Kendelse af 24-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2023

Journalnr. 20-0018022

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Retlig kvalifikation	Lønmodtager	Selvstændig erhvervsdrivende	Selvstændig erhvervsdrivende
Hævet opsparet overskud til beskatning	148.435 kr.	0 kr.	Hjemvises
Indkomståret 2017
Retlig kvalifikation	Lønmodtager	Selvstændig erhvervsdrivende	Selvstændig erhvervsdrivende
Fradrag for driftsomkostninger	0 kr.	235.818 kr.	Hjemvises

Hævet opsparet overskud til beskatning	464.265 kr.	-146.908 kr.	Hjemvises
Indskudskonto ultimo 2017	1.989.746 kr.	35.248 kr.	Hjemvises
Kapitalafkastgrundlag primo 2017	93.293 kr.	253.256 kr.	Hjemvises
Kapitalafkastgrundlag ultimo 2017	1.710.581 kr.	161.321 kr.	Hjemvises
Objektiv lejeværdi udlejningsejendom [adresse1]	105.000 kr.	72.000 kr.	84.000 kr.

Faktiske oplysninger

Ifølge det Centrale Virksomhedsregister oprettede klageren enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nummer [...1] den 5. oktober 2016. Virksomheden er registreret som aktiv.

Virksomheden er registeret under branchekoden ”691000 juridisk bistand”. Virksomheden er ligeledes momsregistreret med kvartalsvis afregningsperiode.

Det fremgår af indkomst- og formueopgørelse for 2017, at virksomheden har følgende driftsgrene: Arbejdet som advokat, udlejningsejendommene beliggende på [adresse1], [adresse2], [adresse3], [virksomhed2] I/S, [virksomhed3], bådudlejning og udlejning af lydsystem.

Den 2. juni 2015 indgik klageren en samarbejdsaftale med [virksomhed4]. Af samarbejdsaftalen fremgår følgende:

”(...)

STILLING:

[person1] virker som advokat hos [virksomhed4], advokatfirma.

TILTRÆDEN:

[person1] påbegynder sit virke som advokat på det tidspunkt, hvor han måtte blive frigjort af [virksomhed5], dog senest pr. 1. maj 2016.

ARBEJDSTID:

Arbejdets omfang forventes at blive 800 debiterbare timer pr. år. Arbejdet tilrettelægges af [person1], men arbejdstidens placering drøftes løbende.

VEDERLAG:

[person1] oppebærer et performancebaseret vederlag.

Der udbetales kilometerpenge efter statens regler og satser, hvis udgiften kan viderefaktureres til klienten og/eller godkendes at [virksomhed4] som relevant.

Enhver kommerciel indsats, der kan faktureres. indgår i [virksomhed4], dog ikke royalty af forfattervirksomhed forud for tiltrædelsen, herunder opdatering af sådanne værker. Tid anvendt på sagsbehandling registreres løbende.

I det omfang andre sagsbehandlere bistår fastsættes sagsbehandlerens timepris på forhånd.

Tid anvendt af [person2] og [person1] indgår med samme timepris.

[person1]s vederlag, der i 2016 udgør 65 % af hans andel af enhver faktureret omsætning eksklusive moms og udlæg, udbetales 1 gang om året i januar måned. Vederlagsprocenten for 2017 drøftes i december 2016.

BUDGET, AC OG BEREGNING AF VEDERLAG:

For 2016 aftales i april måned 2016 en særskilt AC-ordning afstemt efter de faktiske forhold på tiltrædelsestidspunktet.

Der fastsættes fra 2017 et omsætningsbudget for hvert kalenderår.

[person1] kan fra 2017 vælge at få et AC-beløb på op til 7S % af budgettet udbetalt bagud hver den sidste bankdag i en måned, eller al lade AC-beløbet - helt eller delvist - indestå til senere udbetaling.

I tilfælde af ændringer og/eller relevant usikkerhed, kan et budget ændres i en budgetperiode. Målestokken er, at der skal være realistisk dækning for AC-beløb, med tillæg af et årligt restvederlag på 25 % af årsomsætningen.

Størrelsen af kalenderårets restvederlag beregnes efter udløbet af kalenderåret, som udbetales inden januar måneds udgang.

Hvis de udbetalte AC-beløb overstiger det realiserede vederlag indbetaler [person1] differencen, enten kontant, eller, hvis der opnås enighed herom, ved modregning i fremtidige AC- og/eller vederlags beløb. Indbetaling skal i mangel af aftale om andet ske inden januar måneds udgang.

Der aftales regler for, hvorledes afskrivninger af tab på fakturabeløb for bistand udført af [person1] håndteres. Målestokken er, at [virksomhed4] stilles neutralt.

OPSIGELSE:

Der er aftalt en prøveperiode, hvor begge parter har adgang til at opsige samarbejdsaftalen med 1 måneds varsel indenfor de første 5 måneder.

Herefter har [person1] krav på et opsigelsesvarsel på 6 måneder til udgangen af en måned, og [virksomhed4] har krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder til udgangen af en måned.

ØVRIGE VILKÅR:

[person1] rapporterer om et hvert forhold, der har betydning for firmaet, det være sig klager for advokatnævnet, forbehold om erstatningskrav, tilgang af nye klienter, eller om klienter, der er utilfredse og/eller tilkendegiver, at de vil forlade firmaet. Tilsvarende rapporterer [person2] om alle forhold vedrørende [virksomhed4], som har betydning for [person1]s virke og anseelse som advokat.

Parterne er enige om, at denne samarbejdsaftale som følge af [person1]s selvstændige rolle i sagsbehandling og virke i øvrigt, ikke omfattes af funktionær- og ferieloven. I forhold til ansvar og rapportering til advokatmyndigheder med videre er [person1] dog at sidestille med en ansat advokat, ligesom vederlag ikke kan udbetales og/eller beskattes på anden vis end som A-indkomst.

(...)”

Skattestyrelsen sendte den 17. december 2019 forslag til afgørelse til klageren og modtog bemærkninger hertil fra klageren 19. december 2019.

Den 10. januar 2020 blev der indgået en kontorfællesskabsaftale mellem klageren og [virksomhed4]. Af kontorfælleskabsaftalen fremgår følgende:

”(...)

1)	Mellem [virksomhed4] advokatfirma og advokat [person1] er der med virkning fra 1. januar 2020 indgået følgende kontorfælleskabssaftale.

2)	Advokat [person1] indgår i et kontorfællesskab med [virksomhed4] advokatfirma, således som det har været gældende siden 1. maj 2016. Det betyder bl.a., at advokat [person1] benytter advokatfirmaets brevpapir og website, som udgangspunkt for hans virksomhed.

3)	Advokat [person1] servicerer sine egne klienter og tilretter selv sin arbejdstid.
4)	[virksomhed4] advokatfirma forestår bogholderi af advokat [person1]s sager og advokat [person1] benytter [virksomhed4] advokatfirmas bogholderi til at fakturere hans sager og klienter. [virksomhed4] advokatfirmas ansvarsforsikring benyttes tillige af advokat [person1]. [virksomhed4] advokatfirma betaler endvidere bidraget til Advokatsamfundet for advokat [person1]. Endvidere benytter advokat [person1] [virksomhed4] advokatfirmas cloudløsning og advokatsyst em. Endelig stiller [virksomhed4] advokatfirma sekretærbistand til rådighed, dog maksimalt 1 dag om ugen.
5)	Advokat [person1] afholder selv alle yderligere omkostninger i forbindelse med hans hverv som advokat, herunder rejseomkostninger, repræsentationsudgifter vedrørende hans klienter samt IT, herunder telefon, computere, scannere, printere og forbrugsartikler.
6)	For de ydelser, som [virksomhed4] advokatfirma stiller til disposition for advokat [person1], betales 40 % af advokat [person1]s fakturerede omsætning plus moms. Resten, 60 %, fakturerer advokat [person1] [virksomhed4] advokatfirma i takt med, at hans fakturaer betales af hans klienter. Parterne drøfter hvert år, om der er grundlag for at ændre de procenter, der er aftalt.
7)	Kontorfællesskabsaftalen kan opsiges med et varsel på 3 måneder til udgangen af en måned.
8)	Tvister om samarbejdsaftalen løses ved de ordinære domstole under anvendelse af dansk ret.”

Klageren har fremlagt en erklæring fra [person2], [virksomhed4]. Erklæringen af 17. februar 2020 har følgende indhold:

”I sommeren 2015 drøftede jeg muligheden for at etablere et kontorfællesskab med advokat [person1], der på daværende tidspunkt var advokat i advokatfirmaet [virksomhed5]. [person1] præsenterede sit klientgrundlag, der er ganske anderledes end mit. Jeg beskæftiger mig primært med film og TV samt finansiering af spillefilm. Han er specialist inden for Arbejdsret og var i 2015 i gang som medforfatter på skrivning af en større lærebog. Endvidere er han specialist i injuriesager. [person1] er 12 år ældre end mig. Jeg havde i forvejen en advokatforsikring og et velfungerende bogholderi. [person1] fandt ingen grund til at etablere sit eget bogholderi og det var også mere hensigtsmæssigt at tilmelde [person1] under kontorets ansvarsforsikring, således som man gør i en række andre kontorfælleskabssamvirker. Vi udarbejdede en aftale, hvor vi dog lod bestemmelsen om A-skat stå til senere drøftelse med revisor. [person1] kom først til den 1. maj 2016. Inden da havde vi et møde med vores revisorer, [virksomhed6], Statsautoriset Revisionsselskab, der oplyste os om, at der ikke var noget til hinder for at gøre det på den måde, at vi indgik i et kontorfællesskab, og at [person1] blev underlagt forsikring og at han skrev regninger til mig, frem for selv at oprette et bogholderi med henblik på selv at fakturere klienterne. Vores procentaftale på 40 %/60 % var baseret på et view over omkostningerne, som efterfølgende har vist sig at holde. Derfor skulle der ikke trækkes A-skat. Vores samarbejdsaftale blev ikke ændret efter mødet med revisor. Det skænkede vi ikke dengang en tanke. Vi har ændret den nu, så den passer til den virkelighed, der har været gældende siden 1. maj 2016. Aftalen vedlægges. Men vores samarbejde har fra dag et været som beskrevet nedenfor.

Siden 1. maj 2016 har det været sådan, at [person1] selv tilrettelægger sit arbejde, der vedrører hans egne klienter, som jeg ikke kender til. Jeg har ingen indflydelse på hans arbejde, som jeg derfor ikke på nogen måde kontrollerer eller fører tilsyn med. [person1] rapporterer ikke om hans sager, og drøfter ikke sine faktureringer med mig. Han bærer selv sine egne repræsentationsudgifter i forhold til klienter og afholder selv rejseomkostninger. Endvidere bærer han selv udgifterne til eget IT-udstyr, herunder Telefoner, Computere, Scannere og Printere. I vores procentaftale ligger, at jeg bærer udgiften til en cloudløsning med Microsoft, bogholderi af hans sager, en sekretær 1 dag om ugen, medlemskab af Advokatsamfundet samt forsikringen. Han kan i øvrigt benytte vores kontorlokale og bibliotek, men er ikke meget for at sidde i et fællesrum. Vi markedsfører os som et kontor med forskellige specialer. [person1] beskæftiger sig ikke med mine klienter, som han heller ikke har forstand på at bistå. Jeg beskæftiger mig ikke med hans klienter, som jeg ikke har forstand på at bistå.

Hvis [person1] laver en fejl i en hans sager, så er det ham der er ansvarlig, ikke mig. Det samme gælder for mig, hvis jeg laver en fejl. Det er muligt, at jeg eller han kan komme til at hæfte for fejlen, men det er på grund af vores fælles brevpapir, og er velkendt for selvstændige advokater i fællesskaber. Jeg kan således ikke se nogen karakteristika, der skulle gøre [person1] til lønmodtager. Vi har hver vores revisor. [person1] fører sit eget bogholderi og skriver sin regninger til mig baseret på de fakturaer, som han skriver til sine klienter. Han er ydermere beskikket advokat betalt af det offentlige, hvilket er et personligt hverv.”

Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen 20. januar 2020. Klageren påklagede afgørelsen 26. februar 2020.

Indkomst og formueopgørelse

Klageren har fremlagt regnskab for indkomståret 2017, hvoraf følgende resultat for Advokatfirma v/[person1] fremgår:

”(...)

		2016
		________t.kr.
1- Resultat i Advokatfirma v/[person1]
Honorarindtægter	575.000	175
Repræsentation (25 % af 7.693)	- 1.923	- 3
Husleje	- 40.000	0
Edb-omkostninger	- 2.177	- 2
Faglitteratur og aviser	-704	- 4
Kontingenter	- 6.438	0
Rejser og fortæring	- 12.913	- 3
Revisionshonorar	- 20.000	- 30
Advokathonorar	- 18.500	0
Småanskaffelser (inkl. IT-udstyr)	-129.362	- 49
Telefon	_______- 3.803	_________- 4
Resultat før renter	339.180	80
Renteudgifter bank	-11	0
Skattepligtig indkomst af virksomhed	______339.169	_________80

(...)”

Derudover har klageren fremlagt et kontokort for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017.

Udgifter vedrørende advokatarbejdet

Af resultatet for indkomståret 2017 sammenholdt med kontokortet for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 fremgår det, at klageren har afholdt følgende udgifter i forbindelse med sit virke som advokat:

Kontonummer	Beskrivelse	Beløb
3320	Diverse	605 kr.
4120	Repræsentation	238 kr.
4140	Repræsentation	190 kr.
4180	Repræsentation	1.495 kr.
5100	Husleje	40.000 kr.
6120	Taxa	4.716 kr.
6160	Fly	7.500 kr.
6200	Færge	92 kr.
7000	Advokat	18.500 kr.
7000	Revisor	20.000 kr.
7060	Kontingenter	1.000 kr.
7080	Kontingenter	300 kr.
7100	Aviser	5.138 kr.
7120	Faglitteratur	704 kr.
7240	Telefon	3.803 kr.
7280	Regnskabsprogram	2.177 kr.
8040	Småanskaffelser	129.360 kr.
I alt		235.818 kr.

Klagerens udgifter fordeler sig således i følgende grupper:

- Gruppe 1: Repræsentation – konto 4120, 4140 og 4180

- Gruppe 2: Husleje – konto 5100

- Gruppe 3: Transport og diverse – konto 6120, 6160, 6200 og 3320

- Gruppe 4: Kontingenter – konto 7060, 7080 og 7100

- Gruppe 5: Faglitteratur – konto 7120

- Gruppe 6: Revisor- og advokathonorar – konto 7000

- Gruppe 7: Telefon og internet - konto 7240 og 7300

- Gruppe 8: IT-udgifter – konto 7280

- Gruppe 9: Småanskaffelser – konto 2000, 7480 og 8040

Gruppe 1 – repræsentation

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til restaurantbesøg fratrukket på konto 4120 repræsentation, restaurant, personale med 925 kr., på konto 4140 repræsentation, restaurant, forretningsforbindelser med 760 kr., og konto 4180 repræsentation, gaver og blomster med 5.981 kr.

Gruppe 2 – Husleje

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til husleje fratrukket på konto 5010 med 40.000 kr.

Gruppe 3 - transport og diverse

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter på 605 kr. til fortæring fratrukket på konto 3320, udgifter til taxa fratrukket på konto 6120 taxa med 4.716 kr., udgifter for fly fratrukket på konto 6160 fly med 7.500 kr. og udgifter til færge på konto 6200 færge med 92 kr.

Gruppe 4 – kontingenter

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til kontingenter på konto 7060 med 1.000 kr., konto 7080 med 300 kr. og konto 7100 med 5.138 kr.

Gruppe 5 – faglitteratur

Skattestyrelsen har godkendt udgift på 880 kr. for køb af faglitteratur som lønmodtagerfradrag.

Gruppe 6 – Revisor- og advokathonorar

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til revisor og advokat på konto 7000 med henholdsvis 20.000 kr. og 18.500 kr.

Gruppe 7 – telefon og internet

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter på 3.438 kr. til telefon på konto 7240 og på 8.594 kr. til internet på konto 7300.

Gruppe 8 – IT-udgifter

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for IT-udgifter på 2.177 kr. på konto 7280.

Gruppe 9 – småanskaffelser

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til småanskaffelser på i alt 120.766 kr. Udgifterne er bogført på konto 2000, 7480 og 8040.

Det fremgår af kontokortet for 2017 at klageren har faktureret følgende salg af varer/ydelser m/moms:

Dato	Bilag	Beskrivelse	Moms	Valuta	Beløb	Saldo
26-01-2017	3	Faktura til [virksomhed4]	U25	DKK	-100.000,00	-100.000,00
07-03-2017	4	Faktura til [virksomhed4]	U25	DKK	-75.000,00	-175.000,00
04-04-2017	8	Faktura til [virksomhed4]	U25	DKK	-100.000,00	-275.000,00
05-07-2017	7	Faktura til [virksomhed4]	U25	DKK	-120.000,00	-395.000,00
02-10-2017	5	Faktura til [virksomhed4]	U25	DKK	-80.000,00	-475.000,00
06-12-2017	6	Faktura til [virksomhed4]	U25	DKK	-100.000,00	-575.000,00

Ejendommen beliggende på [adresse1], [by1].

Klageren har i indkomståret 2017 udlejet ejendommen beliggende på [adresse1], [by1].

Ifølge BBR er bygningen opført i 1972 og ejendommens beboelsesarealet udgør 70 m². Ejendommen har to værelser og et toilet og bad, samt eget køkken med afløb og kogeinstallation.

Klageren har hertil oplyst, at lejligheden er i relativ dårlig stand med køkken og bad fra begyndelsen af 70’erne.

Det fremgår af fremlagte lejekontrakter, som begge ses alene at være underskrevet af klageren som udlejer, at et værelse på 15 m² udlejes til [person3] og et værelse på 28 m² udlejes til [person4]. Den månedlige husleje for værelserne var henholdsvis 2.500 kr. og 3.500 kr. Ifølge det centrale personregister flyttede begge lejere ind den 2. august 2016.

Ifølge fremlagte kontoudskrifter for perioden 1. oktober 2016 – 31. december 2017 har [person4] foretaget følgende overførsler:

Dato	Beløb
31.10.2016	3.000 kr.
30.11.2016	4.500 kr.
30.12.2016	4.500 kr.
31.01.2017	4.500 kr.
31.03.2017	4.000 kr.
28.04.2017	4.500 kr.
31.10.2017	4.500 kr.
30.11.2017	3.000 kr.
I alt:	20.500 kr.

Der er ikke fremlagt dokumentation for overførsler foretaget af [person3] for indkomståret 2017.

Ifølge fremlagte kontoudskrifter er der i 2017 fra klager foretaget følgende overførsler påført teksten ”husleje” samt ”leje”):

Dato	Indbetaler	Tekst på overførsel	Beløb
28.02.2017	[person1]	Husleje	4.500 kr.
04.06.2017	[person1]	Husleje Juni	4.500 kr.
30.06.2017	[person1]	Husleje juli	4.000 kr.
01.08.2017	[person1]	husleje	4.500 kr.
04.09.2017	[person1]	Husleje	4.500 kr.
30.09.2017	[person1]	Leje	3.000 kr.
I alt			25.000 kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse med fastlæggelsen af den objektive udlejningsværdi anvendt følgende ejendomme til sammenligningsgrundlag:

Adresse	Antal værelser	Boligareal	Månedlig husleje	A/C forbrug
[adresse4], [by1]	3	99 m²	17.000 kr.	1.100 kr.
[adresse4], [by1]	3	99 m²	17.250 kr.	1.100 kr.
[adresse1], [by1]	4	109 m²	16.800 kr.	1.300 kr.
[adresse1], [by1]	4	154 m²	21.500 kr.	1.500 kr.
[adresse1], [by1]	4	122 m²	17.250 kr.	1.500 kr.
[adresse1], [by1]	6	246 m²	34.350 kr.	1.500 kr.

Den årlige kvadratmeterpris for lejligheden på 70 m2 udgør ved en husleje på 72.000 kr. 1.028,57 kr. og ved en husleje på 105.000 kr. 1.500 kr.

Det fremgår af huslejestatistik for [by1] Kommune, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris for private udlejningsboliger (ejerlejligheder), der er opført 1950-1973, i 2017 var på 1.005 kr.

Af tal(nettoprisindeks) fra Danmarks Statistik er den landsdækkende udvikling i pris på faktisk husleje betalt af lejere steget med ca. 10 procentpoint fra 2017 – 2022.

Klageren har ved henvendelse af 18. august 2020, som var vedlagt lejekontrakter for henholdsvis [person3] og [person4] samt kontoudskrifter for 2017, anført følgende:

”Hermed fremsendes kontoudskrifter for 2017. Huslejen skulle være 6000 kr. pr. måned. Se de to kontrakter med min søn og en ven, 3500 kr. og 2500 kr. til sammen 6000 kr. Men i 2017 læste min søn, og der blev betalt noget mindre. Ialt 50.000 kr. Man kan sige, at huslejereduktionen var et tilskud til uddannelsen. Men jeg har overfor skattemyndighederne accepteret, at jeg bliver sat i skat af en lejeindtægt på 72.000 kr. eller 6000 kr. pr. måned. Dette mener jeg er ca. niveaet for en sådan lejlighed, hvor der ikke sammenlignes med kortvarige lejemål udlejet på boligportalen, men med andet socialt boligbyggeri af beton og i relativ dårlig stand med køkken og bad fra begyndelsen af 70érne. Det er helt uacceptabelt, at SKAT’s medarbejder benytter tidsbestemte lejemål fra Boligportalen som målestok.”

Skattestyrelsens afgørelse

Indkomståret 2016

Skattestyrelsen har nedsat klagerens indkomst til virksomhedsbeskatning fra 68.064 kr. til 0 kr. og ansat hævet sparet overskud til 148.435 kr.

Indkomståret 2017

Skattestyrelsen har anset klageren for værende lønmodtager i relation til hvervgiveren og har som følge heraf nedsat klagerens virksomhedsindkomst vedrørende advokatvirksomheden til 0 kr. og forhøjet klagerens A-indkomst til 575.000 kr. Skattestyrelsen har som følge heraf nedsat klagerens fradrag for erhvervsmæssige udgifter fra 235.819 kr. til 8.375 kr. og ansat hævet opsparet overskud til 464.265 kr.

Skattestyrelsen har dernæst reguleret objektiv udlejningsværdi for [adresse1] og forhøjet klagerens indkomst med 33.000 kr.

Skattestyrelsen har endvidere anset aktiverne vedrørende [virksomhed3] og købet af [adresse3] for at være indskudt i virksomheden.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført:

”(...)

1. Selvstændig eller lønmodtager

(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Når det skal vurderes om en virksomhed er drevet erhvervsmæssigt og den indeholder forskellige aktiviteter, skal indtægter og udgifter deles ud på de forskellige grene. Hver driftsgren bliver således vurderet individuelt.

Dit regnskab indeholder 5 driftsgrene:

1)	Resultatet i advokatfirma (note 1 i årsregnskabet)
2)	Udlejning af [adresse1], [adresse2], [adresse3] og [virksomhed3] (note 2, 3, 5 og 8 i årsregnskabet)
3)	Resultatet for [virksomhed2] I/S (note 4 i årsregnskabet)
4)	Udlejning af lydudstyr (note 6 i årsregnskabet)
5)	Udlejning af bådudstyr (note 7 i årsregnskabet)

Indtægter og udgifter er i dit regnskab inddelt efter, hvilken gren de vedrører.

Afsnittet her omhandler omsætningen vedrørende advokatfirmaet.

Det fremgår af dine kontospecifikationer og fakturaer, at du udelukkende fakturerer [virksomhed4].

Ved afgørelsen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed eller lønmodtagerforhold, er det både de faktiske forhold og de formelle aftaler, som er afgørende. Der er ikke tale om selvstændig virksomhed blot fordi det aftales, at der sendes en regning med moms. Det er ikke muligt, at af tale sig ud af kildeskattelovens bestemmelser om A-indkomst.

Skattestyrelsens opfattelse af dine arbejdsforhold er, at du ikke er selvstændig erhvervsdrivende med hensyn til omsætningen fra advokatfirmaet. Se nedenstående hvilke kriterier der ligger til grund for denne vurdering.

Skattestyrelsen vil fremhæve følgende forhold som taler for, at du er lønmodtager:

•

100 % af omsætningen vedrører samme virksomhed. Du nævner i punkt a, q og r, at du har din egen omsætning, som [virksomhed4] ikke kender til, at indkomsten kommer fra en flerhed af klienter, og at der kan gå måneder og kvartaler, før du fakturerer [virksomhed4]. Dette fremgår ikke af dit regnskab, at du har klienter som [virksomhed4] ikke kender til, her går hele omsætningen igennem [virksomhed4]. Dit arbejde består i at hjælpe forskellige kunder, men du fakturere ikke selv kunderne. Det er [virksomhed4] som står for faktureringen samt modtager betalingerne fra kunderne. Din fakturering bliver således udelukkende til [virksomhed4].

•

I kontrakten under "Øvrige vilkår, pkt. 2" står der følgende: "I forhold til ansvar og rapportering til advokatmyndigheder med videre er [person1] dog at sidestille med en ansat advokat, ligesom vederlag ikke kan udbetales og/eller beskattes på anden vis end som A-indkomst. " Du nævner sidst i brevet med bemærkninger, at det er grundet begrænsede registreringsmuligheder over nettet til Advokatsamfundet, at du her står registreret som ansat. Det ændrer dog ikke på, at det er [virksomhed4], som har betalt for den lovpligtige ansvarsforsikring, og at du uden den ikke må drive advokatvirksomhed.

•

I kontrakten under "Øvrige vilkår, pkt. 1" står der følgende: "[person1] rapporterer om et hvert forhold, der har betydning for firmaet". Du nævner i dine bemærkninger under punkt v. at kontrakten også fastslår, at [virksomhed4] også skal rapportere til dig omkring forhold, som kan have betydning for dit virke og anseelse som advokat. Dette ændringer ikke Skattestyrelsen opfattelse af, at du fortsat betragtes for værende ansat.

•

I kontrakten under "Opsigelse" står der følgende: "[person1] har krav på et opsigelses varsel på 6 måneder til udgangen af en måned, og [virksomhed4] har krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder til udgangen af en måned. " Du skriver sidst i brevet af den 19. december 2019, at "opsigelsesvarsel i samarbejdsaftalen... er der i alle partnerkontrakter for selvstændige. Man skal give et vist varsel, hvis man vil bringe et samarbejde til ophør." Det er efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke normalt med 6 måneders opsigelsesvarsel, i en entreprisekontrakt. Dette er et meget langt varsel. Varslets længde og at det er 6 måneder for [virksomhed4] og 3 måneder for dig, indikerer mere, at der er tale om et lønmodtagerforhold.

•	I kontrakten under "Opsigelse" står der følgende: "Prøveperiode, hvor begge parter har adgang til at opsige samarbejdsaftalen med 1 måneds varsel indenfor de første 5 måneder."

•	I kontrakten under "Arbejdstid" står der følgende: "Arbejdets omfang forventes at blive 800 debiterbare timer pr. år. Arbejdet tilrettelægges af [person1], men arbejdstidens placering drøftes løbende."

•	I kontrakten under "Vederlag" står der følgende: "Enhver kommerciel indsats, der kan faktureres, indgår i [virksomhed4], dog ikke royalty af forfattervirksomhed forud får tiltrædelsen, herunder opdatering af sådanne værker."

•	I kontrakten under "Vederlag" står der følgende: "Der udbetales kilometerpenge efter statens regler og satser, hvis udgiften kan viderefakturer es til klienten og/eller godkendes af [virksomhed4] som relevant."

•	I kontrakten under "Vederlag" står der følgende: "Tid anvendt på sagsbehandling registreres løbende. "

•

Du nævner i punkt p, s, tog u at du selv betaler for kontorartikler, IT, hjemmekontor samt repræsentationsudgifter. Dette gør ikke i sig selv, at du betragtes som værende selvstændig. Driftsudgifter skal både efter deres art og omfang ligge væsentlig ud over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold. Der er i kontrakten ikke nævnt noget omkring, at du selv skal afholde udgifter. Mange af de udgiftsbilag, som er fratrukket, er adresseret til [virksomhed4]. Udgiften til at engagere revisorer eller voldgiftsmænd fremgår ikke af dit regnskab. Du skriver indledningsvist, at der er aftalt en fordelingsnøgle på 65 %. Det betyder, at du får udbetalt 65 % af kundernes betaling, resten beholder [virksomhed4] til dækning af deres udgifter. Samtlige indtægter går via [virksomhed4] direkte og en stor del af udgifterne bliver skrevet til [virksomhed4]. Skattestyrelsen mener ikke, at du optræder som selvstændig for kunder eller andre samarbejdspartnere.

•

Du beskriver i punkterne e, n, o, w og z, at [virksomhed4] ikke bærer nogen økonomisk risiko for dit arbejde, og at din erhvervsudøvelse er baseret på en autorisation udstedt af justitsministeren. Du skriver i indledningen til punkterne, at det er [virksomhed4], som betaler udgiften til den lovpligtige ansvarsforsikring. Under punktet e omtaler du, at der er tale om en krydshæften over til [virksomhed4] grundet fælles brevpapir. Du beskriver sidst i brevet, at når der skal afrapporteres til Advokatsamfundet hvert år, så står [virksomhed4] som forsikringstegner og du optræder som ansat. I punkt n. nævner du, at I har i nogle tilfælde justeret ansvarsdækningen, så I ikke kan bringe hinanden i uføre. Dette ændrer ikke på, at det er [virksomhed4]s ansvarsforsikring, som du arbejder inden for. Du bærer således ikke selv risikoen eventuelle ansvarssager. Det er ikke tilladt at arbejde som advokat uden en ansvarsforsikring. Du nævner, at au selv betaler for din ulykkesforsikring, denne udgift betragtes af Skattestyrelsen som værende en privat udgift.

•

Du beskriver i punkt a, b, c, d, f, g, h, i, j, k, l, m at du selv har tilsyn og tilrettelægger dine sager. Du modtager ikke instruktioner eller udfører arbejde for [virksomhed4]. I har ikke fælles telefonnummer eller reception, men at kunderne kontakter dig direkte. Du arbejder ikke for andre klienter, end dem du selv har valgt. Alle dine retssager håndteres via "minretssag.dk", som kun du har adgang til. Disse forhold vurderer Skattestyrelsen ikke er ensbetydende med, at man betragtes som selvstændig. Der vil oftest være et ønske om fortrolighed imellem klient og advokat, således at det kun er klientens advokat, som kan tilgå og udtale sig om sagen. Det må forventes, at en advokat med mangeårig erfaring ikke har behov for instruktionsbeføjelser omkring opgaveløsningen fra andre, uanset om der er tale om ansættelsesforhold eller selvstændig virksomhed. I punkt a refererer du til www.[virksomhed4].coms hjemmeside. Her kan man under området PERSONER med overskriften "Mød [virksomhed4]" se, hvem der arbejder i firmaet. Du fremgår på lige fod med de andre an satte. Alle har deres eget tele fonnummer, som kunderne kan ringe på, afhængig af hvem de har brug for at tale med. Under dit navn er der linket videre til din side på linkedin.com. Her angiver du under erfaring, at du i 2016 starter arbejde hos [virksomhed4], du nævner ikke her, at du er selvstændig.

•	Du nævner i punkt x og y, at du skriver fakturaer med moms og har udgifter til en revisor. Dette gør ikke i sig selv, at du kan betragtes som selvstændig, men er et punkt i den samlede vurdering 1 1

For at kunne blive betragtet som erhvervsdrivende, skal man udføre arbejdet for egen regning og risiko. Kontrakten fastslår, at du i forhold til risiko herunder ansvar til advokatmyndigheden skal sidestilles med en ansat og at dit vederlag skal beskattes som A-indkomst. Alle advokater har pligt til at tegne en forsikring. Du har ikke selv tegnet en forsikring, men er dækket af [virksomhed4]. Du bærer således ikke risiko or at ifalde ansvar for dit arbejde, og agerer derfor ikke som selvstændig i forhold til [virksomhed4] og for advokatnævnet.

Du har i din kontrakt aftalt en prøveperiode samt opsigelsesvarsel. Du skal rapportere et hvert forhold, der har betydning for [virksomhed4]. De har krav på alt vederlag som kan faktureres, kun forfattervirksomhed som ligger forud for ansættelsen er udeholdt. Det er ligeså [virksomhed4] som skal godkende, om der kan udbetales kørepenge og arbejdstidens placering, og stiller et krav om at tiden anvendt på sagsbehandling løbende registreres. Disse forhold er typisk for lønmodtagerforhold, og er en del af hvervgivers instruktionsbeføjelser til arbejdstager.

Mange udgiftsbilag er adresseret til [virksomhed4], med dig som attention. Dette indikere, at du for omverdenen fremstår som en repræsentant for [virksomhed4] mere end som en selvstændig virksomhed.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, ud fra ovenstående nævnte punkter, og en samlet konkret vurdering, at du i forbindelse med dit arbejde for [virksomhed4], betragtes som værende ansat i virksomheden.

Skattestyrelsen flytter honorarindtægter på 575.000 kr. til rubrik 202 A-indkomst. Beløbet fjernes fra rubrik 221 Overskud af virksomhed.

Lønindkomst kan ikke indgå som "selvstændig økonomisk virksomhed. Det er derfor uberettiget, at du har opkrævet og angivet moms af indtægten. Men selvom du uberettiget har opkrævet moms, har du været forpligtet til at afregne den til Skattestyrelsen15, hvilket du har gjort.

Du har mulighed for at få momsen tilbagebetalt fra Skattestyrelsen, hvis du fremlægger dokumentation for, at du har skrevet kreditnotaer til [virksomhed4], og har tilbagebetalt momsen til dem.

2. Udgifter vedrørende arbejdet for [virksomhed4]

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen betragter dig for værende lønmodtager i forhold til din indkomst fra [virksomhed4], se punkt 1. Det er derfor ikke muligt at fratrække udgifter vedrørende arbejdet som advokat i overskud af virksomhed, dvs. i den personlige indkomst

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til de fratrukne udgifter:

GRUPPE A: Repræsentation

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 4120, 4140 og 4180. Skattestyrelsen har modtaget bilag fra konto 4120 og 4140. Skattestyrelsen kan ikke godkende, at udgifterne fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Udgifterne kan heller ikke godkendes som et ligningsmæssigt lønmodtagerfradrag. Der er bogført i al 7.693 kr., og fratrukket 1.923 kr., svarende til 25 %. Der er ikke på bilagene angivet anledning og deltagere, som er et krav for at opnå fradrag for repræsentationsudgifter. På konto 4180 er der bogført udgifter til gave til [person5] 80 års fødselsdag. Gaven vurderes ikke at have den nødvendige sammenhæng med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Skattestyrelsen nægter fradrag i overskud af virksomhed. Den skattepligtige indkomst forhøjes med 1.923 kr. Det er ikke muligt at fratrække købsmoms af udgifter, som ikke er benyttet erhvervsmæssigt, se punkt 4.

GRUPPE B: Husleje

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 5010. Skattestyrelsen kan ikke godkende, at udgifterne fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Der er indsendt en lejekontrakt på et lejemål på [adresse5], [by1]. Tidligere samlever [person6] er tilmeldt adressen. Lejeaftalen omfatter kontor mod opgangen, adgang til køkken og toilet, samt brug af stue til afholdelse af møder maks. 2 - 4 gange om må

neden.

Det fremgår endvidere af kontospecifikationerne, at bilag 58 på konto 8040, er en bestilt computer til [adresse6], hvor [virksomhed4] har adresse, ligesom det fremgår af kontrakten, at du repræsenterer [virksomhed4]. Det må derfor formodes, at du har haft et kontor på firmaets adresse. Det vil derfor være naturligt, at hovedparten af dit arbejde er udført her, herunder møder med kunder og forretningsforbindelser. Skattestyrelsen ser ikke nogen erhvervsmæssig begrundelse for at leje sig ind på [adresse5].

Du skriver under punkt t. at du har oprettet et kontor i [by2] med pc, scanner og printer samt et kontor på [adresse5] med pc, scanner og printer, fordi du efter 30 år i eget kontor i [virksomhed5] ikke kunne sidde i et fællesrum, hvor andre taler i telefon osv. Det betaler du selv for. Det fremgår ikke af samarbejdsaftalen, at [virksomhed4] skal betale.

For at opnå skattemæssigt fradrag for et hjemmekontor skal værelset være indrettet så specielt, at det ikke kan bruges til private formål. Et værelse har ikke skiftet karakter, så det er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler.

Udover selve indretningen af arbejdsværelset lægger praksis også vægt på adgangsforholdene, mere konkret, om der er en selvstændig adgang til arbejdsværelset.

Skattestyrelsen har ikke set dokumentation for, at hjemmekontoret opfylder kravene for at opnå skattemæssigt fradrag.

Udgifterne er ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er fratrukket i alt 40.000 kr.

Skattestyrelsen nægter fradrag i overskud af virksomhed. Den skattepligtige indkomst forhøjes med 40.000 kr.

GRUPPE C: Edb-omkostninger

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 7280. Der er købt et bogføringssystem. Skattestyrelsen kan ikke godkende, at udgifterne fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Udgifterne er ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er bogført i alt 2.177 kr. og fratrukket købsmoms.

Skattestyrelsen nægter fradrag i overskud af virksomhed. Den skattepligtige indkomst forhøjes med 2.177 kr. Det er ikke muligt at fratrække købsmoms af udgifter, som ikke er benyttet erhvervsmæssigt, se punkt 4.

GRUPPE D: Faglitteratur

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 7120. Der er købt en Kommenteret straffelov Speciel fra DJØF. Skattestyrelsen kan ikke godkende, at udgifterne fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Udgiften kan godkendes som et lønmodtagerfradrag/ligningsmæssigt fradrag. Udgiften er på 704 kr. + 176 kr. i moms.

Skattestyrelsen nægter fradrag i overskud af virksomhed. Den skattepligtige indkomst forhøjes med 704 kr. Udgiften på 704 + 176 = 880 kr. kan godkendes som et lønmodtagerfradrag, der er et bundfradrag på 5.900 kr. i 2017. Det er ikke muligt at fratrække købsmoms af udgifter som lønmodtager, se punkt 4.

GRUPPE E: Kontingenter

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 7060, 7080 og 7100. Der er bl.a. tale om et kontingent til Foreningen Ansættelsesadvokater på 1.000 kr. ekskl. moms samt et abonnement på [avis1] på 5.137 kr. for 2017.

Skattestyrelsen kan ikke godkende, at udgifterne fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig virksomhed.

Subsidiære påstande og bemærkninger:

Avisen [avis1] er en bredt orienteret avis, hvor Skattestyrelsen ikke finder, der er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem avisholdet og virksomhedens drift. Udgiften er ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Skattestyrelsen betragter det for værende en privat udgift, og der er således ikke fradrag for udgiften.

Kontingentet til Foreningen Ansættelsesadvokaterne er adresseret til [virksomhed4], Att. [person1], [adresse6], [by1]. Det er køberen, som er angivet på bilaget, som kan opnå fradrag for udgiften. I det her tilfælde er det [virksomhed4] som er angivet som køber.

Du skriver i indledningen af dit brev følgende "Nogle nærmere definerede udgiftsposter betales af [virksomhed4], herunder udgift til Advokatsamfundet, forsikringspræmie, der dækker ad vokatansvar, samt en enkelt faglig enhed, nemlig Ansættelsesadvokater."

Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for udgiften i den personlige indkomst.

Skattestyrelsen nægter fradrag i overskud af virksomhed. Den skattepligtige indkomst forhøjes med 6.438 kr. Det er ikke muligt at fratrække købsmoms af udgifter, som ikke er benyttet erhvervsmæssigt, se punkt 4.

GRUPPE F: Rejser og fortæring

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 3320, 6120, 6160 og 6200 i alt 12.913 kr. Der er tale om en del taxaregninger, en færgebillet mellem [by2] og [by3], en regning fra Halsnæs Bryg

hus og en flybillet til [USA]. Skattestyrelsen har fået tilsendt bilag 253 og 255 fra konto 3320 samt bilag 28 og 110 fra konto 6120. De efterspurgte bilag for konto 6160 og 6200 er ikke fremsendt.

Skattestyrelsen kan ikke godkende, at udgifterne fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig virksomhed.

Subsidiære påstande og bemærkninger:

Konto 3320: [person1] har i en mail af den 27. november 2019 til sin revisor skrevet følgende omkring rejsen til [USA] "Flyrejsen var et møde med min advokatforbindelse i en sag i USA. Betalingen fremgår af kontoudskifterne og jeg har vedhæftet en mail fra [virksomhed7], der bekræfter bestillingen. Jeg blev hentet i lufthavnen og boede privat, og jeg har derfor ikke erhvervsmæssige udgifter til at bo."

Der er ikke i regnskabet bogført nogen omsætning vedrørende en sag i USA. På konto 54040 Øvrig tilgodehavende er der bogført i alt 204.866 kr. som salær til [person7], men de er ikke modposteret som omsætning.

Bemærkninger til konto 6120: Der står ikke på bilagene, i hvilken erhvervsmæssig anledning udgiften til en taxa er afholdt.

Dokumentationen for og bevisbyrden for, at udgifterne er erhvervsmæssige, er ikke løftet. Skattestyrelsen kan ikke godkende, at udgifterne fratrækkes i den personlige indkomst, når bevisbyrden ikke er løftet for erhvervsmæssig udgifter, og der er tale om lønindkomst. Udgifterne kan heller ikke godkendes som et ligningsmæssigt lønmodtagerfradrag.

Skattestyrelsen nægter fradrag i overskud af virksomhed. Den skattepligtige indkomst forhøjes med 12.913 kr.

GRUPPE G: Revisionshonorar og Advokathonorar

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 7000. Der er bogført 18.500 kr. i advokatregninger og 20.000 kr. i revisorregninger. Skattestyrelsen kan ikke godkende, at udgifterne fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Udgifterne kan heller ikke godkendes som et ligningsmæssigt lønmodtagerfradrag.

Subsidiære påstande og bemærkninger:

Bilag 49 som er en advokatregning på 15.000 kr. er adresseret til Advokat [person1], [virksomhed4], adresse: [adresse6], [by1]. Det fremgår ikke af fakturaen, hvad der betales for. Dokumentationen for og bevisbyrden for at udgiften er erhvervsmæssig og afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde din indkomst er ikke løftet.

Bilag 12 som er en advokatregning på 3.500 kr. ifølge bogføringen. Fakturaen er adresseret til [virksomhed4] advokatfirma, [adresse6], [by1], Att. [person1]. Bilaget viser, det vedrører en stempel- og ekspeditionsafgift på 3.495 SEK omregnet til 2.878 DKK. Det er således ikke det korrekte beløb som er bogført

Skattestyrelsen nægter fradrag i overskud af virksomhed. Den skattepligtige indkomst forhøjes med 38.500 kr. Det er ikke muligt at fratrække købsmoms af udgifter, som ikke er benyttet erhvervsmæssigt, se punkt 4.

GRUPPE H: Småanskaffelser

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 2000, 7300, 7480 og 8040. Der er fratrukket i alt 129.360 kr.

Generelt vedrørende småanskaffelser, kan Skattestyrelsen ikke godkende, at udgifterne fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig virksomhed.

Subsidiære påstande og bemærkninger vedrørende konti og enkeltbilag:

Der er på konto 2000 bogført køb af et Philips Hue lysbånd startsæt med sensor og farver med teksten "lampe, pære".

Udgiften ses ikke at være med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkom sten, og Skattestyrelsen anser den for værende en privat udgift. i alt 4.071 kr.

På konto 7300 er der bogført 8.594 kr. i internetudgifter. Der er ikke nogle bilag på denne udgift, og det er derfor ikke dokumenteret, at udgiften er erhvervsmæssig, herunder erhvervet for at sikre og vedligeholde indkomsten. Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for udgiften i den skattepligtige indkomst.

På konto 7480 er der bogført udgifter for i alt 10.496 kr. Bilag 300 på 9.000 kr. har tekst "lphone i USA" i kontospecifikationerne. Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for udgiften, da det ikke er erhvervsmæssig begrundet. Skattestyrelsen nægter fradrag for 10.496 kr.

Konto 8040 er der bogført udgifter for i alt 106.199 kr. Skattestyrelsen har fået tilsendt følgende bi lag 5, 8, 13, 24, 26, 29, 51, 58, 59, 106, 107, 111, 242, 244, 246 og 256, se bilag 3, hvor det er beskrevet, hvad der er købt ifølge de enkelte bilag.

Nedenstående er bemærkninger til de indsendte bilag:

Bilag 5, 8, 13, 24, 51, 106, 242, 244 og 256, i alt 47.428 kr., består blandt andet af indkøb af stole, Philips Hue belysningssystem, Security Camera, Gopro, sovesofa, en skammel, Watch 3 og en PH pendel. Der er på bilag 242 vedrørende Georg Skamlen, noteret at den er privat. Skattestyrelsen mener ikke, at dokumentationen og bevisbyrden for, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er løftet. Udgifterne betragtes for værende private og Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag 47.428 kr.

Bilag 26, 29, 58, 59, 107 og 245 består bl.a. af indkøb af 3 telefoner og 2 MacBook Pro. Bilag 29 som er en MacBook 13" er adresseret til [virksomhed4]. Det er således [virksomhed4] som står som køber på bilaget. Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende, at udgiften fratrækkes dit regnskab. Bilag 245 er køb af en MacBook 15". Det er ikke dokumenteret, at den er anskaffet for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgifterne betragtes for værende private og Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag herfor.

Der er i året 2017 indkøbt 3 telefoner. Skattestyrelsen kan godkende bilag 26, som er køb af en Huawei den 1. marts 2017 til 4.571 kr. som et erhvervsmæssigt køb vedrørende udlejningsvirksomheden. For at opnå fradrag for købsmoms af køb af telefon, som benyttes både erhvervsmæssigt og privat, er det afgørende hvordan den private og erhvervsmæssige brug fordeler sig. Denne fordeling foretages efter et skøn. Da det erhvervsmæssige forbrug udelukkende vedrører udlejningsvirksomheden og I/S'et, vurderer Skattestyrelsen den erhvervsmæssig anvendelse til at være 10 %. Købsmomsen af købet udgør 1.143 kr., fradragsberettiget er 10 % heraf i alt 114 kr.

Bilag 59 er køb af en lphone 7 den 2. august 2017, hvor fakturaen er adresseret til [virksomhed4]. Bilag 107 er køb af en Iphone 8 den 5. oktober 2017. Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for 3 telefoner. Det er ikke dokumenteret, at købet af de 2 sidste er anskaffet for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgifterne betragtes for værende private og Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag herfor39. Købene eksklusiv Huawei udgør i alt 39.037 kr.

Konklusion for konti 2000, 7300, 7480, og 8040:

Konto 2000: Udgiften på 4.071 kr. vedrørende belysningssystem kan ikke godkendes, idet den anses for værende en ikke fradragsberettiget privat udgift,

Konto 7300: Udgiften på 8.594 kr. vedrørende internet kan ikke godkendes, idet den ikke er dokumenteret, og der er tale om lønindkomst, og ikke selvstændig virksomhed,

Konto 7480: Udgiften på 10.496 kr. vedrørende køb af Iphone i USA kan ikke godkendes, da den ikke er dokumenteret, og der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig virksomhed.

Konto 8040: Skattestyrelsen kan ikke godkende, at udgifterne fra konto 8040 fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Udgifterne kan heller ikke godkendes som et ligningsmæssigt lønmodtagerfradrag. Skattestyrelsen nægter fradrag for 106.199-4.571 = 101.628 kr.

Skattestyrelsen nægter fradrag i overskud af virksomhed. Den skattepligtige indkomst forhøjes med 4.071 + 8.594 + 10.496 + 101.628 = 124.789 kr. Det er ikke muligt at fratrække købs moms af udgifter, som ikke er benyttet erhvervsmæssigt.

Skattestyrelsen godkender at fratrække 114 kr. i købsmoms, se punkt 4.

Skattestyrelsen godkender køb af Huawei til 4.571 kr. grundet udlejningsvirksomheden.

GRUPPE I: Telefon

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 7240. Der er bogført 3.804 kr. i telefonregninger.

Selvstændig erhvervsdrivende skal modregne fri telefon på et beløb af 2.700 kr. hvilket du har gjort.

Skattestyrelsen anser dig dog ikke for værende erhvervsdrivende med hensyn til arbejdet som advokat, men som lønmodtager. Du har en udlejningsvirksomhed samt et I/S ved siden af advokatarbejdet. Skattestyrelsen godkender, at der kan være en erhvervsmæssig begrundelse for telefonudgifter hertil.

For at opnå fradrag for købsmoms af telefonudgifter som benyttes både erhvervsmæssigt og privat, er det afgørende hvordan den private og erhvervsmæssige brug fordeler sig. Denne fordeling foretages efter et skøn. Da det erhvervsmæssige forbrug udelukkende vedrører udlejningsvirksomheden og I/S'et, vurderer Skattestyrelsen den erhvervsmæssig anvendelse til at være 10 %. Købsmomsen

af telefonudgifterne udgør 951 kr., fradragsberettiget er 10 % heraf i alt 95 kr.

Skattestyrelsen godkender fradrag i overskud af virksomhed med 3.804 kr. Det er ikke muligt at fratrække købsmoms af udgifter, som ikke er benyttet erhvervsmæssigt, se punkt 4.

Skattestyrelsen godkender at fratrække 95 kr. i købsmoms, se punkt 4.

OPSUMMERING AF PUNKT 2:

Gruppe	Beløb
A: Repræsentation	1.923 kr.
B: Husleje	40.000 kr.
C: EDB-omkostninger	2.177 kr.
D: Faglitteratur	704 kr.
E: Kontingenter	6.438 kr.
F: Rejser og fortæring	12.913 kr.
G: Revision og Advokat	38.500 kr.
H: Småanskaffelser	124.789 kr.
I: Telefon	0 kr.

Renteudgifter	11. kr.

Skattestyrelsen forhøjer den skattepligtige indkomst med 227.444 kr.

Der er godkendt lønmodtagerfradrag for faglitteratur på 880 kr. Der er et bundfradrag på 5.900 kr. i 2017. Der er 5.900- 880 = 5.020 kr. tilbage af bundfradraget.

Skattestyrelsen godkender købsmoms på 95 + 114 kr. = 209 kr., se punkt 4.

Det er ikke muligt at fratrække renteudgifter vedrørende ikke erhvervsmæssige konti i den personlige indkomst, i stedet er der fradrag i kapitalindkomsten. Renteudgifter på 11 kr. flyttes til kapitalindkomsten.

3. Lyd og Bådudlejning

(...)

4. Moms af udgifter

(...)

5. Objektiv udlejningsværdi, [adresse1]

(...)

5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Når du lejer ud til slægtninge eller lignende skal det ske til markedsværdien. Det er oftest, når der lejes ud til familie eller lignende, at den månedlige leje er lavere end markedsværdien. Når lejer og udlejer ikke kender hinanden, vil det næsten altid være markedsværdien som findes. Dommen fra landsretten viser, at selvom sælger og køber ikke umiddelbart kender hinanden, skal der stadig lejes ud til markedsværdien/objektiv udlejningsværdi. Højesteret fastslår i SKM2002.547.HR at ved udlejning til en slægtning eller en anden nærtstående skal lejeværdien sættes til markedslejen og hvis forskellen mellem den opkrævede leje og markedslejen er væsentlig, er der hjemmel til at beskatte udlejer.

Det er ud fra det foreliggende grundlag Skattestyrelsens opfattelse, at du lejer hele lejligheden på [adresse1] ud til din søn, og at det må være din søn, der udlejer et værelse til bofælle, [person3]. Dette begrundes med, at du kun har modtaget indbetalinger for husleje fra din søn, og kun 5 gange i 2017, i alt 20.500 kr. Du har ikke modtaget nogen betalinger fra din søns bofælle, [person3]. Skattestyrelsen finder det ikke for sandsynligt, at man ville acceptere ikke at modtage husleje i 7 måneder af året, med mindre der var tale om gave til en nærtstående. Lejekontrakten er ikke underskrevet at [person3], og den er dateret lang tid førend, han rent faktisk flytter ind på [adresse1].

Du skriver i din indsigelse til forslaget, at ingen siger, at nogen udlejer, skal sætte en leje så højt som muligt, og derved har du fastsat en husleje på 72.000 kr. årligt. Det er dog Skattestyrelsens klare opfattelse, at udlejer, når der lejes ud til nære slægtninge, er bundet af at fastsætte lejen til den objektive udlejningsværdi, altså hvad lejemålet ville kunne lejes ud til hos en 3. mand.

Statsskatteloven § 4, stk. 1 litra b nævner, at lejeværdien for en bolig skal tages som indtægt, uanset om man har gjort brug af sin beboelsesret. Værdien ansættes til det beløb som kan opnås ved udleje.

Ved vurderingen af den objektive udlejningsværdi for lejligheden på [adresse1] er der taget udgangs punkt i lejeniveauet i [by1] i området [adresse1] og [adresse4].

Skattestyrelsen har ved søgning på internettet den 5. november 2019 på boligportalen og den blå avis fundet følgende lejemål på [adresse1] og [adresse4], der er annonceret til leje i 2019:

Tabel 1: Gennemsnitlig årlig leje

			Årlig leje i alt	Årlig leje Pr. m2
1	3 værelses lejlighed [adresse4]	99 m2 for 17.000 kr. pr. måned	204.000	2.061 kr.
2	3 værelses lejlighed [adresse4]	99 m2 for 17.250 kr. pr. måned	207.000	2.091 kr.
3	4 værelses lejlighed [adresse1]	109 m2 for 16.800 kr. pr. måned	201.600	1.850 kr.
4	4 værelses lejlighed [adresse1]	154 m2 for 21.500 kr. pr. måned	258.000	1.675 kr.
5	4 værelses lejlighed [adresse1]	122 m2 for 17.250 kr. pr. måned	207.000	1.697 kr.
6	6 værelses lejlighed [adresse1]	246 m2 for 35.350 kr. pr. måned	412.200	1.676 kr.

Gennemsnitspris for samtlige boliger

(2.061+2.09 1+1.850 +1.675+1.697 +1.676) kr.: 6 =

1.841 kr.

Gennemsnitspris for bolig nr. 3, 4, 5 og 6

(1.850+1.675+.1.697.+1.676) kr.: 4 = 1.725 kr.

1.725 kr.

Når der skal findes en objektiv udlejningsværdi, prøves det at finde nogle sammenlignelige lejemål med hensyn til beliggenhed, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.

Lejemålene ligger relativt tæt på din lejlighed specielt bolig nr. 3, 4, 5 og 6. Derfor har jeg beregnet en gennemsnitspris pr. m2 kun for disse 4 boliger også.

Den gennemsnitlige m2 pris for udlejningsboliger i området i 2019 er ifølge tabel 1, 1.841 kr. om året pr. m2 eller 153 kr. pr. m2 pr. måned. Du skriver, at værdierne for 2019 ikke kan anvendes, idet de er højere, end hvad der kunne lejes ud til i 2017. Dette er Skattestyrelsen principielt enig i, og har derfor nedsat kvadratmeterprisen for lejligheden i forhold til det udsendte forslag.

Skattestyrelsen har ud fra ovenstående kriterier, dine indsendte bemærkninger om standen på lejligheden, samt et forsigtighedsprincip nedsat den skønnede objektive udlejningsværdi til 1.500 kr. årligt pr. m2 hvilket svarer til en månedlig kvadratmeterpris på 125 kr. Skattestyrelsen har således fortsat valgt kun at anvende lejepriserne for lejlighederne på [adresse1], som udgør 143,75 kr. pr. kvadratmeter pr. måned, og nedsat værdien yderligere, for at tage højde for at disse priser er fra 2019. Ydermere er der givet nedslag for standen på din lejlighed, trods Skattestyrelsen ikke har set dokumentation for standen på din lejlighed. Det vil også sige, at der anvendes en månedlig kvadratmeter pris på kr. 125, som ligger væsentligt lavere, end den kvadratmeterpris som fremgår af indsendt lejekontrakt for udleje til [person3]. (Kvadratmeterprisen er her pr. måned 2.500 kr. / 15 m2

= 166.66 kr. pr. m2). Udlejen ligger nu på samme kvadratmeterpris, som du har fastsat til din søn i lejekontrakten.

Den årlige leje bliver herefter 1.500 kr. x 70 m2 = 105.000 kr., eller månedlig husleje på 8.750 kr.

Der er medregnet en årlig husleje på	- 72.000 kr.
Objektiv udlejningsværdi	105.000 kr.
For lidt medregnet lejeværdi for 2017	33.000 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet den skattepligtige indkomst med 33.000 kr.

Det bemærkes, at forskellen mellem det beløb der er indbetalt fra din søn som husleje, og den objektive udlejningsværdi, er at betragte som en gave til din søn. Såfremt beløbet sammenlagt med eventuelle øvrige gaver, overstiger bundfradraget for gaver, man kan give til nærtstående, skal der

betales gaveafgift af den modtagne gave.

6. Virksomhedsordning 2016

6.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen betragter ikke advokatarbejdet som værende selvstændig virksomhed, men at der derimod er tale om lønmodtagerforhold. Indtægten kan derfor ikke indgå i virksomhedsordningen. Forholdet bliver konstateret i 2017 og skal korrigeres i det tidligste mulige indkomstår. Advokatvirksomheden indtræder i virksomhedsordningen i 2016. Skattestyrelsen korrigerer for aktiverne vedrørende advokatarbejdet ultimo 2016. Aktivmassen ultimo 2016, udgør ifølge note 1 i årsregnskabet 159.963 kr.

Da Skattestyrelsen ændrer i virksomhedens hævninger, skal der foretages en ny overskudsdisponering. Overskudsdisponeringen foretages med udgangspunkt i det bilag I har indsendt.

Selvangivet overskud før renter	122.478 kr.
Selvangivet renteudgifter i virksomhed	- 52.452 kr.
Overskud af virksomhed efter renter efter ændringer	_70.026 kr.

Årets skattepligtige resultat fordeles således:
Personlig indkomst:
Resterende overskud	68.064 kr.
Kapital indkomst
Kapitalafkast	_1.962 kr.
	70.026 kr.

Årets hævninger/overførsler jævnfør virksomhedsskattelovens § 5:
Selvangivet kontante hævninger	0 kr.
Aktiver vedrørende advokatarbejdet 31.12.16	159.963 kr.
Hensat til senere hævning ultimo	_19.233 kr.
Årets hævning i alt	179.196 kr.

Fordeling af årets overførsler i hæverækkefølgen:
Hensat til senere hævning primo	2.297 kr.
Kapitalafkast	1.962 kr.
Resterende overskud	68.064 kr.
Hævet konto for opsparet overskud, ekskl. virksomhedsskat	106.873 kr.
I alt overført	179.196 kr.

Kapitalafkastgrundlag:
Selvangivet kapitalafkastgrundlag ultimo	253.256 kr.
Aktiver vedrørende advokatarbejdet 31.12.16	-159.963 kr.
Ansat kapitalafkastgrundlag ultimo	_93.293 kr.

Konto for opsparet overskud
Primo konto for opsparet overskud, inkl. virksomhedsskat	593.500 kr.
Hævet på konto for opsparet overskud, inkl. virksomhedsskat	-148.435 kr.
Ultimo konto for opsparet overskud, inkl. virksomhedsskat	445.065 kr.

7. Virksomhedsordningen 2017

(...)

7.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen fastholder i punkt 1, at advokatarbejdet ikke er selvstændig virksomhed, men at der derimod er tale om lønmodtagerforhold. Indtægten kan derfor ikke indgå i virksomhedsordningen, se punkt 1 og 6.

Skattestyrelsen fastholder i punkt 5 at lyd- og bådudlejning ikke er erhvervsmæssig virksomhed og skal derfor ikke indgå i virksomhedsordningen. De indgår derfor ikke i virksomhedsordningen nedenfor.

I virksomheden [virksomhed2] I/S er der foretaget et køb af en ejendom, hvor din andel udgør 720.000 kr. svarende til 45 % af den totale købesum.

I virksomheden [adresse3] er der foretaget et køb af en ejendom til 1.1 27.500 kr. inkl. købsomkostninger.

I virksomheden [virksomhed3] er der betalt et depositum på 106.998 kr.

Skattestyrelsen har ultimo 2016 taget aktiverne vedrørende advokatarbejdet ud af virksomhedsordningen, da du betragtes for værende lønmodtager i dette forhold og det derfor ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Det indgår derfor heller ikke i 2017.

Skattestyrelsen omtaler i punkt 5, at lyd- og bådudlejning ikke kan betragtes for værende erhvervsmæssig virksomhed. Disse er derfor også taget ud af virksomhedsordningen for 2017.

Skattestyrelsen betragter købet af ejendommen i [virksomhed2] I/S, [adresse3] og [virksomhed3] som indskud i virksomhedsordningen. Mellemregningen i virksomhedsordningen må kun benyttes til kontante indskud eller hævninger. Ejendomme må ikke indskydes i virksomhedsordningen via mellemregningskontoen. De er ikke købt for virksomhedens likvide midler, men private midler. Skattestyrelsen betragter dem som et indskud på indskudskontoen.

Da Skattestyrelsen ændrer i virksomhedens resultat og disponeringer, skal der foretages en ny overskudsdisponering. Overskudsdiponeringen foretages med udgangspunkt i det bilag I har indsendt samt ovenstående punkt 6.

Selvangivet overskud før renter	386.849 kr.
Resultat for advokatarbejdet	-347.556 kr.
Resultat af lydsystem	13.853 kr.
Resultat af bådudlejning	7.067 kr.
I alt	60.213 kr.
Punkt 54: Objektiv udlejningsværdi	33.000 kr.
Ansat overskud af virksomhed efter ændringer	93.213 kr.
Selvangivet renteudgifter i virksomhed	-26.665 kr.
Renteudgifter vedrørende advokatarbejdet	11 kr.
Overskud af virksomhed efter renter efter ændringer	66.559 kr.

Årets skattepligtige resultat fordeles således:
Personlig indkomst:
Resterende overskud	65.627 kr.
Kapital indkomst:
Kapitalafkast	__933 kr.
	66.560 kr.

Hensat til senere hævning

Hensat til senere hævning pr. 31.12.20 17 er bibeholdt. Skattestyrelsen gør opmærksom på, at det bevirker, at der hæves på konto for opsparet overskud. Du kan ifølge virksomhedsskattelovens § 10 ændre beslutning om overførsel af overskud. Ændringen kan højst udgøre et beløb svarende til ansættelsesændringen.

Årets hævninger/overførsler jævnfør virksomhedsskattelovens § 5:
Selvangivet kontante hævninger	268.346 kr.
Tilbageført hævninger vedrørende advokatarbejdet	- 68.370 kr.
Hævninger vedrørende [virksomhed2] I/S	81.000 kr.
I alt	280.976 kr.
Punkt 5: Objektiv udlejningsværdi	33.000 kr.
Hensat til senere hævning ultimo	216.845 kr.
Årets hævning i alt	530.821 kr.

Fordeling af årets overførsler i hæverækkefølgen:
Hensat til senere hævning i primo	19.233 kr.
Kapitalafkast	933 kr.
Resterende overskud	65.627 kr.
Hævet opsparet overskud, ekskl. virksomhedsskat, 28 %	320.447 kr.
Hævet opsparet overskud, ekskl. Virksomhedsskat, 25 %	124.581 kr.
I alt overført	530.821 kr.

Kapitalafkastgrundlag:
Selvangivet kapitalafkastgrundlag ultimo		161.321 kr.
Kapitalindstående [virksomhed2] I/S I/S:
Selvangivet kapitalafkastgrundlag	-45.364 kr.
Ansat kapitalafkastgrundlag	684.364 kr.	639.000 kr.
Kapitalindestående [adresse3]		1.127.500 kr.
Kapitalindestående [virksomhed3]		106.998 kr.
Kapitalindestående advokatvirksomhed tilbageført		-345.158 kr.
Punkt 5: Bådudlejning	7.067 kr.
Punkt 5: Båd- og lydudlejning	13.853 kr.	20.920 kr.
Ansat kapitalafkastgrundlag ultimo		1.710.581 kr.

Indskudskonto:
Indskudskonto primo	35.248 kr.
Indskud ejendom [virksomhed2] I/S	720.000 kr.
Indskud [adresse3]	1.127.500 kr.
Indskud [virksomhed3]	106.998 kr.
Indskudskonto 31.12.2107	1.989.746 kr.

Konto for opsparet overskud, 28 %:
Primo konto for opsparet overskud, inkl. virksomhedsskat	445.065 kr.
Hævet på konto for opsparet overskud, inkl. virksomhedsskat	-445.065 kr.
Ultimo konto for opsparet overskud, inkl. virksomhedsskat	0 kr.

Konto for opsparet overskud, 25 %:
Primo konto for opsparet overskud, inkl. virksomhedsskat	796.673 kr.
Hævet på konto for opsparet overskud, inkl. virksomhedsskat	-166.108 kr.
Ultimo konto for opsparet overskud, inkl. virksomhedsskat	630.565 kr.

Mellemregning
Mellemregning ifølge regnskabet	1.954.921 kr.
Tilbageført mellemregning [virksomhed2] I/S	-639.000 kr.
Tilbageført mellemregning [adresse3]	-1.125.000 kr.
Tilbageført mellemregning [virksomhed3]	-106.998 kr.
Tilbageført mellem Bådudlejning	-28.269 kr.
Tilbageført mellem lydudlejning	-55.413 kr.
Mellemregning [adresse1]	241 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling anført følgende:

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller en stadfæstelse af den retlige kvalifikation af indkomsten, samt indstiller at overskudsdisponeringen skal hjemvises. Skattestyrelsen er dog ikke enig i vurderingen af den objektive lejeværdi for [adresse1].

Faktiske forhold

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at klager oprettede enkeltmandsvirksomheden, Advokat [person1], den 5. oktober 2016. Virksomheden er registreret under branchekoden ”691000 juridisk bistand”.

Retlig kvalifikation

Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli til personskatteloven. Det følger af cirkulære nr. 129 af 4. juli til personskatteloven, at en person som udgangspunkt anses som lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter hvervgivers anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, og om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko.

I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af en række momenter i forholdet mellem indkomstmodtageren og hvervgiveren.

Skattestyrelsen fastholder, at efter en konkret vurdering skal klager anses som værende lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende.

Der er blandt andet henset til, al klagerens omsætning stammer fra [virksomhed4]. Klager fakturerer ikke selv kunderne. Al fakturering foregik via [virksomhed4]s bogholderi. Der er endvidere henset til, at det er [virksomhed4], som har betalt for den lovpligtige ansvarsforsikring. Udover de udgifter klager har til repræsentation, IT-udstyr og lignende, udfører klager ikke arbejdet for egen regning og risiko, og klager har således ikke en væsentlig økonomisk risiko.

Det fremgår desuden af samarbejdsaftalen af 2. juni 2015, at klager i forhold til ansvar og rapportering til advokatmyndigheder med videre er at sidestille med en ansat advokat, ligesom vederlag ikke kan udbetales og/eller beskattes på anden vis end som A-indkomst.

Det må dog bemærkes, at der også er momenter, der taler for at klager betragtes som selvstændig erhvervsdrivende, herunder at klager selv tilrettelægger sin tid, samt at der ikke føres tilsyn med klagers arbejde, men dette ændrer ikke Skattestyrelsen opfattelse af, at der foreligger et tjenesteforhold.

Retsgrundlaget for fradrag for erhvervsmæssige udgifter/driftsomkostninger

Klager har fratrukket i alt 235.818 kr. i den skattepligtige indkomst vedrørende arbejdet for [virksomhed4].

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, hvilket følger af SKM2004.162.HR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager er at anse for lønmodtager i forhold til virket som advokat ved [virksomhed4], jf. afsnit om den retlige kvalifikation, hvorfor klager ikke kan fratrække udgifter vedrørende arbejdet som advokat i overskud af virksomhed, dvs. i den personlige indkomst.

Gruppe 1: Repræsentation

Skattestyrelsen fastholder fortsat, at klager ikke kan indrømmes fradrag i overskud af virksomhed for udgifter på i alt 1.923 kr. til repræsentation, og at udgifterne heller ikke kan godkendes som et ligningsmæssigt lønmodtagerfradrag. Der er henset til, at klager er lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende. Endvidere op- fylder bilagene ikke kravene for at opnå fradrag for repræsentationsudgifter, jf. SKM2003.559.ØLR.

Gruppe 2: Husleje

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan fratrækkes udgifter til husleje for kontoret på [adresse5] efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da klager er lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende.

Det er ikke dokumenteret, at hjemmekontoret opfylder kravene for at opnå et skattemæssigt fradrag. For at opnå skattemæssigt fradrag for hjemmekontor skal værelset være indrettet så specielt, at det ikke kan bruges til private formål. Der kan henvises til SKM2015.276.LSR.

Gruppe 3: Transport og diverse

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter vedrørende transport og diverse på i alt 12.913 kr. Udgifterne kan endvidere ikke godkendes som et ligningsmæssigt lønmodtagerfradrag efter bestemmelserne i ligningslovens § 9A.

Der er henset til, at klager er lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende. Skattestyrelsen finder ikke, at klager har løftet bevisbyrden for, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, og udgifterne må anses at være indkomsterhvervelsen uvedkommende.

Gruppe 4: Kontingenter

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter på 6.437 kr. for kontingenter i den personlige indkomst. Der er henset til, at klager er lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende. Derudover vedrører størstedelen udgift til et avisabonnement, hvilket må anses for en privat udgift.

Gruppe 5: Faglitteratur

Skattestyrelsen har godkendt udgift på 704 kr. og 176 kr. i moms, som et lønmodtagerfradrag/ligningsfradrag. Der opnås dog ikke fradrag, da beløbet ligger under bundgrænsen i 2017, hvor der var et bundfradrag på 5.900 kr.

Gruppe 6: Revisor- og advokathonorar

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter på 18.500 kr. til advokat og 20.000 kr. til revisor.

Skattestyrelsen finder fortsat, at der ikke skal godkendes fradrag for udgifter til advokat og revisor vedrørende advokatvirksomheden, da klager er lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende.

Skattestyrelsen er dog enig med Skatteankestyrelsen i, at der kan godkendes et skønsmæssigt fradrag for samlet 3.000 kr., da en mindre del af udgiften må anses at vedrøre klagers øvrige erhvervsmæssige aktivitet.

Gruppe 7: Telefon og internet

Skattestyrelsen finder, at der ikke godkendes fradrag for udgifter til telefon på 3.804 kr., da denne kan henføres til klagers udlejningsvirksomhed. Skattestyrelsen finder fortsat, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til internet på 8.594 kr. Der er henset til, at klager er lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende. Derudover er det Skattestyrelsens opfattelse, at udgiften til internet er en privat udgift.

Gruppe 8: IT-udgifter

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag på 2.177 kr. i den personlige indkomst for EDB-omkostninger. Der er henset til, at klager er lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende.

Gruppe 9: Småanskaffelser

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til småanskaffelser på i alt 120.766 kr. Der er henset til, at udgifterne ikke kan fratrækkes i den personlige indkomst, da klager er lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende.

Skattestyrelsen finder dog fortsat, at der kan godkendes udgifter på 4.571 kr. for køb af Huawei telefon, da den kan henføres til klagers udlejningsvirksomhed.

Objektiv udlejningsværdi

Klager har udlejet lejligheden beliggende [adresse1], [by1] i hele 2017. Klager har indsendt kopi af lejekontrakter, hvoraf det fremgår, at der udlejes et værelse på 15 m2 for 2.500 kr. pr. måned, og et værelse på 28 m2 til klagers søn for 3.500 kr. pr. måned. I regnskabet for 2017 er der medregnet en samlet lejeindtægt for lejemålet på 72.000 kr. I henhold til bankkontoudskrifter er der overført 20.500 kr. fra klagers søn i 2017.

Skattestyrelsen finder, at klager er skattepligtig af den objektive lejeværdi for [adresse1]. Det fremgår af SKM2002.547.HR, at hvis ejeren af en fast ejendom overlader benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en leje, der er ikke uvæsentligt lavere end markedsværdien, beskattes ejeren af den objektive udlejningsværdi. Ved skønnet over den objektive udlejningsværdi tages der udgangspunkt i den leje, som ejendommen skønsmæssigt kan indbringe ved udlejning til tredjemand, jf. SKM2005.112.VLR.

Ejendommen er beliggende i en reguleret kommune, og er dermed omfattet af boligreguleringsloven. I en reguleret kommune er der regler for huslejens størrelse ved indgåelse af lejeaftaler. Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 988 af 21. oktober

2009 og nr. 962 af 11. august 2010 om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringslovens) om omkostningsbestemt leje.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at den objektive udlejningsværdi skal nedsættes til 72.000 kr. svarende til 1.028,57 kr. årligt pr. m2. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende dette punkt. Der er henset til, at Skatteankestyrelsen blandt andet har taget udgangspunkt i Bolig- og Planstyrelsens statistikbank for huslejeniveauer for udlejning af private udlejningsboliger opført i 1950-1973 i [by1]s Kommune. Det er ikke Skattestyrelsens opfattelse, at denne statistik giver et retvisende billede for huslejeniveauet for ejendommen beliggende [adresse1]. Statistikken er udarbejdet for hele [by1] Kommune, og siger ikke noget om huslejeniveauet for de enkelte områder i [by1] Kommune.

Skattestyrelsen er dog enig i, at den skønnede objektive udlejningsværdi i den påklagede afgørelse på 105.000 kr. svarende til 1.500 kr. årligt pr. m2 skal nedsættes. Der er lagt vægt på, at skønnet er beregnet på baggrund af annoncer på boligportalen og den blå avis. Skattestyrelsen finder ikke, at disse priser kan lægges til grund, da lejepriserne i annoncerne ikke nødvendigvis udgør den faktisk betalte leje for lejemålene. Herudover må det tillægges vægt, at der ikke er fremlagt dokumentation for lejlighedens stand. Det bemærkes dog, at der i Skattestyrelsens afgørelse er taget udgangspunkt i lejeniveauet i [by1] i området [adresse1] og [adresse4] for at få et sammenligneligt grundlag. Efter en konkret vurdering finder Skattestyrelsen dog ikke, at boligannoncerne kan danne grundlag for et retvisende skøn af den objektive udlejningsværdi.

Ifølge BBR er bygningen opført i 1972. Ejendommens beboelsesareal udgør 70 m2. Ejendommen har 2 værelser og et toilet og bad, samt eget køkken med afløb og kogeinstallation. Klager har oplyst, at køkken og bad i lejligheden, i de påklagede indkomstår, var fra begyndelsen af 1970’erne, og at ejendommen generelt fremtræder slet vedligeholdt. Der er ikke fremlagt dokumentation for lejlighedens vedligeholdelsesstand.

Klager har fremlagt 2 lejekontrakter for lejligheden, hvoraf det fremgår, at den månedlige leje er henholdsvis 2.500 kr. og 3.500 kr. Ud fra de fremlagte lejekontrakter fremgår det ikke, at den månedlige husleje indeholder et a conto bidrag.

Efter en konkret vurdering og ud fra de foreliggende oplysninger finder Skattestyrelsen, at den objektive udlejningsværdi skal udgøre 84.000 kr. ekskl. forbrug, hvilket svarer til 1.200 kr. årligt pr. m2 eller en månedlig husleje på 7.000 kr.

I Skattestyrelsens skøn for den objektive udlejningsværdi på 84.000 kr. er der lagt vægt på afgørelser fra Huslejenævnet (Afgørelser · Startportal (huslejenaevn.dk)). Der er taget udgangspunkt i afgørelser for [by1] Der kan blandt andet henvises til afgørelsen fra 5. februar 2020 med sagsnummer 2019-0020893, hvor Nævnet besluttede at nedsætte den årlige leje, så den udgjorde 58.050 kr. årligt, hvilket var svarende til 1.350 m2. Den godkendte leje var fastsat ekskl. a conto bidrag til varme og signalforsyning. I sagen var der tale om en ejendom opført i 1880, og leje målets bruttoetageareal udgjorde 43 m2. Der blev foretaget besigtigelse af lejemålet, hvor Nævnet konstaterede, at lejemålet havde et nyere moderniseret køkkenalrum, og at lejets badeværelse var moderniseret.

I Huslejenævnets afgørelse af 5. februar 2020 med sagsnummer 2019-0219108 godkendte Nævnet en husleje svarende til 1.500 kr. pr. m2 årligt. Den godkendte husleje var ligeledes fastsat ekskl. a conto bidrag til varme, vand og el. Nævnet besigtigede lejemålet, hvor det kunne konstateres, at lejemålet var udstyret med et nyere moderniseret køkken. Lejemålets badeværelse var ældremoderniseret.

Endeligt kan der henvises til Huslejenævnets afgørelse fra den 28. januar 2020 med sagsnummer 2019-0234124, hvor Nævnet nedsatte den årlige husleje, så den svarede til 1.300 kr. pr. m2 årligt ved 64 m2. Den godkendte leje var i denne sag fastsat inkl. a conto bidrag til varme og vand. Ved besigtigelse af lejemålet kunne Nævnet konstatere, at lejemålet var udstyret med et ældremoderniseret køkken, samt at lejemålet var udstyret med et oprindeligt badeværelse.

Ud fra ovenstående afgørelser, finder Skattestyrelsen, at en objektiv udlejningsværdi på 84.000 kr. svarende til 1.200 kr. pr. m2 årligt, er et rimeligt og forsigtigt skøn, der tager hensyn til, at der ikke er fremlagt dokumentation for lejlighedens stand.

De ovenfor nævnte afgørelser fra Huslejenævnet er vedlagt som bilag til denne udtalelse.

Virksomhedsordningen

Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Det følger af virksomhedsskattelovens § 1, at erhvervsmæssige aktiver indgår i virksomhedsordningen, og at ikke-erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages i virksomhedsordningen.

Skattestyrelsen er enig i, at udlejning af [adresse1], [virksomhed2] I/S og [adresse2] på det foreliggende må anses for erhvervsmæssige virksomheder, hvorfor virksomhedsordningen kan anvendes. Udlejning af båd og lydanlæg anses ikke for erhvervsmæssig virksomhed, hvilket det fremgår at der er enighed om, hvorfor disse ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

Indkomståret 2016 – virksomhedsordningen

Skattestyrelsen fastholder, at advokatarbejdet ikke er selvstændig virksomhed, men at der er tale om et lønmodtagerforhold, hvorfor indtægten herfra ikke kan indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Skattestyrelsen finder fortsat, at aktiverne, der kan henføres til advokatarbejdet, skal overføres til privatøkonomien ultimo 2016. Forholdet bliver konstateret i 2017, og skal korrigeres i det tidligst mulige indkomstår. Advokatvirksomheden indtræder i virksomhedsordningen i 2016. Overførslen sker via hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5.

Indkomståret 2017 – virksomhedsordningen

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller at opgørelsen af overskudsdisponeringen skal hjemvises. Der er henset til, at der er ændringer, der har betydning for overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen, herunder at der er godkendt fradrag for nogle driftsudgifter, der relaterer sig til de erhvervsmæssige virksomheder. Endvidere har ændringen vedrørende objektiv lejeværdi for [adresse1] også betydning for overskudsdisponeringen.

Ændringer af mellemregning og indskudskonto 2017 – virksomhedsordningen

Skattestyrelsen finder, at opgørelse af kapitalafkastgrundlag og indskudskonto for indkomståret 2017 skal hjemvises.

Der er henset til, at ejendommen [adresse3] samt indskud i [virksomhed3] ikke indskydes i virksomheden. Ejendommen må efter sagens oplysninger anses for privat, og kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Ligeledes må det lægges til grund, at depositum vedrørende [virksomhed3] holdes i privatøkonomien. Ejendom og depositum skal herefter ikke indskydes i virksomhedsordningen via indskudskontoen.

Skattestyrelsen fastholder de øvrige ændringer af mellemregningen som flyttes til indskud via indskudskontoen, vedrørende aktiver der kan henføres til erhvervsmæssig virksomhed, og som er indskudt fra privatøkonomien.

...”

Skattestyrelsen har i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen fremlagt 3 afgørelser fra Huslejenævn [by1] og på baggrund heraf ændret opfattelse af niveauet for huslejens størrelse for klagerens ejerlejlighed. Skattestyrelsens opfattelse er herefter at en husleje på 84.000 kr. årligt, svarende til 1.200 kr. pr. m², kan anses for passende.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om at være selvstændig erhvervsdrivende i relation til [virksomhed4]. Følgelig heraf har klageren fremsat påstand om, at der skal ske fradrag for afholdte erhvervsmæssige udgifter på 235.518 kr.

Endvidere har klageren gjort gældende at de private beskattede midler han har indskudt i erhvervsaktiver skal kunne trækkes ud igen skattefrit fra mellemregningskontoen.

Derudover har klageren fremsat påstand om, at resultatet for udlejningsejendommen [adresse1] skal sættes til -3.429 kr. i overensstemmelse med det fremlagte regnskab.

Klageren har til støtte herfor anført:

”Jeg har modtaget Skattestyrelsens brev af 20. januar 2020, som jeg hermed i det hele påanker til Skatteankestyrelsen.

Hvad angår 2016 ankes der over konsekvensen af Styrelsens ændringer på skattesiden. Hvad angår 2017 ankes alle ændringer, bortset fra dem jeg allerede har godkendt.

Hvad kan accepteres:

Det jeg har godkendt, er, at jeg vedrørende lejligheden på 64 m2 på [adresse1] skal sættes til en indtægt på 72.000 kr. for 2018, og at afskrivningerne vedrørende båd- og højtalerprojektet i 2017 ikke kan anses for erhvervsmæssige.

Men jeg har ikke godkendt, at lejligheden skal sættes til 1500 kr. pr. m2. Lejligheden er ikke 70 m2, men 64 m2. Jeg anser en husleje for 6.000 kr. som passende. Det er en stor betonejendom, formentlig den grimmeste på [by1], og lejligheden er slet vedligeholdt. Den kan ikke sammenlignes med de lejligheder, som spekulanter lejer ud tidsbegrænset på DBA eller Boligportalen. De 6000 kr. pr. måned svarer til, hvad der opkræves i almennyttige boliger, f.eks. [adresse7] på [by1]. Skattestyrelsen kan ikke tvinge nogen til at være spekulanter, hverken overfor familie eller overfor andre. Der skal gribes ind overfor de værste skævheder, men der skal ikke fastsættes en leje i den høje ende, hvor specielt boligmanglen på [by1] udnyttes.

Erhvervsmæssige udgifter:

De enkeltstående bilag på mine erhvervsmæssige udgifter i 2017 er ikke blevet realitetsbehandlet, men afvist, allerede fordi Skattestyrelsen finder, at jeg er lønmodtager.

Samtlige erhvervsmæssige udgifter i 2017 er relevante erhvervsmæssige udgifter, som kan fratrækkes. Da jeg forlod [virksomhed5], måtte jeg i den nye sammenhæng købe IT-udstyr til firmaet, mit kontor på [adresse5] og til min bopæl i [by2]. Endvidere måtte jeg købe visse kontormøbler og lamper. Bemærk, at jeg ikke trækker udgifter til arbejdsværelse i [by2], hvor jeg bor, fra. Sådan har jeg indrettet mit arbejdsliv, og det kan SKAT ikke ændre på, da indkomsten fra mit advokatvirke langt overstiger mine udgifter.

Der er et minimum af repræsentationsudgifter, men nogen, og lejen for mit kontor på [adresse5] er rent erhvervsmæssigt. Jeg virker i [by1] med møder og retssager primært i [by1] byret, Østre Landsret og Højesteret, og ønskede ikke i 2017 at sidde i et kontorlandskab. Der er intet grundlag for at afvise dette. Lejemålet er ophørt nu, fordi der nu er lavet et separat kontor til mig i [adresse6], men det ændrer ikke på fradragets berettigelse i 2017.

Den erhvervsmæssige del af udgiften til Revisor er naturligvis fradragsberettiget. Jeg er bogføringspligtig og har brug for en revisor.

Det samme angår min udgift til en advokat, der dokumenteret har bistået mig i mit arbejde som advokat i en sag, der angik et skøde i Sverige. Hvorfor skulle jeg afholde en sådan erhvervsmæssig udgift privat. Det savner enhver mening.

Det samme gælder flybillet til [USA] i en større sag, der foregik såvel i Danmark som i USA, hvor jeg skulle holde et møde med min amerikanske kollega. Det drejede sig om [...] [person8]s exit med kæresten [person9]. Jeg bistod [person8], men havde en amerikansk advokat til at varetage interesserne i USA.

www.afgoerelsesdatabasen.dk). Ved skønnet over den objektive udlejningsværdi tages udgangspunkt i markedslejen, hvilket vil sige den lovlige leje, der kan opnås ved udlejning af ejendommen til en ikke nærtstående person efter lejelovgivningens almindelige regler.

Ifølge tal (nettoprisindeks) fra Danmarks Statistik er den landsdækkende udvikling i pris på faktisk husleje betalt af lejere steget med ca. 10 procentpoint fra 2017 – 2022.

De fremlagte lejekontrakter ses ikke at være underskrevet af lejerne, hvoraf den ene er klagerens søn. Ifølge lejekontrakterne udlejes et værelse på 28 m2 til klagers søn og et værelse på 15 m2 til anden person. Af BBR-meddelelse for lejligheden fremgår det tinglyste areal at udgøre 70 m2. Det følger af Skattestyrelsens oplysninger, at klagerens søn og yderligere 1 person flyttede ind på adressen den 2. august 2016. Ifølge kontoudskrifter er der alene overført penge fra klagerens søn. Retten lægger derfor til grund, at klagerens søn havde rådighed over lejligheden på 70 m2.

Lejeren er klagerens søn og dermed omfattet af den personkreds af nærtstående eller familie, for hvem man efter praksis ansætter en objektiv udlejningsværdi.

Skattestyrelsen har i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen fremlagt 3 afgørelser fra Huslejenævn [by1], hvor huslejen udgør hhv. 1.350 kr. pr. m², 1.500 kr. pr. m² og 1.300 kr. pr. m². På den baggrund har Skattestyrelsen korrigeret opfattelsen af en passende husleje for klagerens ejerlejlighed til 1.200 kr. pr. m², svarende til en årlig leje på 84.000 kr. Klageren har accepteret, at lejen sættes til denne værdi.

På grundlag af oplysningerne om ejendommens opførelsestidspunkt, lejlighedens størrelse, stand og beliggenhed samt huslejeniveauet i området, finder retten, at den aftalte leje, som lovligt kan opkræves mellem uafhængige parter passende kan ansættes til 84.000 kr. årligt, svarende til 1.200 kr. pr. m².

Retten nedsætter herefter den objektive udlejningsværdi af ejerlejligheden til en lejeindtægt på 84.000 kr., ekskl. forbrug, for indkomståret 2017.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.