|
|
Kendelse af 28-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2022
Journalnr. 20-0018300
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 | |||
Retlig kvalifikation | Honorarmodtager | Selvstændig | Selvstændig erhvervsdrivende |
Fradrag for udgifter til rens af tøj | 0 kr. | 1.870 kr. | 0 kr. |
Fradrag for udgifter til biograf- og teaterbilletter | 0 kr. | 1.000 kr. | 0 kr. |
Fradrag for udgifter til hotelophold | 0 kr. | 1.625 kr. | 1.625 kr. |
Nægtet fradrag for repræsentationsudgifter | 6.267 kr. | Ikke bemærket | 1.567 kr. |
Anvendelse af virksomhedsskatteordningen | Nej | Ja | Ja |
Faktiske oplysninger
Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Ifølge cvr-registeret blev virksomheden etableret den 1. januar 2010 under branchekode 900120, selvstændig udøvende scenekunstnere.
Inden [virksomhed1] blev etableret drev klageren virksomheden [virksomhed2] med en kollega, men da det alene var klageren, der var aktiv i dette foretagende, stoppede hun samarbejdet og startede derefter for sig selv, firmaet [virksomhed1].
Ifølge klageren har hun haft adskillelige opgaver siden opstarten af [virksomhed1]. Før 2017 har der været tale om dokumentarfilm, musikproduktioner, bogudgivelse samt teaterforelæsninger.
I 2020 er det planen at opfører 2 teaterproduktioner, bl.a i samarbejde med [teater1] og [teater2], hvortil der er søgt midler. Over- underskud deles mellem de implicerede
Ifølge klageren består indtægterne i virksomheden i det påklagede indkomstår 2017 af følgende indtægter:
Honorar Anledning Varighed
[...] 605 kr.
Diverse støtte 399 kr.
[virksomhed3] 1.150 kr. ”[forestilling1]” (salg af sange if. repr.)
[kirke1] 5.000 kr. Visning og foredrag omkring filmen ”[film1]” 1 dag
[musikgruppe1] 35.000 kr. Vejleder på opsætning af ”[...]” 3 uger
[teater1] 5.000 kr. Readingopgave. Accepteret som honorar. 4 dage
[...] 4.000 kr. Oplæsning ved litteraturfestival 1 dag
[skole1] film 9.100 kr. Medv. i ”[...]”. Accepteret som honorar 7 dage
[by1] Kommune 10.000 kr. Optræden på [...], [by1] Sct Hans aften 1 dag
15.000 kr. Speak til reklamefilm ”[...]” 2 dage
[...] 35.000 kr. Uddrag af [...] koncert 1 dag
[...] 32.000 kr. Optræden i [...] 4 dage
[virksomhed4] 18.150 kr. Indlæsning af lydbog 16,5 timer
[virksomhed5] 5.000 kr. Medv. som skuespiller i en lederuddannelse 1 dag
[gospelkor] 4.000 kr. Coaching 1 dag?
[...] 4.000 kr. Coaching 1 dag?
[teater3] 4.000 kr. Optræden ved [...] 3 dage
[virksomhed5] 5.000 kr. Medv. som skuespiller i en lederuddannelse 1 dag
[virksomhed4] 1.200 kr. Indlæsning af lydbøger
Derudover har der været en EU-omsætning på 450 Euro, svarende til 3.343 kr., i alt indtægter på 196.947 kr.
Udover ovenstående indtægter, som er medregnet i virksomheden, har klageren selvangivet honorarindtægter med 183.075 kr. samt A-indkomst med 208.445 kr.
Som det fremgår af ovenstående, er der primært tale om mange kortvarige forhold, hvor klageren har stillet sin viden og arbejdskraft til rådighed.
Klagerens repræsentant har om de enkelte arrangementer oplyst følgende:
[kirke1]:
Der er tale om en opgave, som bl.a. havde til formål at fortælle om 2 dokumentarfilm, som [person1] har instrueret. Der er ikke tale om honorarindkomst, men erhvervsmæssig virksomhed knyttet til opgaver som filminstruktør på egne film. Der er derfor tale om erhvervsmæssig virksomhed.
[virksomhed3]:
Der er tale om varesalg. Der er tale om salg af sange m.v. som [person1] har udgivet. Utvivlsomt erhvervsmæssig virksomhed. Skattestyrelsen har end ikke kommenteret denne indtægt!!
[musikgruppe1]:
Opgaven bestod i at være kunstnerisk vejleder i forbindelse med opsætning af en forestilling. Man skal her være opmærksom på, at meget af [person1]s arbejde består i, at coache og undervise andre i opsætning af forestillinger m.v., hvor [person1] selv er ansvarlig for den vejledning/coaching, som hun udfører i forbindelse med opgaverne. Selvstændig virksomhed.
[teater1]:
Der er tale om en readingopgave omfattende 4 halve dage. Det er vores vurdering, at der her kan være tale om honorarindkomst. Vi kan derfor efter omstændighederne acceptere, at indtægten anses for honorarindkomst.
[...]:
Der er tale om en oplæsningsopgave, som er aftalt til 4.000 kr. Skattestyrelsen har anset opgaven for momspligtigt honorar. Vi er grundlæggende af den opfattelse at opgaven er en del af [person1]s erhvervsmæssige virksomhed.
[skole1]:
Vi er på baggrund af udformning af aftalen enige i, at der er tale om honorarindkomst.
[by1] Kommune:
Der er tale om sangoptræden til en Skt. Hans koncert i [by1]. Opgaven er en integreret del af [person1]s virksomhed. Selvstændig virksomhed.
[virksomhed6]:
På baggrund af kontrakten ligner det en honorarindtægt, da aftalen er indgået som en medarbejderkontrakt. Men også her er der tale om en gråzone, hvor det kan være vanskeligt at kategorisere indkomsten. Efter vores opfattelse er der tale om en integreret del af [person1]s virksomhed, som bl.a. beskæftiger sig med oplæsninger, forfatterskab m.v. dvs. naturligt har en del med oplæsninger m.v. at gøre.
[...]:
Der var tale om at [person1] alene stod for opsætningen. [person1] havde den økonomiske risiko hvis opsætningen af koncerten gav underskud. [person1]s opgaver var et være arrangør, instruktør m.v. [person1] engagerede musikgruppen [...]. [person1] skulle selv udrede [...]s vederlag for deltagelse i koncerten. Koncerten fandt sted i [...] koncertsal.
Da [person1] stod for arrangementet og havde den økonomiske risiko for tab på opsætningen/koncerten er der utvivlsomt tale om selvstændig virksomhed.
[...] [...]:
[person1] optrådte 4 tirsdage i juli måned på [...] i [...]. [person1] var selv ansvarlig for at de kostumer som hun skulle bruge. [person1] stod også selv for risikoen, hvis hun skulle blive ramt af sygdom. Der er således tale om en opgave af mange i [person1]s selvstændige virksomhed. Selvstændig virksomhed.
[virksomhed4]:
Der er tale om indlæsning af lydbog. Indtægten er aftalt til 1.100 kr. pr. færdiglæst time. Hvis der var tale om løn eller honorar ville indtægten være meget mindre end 1.100 kr. pr. time. Der er ingen tvivl om, at der er tale om selvstændig virksomhed, og vi forstår simpelthen ikke, at skattestyrelsen kan få en anden opfattelse.
[virksomhed5] A/S A/S:
Opgave for privat virksomhed. Opgaven bestod i ledelsestræning. [person1] har selv udviklet konceptet. Selvstændig virksomhed.
[gospelkor]:
Der er tale om coaching af et Gospelkor. Coaching anses sædvanligvis for selvstændig virksomhed.
[...]:
Coaching af Jazz musikere i at stå på en scene. Coaching anses sædvanligvis for selvstændig virksomhed.
[teater3]:
Der er tale om et projekt som blev gennemført sammen med en forsker. [person1] havde den fulde bestemmelse over opgaven, bortset fra at projektet omhandlede politiske valg. Kunne annulleres op til en uge før opførelse, hvis [person1] ikke ønskede at deltage. Selvstændig virksomhed.
[...]:
De er tale om visningsindtægter af diverse film. Indgår som filmene i selvstændig virksomhed.
Diverse støtte:
Der er tale om uvæsentlige andre erhvervsmæssige indkomster, som er opnået i tilknytning til den selvstændige virksomhed. Visningsindtægter for film m.v. Selvstændig virksomhed.
[virksomhed7] GmbH GmbH:
[person1] blev anmodet om at komme med et oplæg til kursusforløb vedrørende drama. [person1] skrev oplægget men fik desværre ikke den endelige opgave med at gennemføre kursusforløbet. Selvstændig virksomhed.
Af de foreliggende kontrakter fremgår bl.a. følgende:
[skole1] film
Klageren modtager et honorar på 9.100 kr. for at medvirke i en film, hvor der maksimum er tale om 7 arbejdsdage. Honoraret er inkl. feriepenge.
[teater3]
Der er tale om et honorar for oplæsning af en monolog. Såfremt monologen genopsættes hos 3. part, afregnes følgeomkostninger særskilt, herunder f.eks. rejseomkostninger. Selve monologen varer maks. 40 min. men er inkl. 2 prøvedage.
[teater1]
Engagementet vedrører en readingopgave som inkl. prøver varer 4 dage. Opgaven honoreres med 5.000 kr.
[virksomhed4] A/S
Der er her tale om en indlæsning af et manuskript, som honoreres med 1100 kr. pr. time. Varigheden var 16,5 time. Det er indlæseren der har ansvaret for korrekthed og kvalitet.
[virksomhed6] A/S
Klageren skal speake til en branded contant film for [virksomhed8] i 2 omgange. Såfremt klageren misligholder kontrakten, er hun pligtig til at afholde modpartens tab som følge af misligholdelsen. Honoraret er aftalt til 15.000 kr. Modparten har herefter lov til at anvende værket uden tidsbegrænsning.
[bibliotek]
I bilagsmaterialet findes kun sidste del af kontrakten, hvoraf det fremgår at honoraret er på 4.000 kr. Såfremt en af parterne ikke kan gennemføre arrangementet, er denne part pligtig at betale en kompensation til den anden part, svarende til det honorar der er aftalt.
Honoraret fremgår ikke umiddelbart af den omsætning der indgår i virksomheden.
[...]
Det er ikke klageren alene der er hyret til dette arrangement, men Bandet [...], som klageren er en del af. Ifølge kontrakten skal bandet optræde i 20 min. + et afslutningsnummer. Der stilles diverse udstyr til rådighed.
Ifølge repræsentanten, var det klageren der stod for opsætningen og det var klageren der havde den økonomiske risiko såfremt koncerten gav underskud. Bandet har fået et honorar på 35.000 kr.
2 af medlemmerne bekræfter, at udbetaling af honorar til dem for ovenstående arrangement er udbetalt af klagerens virksomhed.
Udgifter
Klageren har i det skattemæssige regnskab for indkomståret 2017 fratrukket udgifter med 123.889 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for 27.434 kr., jf. nedenstående tabel.
Udgifterne er fordelt således:
Fratrukket Ej godkendt Vedrørende
Varekøb 6.043 kr. (747) Personlig pleje
Lagerleje 4.300 kr.
Salgsomkostninger med begrænset fradragsret 7.510 kr. (6.268) Private udg.
Salgsomkostninger med fuld fradragsret 35.322 kr. (16.755) Priv. udg.+ hotel
Administrationsomkostninger 23.579 kr. (3.664) Bøger, litteratur
Autoomkostninger 23.540 kr.
Småanskaffelser 2.156 kr.
Afrundinger 6 kr.
Personaleomkostninger 25.155 kr.
Restafskrivning 4.611 kr.
Tilbageførsel 75 % med begrænset fradragsret -5.633 kr.
Fri telefon -2.700 kr.
I alt 123.889 kr.
Klageren har i forbindelse med klagebehandlingen accepteret størstedelen af ændringerne foretaget af Skattestyrelsen, men følgende udgifter anser klageren fortsat for erhvervsmæssige.
| • | Udgifter til rens af tøj på 1.870 kr. på konto 4820 |
| • | Udgifter til bøger og underholdning, skønsmæssigt 1.000 kr. på konto 6310 |
| • | Udgifter til hotelophold på 1.625 kr. på konto 4650 |
I forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsbehandling er det konstateret, at der er nægtet fradrag for udgifter til repræsentation konto 4911 og 4920 med henholdsvis 5.408 kr. og 859 kr., i alt 6.268 kr., uagtet klageren har tilbageført 75 %, som ej fradragsberettiget repræsentation.
Klageren har ikke gjort bemærkninger hertil, men alene accepteret, at udgifterne på nævnte konti anses for private.
Ifølge fremsendt kontospecifikation er der afholdt udgifter til tøjrens med 1.870 kr. Ifølge klagerens repræsentant er der primært tale om kostumer, som anvendes i de stykker som klageren sætter op. Der er ifølge klageren i de fleste tilfælde tale om andre skuespilleres kostumer.
Vedr. hotelophold fremgår det af fakturaen fra 14. marts 2021, at der er tale om 2 overnatninger på [hotel1], [adresse1]. I perioden fra 12. marts 2017 – 3. april 2017 fungerede klageren som kunstnerisk vejleder for [musikgruppe1], [adresse1]. Ifølge klageren vedrører udgiften ikke genoptræning – men genopsætning af et teaterstykke på [hotel1].
Klageren har afholdt diverse udgifter til bøger, teater- og biografbilletter, som ifølge klageren er meget væsentlige, da det giver stor inspiration og ideer til opsætninger. Af de fratrukne udgifter på 3.668 kr. er klageren af den opfattelse, at der skønsmæssigt bør indrømmes et fradrag på 1.000 kr., som en erhvervsmæssig udgift.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke anset klageren for at drive selvstændig virksomhed, men for at være honorarmodtager af den indtægt, der er medregnet i virksomheden. Skattestyrelsen har som følge heraf flyttet beskatningen af den selvangivne virksomhedsindkomst til beskatning som honorarindkomst. Som følge heraf medfører det, at virksomhedsskatteordningen ikke kan anvendes, således der sker beskatning af opsparet overskud m.v.
Skattestyrelsen har begrundet dette med.
”(...)
Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelse jf. afsnit 1.2
Din revisor fremfører i bemærkningerne til det forslag vi har fremsendt, at du ikke er enig i Skattestyrelsens skattemæssige placering af din indtægt. Du henviser til SKM.2019.284 LSR. Denne afgørelse mener du, skal lægges til grund ved behandling af din skatteansættelse.
Du mener, at den er parallel med din sag og du mener, at afgørelsen er udtryk for praksis i nyere tid.
Din revisor lægger til grund;
| • | At du har flere hvervgivere |
| • | At betalinger for ydelserne foregår uregelmæssigt |
| • | Du skal møde forberedt til de enkelte opgaver |
| • | Betaling sker først, når du har gennemført en koncert eller indspilning |
--At du ikke i tilfælde af sygdom og ferie er sikret. Det skal du selv afholde udgiften til, hvilket er sædvanligt for selvstændig virksomhed.
| • | At du selv skal afholde udgiften til pensionsopsparing |
--At du har afholdt betydelige årlige driftsudgifter – også når man fratrækker dem som Skattestyrelsen ikke vil anerkende i deres udkast til afgørelse, hvilket er sædvanligt for selvstændig virksomhed.
-- Du fastholder, at det er i direkte modstrid med SKM2019.284.LSR, hvis Skattestyrelsen fastholder, at din indkomst er honorarindkomst optjent uden for ansættelsesforhold og ikke optjent i selvstændig virksomhed.
Revisor mener sammenfattende, at du løber en selvstændig økonomisk risiko og at Skattestyrelsens forslag til at anse indtægter optjent i honorarvirksomhed, er i direkte modstrid med nævnte Landsskatteretsafgørelse.
Bemærkninger til SKM.2019.284.LSR
Skattestyrelsen har ved gennemgang af SKM.2019,284.LSR især hæftet sig ved, at klager, som er musiker, har udgifter som består af bl.a. koncertudgifter, instrumentomkostninger og investering og afskrivning på driftsmidler.
.
Klager leverer ydelser som pianist. Han spiller klaver og oftest i samspil med andre (orkester). Koncerter planlægges ved kontrakter, som indgås mellem klager og hvervgiver. Klager leverer ydelser både i Danmark og i udlandet.
Det tillægges betydning, at klager løber en økonomisk risiko samtidig med, at han har flere hvervgivere.
Skattestyrelsens kommentarer til din indsigelse
Du har kontrakter på en del af de indtægter, som er medregnet som virksomhedsindkomst. Du er ifølge kontrakterne alene betalt for at udføre den konkrete opgave mod et forudbestemt honorar, som fremgår af den enkelte kontrakt. Du har i en enkelt kontrakt ret til feriepenge.
Du er ikke ansvarlig for arrangementets afholdelse og dit honorar er aftalt på forhånd, hvorved du ikke løber nogen økonomisk risiko ved eventuelle aflysninger, hvis arrangementet er underskudsgivende eller lign.
Udbetalingstidspunkt af honorar er aftalt i de fremlagte kontrakter. Du oplyser, at betaling sker efter afholdelse af et arrangement samt at betalingerne er uregelmæssige.
Skattestyrelsen mener ikke, at oplysninger om betaling alene kan medvirke til, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Det ses samtidig som en naturlig følge af de aftaler om opgaver, som du har indgået.
Du oplyser, at du ikke er sikret i tilfælde af sygdom og ferie samt at du selv afholder udgifter til social sikring m.v. Du oplyser, at du skal møde forberedt til de enkelte opgaver.
(...)
I cirkulære 1994-07-04 nr. 129 står der i afsnit 3.1.1.4 om erhvervsmæssige udgifter, at såfremt indkomstmodtagerens kontraktforhold med hvervgiveren forudsætter, at der af vederlaget afholdes væsentlige erhvervsmæssige omkostninger, der er atypiske for lønmodtagerforhold (dvs., at der i vederlaget i væsentligt omfang indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse), f.eks. løn til ansat personale, medarbejdende ægtefælle, leje af erhvervslokaler, kontorholdsudgifter eller betaling for maskinanvendelse, vil der som oftest være tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilsvarende gælder ved anvendelse af væsentlige driftsmidler eller af kapital i øvrigt.
Den omstændighed, at indkomstmodtageren i et vist mindre omfang selv afholder driftsudgifter, f.eks. til håndværktøj eller andre mindre driftsmidler, udgifter til kontorhold eller repræsentationsudgifter, udelukker ikke, at der kan foreligge et tjenesteforhold. Driftsudgifterne skal både efter deres art og omfang ligge væsentligt ud over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold. Væsentlige udgifter til transport, egen bil, fortæring, overnatning eller andre lignende udgifter bevirker ikke i sig selv, at vederlaget må anses for indkomst oppebåret ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Vi skal bemærke, at fradrag for de udgifter Skattestyrelsen har godkendt, uanset placering af indkomst, fragår i din personlige indkomst.
Skattestyrelsen anerkender, at du har udgifter som nævnt ovenfor og at udgifterne er af en vis størrelse. Udgifterne vil efter vores opfattelse kun forekomme, i det omfang, at du har indtægter. Udgifterne anses derfor ikke i sig selv at udgøre en selvstændig økonomisk risiko.
Du har ikke udgifter til driftsmidler eller lign. og du har ikke påvist, at du ved indtægtserhvervelsen skal afholde udgifter, som er forbundet med denne.
Din revisor fremfører i indsigelsen, at der må henses til, at LSR i ovenstående afgørelse tillægger det betydning, at der er flere hvervgivere. Det er korrekt, at dette er ét af kriterierne i cirkulære 1994-07-04 nr. 129, der finder anvendelse ved bedømmelse af, hvorvidt indtægt er oppebåret ved udøvelse af selvstændig virksomhed, som honorarindkomst eller i ansættelsesforhold.
I cirkulæret påpeges, at det altid er en individuel og konkret vurdering der finder sted i den konkrete sag.
Østre Landsret SKM2007.35.ØLR afsiger dom i sag, hvor sagsøger oppebar indkomst i ansættelsesforhold, samtidig med, at han havde honorarindkomst fra flere hvervgivere. Dommens hovedhensyn for at anse indkomsten som honorarindkomst var, at sagsøger havde optjent indtægterne ved bibeskæftigelse, at sagsøger ikke pådrog sig en selvstændig økonomisk risiko og at sagsøger ikke havde væsentlige udgifter ved aktiviteten.
Skattestyrelsens konklusion på din indsigelse
Skattestyrelsen anser dine indtægter som honorarindkomst, optjent i umiddelbar forlængelse af dit ansættelsesforhold og den B-indkomst, som du har oppebåret i 2017.
Skattestyrelsen konkluderer med henvisning til ovenstående sammenholdt med nedenstående tidligere fremsendt begrundelse, at den indkomst du har selvangivet som indkomst i virksomheden, er honorarindkomst.
Vi har foretaget en konkret og individuel vurdering af de fremlagte oplysninger og med hovedvægt på, at du ikke løber en selvstændig økonomisk risiko, fastholder vi, at din indkomst er honorarindkomst optjent uden for ansættelsesforhold og ikke optjent ved udøvelse af selvstændig virksomhed.
Skattestyrelsens bemærkninger
Vi har set på den indkomst, som du har medregnet virksomheden.
Du leverer ydelser i form at sceneoptræden (sang, musik, teater m.v.) og du leverer indtaling af lydbøger, levering af oplæsning samt levering af foredrag/coaching m.v.
Vi har valgt at kommentere på nedenstående fakturaer, som er dækkende for din samlede indtjening.
Faktura nr. 103, [kirke1]. Du har leveret oplæg til visning af dokumentar [film3] - beretninger om overvejelse, som er en film instrueret af dig
Faktura nr. 104, [musikgruppe1]. Du leverer kunstnerisk vejledning ved opsætning af forestilling.
Faktura nr. 106, [teater1]. Der er indsendt kontrakt vedrørende samarbejdet med [teater1]. Du er ifølge aftalen engageret som skuespiller på reading workshop. Der er aftalt en honorar på 5.000 kr. plus moms. Aftalen er uopsigelig for begge parter og ophører automatisk ved udløbet af den aftalte opgave.
Faktura nr. 107, [...]. Du leverer oplæsning ved arrangement på [kulturcenter1], [by2].
Faktura nr. 108, [skole1]. Der er indsendt kontrakt vedrørende samarbejdet med [skole1] (filmproduktioner). Denne er benævnt ”ansættelseskontrakt” og aftalen er, at du ansættes til at spille en bestemt rolle i en film. Den aftalte gage tillægges feriepenge.
Faktura nr. 109, [by1] Kommune. Du leverer optræden til Skt. Hans koncert.
Faktura nr. 110, [virksomhed6]. Der er indsendt kontrakt vedrørende samarbejdet med Denne er benævnt ”Speakerkontrakt”. Du leverer speak til film. Aftalt to dage samt fast honorar for ydelsen. Om misligholdelse står, at såfremt en af partern groft misligholder sine forpligtigelser, kan den anden part ophæve kontrakten uden varsel. Medarbejderen har, hvis ophævelsen eller opsigelsen skyldes medarbejderens misligholdelse, kun krav på løn indtil fratrædelsestidspunkt. Den der har misligholdt sine forpligtigelser, er forpligtet til at erstatte det tab, som den anden part måtte lide ved misligholdelsen.
Faktura nr. 111, [...]. Du har leveret 4 * optræden på [...], [...].
Faktura nr. 113, [virksomhed4]. Der er indsendt kontrakt vedrørende samarbejdet med [virksomhed4]. Du skal indlæse lydbog. ”Indlæseren har ansvar for korrekthed og kvalitet og indlæsningen skal være færdig ca. 5 uger fra aftalens underskrift”. Der er aftalt et honorar på 1.100 kr. pr. færdiglæst time.
Faktura nr. 117, [teater3]. Der er indsendt kontrakt vedrørende samarbejde med [teater3]. Du skal indstudere og opføre en monolog. Engagerede har mulighed for at få kontrakten annulleret senest en uge før arrangementsdato. Følgeomkostninger ved evt. genopsætning ved 3. part afregnes særskilt, f.eks. rejseomkostninger mod bilag.
Ovenstående eksempler på dine indtægters art anses for dækkende for samtlige dine indtægter i virksomheden
Indkomsttyper
Indkomst kan kategoriseres som værende
| • | optjent i lønmodtagerforhold, |
| • | optjent ved udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed eller |
--honorarindkomst optjent i eller uden for tjenesteforhold og som ikke er optjent ved udøvelse af selvstændig virksomhed.
Din indkomst medregnet i virksomheden
Vi anser ikke din indtægt for at være optjent ved udøvelse af selvstændig virksomhed.
Vi henviser til omstående uddrag af Juridisk Vejledning og tilhørende praksis på området og vi har foretaget en vurdering af indkomsten med henvisning til Cirkulære 1994-07-04 nr. 129 kapitel 3, Personlig indkomst, samt kapitel 3.1.1.2, kriterier for selvstændig erhvervsvirksomhed litra a - o.
Ved bedømmelse af, om du driver selvstændig erhvervsvirksomhed, har vi i høj grad henset til kriterier som:
| • | “indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko”, |
| • | “indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp”, |
| • | “indkomsten afhænger af et eventuelt overskud” - henset til de udgifter der direkte er forbundet med indtægten. |
Spørgsmålet om erhvervsmæssige udgifter/omkostninger er uddybet i cirkulærets pkt. 3.1.1.4. Her fremgår det bl.a., at der som oftest vil være tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt indkomstmodtagerens kontraktforhold med hvervgiveren forudsætter, at der af vederlaget afholdes væsentlige erhvervsmæssige omkostninger, der er atypiske for lønmodtagerforhold, f.eks. løn til ansat personale, medarbejdende ægtefælle, leje af erhvervslokaler, kontorholdsudgifter m.v.
I den gennemgang af indtægtsbilag og tilhørende kontrakter, som du har indsendt ses ikke dokumenteret, at du løber nogen selvstændig økonomisk risiko. Du modtager betaling for personlig arbejdsydelse, hvilket også er det, som Landsskatteretten lægger vægt på i TfS 1997, 541, hvor de behandler problemstillingen. I de kontrakter du har medsendt ses, at honorar er aftalt på forhånd, at en enkelt kontrakt omhandler ret til feriepenge, at du ikke påtager dig en økonomisk risiko i form af udgifter du skal afholde, erstatningsbestemmelser eller lign.
Din indkomst afhænger derfor ikke af et eventuelt overskud. Her har vi henset til de udgifter, som du har fratrukket ved opgørelse af dit overskud. Disse er udgifter, som er almindeligt forekommende hos de fleste, da det drejer sig om udgift til f.eks. hud- og hårpleje, udgifter til tøj, udgifter til behandling hos terapeuter og deltagelse i fitness samt udgifter afholdt til køb af biografbilletter, teaterbilletter og bøger. Derudover har du udgifter til transport og til administration m.v.
Ifølge bilag 111, [...], har du med musikgruppen [...] leveret koncert. Du har i den forbindelse betalt honorar til en række personer med i alt 25.000 kr. Du har foretaget indberetning af udbetalingerne som honorar til de enkelte personer. Honorar for koncerten har du bogført med 35.000 kr. + moms, i alt 43.750 kr. inkl. moms.
Her er tale om en optræden med musikgruppen [...], hvor de personer, som har modtaget honorar er tilknyttet. Udbetaling af honorar til de medvirkende anses ikke som løn til ansatte men som fordeling af honorar for optræden. Du anses derfor ikke for at være arbejdsgiver i den forbindelse.
Du har afholdt en mindre udgift til leje af lokale og på bogføring fremgår teksten ”[...], lager”. Udgiften vedrører førnævnte musikgruppe.
Nedenstående afgørelse fra Landsskatteretten behandler spørgsmålet om indkomsten placering og lægger netop vægt, at der kun er leveret personlig arbejdsydelse samt på omfang af udgifter, som er afholdt i forbindelse med indkomsterhvervelsen:
TfS 1997,541, hvor Landsskatteretten udtaler følgende :
Vedrørende selve de modtagne vederlag skulle der lægges vægt på, om der heri i væsentligt omfang indgik betaling for andet end den personlige arbejdsydelse, således f.eks. hvor indkomstmodtagerens kontraktforhold med hvervgiveren forudsætter, at der af vederlaget blev afholdt væsentlige erhvervsmæssige omkostninger, der var atypiske for lønmodtagerforhold. Driftsudgifterne skulle både efter art og omfang som regel ligge væsentligt ud over, hvad der var sædvanligt i lønmodtagerforhold for at der var tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. At indkomstmodtageren tilrettelagde arbejdet selvstændigt, var ikke uden videre ensbetydende med, at den pågældende blev anset for selvstændig erhvervsdrivende, ligesom der ikke behøvede at foreligge en egentlig ansættelseskontrakt for at den pågældende ikke blev anset for lønmodtager. Skatteydere, hvis indkomst ikke var A-indkomst, kunne ikke automatisk anses for selvstændige erhvervsdrivende.
Landsskatteretten påpeger på det grundlag, at klagerens driftsudgifter hverken efter deres art eller omfang oversteg, hvad der var sædvanligt i lønmodtagerforhold, ligesom udgifterne ikke var afholdt uden sikkerhed for indtægt, idet honorarerne havde været fastsat forud. Klageren havde derfor ikke båret en sådan økonomisk risiko, som normalt kendetegnede selvstændig erhvervsvirksomhed.
I endnu en afgørelse fra Landsskatteretten behandles problemstillingen, og igen vægter Landsskatteretten den manglende økonomiske risiko:
TfS 1997,562, hvor Landsskatteretten udtaler følgende:
Klageren havde været ansat i en række kortvarige engagementer, og at han mod et forudbestemt vederlag havde forpligtet sig til at yde en arbejdsindsats, hvorved retten bemærkede, at klageren ikke bar en økonomisk risiko i forbindelse med engagementerne. På denne baggrund fandt retten, at klageren ikke kunne anses for selvstændig erhvervsdrivende. Retten fandt herefter, at klageren i relation til de oppebårne arbejdsvederlag ansås for honorarmodtager.
Juridisk Vejledning, afsnit C.C.1.2.3 beskriver afgrænsningen af selvstændig erhvervsvirksomhed over for honorarmodtagere, som hverken er i tjenesteforhold eller er selvstændigt erhvervsdrivende. Desuden beskrives den særlige beskatning af disse honorarmodtagere.
Begrebet honorarer omfatter også vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, men som heller ikke stammer fra egentlig selvstændig erhvervsvirksomhed.
Skatteydere, hvis indkomst ikke er A-indkomst, kan altså ikke automatisk anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende.
Juridisk vejledning nævner eksempler på vederlag, der i almindelighed ikke anses for overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Nævnt er bl.a. honorar til musikere og skuespillere og honorar for undervisning og foredrag
Beskatning, når honorarmodtager hverken er selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager, er ikke omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, fordi der ikke foreligger noget tjenesteforhold. Honoraret udbetales derfor som udgangspunkt som B-indkomst.
Udbetalingen skal indberettes af udbetaler, når honoraret er B-indkomst.
Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2 bestemmer, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af bruttovederlaget (honorarindkomsten), selvom der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed eller lønindkomst.
Fradrag i honorarvirksomhed:
Der gælder i et vist omfang ensartede skatteregler for denne type honorarvirksomhed. Bl.a. er det nettoindkomsten, som bliver beskattet som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, jf. nettoindkomstprincippet i statsskattelovens § 4.
For honorarmodtagerne betyder det, at omkostningerne ved indkomsterhvervelsen kan reducere den personlige indkomst, og at dette kan ske uden bundgrænsen i ligningslovens § 9 stk. 1, der gælder for lønmodtagere.
Fradraget for omkostninger er dog begrænset til de udgifter, der specifikt vedrører honorarvederlaget (kildeartsbegrænset).
Nettoindkomstprincippet betyder også, at fradrag, herunder for afskrivninger, ikke kan overstige indtægten ved den enkelte virksomhed (dvs. vederlag efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag efter personskattelovens § 2, stk. 2, nr. 7 med henvisning til ligningslovens § 8 M.
Underskud fra honorarvirksomheden kan ikke trækkes fra i årets anden indkomst eller fremføres til modregning i efterfølgende års indkomst.
Honorarmodtagere kan efter praksis foretage afskrivninger jf. afskrivningslovens kapitel 2 og 3, som fratrækkes efter nettoindkomstprincippet. De almindelige betingelser for afskrivning skal imidlertid være opfyldt. Det er f.eks. en betingelse, at driftsmidler bruges udelukkende eller delvist i honorarvirksomheden. Privat benyttelse giver ikke adgang til afskrivning.
Du har medregnet indtægter i virksomhed med i alt 196.947 kr.
Indkomsten anses skattemæssigt, ifølge ovenstående som værende honorarindkomst optjent uden for tjenesteforhold og ikke optjent ved udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed.
Overskud af virksomhed selvangivet med 73.058 kr.
Godkendt resultat af virksomhed 0 kr.
Din indkomst nedsættes med 73.058 kr.
Honorarindkomst forhøjes med 196.947 kr.
(...)”
Skattestyrelsen har derudover ikke indrømmet fradrag for en del af klagerens udgifter. Klageren har accepteret en del af ændringerne men mener fortsat, at der er fradrag for udgifter til hotelophold, biograf- og teaterbilletter samt rens af tøj.
Skattestyrelsen har begrundet ændringerne med:
”(...)
Dine udgifter
Vi har gennemgået de udgifter, som er fratrukket ved opgørelse af din skattepligtige indkomst samt den tilhørende købsmoms.
Med henvisning til vedlagte bilag 1 anser Skattestyrelsen de udgifter der er oplistet, for at vedrøre privatsfæren.
De oplysninger, som du har indsendt den 27/2 2019 vedrørende dit arbejde som skuespiller m.v. kan ikke lægges til grund for, at udgifter kan anses som andet end private udgifter.
Udgifterne, som du har afholdt til f.eks. hud- og hårpleje, køb af tøj, køb af behandling hos terapeuter og deltagelse i fitness samt udgifter afholdt til køb af biografbilletter, teaterbilletter og bøger anser Skattestyrelsen for at være af en sådan art, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst. Udgifterne har derfor ikke en entydig eller konkret tilknytning til indkomsterhvervelsen.
Adgang til fradrag for udgifter til sundhedsbehandling og lignende er afgrænset i ligningslovens § 30 A, som bestemmer, at kun behandling i forbindelse med misbrug og rygeafvænning kan fratrækkes i den skattemæssige opgørelse.
Med henvisning til nævnte regelsæt samt praksis på området, kan der ikke opnås fradragsret hverken skatte- eller momsmæssigt for disse udgifter.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at hun anses for selvstændig erhvervsdrivende og ikke som honorarmodtager som Skattestyrelsen kommer frem til.
Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”(...)
[person1] er skuespiller, instruktør, foredragsholder, indlæser af lydbøger, sangerinde og musiker m.m. Kort sagt en meget alsidig og dygtig kunstner. Aktiviteterne drives i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden er drevet siden 1. januar 2010.
Der er ingen ansatte i virksomheden.
[person1] har skabt et særligt ledelseslæringsværktøj for [virksomhed5];
har lagt stemme til ”[...]”, en [virksomhed8] kampagne, som kun [person1] kan udføre det, oplæsning af hendes egen bog.
[person1] afholder til alle opgaver selv udgifter til transport, kostume og makeup m.v.
[person1] har en erhvervsforsikring, som dækker [person1]s aktiviteter ved selvstændig virksomhed.
[person1] har udover virksomheden været ansat og modtaget løn fra [teater4].
[person1] har i 2017 udført opgaver for 18 forskellige kunder, udover de kunder, hvor indkomsten er medtaget som honorarindkomst og derfor ikke er medtaget i virksomhedsoverskuddet.
I forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst har [person1] opdelt sine indkomster i A-indkomst 208.445 kr., honorarindkomst (B-indkomst)
183.075 kr. og virksomhedsindkomst med bruttoindtægter på 196.947 kr.
Bemærkninger og begrundelse for klagen:
Indledningsvis skal vi bemærke, at vi er enige i, at når der er tale om forskellige typer af kontrakter, så kan der ske en opdeling af indkomsterne på honorarindkomst og selvstændig virksomhed. I denne sag har Skattestyrelsen over en bred kam anset samtlige indkomster [person1] har haft i 2017 for at være honorarindkomst.
Ej godkendt erhvervsmæssig virksomhed:
Skattestyrelsen har ændret [person1]s skatteansættelser således at ingen del af [person1]s indkomster anses for erhvervet ved selvstændig virksomhed, men derimod anses alle for honorarindkomster – sågar salg af sange. Ændringerne synes at være foretaget på grund af skattestyrelsens manglende indsigt i [person1]s aktiviteter.
[person1] har selv foretaget en opdeling af sine indkomster ud fra en saglig vurdering af hvornår der er tale om honorarindkomst og derfor beskattes som B-indkomst og hvornår der er tale om virksomhedsindkomst.
Vi kunne have forstået at skattestyrelsen greb ind, hvis [person1] havde anset alle indkomster bortset fra A-indkomsten for virksomhedsindkomst. Men det er jo ingenlunde tilfældet. Tværtimod har [person1] som nævnt foretaget en saglige opdeling af sine indkomster, som ikke er A-indkomst.
Skattestyrelsens hovedargument for at anse samtlige indkomster for honorarindkomster er, at der er indgået kontrakter på en del af de indtægter som er medtaget som virksomhedsindkomst og at der alene er betalt for en konkret opgave mod et forudbestemt honorar, som fremgår af den enkelte kontrakt. Det anføres også, at [person1] ikke har en økonomiske risiko, da hun ikke har risiko ved aflysning eller ved at arrangementet giver underskud. Det fremhæves også af skattestyrelsen, at der er fastlagt udbetalingstidspunkt af honorar i kontrakterne og at betaling sker efter afholdelse af et arrangement og at betalingerne er uregelmæssigt.
Skattestyrelsen fremhæver endvidere af der er stor forskel på størrelsen af det fakturerede beløb og at niveauet for honorarer er væsentligt højere end timelønnen i ansættelsesforhold.
Det er vores opfattelse, at alle de forhold, som skattestyrelsen fremhæver også er naturligt forekommende i en erhvervsvirksomhed.
| • | Når der indgås en kontrakt aftales der meget ofte også en pris for opgaven, da både hverv giver og hvervyder er interesserede i at kende prisen for opgaven. |
| • | Der aftales hvornår der skal ske betaling, f.eks. når opgaven er afsluttet og godkendt |
| • | I en erhvervsvirksomhed vil der også være stor forskel på prisen, da det jo naturligt afhæn- ger af opgavens omfang og de hjælpemidler, som hvervgiver stiller til rådighed for at ned sætte hvervgivers udgift til hvervyderen. |
Herudover skal man særligt være opmærksom på, at når der er tale om de opgaver som [person1] udfører, er der ikke samme grad af udgifter, som i en entreprenørvirksomhed, da det jo er [person1]s personlige fortræffeligheder, [person1] sælger. [person1] har de sædvanlige erhvervsmæssige udgifter, som er normalt for de aktiviteter som hun skal udøve, og som ikke er sædvanlige i et ansættelsesforhold. Skattestyrelsen fremhæver selv, at når det fremgår, at indkomstmodtageren selv skal afholde erhvervsmæssige udgifter, så taler det for at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Skattestyrelsen har underkendt samtlige aktiviteter som ikke erhvervsmæssige, hvilket tydeligt viser, at skattestyrelsen ikke har den fornødne indsigt i [person1]s opgaver. Det er vores opfattelse, at skattestyrelsen burde have nuanceret sin opfattelse, idet der utvivlsomt er opgaver, som hverken har karakter af løn eller har karakter af honorar-indkomst og derfor må anses for indkomst ved selvstændig virksomhed. Skattestyrelsen har alene argumenteret ud fra en overordnet opfattelse af at samtlige indtægter skal anses for honorarindkomst. Når Skattestyrelsen ikke har foretaget en sådan konkret vurdering af de faktiske forhold i samtlige de opgaver, der er selvangivet som erhvervsmæssig virksomhed giver det et totalt forkert billede af hvilke opgaver [person1] udfører for andres og egen regning. Vi skal i den forbindelse gøre særligt opmærksom på, at [person1] allerede i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige indkomst har foretaget en fordeling af indtægter og fradrag på løn, honorarindkomst og selvstændig virksomhed.
Desværre er [person1]s skatteansættelse udtaget i forbindelse med skattestyrelsen projekt skuespillere, og her virker det som om skattestyrelsen har haft til opgave at underkende erhvervsmæssig virksomhed for skuespillere, uden smålig skelen til at disse også udfører et utal af andre opgaver.
Vi skal i øvrigt henvise til nyeste afgørelse fra Landsskatteretten SKM2019.284.LSR, hvor en pianist er blevet anerkendt som værende selvstændig erhvervsdrivende vedrørende nogle af aktiviteterne og som honorarmodtager for andre af pianistens aktiviteter. Det fremgår i afgørelsen fra Landsskatteretten, at
” Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. 3.1.1. og Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.C.1.2.1 – C.C.1.2.3. (Loven og cirkulæret kan findes på www.retsinformation.dk)
Ved vurderingen af om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover blandt andet lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren er begrænset i sin adgang til at udføre arbejde for andre, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.
Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, hvorvidt hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven m.v.
For indkomstmodtagere, der ikke er i et egentligt tjenesteforhold til hvervgiveren, men omvendt heller ikke er at betragte som selvstændig erhvervsdrivende, anvendes betegnelsen honorarmodtagere. Honorarindtægter omfatter bl.a. vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed, da der ikke foreligger fornøden intensitet eller systematisk indtægtserhvervelse for øje, jævnfør Landsskatterettens afgørelse af den 24. februar 1999, gengivet i TfS 1999,391 LSR, og Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.3.1.2.
I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager. Vurderingen af klagerens arbejdsforhold med hvervgiverne kan ikke alene ske på baggrund af indberetning som henholdsvis A- og B-indkomst, da der skal ske en konkret bedømmelse med udgangspunkt i kriterierne i cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994, hvorunder indberetning som A- eller B-indkomst alene er et delelement.
Videre er det anført i afgørelsen:
” At klageren har haft en større mængde hvervgivere taler for kvalificeringen som selvstændig erhvervsdrivende. Den samlede omsætning fra disse hvervgivere på 132.817 kr. har fornøden intensitet og systematik til at imødekomme karakteristika som selvstændig erhvervsdrivende jf. her modsætningsvis Landsskatterettens afgørelse i TfS 1999,391 LSR.
Ligeledes er klageren ikke begrænset i at påtage sig opgaver for andre hvervgivere. Klageren bliver engageret til at løse en afgrænset opgave stillet af den enkelte hvervgiver, hvilket taler for, at klageren er underlagt en instruktionsbeføjelse. Instruktionsbeføjelsen må dog alene anses for at være af overordnet karakter, da den begrænser sig til den konkrete opgave, herunder tid og sted. Det fremgår ikke af de gennemgåede kontrakter, at hvervgiver har indflydelse på, hvordan og hvor meget klageren ønsker at forberede sig før fremmøde på den konkrete øve- og koncertdag, eller hvordan klageren har til hensigt at aflevere den konkrete opgave, eksempelvis påklædning eller fremtoning.
Hvervgiveren har det overordnede økonomiske ansvar for det samlede engagement. Må koncerten aflyses på grund af andre deltageres sygdom eller andre forhold, bæres tabet for aflysningen af det samlede arrangement alene af hvervgiveren. Hvervgivers økonomiske ansvar er dog ikke uden undtagelser. Klageren modtager ikke løn under sygdom, og der er ikke aftalt feriepenge i de fremlagte kontrakter, der dækker 2012. Det fremgår ligeledes af kontrakten med G10, at aftalen kan bortfalde indtil to måneder før arrangementet, såfremt foreningen ikke opnår de fornødne tilskud.
Klageren er ansvarlig for at sikre fremtidig indtjening gennem nye engagementer, da der ikke er tale om løbende arbejdsydelser. Endvidere bærer klageren selv udgifter til forberedelse, dvs. der betales ikke løn for de timer, klageren bruger til at forberede sig inden fremmøde. Klageren bliver ikke aflønnet løbende, men enten ved kontraktens indgåelse eller efter arrangementets fuldførelse. Transport bliver dog som hovedregel betalt af hvervgiver jf. de indleverede kontrakter gengivet ovenfor. Der er endvidere ikke tale om et opsigelsesvarsel for klageren. Vedligeholdelse af musikinstrument og andre opgaverelaterede omkostninger betaler klageren ligeledes selv. Udgifterne til indkomsterhvervelsen overstiger, hvad der må anses for normal i et lønmodtagerforhold.
Det er på baggrund heraf Landsskatterettens opfattelse, at klageren skal anses for selvstændig erhvervsdrivende i forhold til disse hvervgivere. Der er her lagt særlig vægt på omfanget af aktiviteterne jf. TfS 1999, 391 LSR, det korte tilhørsforhold i relation til den enkelte hvervgiver og den økonomiske risiko båret af klageren. Den generelle instruktionsbeføjelse for hvervgiverne er endvidere af så overordnet karakter, at dette forhold ikke kan medføre et andet resultat.”
Som anført ovenfor har skattestyrelsen foretaget en generel vurdering af [person1]s aktiviteter uden at vurdere den enkelte opgave ud fra de præmisser, som fremgår af Landsskatterettens afgørelse.
I det efterfølgende vil vi påvise, at stort set samtlige opgaver, som [person1] har medregnet i virksomhedsindkomsten skal anses for at være selvstændig virksomhed.
Vi har i bilag 1 udarbejdet en oversigt over de forskellige opgaver, som [person1] har haft i 2017. Oversigten viser, at [person1] udover selvangivne A-indkomster og honorarindkomster har haft og udført 18 opgaver for 18 forskellige kunder. Alle disse opgaver har haft en kortere varighed, og opfylder således klart en af Landsskatterettens præmisser om at der er opgaver af kortere varighed.
Driftsomkostninger:
Skattestyrelsen har ikke godkendt en del af de fratrukne driftsomkostninger for i
alt 27.434 kr., da skattestyrelsen anser disse udgifter for private udgifter. Vi har
gennemgået de ikke godkendte udgifter. De udgifter der er afholdt til personlig
pleje, velvære, træning, køb af kjoler m.v. vil uanset betydningen for erhvervsudøvelsen
ikke blive godkendt som erhvervsmæssige udgifter. Det drejer sig om Fitness,
Yoga, mentaltræning, zoneterapi, tøjkøb m.v. Denne del af forhøjelsen ikke
blive påklaget. Der er ikke tale om, at [person1] finder det rimeligt ikke at
kunne fradrag udgifterne til personlig træning m.v., da udgifterne klart afholdes
for at kunne udføre og drive sin virksomhed.
Det kan i øvrigt bemærkes, at [person1]s aktiviteter er fysisk krævende og
har resulteret i to arbejdsskadesager, hvoraf den ene er endt med erstatning for
varigt men. Det er derfor vigtigt, at sørge for at kroppen hele tiden er veltrænet
for at undgå yderligere skader.
Øvrige omkostninger er gennemgået med en ”tættekam”. Vi kommenterer de
omkostninger, hvor der efter vores opfattelse er fradragsret som følge af den nødvendige
tilknytning til indkomsterhvervelsen.
Vi har følgende kommentarer til de enkelte konti:
Konto 2100:
Vi anser disse udgifter for private.
Konto 4820:
Vi har gennemgået kontoen og mener, at følgende poster skal accepteres som erhvervsmæssige:
Bilag 7 185,00
Bilag 119 270,00
Bilag 42 140,80
Bilag 77 176,00
Bilag 81 176,00
Bilag 96 166,00
Bilag 122 549,00
Bilag 240 207,20
Tøjrens vedrører de kostumer, som anvendes i de stykker, som [person1]
sætter op – som selvstændig. Der er er i de fleste tilfælde tale om andre skuespilleres
kostumer.
De øvrige poster på denne konto anser vi som private.
Konto 4911:
Anses for private udgifter.
Konto 4920
Bilag mangler – anses derfor for privat udgift.
Konto 6310:
Den erhvervsmæssige relevans for udgifter til teater- og biografbilletter, bøger
m.v. er meget væsentlige, da det giver stor inspiration og ideer til bl.a. de opsætninger,
som [person1] står for. Der er udgifter for i alt kr. 3.668,78.
Da vi ved at det kan være vanskeligt at skelne fra privat, har vi skønnet at kr. 1.000
bør accepteres som erhvervsmæssige udgift og resten som privat.
Konto 4650:
Udgiften vedrører ikke ”genoptræning” – men ”genopsætning af et teaterstykke
på [hotel1]. [person1] stod for opsætningen, ansvaret. Udgiften er hotelophold
– altså en erhvervsmæssig udgift.
Konto 4813 – 4815 – 4816 – 4817:
Disse konti er langt henad vejen erhvervsmæssige udgifter, da [person1] har
haft adskillige skader i erhvervet.
Da det er vanskeligt at skelne mellem erhverv og privat, har vi anbefalet [person1]
at vi anser disse omkostninger for private.
Som det ses, har vi gennemgået omkostningerne meget nøje fravalgt de udgifter,
som vi – erfaringsmæssigt ved – vil kunne Anses som private.
Vi har opstillet en oversigt over det selvangivne – Skattestyrelsens opfattelse og
vores opfattelse af indtægter og udgifter. Opstillingen er vedhæftet klagen.
Virksomhedsordningen
Ifølge ovenstående mener vi klart at [person1] driver erhvervsmæssig virksomhed,
hvorfor virksomhedsordningen kan anvendes.
Det skal i den forbindelse påpeges, at en af de vigtige argumenter for erhvervsmæssig
virksomhed, er den at man har et økonomisk ansvar.
Det har [person1] ved mange af sine opgaver. Dette har bl.a. medført, at
[person1] har tegnet en erhvervsansvarsforsikring til dækning af eventuelle
krav.
Dette gør en honorarmodtager aldrig.
(...)”
Der har været afholdt kontormøde med klageren og dennes repræsentant den 25. august 2020, hvor klageren redegjorde for det hun beskæftigede sig med, herunder oplyste, at hun både tidligere og senere hen har søgt støtte hos Statens Kunstfond til diverse film, som hun selv stod for og havde det økonomiske ansvar overfor.
Derudover er repræsentanten fremkommet med yderligere bemærkninger fra klageren i skrivelse af 4. oktober 2020.
”(...)
Jeg startede mit firma i 2008. Da hed det [virksomhed1] og jeg ejede det med en kollega.
Vi havde store planer om at producere dokumentar og kortfilm.
Det viste sig hurtigt at det kun var mig, der var aktiv, og min revisor løftede en pegefinger overfor os og sagde at skat ville finde det mistænkeligt, at kun den ene var aktiv og den anden passiv.
Derfor stoppede jeg i firmaet, som blev lukket og jeg startede mit eget firma. Jeg havde nemlig godt gang i egenproduktionen af film, musik og teater og havde brug for et firma som produktionsramme for disse aktiviteter.
Jeg har siden 1984 arbejdet som fastansat og freelance skuespiller på teater, film og tv og tjent min A- indkomst der. I 2008 fik jeg lyst til også at skabe mine egne værker og i en erkendelse af, at der ville komme perioder, hvor der ikke altid var roller at få, åbnede jeg feltet op og startede mine egne projekter. Det er desværre et faktum at der er skrevet meget få roller til kvinder over 40 år.
Det har vist sig at være en fordel for mig at sprede mine indtægtsgivende aktiviteter ud, både fordi jeg har undgået arbejdsløshed og dermed dagpenge siden 2008 og frem til 2020, hvor den nuværende Corona situation, gør det meget vanskeligt at leve af at være lønmodtager på teater og film alene. Teater og tv-produktion har fået en mavepuster og fremtiden er meget usikker.
Mine første projekter i mit eget selskab, som jeg kaldte [virksomhed1], var en musikproduktion, [...] og en dokumentarfilm, [film2].
Cdèn producerede jeg i 2009 og den fik jeg desværre underskud på. Salget af CD var generelt faldende og selvom jeg havde en distributør kunne salget ikke dække produktionsomkostningerne. Men mit band og jeg planlagde en række koncerter, som kunne dække for underskuddet.
Til gengæld viste det sig, at der var mere salg i min dokumentarfilm om [...]. Selve produktionen var dyr, da vi var et filmhold på 3, der rejste til Grønland. Men jeg havde sørget for at dække 50 % af udgifterne med en dramaworkshop, som jeg afholdt for børnene i [by3]. Jeg forsøgte at sælge filmen til [TV] for at dække de sidste 50 % og til mit held havde [TV] planer om at vise en dokumentarfilm om det rå og alkoholiserede grønlandske miljø i Danmark og havde brug for en positiv film, som modvægt til den barske film. Det levede min film om de fremtidsoptimistiske [...] op til. På den måde dækkede jeg mit underskud på [film2].
Jeg producerede i 2013 endnu en dokumentarfilm med støtte fra [Fond1], [film3]. Det var en film der handlede om selvmord. Den fik en levetid først i landsindsatsen”[film1] ” som havde til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark. Senere blev den en del af telefonrådgivningen [...] foredragsturnéer. Den fik også en visning på [TV].
Senere kastede jeg mig over at producere teater, og skabte den succesfulde videnskabs-sceneproduktion, en teaterforelæsning om grundstoffet[...], der i 2015 med [...] som omdrejningspunkt begejstrede både publikum og anmeldere. Jeg fik støtte fra Statens Kunstfund til 3 ugers opførsler i [by4] med en publikums belægningsprocent på 80. Jeg var med andre ord afhængige af at der mindst kom 80 % publikummer, ellers ville budgettet vælte og jeg stod med en risiko for et tab. Heldigvis havde jeg held med at sætte produktionen på en turné og spillede for skoler og gymnasier i hele Danmark og i 2017 spillede vi uddrag af forestillingen til en naturvidenskabskonference.
Jeg har i hele firmaets levetid haft et lager af mine film og musikproduktioner med dertilhørende plakater og undervisningsmateriale, som jeg har solgt til skoler, biblioteker og i foredragssammenhæng. I 2010 solgte jeg mange dvdèr af min film om de [...] til biblioteket med tilhørende undervisningsmateriale og min film om selvmord ligger på [...], bibliotekernes filmudlejning, hvor jeg hvert kvartal modtager royalties for streaminger.
Desuden har jeg opkøbt et lager af min bog, udgivet på [virksomhed4], [...], (om ægteskabet mellem komponist [...] og billedhugger [...]), som jeg har planer om at sælge til [museum1], der til efteråret 21 præsenterer en soloudstilling af [...]. Men det er selvfølgelig et sats.
Her i 2020 har jeg søgt midler til to teaterproduktioner. Den ene [forestilling2] skal produceres i samarbejde med Teater [teater1], hvor vi deler over og underskuddet, hvis der bliver sådan et. Ligeledes er det planen at samproducere videnskabsforestillingen [forestilling3] med Teater [teater2] og vi deler på samme måde et evt. underskud.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Retsgrundlaget for sondringen mellem lønmodtager, honorarmodtager og selvstændig erhvervsdrivende
Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra a, at lønindtægt er skattepligtig indkomst. Det fremgår desuden af kildeskattelovens § 43, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar og lignende ydelser.
Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og er fastlagt i praksis ved Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H. (Lovene og cirkulæret kan findes på www.retsinformation.dk)
Ved vurderingen af om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.
Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven m.v.
For indkomstmodtagere, der ikke er i et egentligt tjenesteforhold til hvervgiveren, men omvendt ligeledes ikke er at betragte som selvstændig erhvervsdrivende, anvendes betegnelsen honorarmodtagere. Honorarindtægter omfatter bl.a. vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed, da der ikke foreligger fornøden intensitet eller systematisk indtægtserhvervelse for øje. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 24. februar 1999, gengivet i TfS 1999,391 LSR, og Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.3.1.2.
I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager.
Vurdering af klagerens retlige kvalifikation
Klageren har i indkomståret 2017 både selvangivet A-indkomst, honorarindkomst samt indkomst ved selvstændig virksomhed. Af de kontrakter der er fremlagt vedr. den indkomst som er selvangivet som indkomst ved selvstændig virksomhed fremgår det, at der er tale om engagementer af kortere varighed, at klageren er hyret til at udføre en bestemt opgave uden at det er hvervgiveren, der har den egentlige instruktionsbeføjelse over klageren, men at denne instruktionsbeføjelse alene er af overordnet betydning. Klageren anses derfor ikke for at stå i et tjenesteforhold til hvervgiverne.
Klageren har i det påklagede indkomstår haft ca. 20 hvervgivere, en omsætning på ca. 200.000 kr. og udgifter på godt 100.000 kr. Der er tale om udgifter, der både er afhængige af indtægter, men også udgifter der er uafhængig af at der er en indtægt. Det fremgår af SKM2019.284, at en pianist med 19 hvervgivere med en omsætning på 281.560 kr. og udgifter på 68.848 kr. blev anset for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, idet der i modsætning til TfS 1999.391LSR ansås for at foreligge fornøden intensitet og systematik til at anse klageren for at drive selvstændig virksomhed.
Landsskatteretten finder, at der ved vurderingen af hvorvidt indkomsten skal anses for honorar indkomst eller indkomst ved selvstændig virksomhed, med baggrund i SKM2019.284 og TfS 1999.391LSR skal tages hensyn til, hvorvidt der foreligger fornøden intensitet sammenholdt med den systematiske indtægtserhvervelse set i forhold til den økonomiske risiko.
På den baggrund er det Landsskatterettens opfattelse, efter en konkret vurdering, at klagerens virksomhed med en omsætning på ca. 200.000 kr., ca. 20 hvervgivere og omkostninger der overstiger hvad der er normalt i lønmodtager/honorarforhold, må anses for at være drevet med en sådan intensitet og systematik, sammenholdt med den økonomiske risiko, at klageren skal anses for selvstændig erhvervsdrivende for de indtægter der er medregnet i virksomheden. Indkomsten fra disse hvervgivere må anses for at være en af klagerens hovedindkomster ved siden af de øvrige indtægter.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og anser klageren for selvstændig erhvervsdrivende i forhold til de indtægter, der er medregnet i virksomheden.
Udgifter
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.
Hotelophold
Det fremgår af fakturaen vedr. hotelophold på [hotel1], at den er dateret den 14. marts 2017. Klageren var i tidsrummet 12. marts til 3. april kunstnerisk vejleder for [musikgruppe1] på samme adresse. Landsskatteretten finder det derfor sandsynliggjort, at der er en tæt tilknytning mellem de 2 forhold, hvorfor der indrømmes fradrag for hotelophold med 1.625 kr.
Landsskatteretten nedsætter således indkomsten med 1.625 kr.
Rens af tøj
I henhold til praksis er udgifter til køb af tøj er som hovedregel en privat udgift, medmindre der er tale om specialbeklædning der ikke er egnet til privat brug og udgiften til det speciale tøj overstiger anvendelsen af almindeligt tøj.
På samme måde vil der således alene være fradrag for rens af tøj, såfremt der er tale om specialbeklædning m.v.
Landsskatteretten finder på den baggrund ikke, at klageren har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne til rens af tøj vedr. specialbeklædning, der alene kan anvendes til at optræde i og dermed afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på det punkt.
Køb af bøger, biograf- og teaterbilletter
Uanset at klageren finder inspiration ved at deltage i biograf- og teaterarrangementer samt læsning af bøger, er der tale om udgifter, der er normale for enhver og udgiften kan ikke anses for at være tæt knyttet til indkomsterhvervelsen, at udgiften anses for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Det er Landsskatterettens vurdering, at udgiften er en privat udgift, som er indkomsterhvervelsen uvedkommende.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på det punkt.
Repræsentationsomkostninger.
Uagtet klageren ikke har gjort indsigelse mod ændringen vedrørende repræsentationsudgifter på konto 4911 og konto 4920, idet klageren accepterer, at der er tale om private udgifter er det Landsskatterettens vurdering, at indkomsten alene skal reguleres med det beløb der skattemæssigt er fratrukket, svarende til 25 % af 6.268 kr., svarende til 1.567 kr. og ikke hele udgiften på 6.268 kr.
Landsskatteretten nedsætter således indkomsten med 4.701 kr.
Anvendelse af virksomhedsordningen:
Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1 fremgår, at skattepligtige personer der driver selvstændig virksomhed kan anvende virksomhedsskatteordningen. Da det er Landsskatterettens vurdering, at klageren anses for at drive selvstændig virksomhed, kan virksomhedsordningen anvendes.
Landsskatteretten hjemviser den talmæssige opgørelse i forbindelse med virksomhedsskatteordningen til Skattestyrelsen med henvisning til ovenstående korrektioner af indkomsten.