Kendelse af 04-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2022

Journalnr. 20-0016393

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører	1.616.203 kr.	0 kr.	1.540.254 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/ [person1], herefter virksomheden, cvr-nr. [...1], blev registreret den 1. marts 2009 under branchekoden 532000 ”andre post- og kurertjenester”. Virksomhedens arbejde består i aviskørsel. Virksomhedens stifter og administrerende direktør er [person1]. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har virksomheden i den relevante periode haft 5-19 ansatte medarbejdere med en samlet lønudgift på 1.164.922 kr. Virksomheden er stadig aktiv.

Virksomheden blev registreret for A-skat og AM-bidrag med virkning fra den 8. maj 2009.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til underleverandører opgjort til 1.264.856 kr. ekskl. moms for følgende fakturaer for 2016 og 2017, som vedrører virksomhedens underleverandører:

Fakturadato:	Faktura nr.	Underleverandør	Beløb i kr. ekskl. moms:	Moms i kr.	Beløb i kr. inkl. moms:	Tekst
13-03-2016	408	[virksomhed2] IVS*	41.679,60	10.419,90	52.099,50	Aviser hverdage omdeling Aviser søndag omdeling Kørsel+packning hverdage/son Adresseret produckter/magasines
27-03-2016	418	[virksomhed2] IVS*	40.259,60	10.064,90	50.324,50	Aviser hverdage omdeling Aviser søndag omdeling Kørsel+packning hverdage/son Adresseret produckter/magasines
03-04-2016	419	[virksomhed2] IVS*	41.489,20	10.372,30	51.861,50	Aviser hverdage omdeling Aviser søndag omdeling Kørsel+packning hverdage/son Adresseret produckter/magasines
10-04-2016	448	[virksomhed2] IVS*	40.210,40	10.052,60	50.263	Aviser hverdage omdeling Aviser søndag omdeling Kørsel+packning hverdage/son Adresseret produckter/magasines
17-04-2016	449	[virksomhed2] IVS*	40.046	10.011,50	50.057,50	Aviser hverdage omdeling Aviser søndag omdeling Kørsel+packning hverdage/son Adresseret produckter/magasines
24-04-2016	466	[virksomhed2] IVS*	40.172,20	10.043,05	50.215,25	Aviser hverdage omdeling Aviser søndag omdeling Kørsel+packning hverdage/son Adresseret produckter/magasines
01-05-2016	467	[virksomhed2] IVS*	40.050,80	10.012,70	50.063,50	Aviser hverdage omdeling Aviser søndag omdeling Kørsel+packning hverdage/son Adresseret produckter/magasines
25-08-2016	115	[virksomhed3]*	172.500,90	43.125,23	215.626,13	Aviser hverdag omdeling Aviser søndags omdeling Adresseret produkter/magasine Kørsel og pacning hverdage/søn*
29-09-2016	197	[virksomhed3]*	119.275,60	29.818,90	149.094,50	Aviser hverdag omdeling Kørsel og packing hverdage/søn Adresseret produkter/magasine
02-10-2016	206	[virksomhed3]*	201.474,90	50.368,73	251.843,63	Aviser hverdag omdeling Kørsel og packing hverdage/søn Adresseret produkter/magasine
23-11-2016	287	[virksomhed3]*	143.177,20	35.794,30	178.971,50	Aviser hverdag omdeling Kørsel og packing hverdage/søn Adresseret produkter/magasine
02-01-2017 **	340	[virksomhed3]	184.322,90	46.080,73	230.403,63	Aviser hverdag omdeling Kørsel og pacning hverdage/søn Adresseret produkter/magasine
02-01-2017 **	441	[virksomhed3]	160.196,80	40.049,20	200.246
I alt			1.264.856	316.214	1.581.070

*Samme fakturabeskrivelse og fakturalayout, samt samme stavefejl i fakturabeskrivelsen.

** Fakturaerne er medtaget under virksomhedens kontospecifikationer henholdsvis den 28. december 2016 og den 31. december 2016, selvom fakturaerne er udstedt i 2017.

Det fremgår af virksomhedens kontokort, at der i 2016 er blevet bogført følgende udgifter:

Bilagsnummer	Bogføringsdato	Bogføringstekst	Beløb i kr. ekskl. moms	Beløb i kr. inkl. moms	Moms
58	19-02-2016	a/c Fakt. 201699	32.000	40.000	8.000
59	22-02-2016	rest fakt. 201699	27.451	34.313,75	6.862,75
164	25-05-2016	[virksomhed2] IVS	41.768	52.210,13	10.442,03
242	16-08-2016	[virksomhed3]	174.179	217.724,25	43.544,85
I alt			275.398	344.247	68.849

Virksomheden har ikke fremlagt fakturaer for ovenstående udgifter.

Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation til understøttelse af fremlagte fakturaer i form af timesedler eller mailkorrespondancer.

Virksomheden har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt kontoudtog for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 vedrørende konto nr. [...14]. Størrelsen af beløbene, som er anført på fakturaerne fra underleverandørerne, kan ikke genfindes på virksomhedens kontoudtog.

Virksomheden har desuden fremlagt kontokort og balance for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016. Det fremgår af virksomhedens balance, at virksomheden for perioden har haft en omsætning på i alt 3.614.396,15 kr. og udgifter til fremmed arbejde under bogføringskonto ”1600 fremmed arbejde” på i alt 1.861.222,09 kr.

Virksomheden er blevet politianmeldt den 22. december 2016, hvor det er blevet oplyst, at der i virksomheden har arbejdet 5-6 personer sort i flere år.

Følgende forhold gør sig gældende for de angivne underleverandører:

[virksomhed2] IVS , cvr-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev registreret den 1. september 2015 under branchekoden 463900 ”Ikke specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer”. [virksomhed2] har i perioden været registreret med følgende bibrancher 474200 ”Detailhandel med telekommunikationsudstyr”, 782000 ”Vikarbureauer” og 431100 ”Nedrivning”. [virksomhed2]´s formål har været at drive virksomhed med import og eksport af fødevarer med rengøring og godstransport. [virksomhed2] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft ansatte medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed2] blev den 10. oktober 2017 taget under konkurs, og blev opløst den 21. august 2018.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt 7 fakturaer for 2016. Fakturaerne vedrører ”aviser hverdage omdeling, aviser søndag omdeling, kørsel+packning hverdage/son, adresseret produckter/magasines”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde. Underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3] anvender samme fakturalayout, samme fakturatekst samt samme opstilling af faktura til beskrivelse af den opgave der er udført. Fakturaerne fra [virksomhed2] indeholder samme stavefejl i ”packning, pacing og magasine”, som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3].

Virksomheden har yderligere fremlagt samarbejdsaftale indgået mellem virksomheden og [virksomhed2] dateret den 1. marts 2016. Samarbejdsaftalen er underskrevet af parterne. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at samarbejdet vedrører distribution af morgenaviser og magasin produkter til abonnenter. Samarbejdsaftalen indeholder ikke oplysninger om leveringssted eller leveringsdato.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har betalt A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [virksomhed2] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser.

[virksomhed3] , cvr-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev registreret den 1. oktober 2005 under branchekoden 472500 ”Detailhandel med drikkevarer”. [virksomhed3] har i perioden været registreret med følgende bibrancher 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed3] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister haft 1 ansat medarbejder i den påklagede perioden.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt 4 fakturaer for 2016. Fakturaerne vedrører ”aviser hverdag omdeling, kørsel og packing hverdage/søn, adresseret produkter/magasine”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde. Underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed2] anvender samme fakturalayout, samme fakturatekst samt samme opstilling af faktura til beskrivelse af den opgave der er udført. Fakturaerne fra [virksomhed3] indeholder samme stavefejl i ”packning, pacing og magasine”, som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed2].

Virksomheden har yderligere fremlagt samarbejdsaftale indgået mellem virksomheden og [virksomhed3]. Samarbejdsaftalen er hverken dateret eller underskrevet. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at det er virksomheden som skal varetage levering af vikariat og løbende levere arbejdskraft.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] ikke har betalt A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [virksomhed3] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens skattepligtige indkomst med 1.616.203 kr. for indkomståret 2016.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi har på grundlag af den modtaget indsigelse af den 3. oktober 2019, indkaldt dig og din revisor [person2] til et møde i Skattestyrelsen, den 24. oktober 2019.

På mødet fremlagde din revisor sine synspunkter omkring fradragsnægtelsen, herunder problemstillingen med periodisering af fremmed arbejde.

Din revisor kunne ikke forstå, at vi krævede en skærpet bevisbyrde omkring underleverandørerne. Vi havde fået samarbejdskontrakter på samtlige underleverandører og fakturaer med specifikation samt at beløbene var betalt via banktransaktioner. Endvidere har virksomheden [virksomhed1] kontrolleret om underleverandørerne var momsregistreret.

Skattestyrelsen oplyste, at vi ikke har fået underbilag til fakturaer, korrespondance med underleverandører, navne på kontaktpersoner mm., hvorfor vi er i tvivl om realiteten omkring underleverandørerne.

Ved mødet blev skatteyder [person1] forespurgt om navne på kontaktpersoner hos underleverandører og havde svært ved at huske disse navne.

Desuden bemærkede vi, at vi havde gennemgået revisors opgørelse over timeforbruget for en givne periode (uge 18 – 21), jævnfør indsigelsen af den 3. oktober 2019, og er ikke i tvivl om, at der er forbrugt flere timer, end registrerede løntimer i perioden. Tvivlen/ den manglende dokumentation består i, hvilke personer der har udført arbejde for virksomheden i denne periode.

Samtidigt blev det oplyst, at SKAT (nu Skattestyrelsen) i brev af den 10. juni 2014 har givet virksomheden en række råd om, hvordan virksomheden kan sikre sig mod at bruge underleverandører, der ikke angiver korrekt til Skattestyrelsen og/eller beskæftiger sort arbejdskraft, da det tidligere er konstateret at virksomheden har anvendt flere underleverandører der ikke angiver korrekt til Skattestyrelsen.

Således har/burde virksomheden være informeret om, hvilke tiltag virksomheden kunne tage for ikke at risikere samarbejde med underleverandører, som ikke afregner moms, A-skat, AM-bidrag og skat.

Endvidere blev skatteyder [person1] orienteret om/fremvist en anonym anmeldelse til [by1] Politi (bilag 7), hvor det oplyses, at der har arbejdet 5-6 personer ulovligt hos virksomheden [virksomhed1] i flere år. Nogle af personerne kommer fra Sverige og har ikke nogen arbejdstilladelse i Danmark eller noget pas. En af dem får dagpenge i Sverige og arbejder sort i Danmark.

Skatteyder [person1] fortalte, at der var tale om en person ved navn [person3], som boede i Sverige. [person3] arbejdede for ham, først som lønmodtager, mens han studerede, og siden som underleverandør. Mente det var tilbage i året 2009, men kunne ikke rigtig huske perioden.

Desuden blev differencen i den angivet købsmoms (227.185 kr.) og bogført købsmoms (260.721 kr.) nævnt, hvor revisor ville undersøge årsagen til dette og vende tilbage.

Det blev aftalt på mødet, at fristen for at komme med yderligere dokumentation bliver den 1. november 2019

Skattestyrelsen har ikke hørt fra dig eller din revisor [person2] inden den 1. november 2019 og din indsigelse af 3. oktober 2019 samt bemærkninger ved møde af den 24. oktober 2019 har ikke ændret vores stillingtagen til sagen.

Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for moms af fakturaer fra underleverandørerne:

[virksomhed4] ApS

[virksomhed2] IVS

[virksomhed3]

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan der rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne fra disse underleverandører i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser fra de pågældende underleverandører.

Dette begrunder vi ud fra en samlet vurdering med følgende betragtninger:

•	Underleverandørerne har alle samme karakter ved ikke at angive og afregne korrekt moms og skat.
•	2 af underleverandørerne har haft udenlandske indehavere/direktører, som kun har været i Danmark i en kort periode inden de stifter selskab/starter virksomhed.
•	Fakturaernes udformning er ens for [virksomhed2] IVS og [virksomhed3] og for [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS.
•	Flere af underleverandørerne har ikke haft registrerede lønansatte i ovenstående periode.
•	[virksomhed1] har ikke, efter anmodning, indsendt underbilag til fakturaer, oplyst/dokumenteret hvordan samarbejdet er kommet i stand, oplysning om navn på kontaktperson, tlf.nr./mailadresse på kontaktperson, mailkorrespondance, fortegnelser over, på hvilke distributionsruter, hvilke underleverandør og personale har været tilknyttet.
•	Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med de virksomheder, der skulle have været anvendt som underleverandører til [virksomhed1], hvilket gør at der i alle tilfælde er tvivl om selskabernes/virksomhedens realitet.
•	Anonym henvendelse til [by1] Politi af den 22. december 2016, hvor det oplyses, at der arbejder 5-6 personer ulovligt i virksomheden

Skattestyrelsen vurderer, at ovenstående ikke er tilfældigheder, som samtidigt gør, at [virksomhed1] må være underlagt en skærpet bevisbyrde når man ser på sagen som helhed.

Endvidere har Skattestyrelsen (tidligere SKAT) i brev af den 10. juni 2014 givet din virksomhed en række råd om, hvordan virksomheden kan sikre sig mod at bruge underleverandører, der ikke angiver korrekt til Skattestyrelsen og/eller beskæftiger sort arbejdskraft, da det tidligere er konstateret at din virksomhed har anvendt flere underleverandører der ikke angiver korrekt til Skattestyrelsen.

Alle selskaber/virksomheder har været udtaget til kontrol i Skattestyrelsen og fællestrækket har været, at det ikke er muligt at komme i kontakt med virksomhederne/selskaberne, herunder få udleveret materiale til brug for kontrollen.

Selskaberne/virksomhederne har ikke angivet/angivet korrekt moms eller betalt moms, A-skat og AM-bidrag.

2 af ovenstående selskaber/virksomheder (underleverandører) er stiftet af udenlandsk direktør/startet op af udenlandsk person, som indrejser til Danmark, og kort tid efter stifter selskab/virksomhed.

Flere af selskaberne/virksomhederne har ikke haft registrerede lønansatte, hvorfor vi betragter ovennævnte selskaber/virksomheden som ”skraldespandsselskaber/virksomhed”, hvor det aldrig har været intentionen at angive og/eller betale moms, A-skat og AM-bidrag.

Med henblik på at modtage dokumentation for at fradrag kan opretholdes, har vi anmodet [virksomhed1] om specifikt at oplyse om kontaktpersoner hos ovennævnte underleverandører, oplysning om hvordan kontakten med underleverandørerne blev skabt, udskrift af korrespondance, tlf.nr/e-mailadresse samt underbilag til fakturaer samt fortegnelser over, på hvilke distributionsruter, hvilke underleverandør og personale har været tilknyttet, som kan sandsynliggøre, at anvendelse af underleverandører har været reel.

Dette materiale er ikke modtaget.

Skattestyrelsen kan ikke på det foreliggende grundlag godkende fradrag for købsmomsen, vedrørende fakturaerne til ovennævnte underleverandører.

Det ikke godkendte momsfradrag kan opgøres til (bilag 4):

(...)

Endelig henvises til opkrævningslovens § 5, stk. 1, hvoraf fremgår at Skattestyrelsen kan afkræve virksomheden moms hvis det viser sig, at der er angivet for lidt eller urigtigt.

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der henvises til punkt 1.4. hvor din indsigelse af 24. oktober 2019 er omtalt.

Jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter der i årets løb er anvendt til erhverve sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fradrag for udgifter kræver dog, at de er dokumenteret på behørig vis, herunder at grundbilagene opfylder kravene om indhold og udformning samt, at bevisbyrden for at fakturaerne er en realitet er løftet. Dette finder støtte i Østre Landsret dommen offentliggjort SKM.2009.325.ØLR, som giver skattemyndighederne hjemmel til at nægte fradrag skattemæssigt, hvis køber ikke løfter den skærpede forpligtelse til at dokumentere fakturaernes realitet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne bevisbyrde ikke er løftet. Der henvises til vores bemærkninger i afsnit 1.4. Endelig henvises til skattekontrollovens § 74, stk. 2, hvoraf fremgår at Skattestyrelsen kan foretage en skønsmæssig skatteansættelse, hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.

Korrektion af den skattepligtige indkomst (bilag 5)

Selvangivet resultat af virksomhed 352.147 kr.

Fratrukket udgift til underleverandører 1.861.222 kr.

Godkendt 245.019 kr. -1.616.203 kr.

Ansat resultat af virksomhed 1.968.350 kr.

(...)”

Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 27. september 2021 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”Skattestyrelsen har tidligere, i brev af den 27. februar 2020, fremsendt sagens materiale samt kommet med udtalelse på de, af virksomhedens repræsentant [person4], fremlagte samarbejdsaftaler mellem henholdsvis [virksomhed1] og [virksomhed4] ApS og [virksomhed1] og [virksomhed5] ApS.

Repræsentant [person4]s klageskrivelse af den 29. januar 2020 har ikke tidligere været fremsendt til Skattestyrelsen, hvorfor der nu gives udtalelse herpå.

Vi har følgende kommentarer til klageskrivelsen:

Det er korrekt, at SKAT (nu Skattestyrelsen) i brev af den 10. juni 2014, efter gennemgang af momsregnskabet for perioden januar 2010 til september 2012 ikke har ville foretage nogle reguleringer af virksomhedens momstilsvar på det foreliggende grundlag. Vi har i brevet dog taget forbehold for at revurdere fradragsretten for moms af fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS og [virksomhed9] ApS, hvis der kommer nye oplysninger i sagen.

[virksomhed1] har anvendt flere underleverandører, der ikke angiver korrekt til Skattestyrelsen, hvorfor vi har fremsendt en række råd om, hvordan virksomheden kan sikre sig mod at bruge underleverandører, der ikke angiver korrekt til Skattestyrelsen og/eller beskæftiger sort arbejdskraft. Vi har i brevet, af den 10. juni 2014, anført ”de 10 råd”, som giver en indikation af, hvad Skattestyrelsen

vil lægge vægt på ved fremtidige vurderinger af virksomhedens momsfradrag af underleverandørydelser.

Ved Skattestyrelsens behandling af [person1]s skatteansættelse og virksomhedens [virksomhed1]s momstilsvar for indkomstårene 2014 – 2016 har vi i afgørelsen af den 14. november 2019 anført, at der ikke foretages ændringer for indkomstårene 2014 og 2015 på grund af fristerne i skatteforvaltningsloven er overskredet, hvorfor det kun er skatteansættelsen og momstilsvaret for indkomståret 2016, som ændres i henhold til fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, § 31, stk. 1 og § 32, stk. 1, nr. 3.

Det skal bemærkes, at sagsbehandlingen har været trukket i langdrag på grund af manglende materiale fra virksomhedens/ revisors side. Vi har gentagne gange rykket for det ønskede materiale.

Skattestyrelsen har ved møde hos revisor, [virksomhed10] A/S, tidligst den 20. april 2017 og senest ved møde i Skattestyrelsen den 28. juni 2019 anmodet virksomheden/revisor om at redegøre for:

Specifikt at få oplyst kontaktpersoner hos anvendte underleverandører, oplysning om hvordan kontakten med underleverandørerne blev skabt, udskrift af korrespondance, tlf.nr./ mailadresse, underbilag til fakturaer samt fortegnelser over, på hvilke distributionsruter, hvilke underleverandører og personale har været tilknyttet, som kan sandsynliggøre, at anvendelse af underleverandører har været reel.

Redegørelse/materialet er ikke modtaget.

Endvidere henvises til Skattestyrelsens begrundelse i afgørelse af den 14. november 2019 samt henviste domme og SKM.2019.231.HR, hvor Højesteret har fastslået, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance. Det er i den forbindelse uden betydning om den der ønsker fradrag, var i god tro med hensyn til leverancens eksistens.

Skattestyrelsen henstiller, at sagen fastholdes i sin helhed.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens skattepligtige indkomst nedsættes med i alt 1.616.203 kr. for indkomståret 2016.

Repræsentanten har som begrundelse for påstandene anført følgende (uddrag):

”(...)

I afgørelse af den 14. november 2019, har Skattestyrelsen forhøjet vor klients skattepligtige indkomst for året 2016, med kr. 1.616.203 og en regulering af momstilsvaret på kr. 385.999, hvilket vi hermed skal gøre indsigelse overfor, idet følgende skal bemærkes.

SKAT har igennem en længere periode afholdt møder med vor klient og vores kontor, første gang den 13. december 2012, hvor SKAT ønskede at gennemgå vor klients regnskabsmateriale fra den 1. januar 2010 til den 30. september 2012.

Ved denne gennemgang, blev der kun konstateret mindre differencer mellem angivet og den bogførte moms, og i den efterfølgende periode blev der drøftet forskellige forhold mellem SKAT og vort kontor, og den 4. marts 2014, blev der igen afholdt møde, hvor SKAT ønskede at afslutte Deres gennemgang af året 2012, fordi SKAT kun havde gennemgået materiale frem til den 30. september 2012, dog uden at finde andet end mindre differencer.

Når møder med SKAT vedrørende gennemgang af vores klients regnskabsmateriale, ikke føre til påtale og heller ikke føre til, at der bliver foretaget ændringer af moms og skatteansættelserne, så må vores klient gå ud fra, at han fører sit regnskab og bogføring på korrekt vis, således at SKAT kan kontrollere og acceptere bogføringen.

Efterfølgende ønskede SKAT at gennemgå vor klients regnskabsmateriale for perioden 2014 til 2016, og dette blev afleveret til SKAT allerede i 2017.

I perioden primo 2017 til september 2019, har der kun været enkelte drøftelser med SKAT vedrørende vor klients bogføring og materiale, og det må selvfølgelig give vor klient den tro, at måden som vor klient har udfø1i sit bogholderi, og de bilag som bogholderiet indeholder er i orden, for ellers ville SKAT naturligvis have reageret, specielt når man henser til, at SKAT har gennemgået vor klients regnskabsmateriale i en længere periode, startende fra den 1. januar 2010 og frem til udgangen af 2016, hvilket er foregået over en periode på 5 år.

Først den 10. september 2019, fremkommer Skattestyrelsen med et forslag, hvoraf det fremgår at Skattestyrelsen ønsker at ændre vor klients skattemæssige overskud og momsmæssige tilsvar for året 2016, uagtet at SKAT ikke er berettiget til at korrigere moms tilsvaret for 1. halvår 2016 i henhold til Skatteforvaltningslovens §31.

SKAT begrunder SKATs overtrædelse af Skatteforvaltningslovens §31, med en henvisning til Skatteforvaltningslovens §32, stk. 1, nr. 3, idet Skattestyrelsen er af den opfattelse, at vor klient skulle have opgjort sit momstilsvar på urigtige eller ufuldstændige/eller ukorrekte grundlag, og dermed finder SKAT sig berettiget til, at kunne foretage en ændring for hele året 2016 vedrørende momstilsvaret.

Vi skal gøre opmærksom på, at SKAT ikke kan foretage en ændring af 1. halvår 2016, med begrundelsen i Skatteforvaltningslovens §32, stk. 1, nr. 3, idet SKAT IKKE har dokumenteret at vor klients afgiftstilsvar af moms er korrekt eller ukorrekt, SKAT har alene foretaget en skønsmæssig regulering ved at nægte fradrag for nogle underleverandører, uagtet at vor klient er i besiddelse af både kontraktforhold, fakturaer og dokumentation for betaling for det udførte arbejde til underleverandørerne.

Hertil kommer at Skattestyrelsen har erkendt, at vores klient ikke med sin egne ansatte kunne udføre arbejdet som vor klient har udført.

Dette dokumenterer at der selvfølgelig har været underleverandører, for ellers kunne arbejdet ikke blive udført. Det skal fremhæves, at SKAT sagtens i de 5 år, hvor SKAT har gennemgået vor klients regnskabsmateriale, startende med året 2010 og frem til 2016, på et tidligere tidspunkt, kunne have fremkommet med indsigelse overfor dokumentationerne som vor klient er i besiddelse af vedrørende underleverandører, og derfor kan SKAT ikke gemme sig under Skatteforvaltningslovens §32, stk. 1, m. 3, idet SKAT har haft rig mulighed for at foretage eventuelle ændringer indenfor lovens grænser i Skatteforvaltningslovens §31, idet vi stadig vil påpege, at det ikke er groft uforsvarligt at fratrække omkostninger til underleverandører, hvor der både er indgået kontraktforhold, fakturadokumentation og betalingsdokumentation.

Det er muligt at SKAT i første omgang ønsker at foretage en skønsmæssig regulering ved at nægte fradrag, men det har intet at gøre med, at Skattestyrelsen har DOKUMENTERETat fradragene er ukorrekte, det er kun Skattestyrelsens frie skøn, som danner grundlag for SKATs foretaget ændring af vor klients skattepligtige og momsmæssige forhold.

Fakturaerne fra [virksomhed5] ApS og [virksomhed4] ApS dateret i året 2015, men først fratrukket i året 2016.

Det drejer sig om følgende:

Bilag Faktura dato Tekst Beløb ekskl. moms Moms

22 11-10-2015 [virksomhed5] ApS 54.363,30 13.590,83

23 18-10-2015 [virksomhed5] ApS 51.501,70 12.875,43

24 25-10-2015 [virksomhed5] ApS 50.566,30 12.641,58

47 08-11-2015 [virksomhed4] ApS 50.475,70 12.618,93

48 15-11-2015 [virksomhed4] ApS 51.893,90 12.973,48

49 22-22-2015 [virksomhed4] ApS 48.630,20 12.157,50

50 29-11-2015 [virksomhed4] ApS 49.988,90 12.497,23

57 06-12-2015 [virksomhed4] ApS 49.139,70 12.284,93

58 AC fakt. 201699 32.000,00 8000,00

59 Rest faktura201699 27.451,00 6.862,75

25 01-11-2016 [virksomhed5] ApS 59.345,41 14.836 35

I alt 525.356,11 131.339,06

Skattestyrelsen har nægtet både skattemæssigt og momsmæssigt fradrag for ovennævnte beløb, ud fra den betragtning, at på det tidspunkt hvor Skattestyrelsen endelig tager sig sammen til at foretage en ændring af vor klients skattepligtige og momsmæssige forhold, så skriver vi september 2019, og på det tidspunkt er ændringerne af 2015 forældet.

Dette forhold havde SKAT rig mulighed for at konstatere i de to år, hvor SKAT har haft regnskabsmaterialet fra 2014 til 2016 til gennemgang, og når SKAT så har siddet på hænderne uden at foretage sig noget som helst, så må vor klient anses for at være i god tro, og så ville det være rimeligt, at SKAT af sig, enten ser bort fra korrektion af året 2016 – moms og skattemæssige forhold, vedrørende faktureringer fra 2015, eller af sig selv, selvfølgelig foretager en korrektion af moms og skattemæssige forhold for 2015 og 2016, da SKAT sagtens kunne have nået at se dette forhold, før 2015 blev forældet.

Vi skal derfor anmode Skatteankestyrelsen om, at der bliver foretaget en korrektion af året 2015 med et skattemæssigt fradrag på kr. 525.356,11 og momsmæssigt på kr. 131.339,06 i året 2015, eller acceptere at vores klient har benyttet sig af betalingsprincippet og dermed acceptere fradragene i 2016, både moms- og skattemæssigt.

Nægtelse af fradrag for udført arbejde af underleverandører.

Det fremgår af sagen, at SKAT har behandlet vor klients moms- og skattemæssige opgørelser i perioden, efteråret 2012 til efteråret 2019, altså over en 7-årig periode og i den periode har SKAT gennemgået vor klients regnskabsmateriale fra 2010 til 2016, og i hele denne periode har vores klient benyttet sig af underleverandører uden at der har været ændringer heraf fra SKATs side, og først i september 2019 ønsker SKAT at nægte fradrag for underleverandørerne ud for den betragtning, at SKAT har nogle problemer med at få kontakt med underleverandørerne.

For det første virker det meget mærkværdigt, at SKAT gennemgår vor klients regnskabsmateriale i en periode på 7 år, og først efter det 7. år, ønsker SKAT pludselig at nægte fradrag for underleverandørerne, både moms- og skattemæssigt, fordi SKAT har nogle problemer med underleverandørerne.

Da vor klient har beskæftiget underleverandører i alle 7 år, og SKAT ikke har gjort indsigelse over for dette, så må vor klient have retslig formodning om, at det regnskabsmateriale som vor klient udfører og fremlægger for Skattestyrelsen, må anses for at være i orden, når SKAT i en så lang periode har gennemset vor klients regnskabsmateriale og bogføring uden nævneværdige bemærkninger, og først i september 2019, ønsker SKAT at foretage reguleringer.

SKAT har på et tidligere tidspunkt givet henvisninger til vores klient, hvordan han skulle forholde sig med hensyn til dokumentationen for underleverandørerne, og vor klient har efterkommet denne anmodning og har i alle tilfælde sørget for følgende:

• At der er indgået skriftlige kontrakter med alle underleverandører før opstart af samarbejdet.

• At der er indhentes kontrol af, om de pågældende underleverandører er korrekt momsregistreret.

• At alle udgifter er foretaget i henhold til modtaget fakturaer fra underleverandørerne.

• At alle betalinger er sket med bankoverførsel.

Vor klient efterkommer SKATs anvisninger og når SKAT har gennemgået vor klients regnskabsmateriale i en periode på 7 år, uden at fremkomme med nævneværdige korrektioner til vor klients bogføring og regnskabsmateriale, så må vor klient forvente, at han foretager det som Skattestyrelsen kan forvente af ham, og at SKAT ikke er berettiget til at foretage skønsmæssige reguleringer og nægte fradrag for underleverandørerne, blot fordi SKAT har haft nogle problemer med de pågældende underleverandører, hvilket vor klient ikke er vidende om, og heller ikke kan være indblandet i, for det er ikke hans opgave.

Vor klient har således foretaget alt hvad der kan forventes af ham, og fuldstændig i overensstemmelse med de anvisninger som han har fået fra SKAT, og derfor skal der selvfølgelig gives fradrag for det arbejde som underleverandørerne har udført, og som de har faktureret vor klient for, og som vor klient har betalt og alle betalinger er foretaget efter SKATs anvisninger med bankoverførsler.

Der er altså ingen fejl hos vor klient, idet han har foretaget sig det samme igennem alle de 7 år, hvor SKAT har gennemgået hans materiale, og fuldstændig i overensstemmelse med de anvisninger som SKAT har indgivet over for ham.

Henvisninger til afgørelser.

Skattestyrelsen har henvist til en afgørelse SKM 2019.500.LSR.

Denne afgørelse skulle underbygge at vores klient ikke kan få fradrag for de ydelser som underleverandørerne har foretaget for vores klient og som han har betalt for, men denne henvisning kan ikke benyttes i nærværende sag, for når vi læser afgørelsen igennem SKM 2019.500.LSR, så kan vi se, at sagen drejer sig om kædesvig, men det er ikke tilfælde i denne sag, for vor klient har fået udført arbejdet af underleverandørerne og har også betalt herfor og i henhold til SKATs anvisninger, er det sket med bankoverførsler.

Vi må derfor tilbagevise at SKATs henvisning til SKM 2019.500.LSR ikke kan benyttes i nærværende sag.

Hvad kan der forventes af vores klient.

Som ovenfor noteret, så har vores klient iagttaget, alt hvad man kan forvente af vores klient, og tilmed indrettet sig i overensstemmelse med SKATs henvisninger og sørget for:

• At der er indgået skriftlige kontrakter med alle underleverandører.

• At vor klient har udført kontrol af underleverandørernes momsregistrering.

• At alle udgifter er foretaget i henhold til modtaget fakturaer fra underleverandørerne.

• At alle betalinger er sket ved bankoverførsler.

• At vor klient har iagttaget at prisen er forhandlet med underleverandøren og indgået på markedsmæssige vilkår.

Vores klient har således foretaget alt hvad han overhovedet kunne foretage sig overensstemmelse med at få udført arbejde af underleverandører.

Da vor klient har iagttaget alt hvad der kan forventes, så må vores klient også forvente at kunne få sine lovmæssige fradrag, både på det moms- og skattemæssige i henhold til de fakturaer som vor klient har modtaget fra underleverandørerne og betalt herfor, især når SKAT har beskæftiget sig med at gennemgå vor klients regnskabsmateriale i en periode fra 2010 til 2016, endda i en periode på 7 år.

(...)”

Virksomhedens repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 2. marts 2022 oplyst, at virksomheden omdeler aviser for [virksomhed11], og at virksomheden gør brug af underleverandører til omdeling af aviser. Repræsentanten har yderligere oplyst, at aftalerne med underleverandørerne var blevet indgået mundtligt, og at virksomheden hverken har mailkorrespondancer eller timesedler, som et supplement til fakturaerne. Repræsentanten oplyste i den forbindelse, at virksomhedens indehaver har undersøgt, hvorvidt underleverandørerne var momsregistrerede.

Repræsentanten stillede sig uforstående over for, hvorfor virksomheden skal kontrollere, om underleverandørerne angiver A-skat. Repræsentanten oplyste, at fakturalayoutet fra underleverandørerne er ens, fordi de har gjort brug af den gratis skabelon fra internettet. Repræsentanten oplyste afslutningsvist, at virksomhedens indehaver har betalt A-skat, og har forsøgt at gøre det hele efter bogen.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger blandt andet af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde med 1.616.203 kr. for underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3] for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016. Af Skattestyrelsens talmæssige opgørelse er nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde opgjort til 1.540.254 kr. Der er således en difference mellem det opgjorte og det nægtede fradrag på 75.949 kr.

Som dokumentation herfor har virksomheden fremlagt 7 fakturaer fra [virksomhed2] og 4 fakturaer fra [virksomhed3]. Under normale omstændigheder ville fremlæggelse af fakturaer, samt en dokumentation for betaling af disse, som udgangspunkt være tilstrækkelig til at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I denne sag,hvor underleverandørerne ikke har angivet og afregnet moms i samhandelsperioden, hvor underleverandørerne ikke har haft ansatte medarbejdere i det påklagede indkomstår eller kun en ansat medarbejder, hvor underleverandørerne enten er gået konkurs eller ophørt, hvor det ikke har været muligt at komme i kontakt med underleverandørerne, hvor de udstedte fakturaerne fra de forskellige underleverandører har samme fakturalayout og samme stavefejl i fakturateksten samt hvor samarbejdsaftalerne indgået mellem virksomheden og underleverandørerne ikke indeholder oplysninger om ydelsen, leveringssted og leveringsdato, finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af udstedet fakturaer ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten har ved vurderingen tillige lagt vægt på, at virksomheden er blevet politianmeldt den 22. december 2016, hvor det er blevet oplyst, at der i virksomheden har arbejdet 5-6 personer sort i flere år.

Retten finder, at virksomhedens kontoudtog ikke kan føre til et andet resultat. Retten skal hertil bemærke, at udgifterne ikke kan fremfindes på det fremlagte kontoudtog.

Det er herefter rettens opfattelse, at der ikke foreligger realiteter bag de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne, idet der henvises til praksis herom jf. retten i [by2] dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM 2017.210.BR, og Retten i [by3] dom af 16. november af 16. november 2015, offentliggjort i SKM 2016.9.BR. Der henvises endvidere til Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM 2018.539.LSR og 15. november 2018, offentliggjort som SKM 2018.613.LSR.

Virksomheden har derudover fremlagt to fakturaer begge dateret 2. januar 2017 fra underleverandøren [virksomhed3] på i alt 430.649,63 kr. Det skal hertil bemærkes, at Skattestyrelsen har medtaget disse fakturaer fra 2017 i det påklagede indkomstår. Retten bemærker, at udgifterne til de to fakturaer er medtaget under virksomhedens kontospecifikationer henholdsvis den 28. december 2016 og den 31. december 2016, selvom fakturaerne først er udstedt i 2017. Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen også har nægtet fradrag vedrørende disse udgifter i det påklagede indkomstår.

Sammenfattende finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de fakturerede serviceydelser i det påklagede indkomstår.

Landsskatteretten ændrer på baggrund af ovenstående anførte Skattestyrelsens afgørelse fra 1.616.203 kr. til 1.540.252 kr. for indkomstperioden 1. januar 2016 til 31. december 2016.