Kendelse af 15-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-07-2020

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2014

Forældelse

Værdi af fri bil

Nej

178.137 kr.

Ja

0 kr.

Nej

178.137 kr.

Indkomståret 2015

Forældelse

Værdi af fri bil

Nej

166.496 kr.

Ja

0 kr.

Nej

166.496 kr.

Indkomståret 2016

Forældelse

Værdi af frie biler

Nej

83.128 kr.

171.652 kr.

Ja

0 kr.

0 kr.

Nej

83.128 kr.

171.652 kr.

Indkomståret 2017

Forældelse

Værdi af fri bil

Nej

229.107 kr.

Ja

0 kr.

Nej

229.107 kr.

Indkomståret 2018

Værdi af fri bil

152.739 kr.

0 kr.

152.739 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør i selskabet [virksomhed1] cvr-nr. [...1] (herefter selskabet), hvorfra han er ansat og modtager løn. Selskabet ejes 100 % af klagerens samlever [person1].

Klageren har privatadresse ved [adresse1], [by1].

Selskabets formål er produktion og engrossalg af dametøj samt rengøringsvirksomhed.

Selskabet havde adresse ved [adresse2], [by2] indtil den 7. oktober 2016. Herefter er selskabets adresse [adresse3], [by2]. Skattestyrelsen har oplyst, at selskabets lager ligger ved [adresse4], [by2], få hundrede meter fra hovedadressen.

Det materielle

Selskabet har i indkomstårene 2014-2018 indgået to splitleasingaftaler vedrørende en Porsche 911 Carrera og en Range Rover Evoque.

Ved splitleasing af en bil er der indsat en GPS (såkaldt [virksomhed2]) af leasinggiver. Dén angiver bilens bevægelser. Klageren skal så selv angive, om den foretagne kørsel er privat eller erhvervsmæssig.

Porsche 911 Carrera reg.nr. [reg.nr.1] senere [reg.nr.2]

Porsche 911 er indregistreret 1. gang den 3. april 2008. Nyvognsprisen udgjorde 2.800.000 kr. i indkomståret 2008. Bilen er splitleaset hos [finans1] der ejer bilen.

Det fremgår af motorregisteret, at bilens handelspris i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 var følgende:

20. marts 2014 nypris 2.800.000 kr., handelspris 951.523 kr.
20. marts 2015 nypris 2.800.000 kr., handelspris 843.900 kr.
marts 2016 nypris 2.800.000 kr., handelspris 708.100 kr.

Der er betalt grøn ejerafgift i perioden med følgende:

20. marts 2014 til 31. august 2014 - 2.692,28 kr.
1. september 2014 til 28. februar 2015 - 3.010,00 kr.
1. marts 2015 til 19. marts 2015 - 340,94 kr.
20. marts 2015 til 31. august 2015 - 2.889,06 kr.
1. september 2015 til 28. oktober 2015 - 1.040,78 kr.
1. april 2016 til 29. september 2016 - 3.212,06 kr.

Bilen har været splitleaset i perioden 20. marts 2014 til den 19. marts 2015.Skattestyrelsen har oplyst, at bilen var indregistreret i perioden 20. marts 2014 til den 29. oktober 2015.

Bilen blev igen splitleaset den 20. marts 2015 til den 19. marts 2016.

Bilen blev igen splitleaset den 20. marts 2016 til den 19. marts 2017. Skattestyrelsen har oplyst, at bilen var indregistreret i perioden 1. april 2016 til den 30. september 2016.

Skattestyrelsen har oplyst, at bilens kilometerstand i første leasing år var 118.000 km, andet år var den 127.000 km, mens den tredje år var 134.000 km.

Klageren har fremlagt én splitleasing aftale mellem henholdsvis leasingselskabet og selskabet og leasingselskabet og klageren. Det fremgår heraf, at leasingaftalerne hver især var gældende i 12 måneder. Forventet kørselsforbrug var i alt 25.000 km fordelt med henholdsvis 20.000 km (80 %) til selskabet og 5.000 km (20 %) til klageren.

Det følger af splitleasingkontrakten, at der ved første kontraktindgåelse blev overført i alt 197.743 kr. som førstegangsydelse fordelt på henholdsvis 158.194 kr. for selskabet og 39.548 kr. for klageren.

Det følger ligeledes af splitleasingkontrakten, at der ved anden kontraktindgåelse blev overført i alt 168.277 kr. som førstegangsydelse fordelt på henholdsvis 134.621 kr. for selskabet og 33.555 kr. for klageren.

Det følger endelig af splitleasingkontrakten, at der ved tredje kontraktindgåelse blev overført i alt 135.437 kr. som førstegangsydelse fordelt på henholdsvis 101.578 kr. for selskabet og 33.859 kr. for klageren.

Der er ikke fremlagt dokumentation i form af kontoudtog fra klagerens private bank hvoraf betalinger af førstegangsydelserne fremgår.

Skattestyrelsen har oplyst, at man efter en gennemgang af slutafregningerne for perioden 20. marts 2015 til 19. marts 2016 har konstateret, at der er kørt 27,2 % privat, mens der for perioden 20. marts 2016 til 30. september 2016 er kørt 14,4 % privat.

Klagerens repræsentant har fremlagt en række kørselsregnskaber for hver leasingperiode, der vedrørte splitleasing af bilen, herunder:

Den 22. marts 2014 til den 24. oktober 2014.
Den 15. februar 2015 til den 29. oktober 2015.
Den 15. marts 2016 til den 29. september 2016.

Af kørselsregnskaberne fremgår datoen for kørslen, start- og slutadresse, distance, mens formålet med kørslen er angivet med forkortelser. Bilens km ved start og slut fremgår ikke af kørselsregnskabet. Klagerens repræsentanten har forklaret, at man er bekendt med, at GPS applikationens start km er 0, da applikationen starter uden hensyn til bilens km stand. Repræsentanten henviser i den forbindelse til splitleasingaftalen, hvor det fremgår at bilens km stand ved kontraktindgåelse var 118.000 km. Tilskriver man således 118.000 km med registrerede kørte km, har man bilens totale km stand.

Skattestyrelsen har oplyst, at afstandene i kørselsregnskabet ikke stemmer overens med kørte km, herunder, at der 7 gange er kørt mellem to destinationer, hvor den kørte afstand er markant større end ved direkte kørsel. Dette ses bl.a. den 9. juni 2014 og den 26. juli 2014, hvor der er kørt henholdsvis 108 og 107,3 km, mens afstanden mellem adresserne blot er 1 og 6,5 km.

Herudover har Skattestyrelsen oplyst, at der er foretaget 10 kørsler, hvor start- og slutadressen er den samme, men hvor der kun er angivet en strækning og et samlet km tal, men ikke hvor klageren faktisk er kørt hen. Desuden ses det den 20. juni 2014 og 3. marts 2015, at bilen ændre adresse uden det fremgår af kørselsregnskabet, hvordan bilen er kommet dertil.

Skattestyrelsen har konstateret flere fejlagtige registreringer af opdelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel. For så vidt angår 19 kørsler har klageren skrevet privat i formålsteksten, mens kørslen er angivet med koden ”E”. Modsat har klageren 8 gange skrevet erhverv i formålsteksten, mens kørslen er angivet med koden ”P”.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren den 6. november 2014, kørte til [Tyskland]. Formålet med turen var ifølge kørebogen bl.a. ”møde i [Tyskland] med ny adm af ejendommen”. Selskabet ejer ingen tyske ejendomme. Det gør klagerens samlever [person1] derimod. Det samme ses den 6. oktober 2015, hvor formålet med kørslen har været ”møde på ejendomme og [...] adm. [Tyskland]” Skattestyrelsen oplyser i samme forbindelse, at søsterselskabet [virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...2] har afholdt de udgifter, som selskabet har faktureret til [person1] C/O [adresse5], [Tyskland]. Klageren har modtaget befordringsgodtgørelse for 665 km * 2 * 3,8 tur/retur fra [by3] til [Tyskland] på 5.054 kr., som er overført til klagerens konto.

Det fremgår af Skattestyrelsens gennemgang, at klageren 4 gange er kørt til adressen [adresse6], [by4]h som ligger på den modsatte side af vejen til nr. 23, hvor klagerens mor har bopæl. Denne kørsel er registreret med koden ”E”. Dette sker bl.a. påskesøndag den 20. april 2014 og lørdag den 5. juli 2014. Herudover fremgår det, at klageren 4 gange er kørt til [adresse7], hvor klagerens svigermor [person1] og [person2] bor. Denne kørsel er ligeledes registreret med koden ”E”. Dette sker bl.a. pinsedag den 25. maj 2015 og lørdag den 26. september 2015. Desuden har Skattestyrelsen oplyst, at der for så vidt angår 26 kørsler ikke entydigt er oplyst, et formål med den erhvervsmæssige kørsel.

Endelig fremgår det af gennemgangen, at kørsel mellem hjem og arbejde finder sted i et omfang, der efter Skattestyrelsens opfattelse bevirker, at kørslen ikke er omfattet af ligningslovens § 9 B, men derimod ligningslovens § 9 C, der er privat kørsel. I den periode hvor Porschen anvendes er der kørt mindst 115 gange mellem hjem og arbejde eller arbejde hjem. I kørselsregnskabet er det meget forskelligt, hvordan kørslen mellem hjem og arbejde registreres, nogle gange er de private, mens de andre gange er erhvervsmæssige.

Vedrørende kørslen omfattet af ligningslovens § 9 C, har Skattestyrelsen oplyst følgende:

”Der er i denne vurdering henset til, at virksomhedens adresse har været [adresse2], [by2] i

flere år (siden 29/7-11), samt at den elektroniske kørebog for Porschen udviser kørsel mellem hjem

og arbejde 40 gange fra 20. marts 2014 til november 2014.

Ved samme kørselsmønster vil det svare til, at du i en 12 måneders periode har kørt ca. 4 gang pr.

måned (40 delt med 9 mdr.).

I vinterperioden 10/11 -14 til 2/3-15 køres kun den 7/12-14 i Porschen og i vinterperioden 29/10-15

til 31/3-16 køres der slet ikke i bilen (bilen er ikke indregistreret). Dette er ikke ensbetydende med

at du ikke kører på arbejde i disse perioder, idet det er Skattestyrelsen opfattelse, at du kører mellem

hjem og arbejde i andre biler. Baggrunden herfor er bl.a. at selskabet har oplyst, at du også bruger deres

Peugeot 508, men at der ikke føres kørebog eller GPS registreringer over bilens kørsel, som

det er tilfældet med de fleste af selskabets øvrige personbiler.

I disse vinter perioder tages, således ved beregningen af de 60 dage, udgangspunkt i at der køres

gennemsnitlig 4 dage pr. måned mellem hjem og arbejde.

Du har i perioden 1/11-14 til 31/10-15 kørt 56 gange mellem hjem og arbejde, markeret med gult i

regnearket bilag 3. Når Skattestyrelsen medtager vintermånederne december 2014 samt januar og

marts 2015 og tæller dem med som 4 gange kørsel hver måned, vil der i stedet være kørt 68 gange,

markeret med grønt i regnearket bilag 3.

Fra oktober 2015 kommer du til inden for en 12 måneders periode over 60 dage indtil adressen fraflyttes den 7/10-16. Se den blå markering i regnearket bilag 3.

Perioden 25/4-16 til 30/9-16 kører du både i Porschen og Range Roveren som begge er medtalt, efter 30/9-16 har du kun Range Roveren til rådighed.

Du kører dermed i perioden 1/10-15 til 30/9-16, hvor du har Porschen til rådighed, over 60 dage inden for de 12 forudgående måneder. Du er i den periode omfattet af LL §9C og skal dermed beskattes af fri bil i denne periode, dvs. Porschen 1/10-15 til 30/9-16.

Perioden 25/4 til 30/9-16 kører du også i Range Roveren og skal du derfor også beskattes af fri bil i

denne periode, dvs. Range Roveren 25/4-16 til 7/10-16 (flyttedatoen). Se punkt 2 ”Værdi af fri bil

Range Rover”.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets bogføring for perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2016 konstateret at det har bogført/betalt følgende vedligeholdelsesudgifter vedrørende Porschen med følgende:

Fakturadato Faktura nr.Km standUdført hosBeløb inkl. moms

23/9-15053411133.487[virksomhed4]16.885,19 kr.

26/10-1557431136.486[virksomhed4]7.396,98 kr.

21/4-1678123136.486[virksomhed4]28.651,83 kr.

25/5-1681946138.258[virksomhed4]29.792,75 kr.

14/9-1695048139.230[virksomhed4]4.176,89 kr.

86.903,64 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ikke vides om der er bogført fakturaer, som er betalt af selskabet for perioden 20. marts 2014 til 30. september 2015 vedrørende Porschen, da denne periode ikke er gennemgået.

Selskabet har på konto 4050 vedrørende ”Leasingudgift Porsche” bogført følgende bilag, som vedrører klagerens andel af leasingydelserne:

DatoBilagsnr.

1/1-161190Leasingydelse november 20152.253,48 kr.

1/1-161191Leasingydelse december 2015890,98 kr.

1/5-162537Leasingydelse april 20162.860,56 kr.

11/10-16491Slutafregning 1/9-30/9 20161.742,56 kr.

11/10-16491Kreditnota på reg. af omk.

Fordelt på faktiske kørte km-7.299,55 kr.

11/10-16491Kreditnota på depositum retur-13.872,08 kr.

31/3-172036Omposteret leasingydelse-2.253,48 kr.

31/3-172036Omposteret leasingydelse-890,98 kr.

Det fremgår ikke, hvor bilag 2036 er omposteret til.

Klagerens repræsentant har fremlagt et bilag hvoraf det fremgår, at klageren er blevet tilmeldt automatisk betalingsservice.

I forbindelse hermed har repræsentanten fremlagt en række betalingsoversigter fra klagerens private lønkonto hos [finans2] og [finans3] i indkomstårene 2014 og 2015. Det fremgår af betalingsoversigterne, at klageren har afholdt egenbetalinger på henholdsvis 4.773 kr. inkl. moms for månederne maj og juni 2014 og 6.040 kr. inkl. moms for månederne maj og juni 2015. Der er ikke fremlagt dokumentation i form af kontoudtog fra banken hvoraf det fremgår at ydelserne er betalt med private midler og der ses ikke at foreligge yderligere dokumentation for klagerens egenbetalinger i nærværende indkomstår.

Herudover fremgår det af fremlagte materiale, at selskabet har betalt for klagerens private andel for april 2016 med 2.860,56. Det ses af fakturaen, at beløbet opkræves fra en konto i [finans4] som er sammenfaldende med selskabets konto.

Range Rover Evoque reg.nr. [reg.nr.3]

Range Rover Evoque er indregistreret 25. april 2016. Nyvognsprisen udgjorde 1.057.173 kr. i indkomståret 2016. Bilen er splitleaset gennem [finans5] A/S og [finans6].

Bilen har ifølge kontrakten været splitleaset fra den 25. april 2016 til den 31. august 2018. Skattestyrelsen har oplyst, at bilen var indregistreret i perioden 25. april 2016 til den 4. september 2018.

Det fremgår af leasingkontrakten, at bilens kilometerstand på leasingtidspunktet var 10 km.

Klageren har fremlagt én splitleasing aftale mellem henholdsvis leasingselskabet og selskabet og leasingselskabet og klageren. Leasingydelsen er fastsat til 36 ydelser af 15.963 ekskl. moms og anslåede variable omkostninger er anslået til 3.127 om måneden. Forventet kørselsforbrug var i alt 40.000 km fordelt på 95 % erhvervsmæssig og 5 % privat.

Ved splitleasingaftalens indgåelse blev der overført 59.375 kr. for selskabet.

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af selskabets materiale for perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2017 konstateret, at der er betalt følgende vedligeholdelsesudgifter.

Fakturadato Faktura nr. Km stand Udført hos Beløb inkl. moms

30/8-16 1079128 [virksomhed5] A/S 582,55 kr.

16/12-16 62417 [virksomhed6], [by5] 20.705,00 kr.

Køb af 2 sæt dæk

Skattestyrelsen har oplyst, at man ikke har gennemgået, hvorvidt der fremkommer yderligere fakturaer, som er fratrukket i selskabet for perioden 1. oktober 2017 til 30. september 2018.

Det fremgår af de månedlige afregninger, at selskabet har betalt 15.963 kr. samt grøn ejerafgift på 375 kr. Herudover har selskabet betalt i alt 2.062 kr. for brændstof.

Skattestyrelsen har oplyst, at man efter en gennemgang af slutafregningerne for perioden 25. april 2016 til 31. august 2018, har konstateret, at der er kørt 23,1 % privat, mens der er kørt 76,9 % erhvervsmæssigt fordelt på med henholdsvis 122.924 kr. for klageren og 409.214 kr. for selskabet. Bilens endelig kilometerstand var på 59.307 fordelt på 13.692 km privat og 45.605 km erhvervsmæssigt.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet har betalt og fratrukket klagerens leasingydelser fra følgende perioder:

Fra september 2016 til december 2016 med 18.749,30 kr.
For januar samt juni til december 2017 med 50.041,17 kr.
Fra januar til september 2018 med 69.587,46 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at den private kørsel fra februar 2017 til maj 2017 er betalt af selskabet, men er ført på en mellemregning med i alt 11.972,73 kr.

Klagerens repræsentant har fremlagt en række kørselsregnskaber for hver leasingperiode, herunder fra:

Den 25. april 2016 til den 30. august 2016.
Den 30. august 2016 til den 25. september 2016.
Den 5. oktober 2016 til 10. september 2018.

Af kørselsregnskaberne fremgår datoen for kørslen, start- og slutadresse, distance, mens formålet med kørslen er angivet med forkortelser. Bilens km ved start og slut fremgår ikke af kørselsregnskabet.

Skattestyrelsen har oplyst, at afstandene i kørselsregnskabet ikke stemmer overens med kørte km, herunder, at der er kørt mellem to destinationer, hvor den kørte afstand er markant større end ved direkte kørsel. Dette ses den 17. maj 2017, hvor der er kørt 83,2 km, mens afstanden mellem adresserne er 1,8 km. Herudover har Skattestyrelsen oplyst, at der er foretaget 8 kørsler (heraf to privat), hvor start- og slutadressen er den samme, men hvor der kun er angivet en strækning og et samlet km tal, men ikke hvor klageren er kørt hen.

Skattestyrelsen har konstateret flere fejlagtige registreringer af opdelingen mellem erhvervsmæssig/privat kørsel. For så vidt angår 11 kørsler har klageren skrevet privat i formålsteksten, mens kørslen er angivet med koden ”E”, hvorfor der er tale om arbejdsgiverbetalt kørsel.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren i nogle tilfælde registrere kørsel den ene vej som privat, mens den anden vej registreres som erhvervsmæssig. Dette ses bl.a. den 28. april 2016 hvor hjemturen fra klagerens svigerforældre ([adresse7]) er erhvervsmæssig, mens turen dertil var privat.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren den 17. juni 2016, kørte til [Tyskland]. Formålet med turen var ifølge kørebogen ”møde med [person3] ang. vores tyske ejendomme samt sna”. Selskabet ejer ingen tyske ejendomme. Det gør klagerens samlever [person1] derimod. Det samme ses den 19. juni 2016, hvor formålet med kørslen har været ”møde med bank og adm. I [Tyskland]” og ”Møde på ejendom i [Tyskland]”.

Det fremgår af Skattestyrelsens gennemgang, at klageren 18 gange er kørt til [adresse7], hvor klagerens svigermor [person1] og [person2] bor. Denne kørsel er 6 gange registreret med koden ”E”. Dette sker bl.a. søndag den 11. december 2016 og den 1. oktober 2015. Desuden har Skattestyrelsen oplyst, at der er kørt 23 gange til [adresse8], [by6] som er [skole1]. Heraf er 15 af disse kørsler registreret som erhvervskørsel, mens den 3 gange er registreret som både erhverv og privat.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren 8 gange køre til [adresse9], [by3], hvor samleverens sommerhus ligger. Heraf er 4 af kørslerne registreret som erhvervsmæssige. Dette foregår primært på lørdage og søndage.

Herudover har Skattestyrelsen oplyst, at klageren 27 gange er kørt til [adresse10], [by2], hvor der ligger et motionscenter, [virksomhed7]. Besøgene starter altid mellem kl. 7-9 om morgenen og vare omkring en time. Teksten er 14 gange ”Møde med [virksomhed7] [...]”, mens det 7 gange er uden tekst. Desuden har Skattestyrelsen oplyst, at der 89 gange i 2016, 127 gange i 2017 og 181 gange i 2018 ikke er oplyst et entydigt formål med den erhvervsmæssige kørsel.

Endelig fremgår det af gennemgangen, at kørsel mellem hjem og arbejde finder sted i et omfang, der efter Skattestyrelsens opfattelse bevirker, at kørslen ikke er omfattet af ligningslovens § 9 B, men derimod ligningslovens § 9 C, der er privat kørsel. I den periode hvor Range Rover Evoque anvendes, er der kørt mindst 155 gange mellem hjem og arbejde eller arbejde - hjem. I kørselsregnskabet er det meget forskelligt, hvordan kørslen mellem hjem og arbejde registreres, nogle gange er de private, mens de andre gange er erhvervsmæssige.

Vedrørende kørslen omfattet af ligningslovens § 9 C, har Skattestyrelsen oplyst følgende:

”Ved vurdering af om Range Roveren har kørt over 60 dage indenfor 12 måneder ses samlet på alle

biler, du har kørt i for perioden herunder Porschen.

Der er i denne vurdering henset til, at virksomhedens adresse har været [adresse2], [by2] i

flere år (siden 29/7-11), samt at den elektroniske kørebog for Porschen udviser kørsel mellem hjem

og arbejde 40 gange fra 20. marts 2014 til november 2014.

Ved samme kørselsmønster vil det svare til, at du i en 12 måneders periode har kørt ca. 4 gang pr.

mdr. (40 delt med 9 mdr.).

I vinterperioden 10/11 -14 til 2/3-15 køres kun den 7/12-14 i Porschen og i vinterperioden 29/10-15

til 31/3-16 køres der slet ikke i bilen (bilen er ikke indregistreret). Dette er ikke ensbetydende med,

at du ikke kører på arbejde i disse perioder, idet det er Skattestyrelsen opfattelse, at du kører mellem hjem og arbejde i andre biler. Baggrunden herfor er bl.a. at selskabet har oplyst, at du også bruger deres Peugeot 508, men at der ikke føres kørebog eller GPS registreringer over bilens kørsel, som

det er tilfældet med de fleste af selskabets øvrige personbiler.

I disse vinter perioder tages, således ved beregningen af de 60 dage, udgangspunkt i at der køres

gennemsnitlig 4 dage pr. måned mellem hjem og arbejde.

Du har i perioden 1/11-14 til 31/10-15 kørt 56 gange mellem hjem og arbejde, markeret med gult i

regnearket bilag 3. Når Skattestyrelsen medtager vintermånederne december 2014 samt januar og

marts 2015 og tæller dem med som 4 gange kørsel hver måned, vil der i stedet være kørt 68 gange,

markeret med grønt i regnearket bilag 3.

Fra oktober 2015 kommer du til inden for en 12 måneders periode at over 60 dage indtil adressen

fraflyttes den 7/10-16. Se 16 kører du både i Porschen og Range Roveren som begge er medtalt, efter 30/9-16 har du kun Range Roveren til rådighed.

Du kører dermed i perioden 1/10-15 til 30/9-16, hvor du har Porschen til rådighed, over 60 dage inden for de 12 forudgående måneder. Du er i den periode omfattet af LL §9C og skal dermed beskattes af fri bil i denne periode, dvs. Porschen 1/11-14 til 30/9-16 jf. punkt 1 ”Værdi af fri bil Porschen).

Perioden 25/4 til 30/9-16 kører du også i Range Roveren og du skal derfor også beskattes af fri bil i

denne periode, dvs. Range Roveren 25/4-16 til 7/10-16 (flyttedatoen).

Ved flytningen den 7/10-16 starter en ny 60 dages regel, hvilket betyder at kørslen i Range Roveren

efterfølgende ikke kommer over 60 dage og derfor vil være omfattet af LL §9B efter 7/10-16. Dvs.

ingen beskatning for perioden 7/10-16 til 31/8-18. ”

Skattestyrelsen har desuden oplyst, at selskabet har betalt i alt 105.349 kr. af klagerens leasingydelser til Range Rover Evoque, mens selskabet har afholdt udgifter til værksted på i alt 21.788 kr.

Ligningsfrister

Skattestyrelsen har oplyst, at man har anset klageren for at have handlet groft uagtsomt i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, ved at lade selskabet betale samtlige værkstedsregninger for Porsche 911 på i alt 86.903,64 kr., og ved ikke at have ført bilens kørebog korrekt ved bl.a. at registrerer erhvervsmæssig kørsel til familie på helligdage. Herudover har Skattestyrelsen anset klageren for at have handlet groft uagtsomt i 2016 og 2017 vedrørende Range Rover Evoque, ved at lade selskabet betale brændstof, værkstedsregninger samt hovedparten af klagerens private leasingydelser og ved ikke at have ført bilens kørebog korrekt ved bl.a. at registrerer erhvervsmæssig kørsel til familie på helligdage.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomstår for værdi af fri bil i indkomstårene 2014-2018, hvor Skattestyrelsen også har anset klageren for at have handlet groft uagtsomt.

Til støtte for dette har Skattestyrelsen anført:

”Du gøres opmærksom på, at splitleasing er en undtagelsesregel til bestemmelserne om værdi af fri bil i Ligningslovens § 16, stk. 4.

Der er en række krav der skal opfyldes for, at en splitleasingaftale kan godkendes.

Jf. Juridisk Vejledning C.A.5.14.10 skal bl.a. følgende betingelser være opfyldt for at undgå beskatning af fri bil ved deleleasing:

Kravene til et kørselsregnskabet skal være opfyldt.
Der skal være indgået to uafhængige og separate leasingaftaler.
Leasingydelserne skal betales direkte til leasing selskabet og samtlige udgifter skal afholdes af leasingselskabet.

Se også SKM2001.255LR hvor reglerne om splitleasing blev indført. Det er dig som skal godtgøre, at du opfylder de krav der stilles i den administrative praksis jf. SKM2017.491.LSR.

Kørselsregnskabet

Et af kravene er, at selskabet ([virksomhed1]) kun betaler for de kørte kilometer, der anses for erhvervsmæssige efter Ligningslovens § 9 B, og du betaler for al anden kørsel.

Erhvervsmæssig kørsel er i denne forbindelse alene erhvervsmæssig kørsel i forhold til din ansættelse hos selskabet.

Betaler selskabet for kørte kilometer, der ikke er erhvervsmæssige efter Ligningslovens § 9 B i forhold til dit ansættelsesforhold hos selskabet, er konsekvensen, at du skal beskattes af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4 jf. SKM2001.255.LR.

Det er dig og din arbejdsgiver ([virksomhed1]) som, via et kørselsregnskab skal kunne dokumenter at din arbejdsgiver kun betaler for de erhvervsmæssig kørte km jf. SKM2010.147.

Jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 skal et fyldestgørende kørselsregnskab i et deleleasing arrangement indeholde følgende oplysninger:

•hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning

•datoen for kørslen

•den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel

•bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Skattestyrelsen har gennemgået de modtagne kørselsregnskaber vedrørende Porschen og har følgende bemærkninger i hovedpunkter:

1. Kilometertælleren ved begyndelse af den daglige kørsel og ved dens afslutning.
2. Afstanden mellem angivne destinationerne stemmer ikke med kørte km (bilag 1, punkt A).
3. Der er ikke overensstemmelse mellem registeringen som privat/erhverv og teksten i kørebogen (bilag 1, punkt B).
4. Ture til [Tyskland] vedr. ejendomme m.v. (bilag 1, punkt B).
5. Der er kørt til private adresser/gøremål (bilag 1, punkt C).
6. Der mangler oplysning om formål m.v. som kan sandsynliggøre og evt. dokumentere regnskabets rigtighed (bilag 1, punkt D).
7. Der køres over 60 dage inden for 12 måned direkte mellem hjem og arbejde (bilag 3 og 4).

Ad punkt 1:

Det fremgår ikke af kørselsregnskabet, hvad kilometertælleren stod på ved begyndelse af den daglige kørsel og ved dens afslutning. Der er kun en opgørelse over antal km, der køres hver måned fordelt på privat og erhverv.

Oplysninger om kilometertællerens stand fremgår ikke på noget tidspunkt af kørselsregnskabet.

Dermed er det ene krav til et kørselsregnskab ikke opfyldt.

Ad punkt 2:

Der køres 7 gange mellem to destinationer, hvor den kørte afstand er større end ved direkte kørsel f.eks. den 9/6-14 (kørt 108 km afstanden er kun 1 km) og 26/7-14 (kørt 107,3 km afstanden er kun 6,5 km).

Der køres 10 gange (heraf 2 privat), hvor start adressen og slut adressen den samme, men der er kun angivet en strækning og et samlet km tal og dermed ikke, hvor turen er gået til. Mellemstoppene fremgår ikke af kørselsregnskabet. F.eks. den 29/5-14 og den 9/6-14 er der kørt mellem [adresse2] og [adresse2].

Den 20/6-14 og 3/3-15 ændrer bilen adresse uden at det ses hvordan den er kommet derhen.

Se nærmere bilag 1, punkt A.

Bilens mål og delmål fremgår, i de i regnearket noterede tilfælde, ikke af kørselsregnskabet og opfylder derfor ikke et krav mere til kørselsregnskaber.

Ad punkt 3:

Der er ikke altid overensstemmelse mellem teksten i køreregnskabet og den kode (E for erhverv og P for privat) der er angivet og som er afgørende for om kilometerne tælles med til privatkørsel eller erhvervskørsel.

Der står 19 steder ”privat...” i teksten, med koden er E og tæller dermed i den arbejdsgiver betalte kørsel. Modsat er der 8 steder, hvor teksten lyder erhvervsmæssig men det er registreret med kode P, f.eks. den 17/3-15 hvor teksten er ”firma møde drift personale”.

Se bilag 1, punkt B.

Der er således ikke sket korrekt registrering af kørslen og kørselsregnskabet opfylder derfor ikke kravene hertil.

Ad punkt 4:

Den 6/10-14 er oplyst at formålet med køreturen til [Tyskland] bl.a. har været møde med nuværende ejendoms administration, men selskabet ejer ingen tyske ejendomme, det gør derimod din samlever [person1].

Det samme gælder den 6/10-15, hvor der kun kort er beskrevet, at formålet med køreturen har været møde på ejendomme og [...] adm. [Tyskland].

Søsterselskabet [virksomhed3] ApS har afholdt udgifter, som [virksomhed1] har faktureret til [person1] C/O [...], [Tyskland] (selskabet [virksomhed3] har således betalt udgifter som [person1] skulle have betalt). Af bilaget af 8/4-16 fremgår, at du bl.a. modtager kørepenge for 665 km * 2 * 3,8 kr. frem/tilbage [Tyskland]/[by3] på 5.054 kr., som skal overføres direkte til din konto reg. nr. [...] konto nr. [...07] vedr. køreturen den 6/10-15 til [Tyskland].

Hovedformålet med disse ture anses derfor ikke for at vedrører selskabets aktiviteter og skulle dermed ikke have været registreret med E.

Se bilag 1, punkt B.

Ad punkt 5:

Du kører 4 gange til adressen [adresse6], [by4] som ligger på den modsatte side af vejen til nr. 23, hvor din mor bor. Det er registret med kode E.

En gang sker det Påskedag (Søndag) den 20/4-14 fra kl. 15.03 til kl. 19.24 (kaffe og spisetid), en anden gang en lørdag den 5/7-14, hvor du kører direkte hjemme fra og direkte hjem igen efter besøget mellem kl. 18.39 til 19:55.

Du kører 4 gange til [adresse7], [by5], hvor din svigermor [person1] og [person2] bor.

Det foregik bl.a. 2. Pinsedag den 25/5-15 til spisetid kl. 17:48, hvor du kører direkte hjemme fra. Fredag den 31/7-15 starter du med at køre til adressen og videre til et spisested kl. 13, med et ophold på ca. 2,5 timer og efterfølgende tilbage til adressen med ophold i 2 timer inden du kører direkte hjem.

Lørdag den 26/9-15 opholder du dig 3 timer fra kl. 15 på adressen og kører direkte hjem.

Det samme sker fredag den 4/9-16 ca. 2,5 timers ophold fra kl. 11 og du kører direkte hjem.

Se bilag 1, punkt C.

Der er begge steder tale om privat kørsel, uanset om du kommer kørende fra et erhvervsmæssig ærinde. Der henvises til definitionen for erhvervsmæssig kørsel i Ligningslovens § 9B.

Som udgangspunkt må Skattestyrelsen antage at kørsel til privatrelaterede adresser er privat. Skattestyrelsen finder ikke, at du ud fra teksten i kørselsregnskabet alene har dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel.

Ad punkt 6:

26 gange er der ikke oplyst, hvad formålet med den erhvervsmæssige kørsel har været. F.eks. oplyses firmakørsel, møde tilbud, firma møde angående rengøring/vinduespolering eller der står intet. Se bilag 2 og de gule markeringer.

Beskrivelserne eller manglen herpå anses ikke af Skattestyrelsen for at være præcise nok, til at kunne danne grundlag for en evt. efterfølgende kontrol af det erhvervsmæssige formål med turen. Det er dig og selskabet, der til enhver tid, via regnskab over den foretagne kørsel, skal kunne dokumentere at selskabet alene betaler for de erhvervsmæssigt kørte km jf. SKM2010.147.SR.

Ad punkt 7:

Ved gennemgang af kørselsregnskabet har Skattestyrelsen konstateret, at kørsel mellem hjem og arbejde finder sted i et omfang, der bevirker at denne kørsel ikke er omfattes af bestemmelsen i Ligningslovens (LL) § 9B, men anses for omfattet af LL §9C, der er privat kørsel.

Der køres i hele perioden, hvor Porschen anvendes, 115 gange mindst en gang dagligt enten hjemarbejde eller arbejde - hjem, se bilag 3 og 4. Herudover er der kørt 155 gange i perioden, hvor Ranger Roveren anvendes, se nærmere under punkt 2 ”Værdi fri bil Range Rover”. Dage hvor der køres begge veje tælles kun med en gang.

I kørselsregnskabet har Skattestyrelsen markeret turene mellem hjem og arbejde med nedenstående koder. De koder som der er sat () om er ikke medtalt i oversigtsregnearket. Der er ikke medregnet turer, hvor der tankes/vaskes bil, købes inde, hentes post eller hentes morgenmad på vej på arbejde eller hjem fra arbejde.

I kørselsregnskabet er det meget forskelligt, hvordan kørslen mellem hjem og arbejde registreres, nogle gange som privat andre gange som erhverv og nogle gange deles den enkelte tur op i både en privat og en erhverv. Der ses umiddelbart ingen systematik heri.

En samlet oversigt over antal kørsler om måneden fremgår af vedlagte regneark (bilag 3).

Koderne er anvendes heri betyder følgende:

Kode A = kørt direkte hjem – arbejde

Kode B = kørt direkte arbejde – hjem

Kode AC = kørt til adresse nær hjem

Kode BC = kørt til adresse nær arbejde

Kode AD = kørt hjem – arbejde via privat mål

Kode BD = kørt arbejde – hjem via privat mål

Kolonnen med ”Erhv. reg.” betyder at køreturen er registreret som erhvervsmæssig kørsel i kørsels-regnskabet. Hvilket vil sige, at der er 21 registreringer, som er registret privat (med P) vedr. Porschen og 8 vedr. Range Roveren.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at strækningen hjem arbejde er tilbagelagt i et omfang der bevir-ker, at kørslen i Porschen fra 1/10-15 ikke anses for erhvervsmæssig i henhold til LL §9B, men anses for omfattet at LL § 9C.

Der er i denne vurdering henset til, at virksomhedens adresse har været [adresse2], [by2] i flere år (siden 29/7-11), samt at den elektroniske kørebog for Porschen udviser kørsel mellem hjem og arbejde 40 gange fra 20. marts 2014 til november 2014.

Ved samme kørselsmønster vil det svare til, at du i en 12 måneders periode har kørt ca. 4 gang pr. måned (40 delt med 9 mdr.).

I vinterperioden 10/11 -14 til 2/3-15 køres kun den 7/12-14 i Porschen og i vinterperioden 29/10-15 til 31/3-16 køres der slet ikke i bilen (bilen er ikke indregistreret). Dette er ikke ensbetydende med at du ikke kører på arbejde i disse perioder, idet det er Skattestyrelsen opfattelse, at du kører mellem hjem og arbejde i andre biler. Baggrunden herfor er bl.a. at selskabet har oplyst, at du også bruger deres Peugeot 508, men at der ikke føres kørebog eller GPS registreringer over bilens kørsel, som det er tilfældet med de fleste af selskabets øvrige personbiler.

I disse vinter perioder tages, således ved beregningen af de 60 dage, udgangspunkt i at der køres gennemsnitlig 4 dage pr. måned mellem hjem og arbejde.

Du har i perioden 1/11-14 til 31/10-15 kørt 56 gange mellem hjem og arbejde, markeret med gult i regnearket bilag 3. Når Skattestyrelsen medtager vintermånederne december 2014 samt januar og marts 2015 og tæller dem med som 4 gange kørsel hver måned, vil der i stedet være kørt 68 gange, markeret med grønt i regnearket bilag 3.

Fra oktober 2015 kommer du til inden for en 12 måneders periode over 60 dage indtil adressen fraflyttes den 7/10-16. Se den blå markering i regnearket bilag 3.

Perioden 25/4-16 til 30/9-16 kører du både i Porschen og Range Roveren som begge er medtalt, efter 30/9-16 har du kun Range Roveren til rådighed.

Du kører dermed i perioden 1/10-15 til 30/9-16, hvor du har Porschen til rådighed, over 60 dage inden for de 12 forudgående måneder. Du er i den periode omfattet af LL §9C og skal dermed beskattes af fri bil i denne periode, dvs. Porschen 1/10-15 til 30/9-16.

Perioden 25/4 til 30/9-16 kører du også i Range Roveren og skal du derfor også beskattes af fri bil i denne periode, dvs. Range Roveren 25/4-16 til 7/10-16 (flyttedatoen). Se punkt 2 ”Værdi af fri bil Range Rover”.

To uafhængige og separate aftaler.

Der skal være to separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskabet og virksomheden og leasingskabet og den ansatte.

Leasingaftalerne mellem dig leasingtager og mellem selskabet og leasingtager fremgår af samme aftale og der er således ikke tale om to separate aftaler

Det fremgår også af kontrakten at, hvis den en af leasingaftalerne ophører- uanset årsagen hertil – kan leasingselskabet uden varsel opsige den anden leasingaftale. Dette medfører jf. SKM2017.384.SR at der er en sådan sammenhæng mellem kontrakterne, at der ikke er tale om uafhængige og separate aftaler, som praksis stiller krav om.

Konsekvensen, at du skal beskattes af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4.

Leasingydelserne skal betales direkte til leasing selskabet og samtlige udgifter afholdes af leasingselskabet

[virksomhed1] har betalt nogle leasingydelser for dig samt modtaget din kreditnota vedr. depositum m.v. Du betaler således ikke selv hele din andel af leasingydelsen det gør din arbejdsgiver. Kravet om leasingydelserne skal betales direkte til leasingselskabet er dermed ikke opfyldt.

Herudover har selskabet betalt 86.904 kr. direkte til værkstedet og dermed uden om leasingselskabet. Du har dermed ikke betalt din andel af udgifterne til reparation af Porschen hverken til selskabet eller leasingselskabet. Kravet om at leasing selskabet skal afholde alle udgifter dvs. leverandørerne skal sende fakturaer direkte til leasingselskabet og disse skal modtage betaling direkte fra leasingselskabet er dermed ikke opfyldt.

Konsekvensen, at du skal beskattes af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4.

Samlet konklusion

Skattestyrelsen er ud fra ovenstående gennemgang af den opfattelse, at du skal beskattes af fri bil for alle perioderne, hvor Porschen har været indregistreret, nemlig fra 20/3-14 til 29/10-15 og fra 1/4-16 til 30/9-16.

Din beskatning begrænses ikke af, at 60 dages reglen er opfyldt indtil 1/11-14.

Årsagen hertil er:

at Skattestyrelsen efter kørselsregnskabets gennemgang i punkt 1-6 har konstateret, at du ikke har ført en fyldestgørende kørebog, som kan bekræfte, at der er sket korrekt registrering af privat- og erhvervsmæssigkørsel.
at der ikke er tale om to uafhængige leasingkontrakterne.
at du ikke betaler alle dine leasingydelserne direkte til leasingselskabet.
at leasingselskabet ikke afholder samtlige udgifter til bilen.

Opgørelse af værdi af fri bil - Porsche

Det fremgår af Motorregistreret at bilen har en handelsværdien pr. 20/3-14 er 951.523 kr. pr. 20/3-15 på 843.900 kr. samt pr. 1/4-16 på 708.100 kr.

Bilen er indregistreret første gang den 3/4-08.

Bilen er således mere en 3 år gammel ved indregistreringen, hvorfor det er handelsværdi der udgør beskatningsgrundlaget jf. Ligningsloven § 16, stk. 4.

Beskatning indkomståret 2014:

Rådighedsperioden er 20/3-14 til 31/12-14 svarende til 10 måneders beskatning, idet der kun gives reduktion for hele måneder bilen ikke har været til rådighed.

300.000 kr. * 25 % = 75.000 kr.

651.523 kr. * 20 % = 130.305 kr.

205.305 kr.

10 mdr. beskatning171.088 kr.

Grøn Ejerafgift 6 mdr.2.692 kr.

Grøn Ejerafgift 4 mdr.2.007 kr.

+ 50 % af Grøn Ejerafgift 2.350 kr.

178.137 kr.

Beskatning indkomståret 2015:

Rådighedsperioden er 1/1-15 til 19/3-15, idet du har haft rådighed over to biler til forskellig beskatningsværdi i marts måned beskattes du af den dyreste værdi:

300.000 kr. * 25 % = 75.000 kr.

651.523 kr. * 20 % = 130.305 kr.

205.305 kr.

3 mdr. beskatning51.326 kr.

Rådighedsperioden er 20/3-15 til 29/10-15:

300.000 kr. * 25 % = 75.000 kr.

543.900 kr. * 20 % = 108.780 kr.

183.780 kr.

7 mdr. beskatning107.205 kr.

Grøn Ejerafgift 2 mdr.1.003 kr.

Grøn Ejerafgift 6 mdr.3.230 kr.

Grøn Ejerafgift 2 mdr.1.077 kr.

+ 50 % af Grøn Ejerafgift 2.655 kr.

I alt begge perioder166.496 kr.

Beskatning indkomståret 2016:

Rådighedsperioden er 1/4-16 til 30/9-16 svarende til 6 måneders beskatning.

300.000 kr. * 25 % = 75.000 kr.

408.100 kr. * 20 % = 81.620 kr.

156.620 kr.

6 mdr. beskatning78.310 kr.

Grøn Ejerafgift 6 mdr.3.212 kr.

+ 50 % af Grøn Ejerafgift 1.606 kr.

83.128 kr.

Modregning af egenbetaling

Den leasingydelse du har betalt til leasingselskabet, vil Skattestyrelsen anse som en egenbetaling, såfremt

det vedrører en periode hvor bilen har været indregistreret, og
betalingen er sket i de respektive indkomstår

Egenbetaling vil reducere beskatningen af værdi af fri bil.

For at denne reducering kan ske, skal du dokumentere at du selv har betalt leasingydelsen herunder startbetaling og slutafregningen. Dette skal ske ved at du indsender samtlige fakturaer du selv har betalt med tilhørende dokumentation for betalingen – i form af kontoudtog fra bank hvoraf betalingerne fremgår. Selskabets kontoudtog for betaling af leasingydelsen for perioden 20/3-14 til 30/9-15 udbedes også samt den manglende slutafregning for perioden 20/3-14 til 19/3-15.

Ligningsfrister

Du er som udgangspunkt omfattet at den korte ligningsfrist for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 jf. Bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Det betyder at uanset fristen i skatteforvaltningslovens (SFL) § 26, stk. 1, 1. pkt., skal Skattestyrelsen som hovedregel afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Idet det er Skattestyrelsen opfattelse, at du har handlet groft uagtsomt i 2014, 2015 og 2016 vil du dog være omfattet af SFL § 27, stk. 1, nr. 5 jf. bekendtgørelsen om den korte ligningsfrist § 3 og dermed vil der ingen ligningsfrist være.

Du anses, for at have handelt groft uagtsomt ved at lade [virksomhed1] direkte betale flere værkstedregninger vedrørende Porschen uden om leasingselskabet, hvorved du ikke har betalt din andel af leasingudgiften. Ligeledes anses for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at have ført bilens kørebog korrekt efter reglerne, bl.a. er kørsel til familie på helligdage blevet registreret som erhvervsmæssig og du har ikke er redegjort for alle registrerede kørte erhvervsstrækninger.

Skattestyrelsen har følgende kommentarer til din revisors bemærkninger til forslaget:

Vi har følgende kommentarer til din revisors bemærkninger i brev af 13/11-19:

Professionel bistand til bogføring m.v. fritager dig ikke fra en kontrol- og tilsynspligt – især henset til at du er direktør i selskabet samt at din samlever ejer selskabet 100 %.
Det burde have undret dig, at du ikke blev opkrævet betaling af din andel af værkstedsregningerne på i alt 86.904 kr. via din leasingydelse og have undersøgt det nærmere. Herunder henset til, at du selv har indgået leasingkontrakten, hvoraf det fremgår at værkstedsregninger skal betales via leasingselskabet.
Ligesom det kan undre, at nogle leasingydelser udstedt til dig privat, forelægges selskabets bogholder til betaling (af de medsendte leasingafregninger til din revisors bemærkninger er den fra 31/3-14 og 30/4-14 tilmeldt betalingsservice, men dem fra 31/5-15 og 30/6-15 er ikke) og at du ikke undrer dig over, at du ikke bliver trukket herfor på din private konto.
At tilbagebetaling af depositum m.v. indgår på selskabets konto ændrer på, at der er handlet groft uagtsomt, det underbygger tværtimod, at den manglende kontrol/tilsyn.
Du har positivt valgt, at anvende særreglen om splitleasing, derfor må det forventes, at du har sat dig ind i de betingelser, der kræves opfyldt for at være omfattet af denne undtagelsesregel til fri bil. Der må derfor også stilles større krav til, at du overholder reglerne. God tro begrebet kan ikke anvendes ved vurdering om du har opfyldt kravene.
Kravene til et kørselsregnskab skal bl.a. være opfyldt og det er de ikke når f.eks.:
Kilometertælleren stand ikke fremgår af de kørselsregnskaber vi har modtaget vedr. bl.a. Porschen. Det af revisor seneste fremsendte uddrag et kørselsregnskabet i 2014 (bilag 10) svarer ikke til det tidligere modtagne, nu fremgår en kilometerstand ved start/slut af kørslen, men det er uden en korrekt primo kilometerstand.
Der kun angives f.eks. møde eller tilbud som formål med rejsen, da de adresser der fremgår af kørselsregnskabet i mange tilfælde ikke angiver en firma adresse. Der parkeres ikke altid lige ved kunden eller der er flere firmaer på adressen. Man må ikke skulle gætte sig til kundens navn. Der er også fortsat steder, hvor der overhoved intet står.
Efter ligningslovens § 9B´s definition af en arbejdsplads kan dit kontor på privat adressen ikke anses for et arbejdssted (jf. JV 2019 C.A.4.3.3.1.2 Arbejdsplads). Dermed er kørsel til/fra privatadressen som udgangspunkt privat.

Disse dage indgår derfor i opgørelsen efter 60 dagsreglen i LL § 9B som kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, hvilket vi også har gjort i vores beregning heraf. Du kører f.eks. den 31/3-14, den 16/5-14 og den 30/5-14 fra [adresse2] til [adresse1], som alle registreret som privat kørsel og den 9/4-14, den 23/4-14 og 30/4-14 fra [adresse1] til [adresse2], som alle er registreret som erhvervsmæssig kørsel.

Når du anvender en elektronisk kørebog, må det forventes at du sætte dig ind i hvordan den fungere, således at du kan opfylde kravene til et kørselsregnskab. Du kunne derved have undgået registrering af distancer uden mellemstop ved at stoppe motoren ved destinationen.
Skattestyrelsen har under ”Ad punkt 2” side 17 (i forslaget s. 12) og vedlagte bilag 1, punkt A nærmere redegjort for, hvilke strækninger det drejer sig om og årsagen til, at de som hovedoverskrift er benævnt ”afstand stemmer ikke”.
Det kan oplyses, at revisors eksempel på at registrering af kørsel, hvor SIMkorts registrering kan være et problem, ikke er korrekt. De 40 km der køres den 3/5-14 er ikke på kun 13 min. men i stedet 42 min. Vi har beklageligvis fået registreret de forkerte tider i det medsendte regnearkets bilag 1, punkt B.

Som tidligere oplyst på side 16 (i forslaget side 11) er det dig som skal godtgøre, at du opfylder de krav der stilles i den administrative praksis vedrørende splitleasing (deleleasing) jf. SKM2017.491.LSR.

Skattestyrelsen fastholder således, at du har handlet groft uagtsom i 2014, 2015 og 2016 og dermed de foreslåede ændringer. ”

”(...)

Du gøres opmærksom på, at splitleasing er en undtagelsesregel til bestemmelserne om værdi af fri bil i Ligningslovens § 16, stk. 4.

Der er en række krav der skal opfyldes for, at en splitleasingaftale kan godkendes.

Jf. Juridisk Vejledning C.A.5.14.10 skal bl.a. følgende betingelser være opfyldt for at undgå beskatning af fri bil ved deleleasing:

Kravene til et kørselsregnskabet skal være opfyldt.
Der skal være indgået to uafhængige og separate leasingaftaler.
Leasingydelserne skal betales direkte til leasing selskabet og samtlige udgifter skal afholdes af leasingselskabet.

Se også SKM2001.255LR hvor reglerne om splitleasing blev indført. Det er dig som skal godtgøre, at du opfylder de krav der stilles i den administrative praksis jf. SKM2017.491.LSR.

Kørselsregnskabet

Et af kravene er, at selskabet ([virksomhed1]) kun betaler for de kørte kilometer, der anses for erhvervsmæssige efter Ligningslovens § 9 B, og du betaler for al anden kørsel.

Erhvervsmæssig kørsel er i denne forbindelse alene erhvervsmæssig kørsel i forhold til din ansættelse hos selskabet.

Betaler selskabet for kørte kilometer, der ikke er erhvervsmæssige efter Ligningslovens § 9 B i forhold til dit ansættelsesforhold hos selskabet, er konsekvensen, at du skal beskattes af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4 jf. SKM2001.255.LR. Det er dig og din arbejdsgiver ([virksomhed1]) som, via køreregnskab skal kunne dokumenter at din arbejdsgiver kun betaler for de erhvervsmæssig kørte km jf. SKM2010.147.

Jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 skal et fyldestgørende kørselsregnskab i et deleleasing arrangement indeholde følgende oplysninger:

hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
datoen for kørslen
den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Skattestyrelsen har gennemgået de modtagne kørselsregnskab vedrørende Range Roveren og har følgende bemærkninger i hovedpunkter:

1. Kilometertælleren ved begyndelse af den daglige kørsel og ved dens afslutning.
2. Afstanden mellem angivne destinationerne stemmer ikke med kørte km (bilag 1, punkt A).
3. Der er ikke overensstemmelse mellem registeringen som privat/erhverv og teksten i kørebogen (bilag 1, punkt B).
4. Ture til [Tyskland] vedr. ejendomme m.v. (bilag 1, punkt B).
5. Der er kørt til private adresser/gøremål (bilag 1, punkt C).
6. Der mangler oplysning om formål m.v. som kan sandsynliggøre og evt. dokumentere regnskabets rigtighed (bilag D).
7. Der køres over 60 dage inden for 12 måned direkte mellem hjem og arbejde (bilag 3 og 4).

Ad punkt 1:

Det fremgår ikke af kørselsregnskabet, hvad kilometertælleren stod på ved begyndelse af den daglige kørsel og ved dens afslutning. Der er kun en opgørelse af antal km og det er ved afslutning af perioderne 25/4-16 til 25/9-16 og 6/10-16 til 31/8-18, hvor de også er fordelt på privat og erhverv.

Oplysninger om kilometertællerens stand fremgår ikke på noget tidspunkt af kørselsregnskabet.

Dermed er det ene krav til et kørseksregnskab ikke opfyldt.

Ad punkt 2:

Der køres 1 gang den 17/5-17 mellem to forskellige destinationer, hvor den kørte afstand er større end ved direkte kørsel. Normalt er afstanden 1,8 km og det tager 3 minutter at kører. Der er heller ikke vist mellemstop idet der er kørt 83,2 km og teksten fortæller kun dette ”Hente mappe firma tilbud”.

Der køres 8 gange (heraf 2 privat), hvor start adressen og slut adressen er den samme, men der er kun angivet en strækning og et samlet km tal og dermed ikke hvor turen er gået. Mellemstoppene fremgår ikke af køreregnskabet. F.eks. køres der den 19/9-17 mellem [adresse1] og [adresse1] også uden nogen tekst.

Se nærmere bilag 1, punkt A.

Bilens mål og delmål fremgår i de opremsede tilfælde ikke af kørselsregnskabet og opfylder derfor ikke et krav mere til kørselsregnskaber.

Ad punkt 3:

Der er ikke altid overensstemmelse mellem teksten i kørselsregnskabet og den kode (E for erhverv og P for privat) der er angivet og som er afgørende for om kilometerne tælles med til privatkørsel eller erhvervskørsel.

Der står 11 steder kun ”privat...” eller intet i teksten, men koden er E og tæller dermed i den arbejdsgiver betalte kørsel.

Hovedparten af disse steder er registreret som kørsel der er privat den ene vej men som erhverv den anden vej, uden er der er nærmere forklaring i teksten hertil.

F.eks. den 28/4-16 hvor hjemturen direkte fra svigerforældrene ([adresse7]) er erhverv, mens turen derhen var privat, her passer teksten heller ikke til registeringen, da der står ”Privat kørsel hjem fra svigerforældre” og registreringen er erhverv.

Den 16/4-17 er der tale om samme situation, men her er ingen tekst.

Se bilag 1, punkt B.

Der er således ikke sket korrekt registrering af kørslen og kørselsregnskabet opfylder derfor ikke kravene hertil.

Ad punkt 4:

Den 17/6-16 er oplyst, at formålet med køreturen til [Tyskland] er ”møde med [person3] ang vores tyske ejendomme samt sna”.

Den 19/6-16 er oplyst, at formålet er ”...møde med bank og adm. i [Tyskland]” og ”Møde på ejendom i [Tyskland]”.

Men da selskabet ingen tyske ejendomme har må det, som nævnt under punkt 1 ”Værdi fri bil Porsche” være din samlever [person1]s ejendomme.

Hovedformålet med disse ture anses derfor ikke for, at vedrører selskabets aktiviteter og skulle dermed ikke have været registreret med E.

Se bilag 1, punkt B.

Ad punkt 5:

Du kører 18 gange til [adresse7], [by5], hvor din svigermor [person1] og [person2] bor. Heraf er 6 ture registeret som erhverv til trods for, at det er din svigermor du besøger, 6 ture er blandet - privat derhen og erhverv hjem og de restende 6 er registreret som rent private ture.

Af de rent erhvervsmæssige ture er 4 foretaget enten lørdag eller søndag og en 5. er på svigermors fødselsdag jf. nedenfor.

Det er f.eks. en søndag den 11/12-16, hvor opholdet varer fra kl. 10:21 til kl. 12:35 og den 1/10-17, hvor opholdet varer fra kl. 16:21 til kl. 17:42, her køres direkte hjem bagefter.

Den 23/8-17 er en onsdag, hvor du kører direkte hjemme fra med teksten ”tilbud afleveret”, men der står ikke noget om, hvilket tilbud der afleveres kl. 16:19 til kl. 17:44. Du klæder om til event hos Range Rover og kører til [adresse4]. Herefter med teksten ”hente den anden bil hjem” kl. 21:54 kører du direkte hjem. En event hos Range Rover anses ikke for et rent erhvervsmæssigt ærinde – den leases jo privat af dig.

Af blandede ture er f.eks. disse:

Søndag den 8/5-16 (ophold fra ca. kl. 17 til kl. 21), hvor teksten hjemme fra og til dem er ”middag” og er registreret som privat, mens turen fra dem og til tankstationen er registreret til erhverv.

Lørdag den 30/12-17 (ophold fra ca. kl. 12 til kl. 15), hvor turen direkte hjem er registreret som erhverv.

Påskedag den 16/4-17 er turen direkte hjemme fra registeret, som privat mens turen direkte hjem er registeret som erhverv, opholdet varer fra kl. 14:10 til kl. 19:15. Der er her ingen tekst til forklaring heraf.

Specielt kan fremhæves at du besøger din svigermor den 30/6-16 og 30/6-18 på hendes fødselsdag, hvor turene er registreret, som henholdsvis privat/erhverv og erhverv/erhverv og er uden tekst.

Du kører 23 gange til [adresse8], [by6] som er [skole1].

Af turene er de 15 registreret som rent erhverv og 3 gange er registeret som både erhverv og privat.

Der er ofte tale om korte ophold på omkring 1 min.

F.eks. den 17/3-17 er teksten ”kigge på [...]” men ophold under 1 min. kl. 7:52 om morgen, ligesom den 18/1-17 kl. 8:35 og om eftermiddagen samme dag kl. 15:02 hvor der køres direkte hjem. Teksten ”firma hjem” bruges en del eller slet ingen tekst.

Det er også tit hverdage om morgen omkring kl. 8 og om eftermiddagen omkring kl. 14.30-15.00. F.eks. 16/12-16 kl. 7:43 til kl. 7:44 og 6/11-17 kl. 15:15 til kl. 15:19 (begge uden tekst). Men der køres f.eks. også til adressen søndag den 19/6-17 kl. 11:25 til kl. 12:41, som er uden tekst.

Skattestyrelsen har også medtalt adresser nær skolen f.eks. den 26/5-16 til [adresse11], [by6] og den 6/11-17 til [adresse12], [by6].

Ud fra ovenstående er det er Skattestyrelsen formodning, at et eller flere børn køres til og fra skole.

Du kører 8 gange til din samlevers sommerhus beliggende [adresse9], [by3] (9,5 km fra jeres bolig).

De 4 er registeret som erhverv registreret som erhverv.

F.eks. søndag den 24/7-16 fra kl.16:47 til kl. 19:09 med teksten ”Møde med personale i dag malearbejde” og tirsdag den 2/8-16 fra kl. 8:05 til kl. 8:10 med teksten Møde ”personale havearbejder”. Søndag den 11/12-16 vare opholdet fra kl. 15:21 til kl. 16:32 og der er ingen tekst.

Det samme er tilfældet lørdag den 18/3-17 hvor opholdet varer fra kl. 19:27 til kl. 20:43 og der køres direkte hjemme fra og hjem igen.

De øvrige 4 er registeret som privat og sker søndage f.eks. den 12/6-16 og 6/11-16 og varer ca. 1 time.

Ud fra ovenstående er det Skattestyrelsen formodning, at der har været tale om privat kørsel alle 8 gange.

Du kører 27 gange til [adresse10], [by2], hvor der ligger et motionscenter [virksomhed7], teksten er 14 gange ”Møde med [virksomhed7] [...]”, mens 7 gange er uden tekst.

Besøgene starter altid omkring 7-9 tiden om morgen og ofte direkte hjemme fra og varer ofte omkring en time +/- et kvarter.

F.eks. mandag den 8/8-16 kl. 7:27 til kl. 8:41 og torsdag den 2/1-18 kl. 8:56 til kl. 9:52. Det sker 10 mandage, 8 torsdage, 5 tirsdage, 2 fredage og 1 lørdag og 1 søndag. Det fremgår ikke nærmere hvad disse møder omhandler.

Den 17/1-17 er teksten ”Reng tjek Fin og sund [by2]” og varer fra kl. 9:02 til kl. 9:13, men den 22/3-18, hvor teksten også er ”Reng tjek [virksomhed7]” varer det noget længere nemlig fra kl. 8:17 til 10:14. Der er stor forskel på varigheden af tjekkene.

Det er ud fra tidspunkter og varighed Skattestyrelsens formodning, at der hovedsagligt er tale om private ture til motionscenteret.

Se bilag 1, punkt C.

Som udgangspunkt må Skattestyrelsen antage, at kørsel til privatrelaterede adresser (familie, skole, sommerhus og motionscenter) er privat. Skattestyrelsen finder ikke, at du ud fra teksten eller manglen på samme i kørselsregnskabet alene har dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel.

Ad punkt 6:

89 gange i 2016, 127 gange i 2017 og 181 gange i 2018 er der ikke oplyst hvad formålet med kørsel har været. F.eks. oplyses firmakørsel, møde tilbud, firma møde angående rengøring/vinduespolering og for det meste er intet oplyst. Se bilag 2 og de gule markeringer.

Beskrivelserne eller manglen herpå anses ikke af Skattestyrelsen for at være præcise nok, til at kunne danne grundlag for en evt. efterfølgende kontrol af det erhvervsmæssige formål med turen. Det er dig og selskabet, der til enhver tid, via regnskab over den foretagne kørsel, skal kunne dokumentere at selskabet alene betaler for de erhvervsmæssigt kørte km jf. SKM2010.147.SR.

Ad punkt 7:

Ved gennemgang af køreregnskabet har Skattestyrelsen konstateret, at kørsel mellem hjem og arbejde finder sted i et omfang, der bevirker at denne kørsel ikke er omfattes af bestemmelsen i Ligningslovens (LL) § 9B, men anses for omfattet af LL §9C, der er privat kørsel.

Der køres i hele perioden, hvor Range Rover anvendes, 155 gange mindst en gang dagligt enten hjem -arbejde eller arbejde - hjem, se bilag 3 og 4. Herudover er der kørt 115 gange i perioden, hvor Porschen anvendes. Dage hvor der køres begge veje tælles kun med en gang.

I kørselsregnskabet har Skattestyrelsen markeret turene mellem hjem og arbejde med nedenstående koder. De koder som der er sat () om er ikke medtalt i oversigtsregnearket. Der er ikke medregnet turer, hvor der tankes/vaskes bil, købes inde, hentes post eller hentes morgenmad på vej på arbejde eller hjem fra arbejde.

I køreregnskabet er det meget forskelligt, hvordan kørslen mellem hjem og arbejde registreres, nogle gange som privat andre gange som erhverv og nogle gange deles den enkelte tur op i både en privat og en erhverv. Der ses umiddelbart ingen systematik heri.

En samlet oversigt over antal kørsler om måneden fremgår af vedlagte regneark (bilag 3).

Koderne er anvendes heri betyder følgende:

Kode A = kørt direkte hjem – arbejde

Kode B = kørt direkte arbejde – hjem

Kode AC = kørt til adresse nær hjem

Kode BC = kørt til adresse nær arbejde

Kode AD = kørt hjem – arbejde via privat mål

Kode BD = kørt arbejde – hjem via privat mål

Kolonnen med ”Erhv.reg.” betyder at køreturen er registreret som erhvervsmæssig kørsel i køreregnskabet. Hvilket vil sige, at der er 21 registreringer, som er registret privat (med P) vedr. Porschen og 8 vedr. Range Roveren.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at strækningen mellem hjem arbejde er tilbagelagt i et omfang der bevirker, at kørslen i Ranger Roveren fra 25/4-16 ikke anses for erhvervsmæssig i henhold til LL § 9B, men anses for omfattet af LL § 9C.

Ved vurdering af om Range Roveren har kørt over 60 dage indenfor 12 måneder ses samlet på alle biler, du har kørt i for perioden herunder Porschen.

Der er i denne vurdering henset til, at virksomhedens adresse har været [adresse2], [by2] i flere år (siden 29/7-11), samt at den elektroniske kørebog for Porschen udviser kørsel mellem hjem og arbejde 40 gange fra 20. marts 2014 til november 2014.

Ved samme kørselsmønster vil det svare til, at du i en 12 måneders periode har kørt ca. 4 gang pr. mdr. (40 delt med 9 mdr.).

I vinterperioden 10/11 -14 til 2/3-15 køres kun den 7/12-14 i Porschen og i vinterperioden 29/10-15 til 31/3-16 køres der slet ikke i bilen (bilen er ikke indregistreret). Dette er ikke ensbetydende med, at du ikke kører på arbejde i disse perioder, idet det er Skattestyrelsen opfattelse, at du kører mellem hjem og arbejde i andre biler. Baggrunden herfor er bl.a. at selskabet har oplyst, at du også bruger deres Peugeot 508, men at der ikke føres kørebog eller GPS registreringer over bilens kørsel, som det er tilfældet med de fleste af selskabets øvrige personbiler.

I disse vinter perioder tages, således ved beregningen af de 60 dage, udgangspunkt i at der køres gennemsnitlig 4 dage pr. måned mellem hjem og arbejde.

Du har i perioden 1/11-14 til 31/10-15 kørt 56 gange mellem hjem og arbejde, markeret med gult i regnearket bilag 3. Når Skattestyrelsen medtager vintermånederne december 2014 samt januar og marts 2015 og tæller dem med som 4 gange kørsel hver måned, vil der i stedet være kørt 68 gange, markeret med grønt i regnearket bilag 3.

Fra oktober 2015 kommer du til inden for en 12 måneders periode at over 60 dage indtil adressen fraflyttes den 7/10-16. Se den blå markering i regnearket bilag 3.

Perioden 25/4-16 til 30/9-16 kører du både i Porschen og Range Roveren som begge er medtalt, ef-ter 30/9-16 har du kun Range Roveren til rådighed.

Du kører dermed i perioden 1/10-15 til 30/9-16, hvor du har Porschen til rådighed, over 60 dage inden for de 12 forudgående måneder. Du er i den periode omfattet af LL §9C og skal dermed be-skattes af fri bil i denne periode, dvs. Porschen 1/11-14 til 30/9-16 jf. punkt 1 ”Værdi af fri bil Porschen).

Perioden 25/4 til 30/9-16 kører du også i Range Roveren og du skal derfor også beskattes af fri bil i denne periode, dvs. Range Roveren 25/4-16 til 7/10-16 (flyttedatoen).

Ved flytningen den 7/10-16 starter en ny 60 dages regel, hvilket betyder at kørslen i Range Roveren efterfølgende ikke kommer over 60 dage og derfor vil være omfattet af LL §9B efter 7/10-16. Dvs. ingen beskatning for perioden 7/10-16 til 31/8-18.

Opsigelsesperioden

Skattestyrelsen har kun modtaget din leasingaftale med leasingselskabet, hvoraf det fremgår at der er en ligelydende aftale med [virksomhed1]

Af kontrakten § 6 fremgår bl.a. at [finans6] er berettiget til at opsige aftalen uden varsel til øjeblikkelig eller nærmere aftalt ophør i tilfælde af, at [finans6]´s aftale med anden leasingtager af bilen ophører uanset årsag hertil.

Dette medfører jf. SKM2017.384.SR at der er en sådan sammenhæng mellem kontrakterne, at der ikke er tale om uafhængige og separate aftaler, som praksis stiller krav om.

Konsekvensen, at du skal beskattes af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4.

Leasingydelserne skal betales direkte til leasing selskabet og samtlige udgifter afholdes af leasingselskabet

[virksomhed1] har betalt næsten samtlige leasingydelser for dig på i alt 105.349 kr. Du betaler således ikke selv hele din andel af leasingydelsen det gør din arbejdsgiver. Kravet om leasingydelserne skal betales direkte til leasingselskabet er dermed ikke opfyldt.

Herudover har selskabet betalt 21.788 kr. direkte til værkstedet og dermed uden om leasingselskabet. Du har dermed ikke betalt din andel af udgifterne til reparation/dæk af Range Roveren hverken til selskabet eller til leasingselskabet.

Der er via opkrævninger kun betalt 2.062 kr. for hele leasingperioden til brændstof. Da bilen har kørt i alt 59.297 km, må der helt klart været betalt herfor af enten selskabet eller dig privat.

Kravet om at leasingselskabet skal afholde alle udgifter dvs. leverandørerne skal sende fakturaer direkte til leasingselskabet og disse skal modtage betaling direkte fra leasingselskabet er dermed ikke opfyldt.

Konsekvensen, at du skal beskattes af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4.

Samlet konklusion

Skattestyrelsen er ud fra ovenstående gennemgang den opfattelse, at du skal beskattes af fri bil vedrørende Range Roveren fra perioden 25/4-16 til 31/8-18.

Din beskatning begrænses ikke af, at 60 dages reglen er opfyldt fra 7/10-16.

Årsagen hertil er:

at Skattestyrelsen efter kørselsregnskabets gennemgang i punkt 1-6 har konstateret, at du ikke har ført en fyldestgørende kørebog, som kan bekræfte, at der er sket korrekt registrering af privat- og erhvervsmæssigkørsel.
at der ikke er tale om to uafhængige leasingkontrakterne.
at du ikke betaler dine leasingydelserne direkte til leasingselskabet.
at leasingselskabet ikke afholder samtlige udgifter til bilen.

Opgørelse af værdi af fri bil – Range Rover

Det fremgår af Motorregistreret at bilen har en nyvognsprisen/handelsværdien pr. 25/4-16 på 1.057.185 kr.

Bilen er indregistreret første gang den 25/4-16.

Bilen er således under 3 år gammel ved indregistreringen, hvorfor det er nyvognsprisen der udgør beskatningsgrundlaget jf. Ligningsloven § 16, stk. 4.

Beskatning indkomståret 2016:

Rådighedsperioden er 25/4-16 til 31/12-16 svarende til 9 måneders beskatning, idet der kun gives reduktion for hele måneder bilen ikke har været til rådighed.

300.000 kr. * 25 % = 75.000 kr.

757.185 kr. * 20 % = 151.437 kr.

226.437 kr.

9 mdr. beskatning169.828 kr.

Grøn Ejerafgift 6 mdr.771 kr.

Grøn Ejerafgift 3 mdr.445 kr.

+ 50 % af Grøn Ejerafgift 608 kr.

171.652 kr.

Beskatning indkomståret 2017:

Rådighedsperioden er 1/1-17 til 31/12-17.

300.000 kr. * 25 % = 75.000 kr.

757.185 kr. * 20 % = 151.437 kr.

226.437 kr.

12 mdr. beskatning226.437 kr.

Grøn Ejerafgift1.780 kr.

+ 50 % af Grøn Ejerafgift 890 kr.

229.107 kr.

Beskatning indkomståret 2018:

Rådighedsperioden er 1/1-18 til 31/8-18 svarende til 8 måneders beskatning.

300.000 kr. * 25 % = 75.000 kr.

757.185 kr. * 20 % = 151.437 kr.

226.437 kr.

8 mdr. beskatning150.958 kr.

Grøn Ejerafgift 3 mdr.445 kr.

Grøn Ejerafgift 5 mdr.742 kr.

+ 50 % af Grøn Ejerafgift 594 kr.

152.739 kr.

Modregning af egenbetaling

Den leasingydelse du har betalt til leasingselskabet, vil Skattestyrelsen anse som en egenbetaling, såfremt

det vedrører en periode hvor bilen har været indregistreret, og
betalingen er sket i de respektive indkomstår

Egenbetaling vil reducere beskatningen af værdi af fri bil.

For at denne reducering kan ske, skal du dokumentere at du selv har betalt leasingydelsen herunder startbetaling og slutafregningen. Iflg. selskabets bogføring har du selv umiddelbart kun betalt leasingydelserne fra april 2016 til august 2016 med. Dokumentation skal ske ved at du indsender samtlige fakturaer du selv har betalt med tilhørende dokumentation for betalingen – i form af kontoudtog fra bank hvoraf betalingerne fremgår.

Ligningsfrister

Du er som udgangspunkt omfattet at den korte ligningsfrist for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 jf. Bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Det betyder at uanset fristen i skatteforvaltningslovens (SFL) § 26, stk. 1, 1. pkt., skal Skattestyrelsen som hovedregel afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Dog gælder fristen i SFL § 26, stk. 1, 1. pkt., fortsat, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår jf. ovennævnte bekendtgørelses § 1, nr. 4. Forholdet i 2018 (beskatning af fri bil) forefindes tilsvarende i 2016 og 2017 og dermed bliver indkomstårene 2016 og 2017 omfattet af den almindelige ligningsfrist i SFL § 26., stk.1, 1. pkt.

Subsidiært er det Skattestyrelsen opfattelse, at du har handlet groft uagtsomt i 2016 og 2017 og derfor vil være omfattet af SFL § 27, stk. 1, nr. 5 jf. bekendtgørelsen om den korte ligningsfrist § 3 og dermed vil der ingen ligningsfrist være.

Du anses, for at have handelt groft uagtsomt ved at lade [virksomhed1] direkte betale brændstof og værkstedsregninger vedrørende Range Roveren uden om leasingselskabet, samt at lade selskabet betale hovedparten af dine leasingudgifter, hvorved du ikke har betalt din andel af leasingudgiften. Ligeledes du anses for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at have ført bilens kørebog korrekt efter reglerne, bl.a. er kørsel til familie på helligdage og fødselsdage blevet registeret som erhvervsmæssig og du har ikke er redegjort nok for visse kørte erhvervsstrækninger.

Skattestyrelsens kommentarer til din revisors bemærkninger af 13/11-19 til forslaget:

Det er fortsat Skattestyrelsen opfattelse at indkomståret 2016 er omfattet af bekendtgørelse nr. 534 af 22/5-2013 § 1, nr. 4 og subsidiært SFL § 27, stk. 1 nr. 5 jf. Skattestyrelsens bemærkninger under punkt 1.4.

Revisor har accepteret beskatning af fri bil vedrørende Range Roveren for indkomstårene 2017 og 2018. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at indkomstårene 2014, 2015 og 2016 er forældet, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt og at der ikke er grundlag for beskatning af fri bil.

Til støtte for dette har repræsentanten anført:

”På vegne af [person4] klager jeg herved over de gennemførte ændringer af årsopgørelserne for [person4] for årene 2014 til 2018.

Påstand:

1. Skattestyrelsens afgørelse er truffet efter ansættelsesfristernes udløb.

Sagens faktum

[person4] er udannet radiomekaniker og har siden 1995 arbejdet i rengøringsbranchen. Hans beskæftigelse er hovedsageligt kontakt med kunder, tilbudsgivning, rengøring samt levering af materiale til kunder og medarbejdere.

Hans primære stilling er driftsleder, hvorfor han ikke varetager den daglige økonomi.

Til at varetage virksomheden [virksomhed1]' daglige økonomi, herunder bogføring og betaling af kreditorer, er der indgået aftale med [...] Revisionsanpartsselskab, CVR-nr. [...3].

[person4]s viden om økonomisk administration er yderst begrænset, hvorfor [person4] har handlet i tillid til, at rådgivningen ydet af hans revisor og aftalen med leasingfirmaet, [finans1] A/S, var korrekt.

Den klare opfattelse har derfor været, at betalinger afholdt af [virksomhed1] ApS, har vedrørt udgifter som virksomheden skulle afholde.

De af Skattestyrelsen gennemførte ændringer

Skattestyrelsen har gennemført ændringer for [person4] baseret på følgende betragtninger:

1. [person4] har Ikke ført en fyldestgørende kørebog,

2. Ved leasingaftalens begyndelse blev der ikke udarbejdet to uafhængige leasingkontrakter,

3. [person4] har ikke betalt alle leasingydelser direkte til [finans1] A/S,

4. [finans1] A/S har ikke i perioden afholdt samtlige udgifter til bilen,

5. [person4] har handlet groft uagtsomt ved at lade [virksomhed1] betale flere værkstedsregninger,

6. [person4] har handlet groft uagtsomt ved ikke at have ført bilens kørebog korrekt.

Skattestyrelsens afgørelse er truffet efter ansættelsesfristernes udløb

Vedrørende skatteansættelserne for årene 2014. 2015. 2016 og 2017:

Af Skattestyrelsens afgørelse side 23 fremgår, at genoptagelsesfristen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5 suspenderer den korte ligningsfrist i bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Suspensionen begrunder Skattestyrelsen med, at [person4] har handlet groft uagtsomt ved at lade [virksomhed1] betale flere værkstedsregninger i perioden, samt at [person4] har handlet groft uagtsomt ved ikke at have ført bilens kørebog korrekt.

Retsgrundlag

Af Bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 § 1 fremgår, at Skattestyrelsen skal afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Disse frister suspenderes, hvis den skattepligtige, eller nogen på dennes vegne, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Bedømmelsen af, om der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed, beror på en konkret vurdering, som må foretages med udgangspunkt i den skattestrafferetlige teori og praksis.

Ifølge Jan Pedersen m.fl, Skatteretten 4, 6. udgave, side 118 er den grove uagtsomhed navnlig kendetegnet ved, at der foreligger en ukorrekt selvangivelse af indtægter og udgifter, der iklke giver anledning til reel tvivl om deres korrekte angivelse eller en ukorrekt selvangivelse, der skyldes generel uordentlighed eller uefterrettelighed. Videre, at afgrænsningen mellem simpel- og grov uagtsomhed, og dermed anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, må foretages på konkret grundlag og i forhold til den implicerede skatteyders baggrund og forudsætninger.

Se f.eks. TfS.1992,19, hvor en regnskabschef ikke havde opgivet nogen værdi af fri bil, på baggrund af selskabets revisors rådgivning om, at der ikke skulle indtægtsføres noget beløb vedrørende fri bil.

Den manglende selvangivelse heraf fandtes alene simpelt uagtsomt.

I SKM 2006.149V, som dog omhandler unddragelse af moms, anså Landsskatteretten ikke den afgiftspligtige for at have handlet groft uagtsomt, idet der var handlet i tillid til rådgivers rådgivning.

Ligeledes i SKM 2014.405.BR, hvor den tiltalte var tiltalt for i indkomståret 2007 at have handlet groft uagtsomt ved at have angivet sin indkomst for lavt, idet værdi af fri bil ikke var medtaget. Tiltaltes jobfunktion var direktør i et selskab, hvor økonomifunktionen var overladt til en revisor, som også udarbejdede den tiltaltes private formue- og skattemæssige opgørelser. Den tiltalte bestred at have handlet groft uagtsomt, idet han havde antaget sagkyndig bistand.

På baggrund heraf blev den tiltalte frifundet, idet den tiltaltes uagtsomhed ikke kunne betegnes som grov.

Af ovenstående afgørelser fremgår, at mangelfuld selvangivelse ikke i sig selv kan føre til, at der foreligger grov uagtsomhed.

Det kræver yderligere, at skatteyders handlemåde har været særlig bebrejdelsesværdig, jf. juridisk vejledning 2020-1, afsnit A.C.3.2.4, hvoraf fremgår, at den grove uagtsomhed er en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde.

Afgørende for den ekstraordinære genoptagelse er således, at Skattestyrelsen tilstrækkeligt begrunder de suspensive forhold i den konkrete situation. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt blot at henvise til de pågældende lovbestemmelser vedrørende suspension, men mere vigtigt at foretage en reel vurdering af tilregnelse i den konkrete sag, jf. SKM.2008.702.HD. Dette indebærer, at objektive forhold, såsom skatteyders adfærd og det skete skal beskrives af

Skattestyrelsen og indgå i en forvaltningsretlig begrundelse for, at der foreligger adgang til suspension efter bestemmelsen, jf. Hans Henrik Bonde Eriksen, Poul Bastrup og Susanne Dahl, Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, 2017, side 543.

I den forbindelse henvises også til SKM.2003.248.ØlR, hvor en skatteansættelse af Landsretten blev fundet ugyldig på det grundlag, at begrundelsen for suspension af ansættelsesfristen var mangelfuld.

Vores opfattelse

I den konkrete sag anfører Skattestyrelsen, at [person4] anses for at have handlet groft uagtsomt ved 1) at lade [virksomhed1] betale flere værkstedsregninger uden om [finans1] A/S og 2) ikke at have udfyldt kørebogen korrekt.

Denne vurdering bestrides, idet fakta i sagen ikke understøtter, at [person4]s handlemåde har været særlig bebrejdelsesværdig eller er udtryk for en generel uordentlighed eller uefterrettelighed. Dette understøttes af følgende:

Ad 1)

Vedrørende Porsche

[person4]s uddannelsesmæssige baggrund fordrer ikke en dybere indsigt i økonomiske forhold, hvorfor hans ansættelse, som direktør i [virksomhed1], ikke har omfattet håndtering af selskabets økonomiske aspekter.

Derfor blev der indgået aftale med [...] Revisionsanpartsselskab om at administrere selskabets økonomiske forhold.

Idet den antagede revisor har haft fuld adgang til samtlige af [virksomhed1]' økonomiske og skattemæssige forhold, har [person4] handlet i tillid til, at bogføring, fakturering m.v. har været i overensstemmelse med de gældende skatte- og afgiftslove.

I den relevante periode har den samme revisor foretaget gennemgang af årsrapporterne uden anmærkninger, hvorfor [person4] opfattelse af, at der er sket korrekt registrering af bl.a. den leasede Porsche er blevet bestyrket. [finans1] A/S stillede forudsætningsvist krav om, at betalinger dels fra [virksomhed1] og [person4] skulle tilmeldes betalingsservice (Bilag 1).

Det fremgår af Bilag 2, at [finans1] A/S blev tilmeldt betalingsservice for [person4]s private konto, hvorefter første leasingydelse blev hævet i maj måned 2014 og fortløbende de efterfølgende måneder (Bilag 3 og Bilag 6-9). Tilsvarende blev den erhvervsmæssige del af leasingydelsen hævet hos [virksomhed1](Bilag 4).

Af Skattestyrelsens afgørelse side 2 oplistes en række betalinger vedrørende leasingydelser, som menes at være betalt af [virksomhed1]. Af selskabets bogføring fremgår, at disse poster er bogført som "leasing" under "Skyldige omkostninger" (Bilag 5).

Det fremgår videre af Skattestyrelsens oplistning, at der er noteret en kreditnota på DKK 13.872,08, som er en tilbagebetaling af leasingaftalens depositum tilhørende [person4](Bilag 11).

Det har formodningen imod sig, at [person4] lader sin private konto oprette ved betalings

service, hvis han havde til hensigt at lade [virksomhed1] afholde samtlige udgifter til den leasede bil.

Den månedlige opgørelse over. privat og erhvervsmæssig kørsel foretages af [finans1] A/S, der herefter via betalingsservice opkræver leasingydelsen hos henholdsvis [virksomhed1] og [person4].

Den del af leasingydelsen, der henregnes privat forbrug, er trukket fra [person4]s private konto (Bilag 6- I Skattestyrelsens afgørelse side 21 fremhæves [virksomhed1]' betaling af værkstedsregninger. [person4]s egen erkendelse af manglende økonomisk viden førte til, at der blev ansat en selvstændig revisor til at stå for [virksomhed1]' bogholderi.

[person4] har dermed været af den overbevisning, at betalingen af værkstedsregningerne var i overensstemmelse med gældende forskrifter, således, at [virksomhed1] alene afholdte den erhvervsmæssige del af værkstedsregningerne.

[person4] antog netop sagkyndig rådgivning til at varetage de økonomiske forhold i [virksomhed1] for at være sikker på, at reglerne for splitleasing blev overholdt.

Ad2)

Vedrørende Porsche:

Ved indgåelsen af leasingaftalen med [finans1] A/S blev der samtidig lavet aftale om, at der i bilen blev installeret en ''køreboks", der automatisk registrerer når bilen starter og stopper. Køreboksen er tilsluttet bilens tænding, hvorfor alle registreringer sker automatisk og føreren har herved ikke mulighed for at manipulere med registreringerne.

Via en app på telefonen registrerer føreren, om kørslen har været privat eller erhvervsmæssig samt kørslens formål. Det skal i den forbindelse bemærkes, at såfremt bilen ikke slukkes, er køreboksen ikke i stand til at registrere, hvis der undervejs på ruten er mellemstop. Endvidere er køreboksen afhængig af, at der er tilstrækkelig netværksmæssig dækning i det givne område.

Disse usikkerheder kan medføre ikke uvæsentlige udsving i registreringerne.

Skattestyrelsen fremhæver i sin afgørelse side 17, at det ikke fremgår af kørselsregnskabet, hvad kilometertælleren stod på ved begyndelse af den daglige kørsel og ved dens afslutning.

Hertil skal bemærkes, at køreboksen fra installationstidspunktet har kørt O kilometer. Der tages derfor ikke højde for de kilometer, bilen forinden leasingaftalens begyndelse har kørt.

Det fremgår af kørselsregnskabet (Bilag 10), hvor langt bilen har kørt efter hver gang bilen har været tændt. Denne optælling af kørte kilometer kan dermed tilskrives de i leasingaftalens forinden kørte kilometer, 118.000.

Derved opfylder kørselsregnskabet kravet om oplysning om kilometertællerens stand.

Angående de omfattende registreringer af henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel og det tilhørende formål skal en vis grad af fejlindtastninger indrømmes.

Særligt henset til, at der både er registreringer markeret som private, men som har et erhvervsmæssigt formål og registreringer markeret som erhvervsmæssige med et privat formål (Bilag 10).

Dette taler for, at der ikke er sket systematisk forsøg på at lade [virksomhed1] betale for de private kørsler, men blot, at der er tale om simple fejlindtastninger.

Hertil skal yderligere bemærkes, at [virksomhed1] tilbyder rengøring alle ugens dage. Der kan derfor forekomme registreringer uden for ugens hverdage, ligesom dele af de dage kan have både erhvervsmæssige og private formål.

Konklusion:

På baggrund af ovenstående bestrides det, at [person4] har handlet groft uagtsomt.

[person4] havde i erkendelse af manglende evner antaget sagkyndig rådgivning, som han antog havde tilstrækkeligt kendskab til gældende lovgivning vedrørende splitleasing.

Hertil handlede han ligeledes i tillid til, at når et leasingselskab udbyder splitleasing, så må dette leasingselskab ligeledes have kendskab til, hvilke regler der gælder herfor. Derfor reagerede [person4] eksempelvis ikke på, at [finans1] A/S alene fremsendte en leasingkontrakt i stedet for to.

Angående leasing af Range Roveren for årene 2016 til 2018:

På samme grundlag som ovenstående bestrides det, at [person4] har handlet groft uagtsomt, hvorfor ansættelsesfristerne for årene 2016 og 2017 ikke er overholdt, jf. Bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 § 1, ligesom det bestrides, at der er grundlag for ændring af [person4]s årsopgørelse for 2018.

Yderligere påstande og anbringender forbeholdes i videst muligt omfang. ”

Klagerens repræsentant har den 13. maj 2020 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”I ovennævnte sag har jeg modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 17. april 2020 i klagesagen for [person4].

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kan ikke accepteres og kan således ikke tiltrædes.

Jeg skal samtidig hermed anmode om, at sagen afgøres af Landsskatteretten, idet den indsendte klages påstand og anbringender i sin helhed fastholdes.

Angående vurderingen af [person4]s uagtsomhed skal det særligt bemærkes, at den antagede revisions-virksomhed i omfattende grad har varetaget [virksomhed1] ApS’ daglige økonomi samt i forbindelse hermed også [person4]s økonomiske forhold.

Dette står i modsætning til den i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse henviste afgørelse, SKM2019.172.ØLR, da der i denne sag alene var tale om 10 til 20 minutters rådgivning fra revisoren.

Under henvisning til de i Klagen indeholdte afgørelser, TfS.1992,19, SKM2006.149V oSKM2014.405.BR, fastholdes derfor, at [person4]s handlemåde ikke kan betegnes som groft uagtsom. ”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, mens skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal Skattestyrelsen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Den varslede ansættelse skal senest foretages den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013). Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4 fremgår, at den korte frist ikke gælder, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.

Uanset fristen i § 26, stk. 1, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og reaktionsfristen i § 27, stk. 2, er opfyldt.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan Skattestyrelsen varsle en ansættelsesændring efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det gælder også for personer omfattet af den forkortede ligningsfrist, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Skattestyrelsen sendte deres forslag til afgørelse den 8. oktober 2019 og traf afgørelse den 29. november 2019. Da fristen for at varsle en ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 og 2015 udløb henholdsvis den 1. maj 2018 og 1. maj 2019, er de varslede ændringer for indkomstårene 2014 og 2015 ikke sket indenfor den ordinære ligningsfrist.

Klageren og selskabet indgik den 20. marts 2014, 2015, 2016 en splitleasingleasingaftale vedrørende Porsche 911. Det følger direkte af de indgåede splitleasingaftaler, at henholdsvis arbejdsgiveren og medarbejderen løbende skal betale hver deres andel af splitleasingydelserne på bilen herunder omkostninger til brændstof, service, dæk, vejhjælp reparationer. Selskabet betalte samtlige vedligeholdelsesudgifter til Porsche 911 svarende til 86.903,64 kr. i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. For så vidt angår splitleasingen af Range Rover Evoque i indkomstårene 2016 og 2017, har selskabet betalt brændstof, værkstedsregninger samt hovedparten af klagerens private leasingydelser.

Ved at undlade at betale sin andel af vedligeholdelsesudgifterne, og dermed lade selskabet betale for klagerens private andel, må klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt. Herudover er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren ligeledes har handlet groft uagtsomt ved at registrere kørsel til familie på helligdage som erhvervsmæssig i indkomstårene 2014 og 2015.

Allerede fordi, at selskabet har afholdt hovedparten af klagerens private leasingydelser vedrørende Range Rover Evoque, må klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt i indkomstårene 2016 og 2017.

Ansættelserne for indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 har derfor kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. og bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 3. Ansættelserne for 2016 og 2017 er i øvrigt foretaget rettidigt indenfor den ordinære frist, da der er tale om tilsvarende forhold som for 2018, jf. § 1, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelsen om den korte ligningsfrist.

Det forhold, at klageren efter det oplyste har en begrænset økonomiske viden og derfor har overladt bogføring og betaling af kreditorer til et revisionsselskab, bevirker ikke i sig selv, at en klager kan undtages for at have handlet groft uagtsomt med henvisning til Østre Landsrets dom af 5. marts 2019, SKM2019.172.ØLR og Højesterets dom i U2018.3845H, hvor Højesteret vurderede, at skatteyderne havde udvist grov uagtsomhed, selv om de havde søgt rådgivning hos en advokat og formentlig havde for holdt sig overensstemmelse med de råd, de havde fået.

Værdi af fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5, 2. pkt. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, skt. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil, udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20 % af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler der er anskaffet af arbejdsgiveren højest 3 år efter første indregistrering opgøres bilens værdi opgøres til 75 % af nyvognsprisen, når bilen er mere end 3 år. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

For hovedaktionærer gælder der en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedaktionæren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel. Bevisbyrden anses for løftet, hvor der foreligger et behørigt kørselsregnskab som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503. Bevisbyrden skærpes, hvis bilen er parkeret ved bopælen. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Reglerne i ligningslovens § 16 stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af den ansatte for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den juridiske vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå beskatning efter hovedreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis.

Ligningsrådet har i SKM 2001.255 LR taget stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing. Her er blandt andet udtalt, at hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er tilstrækkeligt opfyldt vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte jf. SKM2019.244.SKTST.

Årsagen til, at der skal udarbejdes kørselsregnskab er, arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at der ikke er afholdt udgifter til privat kørsel. Derfor skal der i lighed med reglerne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse løbende udarbejdes et detaljeret kørselsregnskab, der kan danne grundlag for en sådan kontrol.

Efter bekendtgørelsens § 2 stk. 2, skal bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel bl.a. indeholde modtagerens navn, adresse og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer. De GPS-udskrifter, der har dannet grundlag for afregningen med leasingselskabet, opfylder ikke disse krav, og allerede af denne årsag kan betingelserne for at undgå beskatning af fri bil ikke at være opfyldt.

For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig – og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16 stk. 4 – er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssige- og private kørte kilometer. Der henvises til SKM 2010.147 SR og SKM 2017.491 LSR, hvor henholdsvis skatterådet og Landsskatteretten har udtalt, at dette er en af de grundlæggende forudsætninger.

Det er herudover en forudsætning, at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning alle er indeholdt i leasingydelsen og fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, og at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet jf. SKM2001.255LR, SKM2017.729.SR og SKM2018.212SR.

Det er ubestridt, at bilerne som følge af splitleasingaftalerne har været parkeret ved klagerens bopæl.

Landsskatteretten finder, at ingen af de to splitleasingaftaler opfylder ovenstående betingelser. Landsskatteretten lægger vægt på, at der ikke er indgået separate leasingaftaler mellem parterne, hvorfor der ikke ses at foreligge vandtætte skotter mellem aftalerne. Herudover lægges der vægt på, at Skattestyrelsen ved deres gennemgang af kørselsregnskaberne har påvist, at registreringerne i gentagne tilfælde ikke er foretaget korrekt. I og med, at der er sket registrering af privat kørsel som erhvervsmæssig, er fordelingen af udgifter ikke sket korrekt. Dette medfører således, at selskabet har afholdt faste- og variable omkostninger til klagerens private kørsel. En grundlæggende forudsætning for, at splitleasing kan oprettes uden skattemæssige konsekvenser, er at afregningen nøje afspejler den foretagne kørsel til henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel. Yderligere bemærker Landsskatteretten, at der også er sket erhvervsmæssig kørsel foretaget I og for andre selskaber, som klagerens ægtefælle i øvrigt ses at eje.

Landsskatteretten anser ikke de gentagne fejlregistreringer som simple fejlindtastninger. Der lægges vægt på, at fejlregistreringerne det er sket i et så stort omfang, at det ikke kan anses for bagatelagtigt, mens Skattestyrelsen har påvist, at klageren flere gange har registreret privat kørsel til familie på helligdage, kørsel i sommerhus samt kørsel til institutioner og fitness, som erhvervsmæssig kørsel. Desuden tillægges det særlig betydning, at selskabet har afholdt samtlige vedligeholdelsesudgifter, og at klageren ikke har betalt sin andel af månedlige leasingydelser direkte til selskabet, hvorfor selskabet reelt har betalt klagerens private kørsel.

Landsskatteretten bemærker, at der ikke foreligger dokumentation i form af kontoudskrifter for, at klageren har afholdt førstegangsydelse samt løbende betalinger til leasingselskabet med private midler, hvorfor der ikke er grundlag for at nedsætte beskatning af fri bil.

Landsskatteretten tiltræder den beløbsmæssige opgørelse af Skattestyrelsen og forhøjer herefter klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 178.137 kr., 166.496 kr., 254.780 kr., 229.107 kr. og 152.739 kr. for værdi af fri bil i indkomstårene 2014-2018.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.