Kendelse af 06-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2020

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2014

Erstatning for tab af erhvervsevne

Skattepligtig

Ikke skattepligtig

Skattepligtig

2015

Erstatning for tab af erhvervsevne

Skattepligtig

Ikke skattepligtig

Skattepligtig

2016

Erstatning for tab af erhvervsevne

Skattepligtig

Ikke skattepligtig

Skattepligtig

Faktiske oplysninger

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer endelig afgørelse den 17. juli 2017, hvor klagerens tab af erhvervsevne fastsættes til 50 % fra den 1. november 2014.Klageren fik fra den 1. november 2014 til den 31. august 2017 tilkendt et skattepligtigt månedligt beløb på 3.387 kr.

Der fremgår følgende af afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

”Vi har fastsat tab af erhvervsevne, som følge af arbejdsulykken den 1. februar 2005, til 50 procent.

Du får udbetalt et skattepligtigt månedligt beløb på 3.387 kr. i erstatning.

Det månedlige beløb udbetales første gang den 1. september 2017. Da din erstatning er tilkendt fra den 1. november 2014, har du månedlige beløb til gode i perioden fra den 1. november 2014 til den 31. august 2017.

Fra den 1. november 2014 til den 31. august 2017 udgør det månedlige beløb 3.387 kr.

De månedlige beløb, som du har til gode, er skattepligtige.

Hvis du har modtaget sociale ydelser i den periode, hvor du har månedlige beløb til gode, kan din kommune eller Udbetaling Danmark kræve, at du tilbagebetaler sociale ydelser.”

Der fremgår følgende faktuelle oplysninger i Skattestyrelsens afgørelse:

”Følgende fremgår af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring´s (AES) afgørelse af den 17. juli 2017:

AES har efter hjemvisning truffet endelig afgørelse om tab af erhvervsevne.
AES har fastsat tab af erhvervsevne, som følge af arbejdsulykken den 1. februar 2005, til 50 %.
Du får udbetalt et skattepligtigt månedligt beløb på 3.387 kr. i erstatning.
Det månedlige beløb udbetales første gang den 1. september 2017. Da erstatningen er tilkendt fra den 1. november 2014, har du månedlige beløb til gode i perioden 1. november 2014 til den 31. august 2017.
Fra den 1. november 2014 til den 31. august 2017 udgør det månedlige beløb 3.387 kr.
De månedlige beløb, som du har til gode er skattepligtige.
Hvis du har modtaget sociale ydelser i den periode, hvor du har månedlige beløb til gode, kan din kommune eller Udbetaling Danmark kræve, at du tilbagebetaler sociale ydelser.

Den 5. september 2017 har du modtaget opgørelse (afgørelse) fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) over kapitaliseringen/kapitalbeløb af erstatningen:

Kapitalbeløbet er opgjort til 321.951 kr. pr. 1. oktober 2017.
[virksomhed1] A/S udbetaler beløbet til dig senest efter 4 uger, når ankefristen udløber.
Din hidtidige løbende erstatning bliver samtidig stoppet.

Du har modtaget svar fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, dateret den 15. september 2017, hvor det anføres, at ”det vil sige, at der er to beløb du skal have udbetalt, det ene beløb for de månedlige erstatninger du har til gode og et for, at du har bedt om kapitalisering af de fremtidige erstatninger.””

I afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af 5. september 2017 fremgår, at kapitalbeløbet på 321.951 kr. svarer til 15 % erhvervsevnetab, da klageren tidligere har fået udbetalt et beløb svarende til 35 % erhvervsevnetab.

Klageren har som dokumentation for, at erstatningen for tab af erhvervsevne ikke er skattepligtig, fremlagt diverse afgørelser og udtalelser til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klagerens tilkendte erstatning for skattepligtig.

Som begrundelse er anført:

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen vurderer, at du ikke er fremkommet med nye oplysninger, som giver anledning til at ændre i vores forslag af 22. januar 2020. Vi fastholder derfor vores forslag til ændring af din indkomst som følge af ændrede pensionsberegninger for 2014-2016 fra Udbetaling Danmark.

Ved afgørelsen lægger vi vægt på, at Skattestyrelsen (dengang SKAT) tidligere har foretaget reguleringer af den skattepligtige indkomst for 2014, 2015 og 2016. Reguleringerne er fortaget på grundlag af nye indberetninger af skattepligtig pension fra Udbetaling Danmark, og omfatter:

Indkomståret 2014

Regulering af pension fra Udbetaling Danmark

-1.420 kr.

Indkomståret 2015

Regulering af pension fra Udbetaling Danmark

-6.720 kr.

Indkomståret 2016

Regulering af pension fra Udbetaling Danmark

-6.480 kr.

For indkomståret 2017 er der indberettet skattepligtig A-indkomst fra [virksomhed1] A/S med 118.545 kr., som fremkommer således:

Erstatning fra den 1. november 2014 til den 31. august 2017 – 34 måneder a 3.387 kr.

115.158 kr.

Erstatning for september måned 2017

3.387 kr.

Skattepligtig A-indkomst ([virksomhed1] A/S).

118.545 kr.

Du har ved klagen til Landsskatteretten over ændringerne vedrørende omberegning af din pension for 2014-2016 anført, at de er foretaget med urette af Udbetaling Danmark, da den modtagne erstatning er skattefri, fordi den er udbetalt som et engangsbeløb, og erstatninger op til og med 50 % erhvervsevnetab er skattefrie.

Skattestyrelsen vurderer, at den udbetalte erstatning i 2017, er skattepligtig efter reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Skattestyrelsen vurderer, at udbetalingen for perioden 1. november 2014 til den 31. august 2017 ikke er et kapitaliseret beløb, men summen af de løbende ydelser fra tilkendelsen den 1. november 2014 og frem til udbetalingen ved udgangen af september 2017.

Beløbet er derfor ikke omfattet af den skattefrihed, der er beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.7. Det forhold, at beløbet er udbetalt samlet, medfører ikke, at beløbet kan sidestilles med et kapitaliseret beløb, jf. SKM2003.525.LSR.

Vi har ved vurderingen lagt vægt på:

- at ændringerne er foretaget på grundlag af omberegninger af din pension fra Udbetaling Danmark for årene 2014, 2015 og 2016,
- at den tilkendte erstatning vedrørende perioden fra den 1. november 2014 til den 31. august 2017, er tilkendt som en løbende ydelse men udbetalt på én gang, jf. afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af den 17. juli 2017,
- at du har anmodet om kapitalisering af hele din løbende erstatning for tab af erhvervsevne, jf. brev fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af den 5. september 2017,
- at kapitalisering er beregnet fra 1. oktober 2017,
- at den hidtidige løbende erstatning bliver samtidig stoppet.

Tilbagefordeling:

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.1.1.2 – Beskatningstidspunkt, afsnittet tilbagefordeling efter ansøgning,

”at hvis skatteyderen anmoder om det, kan Skatteforvaltningen give tilladelse til tilbagefordeling af indkomstskattepligtige indtægter fra det år, hvor indtægterne er retserhvervet til de år, som de ved- rører.”

Ved behandling af anmodninger om tilbagefordeling skal følgende retningslinjer følges:

a. Anmodning om tilbagefordeling skal være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvor udbetaling/endelig retserhvervelse har fundet sted.
b. Ansøgeren skal godtgøre, at indtægten vedrører de indkomstår, hvortil den ønskes henført til beskatning. Skattemyndigheden kan dog selv indhente de nødvendige oplysninger ved at henvende sig direkte til ansøgerens arbejdsgiver, sociale myndigheder m.v., hvis det er mere praktisk.
c. Skattemyndighederne må ikke give tilladelse til at udskyde beskatning af en indtægt til et senere indkomstår end det år, hvor indtægten efter gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
d. Tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren.
e. Skattemyndighederne må ikke tillade tilbagefordeling af lønefterbetalinger, der er erhvervet som følge af ny, kollektiv lønoverenskomst eller tilsvarende reguleringer af tjenestemandslønninger. Derimod må Skattemyndighederne gerne tillade tilbagefordeling af lønefterbetaling, der er begrundet med forfremmelse, tildeling af personligt tillæg eller lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Hvorvidt tilbagefordelingen er af væsentlig økonomisk betydning, afgøres efter en konkret vurdering. Betingelsen er i almindelighed opfyldt, når den skattemæssige besparelse ved den ønskede tilbageregulering udgør 1 % af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, for hvilket den skattepligtige indkomst ønskes nedsat. Nettobesparelsen skal dog mindst udgøre 1.000 kr.

Der er ikke anmodet om tilbagefordeling. Anmodning skulle have været fremsat senest den 31. december 2018, jf. betingelserne ovenfor under punkt a.

Skattestyrelsen har endvidere vurderet resultatet hvis der kunne foretages tilbageregulering, for så vidt angår engangsudbetalingen for perioden 1. november 2014 til 31. august 2017. Ved beregning af ændring for 2017 (tilbagefordeling til de respektive indkomstår) er der ikke nogen skattebesparelse (kopi af årsopgørelse er vedlagt), jf. betingelserne ovenfor under punkt d.”

Klagerens opfattelse

Klageren har til støtte for sin påstand om, at erstatningen ikke er skattepligtig, anført følgende:

Hermed fremsendes klage over afgørelsen som jeg ikke kan acceptere og som blev hjemsendt af skatteankestyrelsen og landskatteretten og nu er der truffet en afgørelse og bilag til sagen ligger jo i forvejen på de 2 sagsnumre Gamle sagside hos jer. [sag1] og [sag2]

Jeg klager over denne afgørelse fra skat sags ide skattestyrelsen [sag3] skattestyrelsen følger jo bare udbetaling danmark. Se regneark der er lavet etc.

Skattestyrelsen henviser til tabt arbejsfortjeneste og renter det har ikke noget med min sag at gøre det er en erstatning.

1,2 mine kommentarer er ikke med.

Bliver gjort skattepligtig for noget som er skattefrit og uden modregning.’ Erstatningen som blev udbetalt en forhøjelse på 15 pct fra 35 til 50 pct efter omgørelse fra ast hvor de erklære aes afgørelsen ugyldig og det samme i 2019 bliver den hævet til 65 pct som en løbende ydelse og udbetales som en løbende ydelse. Selvom det er tab af erhvervsevne.

Jeg bad om tilbagefordeling ved sagsbehandler [person1] men ignorede jo min dokumentation til sagerne, det skriver [person2] at jeg ikke har

Jeg er på førtidspension efter ny lov 2003 hvor vi får udbetalt et beløb, og kan ikke få alt det de fik på loven før 2003

Jeg har ikke haft nogen midlertidige afgørelser eller udbetalinger.

Er min erstatning skattepligtig?

Efter arbejdsskadelovgivningen er følgende erstatninger skattefrie:

Godtgørelser for varigt men
Erhvervsevnetab - éngangserstatning

At jeg som borger skal søge om og måske få lov til at få de beløb som jeg har fået udbetalt lagt på de år som de siger det fiktivt drejer sig om ud over alle forældeskrav fordi sagerne syltes skat tillader udbetaling danmark at nedsætte min skatteindtægt uden at gøre noget. ikke en afgørelse i første omgang som i hjemsendte. Se de 2 sagsnumre.

Min indtægt nedsættes ud over alle forældes frister og og helt op til 5 år. Se dom er vedhæfet graverende forhold for mig som borger og jeg er jo nok ikke ene om dette

Det er ikke udbetalt men som en løbende ydelse det er fiktivt lavet som en løbende ydelse

Jeg bliver på lagt renter for fejl i skatteår og får yderligere penge tilbage ser det ud til fordi roder rundt i min skat som jeg er ansvarlig for er korrekt og det skal jo gøres årligt.

Skat acceptere modregning /nedsættelse min pension tilbage i tiden og at min erstatning gøres skattepligtig som er tab af erhvervsevne optil og med 50 pc som er skattefri og og uden modregning som afgøres i 2017 og jeg kan jo ikke søge om noget før der er truffet afgørelse fra aes, af min erstatning som ikke er udbetalt i hverken 2014 eller 2015 2016 først i 2017

Det er en formue. Og engangssum / kapital beløb og det er ikke tabt arbejdsfortjeneste som de bruger.

Se dette vedhæfter filer:

det med at de ikke må gå tilbage i tiden det gør de alligevel og jeg skal søge for at få indtægten lagt på de år som de fiktiv påstår at der er dobbeltforsørgelse selvom det ikke er udbetalt i de år og betale gebyr renter etc, hvis det skal pålægges de år som de fiktiv skriver at det er beløbet er ikke udbetalt før 2017.

Udfra dette så kan udbetaling danmark da ikke modregne i min erstatning` ??? da det er tab af erhvervsevne og personskade. j

Det er systemet frem og tilbage i tiden Samme koncept som nedenstående som ast har sagt ikke er ok. Nedenstående må så kun modregnes i udbetalings måneden ellers ikke. Og udbetaling dk kører med perioder helt tilbage fra 2014 -2017 og igen 2014-2019.

Om reglerne

Erstatning for tab af erhvervsevne kompenserer for, at arbejdsskaden har forringet tilskadekomnes evne til at tjene penge ved arbejde. Beløbet er ikke udbetalt løbende og det udbetales som en engangssum og beskattes i henholdsvis 2017 og i 2019 samme koncept ala dette

I en afgørelse i går den 20. maj 2015 fra Ankestyrelsen bliver [by1] kommune underkendt om deres interne Djøf-regel om løbende overskud for folk på dagpenge i forbindelse med beregning af særlig støtte til høje boligudgifter i Aktivlovens §34.

Særlig støtte til høje boligudgifter i Aktivlovens §34 er et skattefrit tilskud, som mange på overførselsindkomst kan være berettiget til. Det kommer oveni boligstøtten. Der skal ansøges hos kommunen.

Det løbende overskud fremkom ved at [by1] kommune tog forskellen imellem kontanthjælp & dagpenge. Dette såkaldte løbende overskud (også nævnt som rullende overskud) blev så brugt til at reducere den særlige støtte til høje boligudgifter i Aktivlovens §34. Den kunne også ”overføres” til andre måneder, hvor den så blev modregnet. I det konkrete afgørelse fra oktober 2014 brugte [by1] kommune igen bruttoindtægt, hvor bekendtgørelsen kun taler om nettoindtægter til brug for beregning af Aktivlovens §34. Den bliver også i en tidligere afgørelse kaldet for en 0-beregning.

Der har været 3 forskellige sagsbehandlere involveret i den konkrete sag ved [by1] kommune.

Dette løbende overskud eller rullende overskud er altså i det konkrete tilfælde blevet underkendt af Ankestyrelsen.

[virksomhed2] har fået andre henvendelser fra folk i [by1] kommune, der også har været udsat for det samme om rullende overskud i forbindelse med dagpengemodtagere. Men vi har ikke kendskab til at andre kommuner skulle bruge den samme fremgangsmåde til at give ugyldige afslag på Aktivlovens §34.

Henvis til brev fra Ankestyrelsen af den 20. maj 2015 med J.nr. [sag4], hvis du som tidligere dagpengemodtager har oplevet at blive udsat for ”løbende overskud” eller ”rullende overskud” i forbindelse med ansøgning om særlig støtte til høje boligudgifter.

Dette er endnu et eksempel på en Djøf-regel, der har til formål at beskytte kommunens budget mod folks berettigede krav på særlig støtte til høje boligudgifter.

Måske de Djøf ansatte skulle bruge tiden til at sikre, at loven overholdes i kommunen i stedet for at finde på kreative måder til at omgå den gældende lovgivning ?

1 eks aes sylter sagerne og laver det fiktivt som en løbende ydelse som ikke er udbetalt som en løbende ydelse og det udbetales som et kapital beløb eks 1 afgørelse i 2017 og forhøjelse i 2017 modregner tilbage til 2014. og igen en ny afgørelse i 2019 som de også modregner på tab af erhvervsevne som der ikke må modregnes og som er skattefri.

Jeg pålægges renter for noget jeg ikke er skyld i og det må kaldes regnskabs rod når de laver rullende modregner ud over flere år som de ikke må. vi skal søge om det hvis det er det er klokkerklar ulovlig praksis har jeg indsendt før. Dokumentation for.

2 udbetaling danmark modregner eks en afgørelse på en afgørelse som er hævet fra 35 pct til 50 pct går modregner udbetaling danmark og anketstyrelsen giver dem med hold at det på de gerne og beløbet gøres skattepligtig af tryg. og modregning af udbetaling danmark. skal de ikke følge en afgørelse fra ast ? og en løn som er fastsat i eks 2007?

3 skat de sagsbehandler ikke på udebetalting danmark. Før de får besked af skatteankestyrelsen.

fandt nedesttående

hvad kan i sige om at udbetaling danmark modregner i pension selvom de ikke må og erstatninger som er skattefri gøres skattepligtig for mig at læse i loven er men og erhvervsevne tab skattefrit og uden modregning.”

Klageren har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Min erstatning for tab af erhvervsevne er udbetalt efter arbejdsskadesikringsloven et lille

beløb på 3387. Som de har skyldt mig tilbage til 2014 og først truffet afgørelse om i juli

2017. Og det blev først udbetalt i oktober 2017 af [virksomhed1]. Efter sagsforhaling fra juli til

oktober 2017 alt det fremadrettede er kapitaliseret til beløb 321951. Det bagud som også

er et kapitalbeløb se aes dok.

I et kapitalbeløb da det er 50 pct erhvervsevnetab på 321951 som er for de næste 10år

som kapitaliseres efter jeg får afgørelsen i juli 2017 og er skattefri og uden modregning og

er ikke en indtægt for de perioden 2014-2015-2016-etc og det skal de 2 beløb på

henholdsvis 118 3545 og 3387 som de gjorde skattepligtig som ikke er det da det er også

er 50 pct forhøjelsen fra 35 med 15 pct

(...)

der er udbetalt de 321751 som er skattefri og uden modregning. 50 pct erhvervsevnetab

Dette er også 50 pct erhvervsevnetab erstatning som er gjort skattepligtig og modregnet

og det er kreditorbeskyttet oveni.

(...)

Min erstatning er kreditorbeskytte på en special konto. Erstatningen er kreditorbeskyttet

når man sætter den på en konto men her gøres den skattepligtig og modregnes i den

inden jeg fik noget af flere gange.

(...)

1 pension efter ny lov 2003 og den i henviser til er før 2003 hvor de ydelser de

pensionister får er anderledes som den jeg får jeg får min førtidspension efter lov efter

2003.. min skade er fra 2005 og afgjort første gang i 2007 til 35 pct og i 2017 til 50 pct og

det er 15 pct og det er 50 pct og skattefrit og ikke udbetalt løbende det er udbetalt som

engangssummer og kapital beløb. jeg har fået engangssummer kapital beløb ikke fået

noget udbetalt løbende de sagsforhalede min sag. og de fik en afgørelse fra ast i 2013 og

skulle genvurdere men og erhvervsevnetab. Udbetaling danmark kunne ikke modregne

på det kapitaliserede beløb.

(...)

Jeg har ikke haft midlertidige ydelser kun afgørelser i 2007 2017 og 2019.

Jeg kan ikke søge om kapitalisering før jeg har en afgørelse fra aes og ast. og da beløbet

blev kapitaliseret blev modregningen stoppet i 2017.

Og det behøves ikke for 15 pct det skal de gøre af egen drift.

1der er tab af erhvervsevnetab og mentabs erstatning skattefrit kapital beløb

2 ikke tabt arbejdsfortjeneste. Jeg har ikke fået tabt arbejdsfortjeneste.

(...)

4. jeg kan ikke søge om noget før jeg har en afgørelse og at aes sagsforhaler

og laver fejl manipulere med sagsakter i deres afgørelser som omgøres og

erklæres ygyldig af ast og de skal følge ast. Afgørelsen.

5 og dette er til spot og skade for mig at de gør det skattepligtig på noget

som er skattefrit og uden modregning og går ud over alle forældelses frister

sagsbehandlings tider.etc og flere skatte år. beløb udbetale i henholds ´vis

2017 og 2019 som engangsbeløb.

dvs. min årsopgørelse for 2014, 2015, 2016 bliver ikke korrekt/ikke

retvisende, såfremt denne indtægt for alle de år modregnes / skal

tilbagebetales. I mine årsopgørelser.

Ala citat Hvis udbetaling ved tab af erhvervsevne udbetales som en engangsydelse,

vil den være at regne som formue og har dermed ingen betydning for retten

Desuden er jeg blevet oplyst, at "summer/efterbetaling/engangsudbetaling"

bagudrettet ikke skulle modregnes kun løbende ydelser fremadrettet, hvorfor

jeg stiller spørgsmålstegn ved min modregning for 2014-2015-2016-2017-

2018-2019 modregnes kun løbende ydelser fremadrettet, hvorfor jeg stiller

spørgsmålstegn ved min modregning for

2014-2015-2016-2017-2018-2019 ? Jeg modtager en efterbetaling/sum

penge okt 2017 + kaldet løbende ydelse ej udbetalt som en løbende ydelse

(...)

6 jeg er ansvarlig for at min skat er korrekt for de år og ligeledes at de

indbetalinger der er. og hvis jeg vil have indtægter som er kommet flere år

efter men ikke udbetali t i de år skal jeg søge om det og får morarenter på

hvis jeg skylder noget og får det ikke renter for hvis skat skylder mig penge.

7 som advokaten skriver at skat kontra udbetaling danmark ikke kan gå ud

over de år kun i det år det udbetales regnskabs fejl. i forhold til os

skadeslidte. Og beløb kan ikke gå ud over flere år som den det udbetales i.

(...)

3 aes sylter sagen så udbetaling danmark laver modregning eks til 2014 en

afgørelse i 2017 og der var også pillet og plukket i akter til ugunst for

mig og den blev igen påklaget til ankestyrelsen som igen omgjorde aes

afgørelsen jeg har haft men og erhvervsevnetab omgjort af flere gange

4 udbetaling danmark modregner på erhvervsevne tab selvom det udbetales om

en engangssum kapital beløb fra forsikringen og fuld skat. af noget som er

en formue.de

5 skat de sagsbehandler ikke på udbetaling danmark de kan lave rod i skat

indkomst helt til bage til eks 2014 af flere gange og man har som borger

ikke mulighed for at ændre skat. tilbage i tiden uden at søge og få

afslag. skats sagsbehandler nægtede at kigge på min bilag til min sag.

6 de bruger en ulovlig djøf regel i deres modregninger frem og tilbage i

tiden og satsen skal sættes så lav eks men og erhvervsevne tab

konklusionen er at de sagsmishandler og modregner som det passer dem og Min arbejdsskade er fra 2005 Der er udbetalt 2engangssummer /kapitalbeløb betegnes som formue 1 i

2017 og 1 i 2019 sagsforhaling hos aes og tryg. erstatninger beregnes i kapital beløb se dok fra aes

Jeg bliver beskattet o g modregnet af noget som ikke burde betales skat eller modregnes på. Syltning af sager i årevis. Min erstatning minimeres kraftigt når de instanser har taget det de vil. Da skat overhovedet ikke sagsbehandler på min sag. Følger bare udbetaling danmark.

(...)

Jeg klagede til skat over udbetaling danmarks modregninger og nedsættelser af min pension Skat traf 2 afgørelser p å samme sag, og derefter sendte jeg min klage videre til skatteankestyrelsen som ville have 2 gebyrer for samme sag.

Ulovlig praksis a udbetaling danmark nedsætter pension da det er kapital beløb der udbetales se dok fra aes beregner afdeling. De modregnede tilbage i tiden før de har fået godkendt refusionskrav. Og satte min indtægt ned i skatteårene fra 2014 og frem. Men der var ikke nogen ydelser som var udbetalt og indberettet i de år. se bilag nederst i mailen udbetalt 2 engangssummer. Og det fremadrettede på 321951 var skattefri erstatning og uden modregning. For de samme 50pct.

Citat samme koncept udbetalings måneden

Vi henviser endvidere til punkt 111 i vejledning om lov om aktiv socialpolitik, socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998: ”... Hvis der skal ydes hjælp til efterbetaling af varme eller elektricitet - eller der sker en tilbagebetaling - skal denne regulering indregnes i den nettoboligudgift, der ligger til grund for beregning af støtten efter § 34, for den måned, hvor reguleringen forfalder til betaling/udbetales. ...” Retsreglernes fulde ordlyd finder du på www.retsinformation.dk

De bruger en ulovlig regel rullende modregning tilbage 2014 og frem se ankestyrelsen om rullende modregning. at det kun kan ske i den måned beløb udbetales og det år ikke frem og tilbage i tiden finde afgørelse. Se nederst samme koncept uddrag som bruges af udbetaling danmark til modregning.

Skat sagsbehandler rører ikke på udbetaling danmarks gøren og laden modregninger tilbage i tiden og frem og hvis så burde den indtægt de påstår at jeg har fået lægges på der og været udbetalt i 2014 og frem. Skat vil ikke sagsbehandle på dette de følger udbetaling danmark som ligger over dem.

Udbetaling danmark har overtaget udbetaling af ydelser fra kommunerne og skal følge lovgivningen.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 4, litra c, at løbende ydelser er skattepligtige.

Landsskatteretten har i en kendelse af 15. oktober 2003, SKM2003.525 afgjort, aten erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetaltes samlet i 2001, men som var tilkendt som en løbende ydelse for perioden fra den 18. oktober 1996 til den 31. august 2001 og ikke som et kapitaliseret engangsbeløb, kunne ikke anerkendes som en skattefri engangsudbetaling, men var skattepligtig for modtageren for de indkomstår, som ydelserne vedrørte

Ved løbende årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover omsættes den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på op til 50 pct., til kapitalbeløb, når den erstatningsberettigede har anmodet herom, jf. arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

I Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.7, sondres mellem erstatninger, der ydes som kapitalbeløb og erstatninger, der ydes som løbende ydelser. Det anføres, at erstatninger, der udbetales løbende, altid er skattepligtige, og at erstatninger, der udbetales som éngangsbeløb, er skattefri.

Ordet éngangsbeløb i Den juridiske vejledning må forstås i sammenhæng med ordet kapitalbeløb. Skattefriheden afhænger af, at der på en gang ydes et kapitaliseret beløb til endelig afløsning af retten til løbende ydelser. Klageren har i 2017 modtaget summen af de løbende ydelser for de år, der er forløbet fra 1. november 2014 og frem til 31. august 2017. Klageren modtog samlet 118.545 kr. Hun har ikke modtaget et kapitaliseret beløb vedrørende denne periode. Beløbet er derfor ikke omfattet af den skattefrihed, der er beskrevet i Den juridiske vejledning. Det forhold, at beløbet udbetales samlet, medfører ikke, at beløbet kan sidestilles med et kapitaliseret beløb, hvilket kan udledes af SKM2003.525.LSR. Det følger dermed af praksis fra Landsskatteretten, at en tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne er skattepligtig, hvis den tilkendes som en løbende ydelse. Klageren kan dermed ikke opnå skattefrihed for sin tilkendte erstatning for tab af erhvervsevne.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.