|
|
Kendelse af 21-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 16-09-2022
Journalnr. 20-0015824
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Værdi af gave ved erhvervelse af ejendommen [adresse1] | 4.035.000kr. | 2.100.000 kr. | 4.035.000 kr. |
Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen har den 18. juni 2019 modtaget gaveanmeldelse i forbindelse med forældrenes overdragelse af ejendommen beliggende [adresse1], [by1] til klageren.
Klagerens forældre ejede hver 50 % af den overdragne ejendom.
Klagerens forældre købte ejendommen beliggende [adresse1] i almindelig fri handel for 4.035.000 kr. med overtagelse pr. 15. april 2018. Købsaftalen er underskrevet den 15. januar 2018.
Købsaftalen ved overdragelse af ejendommen til klageren er underskrevet den 30. maj 2019 med overtagelsesdato den 1. juni 2019. Ejendommen blev ifølge skødet overdraget for 2.100.000 kr.
Den offentlige ejendomsværdi for ejendommen var 1.850.000 kr., og overdragelsesprisen lå dermed inden for den offentlige ejendomsværdi +/- 15 %.
Overdragelsen blev berigtiget ved gave på 125.000 kr. fra hver af forældrene (i alt 250.000 kr.) og et gældsbrev stort 1.850.000 kr.
Ved beregningen af gaveafgift har Skattestyrelsen anvendt bundfradrag på 65.700 fra hver forældre. Der er beregnet gaveafgift vedr. hver forældre på 2.595 kr. ifølge gaveanmeldelserne. Der er indbetalt 2.595 kr. fra klageren den 9. juli 2019 og 2.595 kr. fra klagerens ægtefælle den 19. juni 2019.
Det fremgår af det tinglyste skøde, at der er betalt 14.260. kr. i tinglysningsafgift. Heraf udgør den faste afgift 1.660 kr. og den variable tinglysningsafgift 12.600 kr.
Skattestyrelsen har i sin opgørelse beregnet fradrag for gavens andel af betalt variabel tinglysningsafgift til 3.412 kr. vedr. overdragelse af halvdelen af ejendommen.
Beregningen er sket ud fra et gavebeløb på 1.092.500 kr./overdragelsessum på 2.017.500 kr. x betalt variabel tinglysningsafgift på 6.300 kr. (halvdelen af 12.600 kr.).
Ifølge Skattestyrelsen har klageren haft bopæl på [adresse1] på tidspunktet for anmeldelse og overdragelse, men der er ikke registreret bopæl på adressen ifølge cpr-registret.
Af Skattestyrelsens talmæssige opgørelse fremgår, at gaven fra hver af forældrene kan opgøres således:
[person1] | Jeres opgørelse DKK | Skattestyrelsens opgørelse DKK | ||
Værdi af din andel af ejendommen | 1.050.000 | 2.017.500 | ||
| 925.000 | 925.000 | ||
= Gavebeløb | 125.000 | 1.092.500 | ||
| 65.700 | 65.700 | ||
= Afgiftsgrundlag | 59.300 | 1.026.800 | ||
Gaveafgift: 15 % af afgiftsgrundlaget | 8.895 | 154.020 | ||
| 6.300 | 3.412 | ||
Gaveafgift til betaling i alt | 2.595 | 150.608 | ||
| 2.595 | 2.595 | ||
Yderligere gaveafgift til betaling | 0 | 148.013 |
Skattestyrelsen har således opgjort den samlede gaveafgift til betaling til 296.026 kr.
Klagerens forældre har tillige overdraget en ejendom til klagerens bror.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at værdien af ejendommen, ved klagerens erhvervelse af [adresse1], [by1], skal fastsættes til 4.035.000 kr.
Til støtte herfor har Skattestyrelsen anført:
”En gaves værdi skal fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1.
Retningslinjer for værdiansættelsen af aktiver mellem personer, der er omfattet af boafgiftslovens regler findes i cirkulære r. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning (værdiansættelsescirkulæret).
Det fremgår af værdiansættelsescirkulærets pkt. 2, at
De aktiver, der omfattes af skatte- og afgiftsberegningen, ansættes normalt til deres værdi i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen. Ved værdien i handel og vandel forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked.
Udgangspunktet i værdiansættelsescirkulæret er herefter det beløb, som gaven kunne indbringe ved et salg på markedsvilkår mellem uafhængige parter.
Af værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, stk. 2 fremgår at ”Hvis boets eller parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 % højere eller lavere end den nævnte kontantejendomsværdi, skal værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen af arve- eller gaveafgiften.
I henhold til værdiansættelsescirkulærets punkt 48, er cirkulærets anvisninger vejledende ved efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller gaveanmeldelse.
Vi har konstateret, at den overdragne ejerlejligheds handelsværdi er kendt på overdragelsestidspunktet, da den blev erhvervet af [person2] og [person3] kort tid forinden videreoverdragelse til [person1]. Den kendte handelsværdi afviger væsentligt fra den offentlige ejendomsvurdering og den værdi, der er anvendt ved videreoverdragelse til [person1].
Vi vurderer ligeledes at [person2] og [person3]s hensigt med at erhverve den omhandlede ejendom var at videreoverdrage den til deres søn, [person1], til et lavere beløb i henhold til +/-15 pct. reglen i værdiansættelsescirkulæret, da de aldrig selv har beboet ejendommen.
Da overdragelsen til [person1] sker til en værdi, der er langt under den kendte handelsværdi og [person2]s og [person3]s hensigt med erhvervelsen af ejendommen var at videreoverdrage den til [person1] og dermed begunstige ham mest muligt, uden at der skulle betales gaveafgift af hele gavebeløbet, samt at der er tidsmæssig sammenhæng mellem [person2] og [person3]s køb af ejendommen og videreoverdragelse af de til deres søn, finder vi, at der foreligger særlige omstændigheder jf. SKM2016.279.HR.
Hjælpereglen i pkt. 6.2. i værdiansættelsescirkulæret (15 % reglen) kan således ikke anvendes ved fastsættelse af ejendommens handelsværdi, jf. SKM2016.279.HR sammenholdt med SKM2018.41.HR.
I den principielle dom om værdiansættelse i henhold til værdiansættelsescirkulærets regler offentliggjort som.HR, tilkendegav Højesteret, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter værdiansættelsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Skattemyndighederne kan således foretage korrektion af værdiansættelsen, der ligger indenfor +/- 15 pct. i nogle situationer. Dommen angik spørgsmål om SKAT er afskåret fra at begære sagkyndig vurdering af 2 ejendomme ved udlodning fra et dødsbo, jf. boafgiftslovens § 12, hvis ejendommene er værdiansat i henhold til pkt. 6.2 i værdiansættelsescirkulæret. I SKM2016.279HR var kun indicerer for, at udlodningen ikke er sket til handelsværdi. Ved nærværende overdragelse er handelsværdierne positiv kendt på grund af forudgående handel, der tidsmæssigt ligger tæt til den omhandlede handel.
Siden har både Skatterådet i bindende svar offentliggjort som SKM2018.378.SR og Landsskatteretten i afgørelse offentliggjort som SKM2018.551.LSR tilkendegivet, at ’særlige omstændigheder’ gælder også ved gaveoverdragelse.
I SKM2018.41.HR udtalte Højesteret sig generelt om betydningen af værdiansættelsescirkulærets pkt. 48. Man fandt, at cirkulærets pkt. 48 - som må anses for at gælde generelt for cirkulæret, og ikke kun for punktet om passiver, betyder, at anvisningerne i cirkulæret er vejledende ved værdiansættelser samt at skatteyderen ikke kan støtte ret på den værdiansættelse, der fremkommer ved anvendelse af hjælperegler, hvis denne værdiansættelse fører til en værdi, der er markant lavere end handelsværdien.
Vi er opmærksomme på Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2007.431.LSR, hvor skatteyderen fik medhold i, at han kunne overdrage en ejendom til sin datter til ejendomsvurderingen -15 pct., uanset at han kort forinden havde erhvervet den til en højere pris, idet det af værdiansættelsescirkulæret fremgik, at denne værdi kunne anvendes i gavesituationer, hvis der ikke var sket faktiske eller retlige ændringer siden vurderingen. Vi vurderer ikke, at afgørelsen er forenelig med seneste domspraksis, som er refereret ovenfor.
Værdien af ejendommen beliggende [adresse1], [by1] fastsættes derfor til 4.035.000 kr., som er den kendte handelsværdi som [person2] og [person3] har erhvervet ejendommen til i almindelig fri handel den 15. april 2018 forinden videreoverdragelse til [person1]. Gavebeløbet vedr. hver forældres overdragelse til [person1] ændres dermed til 1.092.500 kr., og gaveafgiften ændres til 150.608 kr. vedr. hver forældre – i alt 301.216 kr.
...
Der er i bemærkningerne blandt andet kommenteret på endnu ikke udstedt styresignal samt SKM2016.279.HR og SKM2019.281LSR hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder.
Vi henvises til bemærkningerne for detaljerne.
Vores kommentarer til bemærkningerne:
Selv om Skattestyrelsen ikke har udstedt styresignal om rækkevidden af Højesterets kendelse offentliggjort som SKM2016.279.HR, er denne kendelse bindende for Skatteforvaltningen. Det følger af den almindelige lære om retskilderne, hvor retskilderne indgår i et retskildehierarki, og administrativ praksis er underlagt domstolskontrol, således at domsafgørelser direkte er bindende for skatteforvaltningen.
Vedrørende Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2019.281.LSR skal vi bemærke, at den ikke angår ”særlige omstændigheder”, men rækkevidden af pkt. 8 i værdiansættelsescirkulæret. Afgørelsen er i øvrigt indbragt for domstolene.
Ved vurdering af, hvorvidt der foreligger ”særlige omstændigheder” har vi taget sagens samlede faktiske oplysninger i betragtning, herunder hensigten med erhvervelse af ejerlejlighederne. Vi mener således, at i situationer som den foreliggende, hvor de reelle handelsværdier er kendte, skal de anvendes ved gaveoverdragelser. Dette følger af boafgiftslovens § 27, stk. 1 og SKM2016.279.HR
...
Skattestyrelsen har ved brev af 25. november 2019 sendt dig forslag vedr. den gave, du har fået af dine forældre, [person2] og [person3].
[virksomhed1] ved [person4] har på vegne af dine forældre i brev af 12. december 2019 indsendt bemærkninger til forslaget.
Bemærkningerne har ikke givet os anledning til at ændre vores vurdering. Vi træffer afgørelse i overensstemmelse med tidligere fremsendt forslag.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at værdien af gaver ved erhvervelse af ejendommen skal fastsættes på baggrund af den seneste offentlige vurdering +/- 15 %.
Til støtte herfor har repræsentanten anført:
”3.1.1 Værdiansættelse ejendomme
Ved overdragelser af fast ejendom, skal dette som udgangspunkt ske til handelsværdien, når der sker overdragelse mellem personer omfattet af personkredsen i boafgiftsloven. Der er således enighed om, at værdiansættelse af ejendommen skal ske efter handelsværdien. Sagen er alene et spørgsmål om, hvad handelsværdien udgør.
I SKM2016.279.HR har Højesteret anført:
Højesteret finder, at værdiansættelsescirkulærets pkt. 6,2. afsnit, efter sammenhængen med pkt. 48 og på baggrund af Skattedepartementets afgørelser af 24. september og 3. december 1984, skatteministeriets besvarelse af 30. april 1990 og forarbejderne til boafgiftsloven indebærer, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %’s-reglen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Udgangspunktet er således, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse af faste ejendomme efter 15 %’s reglen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Det er ikke via styresignal eller anden praksis afgrænset, hvornår der foreligger særlige omstændigheder.
Skattestyrelsen anfører indledningsvist i afgørelsen af 19. december 2019, at kendelsen i SKM2016.279HR er bindende for Skatteforvaltningen. Dette må efter vores vurdering også medføre, at Skatteforvaltningen skal dokumentere, at der i den konkrete sag foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af værdiansættelsen af 15 %’s reglen.
Til støtte for dette fremfører Skattestyrelsen, at handelsværdierne er kendte på overdragelsestidspunkterne, da [person2] og [person3] kort efter erhvervelsen videreoverdrager ejendommene til deres børn.
Der foreligger imidlertid ikke os bekendt anden praksis, der stadfæster, at overdragelser efter en ejertid på henholdsvis 5 måneder og 16 måneder udgør en særlig omstændighed, der medfører, at hjælpereglen i værdiansættelsescirkulæret punkt 6 vedr. 15 % reglen ikke kan anvendes. Der skal tillige tilføjes, at et cirkulære er en intern anvisning til Skattemyndighederne, hvorefter skatteydere kan støtte ret på et cirkulære, når det er et udtryk for fast praksis.
Der er i den konkrete sag ikke optaget gæld i forbindelse med erhvervelsen, ligesom børnene ikke efter der erhvervelse har belånt ejendommene. Der er således ikke foretaget vurdering af handelsværdien i modsætning til forholdene i SKM2016.279.HR.
Vi skal derudover bemærke, at Skatteministeren på spørgsmålet om, hvordan ministeren vil sikre, at Skattemyndighederne ikke overfortolker undtagelsen om særlige omstændigheder i SKM2016.279HR har udtalt, at ”der skal være tryghed og forudberegnelighed ved overdragelse af fast ejendom inden for familien. Samtidig skal den enkelte boligejer ikke bære risikoen for den usikkerhed, der er forbundet med vurderingen, hvilket netop er formålet med +/- 15 pct. reglen i værdiansættelsescirkulæret.” Se bilag 2.
Det er er Skatteministerens udtalelser ikke udsendt styresignal til afklaring heraf, hvorfor fortolkning af ”særlige omstændigheder” efter gældende praksis må vurderes med støtte i Skatteministerens udtalelse.
Det synes herefter ikke, efter vores opfattelse støtte i praksis for, at en ejertid på henholdsvis 5 måneder og 16 måneder udgør en særlig omstændighed, der kan begrunde fravigelse af 15 % reglen.
Skattestyrelsen anfører derudover, at Landsrettens afgørelse SKM.2019.281LSR ikke omhandler særlige omstændigheder, men alene rækkevidden af værdiansættelsescirkulæret pkt. 8. Efter vores opfattelse kan der ikke ske separation af disse. Såfremt der i SKM2019.281.LSR var tale om særlige omstændigheder, ville dette i sig selv medfører, at der kan ske fravigelse af 15 % reglen. Vi skal dog bemærkes, at SKAT i SKM2019.281.LSR bemærker, at vi mener ydermere, at andre særlige omstændigheder kan tages i betragtning, jf. SKM2016.279HR. Det er således ikke korrekt, at afgørelsen ikke omhandler særlige omstændigheder jf. Højesteretsafgørelsen fra 2016.
Værdiansættelsescirkulæret pkt. 8 vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er sket ombygning eller anden forandring som eksempelvis zonestatus m.v. I SKM2019.281.LSR skete overdragelsen efter 15 % reglen inden ekspropriation, hvorfor afgørelsen ligeledes omfatter spørgsmålet om, hvorvidt overdragelse kan se efter 15 % reglen, uanset om der foreligger anden kendt handelsværdi som f.eks. ved ekspropriation.
Landsskatteretten finder i førnævnte afgørelse, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse, der ligger inden for de i cirkulærets angivne retningslinjer. Det forhold at ejendommen kort tid efter børnenes erhvervelse blev solgt til en væsentligt højere værdi end efter 15 % reglen, kan efter Landsskatterettens opfattelse ikke føre til et andet resultat. Dette kan efter vores opfattelse ikke tolkes på anden måde end, at der i SKM2019.281.LSR ikke forelå omstændigheder, der kan fravige cirkulærets pkt. 6. Dette være sig såvel i faktiske og retlige ændringer efter cirkulærets pkt. 8 eller særlige omstændigheder jf. SKM2019.279HR.
SKM2019.281LSR blev afsagt den 4. april 2019 og var således kendt på tidspunktet for [person2] og [person3]s overdragelse af ejendommene. Overdragelse og værdiansættelse er dermed sket på baggrund af kendt praksis.
Det kan endvidere oplyses, at der siden anskaffelse af ejendommene ikke er foretaget ændringer på ejendommen, ligesom der ikke er indhentet vurderinger eller videresolgt fra børnenes side. Det er derfor intet i denne sag, der skulle indikere en handelsværdi på ejendommene og dermed kunne inddrage bestemmelsen om særlige indhold.”
Af repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag fremgår:
”Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen, idet vi fortsat er af den opfattelse at gaveafgiften skal beregnes på baggrund af værdiansættelser i forbindelse med indsendelse af gaveanmeldelsen.
Vi skal indledningsvist bemærke, at vi mener, der er en del mangler i Skatteankestyrelsens argumentation for forslag til afgørelse.
Det skal særligt bemærkes, at Skatteankestyrelsen anfører at der foreligger særlige omstændigheder, der skyldes særlige konkrete forhold vedrørende ejendommene. Det er principielt forkert når Skatteankestyrelsen anfører, at der foreligger særlige forhold vedrørende ejendommene. Vi er ikke klar over hvilket særlige konkrete forhold der skulle være ved ejendommene. Det fremgår ikke hvilke konkrete elementer, der indgår i vurderingen af om der er tale om særlige omstændigheder. I den indsendte klage, har vi netop påpeget, at der ikke er forhold vedrørende ejendommen, der kan begrunde fravigelse af 15 %-reglen.
Der anføres, at Skatteankestyrelsen har henset til, at der er forløbet en relativ kort periode mellem oprindeligt køb og overdragelse af ejendommen til nærtstående. Der er dog ikke i hverken styresignal, lovbestemmelser eller anden retspraksis der fastsætter konkrete krav om ejerperiode uden der foreligger særlige omstændigheder. Når der ikke fastsættes et konkret objektivt krav om ejertid, stiller det skatteyderen i en urimelig situation i forhold til værdiansættelse af ejendomme i disse situationer.
Spørgsmålet er, hvor lang tid der skal gå fra erhvervelse af en ejendom til, at der ikke kan foreligge særlige omstændigheder i forhold til værdiansættelse af ejendommen. Når en ejendom netop er købt, kan det måske give mening at antage, at en handelspris på ejendommen er kendt. Det bør kunne antages, at handelsværdien er kendt i en periode, der svarer til den gennemsnitlige liggetid for lignende ejendomme i området. Herefter kan det efter vores vurdering ikke længere antages, at der er kendskab til en handelsværdi på ejendommen.
Vi skal derudover gøre opmærksom på, at der ikke foreligger praksis, der stadfæster konkret objektivt krav til ejertid. Dette er ikke medtaget i Skatteankestyrelsens begrundelse i det modtagne forslag til afgørelse, på trods af, at vi i vores klage efterspørger praksis, der direkte fastslår, at en ejertid på henholdsvis 5 og 16 måneder udgør en særlig omstændighed, der medfører, at der ikke kan støttes ret på gavecirkulæret fra 1982. Vi mener at Skattestyrelsen har ændret sin praksis i deres behandling af gaveanmeldelser vedr. overdragelse af fast ejendom til livsarvinger i forhold til tidligere, hvor vi har mange andre sager, hvor en ejertid på selv 10 måneder, og en da et par sager, hvor ejertiden var ca. 6 måneder er blevet positivt godkendt af Skattestyrelsen inden for 6 måneders fristen. Mange af ejendommene i disse sager, er anskaffelse for mindst samme beløb som nærværende sag, og overdraget for en værdi svarende til vurderingen – 15 %, som så udgjorde ca. 50 % af den oprindelige købesum – altså meget sammenlignelige situationer.
Som nævnt på kontormødet, har vi haft andre sager, hvor en værdiansættelse svarende til den oprindelige anskaffelsessum ikke er anerkendt af Skattestyrelsen. Skatteankestyrelsens forslag til afgørelsen medfører derfor, at det ikke er muligt at fastsætte overdragelsessum ved overdragelse mellem nærtstående, hvilket gavecirkulæret fra 1982 netop har haft til hensigt at afhjælpe. I modsat fald vil det være nødvendigt at indhente bindende svar i alle tilfælde ved overdragelse af fast ejendom mellem nærtstående, hvilket næppe er hensigtsmæssigt. Vi skal derfor anmode om at Skatteankestyrelsen genovervejer forslag til afgørelsen.”
Landsskatterettens afgørelse
En gave er skattepligtig for modtageren, medmindre den er omfattet af boafgiftslovens § 22. Det følger af statsskattelovens § 4, litra c, og § 5, litra b.
Ved overdragelse af formuegoder, herunder fast ejendom, mellem forældre og børn, vil parterne være omfattet af boafgiftslovens § 22, således, at reglerne om værdiansættelse i boafgiftslovens § 27 finder anvendelse. Efter denne bestemmelse skal aktivernes værdi fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen.
Ved familieoverdragelser kan fast ejendom, der handles mellem forældre og børn, værdiansættes efter bestemmelserne i værdiansættelsescirkulæret, cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Af cirkulærets pkt. 2 fremgår det, at det er værdien i handel og vandel, det vil sige i fri handel mellem uafhængige parter på det åbne marked, der skal danne grundlag for værdiansættelsen af det overdragne aktiv.
Af cirkulærets pkt. 6 fremgår det, at parterne ved overdragelse af fast ejendom kan handle indenfor +/- 15 % af den seneste offentliggjorte kontante ejendomsvurdering. Hvis parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 % højere eller lavere end den nævnte kontantejendomsværdi, skal værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen af gaveafgiften.
Af cirkulærets pkt. 8 fremgår, at:
”Ved efterprøvelsen må der tages hensyn til faktiske og retlige ændringer, der måtte være indtruffet ved ejendommen, såsom bygningsforandringer, udstykninger eller ændret zonestatus, som endnu ikke har givet sig udslag i kontantejendomsværdien.”
Det følger af forarbejderne til boafgiftslovens § 27, at principperne i værdiansættelsescirkulæret og den praksis, der er etableret på området, fortsat vil være gældende efter vedtagelsen af lovforslaget, jf. lovforslag L 254, som er fremsat den 4. maj 1995.
I SKM2016.279.HR fastslog Højesteret, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
I SKM2021.267.HR fandt Højesteret, vedrørende værdiansættelse af en udlejningsejendom i et dødsbo, at de af Skattestyrelsen fremlagte oplysninger om priser på solgte udlejningsejendomme i samme geografiske område samt beregnet afkastprocent for ejendommen ikke udgjorde sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde fravigelsen af udgangspunktet om anvendelse af 15 %-reglen. Højesteret fandt, at der ikke var oplyst særlige konkrete forhold vedrørende ejendommen, som kunne begrunde udmelding af sagkyndig vurdering.
I SKM2021.345.VLR fandt Vestre Landsret, at 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, 2. afsnit, skal fortolkes på samme måde, uanset om der er tale om et dødsbo eller en gaveafgiftsberegning. Landsretten fandt, at der i sagen forelå særlige omstændigheder, idet gavemodtagerne, inden ejendommen blev overdraget til dem for 1.615.000 kr., var bekendt med kommunens ønske om at købe ejendommen for 5.000.000 kr., havde indgået i salgsforhandlinger med kommunen, og havde accepteret at sælge den til kommunen for dette beløb. Den reelle handelsværdi udgjorde derfor 5.000.000 kr.
I SKM2022.3.ØLR fandt Østre Landsret, med henvisning til Vestre Landsrets dom i SKM2021.345, at 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, 2. afsnit, skal fortolkes på samme måde, uanset om der er tale om et dødsbo eller en gaveafgiftsberegning, ligesom retten ikke fandt det godtgjort, at der foreligger en bindende fast administrativ praksis, som giver ret til altid at anvende 15 %'s reglen på gaveområdet. Landsretten fandt, at der i sagen forelå særlige omstændigheder, idet gavegiver 3 måneder før overdragelsen til børn og børnebørn for 32.300.000 kr., havde erhvervet ejendommen fra tredjemand for 61.750.000 kr. Den reelle handelsværdi ved overdragelsen til børn og børnebørn udgjorde derfor 61.750.000 kr.
Klagerens forældre har købt ejendommen beliggende [adresse1] til 4.035.000 kr. i almindelig fri handel, jf. købsaftale af 15. januar 2018. Efterfølgende blev ejendommen, i henhold til købsaftale af 30. maj 2019, overdraget til klageren for 2.100.000 kr.
Landsskatteretten finder, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Landsskatteretten finder, at der efter en konkret vurdering foreligger særlige omstændigheder, således at der ikke kan ske overdragelse til ejendomsværdien plus/minus 15 %. Udover ejertiden og den nominelle størrelse af differencen har Landsskatteretten også lagt vægt på, at der ikke er tale om en enkeltstående disposition, men om to i det væsentlige identiske gavedispositioner mellem forældre og sønner.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende overdragelsen af ejendommene beliggende [adresse1], [by1].