet på kr. 420.000, som en primopostering. Denne post indgår også som en gældspost i selskabets årsrapport for 2016, jf. sagens bilag 9.

Der er således ingen tvivl om, at selskabet har lånt kr. 420.000 af Klager, og at denne transaktion er bogført d. 28. december 2016, som tillige anført af Skattestyrelsen i afgørelsens side 7.

Skattestyrelsen anser dog Klager for skattepligtig af kr. 420.000, idet Skattestyrelsen ikke finder, at Klager har godtgjort hvorfra Klager har haft kr. 420.000 i kontanter at låne af.

Dette skal altså sammenholdes med, at Klager d. 02.11 2016 overtager kr. 860.000 i kontanter, og yderligere hhv. d. 01.11 2016 og 3.11 2016 hæver kr. 100.000 og kr. 240.000 i kontanter.

Klager har således i alt inden for mindre end 2 måneder forud for lånet til [virksomhed1] ApS hævet / modtaget kr. 1.200.000 i kontanter.

***

For så vidt angår transaktionerne i 2015 og 2016 er disse bogført jf. sagens bilag 7, og det faktuelle er, at Klager på objektivt konstaterbart grundlag tilfører selskabet kr. 860.000 d. 2. november 2016 i forbindelse med at Klager overtog selskabets kontante beholdning.

Det fremgår i øvrigt af selskabets årsrapport for 2015, jf. sagens bilag 10, at selskabet pr. 31/12 2015 havde en likvid beholdning på kr. 454.579.

Dette beløb kan afstemmes med ultimosaldoen 2015 i bogføringen, jf. sagens bilag 7.

4. Begrundelse for klagen

Det skal indledningsvist bemærkes, at der ikke klages over forhøjelsen vedrørende løn på kr. 60.000 fra [virksomhed1] ApS i 2016, eller kr. 27.227 vedrørende renteindtægt fra mellemregningen i 2017.

Disse to poster anerkendes således.

Ad kontant indsættelse på mellemregning med [virksomhed1] ApS

Der er i nærværende sag ingen tvivl om, at selskabet har lånt kr. 420.000 af Klager, og at denne transaktion er bogført d. 28. december 2016, som tillige anført af Skattestyrelsen i afgørelsens side 7.

Sagens kerne er således alene, at Skattestyrelsen finder, at Klager skal beskattes at dette udlån, idet Skattestyrelsen ikke finder, at Klager har godtgjort hvorfra Klager har haft kr. 420.000 at udlåne.

Dette er bemærkelsesværdigt, alt den stund, at Klager d. 1.11 2016 får kr. 1.485.070 indbetalt på sin konto, og efterfølgende hæver kr. 1.200.000 i kontanter.

Det er endvidere endnu mere bemærkelsesværdigt henset til, at Skattestyrelsen yderligere har forhøjet Klagers indkomst med kr. 463.594 for 2015 og for 2016 med kr. 414.065, vedrørende overtagelse af selskabets kontantbeholdning.

Der er således i enhver henseende mere end redegjort for, hvorfra de penge stammer, som Klager udlåner til [virksomhed1] ApS, og der er følgelig herfor naturligvis ej heller grundlag for at opretholde nogen beskatning i denne sag.

Sagen er således fundamentalt anderledes end de øvrige sager på dette område, hvor kontante udlån forklares med forhold, der ikke kan dokumenteres på objektivt konstaterbare forhold.

Dette er ikke tilfældet i nærværende sag. Det er på objektivt grundlag fastslået hvorfra kr. 1.485.070 stammer, der foreligger lånedokumenter og overførelseskvitteringer, der dokumenterer pengestrømmene, ligesom der er hævet meget betydelige kontantbeløb – kr. 1.200.000, der så rigeligt giver mulighed for at foretage et udlån på kr. 420.000 til [virksomhed1] ApS.

Det skal i øvrigt bemærkes, at alle transaktioner er bogført i [virksomhed1] ApS og fremgår af dette selskabs bogføring.

Endelig kan der henvises til, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem transaktionerne og at det ret åbenlyst har formodningen imod sig, at Klager ikke skulle have haft tilstrækkelige kontante midler til rådighed for at kunne foretage det pågældende udlån.

Ad udbytte fra [virksomhed1] ApS 2015 kr. 463.594 og 2016 kr. 414.065

Klager har i forbindelse med sagens behandling fremlagt bogføring fra 2015 og 2016, der viser sagens rette sammenhæng i forhold til det cashflow, der har været mellem Klager og Klagers selskab, herunder i relation til den oparbejdede kontantbeholdning, som Klager overtager i forbindelse med overførelsen d. 2.11 2016.

Skattestyrelsen lægger til grund, at Klager skulle have fået stillet disse midler til rådighed henover perioden fra 2015 til ultimo 2016, og synspunktet synes reelt set vel at være, at Klager skulle have fået pengene udbetalt som et ”lån” der blev indfriet i forbindelse med, at Klager overtog kontantbeholdningen d. 02.11 2016.

Dette kan dog faktuelt ikke lade sig gøre, idet selskabet jo ikke ville have haft midler til at dække sine udgifter, hvis Klager ikke kontinuerligt havde tilført selskabet midler, alt den stund, at der kontinuerligt er bankoverført midler fra Selskabet til Klagers konto.

Det skal bemærkes, at selskabet i 2016 alene havde en omsætning på kr. 665.491 og i perioden fra stiftelsen i 2014 til 31/12 2015 havde en omsætning på kr. 995.059, jf. sagens bilag 7 og 8.

Det kan således ikke lade sig gøre, at Klager skulle have tilegnet sig midlerne kontinuerligt, uden at der er tilført selskabet midler løbende.

Dertil kommer, at forholdet løbende er bogført i selskabet, og det skal for en god ordens skyld bemærkes, at Skattestyrelsen har kontrolleret selskabets regnskaber for 2017, jf. sagens bilag 11, og ikke i den forbindelse har bemærket forhold, der har kunnet begrunde en udvidet kontrol, eller reguleringer ud over ganske få bagatelagtige forhold.”

Skattestyrelsens udtalelse til klagen

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

”Kontant indskud i [virksomhed1] ApS på 420.000 kr.

Advokaten oplyser i klagen, at de 420.000 kr., som [person1] indskyder kontant i [virksomhed1] ApS den 28. december 2016 stammer fra en kontant hævning den 1. november 2016 på 100.000 kr., en kontant hævning den 3. november 2016 på 240.000 kr. og den kontante kassebeholdning på 860.000 kr., som [person1] har overtaget fra [virksomhed1] ApS den 2. november 2016.

Med hensyn til den kontante hævning den 1. november 2016 på 100.000 kr. og den kontant hævning den 3. november 2016 på 240.000 kr., så har advokaten, som nævnt i sagsfremstillingens punkt 2.4, oplyst, at disse beløb delvist er brugt til finansiering af [person1]s privatforbrug for 2017 og dermed kan beløbene ikke være anvendt til indskud i [virksomhed1] ApS den 28. december 2016.

Oplysningen om at den kontante kassebeholdning skulle have finansieret indskuddet på 420.000 kr. i [virksomhed1] ApS, så kan det oplyses, at [person1] ikke har haft nogen indtægt i 2015 og 2016, og det er derfor vores opfattelse, at kassebeholdningen løbende er stillet til rådighed for [person1] til finansiering af hans privatforbrug i disse år og vi vurderer derfor ikke, at beløbet har kunnet finansiere indskuddet på 420.000 kr. i [virksomhed1] ApS.

Udbytte fra [virksomhed1] ApS på 463.594 kr.i 2015 og 414.065 kr. i 2016

Advokaten fremfører, at [virksomhed1] ApS ikke har haft midler til at dække sine udgifter, hvis ovennævnte beløb, er stillet til rådighed for [person1] i 2015 og 2016.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at de beløb, som fremgår bilag 1 er indsat på [person1]s private konto, og at han har bekræftet, at overførslerne kommer fra [virksomhed1] ApS. Ved flere af posterne står der i teksten anført "udlæg" eller "udlæg kasse". Ved gennemgang af hævningerne på [person1]s konto kan det ikke ses, at der skulle være foretaget udlæg af den størrelsesorden. Herudover har [person1] ikke haft nogen indtægt i 2015 og 2016 og det findes derfor usandsynligt, at han skulle kunne foretage udlæg i den størrelsesorden, som fremgår af bilag 1.

I bilag 2 er opgjort hævninger på selskabets konto, hvor modposten er selskabets kassebeholdning. Som det kan ses, så er der et stort sammenfald mellem posterne i bilag 1 og bilag 2. Det er vores opfattelse, at de beløb, som fremgår af bilag 2 er stillet til rådighed for [person1], da beløbene bliver overført til hans private konto eller er stillet til rådighed for ham i kontanter. Som nævnt ovenfor så har [person1] ikke haft nogen indtægt i 2015 og 2016, og det er derfor vores opfattelse, at beløbene er stillet til rådighed for [person1] til finansiering af hans privatforbrug i disse år.

Med henvisning til ovenstående så er det vores opfattelse, at afgørelsen i sin helhed skal fastholdes.”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens bemærkninger til klagen

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen:

”Skattestyrelsens udtalelse indeholder en række selvmodsigelser, idet Skattestyrelsen ikke finder, at de kontante midler [person1] har været i besiddelse af har kunnet dække indskuddet på kr. 420.000 i [virksomhed1] ApS d. 28. december 2016.

Dette gælder uanset, at det lægges til grund, at kontantbeholdningen på kr. 860.000 løbende skulle have været stillet til rådighed for [person1] i 2015 og 2016, således at denne post sammen med kr. 100.000 og kr. 240.000 som er hævet i kontanter ville give kr. 1.200.000 til rådighed i 2015, 2016 og 2017.

Det fremgår klart af Skattestyrelsens forslag til afgørelse, og efterfølgende afgørelsen, at Skattestyrelsen har skønnet et privatforbrug i 2017 på kr. 200.000 (til brug for den frafaldne forhøjelse vedrørende negativt privatforbrug), og der er intet grundlag for at lægge til grund, at der skulle have været grundlag for at skønne et højere beløb i 2015 og 2016.

Anvender man således Skattestyrelsens egne tal og egen logik, vil der altså alene medgå kr. 600.000 til dækning af privatforbruget i disse 3 år, men som det fremgår har der været kr. 1,2 mio. kontant at bruge af.

Det er således helt evident, uanset at man anerkender Skattestyrelsens egne tal, at der har været mere end rigelig med likviditet til at honorere de i sagen omhandlede kr. 420.000.

Det er således selvmodsigende, når Skattestyrelsen anfører at de midler man ønsker at beskatte skulle være anvendt til privatforbrug, således at der ikke skulle være dækning til indsættelsen af kr. 420.000.

Skattestyrelsens opfattelse af sagen er dog ikke korrekt, idet Klager har haft betydelige kontante beløb, men uanset hvordan man end vender og drejer sagen har Klager forud for at der blev betalt kr. 420.000 modtaget kr. 860.000, samt kr. 120.000 og kr. 240.000, således at der, har været rigeligt med likviditet.

Det er således helt evident, at der ikke er grundlag for at gennemføre forhøjelsen på kr.

420.000 – selvom man anvender Skattestyrelsens egne tal og logik, og naturligvis ej heller de øvrige forhøjelser jf. det anførte i klagen.”

Repræsentanten har den 10. oktober 2022 indsendt et supplerende indlæg:

”Henset til, at Klager den 3. juni 2022 fik medhold i landsskatteretten om hjemvisning, og at hjemvisningen den 16. september 2022 viste, at Skattestyrelsen ikke fandt, at der var grundlag for beskatning i Danmark af de indkomster, som Skattestyrelsen i første omgang fandt der var grundlag for, anmoder vi om, at sagsbehandlingen i denne sag fremmes ved, at der bliver indkaldt til kontormøde via Teams.

Det fremstår nu meget klart, at de påstande der er fremsat af Skattestyrelsen i denne sag, heller ikke har nogen gang på jorden, idet faktum i den nu afgjorte sag har fastslået, at Klager har haft endog mange midler til rådighed, herunder i kontanter, men at ingen af disse midler har været skattepligtige til Danmark, men dog fortsat være til rådighed for Klager og dermed også til disposition, herunder i 2015 og 2016, som nærværende sag vedrører.

Vi finder derfor ikke, at der er grundlag for den beskatning, som Skattestyrelsen har gennemført i denne sag, og vil derfor gerne, baseret på, at Klager har fået medhold i, at der ikke var grundlag for at beskatte klager af de midler skattestyrelsen mente der var grundlag for i 2013 og 2014, at det har den følgevirkning, at Klager netop har dokumenteret, at der i 2015 og 2016 har været rigeligt med likvider til rådighed for Klager, hvorfor forhøjelsen i 2015 og 2016 er uden realitet og grundlag.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

Materielt

Klager har som ejer og direktør bestemmende indflydelse i selskabet [virksomhed1] ApS, og har desuden fuldmagt til at foretage økonomiske transaktioner for selskabet.

Klager har ikke selvangivet nogen indtægt for indkomstårene 2015 og 2016. Klager har ikke

Hævninger på selskabets bankkonti

Der er foretaget hævninger på hovedaktionærselskabets bankkonti med 463.594 kr. i indkomståret 2015 og med 414.065 kr. for indkomståret 2016.

Det skattemæssige spørgsmål i denne sag er, om hvorvidt de bagvedliggende hævninger kan betragtes skattemæssigt som at være foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Der foreligger ingen dokumentation i sagen for, at dispositionerne er foretaget som led i selskabets forretningsmæssige virke eller af årsager, der kan tilskrives dette. I mangel heraf, såvel som der ikke er fremlagt nogen dokumentation for udligning af et udlæg foretaget af Klager for selskabet, betragtes hævningerne som foretaget privat og i privat regi af Klager.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Vi vurderer ud fra sagens fakta, at Klager ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene ikke er tilfaldet ham, og således er der tale om skattepligtige beløb personligt for Klager.

Hævningerne på hovedaktionærselskabets konti anses altså skattemæssigt at være tilgået Klageren personligt, og beskatning sker som beskatning af maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A.

Skattestyrelsen fastholder sagen.

Kontant indbetaling på Klagers konto

Der er den 28. december 2016 af Klager indsat 420.00 kr. i kontanter på selskabets konto.

Vi finder, at der ikke er redegjort tilstrækkeligt for, hvorfra beløbet stammer, så vi kan anse beløbet for skattefrit for Klager. Vi bemærker hertil, at sagen tillige mangler dokumentation for, at beløbet stammer fra allerede, beskattede midler.

Vi anser i mangel af dokumentation, at der er tale om ikke tidligere beskattet skattepligtig indkomst. Vi tiltræder således forhøjelsen af Klagers skattepligtige indkomst med beløbet.

Vi betragter således beløbet som skattepligtig personlig indkomst for Klager omfattet af statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3.

Skattestyrelsen fastholder sagen.”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har ikke fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Repræsentanten gjorde således gældende, at forhøjelserne af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 skal nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Han henviste bl.a. til en afgørelse truffet af Landsskatteretten vedrørende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014. Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren var skattepligtig til Danmark og blev af Landsskatteretten hjemvist til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Klageren oplyste om sin opvækst og sit arbejdsliv i henholdsvis Rusland og Estland. Klageren forklarede, at han i løbet af sit liv var blevet rådet til altid at have et stort kontantbeløb i sin besiddelse.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes og redegjorde for anbringenderne i henhold til tidligere udtalelser. Det blev bl.a. gjort gældende, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at de omhandlede indsætninger ikke vedrører hans indkomst, stammer fra allerede beskattede midler eller er undtaget fra beskatning.

Landsskatterettens afgørelse

Hævninger i selskabet

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af det fremlagte bilag 2, at der fra selskabets bankkonto i 2015 og 2016 løbende er hævet kontant i alt 463.594 kr. og 414.065 kr. bestående hovedsageligt af runde beløb.

Det påhviler klageren som hovedanpartshaver i selskabet at bevise, at hævningerne fra selskabets bankkonto ikke er tilgået ham eller er f.eks. refusion af udlæg afholdt af klageren på vegne af selskabet.

Der er beløbs- og tidsmæssigt sammenfald mellem størstedelen af de hævede beløb fra selskabets bankkonto og indsætningerne på klagerens private konto fra selskabet, som fremgår af bilag 1. Klageren har oplyst, at indsætningerne på klagerens konto skyldes, at klageren har foretaget udlæg for selskabet, og at disse er finansieret kontant. Der er dog ikke fremlagt underliggende bilagsmateriale, som viser, hvad de af klageren afholdte udlæg skulle have dækket, og at dette er sket ved kontant betaling. Der er desuden ikke fremlagt andet regnskabs- eller bogføringsmateriale som dokumentation for mellemværendet mellem klageren og selskabet.

Pengestrømmen kan desuden ikke følges i en sådan grad, at det dokumenterer, at der er tale om beløb, som er tilgået selskabets kontante kassebeholdning. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at selvom selskabets kontante kassebeholdning stiger kraftigt i indkomstårene 2015 og 2016, og det af selskabets bogføring fremgår, at der den 2. november 2016 er overført 860.000 kr. fra-kassebeholdningen til selskabets bankkonto, dokumenterer det ikke, at de hævede beløb er tilgået den kontante kassebeholdning.

Landsskatteretten er herefter enig med Skattestyrelsen i, at hævningerne på selskabets bankkonto ikke er tilgået selskabets kontantbeholdning, men at hovedparten af beløbene i stedet er indsat på klagerens private konto. Retten er desuden enig med Skattestyrelsen i, at de øvrige hævninger på selskabets konto er stillet til rådighed for klageren i kontanter.

Da hævningerne på selskabets konto ikke ses at være selskabsrelateret, anses hævningerne herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Kontant indbetaling

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Klageren har oplyst, at pengene til indsætningen den 28. december 2016 på 420.000 kr. stammer fra overtagelsen af selskabets kassebeholdning den 2. november 2016 på 860.000 kr. og hævningerne på klagerens private konto den 1. november 2016 og 3. november 2016 på henholdsvis 100.000 kr. og 240.000 kr.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de 420.000 kr. er skattefri indkomst. Det anses således ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at pengene helt eller delvist stammer fra overtagelsen af selskabets kontante kassebeholdning eller beløb, der allerede er beskattet.

Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring om, at pengene stammer fra-kasseoverdragelsen den 2. november 2016, strider mod dels klagerens forklaring om, at han efter overdragelsen mødte op i banken med 860.000 kr. i kontanter, dels selskabets bogføring, hvoraf fremgår, at der den 2. november 2016 er overført 860.000 kr. fra selskabets kassebeholdning til selskabets bankkonto.

Klageren har i øvrigt ikke dokumenteret, at en del af indsætningen på 420.000 kr. stammer fra klagerens egen formue og dermed allerede er beskattet. Landsskatteretten har henset til, at der ved hævningerne på klagerens konto den 1. og 3. november 2016 og indsætningen på selskabets konto den 28. december 2016 er tale om kontante transaktioner, og at det derfor ikke er muligt at følge pengestrømmen.

Indsætningen på selskabets konto må derfor anses for skattepligtig for klageren.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.