Kendelse af 07-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022

Journalnr. 20-0016021

Motorstyrelsen har givet afslag på selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af SKATs afgørelse af 25. juli 2016 vedrørende tilbagebetaling af afgiftsgodtgørelse.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT traf den 25. juli 2016 afgørelse om tilbagebetaling af afgiftsgodtgørelse på i alt 2.476.241 kr. udbetalt for en række køretøjer i perioden 2013-2015. Baggrunden for dette var, at det drejede sig om tidligere leasede køretøjer, hvor der kun var betalt afgift efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 3 b, og hvor restafgiften ikke var betalt.

Selskabet anmodede den 13. august 2019 Motorstyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af sagen med den begrundelse, at selskabet i Køretøjsregisteret kunne se, at der var betalt afgift i sagerne. Selskabet oplyste i samme forbindelse, at selskabet blev bekendt med dette den 3. maj 2019.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har afvist at genoptage SKATs afgørelse af 25. juli 2016.

Der er givet følgende begrundelse (uddrag):

”I har ifølge SKATs afgørelse af 25. juli 2016 modtaget eksportgodtgørelse af tidligere leasingkøretøjer i perioden 2013, 14 og 15, som I ikke har været berettiget til.

SKAT har truffet afgørelsen om, at de anmeldte køretøjer ikke er omfattet af registreringsafgiftslovens §§ 7b og c.

SKAT har genopkrævet jer 2.476.241 kr. i registreringsafgift.

Forslag til afslag på genoptagelse

Motorstyrelsen forslag til afgørelse er, at jeres sag ikke kan genoptages ekstraordinært, da der ikke er kommet nye oplysninger i sagen eller der foreligger særlige omstændigheder i anmodningen.

Motorstyrelsen har på baggrund af jeres anmodning gennemgået denne og jeres sag med jnr. 15-2968043.

Det fremgår af jeres anmodning, at I finder, at de nye oplysninger, der er fremkommet, er oplysninger, da I nu kan tilgå grundet offentliggørelse af værdifastsættelser i DMR.

Her mener I, at den offentliggjorte registreringsafgift ved værdifastsættelsen er det samme, som hvad der er betalt i registreringsafgift på hvert køretøj.

Dette er ikke korrekt.

Det der er offentliggjort, er den registreringsafgift, som skulle være betalt, hvis køretøjet var indregistreret med fuldt betalt afgiftsafgift jf. den offentliggjorte værdifastsættelse.

De køretøjer, som er omfattet af SKATs afgørelse af 25. juli 2016, er alle køretøjer, hvoraf der er betalt forholdsmæssig registreringsafgift i den periode, hvor køretøjet har været indregistreret, og køretøjet er ikke efter leasingperiodens udløb indfriet til rest afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at køretøjerne efter afbrydelse af leasingkontrakten ikke er afgiftsberigtiget til rest afgift jf. daværende § 3b, stk. 10 nu § 3 b, stk. 11

Dette er stadig korrekt.

Begrundelse for afslaget

Motorstyrelsen har ved sagsbehandlingen og den nye gennemgang af sagen foretaget en samlet vurdering af alle sagens oplysninger.

Ved vurdering er der lagt vægt på, at de offentliggjorte værdifastsættelser ikke er det samme som betalt registreringsafgift.

Køretøjerne er stadig køretøjer, der har været omfatte af registreringsafgiftslovens § 3 b og ikke afgiftsberigtiget til rest afgift. Køretøjerne fremstår derfor, når en leasingkontrakt afbrydes eller udløber, som ikke afgiftsberigtiget.

Motorstyrelsen finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at genoptage registreringsafgiftssagen, da der ikke foreligger særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningsloven § 31 stk. 1 nr. 4, da SKAT på afgørelsestidspunktet havde konstateret, at sagen omhandlede tidligere leasingkøretøjer, der ikke indeholdt registreringsafgift og dermed ikke har mulighed for godtgørelse af registreringsafgift ved eksport af sådanne køretøjer.

Motorstyrelsen fremsender dette forslag til afslag på jeres anmodning om genoptagelse.

(...)

[virksomhed1] ApS opfattelse, begrundelse og eventuelle indsigelser

[virksomhed2] er ved mail af 30. september 2019 kommet med kommentarer til Motorstyrelsens forslag til afgørelse af 13. september 2019.

Motorstyrelsen bemærkninger til indsigelserne af 30. september 2019

[virksomhed2] har anmodet om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, skal der foreligge særlige omstændigheder, hvis der skal ske ekstraordinær genoptagelse.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, at ”Det er en forudsætning for genoptagelse efter SFL § 32, stk. 1, nr. 4, at der er sandsynlighed for, at genoptagelsen medfører en ændring af ansættelsen. Hvis det er Skatteforvaltningens vurdering, at den eksisterende ansættelse er korrekt, vil en afgørelse, hvor anmodning om genoptagelse nægtes, kunne begrundes på denne måde. Det er et krav, at borgeren/virksomheden dokumenterer eller sandsynliggør, at den materielle afgørelse er forkert.” (se DJV afsnit A.A.8.3.2.2.2.4).

De oplysninger, der fremgår af DMR, om [virksomhed3]s køretøjer er taget ud af en sammenhæng, og er ikke korrekte i forhold til betalt afgift.

Der er tale om den beregnede oprindelige fulde afgift ved 1. registrering, som har dannet grundlag for beregning af den forholdsmæssige afgift. Dette tal er anvendt ved beregninger i Motorregisteret, som er foretaget af den tidligere leasingiver i forbindelse med dennes forlængelse eller afbrydelse af konverterede leasingaftaler på et tidspunkt, hvor den betalte afgifts størrelse ikke blev offentliggjort. Offentliggørelsen af disse beregningstal er formentlig sket medio 2018 som følge af lovændringerne fra L 4. Dette er naturligvis beklageligt, men at disse ”beregningstal” fremstår som ”betalt” medfører ikke, at [virksomhed3] er berettiget til en tilbagebetaling.

Det bemærkes endvidere, at det ved køretøjerne er anført, at der er tale om køretøjer konverteret fra CRM3 (leasing), hvorfor oplysningerne i DMR ikke giver et entydigt billede af, at der er betalt fuld afgift af køretøjerne. Jf., at der ikke kan opnås eksportgodtgørelse af leasingkøretøjer omfattet af § 3 b, men at der sker en tilbagebetaling af den betalte forholdsmæssige registreringsafgift for de resterende måneder, hvis en leasingaftale afbrydes inden udløb.

Afslutningsvis vil Motorstyrelsen gerne kvittere for, at [virksomhed2] har henledt Motorstyrelsens opmærksomhed på ovenstående oplysninger om betalt afgift. Motorstyrelsen vil snarest se nærmere på problemet og søge en løsning.

(...)

Motorstyrelsens endelige afgørelse

Motorstyrelsen træffer endelig afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag til afgørelse. ”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at Motorstyrelsen ekstraordinært skal genoptage SKATs afgørelse af 25. juli 2016 med følgende begrundelse:

”Påstand

Der nedlægges påstand om, at Motorstyrelsen tilpligtes at genoptage SKATs afgørelse af 25. juli 2016, idet denne afgørelse på grundlag af de nu foreliggende oplysninger må anses for foretaget på et faktuelt forkert grundlag, hvorfor grundlaget for genopkrævning af eksportgodtgørelsen var uberettiget.

Sagens faktiske oplysninger

Klagers primære aktiviteter består i salg og eksport af brugte køretøjer. Klager køber køretøjer hos danske bilauktioner og danske bilforhandlere. Herefter sælger Klager køretøjerne til købere i andre EU-lande og tredjelande. En række af køretøjerne sælges direkte til udenlandske bilforhandlere, mens andre sælges på auktion i henholdsvis Danmark og Tyskland.

Det daværende SKAT traf den 25. juli 2016 afgørelse om, at Klager skulle tilbagebetale tidligere modtaget eksportgodtgørelse vedrørende 2013, 2014 og 2015 på i alt kr. 2.476.241.

Baggrunden for denne afgørelse var, at SKAT fandt, at selskabet havde fået for meget udbetalt i eksportgodtgørelse for tidligere leasede køretøjer, for hvilke der ifølge SKAT alene var betalt registreringsafgift efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 3b for den periode, hvor køretøjet har været indregistreret, og hvor restafgiften ikke var betalt på eksporttidspunktet.

Selskabet havde som selvanmelder via sin månedsangivelse i perioden fra juli 2013 til marts 2015 anmodet om og modtaget eksportgodtgørelse. SKAT fandt imidlertid, at der i 61 tilfælde med urette var blevet udbetalt eksportgodtgørelse, hvorefter det udbetalte beløb blev genopkrævet. Klager har dels gennem modregning, dels ved indbetaling afregnet det samlede, genopkrævede beløb.

Ved skrivelse af 31. maj 2018 (j.nr. [...]) har SKAT anmodet [politiet] om at rejse tiltale mod ejeren af Klager, [person1], for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, for i 49 tilfælde at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen i forbindelse med anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøjer, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding, hvorved staten er blevet unddraget de ifølge SKAT med urette godtgjorte beløb. De 49 tilfælde udgør en andel af de ovenfor nævnte 61 tilfælde, idet SKAT har foretaget en sagstilskæring. Begæring om tiltalerejsning, inkl. ansvarsredegørelse er vedlagt som bilag 3.

Det fremgår af SKATs ansvarsredegørelse i forbindelse med tiltalebegæringen, at SKAT på et tidspunkt blev opmærksom på, at selskaber, der var selvanmeldere, kunne anmode om at få udbetalt eksportgodtgørelse af køretøjer, der ikke var betalt registreringsafgift af. Herefter forsøgte SKAT i forhold til Klager at kortlægge, hvordan og til hvem de enkelte køretøjer var blevet solgt, indtil køretøjet blev solgt til Klager, for at finde ud af i hvilket omfang Klager var vidende om, at der angiveligt ikke var betalt afgift af køretøjerne. SKAT kontaktede bl.a. leasingvirksomheder og andre købere for herved at følge kæden indtil Klagers køb af det pågældende køretøj. SKAT var derimod ikke i kontakt med Klager i denne forbindelse.

I den periode, som tilbagebetalingskravet og straffesagen vedrører – 2013 til 2015 – havde Klager ikke adgang til oplysninger om, hvad der var betalt i registreringsafgift. Det var alene SKAT, der havde adgang til disse oplysninger. Det fremgår endvidere af Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM 2009.84, at SKAT generelt afviste at oplyse om den betalte registreringsafgift, da man mente, at disse oplysninger var omfattet af tavshedspligten.

Med virkning fra sommeren 2018 er der givet adgang til oplysninger om betalt registreringsafgift i DMR. Det fremgår således af DMR, at der i flertallet af de 61 tilfælde rent faktisk er betalt enten fuld registreringsafgift eller dog registreringsafgift i et større omfang, end SKAT ved genopkrævningen og senere ved begæringen om tiltalerejsning har lagt til grund. I disse tilfælde er der genopkrævet for stort et beløb, idet SKAT har genopkrævet det fulde godtgørelsesbeløb uden reduktion med den ifølge DMR indbetalte registreringsafgift

Motorstyrelsens afgørelse

I afgørelse af 17. november 2019 har Motorstyrelsen givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af SKATs afgørelse om genopkrævning af eksportgodtgørelse. Motorstyrelsen begrunder afslaget med, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, som ville kunne føre til et andet udfald af sagen. Motorstyrelsen anfører således, at det ikke af de offentliggjorte oplysninger fra DMR kan udledes, hvad der rent faktisk er betalt i afgift for de pågældende køretøjer, idet det alene er den registreringsafgift, som skulle være betalt, hvis køretøjerne var indregistreret med fuldt betalt afgift, som er offentliggjort.

Anbringender

Til støtte for Klagers påstand gøres gældende:

•	At de oplysninger om betalt afgift, som fremgår af DMR, viser hvilket beløb, der faktisk er betalt for de pågældende køretøjer, og ikke som angivet af Motorstyrelsen det beløb, som skulle være betalt, såfremt køretøjerne var indregistreret med fuld betalt afgift
•	At det dermed fremgår af DMR, at det er med urette, at SKAT har lagt til grund, at der i ingen af de pågældende tilfælde er betalt registreringsafgift
•	At betingelserne for genopkrævning af den allerede udbetalte godtgørelse af registreringsafgift i forbindelse med eksport derfor ikke var til stede
•	At der herefter foreligger sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Bemærkninger vedrørende Motorstyrelsens afslag

I sit afslag på genoptagelse oplyser Motorstyrelsen, at de i DMR

”offentliggjorte værdiansættelser ikke er det samme som betalt registreringsafgift. Køretøjerne er stadig køretøjer, der har været omfatte(t) af registreringsafgiftslovens § 3 b og ikke afgiftsberigtiget til rest afgift. Køretøjerne fremstår derfor, når en leasingkontrakt afbrydes eller udløber, som ikke afgiftsberigtiget”.

Videre anfører Motorstyrelsen i afslaget:

”De oplysninger, der fremgår af DMR, om [virksomhed3]s køretøjer er taget ud af en sammenhæng, og er ikke korrekte i forhold til betalt afgift. Der er tale om den beregnede oprindelige fulde afgift ved 1. registrering, som har dannet grundlag for beregning af den forholdsmæssige afgift. Dette tal er anvendt ved beregningen i Motorregistret, som er foretaget af den tidligere leasing(g)iver i forbindelse med dennes forlængelse eller afbrydelse af konverterede leasingaftaler på et tidspunkt, hvor den betalte afgifts størrelse ikke blev offentliggjort”.

Motorstyrelsens holdning synes således at være, at man i en overgangsperiode alene har offentliggjort den oprindelige registreringsafgift ved køretøjets første indregistrering, således at angivelser i DMR om, hvad der er betalt i afgift, alene dækker over, hvad der var den oprindelige – beregnede - registreringsafgift ved køretøjets første indregistrering, som på dette tidspunkt var blevet afregnet fuld registreringsafgift.

Af registreringsafgiftslovens § 10 a, stk. 2, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ved afgiftsberigtigelse for hvert enkelt køretøj offentliggør

De oplysninger om køretøjet, der anmeldes told- og skatteforvaltningen til brug for opgørelse af registreringsafgiften af køretøjet
Det af told- og skatteforvaltningen opgjorte afgiftsgrundlag, den beregnede afgift, den betalte afgift og det anvendte hjemmelsgrundlag ved afgiftsberegningen (vores understregning)
eventuel ændring af afgiftsgrundlaget i forhold til det anmeldte afgiftsgrundlag

Tilføjelsen i nr. 2

”den beregnede afgift, den betalte afgift og det anvendte hjemmelsgrundlag ved afgiftsberegningen”

blev indsat ved lov nr. 1195 af 14. november 2017. Af bemærkningerne til lovforslag L 4 af 3. oktober 2017, hvorved den citerede tilføjelse blev indsat, fremgår følgende:

”For en ny bil købt af en privatperson ved en forhandler vil det betyde, at SKAT ud over at offentliggøre den beregnede afgiftspligtige værdi af bilen som i dag også skal offentliggøre den beregnede afgift i kroner, samt at afgiften er beregnet i medfør af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2, som vedrører afgift af personbiler. For leasingbiler, hvoraf der betales forholdsmæssig registreringsafgift, vil der desuden blive umiddelbar adgang til information om den betalte afgift, samt at der er tale om et køretøj, som er afgiftsberigtiget efter lovens § 3 b.”

Videre er det anført i bemærkningerne til det omtalte lovforslag:

”Formålet med det foreslåede er at bidrage til større gennemsigtighed i markedet. Større gennemsigtighed omkring afgiften forventes også at medføre bedre gennemsigtighed omkring prisdannelsen generelt, hvilket vurderes at være til gavn for konkurrencen. Det må desuden forventes i et vist omfang at minimere incitamentet til at forsøge at få fastsat så lav en afgift på faktura-priser m.v., da en lav afgift også må forventes at afspejles i den pris, som vil kunne opnås ved et salg af den pågældende bil.”

Endelig anføres det samme sted, at

”offentliggørelse af de foreslåede oplysninger vil desuden kunne medvirke til at forhindre, at købere i god tro køber køretøjer ud fra en forventning om, at der er betalt fuld afgift af køretøjet, men hvor der i virkeligheden er betalt forholdsmæssig eller slet ingen registreringsafgift”.

Det fremgår således utvivlsomt af såvel lovteksten som af bemærkningerne til lovforslaget, at skattemyndighederne har pligt til at offentliggøre den faktisk erlagte afgift. Det fremgår desuden, at det skal offentliggøres, i henhold til hvilken bestemmelse registreringsafgiften er beregnet. Det er således i direkte modstrid med såvel lovteksten som med intentionerne bag lovændringen, såfremt det som anført af Motorstyrelsen alene er den afgift, som skulle have været erlagt, hvis køretøjet var indregistreret med fuld afgift, der offentliggøres. Det er ligeledes i strid med lovgivningen, såfremt det alene er den oprindeligt beregnede afgift ved køretøjets første indregistrering, som er angivet, og der dermed ikke er angivet den betalte afgift.

I bemærkningerne til lovforslaget er direkte angivet, at et formål med lovændringen er at gardere sig imod sager, som er identisk med den her omtalte, hvor der hersker tvivl om, hvilken afgift der er betalt, og dermed om på hvilket grundlag der kan gives eksportgodtgørelse for registreringsafgiften.

Det har formodningen imod sig, at Motorstyrelsen både tilrettelægger og konkret administrerer den nyligt gennemførte lovgivning i direkte modstrid mod såvel den tydelige lovtekst som de klart formulerede intentioner bag forslaget. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at et hovedformål er at sikre sig imod sager af denne karakter, idet lovændringen netop har til hensigt at give bilkøber mulighed for at afklare, hvad afgiften konkret udgør og i henhold til hvilken bestemmelse, afgiften er beregnet.

Det har således formodningen imod sig, at Motorstyrelsen godt et halvt år efter lovændringen giver adgang til information, som ikke er i overensstemmelse med lovens krav; som ikke kan tjene til opfyldelse af lovens klare intentioner; som i de fleste relevante sammenhænge må være bilkøber irrelevant, samt som det må være klart for Motorstyrelsen er egnede til at skabe en væsentlig misforståelse hos bilkøber. Oplysningerne er således ikke kun irrelevante, men i vid udstrækning direkte misvisende.

Endelig har det formodningen imod sig, at Motorstyrelsen afholder udviklingsomkostninger til offentliggørelse af irrelevante oplysninger, mens de i loven fordrede oplysninger udelades.

I en sådan situation må kræves en væsentlig underbygning af Motorstyrelsens påstand om, at styrelsen administrerer i strid med lovgivningen. En sådan underbygning synes på ingen måde at foreligge i form af den ovenfor citerede – meget svært forståelige – oplysning om, at de offentliggjorte oplysninger alene dækker over den beregnede fulde afgift ved køretøjets første registrering.

Uden nogle holdepunkter for rigtigheden af Motorstyrelsens påstand må det således lægges til grund, at de oplysninger, som fremlægges i DMR, er de oplysninger, som der ifølge loven er pligt til at fremlægge.

De oplysninger i DMR, som Klager henviser til som begrundelse for genoptagelse af sagen om tilbagebetaling af udbetalt eksportgodtgørelse, fremstår på en sådan måde, at der ikke kan herske begrundet tvivl om, at de også afspejler de i loven fordrede oplysninger. I en sådan situation må der stilles vidtgående krav til Motorstyrelsen om såvel at begrunde, hvorfor der er uoverensstemmelse med lovgivningen, som at forklare hvordan denne uoverensstemmelse er fremkommet. I modsat fald må det kunne lægges til grund, at oplysninger, der fremstår som opfyldende lovgivningens krav, og som er angivet som udtryk for, hvad der er betalt i afgift, også rent faktisk indeholder denne oplysning.

På denne baggrund er det hverken sandsynligt eller tilstrækkeligt underbygget, at de oplysninger, der er offentliggjort i DMR om den betalte afgift, ikke kan lægges til grund i denne sag, der netop drejer sig om, hvad der rent faktisk er betalt i afgift for de omhandlede køretøjer.

I de i sagen foreliggende offentliggjorte køretøjsvurderinger er dels angivet en kolonne kaldet registreringsafgift, dels en kolonne kaldet betalt (vor understregning). De to beløb er i flere tilfælde forskellige. Hvis begge angivelser dækker over det beløb, der skulle have været betalt, dersom køretøjet oprindeligt var indregistreret med fuld afgift, giver det ingen mening, at de i adskillige tilfælde netop ikke er ens. Hvis kolonnen betalt ikke dækker over den reelt erlagte afgift, men om den afgift, som skulle have været erlagt, melder sig spørgsmålet om, hvad kolonnen registreringsafgift så udviser?

Som eksempel herpå kan henvises til bilag 4.16 (bilagets side 32). I dette bilag er under registreringsafgift anført kr. 90.651, mens der under betalt er angivet kr. 3.173.

Endvidere er der i de i sagen offentliggjorte køretøjsvurderinger typisk gengivet flere vurderingsdatoer. Dels en første vurderingsdato, der vedrører køretøjets værdi i det første registreringsår, dels en senere vurderingsdato. Såfremt Motorstyrelsens forklaring om, at ” der er tale om den fulde beregnede afgift ved 1. registrering” tages til følge, er det vanskeligt at forklare, dels hvorfor der er angivet to vurderingsdatoer – som regel med flere års mellemrum – dels hvorfor vurderingerne ikke er ens. Det fremgår heller ikke, hvilken værdi der så er angivet ved den sene vurderingsdato.

Som eksempel herpå henvises til bilag 4.1, hvor der dels er angivet en registreringsafgift pr. 26.02.2010 på kr. 77.704, dels en registreringsafgift pr. 30.06.2013 på kr. 48.615.

I Motorstyrelsens afslag på genoptagelse er det anført, at

”det ved køretøjerne er anført, at der er tale om køretøjer konverteret fra CRM3 (leasing), hvorfor oplysningerne i DMR ikke giver et entydigt billede af, at der er betalt fuld afgift af køretøjerne, jf. at der ikke kan opnås eksportgodtgørelse af leasingkøretøjer omfattet af § 3 b...”.

Det er korrekt, at dette er angivet i forbindelse med den første vurderingsdato typisk fra køretøjets ibrugtagelse. Men ved den vurderingsdato, som angiver værdien på eksporttidspunktet, og som i denne relation er den relevante, er alene angivet, at anmeldelse skyldes eksport.

De oplysninger, som Motorstyrelsen har angivet som begrundelse for at nægte genoptagelse i den konkret foreliggende sag, stemmer således på ingen måde overens med de faktiske oplysninger, der fremgår af de offentliggjorte køretøjsvurderinger. Også af denne grund må Motorstyrelsens forklaring om, hvorfor de offentliggjorte oplysninger trods de tydelige angivelser herom ikke kan lægges til grund som udtryk for den faktisk betalte registreringsafgift, forkastes.

Heroverfor står, at der i SKATs afgørelse af 25. juli 2016 alene er angivet, at selskabet i

”61 tilfælde (har) anmodet om og fået udbetalt eksportgodtgørelse af registreringsafgift for tidligere leasede køretøjer, hvor der alene er betalt registreringsafgift efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 3b for perioder, hvor køretøjet har været indregistreret, og hvor restafgiften ikke er betalt...”.

SKATs afgørelse indeholder ikke andre oplysninger om, hvilket grundlag SKAT bygger sin afgørelse på.

Der foreligger således en situation, hvor de oplysninger, der fremgår af DMR, fremstår i en form, der svarer til de krav, der er opstillet i lovgivningen. Desuden fremstår de offentliggjorte oplysninger både efter deres ordlyd og efter sammenhængen i øvrigt rent faktisk som indeholdende oplysninger om, hvad der reelt er betalt i registreringsafgift i de pågældende tilfælde. Heroverfor står, at Motorstyrelsen på ingen måde har underbygget eller begrundet sin påstand om, at de oplysninger, der er fremlagt i DMR, ikke svarer til de krav, der tydeligt fremgår af lovgivningen. Den forklaring, som Motorstyrelsen har givet på, hvad det så er, der fremgår af DMR, stemmer ikke overens med de oplysninger, der i den konkrete sag rent faktisk foreligger. Endelig har SKAT i sin oprindelige afgørelse hverken underbygget påstanden om, at der ikke er betalt fuld afgift af de pågældende køretøjer, eller angivet, hvorfor DMRs udvisende ikke stemmer overens med denne afgørelse.

I henhold til bilag 4.3, 4.11, 4.24, 4.25, 4.42, 4.43, 4.45, 4.46, 4.53, 4.59 og 4.61 er der ikke indbetalt noget i registreringsafgift på disse køretøjer. Det må antages, at SKAT ikke har overført den indbetalte registreringsafgift til DMRsystemet eller at leasingselskaberne har søgt den indbetalte registreringsafgift retur, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 7, idet køretøjet må antages ikke at være faldet i værdi i forhold til 1. indregistrering.

I henhold til bilag 4.5, 4.13, 4.15, 4.16, 4.19, 4.21, 4.22, 4.27, 4.28, 4.30, 4.31, 4.32, 4.35, 4.36, 4.38, 4.39, 4.40, 4.44, 4.48, 4.51 og 4.52 kan det konstateres, at der er betalt forholdsmæssig registreringsafgift, idet den beregnede registreringsafgift er mindre end det beløb, der er indbetalt i registreringsafgift.

Da den beregnede registreringsafgift er lig med den betalte registreringsafgift for køretøjerne omfattet af bilag 4.1, 4.2, 4.4, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, 4.10, 4.12, 4.14, 4.17, 4.18, 4.20, 4.23, 4.26, 4.29, 4.33, 4.34, 4.37, 4.41, 4.47, 4.49, 4.50, 4.54, 4.55, 4.56, 4.57, 4.58 og 4.60, må det antages, at det er korrekt, at hele registreringsafgiften er indbetalt for disse køretøjer.

Det må anses for usandsynligt, at skatteforvaltningen ud fra en tilfældighed indsætter oplysninger om betalt registreringsafgift i DMR, således at man i systemet nogle gange kan se, hvad der faktisk er betalt i registreringsafgift og i andre tilfælde kan se, hvad der burde være betalt.

Ekstraordinær genoptagelse

På baggrund af ovenstående må det anses for fastslået, at Motorstyrelsens begrundelse for afslag på genoptagelse ikke er korrekt. Når der ikke foreligger andre oplysninger, må de i DMR offentliggjorte oplysninger anses for korrekte, og at SKATs oprindelige afgørelse af 25. juli 2016 bygger på et fejlagtigt grundlag, samt at SKAT, såfremt de rette oplysninger i sin tid var lagt til grund, ville være nået til et andet resultat. På denne baggrund er det Klagers opfattelse, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af SKATs afgørelse af 25. juli 2016 er til stede.

Efter skattestyrelseslovens § 32, stk.2, 1.pkt. skal anmodning om ekstraordinær genoptagelse rettes til afgiftsmyndigheden senest 6 måneder efter, at den godtgørelsesberettigede har fået kundskab om de forhold, der begrunder begæringen om genoptagelse. Klager modtog udskrifter fra DMR den 3. maj 2019, hvoraf fremgik, at grundlaget for SKATs genopkrævning af godtgørelse af 25. juli 2016 var fejlbehæftede. Begæring om genoptagelse blev indgivet til Motorstyrelsen den 13. august 2019. Reaktionsfristen på 6 måneder er således overholdt, hvilket Motorstyrelsen heller ikke har bestridt.

Klager havde intet grundlag for at anfægte rigtigheden af SKATs afgørelse af 25. juli 2016, idet Klager på afgørelsestidspunktet ikke havde adgang til oplysningerne i DMR om betalt registreringsafgift. Først på tidspunktet, hvor der blev rejst tiltale mod [person1], var der anledning til og mulighed for nærmere at kontrollere grundlaget for SKATs oprindelige afgørelse og for grundlaget for tiltalen.

Afsluttende bemærkninger

På baggrund af ovenstående fastholder vi, at Klager er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af det daværende SKATs afgørelse af 25. juli 2016. ”

Motorstyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Motorstyrelsen har den 29. september 2021 sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Motorstyrelsen finder ikke, at der er kommet nye oplysninger i sagen eller der foreligger særlige omstændigheder i sagen, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Køretøjsregistret indeholder oplysninger om den beregnede fulde afgift på motorkøretøjer og ikke den betalte afgift.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 5 at eksportgodtgørelsen ikke kan overstige den betalte afgift. Det er derfor den betalte afgift, der udgør eksportloftet.

I den konkrete sag har køretøjerne tidligere været indregistreret som leasingkøretøjer. Den betalte afgift er således forbrugt og køretøjerne har ikke et afgiftsindhold.

Ansættelsen indstilles således fastholdt. ”

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Selskabet har den 15. oktober 2021 sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Med henvisning til Skatteankestyrelsens brev af 1. oktober 2021 sender jeg hermed bemærkninger til henholdsvis Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse samt Motorstyrelsens bemærkninger hertil.

Skatteankestyrelsen har lagt til grund for sin indstilling til afgørelse, at køretøjsregisteret ikke viser den faktisk betalte registreringsafgift, men at den betalte registreringsafgift alene fremgår af statens regnskabssystemer.

Klager har således efter Skatteankestyrelsens opfattelse ikke fremlagt oplysninger om, at der er betalt fuld afgift for en række af de køretøjer, som er omfattet af afgørelsen, som Klager anmoder om ekstraordinær genoptagelse for.

Da Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at oplysningerne i køretøjsregisteret ikke kan lægges til grund, foreligger der ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 4.

Skatteankestyrelsens bemærkning om, at Køretøjsregisteret viser den opkrævede afgift og at den faktisk betalte afgift ikke fremgår af offentligt tilgængelige systemer, er forket af to grunde

For det første vil en sådan praksis stride mod lovens ordlyd og forarbejder
For det andet er det heller ikke faktisk korrekt, da det kan dokumenteres, at der for flere af køretøjerne er oplyst et andet beløb end den beregnede afgift

Oplysninger om betalt registreringsafgift i DMR

Jeg mener ikke, at Skatteankestyrelsen blot kan antage på grundlag af Motorstyrelsens oplysninger, at køretøjsregisteret ikke viser den faktiske betalte registreringsafgift, da dette er direkte i strid med registreringsafgiftslovens § 10 a, stk. 2.

Af registreringsafgiftslovens § 10 a, stk. 2, fremgår det, at told- og skatteforvaltningen ved afgiftsberigtigelse for hvert enkelt køretøj offentliggør

De oplysninger om køretøjet, der anmeldes told- og skatteforvaltningen til brug for opgørelse af registreringsafgiften af køretøjet
Det af told- og skatteforvaltningen opgjorte afgiftsgrundlag, den beregnede afgift, den betalte afgift og det anvendte hjemmelsgrundlag ved afgiftsberegningen (min understregning)
eventuel ændring af afgiftsgrundlaget i forhold til det anmeldte afgiftsgrundlag

Tilføjelsen i nr. 2

”den beregnede afgift, den betalte afgift og det anvendte hjemmelsgrundlag ved afgiftsberegningen”

blev indsat ved lov nr. 1195 af 14. november 2017. Af bemærkningerne til lovforslag L 4 af 3. oktober 2017, hvorved den citerede tilføjelse blev indsat, fremgår følgende:

Videre er det anført i bemærkningerne til det omtalte lovforslag:

Endelig anføres det samme sted, at

Det fremgår således direkte af såvel lovens ordlyd som af bemærkningerne til lovforslaget, at skattemyndighederne har pligt til at offentliggøre den faktisk betalte afgift. Det fremgår desuden, at det skal offentliggøres, i henhold til hvilken bestemmelse registreringsafgiften er beregnet. Det er således i direkte modstrid med såvel lovteksten som med intentionerne bag lovændringen, såfremt det som anført af Skatteankestyrelsen og Motorstyrelsen alene er den beregnede afgift, der er offentliggjort i køretøjsregisteret.

Klager har derfor været fuld berettiget til at lægge til grund, at oplysningerne afspejlede den betalte afgift.

2. Dokumentation for betalt afgift

Klager har gennemgået alle 61 køretøjer, som er omfattet af afgørelsen. Ved denne gennemgang er det konstateret, at der for nogle af køretøjer ikke er oplyst noget beløb i rubrikken betalt afgift. For andre køretøjer er der oplyst en betalt afgift svarende til den forholdsmæssige afgift og for de sidste køretøjer er der oplyst en betalt afgift svarende til den beregnede fulde afgift.

Motorstyrelsens oplysning om, at det altid er den beregnede afgift, som fremgår af rubrikken betalt afgift, er således ikke korrekt.

Det har formodningen imod sig, at det er tilfældigt, hvorvidt det er den faktiske betalte afgift eller den beregnede afgift, som fremgår af feltet ”betalt afgift”.

Det har endvidere formodningen imod sig, at Motorstyrelsen både tilrettelægger og konkret administrerer direkte i modstrid med såvel lovens ordlyd i registreringsafgiftslovens § 10 a, stk. 2 og

de klare formulerede intentioner bag forslaget.

Endelig har det formodningen imod sig, at Motorstyrelsen afholder udviklingsomkostninger til offentliggørelse af irrelevante oplysninger, mens de i loven fordrede oplysninger udelades.

Ved gennemgang af oplysningerne i DMR for alle 61 køretøjer, må det anses for at være uden nogle holdepunkter for rigtigheden i Skatteankestyrelsens antagelse om, at det blot er den beregnede registreringsafgift, der er oplyst i feltet betalt afgift, når dette ikke er tilfældet for alle 61 køretøjer.

De oplysninger i DMR, som Klager henviser til som begrundelse for genoptagelse af sagen om tilbagebetaling af udbetalt eksportgodtgørelse, fremstår på en sådan måde, at der ikke kan herske begrundet tvivl om, at de også afspejler den faktiske betalte afgift og dermed er nye oplysninger, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse.

Afslutning

I de i sagen foreliggende offentliggjorte køretøjsvurderinger er dels angivet en kolonne kaldet registreringsafgift, dels en kolonne kaldet betalt. De to beløb er i flere tilfælde forskellige. Hvis begge angivelser dækker over den beregnede afgift giver det ingen mening, at de i adskillige tilfælde netop ikke er ens.

Hvis Motorstyrelsen trods ovenstående fastholder, at det er den beregnede afgift, som fremgår under rubrikken betalt afgift, opfordres Motorstyrelsen til at dokumentere, hvad årsagen er til, at der for nogle køretøjer skulle være oplyst den beregnede registreringsafgift i rubrikken for betalt afgift, når dette ikke er tilfældet for samtlige køretøjer.

Jeg skal endvidere bekræfte, at jeg fastholder anmodningen om at procedere sagen på et retsmøde. ”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift ændret, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

Det fremgår yderligere af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, at uanset fristerne i § 31 kan en virksomhed eller en person anmode Told- og skatteforvaltningen om at ændre godtgørelsen, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.

De særlige omstændigheder skal føre til, at der er sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til et andet resultat end den oprindelige afgørelse.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen efter ansøgning kan meddele tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige leasingkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, betales efter stk. 2 og 3, når motorkøretøjet tilhører en virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende her i landet eller i udlandet, og når køretøjet i en tidsbegrænset periode i henhold til en skriftlig aftale leases til en fysisk eller juridisk person, der er bosiddende her i landet. Kontrakten skal indeholde nøjagtige oplysninger om den aftalte leasingperiode.

Da forholdsmæssig betaling af registreringsafgift er en undtagelse til registreringsafgiftslovens almindelige bestemmelser om betaling af fuld registreringsafgift ved første indregistrering af køretøjer her i landet, er denne mulighed forbeholdt leasingvirksomheder, der erhvervsmæssigt leaser køretøjer ud til fysiske eller juridiske personer, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 – 3.

Ved en leasingkontrakts ophør kan der ansøges om fastsættelse af den aktuelle afgiftspligtige værdi, hvorefter en eventuel difference i registreringsafgift udbetales eller opkræves, jf. § 3 b, stk. 7.

Når et køretøj sælges til varig anvendelse her i landet, følger det af § 3 b, stk. 10, at der enten skal ske betaling af resten af afgiften eller afgiftsberigtigelse efter §§ 4-5 d.

Der kan udbetales godtgørelse af registreringsafgift, hvis køretøjet er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 d, 29 eller 29 a, såfremt det afmeldes fra køretøjsregistreret og udføres fra landet, jf. § 7 b, stk. 1.

Selskabet har anført, at det fremgår af Køretøjsregisteret, at der er betalt helt eller delvis afgift på en række af køretøjerne i den oprindelige afgørelse.

Motorstyrelsen har oplyst, at Køretøjsregisteret indeholder oplysninger om den beregnede, fulde afgift på motorkøretøjer. Der er ikke tale om oplysninger om, hvad der faktisk er betalt i afgift for det enkelte køretøj. Motorstyrelsen har yderligere oplyst, at det, der er betalt, er den delvise afgift efter registreringslovens § 3 b.

Registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, angiver udtømmende, i hvilke tilfælde der kan opnås godtgørelse for registreringsafgift. Køretøjerne i denne sag er ikke afgiftsberigtiget efter reglerne i §§ 4-5 d, 29 eller 29 a, hvorfor der ikke vil kunne udbetales eksportgodtgørelse efter § 7 b. At der i Køretøjsregisteret kan findes oplysninger om den beregnede, fulde afgift, kan ikke føre til et andet resultat.

I den forbindelse bemærkes, at Køretøjsregisteret viser den opkrævede afgift. Den faktisk betalte afgift fremgår ikke af offentligt tilgængelige systemer. Status på afgiftskrav fremgår alene af statens regnskabssystemer.

Der foreligger således ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Selskabets bemærkninger i øvrigt kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.