Kendelse af 23-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 14-04-2023

Journalnr. 20-0017280

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2017

Aktieindkomst

Udlån fra selskab anset som maskeret udbytte

384.172 kr.

0 kr.

100.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er ejer og direktør i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter benævnt selskabet). Selskabet er registeret med branchekoden 649900 Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring. Selskabets formål var i perioden 11. november 2008 til 4. april 2016 at drive og eje revisionsvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed. I den efterfølgende periode 5. april til 10. januar 2017 var formålet at udøve ejerskab til revisionsvirksomhed, at foretage passive investeringer samt at drive virksomhed med handel, udlejning og dermed beslægtet virksomhed. Selskabets formål er herefter at foretage investeringer samt at drive virksomhed med handel, udlejning og dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet har ifølge fremlagte gældsbreve og kontospecifikationer udlånt henholdsvis 511.150 kr., 100.000 kr. og 100.000 kr. til [person1] og [person2] i indkomstårene 2012, 2016 og 2017.

Repræsentanten har anført, at der var tale om lån til klagerens nabo, og at formålet med lånene var, at få et afkast af den likvide beholdning i selskabet.

Klageren har om baggrunden for udlånet bl.a. anført:

”[...]Vil holdt familieråd, og da vi kunne få en højere rente her, end ved at købe en kreditforeningsobligation i banken, indvilgede vi i at hjælpe. Beløbet skulle dække de næste 10 års terminsydelser. Så vandt han tid. Der var pant i ejendommen, 3 % i rente (statsobligationsrente dengang ca. 1,6 %) og 10 års afdragsfrihed. Ligesom med [...]. Så eneste forskel på at købe en obligation i banken var, at her fik vi pant i en ejendom vi kendte, og via banken ville vi få pant i mange forskellige ejendomme. Friværdi i huset, inkl. lånet på kr. 511.150, var et pænt stykke på den anden side af millionen.

[...]

[person1] får mulighed for at købe et håndværkertilbud 1,5 km fra [adresse1]. Det koster 275.000 kontant, som han har fra de 511.150 vi lånte ham. Planen var nu at sætte dette hus på [adresse2] i stand. Når [adresse1] blev solgt, ville han have penge i overskud og ville bo husfrit resten af sit liv. Vi forstrækker ham med yderligere lån på hhv 100.000 og 2 gange 50.000 til indkøb af materialer til istandsættelse.[...]”

Repræsentanten har fremlagt en oversigt over tidligere udlån internt i koncernen og oplyst, at selskabet i øvrigt også har udlånt til et helt uafhængigt selskab, [virksomhed2] IVS. Det følger af et underskrevet gældsbrev af 11. april 2016, at selskabet har udlånt 180.000 kr. til [virksomhed2] IVS med en årlig rente på 1,45 % og en månedlig fast ydelse på 2.612 kr.

For selskabets udlån på 511.150 kr. den 1. december 2012, er der fremlagt et gældsbrev mellem selskabet som kreditor og [person2] og [person1] som debitor. Gældsbrevet er dateret 30. november 2012. Der fremgår blandt andet følgende af gældsbrevet:

”(...)

§ 1

1.1	Den til enhver tid værende restgæld på lånet forrentes fra d. 01.12.2012 med en årlig rente på 3 %.

1.2	Lånet afvikles ikke løbende og renten tilskrives årligt hovedstolen som herved vokser. Der henvises til vedhæftede taloversigt, der viser udviklingen i hovedstolen frem til udgangen af år 2021, hvor gælden er steget til 668.602 kr.

1.3	Lånet forfalder i sin helhed til fuld indfrielse inkl. renter den 31/12 2021.

§ 2

2.1	Lånet kan fra låntagers side til enhver tid indfries helt eller delvist.

2.2	Gælden indestår uopsigeligt fra långivers side, indtil den er færdigbetalt.

2.3	Til sikkerhed for lånet udstedes ejerpantebrev i ejendommen [adresse1], [...], [by1], matr. [...1][by2] by, [by3]. Skødehaver er [person2].

2.4	I følgende tilfælde er hele gælden straks forfalden til betaling:

2.3.1. Ved salg af ejendommen [adresse1], [...], [by1], matr.nr. [...1][by2] by, [by3], som långiver har pant i.

2.3.2 Hvis låntageres bo kommer under konkursbehandling.

2.3.3. Hvis begge låntagere afgår ved døden (forfalder ved længstlevendes død)

§ 3

3.1Dette gældsbrev kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.

§ 4

4.1Parterne er bekendt med, at gælden forældes på 10 år, medmindre låntager forinden har erkendt gælden, eller långiver forinden har foretaget retlige skridt til inddrivelse af gælden.

§ 5

5.1Dette gældsbrev underskrives i et originaleksemplar, som opbevares af långiver, og en kopi, som opbevares af låntagere.(...)”

For selskabets udlån på 100.000 kr. den 4. juli 2016, er der fremlagt et gældsbrev imellem selskabet som kreditor og [person2] og [person1] som debitor. Gældsbrevet er dateret den 4. juli 2016. Der fremgår blandt andet følgende af gældsbrevet:

”(...)

§ 1

1.1	Den til enhver tid værende restgæld på lånet forrentes fra d. 4. juli 2016 med en årlig rente på 3 %.

1.2	Lånet afvikles ikke løbende og renten tilskrives årligt hovedstolen som herved vokser. Der henvises til vedhæftede taloversigt, der viser udviklingen i hovedstolen frem til udgangen af år 2021, hvor gælden er steget til 117.620 kr.

1.3	Lånet forfalder i sin helhed til fuld indfrielse inkl. renter den 31/12 2021.

§ 2

2.1	Lånet kan fra låntagers side til enhver tid indfries helt eller delvist.

2.2	Gælden indestår uopsigeligt fra långivers side, indtil den er færdigbetalt.

2.3	Til sikkerhed for lånet udstedes ejerpantebrev i ejendommen [adresse1], [...], [by1], matr. [...1][by2] by, [by3]. Skødehaver er [person2].

2.4	I følgende tilfælde er hele gælden straks forfalden til betaling:

2.3.1. Ved salg af ejendommen [adresse1], [...], [by1], matr.nr. [...1][by2] by, [by3], som långiver har pant i.

2.3.2 Hvis låntageres bo kommer under konkursbehandling.

2.3.3. Hvis begge låntagere afgår ved døden (forfalder ved længstlevendes død)

§ 3

3.1 Dette gældsbrev kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.

§ 4

4.1.Parterne er bekendt med, at gælden forældes på 10 år, medmindre låntager forinden har erkendt gælden, eller långiver forinden har foretaget retlige skridt til inddrivelse af gælden.

§ 5

5.1Dette gældsbrev underskrives i et originaleksemplar, som opbevares af långiver, og en kopi, som opbevares af låntagere. Gældsbrevet er at betragte som tillæg til gældsbrev indgået den 30. november 2012.(...)”

For selskabets udlån på 50.000 kr. den 2. februar 2017 og 19. april 2017, er der ligeledes fremlagt gældsbreve med selskabet som kreditor og [person2] og [person1] som debitor. Gældsbrevene er dateret hhv. den 2. februar 2017 og 19. april 2017, og har tilsvarende ordlyd som ovenfor citerede gældsbrev. Repræsentanten har oplyst, at baggrunden for disse overførsler af 50.000 kr. var, at [person1] havde brug for penge til blandt andet byggematerialer til istandsættelsen af et mindre fritidshus beliggende [adresse2], [...], [by1].

Til sikkerhed for lånene blev der udstedt et ejerpantebrev af [person2] vedrørende ejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1]. Heraf fremgår, at selskabet havde underpant i ejendommen for 650.000 kr.Ejerpantebrevet blev tinglyst den 25. januar 2013 med prioritet efter [by4] Kommunes tinglyste skadesløsbreve på i alt 210.000 kr. samt [finans1] A/S pantebrev på 1.500.000 kr.

Selskabet har fremlagt kontospecifikation for konto 5500 ”Pantebreve”, hvoraf udlånet til [person2] og [person1] fremgår med tillæg af renter.

I Skattestyrelsens afgørelse er det samlede lån inklusiv de i selskabets bogføring tillagte renter opgjort således:

”(...) Der er udlånt:
gældsbrev af 1/1 2012	511.150 kr.
gældsbrev af 4/7 2016	100.000 kr.
gældsbrev af 2/2 2017	50.000 kr.
gældsbrev af 19/4 2017	50.000 kr.
i alt fordring ekskl. Renter og ej betalt	711.150 kr.
renter 2012/2013	8.964 kr.
renter 2013/2014	15.603 kr.
renter 2014/2015	16.072 kr.
renter 2015/2016	16.554 kr.
lån inkl. tilskrevne renter	768.343 kr.(...)”

[person1], afgik ved døden den 17. juni 2017.

Selskabet har på baggrund heraf foretaget fradrag for hensættelse til tab på udlån med i alt 384.172 kr., svarende til 50 % af det samlede lån inkl. renter, for regnskabsperioden 1. juli 2016 til 30. juni 2017. Det af selskabet opgjorte tab blev bogført på konto nr. 1867 ”Tab på debitorer”.

Boet efter afdøde blev taget under bobehandling den 11. august 2017, hvorefter den pantsatte ejendom beliggende [adresse1] blev solgt til 1.900.000 kr. den 22. august 2017. Efter bobestyrers indstilling til Skifteretten, overgik dødsboet til insolvensbehandling den 20. september 2017.

Af selskabets bogføringskonto 5500 ”Pantebreve” fremgår, at dødsboet tilbagebetalte i alt 251.213,12 kr. aconto til selskabet ultimo 2017, hvilket efterladte en restgæld på 527.130,38 kr.

Den 31. januar 2018 anmeldte selskabet sit krav på restgælden med tillæg af renter, svarende til 538.279 kr., i dødsboet. Den 25. september 2018 fremsendte bobestyren boregnskab til boets kreditorer. Det fremgår bl.a. af boregnskabet, at [finans1] A/S fik dækket sit krav med 1.339.000 kr. og at der ikke var midler til at dække selskabets fulde krav på 538.279 kr., men at selskabet alene kunne opnå en dividende på 52,98 %, svarende til 285.157,60 kr. Restgælden til selskabet udgjorde herefter 253.121,40 kr.

Selskabet har efterfølgende søgt restgælden inddrevet hos den solidarisk hæftende og efterlevende ægtefælle. Der er i den forbindelse fremlagt kendelse fra fogedretten i [by5] af 25. juni 2019 afsagt overfor [person2], hvoraf fremgår, at der blev foretaget foreløbigt udlæg i et depositum for lejemålet beliggende [adresse3], samt endeligt udlæg i et indestående i banken på 5.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 384.172 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

”(...)

Dit selskab har foretaget 50 % fradrag for hensættelse til tab på udlån til [person1] og [person2] med i alt 384.172 kr.

Dit selskab driver ikke virksomhed med pengeudlån, da det ikke er registreret som et pengeinstitut/ realkreditinstitut med de lovkrav, som er gældende for disse. Selskabets virksomhed kan derfor ikke anses som værende næringsdrivende med udlån af penge.

Et selskab er generelt skattepligtig og har fradrag for gevinster og tab på fordringer efter Kursgevinstlovens § 2 og 25. Personer har fradrag for tab på pengefordringer efter Kursgevinstlovens § 14, hvis forholdet ikke er omfattet af Statsskattelovens § 5.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at lånet ikke er foretaget på almindelige forretningsmæssige vilkår, idet:

•	lån inkl. renter er afdragsfrit og forfalder først til betaling inkl. renter den 31/12 2021
•	der er ikke opkrævet rente af yderligere lån
•	der ses ikke at være en forretningsmæssig begrundelse for at yde lånet
•	formålet kan ikke anses for at være at tjene penge på lånet, når der ikke sker løbende afdrag eller opkræves renter løbende
•	selskabet er ikke næringsdrivende med udlånsvirksomhed yderligere lån er udbetalt umiddelbart før det konstateres tabt
•	lånet kan alene anses for udbetalt i kraft af din dominerede indflydelse i selskabet

Da lånet ikke er aftalt på almindelige forretningsmæssige principper med løbende afdrag og da selskabet ikke er næringsdrivende med udlån, kan lånet alene anses for indgået i kraft af din dominerede indflydelse i selskabet. Der er herved også taget med i betragtningen, at [person1] og [person2] er naboer til dig i sommerhusområdet. Lånet kan derfor alene anses for udbetalt grundet dit personlige kendskab til [person1] og [person2]. Aftalen kan derfor ikke tillægges skattemæssig virkning i selskabet.

Tabet er påført selskabet i kraft af din dominerende indflydelse i selskabet. Tabet kan derfor ikke fratrækkes i selskabets indkomstopgørelse efter Statsskattelovens § 6 stk. I litra a eller Kursgevinstlovens § 3, 25 og 26. Tabet anses for maskeret udlodning til dig som hovedanpartshaver efter Ligningslovens § I 6 A.

Der foretages følgende ændringer:

Dit selskab [virksomhed1] ApS har foretaget fradrag for hensættelse til tab på udlån til [person1] og [person2] og dette kan ikke anses for indgået på almindelige forretningsmæssige vilkår. Lånet kan alene anses for at være indgået grundet din dominerende indflydelse som hovedanpartshaver.

Da tabet er påført dit selskabet anses det som maskeret udlodning til dig som hovedanpartshaver efter Ligningslovens § 16 A.

Udlodning er skattepligtig med kan ikke trækkes fra efter Statsskattelovens § 4 - 6 og Ligningslovens § 16 A

Indkomsten forhøjes med 384.172

Forslag sendt den 27/11 2019.

Afgørelse sendt den 17/12 2019.(...)”

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

”(...)

Ad punkt 2a

Skattestyrelsen er ikke enig i betragtningen om, at den ikke er afholdt i aktionærens interesse, selv om han ikke er blevet økonomisk tilgodeset ved lånetransaktionerne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udgiften netop er afholdt grundet [person3]s dominerende indflydelse som hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS og dermed også afholdt i hans interesse. Der er tale om en nabo til [person3]s sommerhus. Lånet kan alene anses for indgået af private årsager for [person3].

Ad punkt2b

Skattestyrelsen er enig i, at der er fradrag for de udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter de grundlæggende principperne i statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a uanset selskabets formålsbeskrivelse. Om udgifterne er sædvanelige vil indgå i bedømmelse af fradrag for udgiften jf. juridisk vejledning 2020-1 afsnit C.C.2.2.1.2 Driftsomkostningsbegrebet, SL § 6, stk. 1, litra a.

Senior tax manager [person4] anfører, at selskabet tidligere har foretaget udlån, idet der er foretaget udlån til datterselskabet. Denne form for udlån er almindelig forekommende i moder- / datterselskaber, for at finansiere driften m.v. Et evt. tab på sådan et lån mellem koncernforbundne parter kan ikke fratrækkes efter bestemmelserne i kursgevinstlovens§ 4.

Ad punkt 2a og 2b

Lån til [person1] anses ikke for indgået på almindelige forretningsmæssige principper, men kan alene anses for indgået grundet den dominerende indflydelse for hovedanpartshaver [person3]. Det første lån er ydet til [person1] efter at banken har bedt om indfrielse af de eksisterende lån. Tillægslånet er ydet i forbindelse med [person1]s køb af anden ejendom til dækning af ombygningsudgifter, da han ikke kunne låne yderligere i banken. Efter Skattestyrelsens vurdering, er lån udstedt på et så usikkert grundlag selvom der er taget pant i ejendommen [adresse4], at de ikke kan anses for indgået efter almindelige forretningsmæssige principper.

At lånet er givet for at få afkast af den likvide beholdning, kan ikke tillægges betydning - renterne er løbende tilskrevet saldoen på lånet jf. lånedokumentet § I og ikke betalt løbende. Der er således heller ikke her tale om et sædvanligt låneforhold som mellem uafhængige parter.

Der er videre henset til, at lånet er afdragsfrit i 10 år. Så lang tid frem i tiden vil det være usikkert, om lånet i det hele taget kan blive indfriet.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er der ikke tale om en "normal" driftsrisiko for selskabet [virksomhed1] ApS, men alene et lån selskabet har påtaget grundet den dominerende indflydelse fra hovedanpartshaver [person3]. Der er således tale om udlodning til hovedanpartshaver [person3] efter ligningslovens § 16 A.

Skattestyrelsen henviser i øvrigt til begrundelser i sagsfremstillingen under punkt 2.4, bl.a.:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at lånet ikke er foretaget på almindelige forretningsmæssige vilkår, idet:

•	lån inkl. renter er afdragsfrit og forfalder først til betaling inkl. renter den 31/12 2021
•	der er ikke opkrævet rente af yderligere lån
•	der ses ikke at være en forretningsmæssig begrundelse for at yde lånet
•	formålet kan ikke anses for at være at tjene penge på lånet, når der ikke sker løbende afdrag eller opkræves renter løbende
•	selskabet er ikke næringsdrivende med udlånsvirksomhed yderligere lån er udbetalt umiddelbart før det konstateres tabt
•	lånet kan alene anses for udbetalt i kraft af den dominerede indflydelse fra hovedanpartshaver [person3]
•	selskabets udlån til [virksomhed2] IVS afdrages løbende

Skattestyrelsens konklusion

Da lånet til [person3]s nabo i sommerhusområdet, [person1] ikke kan anses for indgået på al mindelige forretningsmæssige vilkår, kan tab på lån alene anses for påført selskabet [virksomhed1] ApS i kraft af hovedanpartshaver [person3]s dominerende indflydelse. Udlodning er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A og kan ikke trækkes fra efter statsskattelovens § 4 - 6.

Ad punkt 3

Det skal bemærkes, at senior tax manager [person4] anfører, at hvis Landsskatteretten når frem til at der foreligger maskeret udlodning, har [person3] fået udloddet fordringen og vil derfor kunne fratrække tab på lån efter kursgevinstlovens § 14 stk. 1. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fordringen ikke er udlagt til hovedanpartshaver [person3], hvorfor der ikke vil kunne godkendes fradrag for tab efter kursgevinstlovens § 14 stk. 1.(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst med 384.172 kr. i indkomståret 2017 nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”(...)

[person3] ejer selskabet [virksomhed1] ApS, som blev stiftet i 1986, og drev revisionsvirksomhed indtil 1995, hvor aktiviteten i forbindelse med optagelse af en kompagnon blev overdraget til et datterselskab, [virksomhed3].

Indtil 2017 var [virksomhed1] ApS derfor et holdingselskab med en værdipapirbeholdning og udlån til det nye driftsselskab, som [virksomhed1] ApS finansierede.

I 2017 blev revisoraktiviteten solgt til [virksomhed4], hvorefter [virksomhed1] ApS blev en passiv kapitalvirksomhed. Selskabet ejer 2 ubebyggede sommerhusgrunde, anskaffet for 20 og 30 år siden.

[person3] ejer selv sommerhuset [adresse5], [...], [by1]. I 2012 anmodede naboen, [person1], [adresse1], [...], [by1] om hjælp til belåning af dennes sommerhus, idet hans bank havde anmodet om indfrielse af et eksisterende lån pga. den finansielle krise.

[person3]s selskab, [virksomhed1] ApS udlånte derfor i 2012 500.000 kr. til naboen og dennes hustru [person2]. Lånet var med 3 % i rente og med 10 års afdragsfrihed, hvorefter lånet forfaldt til betaling. Lånet var sikret ved pant i den faste ejendom beliggende [adresse1], [...], [by1] via et ejerpantebrev.

Den anslåede friværdi på lånetidspunktet var på mindst 1.000.000 kr., efter [virksomhed1] ApS’ pant. Lånet blev i regnskabsåret 2016/17 forøget med henholdsvis 100.000 kr., 50.000 kr. og yderligere 50.000 kr. Disse tillægslån havde samme indhold som lånet fra 2012.

De senere tillægslån blev optaget, fordi [person1], som var pensioneret murermester, havde købt et mindre hus til 275.000 kr., beliggende [adresse2], [...], [by1], som han ville istandsætte – han havde imidlertid ikke pengene hertil og lånte derfor yderligere til byggematerialer og andet til brug for istandsættelsen.

Desværre afgik [person1] ved døden i 2017, og derfor nåede lånene ikke at blive tilbagebetalt inden da, da dette først skulle ske i 2022. Der var tale om et insolvent dødsbo, jf. vedlagte skrivelse fra bobestyrer af 25. september 2018.

Huset, [virksomhed1] ApS havde pant i, blev sat til salg og skulle til udbudsprisen indbringe omkring 900.000 kr., minus mægleromkostninger. Enken, [person2], var imidlertid utålmodig for at få huset solgt, hvorfor prisen blev sænket meget kraftigt og meget hurtigt, hvorefter ejendommen bliver solgt, uden [virksomhed1] ApS fik dækning for sit udestående. Der vedhæftes uddrag af salgshistorie for den pågældende ejendom. Det hus, beliggende [adresse2], [...], [by1], som var under ombygning, endte med at blive solgt til 400.000 kr., hvilket var betydeligt under den oprindelige udbudspris. Der vedlægges ligeledes uddrag af salgshistorie for dette hus.

[virksomhed1] ApS var således kreditor i det insolvente dødsbo efter [person1]. Efterfølgende er det manglende beløb søgt inddrevet hos den efterlevende ægtefælle [person2] i fogedretten, hvor hun har afgivet insolvenserklæring, jf. udskrift fra fogedretten af 25. juni 2019.

Som følge af det konstaterede tab har [virksomhed1] ApS i 2017 foretaget et fradrag på 384.172 kr., jf. kursgevinstlovens § 3 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, svarende til 50 % af de samlede lån inklusive renter, der på dette tidspunkt kunne opgøres til 768.343 kr.

Begrundelse

For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål, for at der kan statueres maskeret udbytte.

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Om en udgift er afholdt i aktionærens interesse, skal vurderes bredt. Det kan f.eks. være i hovedaktionærens interesse, at hans selskab får fradrag for løn m.m. til ham for ikke udført arbejde i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.

Eksempel

Et selskab blev nægtet fradrag for indbetalinger på pensionsordning til fordel for selskabets direktør og hovedanpartshaver. En skønnet andel af indbetalingerne blev i stedet anset for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. Landsretten havde bl.a. lagt vægt på, at direktøren ikke kunne opgøre sin arbejdsindsats, og at indbetalingerne oversteg, hvad en uafhængig tredjemand ville have fået udbetalt for samme arbejdsindsats. Se SKM2001.545.ØLR.

Det kan også være i aktionærens interesse, at hans selskab afholder udgifter for hans nærtstående.

Eksempel

Et selskab indgik en 5-årig sponsoraftale, hvor det forpligtede sig til at sponsorere hovedaktionærens 14-årige datters deltagelse i ridesport. Såvel hest som rytter skulle til gengæld bære selskabets navn. Højesteret fandt ikke, at der var en sådan forbindelse mellem sponsorstøtten og selskabets drift, at udgiften kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning. Støtten skulle tillægges hovedaktionærens indkomst som yderligere løn. Se TfS 1998, 484 HRD. Se også SKM2007.811.BR.

Her er der ikke tale om udlån til nærtstående, som anses som den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, ligesom stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold, jf. bl.a. KGL § 14, stk. 2, 2. pkt.

Er udgiften en driftsomkostning?

Der kan mangle lovhjemmel for fradrag af en udgift, uden at det medfører, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse. Rykkergebyr udløst af for sen betaling er f.eks. ikke fradragsberettiget, men udgiften kan ikke anses for afholdt i aktionærens interesse. Se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Omvendt kan en udgift være en fradragsberettiget driftsomkostning, selv om den også kan synes afholdt i aktionærens interesse.

F.eks. blev et selskabs sponsorstøtte til udvikling og drift af båd og til kapsejlads anset for fradragsberettiget, uanset at hovedaktionæren var tidligere sejlsportsmand, jf. TfS 1998, 155 VLD.

Konkret

Når de konkrete forhold lægges til grund, kan der ikke svares ja til spørgsmålet om en udgift er afholdt i aktionærens interesse, hvilket er en forudsætning for beskatningen som maskeret udlodning til [person3].

Der er konkret tale om lån til naboer. Baggrunden for udlånene er beskrevet under faktum. Tabet på disse udlån er fradraget i selskabet [virksomhed1] ApS, da dette selskab jo netop efter ændringen i 1995 bl.a. foretager udlån.

Selvom formålet med selskabet [virksomhed1] ApS i 2012 er at drive og eje revisionsvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed, er det velkendt, at et selskab har aktiviteter, der også rækker ud over den formelle, selskabsretlige formålsbeskrivelse, og at man ikke altid får tilrettet det selskabsretlige formål i forhold til udøvelse af nye aktiviteter. Dette sker dog i 2016. Det er et faktum, at [virksomhed1] ApS også i 2012 foretog udlån til driftsselskabet, hvorfor det ikke var ubekendt på daværende tidspunkt at udlåne penge.

Med andre ord er det ikke den registrerede formålsbestemmelse for et selskab, der afgør, hvad der kan fratrækkes som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a/kursgevinstlovens § 3, men derimod hvorvidt der er tale om udgifter, der er medgået til at ”Erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten” i forhold til de aktiviteter, som selskabet rent faktisk erhverver indkomst ved, hvilket bl.a. var ved udlån for at få et afkast af den likvide beholdning.

Selvom Landsskatteretten skulle nå frem til, at der ikke foreligger en driftsomkostning for selskabet [virksomhed1] ApS, er der forsat ikke mulighed for at beskatte [person3].

Afholdelsen af udgiften kan således ikke anses for en maskeret udlodning fra selskabet til [person3], da [person3] som hovedaktionær i selskabet i [virksomhed1] ApS ikke er blevet personligt økonomisk tilgodeset ved lånetransaktionerne. Der foreligger således ikke i ligningslovens § 16A’s forstand en udlodning. Forholdet kan ikke anses for omfattet af ligningslovens § 16A, når [person3] ikke er blevet tilgodeset økonomisk af selskabet.

Ifølge ligningsloven § 16 A, stk. 1, medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog ligningsloven § 16 A, stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Det kan således ikke anerkendes, at beløbet på 384.172 kr. skal anses for maskeret udlodning til [person3] i indkomståret 2017.

I forlængelse af mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, har repræsentanten fremsendt et supplerende indlæg af den 21. september 2020. Heraf fremgår:

”(...)

Som aftalt vedlægges beskrivelse fra [person3] omkring forløbet vedrørende [virksomhed1] ApS udlån til naboen. Der vedlægges endvidere oversigt over tidligere udlån fra [virksomhed1] ApS, der har været på markedsmæssige vilkår til et søsterselskab, som dokumentation for, at der rent faktisk har været foretaget udlån fra selskabet tidligere.

Ud over de i referatet nævnte afgørelser, skal vi yderligere gøre opmærksom på, at der er truffet en række afgørelser, hvori ejerens selskab udlån af penge til enten bror eller far ikke dermed betød beskatning af ejeren ud fra reglerne om ligningslovens § 16 A eller § 16 E, jf. afgørelse fra Landsskatteretten af 28. februar 2020 U.nr.. 16-0654724) samt afgørelse fra Skatterådet SKM2020.180.SR. Afgørelserne er refereret i en artikel af Jane Bolander i SR-Skat 2020.0187.

Af sagerne kan udledes, at i de tilfælde, hvor et selskab udlåner til ejerens nærtstående, der ikke falder ind under ligningslovens § 2, f.eks. en bror, der ikke også ejer en andel af selskabet, fortsat ikke kan medføre beskatning af hovedaktionæren efter ligningslovens § 16 E eller medføre beskatning af hovedaktionæren efter ligningslovens § 16 A, medmindre den pågældende nærtstående, f.eks. broren, opnår en begunstigelse, som denne evt. også skal beskattes af.

Med andre ord, der kan således alene ske beskatning af hovedaktionæren, såfremt denne eller dennes nærtstående har fået en økonomisk fordel af udlånene fra hovedaktionærens selskab, hvilket ikke har været tilfældet her, ligesom Skattestyrelsen ikke nærmere har påvist dette.

Derudover er der her ikke tale om nærtstående hverken indenfor ligningslovens § 2 eller udenfor, men derimod en helt uafhængig 3. mand, ligesom der er tale om en forretning på mere fordelagtige vilkår end man kunne opnå ved at købe en statsobligation eller have pengene stående i banken.

Samlet set er der således ret til fradrag for tabet på den omhandlede lånefordring i selskabet og ikke grundlag for beskatning af [person3] ud fra reglen om maskeret udlodning i ligningslovens § 16 A.(...)”

Klageren har i en supplerende redegørelse anført følgende:

”(...)

Hændelsesforløb og baggrund for udlån fra [virksomhed1] ApS til [person1] med pant i [adresse1]

Første udlån på 511.150 kr. ind. omkostninger fandt sted i december 2012. For at forstå baggrunden skal vi herfra 10 år tilbage i tid: Bankerne havde meget overskudslikviditet, og "forærede" nærmest udlånene væk. En bankvurdering af [person1]s sommerhus var på 5 mio. kr., så da [finans1] tilbød [person1] at låne 1 mio. kr., slog han til. Lånet blev etableret som en "[...]", som betyder at han skylder en mio. kr. til 1 % i rente. Samtidig bliver der indsat en mio. kr. på en indlånskonto, også til 1 % i indlånsrente. I takt med der hæves på indlånskontoen, kommer låntager således netto til at betale for forbruget af penge. Lånet var afdragsfrit i 10 år.

Dengang fik han at vide, at når den første million var brugt, kunne han blot komme og få en til. [person1] havde planlagt at lånet skulle holde i 10 år, og det gjorde det godt og vel. Men i mellemtiden var der kommet en finanskrise i vejen. ingen kunne låne, man kunne ikke have mellemfinansiering af 2 ejendomme, så alle pengeinstitutter og kreditforeninger var gået i panik. Meldingen var klar: Der skulle påbegyndes afdrag på lånet, og renten steg væsentligt. Jeg tror at [person1] var i kontakt med alle kreditforeninger og banker, men ingen ville hjælpe. Kassen var ved at være tom, og han var i panik. På et tidspunkt spørger han så mig ([virksomhed1] ApS), om vi kunne og ville hjælpe. Vil holdt familieråd, og da vi kunne få en højere rente her, end ved at købe en kreditforeningsobligation i banken, indvilgede vi i at hjælpe. Beløbet skulle dække de næste 10 års terminsydelser. Så vandt han tid. Der var pant i ejendommen, 3 % i rente (statsobligationsrente dengang ca. 1,6 %) og 10 års afdragsfrihed. Ligesom med [...]. Så eneste forskel på at købe en obligation i banken var, at her fik vi pant i en ejendom vi kendte, og via banken ville vi få pant i mange forskellige ejendomme.

Friværdi i huset, inkl. lånet på kr. 511.150, var et pænt stykke på den anden side af millionen.

Det nager imidlertid [person1] at han skylder i huset, og han ikke kan se nogen løsning på det. Så i marts 2015 sætter han huset til salg for 3.245.000, skifter også mægler med reduceret pris på 2.795.000.

[adresse2] sættes til salg i juni 2017 for kr. 695.000. Der er ingen gæld i huset.

Desværre var [person1] i mellemtiden blevet syg, og dør i juni 2017. Så der er ingen til at styre det videre salgsforløb. Enkens (kone nr. 2) yngste datter levede i den vildfarelse, at hvis de blot fik solgt husene, skulle moderen ikke bekymre sig om mere, selv om der var gæld, der ikke blev dækket ind. I juli og august 2017 sænker de udbudspriserne med kr. 1.000.000, og husene bliver solgt yderligere 145.000 kr. under udbuddet.(...)”

Repræsentanten har den 2. marts 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Vi har modtaget forslag til afgørelse for [person3] af 18. februar 2022, men ikke for så vidt angår [virksomhed1] ApS. Vi går ud fra, at forslaget til afgørelse vedrørende [virksomhed1] ApS følger det, som er fremsendt vedrørende [person3] personligt.

Vedrørende spørgsmålet om konstatering af tab i 2017, er vi enige med Skatteankestyrelsen.

Vi er imidlertid ikke enige i, at de udbetalte lån og tabene herpå er udtryk for en udlodning i forhold til [person3] og samtidig ikke skulle give anledning til fradrag i selskabet.

Dette fordi, [person3] personligt ikke har opnået nogen former for begunstigelse. Det har låntager i øvrigt heller ikke.

Skatteankestyrelsen anfører blot i forhold til [person3], at ”arrangementet alene anses for at have til formål, at selskabet og ikke eneanpartshaveren skulle bære risikoen for eventuelt tab på fordringerne”.

Selskabet har på alle måder og på almindelige forretningsmæssige vilkår afdækket risikoen ved udlånet ved pant i den faste ejendom beliggende [adresse1], [...], [by1]. På tidspunktet for långivningen var der 1.000.000 kr. i friværdi i den pågældende ejendom. Derved har man sikret sig bedst muligt imod tab og samtidig undgået at skulle betale strafrenter ved at have pengene stående på en bankkonto. Renten var ligeledes på et niveau (3 %), som gav et bedre afkast end en tilsvarende statsobligation, der gav 1,6 % i rente.

Udlånet har således været fuldt ud forretningsmæssigt begrundet og der er taget sikkerhed for lånet, således som bankerne/realkreditforeningerne ville gøre det i tilfældet af lån til ombygning.

Der var på dette tidspunkt ingen risiko for lånet, hvorfor det forekommer konstrueret, at [person3] havde til hensigt at lægge risikoen for lånet over i sit selskab.

Vi kan heller ikke se ud af de afgørelser, som vi har henvist til i tidligere indlæg, at der hvor ejerens selskab udlåner penge til enten en bror eller en far eller lignende, ske beskatning af ejeren til selskabet ud fra devisen, at denne har ”parkeret” en risiko i selskabet, som ejeren selv skulle have påtaget sig.

Dette er således ikke sket i disse afgørelser eller i øvrigt i andre afgørelser, hvorfor vi savner dækning for Skatteankestyrelsens udsagn - både lovgivningsmæssigt og efter praksis.

Som det ligeledes fremgår af Jane Bolanders artikel i SR-Skat 2020.0187, hvor hun kommenterer de 2 afgørelser fra Landsskatteretten af 28. februar 2020 (j.nr. 16-0654724) samt fra Skatterådet i SKM2020.180.SR, er hendes konklusion da også følgende:

”(...)Er låntager ikke omfattet af kredsen i ligningslovens § 2, vil der alene kunne ske beskatning af aktionæren efter ligningslovens § 16 A, såfremt den nærtstående opnår en begunstigelse, samtidig vil den nærtstående evt. skulle beskattes af begunstigelsen”.

Det kan således udledes af de nævnte sager og af Jane Bolanders udsagn, at i de tilfælde, hvor et selskab udlåner til ejerens nærtstående, der ikke falder ind under ligningslovens § 2, f.eks. en bror, der ikke også ejer en andel af selskabet, fortsat ikke kan medføre beskatning af hovedaktionæren efter ligningslovens § 16 E eller medføre beskatning af hovedaktionæren efter ligningslovens § 16 A, medmindre den pågældende nærtstående, f.eks. broren, opnår en begunstigelse, som denne evt. også skal beskattes af.

Med andre ord, kan der således alene ske beskatning af hovedaktionæren, såfremt denne eller dennes nærtstående har fået en økonomisk fordel af udlånene fra hovedaktionærens selskab, hvilket ikke har været tilfældet her, og da konkret heller ikke påvist af hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen.

Derudover bemærkes, at der her slet ikke er tale om nærtstående hverken indenfor ligningslovens § 2 eller udenfor, men derimod en helt uafhængig 3. mand, ligesom der er tale om en forretning på mere fordelagtige vilkår end man kunne opnå ved at købe en statsobligation eller have pengene stående i banken. Forretningsmæssigt har lånet således også givet mening i forhold til selskabet.

Det bemærkes, at pr. 30/6-2013 havde [virksomhed1] ApS værdipapirer for ca. 5 millioner kr. [virksomhed1] ApS havde på dette tidspunkt et 100 % helejet datterselskab med CVR-nr. [...2], som havde værdipapirer og udlån til et driftsselskab på samlet 7,2 millioner kr. Så [virksomhed1] ApS og datterselskabet havde et stort behov for at anbringe sine likvider på samlet ca. 12,2 mio.kr. [virksomhed1] ApS har i øvrigt også udlånt penge til et helt uafhængigt selskab, [virksomhed2] IVS og har således udlånt til 3. mand tidligere.

Samlet set er det således fortsat vores opfattelse, at der er ret til fradrag for tabet på den omhandlede lånefordring i selskabet og ikke grundlag for beskatning af [person3] ud fra reglen om maskeret udlodning i ligningslovens § 16 A, uanset de periodiseringsmæssige forhold.

Såfremt Landsskatteretten alligevel skulle nå frem til, at der foreligger maskeret udlodning, har [person3] fået udloddet fordringen på [person1] og [person2] og tabet herpå, vil derfor kunne fratrækkes i dennes kapitalindkomst efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1. Skattestyrelsen har ikke i deres afgørelse givet en nærmere begrundelse eller hjemmelshenvisning til, hvorfor dette ikke skal ske.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen foreslår at ændre Skatteankestyrelsens indstilling jf. nedenstående, idet vores holdning er, at de lån der er udbetalt i indkomståret 2017, skal beskattes som maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A.

Materielt

Denne sag behandles sammen med den sammenholdte sag vedrørende selskabet [person3] ApS. Vi henviser derfor til vores udtalelse og sagsakter vedrørende sagsnummer 20-0017278 for videre info herom.

I vores indstilling til den sammenholdte sag, skal det dog oplyses her, at vi indstiller til, at der ikke godkendes fradrag for tab på debitorer, idet der ikke var tale om disposition, der lå indenfor rammerne af selskabets erhvervsmæssige virke idet selskabet ikke er næringsdrivende med udlån.

I denne pågældende klagesag skal det behandles om, hvorvidt det er retteligt, at Klager personligt er blevet beskattet af maskeret udlodning på i alt 384.172 kr. Det skal her oplyses, at udlodningsbeløbet er enslydende med det ikke godkendte fradrag i selskabet vedrørende fradraget for ’Tab på debitorer’. Beløbet fremkommer ved at dividere Klagers tilgodehavende med 2, idet selskabet har beregnet og fratrukket et tab således.

Det er dog ydet flere lån fra Klagers selskab til en tidligere nabo, det oplyses at den tidligere nabos ægtefælle hæftede solidarisk for gælden. I Skattestyrelsens afgørelse er renter og lån opgjort således: (uddrag)

”(...) Der er udlånt:
gældsbrev af 1/1 2012	511.150 kr.
gældsbrev af 4/7 2016	100.000 kr.
gældsbrev af 2/2 2017	50.000 kr.
gældsbrev af 19/4 2017	50.000 kr.
i alt fordring ekskl. Renter og ej betalt	711.150 kr.
renter 2012/2013	8.964 kr.
renter 2013/2014	15.603 kr.
renter 2014/2015	16.072 kr.
renter 2015/2016	16.554 kr.
lån inkl. tilskrevne renter	768.343 kr.(...)”

Samlet gæld 768.373 kr.: 2 = 384.172 kr. (oprundet beløb)

Skattestyrelsens skattemæssige vurdering af sagen herunder af eventuelle konsekvenser for Klagers personlige indkomstopgørelse, er at de foretagne udlån ydet fra Klagers selskab i 2017, skal beskattes som aktieindkomst.

Skattestyrelsen finder således, at der er hjemmel i ligningslovens § 16 A, til at beskatte Klager af maskeret udlodning med i alt 2 x 50.000 kr. i alt 100.000 kr.

Således tiltræder vi hverken opgørelsen fra SKAT eller opgørelsen fra Skatteankestyrelsen.

Vi finder, at den gennemførte beskatning af maskeret udlodning hos Klager personligt, skal nedsættes fra 384.172 kr. til en beskatning på 100.000 kr.

Skattestyrelsens vurdering er, at de lån der ligger forud for det påklagede indkomstår, burde være blevet beskattet som maskeret udlodning til Klager i de dertil relaterede og relevante indkomstår. Men grundet forældelsesreglerne i skatteforvaltningsloven er det ikke muligt at gennemføre en beskatning hos Klager på nuværende tidspunkt, for de lån som er ydet før indkomståret 2017.

Det er dog ikke omtvistet, at Klagers selskab har foretaget udlån på 2 x 50.000 kr. i indkomståret 2017. Vi finder, at de faktuelle udlån ikke er ydet af Klagers selskab som led i selskabets erhvervsmæssige virke men, at de ydede lån, er foretaget grundet Klagers bestemmende indflydelse i selskabet.

Vi anser således, at Klagers egenskab som eneanpartshaver muliggjorde dispositionen og at det var Klagers beslutning om at yde lånene via hans selskabs midler. Lånet kan derfor alene anses for udbetalt grundet Klagers personlige kendskab til debitorer og således at have passeret Klagers private økonomi. Beslutningen lå således ikke indenfor rammerne af selskabets erhvervsmæssige rammer. Som følge af den ikke erhvervsmæssige betragtning i selskabet, anser vi skattemæssigt at beslutningen om at yde lån til en (tidligere) nabo(er), alene kan tilskrives eneaktionærens personlige sfære.

Følgelig er Skattestyrelsen af den opfattelse at de lån, der er ydet på 2 x 50.000 kr. endvidere kan fastsættes til pålydende = kurs 100. Der foreligger ingen oplysninger i sagen, der kan begrunde en lavere kurs på udlåningstidspunktet.

Lånene er at betragte som maskeret udlodning for Klager, omfattet af regelsættet i ligningslovens § 16 A. Beskatningen som personlig aktieindkomst er konsekvensen heraf.

Renter af udlån

Som illustreret ved en tabel øverst i dette dokument, blev de påløbne renter ikke blev betalt løbende, men blev tillagt hovedstolen, således akkumuleredes gælden til Klager.

Det skal dog bemærkes, at det fremgår af sagen, at udlånene på 2 x 50.000 kr. foretaget i 2017, ikke ses at være tilskrevet renter. Herunder omfatter sagens oplysninger ikke beregning eller beløbsmæssig angivelse af de til udlånet på 2 x 50.000 kr. eventuelt relaterede rentebeløb.

Såfremt Landsskatteretten finder, at sagen skal indeholde en stillingtagen til størrelsen og beskatning af renteindtægter, vil Skattestyrelsen foreslå, at sagen hjemvises til fornyet realitetsbehandling vedrørende beregningen og den skattemæssige behandling af de til lånene relaterede / fikserede renter.

Herunder bemærkes det tillige, at som følge af, at debitor for lånene afgik ved døden den 17. juni 2017 modtog Klager et a conto-beløb på i alt 251.213,12 kr. fra dødsboet ultimo 2017. Dette beløb anses at have dækket påløbne renter, inden hovedstolen på de tidligere lån blev nedbragt.

Tab på efter kursgevinstloven

Personer har eventuelt fradrag for tab på pengefordringer efter Kursgevinstlovens § 14, hvis forholdet ikke er omfattet af Statsskattelovens § 5.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at sagens oplysninger ikke muliggør en eventuel

opgørelse. Der er her henset til, at forsøg på inddrivelse af restgælden, ligger udenfor indkomståret 2017.

Således er punktet ikke at betragte som en afledt ændring, der er relevant for det påklagede indkomstår.”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Vi har noteret os Skattestyrelsens fornyet udtalelse omkring beskatningen af [person3], herunder at der alene kan ske beskatning i indkomståret 2017, og alene for udlån i dette indkomstår samt at der skal tillægges en renteindtægt vedrørende dette udlån, hvorfor sagen bør hjemvises til fornyet behandling omkring dette.

Grundpræmissen i både Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser og Skattestyrelsens udtalelser er imidlertid fortsat helt forkert.

Der er ikke grundlag for en beskatning af [person3] ud fra reglerne om maskeret udbytte, hverken i 2017 eller nogen andre indkomstår vedrørende de omhandlede lån, ligesom selskabet har fradragsret for de konstaterede tab i forbindelse med udlånene.

Udlånene har været fuldt ud forretningsmæssigt begrundet, ligesom der tidligere har været foretaget udlån fra selskabets side og der har vel og mærke med de omhandlede udlån været taget fuldt sikkerhed herfor.

Der er ud fra praksis, som beskrevet i tidligere indlæg, alene mulighed for beskatning af [person3], såfremt denne eller dennes nærtstående har fået en økonomisk fordel af udlånene fra [virksomhed1] ApS, hvilket ikke har været tilfældet her - konkret er den økonomiske fordel heller ikke påvist af hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen.

I øvrigt indikerer en hjemvisning til opgørelse af en fiktiv renteindtægt hos [person3], som foreslået af Skattestyrelsen i udtalelse af 5. april 2022 og som vi absolut ikke er enige i, at fordringen så også må anses for udlagt til ham og han dermed under alle omstændigheder har fradrag for tabet i dennes kapitalindkomst efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1.”

Retsmødet

Selskabets og hovedanpartshaverens repræsentanter fastholdt påstanden om, at selskabet er berettiget til fradrag for tab på lånene, og at der ikke er grundlag for at beskatte hovedanpartshaveren af maskeret udbytte.

Klageren forklarede indledningsvist om tilblivelsen af selskabet [virksomhed1] ApS og om grundlaget for at selskabet ydede lån til naboen i årene 2012, 2016 og 2017. Han anførte blandt andet, at lånet blev drøftet på et familieråd, og at risikoen for tab på lånet blev vurderet som værende lille, da der var stor friværdi i pantet (naboens hus). Da naboen døde, solgte enken huset til væsentligt under udbudsprisen, hvilket klageren forsøgte at forhindre. Lånet blev derfor ikke dækket ind.

Repræsentanterne gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Der blev lagt vægt på, at udlån ikke var fremmed for selskabet, der er registreret under branchekode 649900 ”Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring”, og at selskabet havde et behov for at anbringe sine likvide midler.

Repræsentanten anførte, at for at kunne beskatte klageren, skal enten klageren eller naboen have fået en fordel, hvilket ikke var tilfældet, da lånet skete på markedsvilkår, og der var en friværdi på mindst 1 mio. kr. Skatteankestyrelsen har i deres indstilling henvist til, at klageren har ”parkeret en økonomisk risiko i selskabet”, men da der ikke var en risiko ved lånet, er den væsentligste betingelse for beskatning ikke til stede.

Repræsentanten, henviste derudover til spørgsmålet omkring periodisering og anførte, at realisationsprincippet efter kursgevinstloven ikke kan overføres på udlodningsbeskatning. Retsanvendelsesprincippet gælder, hvilket er når lånedispositionen er foretaget. Repræsentanten var endvidere enig i Skattestyrelsens udtalelse om, at det kun er lånet i 2017, der kan anses som genstand for beskatning, da de øvrige år falder udenfor genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningsloven. Hvis Landsskatteretten beslutter, at klageren skal beskattes for maskeret udlodning, er det kun 100.000 kr. for indkomståret 2017, som skal beskattes. Klageren anførte, at hans ægtefælle var sekretær i selskabet, hvilket var grunden til, at lånet blev besluttet i et familieråd.

Skatteforvaltningen, indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at de ikke kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling. For hovedanpartshaveren fastholdt Skattestyrelsen, at han skal beskattes af maskeret udbytte og beløbet skal nedsættes til 100.000 kr. i indkomståret 2017.

For så vidt angår selskabet, kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for tab på debitorer, da det ikke ligger inden for selskabets næringsretlige virke. Lånet blev givet på grund af klagerens indflydelse i selskabet og er en privatretlig disposition. Skattestyrelsen anførte blandt andet, at lånet blev besluttet på et familieråd. Der er ikke fradragsret for lånet i selskabet, da der ikke er en forretningsmæssig begrundelse for lånet, og dermed kan tabet på lånet ikke fratrækkes selskabets indkomstopgørelse efter statsskattelovens § 6.

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Beskatning af udbytte sker efter retserhvervelsesprincippet, der er det almindelige princip for periodisering af formuegoder.

Selskabet har ifølge fremlagte gældsbreve og kontospecifikationer udlånt henholdsvis 511.150 kr., 100.000 kr. og 100.000 kr. til klagerens nabo i indkomstårene 2012, 2016 og 2017. Selskabet har ikke tidligere eller efterfølgende ydet tilsvarende lån til fysiske personer.

Landsskatteretten bemærker, at der alene kan tages stilling til den påklagede afgørelse, der drejer sig om klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017.

Landsskatteretten finder, at de udbetalte nabolån må anses for ydet alene som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet, idet lånene savner forretningsmæssig begrundelse, og dispositionen anses for at have til formål, at selskabet og ikke klageren skulle bære risikoen for et eventuelt tab på fordringerne.

Landsskatteretten finder herefter, at beløbet på 100.000 kr., der er trukket ud af selskabet i det påklagede indkomstår 2017, må anses for maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, idet beløbet anses for at have passeret klagerens økonomi i forbindelse med udlånet til klagerens nabo.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse, således at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 nedsættes til 100.000 kr.