Kendelse af 24-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-11-2022

Journalnr. 20-0019529

Indkomståret 2018

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabet ikke kan opnå fradrag for den andel af rejseudgifter, der ikke kan anses som erhvervsmæssige, og har alene godkendt et fradrag på 59.140 kr. Herudover har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at selskabets salg af bil til hovedanpartshaveren ikke er sket til markedsprisen, og har herefter forhøjet selskabets skattepligtige indkomst af differencen.

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at rejseudgifterne er fradragsberettigede, og at der ikke er grundlag for at forhøje selskabets skattepligtige indkomst for salg af bil til hovedanpartshaveren.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende rejseudgifter og godkender skønsmæssigt et fradrag på 120.000 kr., og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets salg af bil til hovedanpartshaveren.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1] (herefter selskabet) er stiftet den 28. juni 1991 af [person1], men ejes fra den 3. november 2016 også af hans sønner fordelt således:

[virksomhed2] ApS, ejet af [person2] 30 %

[virksomhed3] ApS, ejet af [person3] 30 %

[virksomhed4] ApS, ejet af [person4] 30 %

[virksomhed5] ApS, ejet af [person1] 10 %

Selskabet har virksomhedsadresse ved [adresse1], [by1]. Adressen er identisk med hovedanpartshaverens privatadresse.

Skattestyrelsen har oplyst, at trods hovedanpartshaverens mindre ejerandele, har han 100 % stemmeandel i selskabet, hvorfor har den fulde rådighed over selskabet og den bestemmende indflydelse over alle selskabets dispositioner.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet handler med firmaer inden for fiskeribranchen m.v. i Asien.

Værdi af rejseomkostninger

Selskabet har i indkomståret 2018 afholdt rejseudgifter på i alt 295.700 kr. for en rejse til Vietnam.

Skattestyrelsen har oplyst, at rejsen er foretaget gennem [virksomhed6]. Den 26. januar 2018 og den 1. februar 2018, har selskabet betalt henholdsvis 130.200 kr. og 165.000 kr. Det fremgår af de fremlagte fakturaer, at udgifterne dækker over en ”Pakkerejse til Vietnam”.

Selskabets revisor har i brev af 9. september 2019 oplyst, at følgende personer deltog på rejsen til Vietnam:

”Følgende personer deltog på rejsen til Vietnam, som varetog følgende funktioner:

•	[person1] – CEO
•	[person5] – documentation
•	[person3] – customers
•	[person2] – customers
•	[person4] – customers

[virksomhed1] delte stand med sin agent på messen. Alle hjalp til på standen og mødte [virksomhed1]s kunder, leverandører og samarbejdspartnere, da firmaet er et familiefirma.

Rejsen varede fra den 1. marts 2018 til den 15. marts 2018. Vi har vedhæftet mail fra [virksomhed6], hvori det bekræftes, at faktura 23501787 er for flyrejsen på business class til Vietnam afrejse fra [by2] 1. marts 2018 og hjemrejse til [by2] 15. marts 2018 og at faktura 23501801 er for hotel i Vietnam 2. – 11 marts 2018.

[x1]-messen

I relation til [x1]-messen kan vi oplyse, at:

•	Messen var fra den 14. marts til 16. marts, vi har vedhæftet adgangskort for [person1] til messen, hvoraf datoerne fremgår.
•	Derudover er der vedlagt en række billeder fra messen

Vi har vedlagt kalenderudskrifter for perioden 4. til 17. marts, hvoraf det fremgår, at der op til messen blev afholdt forberedende møder med kunder og agenten, herunder heldagsmøder hhv. den 6. marts, 9. marts 11. marts, 12. marts, 13. marts.

Se bilag 5. ”

Den 29. november 2019 oplyste klagerens repræsentant følgende:

”(...)

På heldagsmøderne med kunder og agenter den 6. marts, 9. marts og 11-13 marts har kunderne været puljet. Som på messen er det også her nødvendigt at vise forståelse og respekt for de kulturelle forskelle.

Den 1. og 2. marts er rejsedage.

Den 3.-5. marts er jetlag ude af kroppen og forberedelse til de kommende dages heldagsmøder og messen.

Den 6. marts og frem successivt forberedelse kundemøder, heldagsmøde og messen.

Det kan naturligvis diskuteres om alle 3 dage i perioden den 3. til 5. marts med forberedelse og jetlag ud af kroppen alle er 100 % erhvervsmæssige, eller om en enkelt af dagene skønsmæssigt skal anses som privat.

Efter en samlet konkret skønsmæssig vurdering finder vi, at rejsen er 100 % erhvervsmæssig. ”

Der er ikke fremlagt et egentligt program for rejsen, men repræsentanten har fremlagt en kopi af en kalender, hvoraf det ses, at flere af dagene på rejsen er angivet ”Agricultural Force meeting”. Det fremgår ikke hvem, der har deltaget i mødet eller hvem, der har været afholdt møder med. Herudover har klageren også fremlagt et adgangskort og 7 billeder, hvor følgende kan ses:

2 stk. fra hal med stande, hvilket formentlig er fra [x1]´s messen.

1 stk. af ung mand foran plan over [x1]´s messens plantegning over stande. Det formodes at den unge mand er [person2]

1 stk. af udsigt over storby. Det er uvist, hvad billedet reelt viser

1 stk. billede af en ung mand og en kvinde på en restaurant. Det formodet, at den unge mand er [person2] og kvinden er [person5].

1 stk. billede af en formentlig vietnamesiske kvinde på en restaurant.

1 stk. billede af en den samme unge mand som tidligere nævnt sammen med ovennævnte vietnamesiske kvinde ved en disk.

Skattestyrelsen har oplyst, at [x1]-messen varede fra 14. marts til 16. marts 2018. Det fremgår af det fremlagte adgangskort, at messedeltagelsen er sket den 14. marts. Familien rejste hjem den 15. marts, hvorfor det ikke har været muligt at deltage på hele messen.

Skattestyrelsen har opgjort den erhvervsmæssige del af rejsen således:

Udgifter i alt betalt af selskabet 295.700 kr.

Udgifter beregnet pr. person (5 deltagere) 59.140 kr.

Udgift pr. dag pr. person (15 dage) 3.942,67 kr.

Skattestyrelsen har anset den erhvervsmæssige del af rejsen til at udgøre 20 % af de samlede udgifter svarende til 59.140 kr., og herefter beskattet klageren af 80 % af rejsen svarende til 236.560 kr.

Værdi af køb af bil

Selskabet købte den 6. oktober 2015, en Audi S8 4,0. Bilen er indregistreret første gang den 22. december 2014. Bilen havde på anskaffelsestidspunktet kørt ca. 8.500 km og kostede 1.950.000 kr.

Den 21. februar 2018 er bilen ifølge motorregistret overgået til hovedanpartshaveren. Repræsentanten har oplyst, at klageren købte bilen af selskabet for 600.000 kr.Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke fremgår en købsdato på fakturaen, og at betalingsbetingelserne er 360 dage. På fakturaen er datoen 2. marts 2018, påført med håndskrift. Bilens kilometerstand fremgår ikke på fakturaen.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ikke er muligt at se om hovedanpartshaveren har betalt 600.000 kr. til selskabet for den pågældende bil, da der ikke er sket en direkte pengeoverførsel fra hovedanpartshaveren til selskabet. Skattestyrelsen har ligeledes oplyst, at selskabets bogføring er udarbejdet for hvert halvår for sig, og at det ikke er muligt at se en sammenhæng mellem saldoen på kontospecifikationer pr. 30. juni 2018 og 1. juli 2018, ligesom det heller ikke er muligt at afstemme saldoen på kontospecifikationer for 2. halvår til selskabets regnskab.

Repræsentanten har oplyst, at bilen er betalt via mellemregningskontoen, og har fremlagt et bilag fra konto 8410, hvoraf det fremgår, at gælden mellem hovedanpartshaveren og selskabet nedskrives med 600.000 kr.

Skattestyrelsen har i afgørelsen oplyst følgende til repræsentantens bemærkning om mellemregningskontoen.

”Din repræsentant har i skrivelse til Skattestyrelsen af 29. november 2019 oplyst, at du har betalt bilen via din mellemregning med selskabet, hvilket ifølge fremsendte bilag 13 ser således ud:

MR: [person1]

Dato	Bilag	Tekst	Debet	Kredit	beløb	sum
01-02-2018	33	[virksomhed7]	144,00	-	144,00	-2.010.976,96
01-02-2018	36	[finans1]	5.944,44	-	5.944,44	-2.005.032,52
03-02-2018	397	Salg af Audi Til [person1]	-	-600.000,00	600.000,00	-1.405.032,52

Skattestyrelsen har tidligere modtaget bogføringen for henholdsvis 1. og 2. halvår 2018, herunder også bogføringen for selskabets mellemregning med dig (se vedlagte bilag 14). Følgende ses af bogførte mellemregningskonto for begyndelsen af februar:

Dato	Bilag	Tekst	Debet	Kredit	beløb	sum
01-02-2018	33	[virksomhed7]	144,00	-	144,00	-744.291,96
01-02-2018	36	[finans1]	5.944,44	-	5.944,44	-738.347,52
05-02-2018	40	[person6]	6.000,00	-	6.000,00	-732.347,52

Som ovenstående viser, er der ikke sket bogføring af salg af bil til dig på din mellemregningskonto, ligesom der ikke ses at være en sammenhæng mellem saldoen (sum) på den bogførte mellemregning contra det indsendte bilag pr. 29. november 2019 angivet med ”MR: [person1]”. Endvidere fremgår det ikke af modtaget bogføring, at der eksisterer et bilag 397, ligesom dokumentation for dit køb af bilen ikke er påført et bilagsnummer. ”

Herudover har Skattestyrelsen anmodet selskabet om dokumentation for, at selskabet har solgt bilen til markedsprisen. I den forbindelse har selskabet fremlagt en prisvurdering fra [...].dk, på mellem 570.782 kr. og 619.268 kr. Bilens kilometerstand fremgår ikke af bilaget, men selskabet har oplyst, at kilometerstanden ved sidste service inden salget den 24. november 2017 var 31.331 km.

Skattestyrelsen har ligeledes oplyst, at Motorstyrelsen har modtaget indberetninger fra bilforhandlere i hele Danmark. Disse indberetninger for biler købt ultimo 2014 og primo 2015, men købt i august og september 2019 viser salgspriser på mellem 949.000 kr. og 1.145.900 kr. Endvidere har Motorstyrelsen modtaget en indberetning af salgspris for en tilsvarende model med lignende udstyr for 1.299.900 kr. Denne bil er anskaffet den 1. februar 2014 og solgt den 6. marts 2018.

Endelig har Skattestyrelsen oplyst, at man via et opslag på bilbasen den 2. oktober 2019, har konstateret, at salgsprisen for tilsvarende modeller er mellem 949.000 kr. og 1.149.000 kr.

Skattestyrelsen har herefter ansat bilens markedspris til 1.100.000 kr. og dermed forhøjet købsprisen på bilen med 500.000 kr., med henvisning til, at prisen ikke skal indeholde klargøringsomkostninger, omkostninger til garantier samt avance, da den ikke er solgt via en forhandler.

Møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler

Den 24. august 2020 blev der afholdt et møde mellem klagerens repræsentanter og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Klagerens repræsentanter forklarede, at der ligeledes har været afholdt et møde med Skattestyrelsens sagsbehandler men at de ikke ville forholde sig konkret til sagen.

På mødet gentog klagerens repræsentant overordnet det der allerede fremgik af klagen herunder:

•	At Audi S8 udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig kørsel af klageren.
•	At handelsprisen for bilen var 600.000 kr. hvilket blev illustreret ved, at sagsbehandleren blev bedt om at gå ind på hjemmesiden www.[...].dk – på mødet blev det konstateret, at www.[...].dk tilbød 508.000 kr. for bilen her og nu.
•	At rejsen til Vietnam udelukkende var erhvervsmæssig, og at alle deltagere på rejsen var ansatte eller medejere og derfor deltog som følge af deres relation til selskabet.

I forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling fremsendte klagerens repræsentant en vurdering fra www.[...].dk af Audi S8 på 625.086 kr. Vurdering blev foretaget den 18. januar 2018.

I forbindelse med indsendelse af klagen af 16. januar 2020 skriver repræsentanten, at det er dokumenteret pr. 14. november 2019, at vurderingen fra www.[...].dk spænder mellem 509.484 kr. og 619.268 kr.

I forbindelse med fremsendelse af bemærkninger til mødereferatet af 17. september 2020 fremgår følgende:

”

(...)

I vores klienters sager er salgsprisen ved [person1]s køb af bilen fra [virksomhed1] ApS fastsat til 600.000 svarende til niveauet for vurderingen ifølge hjemmesiden [...].dk. Skattestyrelsen har derimod fastsat salgsprisen til 1,1 mio. kr.

I sagsbehandlerens private oplevelse med vurderinger via hjemmesider, var der alene tale om en difference på 18.000 kr. mellem den pris, som forhandleren tilbød og den vurdering, som fremgik af hjemmesiden [...].dk. Denne difference er så beskeden, at den må anses for at ligge inden for den almindelige skønsusikkerhed.

Derudover var der i sagsbehandlerens tilfælde tale om en meget let omsættelig bil til et prisniveau, hvor markedet af potentielle købere er væsentligt større end, hvad der er tilfældet for en Audi 58.

Audi 58 er en meget stor bil med et betydeligt brændstofforbrug. I en tid med stort fokus på klima, hvor elbiler vinder mere og mere frem og hvor det ikke er attraktivt at eje køretøjer, der forurener meget, påvirker dette naturligvis markedsværdien af sådan en bil.

For potentielle købere er alternativerne mange til en brugt bil til 600.000 kr. der er uden klargøring, garantier og uden at køber kan lade købers egen bil indgå i bytte. Potentielle købere der vil betale 600.000 kr. for en brugt bil kunne eksempelvis vælge nyere biler med hybrid eller elmotor og her få glæde af regeringens tilskyndelse til at køre mere "grønt" da afgiften - og dermed prisen - på disse biler er lavere end biler udelukkende drevet af benzin/diesel.

I lyset af den relativt beskedne difference på 18.000 kr. i relation til sagsbehandlerens egen bil, fremstår differencen mellem prisen på de 600.000 kr. og Skattestyrelsens vurdering på 1,1 mio. kr. endnu mere grotesk.

(...)”

I forbindelse med fremsendelse af bemærkninger til sagsfremstillingen har repræsentanten igen fremsendt en ny vurdering pr. 18. september 2020 fra www.[...].dk, som viser en vurdering på 487.149 kr.

Syn og skøn

Der har været afholdt syn og skøn under klagesagens behandling af værdiansættelse af fri bil.

Af syn- og skønserklæringen af 21. oktober 2021 fremgår bl.a.:

Spørgsmål fra rekvirenten skal anføres fortløbende og være nummeret (I, 2, 3 osv.). Skønsmandens svar skal anføres under hvert enkelt spørgsmål.

Spørgsmål 1:

Hvad var markedsprisen for Audi S8 med reg.nr. [reg.nr.1] den 21. februar 2018, når denne sælges privat kontant og "købt som beset" og hverken er nysynet, klargjort eller med garanti m.v.?

Svar på spørgsmål 1:

Køretøjet handels pris ved salg til uafhængig tredje mand uden garanti og klargøring d. 21. februar 2018

Med et estimeret km tal på 31.000 km

Estimeres til at udgøre ca. Kr. 950.000,- inklusive betalt Dansk registrerings afgift

Spørgsmål 2:

Hvor stort er markedet af potentielle købere af det pågældende køretøj og som køber kontant og på vilkårene "købt som beset", og såfremt der er tale om et begrænset antal potentielle købere, i hvilket omfang påvirker denne omstændighed så markedsprisen?

Svar på spørgsmål 2:

Markedet for køb af overstående køretøj inkl. Fuld Dansk registrerings afgift, vurderes til at være begrænset. Dette lille køber marked vil have en negativ indflydelse på markeds prisen

Spørgsmål 3:

Hvordan påvirker nye modeller eller pressemeddelelser, herunder artikler om lanceringen af nye modeller bilers værdi og har lanceringen af nye modeller særlig betydning i relation til prisen på eksklusive biler? Det blev eksempelvis allerede i 2016 meldt ud i pressen, at en ny Audi S8 model var på vej.

Svar på spørgsmål 3:

Ved lancering af ny bil model vil det som udgangspunkt altid have en negativ handelspris indflydelse på den "gamle" model.

Spørgsmål 4:

Har markedet for Audi S8 og tilsvarende typer af relativt store og benzinforbrugende køretøjer ændret sig de seneste år som følge af øget fokus på bæredygtighed, grøn omstilling og ny teknologi i bilerne, og i hvilket omfang påvirker dette i så fald (i) omsætteligheden og (ii) markedsprisen for den pågældende Audi S8 i februar 2018?

Svar på spørgsmål 4:

Markedet for luksus biler på fuld Dansk registrerings afgift er prismæssigt negativt påvirket af markedet pga. Af ud bredning af Flex leasing på forholdsmæssigt registrerings afgift på denne type køretøjer.

Der lanceres løbende nye biler med avanceret Hybrid og el teknik som også vil have negativ pris påvirkning på bilmodeller uden denne teknik.

Spørgsmål fra modpart 1 skal anføres fortløbende og være litreret således: IA, IB, IC osv. Skønsmandens svar skal anføres under hvert enkelt spørgsmål.

Spørgsmål IA

Skønsmanden bedes oplyse markedsværdien pr. 21. februar 2018 af Audi S 8, modelår 2015, indregistreringsnummer [reg.nr.1], stelnummer [...] ved en kilometerstand på ca. 31.331, og med det af bilag A (vognkort) oplyste udstyr og specifikationer.

Skønsmanden bedes oplyse markedsprisen inkl. markedsmæssig forhandleravance og inkl. markedsmæssig reklamationsforpligtigelse jf. gældende lovgivning.

Svar på spørgsmål IA."

Markedsprisen estimeres til ved salg af køretøjet ved anerkendt Automobilforhandler at udgøre Kr. 1.295.000 inklusive betalt Dansk registreringsafgift. ”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabet ikke kan opnå fradrag for den andel af rejseudgifter, der ikke kan anses som erhvervsmæssige. Herudover har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at selskabets salg af bil til hovedanpartshaveren ikke er sket til markedsprisen, og har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst af differencen.

Til støtte herfor har Skattestyrelsen anført:

”4. Rejsen til Vietnam

Skattestyrelsen har modtaget dokumentation vedrørende rejse til Vietnam i perioden 1. marts – 15. marts 2018 til en samlet værdi af 295.700 kr. dækkende fly og hotel. Deltagere på rejsen er direktør [person1], hans ægtefælle [person5] og jeres 3 sønner: [person2], [person4], [person3].

Skattestyrelsen har anmodet selskabet om en specifikation af pakkerejsen, men har i den forbindelse kun modtaget følgende:

•	En kopi af en mail fra [virksomhed6] dateret den 23. august 2019. Mailen indeholder ingen specifikation over pakkerejsens indhold, kun at der er sket betaling af flyrejse og hotel. Mailens indhold indikerer derfor intet om, at rejsen er erhvervsmæssigt begrundet.
•	En kopi af [person1]s adgangskort til messe, hvorpå der står ”Visitor”. Med henvisning hertil er det uvist om [person1] har været besøgende eller har hjulpet til på en messen. Endvidere er der kun indsendt [person1]s adgangskort. Der er dermed ingen dokumentation for, at de øvrige familiemedlemmer har været på messen.
•	7 billeder, hvoraf følgende kan ses:

2 stk. fra hal med stande, hvilket formentlig er fra [x1]´s messen.

1 stk. af ung mand foran plan over [x1]´s messens plantegning over stande. Det formodes at den unge mand er [person2].

1 stk. af udsigt over storby. Det er uvist, hvad billedet reelt viser.

1 stk. billede af en ung mand og en kvinde på en restaurant. Det formodet, at den unge mand er [person2] og kvinden er [person5].

1 stk. billede af en formentlig vietnamesiske kvinde på en restaurant.

1 stk. billede af en den samme unge mand som tidligere nævnt sammen med ovennævnte vietnamesiske kvinde ved en disk.

Det er kun de førstnævnte 3 billeder, der umiddelbart kan ses at have en relation til [x1]´s messen. De øvrige billeder er af mere privat karakter. Der er i øvrigt ingen billeder af familiens øvrige to sønners deltagelse.

•	Kopi af kalender

Selskabet har ikke indsendt program for rejsen. Dog er der modtaget en kopi af en kalender, hvoraf det ses, at der flere dage er angivet ”Agricultural Force meeting”. Det ses ikke, hvem fra [virksomhed1] ApS, der har deltaget i mødet, hvor længe mødet har varet, og hvem mødet har været med. Ligesom det ikke fremgår om mødet har karakter af repræsentation.

Skrivelser i kalenderen er ikke verificeret af de personer, selskabet har holdt møde med, eksempelvis i form af mailkorrespondance, hvori der aftales mødetidspunkter m.v. eller mødereferater. Mødernes erhvervsmæssige begrundelse er dermed ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort.

Med henvisning til ligningslovens § 8, stk. 1 kan der opnås fradrag for rejseudgifter, hvis rejsens formål er at opnå salg af varer i det pågældende eller senere indkomstår. For at opnå dette fradrag skal rejsens formål vurderes jf. den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.2. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at rejsens primært er af privat karakter, og har en begrænset forretningsmæssig begrundelse, hvilket skyldes følgende:

•	Selskabet har ikke fremlagt en rejseplan eller et program for rejsen der viser, at rejsen har et strengt erhvervsmæssigt indhold
•	Selskabet betaler en rejse for hele [person1]s familie (ægtefælle og deres 3 børn). [person1] og hans søn [person2] står for selskabet salg og kontakt med kunder, mens hans ægtefælle varetager dele af selskabets papirarbejde. [person3] har aldrig været ansat i selskabet og [person1] var ved møde den 22. august 2019 oplyst, at [person4] er ansat som chauffør i selskabet, til kørsel af selskabet kunder i Danmark. [person4] modtager ifølge indberettede oplysninger til Skattestyrelsen en løn i 2018 på 28.101 kr. (se bilag 10), hvilket indikerer en begrænset arbejdsindsats i selskabet. Direktørens repræsentant har den 29. november 2019 oplyst, at det er [person2] og ikke [person4], der fungerer som selskabets chauffør. Henset til ægtefællens arbejdsopgaver i selskabet samt [person4] og [person3]s manglende arbejdsmæssige relation til selskabet, anses disse 3 personers deltagelse i rejsen for at være af privat karakter.
•	Selskabet har oplyst, at de delte stand med deres agent på messen i Vietnam. Der er ikke fremlagt dokumentation for denne påstand. De vedlægger dokumentation på hotelophold for 2. -11. marts. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvor de bor den resterende del af turen. Se bilag 9.
•	Selskabet har fremlagt dokumentation for messedeltagelse i form af adgangskort for [person1], hvoraf der står ”Visitor”. Der er ikke fremlagt dokumentation for de resterende deltagere. Dog er der fremlagt billeder muligvis fra messen, som kan indikere, at nogle af personerne har været til stede. Se bilag 6.
•	Ifølge fremsendte oplysninger foregik [x1]-messen fra den 14. marts til den 16. marts 2018. Af adgangskort tilhørende [person1] ses datoen ”den 14. marts”. Det har ikke været muligt at deltage i messen mere end den 14. marts 2018, da alle familiemedlemmerne rejser retur til Danmark den 15. marts 2018. [person1] har som repræsentant for [virksomhed1] ApS ved [x1]-messen selv valgt kun at deltage 1 ud af 3 dage. Dette indikerer, at vigtigheden ved deltagelsen i messen er begrænset.
•	Selskabet oplyser, at de har afholdt møder med kunder og agenter. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation herfor end en kalenderaftale. Se bilag 6.

Med henvisning til ovenstående anses rejsen ikke for fuldt fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1, da 3 af deltagerne ikke beskæftiger sig med salg af virksomhedens produkter, hvorfor rejsen for disse personer ikke har direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet, og derfor anses for en rejse af privat karakter. [person2] og [person1] arbejder i selskabet som sælgere, hvorfor rejsens formål for disse personer kan være er erhvervsmæssig. Dog er det erhvervsmæssige formål ikke dokumenteret, hvorfor rejsen som helhed anses for at være en privat rejse.

Skattestyrelsen har som tidligere nævnt ikke modtaget et program for rejsen, der dokumenterer rejsens erhvervsmæssige islæt, men i brev til Skattestyrelsen har selskabet oplyst, at der har været heldagsmøder med kunder og agenter den 6. marts, 9. marts, 11. marts, 12. marts og den 13. marts. Ligesom der er fremsendt billeder muligvis fra messen af [person2]. Trods manglende dokumentation er Skattestyrelsen bekendt med, at selskabet har handel i Asien, hvorfor dele af rejsen sandsynligvis kan være erhvervsmæssig begrundet. Skattestyrelsen har med udgangspunkt i ovenstående oplysninger beregnet den erhvervsmæssige del af rejsen til følgende:

Udgifter i alt betalt af selskabet 295.700 kr.

Udgifter beregnet pr. person (5 deltagere) 59.140 kr.

Udgift pr. dag pr. person (15 dage) 3.942,67 kr.

Messeudgifter:

Skattestyrelsen skønner at [person1]´ og [person2]s deltagelse i messen er erhvervsmæssig. De øvrige 3 personers deltagelse anses ikke generelt for at være erhvervsmæssig, de kan dog have bidraget med praktiske forhold gennem dagen. For at tilgodese selskabet mest muligt skønner Skattestyrelsen, at de 5 personers deltagelse i messen har haft en mindre erhvervsmæssige begrundelse. Det formodes, at messen har varet hele dagen, hvorfor der beregnes en erhvervsmæssig andel på 5 x udgiften pr. dag pr. person 19.713 kr.

Møder med kunder og agenter:

Selskabet har i brev oplyst, at selskabet har haft møder 5 hele dage.

Det er ikke oplyst, hvem der deltager ved møderne fra [virksomhed1] ApS´s side. For at tilgodese selskabet mest muligt, anses begge sælgere for at deltage i alle 5 dagsmøder, hvorfor der beregnes en erhvervsmæssig andel på 5 dage af 3.942,67 kr. x 2 personer 39.427 kr.

Erhvervsmæssig andel i alt 59.140 kr.

Hvilket udgør (58.853/295.700 x 100) ca. 20 % af den samlede udgift.

Direktørens repræsentant har i skrivelse til Skattestyrelsen af 29. november 2019 oplyst, at hele familien har deltaget på møderne, ligesom der anvendes tid til forberedelse til møderne. Dette er ikke dokumenteret, og Skattestyrelsen tager ikke højde herfor, da 2 af sønnerne ikke umiddelbart udfører arbejde i selskabet, og det arbejde [person5] udfører ikke er kunderelevant. Endvidere er der intet der indikerer, at de to sønner overhovedet har deltaget, da de eksempelvis ikke figurerer på fotos m.v.

Med henvisning til ovenstående har Skattestyrelsen beregnet den erhvervsmæssig andel af rejsen til 59.140 kr. Selskabet kan opnå fradrag for denne del efter ligningslovens § 8, stk. 1.

Som foreskrevet i den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.2 kan selskabet dog opnå fradrag for den ikke erhvervsmæssig andel af rejsen på 236.560 kr. som yderligere løn efter statsskattelovens § 6, stk. 1.

5. Salg af bil

Med henvisning til afsnit 5.1 De faktiske forhold, har selskabet ved salg af Audi S8 til [person1] fastsat bilens værdi til 600.000 kr. Selskabet har som dokumentation indhentet en vurderingspris på [...].dk pr. 18. januar 2018 på 625.086 kr. Se bilag 7.

Af indsendte dokument ses kun, at prisen på 625.086 kr. dækker over en Audi. Det ses ikke hvilken model, hvad bilen har kørt, årgang, om prisen er inkl. registreringsafgift m.v., hvorfor der ikke ses at være sammenhæng mellem den af selskabet solgte bil og den oplyste vurderingspris. Se Bilag 7. Sammen med skrivelse af 29. november 2019 er fremsendt 2 bilag (se bilag 9) vedrørende salgspriser på Audi. I lighed med tidligere fremsendte dokument fremgår det heller ikke her, hvilke forudsætninger prisen dækker over, hvorfor der ikke kan ses at være en sammenhæng mellem den pågældende bil og de indsendte dokumenter over værdiansættelser af bil.

[person1] er direktør og har 100 pct. stemmeret i selskabet [virksomhed1] ApS. Han har den bestemmende indflydelse og kan derfor råde fuldt ud over selskabet og selskabets dispositioner. Handel mellem [person1] og selskabet er derfor omfattet af reglerne i ligningslovens § 2. Det vil sige, at handel mellem [person1] og selskabet skal ske på markedsvilkår og til markedspriser.

Af salgsfakturaen ses, at betaling af bilen skal ske indenfor 360 dage. En officiel forhandler af en bil vil ikke sælge en bil med en kredittid på 360 dage, hvorfor handlen mellem [person1] og selskabet ikke anses for sket på almindelige markedsvilkår.

Direktørens repræsentant har i skrivelse til Skattestyrelsen af 29. november 2019 oplyst, at [person1] har betalt bilen via hans mellemregning med selskabet, hvilket ifølge fremsendte bilag 12 ser således ud:

MR: [person1]

Dato	Bilag	Tekst	Debet	Kredit	beløb	sum
01-02-2018	33	[virksomhed7]	144,00	-	144,00	-2.010.976,96
01-02-2018	36	[finans1]	5.944,44	-	5.944,44	-2.005.032,52
03-02-2018	397	Salg af Audi Til [person1]	-	-600.000,00	600.000,00	-1.405.032,52

Skattestyrelsen har tidligere modtaget bogføringen for henholdsvis 1. og 2. halvår 2018, herunder også bogføringen for selskabets mellemregning med [person1] (se vedlagte bilag 13). Følgende ses af bogførte mellemregningskonto for begyndelsen af februar:

Dato	Bilag	Tekst	Debet	Kredit	beløb	sum
01-02-2018	33	[virksomhed7]	144,00	-	144,00	-744.291,96
01-02-2018	36	[finans1]	5.944,44	-	5.944,44	-738.347,52
05-02-2018	40	[person6]	6.000,00	-	6.000,00	-732.347,52

Som ovenstående viser, er der ikke sket bogføring af salg af bil til [person1] på hans mellemregningskonto, ligesom der ikke ses at være en sammenhæng mellem saldoen (sum) på den bogførte mellemregning contra det indsendte bilag pr. 29. november 2019 angivet med ”MR: [person1]”. Endvidere fremgår det ikke af modtaget bogføring, at der eksisterer et bilag 397, ligesom dokumentation for [person1]s køb af bilen ikke er påført et bilagsnummer.

Som nævnt under afsnit 5.1 De faktiske forhold, er det ikke muligt at se en sammenhæng mellem saldoen på bogførte mellemregningskonto pr. 30. juni 2018 og 1. juli 2018, ligesom det heller ikke er muligt af afstemme saldoen for 2. halvår til selskabets årsregnskab. Skattestyrelsen har tidligere anmodet om saldobalance for 2018, men selskabet har ikke indsendt denne. Som anført ovenfor er der ikke umiddelbart sket betaling af bilen fra [person1] via hans mellemregning med selskabet. Skattestyrelsen anser derfor ikke handlen for sket på markedsvilkår, hvorfor [person1] har haft et ulovligt aktionærlån som er omfattet af ligningslovens § 16 E.

Ved en vurdering af, om prisfastsættelsen af bilen er sket til markedsprisen, har Skattestyrelsen lagt vægt på følgende:

Bilen er fra december 2014 og anses derfor som en 2015 model.

Motorstyrelsen har oplyst, at en bil i tilsvarende model og med lignende udstyr blev solgt for 1.299.900 kr. den 6. marts 2018. Den pågældende bil blev anskaffet den 1. februar 2014 (se bilag 8).

Motorstyrelsen har endvidere oplyst, at indberetninger af salgsprisen fra forhandlere til Motorstyrelsen af tilsvarende model indregistreret 1. gang ultimo 2014 og primo 2015, men solgt i august og september 2019 ligger mellem 949.000 kr. og 1.145.900 kr. (se bilag 8)

Opslag på bilbasen den 2. oktober 2019 på tilsvarende biler for årgang 2014 viser salgspris på nuværende tidspunkt på mellem 949.000 og 1.149.900 kr. (se bilag 8).

Ovenstående salgspriser i de sidste to punkter er fra august til oktober 2019, hvilket er ca. halvandet år efter det tidspunkt, hvor [person1] købte bilen af selskabet. Henset til at bilen nu er halvandet år ældre og har kørt mere end på det tidspunkt, hvor [person1] købte bilen, burde markedsprisen på bilen i februar 2018 være højere end den kendte markedspris i sensommeren 2019. Handlen opfylder dermed ikke reglerne som foreskrevet i ligningslovens § 2. Den afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at den kun ses opnået i kraft af [person1]s indflydelse, hvorfor handlen ikke tillægges skattemæssig virkning jf. den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.1.

Ved prisfastsættelsen til markedsprisen lægges der vægt på ovenstående indberettede salgspriser fra bilforhandlere til Motorstyrelsen samt udtræk fra bilbasen, hvorefter Skattestyrelsen anser bilens markedspris i februar 2018 for 1.100.000 kr.

I skrivelse af 29. november 2019 gør direktørens repræsentant opmærksom på, at salgsprisen på bilen ikke skal indeholde klargøringsomkostninger, omkostninger til garantier samt avance, da den ikke er solgt via forhandler. Henset til

•	oplysninger fra Motorstyrelsen, er der solgt en tilsvarende bil den 6. marts 2018 for 1.299.900 kr. Denne bil er anskaffet den 1. februar 2014, hvorfor ejertiden har været længere end [virksomhed1] ApS´s ejertid,
•	de salgspriser Motorstyrelsen har modtaget fra forhandlere på 949.000 kr. og 1.145.900 kr. vedrørende salg af tilsvarende biler, dækker over salg sket i henholdsvis august og september 2019, hvilket er ca. 11/2 år efter [virksomhed1] ApS har solgt bilen til dig,
•	de salgspriser der ses af bilbasen på 949.000 kr. og 1.149.900 kr. vedrørende salg af tilsvarende biler, dækker over salgspriser den 2. oktober 2019, hvilket er ca. 1 3/4 år efter [virksomhed1] ApS har solgt bilen til dig,

er det Skattestyrelsens opfattelse, at bilens salgspris den 21. februar 2018 er tilnærmelsesvis den salgspris Motorstyrelsen har oplyst, som værende den reelle salgspris pr. 6. marts 2018 (1.299.900 kr.). Dog har Skattestyrelsen kun medregnet en salgspris på 1.100.000 kr. da der hermed ikke er medtaget klargøringsomkostninger, forhandleravance m.v.

Med henvisning til ovenstående anser Skattestyrelsen bilens markedspris i februar 2018 for 1.100.000 kr., hvorfor selskabets salgspris forhøjes med 500.000 kr. Beløbet er skattepligtigt for selskabet efter statsskattelovens § 4. ”

Skattestyrelsen har den 8. oktober 2020 udtalt følgende ved høring af yderligere bemærkninger:

”Modtaget materiale er gengivet herunder med kursiv. Skattestyrelsens kommentarer er anført under hvert afsnit for sig.

(...)

Værdi af rejseomkostninger

Skatteankestyrelsen anerkender, at rejsen havde erhvervsmæssige elementer og henviser til, at rejsedeltagerne var ansat i selskabet, hvilket netop taler for at rejsen havde et betydeligt erhvervsmæssigt formål.

Skatteankestyrelsen indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens skøn, hvorefter 20 % af rejseudgifterne anses for fradragsberettiget. Der ses dog ingen begrundelse for, hvorfor det netop er 20 %, som Skatteankestyrelsen anser for det korrekte skøn.

Det er vores opfattelse – og som der blev nikke til på kontormødet – at der er grundlag for at fastslå, at en langt større andel af rejsen skal anses for erhvervsmæssigt, og der dermed er grundlag for fradrag for en langt større andel af de samlede rejseudgifter.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at der ikke er kommet nye oplysninger i sagen, hvorfor der henvises til Skattestyrelsens afgørelse/sagsfremstilling. Dog skriver klagers repræsentant, at rejsedeltagerne var ansat i selskabet, hvilket ikke er korrekt.

Klager [person1] og hans søn [person2] er ansat i selskabet og står for selskabets salg og kontakt med kunder. [person1]s ægtefælle varetager dele af selskabets papirarbejde, hvilket ikke kan anses for en arbejdsopgave, der har relevant for selskabets rejseomkostninger til Vietnam. De øvrige deltagere på rejsen er [person1]s 2 andre sønner [person4] og [person3]. Ingen af de to personer udfører arbejde i selskabet og kan dermed ikke anses for at være ansatte.

Begrundelsen for skønnet fradrag på 20 % fremgår af Skattestyrelsens afgørelse/sagsfremstilling.

Værdi af køb af bil

Vi er overraskede over, at Skatteankestyrelsen har fastholdt Skattestyrelsens værdiansættelse fuldt ud, særligt henset til, at vi under kontormødet – sammen med Skatteankestyrelsens sagsbehandler – søgte på en vurdering for en Audi S8 af den pågældende type, som havde kørt 31.331 km. Resultatet heraf, var som det fremgår af mødereferatet en vurdering på 508.000 kr. Skatteankestyrelsens egen undersøgelse af at værdien af AUDI S8 er 508.000 kr. fremgår ikke engang af sagsfremstillingen, og dermed undgår Skatteankestyrelsen behændigt at forholde sig til den værdi af AUDI S8 på 508.000 kr. som Skattestyrelsen de facto selv har indhentet.

Vi har efterfølgende bedt om at få denne vurdering fremsendt, men det var ikke muligt, idet sagsbehandleren har oplyst i skrivelse af 18. september 2020, at vurderingen ikke er aktieret på sagen.

Vi har derfor indhentet en ny vurdering, som vi har vedlagt som bilag 1 og som viser en vurdering på 487.149 kr.

Det under os, at Skatteankestyrelsen ikke som minimum foretaget et skøn over værdien af bilen, på baggrund af både de vurderinger som Skattestyrelsen har fremlagt og de vurderinger, som vores klient har fremlagt, men alene vælger at basere sin indstilling på vurderinger fremlagt af Skattestyrelsen.

[virksomhed1] ApS sælger en Audi S8, 4,0 TFSI 520 HK 382 K W DOD Quattro 8 til selskabets direktør den 21. februar 2018. Af indsendte vurdering af 18. september 2020 fremgår, at der er tale om en vurdering af en Audi. Desværre er det ikke muligt at se, hvilken model m.v. der er tale om. Endvidere er der tale om en vurdering fra den 18. september 2020, hvorfor en vurderingspris på dette tidspunkt ikke ses at have en sammenhæng til vurderingsprisen den 21. februar 2018 (salgstidspunktet for bilen).

Hvis det er den korrekte og den samme model Audi S8 der søges på både den 24. august 2020 – under kontormødet i Skatteankestyrelsen – og den 18. september 2020, har bilen tabt 20.851 kr. i værdi på 25 dage, svarende til et værditab pr. dag på 834 kr. Det er dog vurderingsprisen på salgstidspunktet, der skal fastslås, hvilket er den 21. februar 2018, og dermed 914 dage før den 24. august 2020. Hvis bilen havde tabt samme værdi alle dage kan værdien pr. 21. februar 2018 beregnes til:

Vurdering oplyst 24. august 2020 kr. 508.000

Tabt værdi fra 21. februar 2018 til

24. august 2020 (914 x 834) kr. 762.276

Værdi pr. 21. februar 2018 kr. 1.270.276

Skattestyrelsen har i sin afgørelse anset bilens markedsprisen for 1.100.000 kr. Der er i den forbindelse lagt vægt på indberettede salgspriser fra bilforhandlere i Motorstyrelsen samt udtræk fra bilbasen. Henset til ovenstående beregning anses Skattestyrelsens opgjorte markedspris for at være korrekt.

Betaling af købesum 600.000 kr. for AUDI S8

Skatteankestyrelsen anser det ikke for dokumenteret, at der er sket betaling for bilen, som vores klient har købt af selskabet og lægger herved vægt på, at der ikke er sket bogføring af salg af bilen på vores klients mellemregningskonto.

Dette er på ingen måde korrekt. Audi S8 er – som tidligere oplyst og dokumenteret – betalt over [person1]s mellemregning med [virksomhed1] ApS, betaling 600.000 kr.

[person7], selskabets daværende bogholder har ved mail den 9. maj 2019 til [person8], Skattestyrelsen fremsendt kontospecifikationer, herunder kontospecifikationer mellemregning [person1], konto 8410, for perioden 01072018-31122018.

Fremsendte kontospecifikation er førend regnskabsaflæggelse og revisors efterposteringer. [virksomhed1] ApS regnskab 2018 er aflagt den 7. juni 2019. Mellemregning til [person1]s er ultimo 199.797 kr. Se note 19 i bilag 2.

Bilag 397 – der er bogført betaling 600.000 kr. for Audi til [person1] – viser ubetinget, at dette er en efterpostering idet bilagsnummer 397 er et væsentligt højere bilagsnummer end bilag 36 [finans1] 5.944,44 kr. der kommer umiddelbart før efterposteret bilag 397 og bilag 40 [person6] 6.000 kr. der kommer umiddelbart efter bilag 397.

Se uddrag af konto 8410 nedenfor med primo 803.996,96 og ultimo 199.737,08 i mellemregning til [person1], der stemmer med årsrapport 2018.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at der ikke er kommet nye oplysninger i sagen, hvorfor der henvises til Skattestyrelsens afgørelse/sagsfremstilling.

Det er korrekt at saldoen på mellemregning mellem [virksomhed1] ApS og [person1] pr. 1. januar 2018 udgør et tilgodehavende til [person1] på 803.996,96 kr. (se behæftede bilag 1 side 27). Men som det ligeledes fremgår af bilag 1 side 27-29 samt bilag 2 side 35-38 er der løbende sket bogføring på mellemregningskontoen, således at saldoen jævnfør bogføringen pr. 31. december 2018 udgør et tilgodehavende til [person1] på 421.584 kr. (-615.926 + 194.342). Af den indsendte mellemregningskonto ses ikke en betaling fra [person1]s på 600.000 kr.

Endvidere ses saldoen heller ikke at stemme med årsregnskabet. [person1] har dermed ikke dokumenteret, at han har foretaget en betaling til selskabet på 600.000 kr. ”

Skattestyrelsen har den 3. december 2020 udtalt følgende ved høring af yderligere bemærkninger:

Skattestyrelsen har følgende kommentarer til indsendte mellemregning samt verificering af betaling af bil købt af [person1] fra selskabet [virksomhed1] ApS:

Selskabet [virksomhed1] ApS har, under Skattestyrelsens kontrol heraf, indsendt selskabets kontospecifikationer, herunder selskabets mellemregning med selskabets direktør [person1]. Af kontospecifikationen fremgår, at selskabet har en gæld til selskabets direktør pr. 1. januar 2018 på 803.996,96 kr. (Der henvises til tidligere fremsendte bilag 1 side 27 – se mail til Skatteankenævnet af 8. oktober 2020). Der føres løbende en bogføring på mellemregningskontoen til og med 30. juni 2018, hvor saldoen på kontoen udgør -615.926,05 kr. (ses ligeledes af bilag 1).

Pr. 1. juli 2018 ændres bogføringssystem, men saldi pr. 30. juni 2018 føres ikke direkte over i det nye system, hvorfor saldoen pr. 1. juli 2018 på selskabets mellemregning med [person1] udgør

-84.506,05 kr. (Se bilag 1 side 37 – fremsendt i mail til Skatteankenævnet pr. 8. oktober 2020).

Skattestyrelsen har anmodet om en redegørelse for denne saldo, hvilket styrelsen ikke har modtaget. Skattestyrelsen har dermed ikke kendskab til, hvordan den pågældende saldo er opstået. Af bilag 2 fremgår endvidere, at der i perioden 1. juli til 31. december 2018 løbende sker bogføring på mellemregningen mellem selskabet og [person1], hvilket medfører en saldo pr. 31. december 2018 på kontoen på i alt 194.342,02 kr.

En gennemgang af den af Skattestyrelsen modtagne mellemregningskonto viser følgende:

Saldo primo 2018 kr. - 803.996,96

Saldo 30. juni 2018 kr. - 615.926,05

Posteringer på kontoen 1. halvår kr. 188.070,91

Saldo 1. juni 2018 kr. - 84.506,05

Saldo 31. december 2018 kr. 194.342,02

Posteringer på kontoen 2. halvår kr. 278.484,07

Hævet af [person1] i alt via mellemregningen i 2018 kr. 466.918,98

Det er ikke muligt at afstemme mellemregningskontoen til selskabets årsregnskab, og der er på

nærværende mellemregningskonto ikke bogført en betaling af en bil på 600.000 kr.

Mellemregning modtaget af Skattesankestyrelsen viser følgende:

Saldo primo 2018 kr. - 803.996,96

Saldo ultimo 2018 kr. - 199.737,08

Bogført på mellemregning (Hævet af [person1]) kr. 604.259,88

Saldoen på mellemregningskontoen kan stadig ikke afstemmes til selskabets årsregnskab, hvorfor

det ikke vides om kontoen udviser det korrekte resultat.

Difference mellem selskabets oprindelige bogførte mellemregning indleveret til Skattestyrelsen og den bogførte mellemregning Skatteankestyrelsen har modtaget fra [person1] i november 2020

udgør følgende:

Dato	Bilagsnr.	Tekst	Beløb
01.01.2018	9999	Mr. [person1]	-1.200.000,00
01.01.2018	99999	Omp. [...] 61000	1.235,00
12.01.2018	400	Flyt renter	-67-920,00
03.02.2018	397	Salg af Audi til [person1]	600.000,00
22.05.2018	9999	Advokathonorar	1.085.033,00
16.06.2018	224	Overført [...]	-660,00
07.08.2018	254	APT	-2.556,00
07.12.2018	99999	Advokathonorar	20.600,92
31.12.2018	320	[virksomhed5]	-191.786,02
31.12.2018	9999	Mellemregning	-14.218,00
31.12.2018	9999	Skattefri kørsel	-92.388,00
Dif i alt			137.340,90

Alle ovenstående beløb er ikke bogført i den oprindelige bogføring, men først medtaget i den bogføring, der indleveres til Skatteankestyrelsen i november 2020. Skattestyrelsen har ingen kendskab til

rigtigheden af ovenstående differenceposteringer, da [person1] kun har indsendt mellemregningskontoen, men ikke dokumenteret indsætningerne/udgifterne, og betalingen heraf. Den indsendte mellemregning verificerer dermed ikke, at [person1] har betalt den bil, han har modtaget fra selskabet. ”

Skattestyrelsen har den 4. februar 2021 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende begrundelse:

I udtalelse af d.d. har vi tiltrådt Skatteankestyrelsens forslag om stadfæstelse af vores afgørelse til selskabets hovedanpartshaver vedrørende beskatning hos ham af 80 procent af selskabets betaling af en rejse til Vietnam, som efter vores opfattelse i overvejende grad må anses for at have været en privat rejse. Vi har skønsmæssigt anerkendt 20 procent af udgifterne som forretningsmæssigt begrundede, men korrigeret selskabets skattepligtige indkomst for fradrag for de resterende 80 procent af udgifterne i overensstemmelse med afgørelsen til hovedanpartshaveren.

I samme udtalelse har vi tiltrådt Skatteankestyrelsens forslag om stadfæstelse af afgørelsen til hovedanpartshaveren vedrørende beskatning i forbindelse med overdragelsen af selskabets bil til ham til en værdi, der efter vores skøn er 500.000 kr. for lav. I overensstemmelse hermed har vi anset selskabet for skattepligtigt af dette beløb. ”

Skattestyrelsen har ved erklæringsbrevet af 22. april 2022 udtalt følgende:

”Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen ændres, sådan at værdiansættelsen af den i sagen omhandlede bil bringes i overensstemmelse med den nu foreliggende syns- og skønsrapport. Dette medfører en yderligere forhøjelse af bilens værdi, sådan at selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 695.000 kr. på dette punkt i stedet for med 500.000 kr. som i vores afgørelse.

Den påklagede afgørelse foreslås i øvrigt stadfæstet.

Vi kan tiltræde forslaget med den af Skatteankestyrelsen anførte begrundelse. ”

Klagerens opfattelse

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”(...)

5 Påstande

Vi skal nedlægge følgende påstande:

•	Skattestyrelsen skal tilpligtes at anerkende, at den fulde rejseudgift på 295. 700 kr. er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1.

•	Subsidiært skal Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at en større del af rejseudgiften efter Landsskatterettens skøn er fradragsberettiget end den del, som Skattestyrelsen allerede har anerkendt

•	Skattestyrelsen skal tilpligtes at anerkende, at der ikke er grundlag for at forhøje selskabets skattepligtige indkomst med 500.000 kr.

•	Subsidiært skal Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at der alene er grundlag for at forhøje selskabets skattepligtige indkomst med et mindre beløb efter Landsskatterettens skøn.

6 Anbringender

•	Vi skal indledningsvist henvise til vores bemærkninger i de vedlagte skrivelser af 29. november 2019 bilag 3 og bilag 4. Derudover har vi følgende anbringender:
•	Den fulde rejseudgift på 295.700 kr. er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1.
•	Rejsen til Vietnam er 100 % erhvervsmæssig, da rejsens formål var at få mødt nye potentielle samarbejdspartnere og kunder samt at vedligeholde kontakten til eksisterende med det formål at tjene penge.
•	Udgifterne til rejsen til Vietnam blev afholdt i forbindelse med deltagelse på en messe, hvor [person1] og familien, i alt fem personer, deltog som repræsentanter for [virksomhed1] ApS.

•	I Asien er det en del af forretningskulturen, at forretningsfolkene medbringer familie til messer som denne, og at familierne præsenteres for hinanden, inden der gøres forretning. Derved er hele familiens deltagelse begrundet i at drive forretning og fremskaffe nye kunder, hvorfor udgifterne hertil må anses som erhvervsmæssige.
•	Deltagerne er alle ansat i selskabet eller ejer en del af selskabet, hvorfor de har haft en erhvervsmæssig interesse i at tiltrække og netværke med såvel eksisterende som nye kunder og samarbejdspartnere, hvorved de har haft erhvervsmæssig interesse i at deltage i messen.
•	Der er en række praktiske ting, som skal ordnes i forbindelse med forberedelsen af en sådan messedeltagelse og de mange kundemøder, hvilket begrunder behovet for alle de pågældende personers deltagelse.
•	Der blev afholdt en række heldagsmøder med potentielle kunder og samarbejdspartnere inden afholdelsen af messen den 14. marts, hvilket begrunder familiens ankomsttidspunkt til Vietnam.
•	Der er fremvist kopi af adgangskort og billeder fra messen, som er vedlagt Skattestyrelsens afgørelse.
•	Der er ikke grundlag for at forhøje selskabets skattepligtige indkomst med 500.000 kr.
•	Audi S8'eren er solgt til [person1] til markedspris
•	[person1] har betalt markedsprisen på 600.000 kr. via mellemregningen
•	Det er ikke korrekt når Skattestyrelsen skriver, at den fremlagte dokumentation for bilens markedspris alene vedrører en vurdering af salgsprisen på biler af mærket Audi og ikke angiver yderligere specifikationer.
•	Skattestyrelsen er blevet fremlagt dokumentation fra www.[...].dk i forbindelse med fremsendelsen af [virksomhed8] skrivelse af 29. november 2019 (bilag 3 og 4), der vedrører netop den type model, Audi 58, som blev solgt fra [virksomhed1] til [person1], vedlagte bilag 2.
•	[virksomhed1] ApS salg af Audi 58 til [person1] i januar 2018 er sket til en pris på 600.000 kr., hvilket udgør markedsprisen for en sådan bil, hvorfor der ikke er grundlag for en forhøjelse af den skattepligtige indkomst.
•	Dette er dokumenteret ved vurdering fra www.[...].dk pr. 14. november 2019, bilag 2 hvor vurderingen spænder mellem 509.484 kr. og 619.268 kr., hvorved en vurdering på 600.000 kr. for et salg i januar 2018 må anses som værende en korrekt fastsættelse af markedsprisen.
•	Der er ved fastsættelsen af salgsprisen taget højde for, at det er et selskab, der sælger bilen, hvorfor der i handlen ikke vil være inkluderet nogle garantier, som det ellers vil være tilfældet, såfremt salget var foregået via en bilforhandler.
•	Derudover er øvrige omkostninger, som en bilforhandler ellers har i forbindelse med salg af bil, såsom klargøring, avance og liggetider, ikke afholdt, hvilket vil medføre en forskel mellem [virksomhed1] ApS og en bilforhandlers salgspris på bilen. ”

Klagerens repræsentanten har den 17. september 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelens mødereferat.

Vi skal på vegne af vores klienter [person1], CPR-nr.. [...], [virksomhed5], cvr-nr. [...2] og [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] hermed som lovet ved skrivelse af 26. august 2020 fremsende vores endelige bemærkninger til mødereferatet i sagerne med j.nr. [sag1], [sag2] og 20-0019529.

(...)

Handelsprisen for Audi S8 samt betaling for bilen

Som det fremgår af mødereferatet gik sagsbehandleren på selve kontormødet ind på hjemmesiden [...].dk og undersøgte, hvad prisen ville være for en Audi 58, hvis man skulle købe denne bil i dag.

Såfremt sagsbehandleren har gemt den vurdering ind på vores klienters sager, som fremkom ved søgningen, vil vi meget gerne modtage en kopi af denne vurdering, som viste en vurdering på 508.000 kr., hvilket også er korrekt gengivet i mødereferatet.

Som det endvidere fremgår af mødereferatet blev nøjagtigheden af sådanne vurderinger via hjemmesider drøftet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler på kontomødet, herunder med udgangspunkt i sagsbehandlerens egne erfaringer med sådanne vurderinger.

Vores klient har dokumenteret, at bilens værdi er 600.000 kr" Såfremt Skatteankestyrelsen - og senere Landsskatteretten - mod forventning vælger at forhøje prisen fra de 600.000 kr. så bør der alene foretages en meget beskeden forhøjelse, da niveauet omkring de 600.000 kr. er det korrekte niveau. Der kan aldrig blive tale om en tilnærmelsesvis fordobling af prisen, som Skattestyrelsen er kommet frem til.

Betalingen

Det er korrekt- som det fremgår af mødereferatet - at det er fuldt ud dokumenteret, at der er sket betaling idet, det afgørende er, at betalingen fremgår af selskabets bogføring på mellemregningskontoen inden regnskabsafslutningen og dokumentationen/bogføringen for betalingen via mellemregning fremgår direkte af Skattestyrelsens afgørelses.

24-25.

Vores opfattelse af mødet er, at der på kontormødet var enighed mellem os og sagsbehandleren om, at der foreligger fuld dokumentation for betalingen.

Vi antager derfor også, at der ikke er behov for yderligere dokumentation eller forklaringer i relation hertil og at sagsbehandlerens afsluttende henvisning til, at vi gerne må fremsende yderligere materiale alene relaterer sig til første del af afsnittet vedrørende bilens markedspris.

Rejsen til Vietnam

Vi er enige i beskrivelsen i mødereferatet af de forhold, der blev drøftet på kontormødet i relation til rejsen til Vietnam.

Derudover er vi også enige i, at det er vores subsidiære påstand, at der skal anerkendes et større skønsmæssigt fradrag. Vi skal i den forbindelse dog påpege, at Skattestyrelsen allerede har godkendt et skønsmæssigt fradrag, men at de ved udøvelsen af dette skøn har været alt for restriktive.

Det er derfor vores subsidiære påstand, at der skal anerkendes et skønsmæssigt fradrag, hvor der ved skønsudøvelse tages hensyn til de konkret forhold i sagen, herunder at:

•	Alle deltagere på rejsen var ansatte eller medejere - der er derfor ikke tale om at der deltog personer uden en relation direkte til selskabet
•	Der er en række praktiske gøremål og forberedelse forbundet med deltagelsen i en sådan messe og der har derfor været behov for at alle deltagere på rejsen ydede en arbejdsindsats for at nå i mål med dette
•	Både de pågældendes deltagelse i messen og afholdelsen af heldagsmøder er dokumenteret
•	Det er forretningskulturen i Asien af familier præsenteres for hinanden, så allerede af den grund var alle rejsedeltagernes deltagelse nødvendiggjort at forretningsmæssige årsager

Disse forhold må samlet set medfører anerkendelse af et skønsmæssigt fradrag, som lægger meget tæt på et fuldt fradrag.

Klagerens repræsentanten har den 1. oktober 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelens sagsfremstilling:

På vegne af vores klient [person1] CPR-nr.. [...] fremsender vi hermed vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og indstilling i sagen med j.nr. [sag1].

Vi undrer os over, at der endnu ikke er fremsendt sagsfremstilling i de sammenhængende sager for [virksomhed1] ApS og [virksomhed5], j.nr. [sag2] og 20-0019529, herunder henset til, at der blev afholdt kontormøde i de tre sager samtidig, hvilket også fremgår af mødereferatet under angivelse af "klagere", uanset at alle tre sagsnumre ikke er angivet.

Vi skal derfor anmode om en tilbagemelding herpå. Vi imødeser sagsfremstilling på hhv. [virksomhed1] ApS og [virksomhed5], herunder mulighed for at afgive bemærkninger.

Derudover skal vi gøre opmærksom på, at vores bemærkninger i det følgende er af relevans for alle tre sager.

Forløbet i sagen og manglende reel partshøring

Vi modtog til vores store overraskelse sagsfremstillingen den 17. oktober 2020 knap en time efter, at vi havde fremsendt vores bemærkninger samt yderligere dokumentation i forlængelse af kontormødet, herunder vores bemærkninger til mødereferatet i sagen.

Der blev afholdt kontormøde i sagen den 24. august 2020 og i forlængelse heraf fremsendte Skatteankestyrelsens sagsbehandler to dage senere den 26. august 2020 mødereferatet for mødet.

På trods af at vi på mødet havde givet udtryk for, at vi ville fremsende yderligere dokumentation, hvilket sagsbehandleren var bevidst om, er der ikke i mødereferatet fastsat en frist for fremsendelse af vores bemærkninger til mødereferatet.

Følgende fremgår eksempelvis af det mødereferat, som sagsbehandleren selv har skrevet:

"[person9] nævnte, at såfremt repræsentanten har yderligere materiale hertil, må de meget gerne fremsende det"

For at sikre os, at der ikke pludselig blev fremsendt en sagsfremstilling inden vi havde haft mulighed for at fremsende vores bemærkninger samt yderligere dokumentation, fremsendte vi samme dag - den 26. august 2020 - til Skatteankestyrelsen att. [person9]:

Foreløbige bemærkninger til mødereferat - j-nr. [sag1]

Vi skal indledningsvist takke for et behageligt kontormøde den 24. august 2020. Vi har dags dato modtaget mødereferatet i sagen med j.nr. [sag1].

Vi skal på vegne af vores klienter [person1], CPR-nr.. [...], [virksomhed5], cvr-nr. [...2] og [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] oplyse, at vi nu gennemgår mødereferatet og vender tilbage med vores eventuelle bemærkninger hertil snarest muligt.

Det fremgår klart og utvetydigt, at vi på vegne at vores klienter vil gennemgå mødereferatet og vender tilbage med eventuelle bemærkninger snarest muligt.

Den 17. september 2020 fremsendte vi derfor vores bemærkninger til mødereferatet, fuldstændig som vi havde oplyst, at vi ville gøre og knap en time efter modtog vi sagsfremstillingen.

Vi har pr. telefon den 17. september 2020 fået oplyst fra sagsbehandlerens side, at han ikke havde nået at se vores bemærkninger inden sagsfremstillingen blev sendt afsted til os, men at han havde tænkt, at der nu var gået tre uger, og at vi nok ikke havde nogen bemærkninger, da han endnu ikke havde hørt noget, og at han derfor valgte at fremsende sagsfremstillingen. Efter det oplyste skyldes dette også, at vores klients sag er en såkaldt garantisag, som sagsbehandleren derfor har fokus på at behandle hurtigt.

Sagsfremstillingen tager naturligvis ikke højde for de fremsendte bemærkninger, idet sagsbehandleren efter det oplyste ikke havde nået at læse dem inden sagsfremstillingen blev fremsendt. Sagsbehandleren oplyste derfor telefonisk, at den fremsendte sagsfremstilling ville blive tilbagekaldt, og at der ville blive fremsendt en ny sagsfremstilling.

Dette skete dog ikke. I stedet modtog vi en skrivelse, hvor det nu oplyses, at Skatteankestyrelsen alligevel har vurderet, at det ikke er nødvendigt at fremsende en ny sagsfremstilling.

Hele denne proces ved Skatteankestyrelsen giver et indtryk af, at der er så stort fokus på, at der er tale om en garantisag og dermed at nå at få sagen færdiggjort indenfor 12 måneder, at dette overskygger alt andet.

Den hurtige sagsbehandling bliver dermed på bekostning af høringen af vores klient. Dette kan aldrig have været meningen med indføringen af sagsbehandlingsgarantier.

Sådanne sagsbehandlingsgarantier kan aldrig gå forud for partshøring og Skatteankestyrelsens overholdelse af officialmaksimen.

Det er i den forbindelse meget væsentligt at bemærke, at der ikke er tale om en lovbestemt garanti, men om en politisk aftale der er indgået som en del af retssikkerhedspakke IV.

Følgende fremgår af "Halvårsrapportering til Skatteudvalget 1. halvår 2019":

"Borgernære sager Der er i "Aftale om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet Retssikkerhedspakke IV" af december 2018 tilført midler til hurtigere sagsbehandling af borgernære sager modtaget fra 1 januar 2019. Bor g ernære sa g er er kendetegnet ved, at en lang sagsbehandlingstid kan medføre en stor økonomisk belastnin g f or den enkelte bor g er eller virksomhed. Konkret omfatter borgernære sager områderne personbeskatning, motor (værdiansætte/se) og visse erhvervsbeskatningssager.

Det er ambitione n, at borgernære sager modtaget fra den 1. januar 2019 skal være afsluttet inden for 12 måneder fra klagens modtagelse." (vores understregninger)

Som det fremgår, er der reelt ikke tale om en garanti, men om en ambition. Derudover fremgår det, at der er tale om en ambition, som skal sikre, at sagerne ikke udgør en for stor økonomisk belastning for borgerne.

Det er derfor helt tydeligt, at der er tale om en "garanti" til fordel for skatteyderne, men når fristen administreres på den måde, det er tilfældet i nærværende sag, er det til alt andet en gavn for vores klient.

Følgende fremgår derudover af Skatteankestyrelsens egen hjemmeside:

"Forhol d. der kan fo rlæn g e sa q sbehandlin a stiden

Det kan tage længere tid at behandle din sag, hvis

• du ønsker syn og skøn

• sagen afventer afgørelse af en straffesag

• sagen afventer udfaldet af en lignende sag

• sagen skal afgøres af Landsskatteretten, fordi den er principiel

• du beder om, at sagen afg øres på et retsmøde i Landsskatteretten" (vores understregninger)

Vi skal derfor minde om, at vi netop har anmodet om, at får vores klients sag behandlet i Landsskatteretten, og at den såkaldte garanti derfor kan fraviges i vores klients sag.

Vi skal på baggrund af ovenstående anmode om, at Skatteankestyrelsen foretager en grundig sagsbehandling, hvor der tages stilling til vores klients påstande og anbringender, samt hvor Skatteankestyrelsen sikrer sig, at faktum er forstået korrekt.

Vores bemærkninger på kontormødet og i forlængelser heraf

Det fremgår ingen steder af sagsfremstillingen, at der er afholdt kontormøde i sagen, og det fremgår derfor naturligvis heller ikke, hvad der blev drøftet på mødet, eller hvilke synspunkter vi fremkom med på mødet.

I de sagsfremstillinger, som vi sædvanligvis modtager fra Skatteankestyrelsen fremgår følgende afsnit på sagsfremstillingens første side efter skemaet, som oplister Skatteankestyrelsens indstilling:

"Møde m.v.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler."

Dette fremgår ikke af den sagsfremstilling, som vi har modtaget i vores klients sag.

Sagsfremstillingen indeholder derudover ikke overskriften "faktiske oplysninger", men vi antager at det første afsnit efter skemaet, netop udgør en beskrivelse af de faktisk forhold i sagen.

I sagsfremstillingens side 7-16 er Skattestyrelse ns begrundelse citeret ind. Herefter er vores klients påstand gengivet på 4 linjer. Herefter er angivet følgende:

"Til støtte for dette har repræsentanten anført følgende:"

Det eneste der kommer herefter er to linjer, som umiddelbart udgør de sidste to linjer af Skattestyrelsens begrundelse.

Ingen af vores anbringender eller uddybende bemærkninger er dermed citeret ind.

Det skal hertil bemærkes, at de bemærkninger som fremgår af det afsnit, som vi antager skulle have haft overskriften "faktiske oplysninger" er bemærkninger, som vi er fremkommet med under sagsbehandlingen ved Skattestyrelsen

Samlet set bærer hele processen ved Skatteankestyrelsen præg af, at man aldrig rigtig har ønsket at lytte og tage stilling til vores klients synspunkter, men blot har haft fokus på at få sagen ekspederet videre i systemet så hurtigt som overhovedet muligt.

Bemærkninger til sagsfremstillingen

Værdi af fri bil

I relation til beskatningen af fri bil, skal vi henvise til vores bemærkninger i skrivelsen af 17. september 2020 ved rørende chaufførreglen.

Bilen er anskaffet og anvendt til brug for kørsel med kunder og er ført af chauffør. Vi er ikke enige i, at vores klient ikke skulle have løftet bevisbyrden for, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, herunder netop også henset til, at bilen har kørt et meget begrænset antal kilometer, som Skatteankestyrelsen også henviser til.

Værdi af rejseomkostninger

Det er vores opfattelse - og som der blev nikket til på kontormødet - at der er grundlag for at fastslå, at en langt større andel af rejsen skal anses for erhvervsmæssig, og der dermed er grundlag for fradrag for en langt større andel af de samlede rejseudgifter.

Værdi af køb af bil

Vi er overraskede over, at Skatteankestyrelsen har fastholdt Skattestyre Isens værdiansættelse fuldt ud, særlig henset til, at vi under kontormødet - sammen med Skatteankestyrelsens sagsbehandler - søgte på en vurdering for en Audi 58 af den pågældende type, som havde kørt 31.331 km. Resultatet heraf, var som det fremgår af mødereferatet en vurdering på 508.000 kr. Skatteankestyrelsens egen undersøgelse af at værdien af AUDI 58 er 508.000 kr. fremgår ikke engang af sagsfremstillingen, og dermed undgår Skatteankestyrelsen behændigt at forholde sig til den værdi af AUDI 58 på 508.000 kr., som Skattestyrelsen de facto selv har indhentet.

Vi har efterfølgende bedt om at få denne vurdering fremsendt, men det var ikke muligt, idet sagsbehandlerne har oplyst i skrivelse af 18. september 2020, at vurderingen ikke er akteret på sagen.

Vi har derfor indhentet en ny vurdering, som vi har vedlagt som bilag 1 og som viser en vurdering på

487.149 kr. Det undrer os, at Skatteankestyrelsen ikke som minimum foretager et skøn over værdien af bilen, på baggrund af både de vurderinger som Skattestyrelsen har fremlagt og de vurderinger, som vores klient har fremlagt, men alene vælger at basere sin indstilling på vurderinger fremlagt af Skattestyrelsen.

(...)

Klagerens repræsentant har den 13. november 2020 fremsendt bemærkninger i personsagen. Bemærkninger har ikke relevans for selskabssagen og er derfor ikke inciteret.

Klagerens repræsentanten har den 26. november 2020 fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”På vegne af vores klient [person1] CPR-nr.. [...] fremsender vi hermed det materiale, som Skatteankestyrelsen har anmodet om ved skrivelse af 16. november 2020 i sagen med j.nr. [sag1].

Vi skal gøre opmærksom på, at materialet ligeledes er af relevans for sagerne for [virksomhed1] ApS og [virksomhed5], j.nr. [sag2] og 20-0019529.

Vi har vedhæftet udskrift fra den fulde mellemregningskonto 8410 inkl. efterposteringer, herunder efterposteringen af bilag 397, bilag 1.

Bilag 397 er bilaget for salg af Audi 58 til [person1] - i Skattestyrelsens afgørelse angivet som bilag 9. ”

Klagerens repræsentanten har den 8. januar 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 3. december 2020:

På vegne af vores klient [person1] CPR-nr.. [...] fremsender vi hermed vores bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 3. december 2020 i sagen med j.nr. [sag1].

Vi skal gøre opmærksom på, at materialet ligeledes er af relevans for sagerne for [virksomhed1] ApS og [virksomhed5], j.nr. [sag2] og 20-0019529.

Vi har for god ordens skyld vedhæftet udskrift fra den fulde mellemregningskonto 8410 inkl. efterposteringer, herunder efterposteringen af bilag 397, bilag 1. Dette svarer til bilag 1 i vores skrivelse til Skatteankestyrelsen af 26. november 2020.

Skattestyrelsen henviser i udtalelsen af 3. december 2020 til bilag 1 og bilag 2 til deres tidligere udtalelse af 8. oktober 2020. Disse to bilag viser den foreløbige bogføring på mellemregningskontoen - konto 8410 for henholdsvis perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2018 og 1. juli 2018 til 31. januar 2018.

Vi skal indledningsvist gøre opmærksom på, at det netop fremgår af Skattestyrelsens bilag 1, at dette er trukket ud af bogføringssystemet den 27. september 2018 kl. 14:28. Der er dermed helt tydeligt tale om udskrifter, som viser den foreløbige bogføring.

Skattestyrelsen påstår, at saldoen per 30. juni 2018 ikke svarer til saldoen per 1. juli 2018, grundet skift i bogføringssystem.

I relation hertil skal vi ligeledes henvise til vedlagte bilag 1, som viser udviklingen på kontoen for hele året, og som viser, at saldoen på kontoen per 30. juni 2018 er på -198.238,05, og at saldoen den 2. juli 2018 er på -197.046 kr. Differencen skyldes, at der netop den 2. juli 2018 foretages bogføring af et udlæg til [virksomhed9] på 1.191,30 kr.

Der sker dermed ingen spring i saldoen i løbet af året, som ikke skyldes posteringer af bilag.

Skattestyrelse ns henvisning til at bogføringen på konto 8410 ifølge bilagene til Skattestyrelsens udtalelse af 8. oktober 2020 ikke kan afstemmes med regnskabet, understøtter blot at Skattestyrelsen ser på et udtræk fra den 27. september 2018, der netop ikke er den endelige bogføring for regnskabsåret 2018 -den 27. september 2018 er en dag i regnskabsåret 2018.

Det er derimod ikke korrekt, når Skattestyrelsen helt uden at begrunde dette henviser til, at saldoen på det endelige udskrift fra mellemregningskontoen vedlagt som bilag 1 til nærværende skrivelse ikke skulle kunne afstemmes til selskabets regnskab. Det fremgår af vores skrivelse af 13. november 2020, at saldoen på kontoen primo 2018 svarer fuldstændig til saldoen ultimo 2017 ifølge regnskabet og saldoen ultimo 2018 ifølge bogføringen ligeledes svarer fuldstændig til saldoen ultimo 2018 ifølge regnskabet.

Skattestyrelsen oplister i udtalelsen, hvilke efterposteringer, der er foretaget. Vi er som udgangspunkt enige i denne oplistning, selvom posteringerne af bilag 321 og 318 dog ikke er medtaget, men disse to posteringer udligner hinanden, så det er uden betydning for resultatet.

Vi skal endnu engang gøre opmærksom på, at det er helt sædvanlig bogføringspraksis at foretage efterposteringer i forbindelse med afslutningen af regnskabet.

Regnskabet er revideret af revisor, jf. revisionspåtegningen og dermed også revisors afstemning og revision af bogføringen.

Den uafhængige revisors revisionspåtegning, [virksomhed1] ApS Årsrapport 2018:

Den uafhængige revisors revisionspåtegning (uddrag)

Til kapitalejeren i [virksomhed1] ApS

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for [virksomhed1] ApS for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2018, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgøre/se, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabs/oven.

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2018 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2018 i overensstemmelse med årsregnskabs/oven. ”

Klagerens repræsentanten har den 16. februar 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 4. februar 2021:

”På vegne af vores klient [person1], CPR-nr.. [...] fremsender vi hermed vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens reviderede indstilling samt Skattestyrelsens udtalelse i sagen med j.nr. [sag1].

Vi skal gøre opmærksom på, at vores bemærkninger i nærværende skrivelse ligeledes er af relevans for sagerne for [virksomhed1] ApS og [virksomhed5], j.nr. [sag2] og 20-0019529.

Vi skal derudover indledningsvist bemærke, at Skatteankestyrelsens reviderede indstilling i det væsentligste har samme indhold som de tidligere fremsendte indstillinger i sagen, idet indstillingen primært er ændret, for så vidt angår punktet vedrørende betalingen for Audi S8.

Vi fastholder derfor vores bemærkninger hertil i vores skrivelse af 1. oktober 2020 og 13. november 2020.

Fri bil - chaufførreglen

Vi fastholder, at chaufførreglen finder anvendelse, og at det afgørende i relation til denne regel netop er, hvorvidt der er foretaget privat kørsel i bilen. Dette er ikke tilfældet i vores klients sag.

Vi har meget nøje redegjort for hvilket kørselsbehov, der har været i relation til kørsel rundt i landet med forretningsforbindelse, hvor vores klients søn eller ægtefælle har været chauffør.

Derudover underbygger omfanget af kørte kilometer i bilen, at der ikke er foretaget privat kørsel i bilen, idet antallet af kørte kilometer er meget beskedent.

Vi skal bemærke, at der umiddelbart er et "ikke" for meget i Skatteankestyrelsens indstilling, idet det fremgår, at vi ikke har afkræftet formodningen om, at bilerne ikke har været til rådighed for privat kørsel. Som vi forstår de øvrige dele af Skatteankestyrelsens indstilling, er Skatteankestyrelsen netop af den opfattelse, at der er en formodning for, at bilerne har været til rådighed for privat benyttelse.

Vi er ikke enige med Skatteankestyrelsen i, at vi ikke har afkræftet enhver formodning om, at bilen skulle være benyttet privat.

Vi er derfor heller ikke enige med Skattestyrelsen, som i deres udtalelse påstår, at der ikke er fremlagt sikker dokumentation for, at bilerne udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.

Skattestyrelsen henviser til, at der skulle være kørt væsentligt flere kilometer end forklaret i forbindelse med redegørelsen for den erhvervsmæssige anvendelse.

Vi er ikke klar over, hvilken redegørelse Skattestyrelsen konkret henviser til i denne forbindelse. Vi skal dog påpege, at vi allerede i forbindelse med Skattestyrelses sagsbehandling har udleveret kalenderudskrifter, som viser, at der er foretaget betydelig erhvervsmæssig chaufførkørsel.

Derudover har vi fremlagt yderligere dokumentation for, hvilke forretningsforbindelser der er foretaget kørsel af, herunder er der fremlagt visitkort, som dokumentere identiteten på de pågældende forretningsforbindelser.

Såfremt Skattestyrelsens henvisning skal forstås som en henvisning til vores grundige redegørelse i vores skrivelse af 17. september 2020 til Skatteankestyrelsen, skal vi gøre opmærksom på, at det fremgår meget tydeligt af skrivelsen, at denne netop alene indeholder eksempler på den kørsel, der er foretaget i forbindelse med besøg rundt omkring i landet med forretningsforbindelse fra udlandet.

Derudover har vi netop beskrevet hvilken virksomheder, der foretages besøg hos, for derved også at give et indtryk af, at der er tale om virksomheder, der er placeret rundt omkring i hele Danmark, herunder eksempelvis også i [by3].

Rejseomkostninger

Vi fastholder, at der er grundlag for at udøve et skøn, hvorefter der indrømmes fradrag for en langt større andel af rejseomkostningerne end det der følger af Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen henviser i deres udtalelse til, at de ikke mener, at det er dokumenteret at 3 af de personer, der deltog på rejsen udførte arbejde her. Dette kan ikke tiltrædes og vi skal henvise til vores redegørelse for hver enkelt af de i [virksomhed1] ApS ansatte rejsedeltageres erhvervsmæssige funktion for [virksomhed1] ApS i forbindelse med rejsen.

Derudover skal vi gøre opmærksom på, at der er tale om en erhvervsrejse for virksomhedens ansatte og ejere med henblik på at deltage i årets for virksomheden vigtigste messe.

Betalingen af købesummen på DKK 600.000 for AUDI S8

Skatteankestyrelsens indstilling er ændret således, at der nu indstilles til hjemvisning på dette punkt, med henblik på at afklare i hvilket omfang mellemregningskontoen er retvisende.

Vi er meget uforstående overfor behovet for hjemvisning til Skattestyrelsen. Lige inden Skatteankestyrelsen konkluderer, at der skal ske hjemvisning skriver Skatteankestyrelsen følgende i indstillingen:

"Det er dog samtidig et faktum, at klagerens mellemregningskonto med selskabet ved årets udgang er nedskrevet, og at mellemregningskontoen stemmer med selskabets regnskab."

Det er selvsagt positivt, at Skatteankestyrelsen anerkender, at der er fuld overensstemmelse mellem mellemregningskontoen og regnskabet, men det forekommer yderst selvmodsigende, når Skatteankestyrelsen herefter mener, at der er behov for at hjemvise dette punkt til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Overensstemmelsen mellem mellemregningskontoen og regnskabet dokumenterer netop fuldt ud, at der er sket betaling af de 600.000 kr., som er efterposteret. Regnskabet er endvidere underskrevet af en uafhængig revisor.

Der er derfor intet grundlag for hjemvisning, idet Landsskatteretten har et fuldt ud sikkert og korrekt grundlag at træffe afgørelse på baggrund af. Det er derfor vores klare opfattelse, at der skal indstilles til en ændring af Skattestyrelse ns afgørelse, således at det anerkendes, at der er sket fuld betaling af de 600.000 kr.

Handelsprisen for AUDI S8

Skatteankestyrelsen har i deres indstilling valgt,.at lægge sig fuldt ud op af Skattestyrelsens skøn over handelsprisen for AUDI 58. Det er derfor heller ikke overraskende, når Skattestyrelsen ifølge deres udtalelse er enige heri.

Vi bemærker, at Skatteankestyrelsen på trods af, at der flere gang er foretaget ændringer af indstillingen i sagen for vores klient [person1], fortsat ikke har indsat en henvisning til, at Skatteankestyrelsens egne undersøgelser af værdien af Audi 58 viste en pris på 508.000 kr.

Derudover henvises der ikke til den vurdering, som vi har indsendt, der viser en pris på 487.149 kr.

Skatteankestyrelse henviser dog til at offentlige tllgængelige vurderingsportaler viser en handelspris på mellem 509.484 kr. og 625.086 kr., men inddrager ikke disse vurderinger i sit skøn. Reelt foretaget Skatteankestyrelsen dog heller ikke noget skøn. Skatteankestyrelsen vælger blot at lægge sig fuldstændig op af Skattestyrelsens skøn. Herved mister prøvelsen i 2. instans sin betydning, når der ikke foretages nogen reel prøvelse.

Gaveafgift

Skatteankestyrelsen indstiller, at vores klient har modtaget en gave på i alt 450.000 kr. fra sine 3 sønner.

Det er ikke korrekt.

Derudover indstiller Skatteankestyrelsen til hjemvisning af spørgsmålet om eventuel yderligere gavebeskatning som konsekvensregulering når der er taget stilling til det hjemviste spørgsmål om betalingen for Audien.

Som påpeget ovenfor mener vi ikke, at der er et behov for hjemvisning, idet det er vores klare opfattelse, at Landsskatteretten har et fuldt dokumenteret grundlag at kunne træffe afgørelse på baggrund af.

Vi skal endvidere gøre opmærksom på, at vi har anmodet om omgørelse ved Skattestyrelsen, således at der skal foretages en betalingskorrektion, såfremt det mod forventning måtte blive fastholdt, at Audi 58 har en anden handelsværdi end 600.000 kr. der allerede er betalt for Audi 58 - så der hverken sker udlodningsbeskatning til sønnerne eller [person1] og dernæst gave fra sønnerne til [person1]. ”

Klagerens repræsentanten har den 21. februar 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen forlængerbrev af 17. februar 2022:

Fremsendelse af skønsrapport - j.nr. [sag1]

På vegne af vores klient [person1], CPR-nr.. [...] fremsender vi hermed skønsrapporten indhentet til brug for sagen med j.nr. [sag1].

Skønsrapporten er vedlagt, bilag 1.

Det er vores forventning, at skønsrapporten vil give Skatteankestyrelsen anledning til at ændre i den allerede foreliggende sagsfremstilling og indstilling, og vi skal derfor anmode om at få den reviderede sagsfremstilling og indstilling fremsendt.

Skatteankestyrelsen oplyser derudover, at der har været taget kontakt til Skattestyrelsen. Vi skal anmode i indsigt i telefonnotat eller lignende for denne korrespondance samt i eventuel yderligere korrespondance, der må have været med Skattestyrelsen. ”

Klagerens repræsentant har den 8. marts 2022 fremsendt supplerende indlæg vedrørende anvendelse af resultat af skønsrapport:

”På vegne af vores klient [person1], CPR-nr.. [...] fremsender vi supplerende bemærkninger i forlængelse af den fremsendte skønsrapport, herunder bemærkninger til Skatteankestyrelsens skrivelse af 23. februar 2022 og Skattestyrelsens udtalelse af 21. februar 2022 vedrørende skønsrapporten i sagen med j.nr. [sag1].

Skatteankestyrelsen oplyser i skrivelsen af 23. februar 2022, at skønsrapporten følges, og at indstillingen derfor skærpes. Skatteankestyrelsen må derfor have misforstået skønsrapportens konklusioner.

Følgende fremgår af skønsrapporten spørgsmål 1:

"Køretøjet handelspris ved salg til uafhængig tredje mand uden garanti og klargøring d. 21. februar 2018 Med et estimeret km tal på 31.000 km Estimeres til at udgøre ca. Kr. 950.000,- inklusive betalt Dansk registrerings afgift." (vores fremhævning)

Skatteankestyrelsens oprindelige indstilling medførte en stadfæstelse af den påklagede afgørelse og dermed en fastsættelse af markedsprisen til 1.100.000 kr. Der er derfor ikke tale om en skærpelse, ved nedsættelse af værdiansættelsen til 950.000 kr.

Skønsmanden angiver to forskellige værdiansættelser i udtalelsen:

• Salg til uafhængig tredjemand uden garanti og klargøring: 950.000 kr.

• Salg af køretøjet ved anerkendt Automobilforhandler: 1.295.000 kr.

Det er fuldstændig alment kendt, at der ved et privat salg aldrig kan opnås den samme pris, som en forhandler kan opnå ved dennes salg af tilsvarende køretøj.

Der henvises til vedlagte bilag A, hvor der er ved Retten er protesteret mod Skattestyrelse ns spørgsmål.

Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste på kontormødet den 24. august 2020 om sine egne erfaring ved handel af bil.

Skatteankestyrelsens sagsbehandler foretog på mødet endvidere opslag på www.[...].dk.

"Klageren har købt bilen for 600.000 kr. Spørgsmålet er herefter om 600.000 kr. er handelsprisen. TP nævnte, at der var tale om en markant overpris. SKTST siger 1.1 mio. På mødet blev prisen undersøgt ved at gå ind på hjemmesiden www.[...].dk. Prisen blev nu oplyste til 508.000 kr. for en tilsvarende bil. [person9] oplyste, at han for nyligt undersøgte hvad hans egen VW Polo fra 2018 ville koste, hvis han skulle sælge bilen til www.[...].dk. [person9] oplyste, at han havde fået et bud fra [virksomhed10] på 143.000 kr. Bilen var indkøbt i 2018 for 196.000 kr. Poloen's pris gennem www.[...].dk blev oplyst til 125.000 kr."

Vi er derfor helt uforstående overfor, hvordan sagsbehandleren kan påtænke at foretage en skærpelse, idet denne tankegang indikerer en fuldstændig manglende forståelse af forholdene på markedet for salg af brugte biler.

I Skattestyrelsens udtalelse af 21. februar 2022 henvises der til, at det kendetegnene ved salg til uafhængig tredjemand skulle være, at personen ikke kender bilens historik, herunder i relation til skader og hvad den i øvrigt har været anvendt til.

Enig og dette skal netop afspejle den salgspris - og dermed markedspris - som [virksomhed1] kan opnå ved salg af bilen uden garanti og klargøring.

Skattestyrelsen tillægger det betydning, at vores klient kender bilen, men at der skulle være kørt på en skånsom måde i bilen, blot fordi der ikke er registreret nogen skader, dette er rent gætteri fra Skattestyrelsens side.

Vi kan dog kun være enige med Skattestyrelsen i, at vores klient må være den bedste til at vurdere den reelle værdi af bilen, hvorfor bilens markedspris bør fastsættes til 600.000 kr. som dokumenteret via www.[...].dk og som Skatteankestyrelsens sagsbehandler ved møde den 24. august 2020 ved eget opslag verificerede.

Skattestyrelsen forsøger at få det til at fremstå som om, at det afgørende for prisen på 950.000 kr. er, at der er tale om salg til en uafhængig tredjemand. Dette vil der dog per definition altid være tale om, når man skal fastsættes en markedspris. Der vil også være tale om salg til en uafhængig tredjemand, når en forhandler sælger bilen.

Det er dermed ikke dette parameter, der medfører forskellen på de to værdiansættelser indeholdt i skønsrapporten.

Det afgørende for værdiansættelsen på 950.000 kr. er, at dette er prisen, når bilen sælges uden klargøring og garanti. Det er dermed et sådant salg, der er sammenligneligt med salget i vores klients sag.

Samtidig må der dog tages højde for, at den pågældende biltype er meget svært omsættelig, hvilket skønsmanden netop bekræfter i skønsrapporten - og dette i særdeleshed for en bil hvor der er afregnet fuld registreringsafgift.

Derudover oplyser skønsmanden, at markedet for luksusbiler generelt er påvirket af muligheden for i stedet for køb at foretage flexleasing samt at markedet er negativt påvirket af fremkomsten af hybrid- og elbiler.

Prisen på 950.000 kr. må derfor anses for den pris vores [virksomhed1] ApS kunne opnå i tilfælde af, at selskabet rent faktisk kunne finde en interesseret køber, hvilket på ingen måde er givet. Vi fastholder derfor at en værdiansættelse på 600.000 kr. må anses for den mest korrekte, herunder henset til at denne pris er fastsat på baggrund af vores klients kendskab til den specifikke bil.

Vi kan konstatere, at Skattestyrelsen afslutningsvist i sin udtalelse konkluderer, at de ikke er af den opfattelse, at der skal ske en skærpelse i forhold til den påklagede afgørelse, men at de blot fastholder værdiansættelsen heri. Det er derfor yderst overraskende, at Skatteankestyrelsen nu tilsyneladende er af den opfattelse, at indstillingen skal skærpes.

Skattestyrelsens mail af 17. februar 2022 til Skatteankestyrelsen kan heller ikke forstås anderledes. Skattestyrelsen bemærker blot, at skønsmanden i svaret på spørgsmål 1A oplyser, at prisen ved en forhandler estimeres til at udgøre 1.295.000 kr. Skattestyrelsen gør dog på intet tidspunkt gældende, at dette også skulle være den korrekte værdiansættelse i vores klients sag. ”

Klagerens repræsentant har den 3. maj 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 22. april 2022:

”På vegne af vores klient [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] skal vi hermed fremsende vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens reviderede indstilling og Skattestyrelsens udtalelse i sagen med j.nr. 20-0019529 ([sag1] og [sag2]).

Vi har gennemgået Skatteankestyrelsens reviderede indstilling og kan konstatere, at denne alene er ændret i relation til værdiansættelsen af bilen.

Vi fastholder derfor vores bemærkninger af 16. februar 2021 til den tidligere fremsendte sagsfremstilling.

Derudover skal vi i relation til de nye afsnit i indstillingen vedrørende værdiansættelsen af bilen henvise til vores bemærkninger af 21. april 2022 og endnu engang understrege, at begrundelsen i Skatteankestyrelsens indstilling ermisvisende, idet følgende fremgår:

"ifølge syns- og skønsrapporten ville markedsprisen ved salg af køretøjet ved en anerkendt automobilforhandler estimeres til at udgøre 1.295.000 kr. inklusive registreringsafgift."

Det fremgår ikke af begrundelsen, at denne pris ifølge skønsrapporten er inkl. klargøring, garanti samt forhandleravance ligesom det ikke omtales, at det tydeligt fremgår af skønsrapporten, at værdien uden klargøring og garanti alene er 950.000 kr.

Skattestyrelse ns udtalelse udgør blot en tiltrædelse af Skatteankestyrelsens indstilling og vi skal derfor fastholde vores bemærkninger af 21. april 2022, hvor vi blandt andet påpeger Skattestyrelsens fuldstændig ubegrundede holdningsændring. ”

Retsmøde

Repræsentanten nedlagde påstande og anbringender i overensstemmelse med tidligere indlæg. Der blev supplerende udleveret en bilagssamling på retsmødet.

Repræsentanten anførte for så vidt angår rejsen til Vietnam, at hele familien var erhvervsmæssigt involveret i familievirksomheden, og at klagerens ægtefælle var vigtig i forhold til kontakter og samarbejder, og derfor også havde relevante erhvervsmæssige formål i forhold til rejsen.

Skattestyrelsen indstillede, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende rejseudgifter stadfæstes, men subsidiært, at der kan godkendes et skønsmæssigt fradrag på 120.000 kr. Der blev endvidere bemærket, at Skattestyrelsens oprindelige skøn over handelsværdien af Audi S8 på 1.100.000 kr. var et retvisende skøn, og der blev henvist til SKM2007.216.VLR.

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af rejseomkostninger

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan rejseudgifter, som i årets løb er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages ved indkomstopgørelsen. Det er en forudsætning for omkostningsfradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at dispositionen falder indenfor virksomhedens naturlige rammer.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Det fremgår af ligningslovens § 8, stk. 1.

Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2

Hovedaktionærer m.fl., der som lønmodtager deltager i rejser med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, skal beskattes af rejseudgiften som yderligere løn. Begrundelsen for den skærpede beskatning af hovedaktionærer er blandt andet, at de har en bestemmende indflydelse på selskabet og dets aktiviteter. Den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Det følger af praksis, at afgørelsen af, hvornår der indtræder skattepligt for deltagerne af en rejse, der bliver betalt af den pågældendes arbejdsgiver, træffes ud fra de konkrete omstændigheder i forbindelse med den pågældende rejse. Det er blandt andet afgørende, om rejsen er erhvervsmæssig begrundet, om rejsen er af generel karakter og om rejsen indeholder et turistmæssigt islæt.

Det er endvidere en betingelse for skattefrihed, at rejsen har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse. Deltager den ansattes ægtefælle i en sådan rejse, og er ægtefællens deltagelse ikke klart forretningsmæssigt begrundet, skal der ske beskatning af værdien af ægtefællens rejse jf. Østre Landsrets dom i SKM2010.177.ØLR.

Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget udgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen, jf. Østre Landsrets dom i SKM2014.232.ØLR.

Selskabet afholdt i 2018 rejseomkostninger til Vietnam for i alt 295.700 kr. Selskabets repræsentant har oplyst, at rejsen til Vietnam blev afholdt i forbindelse med deltagelse på en messe, hvor hovedanpartshaveren og familien deltog. Repræsentanten har fremlagt 7 billeder og et adgangskort fra [x1]-messen den 14. marts 2018.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at rejsen afholdt af selskabet, er et skattepligtigt personalegode, idet rejsen må anses for værende af generel og turistmæssig karakter, uagtet at det ikke kan afvises, at rejsen havde elementer af erhvervsmæssig karakter for selskabet. Der er henset til, at der ikke er fremlagt et specifikt rejseprogram, hvorved det ikke er muligt at vurdere og fastslå, i hvilket omfang, der er tale om en blandet forretnings- og ferierejse. Landsskatteretten bemærker, at hele hovedanpartshaverens familie, som også er ansat i selskabet, har deltaget på rejsen, og at rejsen havde en varighed på 14 dage. Der er herudover henset til, at rejsen er foretaget over weekender, og at familien kun har kunne deltage på [x1] messen én dag, eftersom de rejste retur den 15. maj 2018.

Skattestyrelsen har med udgangspunkt i klagerens oplysninger opgjort den erhvervsmæssige, og dermed fradragsberettigede del af rejsen til 20 % svarende til 59.140 kr. Skattestyrelsen har anset den resterende del af rejsen på 80 % svarende til 236.560 kr. som yderligere løn til hovedanpartshaveren.

Landsskatteretten finder ud fra en konkret og samlet vurdering af det fremlagte materiale og oplysninger, at den erhvervsmæssige, og dermed fradragsberettigede del af rejsen skønsmæssigt kan opgøres til 120.000 kr. Der er lagt vægt på virksomhedens størrelse, forretningsområde og materiale vedrørende messe og møder på rejsen. Selskabet er derfor berettiget til et fradrag for den erhvervsmæssige andel af rejsen svarende til 120.000 kr.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Værdi af køb af bil

Til den skattepligtige indkomst medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, uafhængig om indtægterne stammer her fra landet eller fra udlandet. Den skattepligtige indkomst omfatter både engangsindtægter og løbende indtægter, ligesom indtægten kan være både i form af penge eller andre aktiver af økonomisk værdi. Det følger af statsskattelovens § 4.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Hovedanpartshaveren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1 skal interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige og økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået hvis transaktionen var foretaget mellem uafhængige parter.

Påtager en hovedaktionær m.fl. en betalingsforpligtigelse ved at købe selskabets aktiver, skal dette ske på markedsvilkår for at undgå beskatning af maskeret udlodning jf. ligningsloven § 2, stk. 5.

Køberen af bilen er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. Det lægges derfor til grund, at selskabet og køber er omfattet af den kreds af interesseforbundne parter, der, efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Den 21. februar 2018 er bilen ifølge motorregistret overgået til hovedanpartshaveren. Bilen er ifølge faktura købt af hovedanpartshaveren for 600.000 kr. Af fakturaen fremgår, at betalingsbetingelserne er 360 dage. Fakturaen er udateret, men datoen 2. marts 2018, er påført med håndskrift. Bilens kilometerstand fremgår ikke på fakturaen.

Der foreligger således et salg mellem interesseforbundne parter, og den aftalte overdragelsessum kan derfor ikke uden videre lægges til grund som handelspris, jf. bl.a. Højesterets bemærkninger i dom af 27. juni 2003, gengivet i SKM2003.318.HR.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt fastsat bilens handelspris til 1.100.000 kr., og således forhøjet anskaffelsesprisen med i alt 500.000 kr.

Repræsentanten har fremsendt udskrifter fra en offentlig tilgængelig vurderingsportal, hvor det fremgår at bilens handelspris udgjorde mellem 509.484 kr. og 625.086 kr., som også inkluderede garantier, forhandleravance, klargøring m.v.

Ifølge syns- og skønsrapporten ville markedsprisen ved salg af køretøjet ved en anerkendt automobilforhandler estimeres til at udgøre 1.295.000 kr. inklusive registreringsafgift.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at den pris som klageren har købt bilen for af selskabet, ikke er et udtryk for bilens reelle handelspris mellem uafhængige parter. Landsskatteretten lægger vægt på, at Motorstyrelsen har modtaget indberetning af salgspris for en tilsvarende model med lignende udstyr for i alt 1.299.900 kr. Denne bil blev anskaffet den 1. februar 2014 og solgt den 6. marts 2018 og dermed kort tid efter, at klageren købte bilen af selskabet. Herudover er der henset til, at tilsvarende modeller ifølge offentligt tilgængelige bilportaler viser salgspriser på mellem 949.000 kr. og 1.149.000 kr. for samme biler indregistreret ultimo 2014 og primo 2015, men købt i august og september 2019. Der er herved henset til, at klageren købte bilen i februar 2018, og at vurderingspriserne for august og september 2019 derved er halvandet år gamle, hvorved markedsprisen på købstidspunktet reelt burde være højere.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over værdi af bilen på 1.100.000 kr. på baggrund af den fremlagte syns- og skønsrapport. Der er lagt vægt på, at skønnet anses for rimeligt ud fra den i syn- og skønsrapportens estimerede pris ved salg til uafhængig tredjemand, købt som beset, uden klargøring og uden garanti, og skønnet for værdi ved forhandlerpris inkl. avancer og reklamationsforpligtigelser.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.