|
|
Kendelse af 25-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021
Journalnr. 20-0015769
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2015 | |||
Overskud af virksomhed | 1.333.942 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Indkomståret 2016 | |||
Overskud af virksomhed | 85.424 kr. | 0 kr. | 85.424 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsoverskud som følge af for lavt privatforbrug | 332.820 kr. | 0 kr. | 232.179 kr. |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret), at klageren har været registreret med virksomheden [virksomhed1], i perioden 4. februar 2014 frem til virksomhedens konkurs den 30. december 2016.
Ifølge Skattestyrelsen er der tale om en af klageren personligt ejet og drevet dansk virksomhed.
Klageren og dennes ægtefælle flyttede ifølge foreliggende folkeregisteroplysninger fra Litauen til Danmark henholdsvis den 26. maj 2015 og den 16. juni 2015. Klageren har haft bopæl på adressen [adresse1] i [by1] i perioden 26. maj til 2015 til 29. marts 2021.
Ifølge lejeaftalen underskrevet den 24. maj 2015 påbegyndte lejemålet den 1. maj 2015 frem til den 5. maj 2017, og huslejen udgjorde 12.000 kr. om måneden inkl. forbrug af el, varme og vand.
Klageren har ikke selvangivet skattepligtig indkomst eller momsafgift for virksomheden for indkomstårene 2015 og 2016.
Ifølge Skattestyrelsen har Arbejdstilsynet den 18. november 2015 foretaget en kontrol på ejendommen ?B? i [by2], hvor de mødte tre arbejdere, ?J.B.?, ?J.C.? og ?R.G.?, som arbejdede for UAB [virksomhed1], og havde ?K.B. v/ Y. K.? som hvervgiver.
Skattestyrelsen har oplyst, at de har udtaget fire fakturaer til krydsrevision fra en anden virksomhed, hvor UAB [virksomhed1] var underentreprenør, og det fremgår, at beløbene skulle indsættes på klagerens konto i et dansk pengeinstitut.
Skattestyrelsen har anmodet klageren om at indsende regnskabsmateriale for virksomheden og bankkontoudskrifter for indkomstårene 2015 og 2016.
Klageren har på trods af opfordring hertil ikke indsendt regnskabsmateriale og bankkontoudskrifter, hvorfor Skattestyrelsen selv har indhentet bankkontoudskrifter fra klagerens danske bankkonto, konto nr. [...32], ved pengeinstituttet [finans1] A/S for indkomstårene 2016 og 2017, og kontoudskrifter fra klagerens litauenske konto ved [finans2] for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017.
Skattestyrelsen har den 2. august 2019 sendt et forslag til afgørelse vedrørende klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016, og den 6. november 2019 har de truffet afgørelse i overensstemmelse hermed.
Skattestyrelsen har konstateret, at der i perioden 18. marts 2016 til 28. november 2016 var indsætninger på i alt 112.400 kr. på klagerens danske bankkonto, hvoraf Skattestyrelsen har henført 89.920 kr. til virksomhedens omsætning og derudover givet et skønsmæssigt fradrag for administrationsomkostninger på 5 %, således at det af Skattestyrelsen opgjorte overskud udgjorde 85.424 kr.
Skattestyrelsen har på baggrund af omsætningen for virksomheden for indkomståret 2016 sammenholdt med klagerens øvrige indkomst- og formueforhold konstateret, at klageren og dennes familie i indkomståret 2016 har haft et privatforbrug på 44.394 kr.
Skattestyrelsen har vurderet, at klagerens privatforbrug kan fastsættes til 460.419 kr. baseret på Statistikbankens vejledende satser for en husstands årlige forbrug og et forbrug på 144.000 kr. til husleje og varmeudgifter samt et forbrug på 19.021 kr. til varmeudgifter.
Skattestyrelsen har opgjort varmeforbruget på 19.021 kr. på baggrund af indbetalinger på klagerens danske bankkonto i [finans1] til telefonselskabet [virksomhed2] APS.
Skattestyrelsen har på baggrund heraf yderligere henført et samlet beløb på 332.820 kr. til omsætningen for virksomheden for indkomståret 2016.
Klageren har på trods af opfordring hertil, ikke imødekommet Skatteankestyrelsens anmodning om yderligere materiale til klagesagen.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ansat klagerens skattepligtige indkomst til henholdsvis 1.333.942 kr. og 418.244 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”(...)
Sagsfremstilling og begrundelse
1. Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed
1.1. De faktiske forhold
Arbejdstilsynet har oplyst Skattestyrelsen, at de den 18/11-2015 foretaget en kontrol på ejendommen [adresse2] i [by2]. De har videre oplyst, at de her mødte 3 arbejdere, ?J.B.?, ?J.C? og ?R.G.?, som var i gang med at lægge nyt tegltag på en nybygning på adressen. De 3 arbejdere har ifølge Arbejdstilsynet oplyst, at de arbejdede for UAB [virksomhed1] og at hvervgiver var ?K.B. v/Y.K.?.
Skattestyrelsen har udtaget fire fakturaer til krydsrevision fra en anden virksomhed, hvor UAB [virksomhed1] var underentreprenør. Af fakturaerne fremgår det, at beløbene skulle indsættes på din private bankkonto i et dansk pengeinstitut. Til brug for kontrol af skat og moms vedr. virksomhedens aktiviteter indkaldte vi regnskab, bilagsmateriale og kontoudtog fra banken for årene 2015 og 2016.
Da Skattestyrelsen ikke modtog det ønskede materiale, indhentede vi kontoudtogene fra din danske bankkonto. Ved vores gennemgang af kontoudtogene fandt vi 9 indbetalinger i 2016, der kunne vedrøre indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed.
Til brug for kontrol af om du eller dit tidligere selskab havde modtaget yderligere indtægter, har Skattestyrelsen indkaldt kontrakter, fakturaer og bankoverførsler fra de personer og virksomheder, hvor din virksomhed i 2015, ifølge RUT-registret (Registret for Udenlandske Tjenesteydelser), har været anmeldt med tjenesteydelser. Det fremgår af det fremsendte materiale, at der er foretaget flere overførsler af fakturabeløb til en bankkonto i Litauen. Skattestyrelsen har efterfølgende anmodet om fremsendelse af dine kontoudtog fra [finans2] i Litauen for perioden 1/1-2015 til 31/12-2017.
Kontoudtogene fra [finans2] er modtaget og af bevægelserne på kontoen fremgår det, at der er indgået 1.615.106 kr. i perioden 26/5-2015 til 31/12-2015. Endvidere er der indgået kr. 112.400 på din danske bankkonto for året 2016. Specifikation af indsætningerne fremgår af bilag 1 og 2.
Der er sendt forslag vedr. ansættelse af virksomhedsindkomst for årene 2015 og 2016 den 2/8-2019.
(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du anses ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 for fuldt skattepligtig til Danmark fra 26/5-2015 og frem, idet du på denne dato har erhvervet bopæl i Danmark. Du opfylder ligeledes kravene til fuld skattepligt i kildeskattelovens § 7, stk. 1, idet du også anses at have taget ophold i Danmark. Det er Skattestyrelsens vurdering, at opholdskriteriet er opfyldt, idet du den 26/5-2015 har tilmeldt dig adressen [adresse1] i [by1] og fordi du driver virksomhed i Danmark i et omfang, som kræver, at du opholder dig i Danmark for at varetage driften.
Da virksomhedens indtægter er indsat på din private bankkonti i Danmark og Litauen og dit litauiske selskab UAB [virksomhed1] ikke ses registreret for moms og skat vedrørende aktiviteter i Danmark, er det Skattestyrelsen opfattelse, at virksomheden er drevet af dig som en personligt ejet dansk virksomhed. I vurderingen indgår også, at dit litauiske selskab er taget under konkursbehandling og er erklæret konkurs af de litauiske myndigheder den 30/12-2016.
Skatteforvaltningens frist for at foretage ændringer af din skatteansættelse for 2015 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, nr. 1 er udløbet. Det er dog Skattestyrelsens vurdering, at du har drevet uregistreret virksomhed i perioden 26/5-2015 til 31/12-2015 og vi derfor kan ændre din skatteansættelse for 2015 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Vi vurderer, at du med forsæt eller groft uagtsomt har medvirket til at din skatteansættelse for 2015 er foretaget på et forkert grundlag.
Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for at foretaget en skatteansættelse for 2015, ses ligeledes opfyldt, idet skatteforvaltningen har modtaget de seneste oplysninger til sagen fra [finans2] i Litauen den 4/2-2019 og dette forslag således er sendt mindre end 6 mdr. efter at der er modtaget tilstrækkelig oplysninger til, at kunne udarbejde forslaget.
Da du for 2015 og 2016 ikke har indsendt det udbedte materiale i form af regnskaber, bilagsmateriale og bankkontoudtog, fastsætter Skattestyrelsen din indkomst efter et skøn med henvisning til dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3. Overskuddet er if. nedenstående opgjort til kr. 1.333.942 for indkomståret 2015 og kr. 85.424 for indkomståret 2016.Ved skønnet har Skattestyrelsen opgjort virksomhedens resultat for 2015 og 2016 på grundlag af:
| • | En opgørelse af virksomhedens skattepligtige omsætning på baggrund af indsætninger på dine bankkonti samt foreliggende fakturaer fra krydsrevision. |
| • | En opgørelse af virksomhedens fradragsberettigede udgifter ud fra en forholdsmæssig andel af omsætningen på 5 %. Ved skønnet er der taget udgangspunkt i, at du ikke afholder udgifter til materialer m.v. i forbindelse med de forskellige projekter, men at du i mindre opfang afholder administrationsomkostninger. |
(...)
Indkomståret 2016 | ||
Omsætningen ifølge statsskattelovens §4 ifølge vedlagte bilag 2 opgjort på baggrund af indsætninger på din danske bankkonto i 2016 af omsætningen if. momslovens § 4. | 112.400 kr. | |
Moms heraf if. momslovens § 4 udgør 20 % | -22.480 kr. | |
89.920 kr. | ||
Skønnede administrationsomkostninger er ansat til 5 % af den opgjorte momspligtige omsætning. | 5.620 kr. | |
Købsmoms heraf if. momslovens § 37 udgør 20 % | - 1.124 kr. | - 4.496 kr. |
Ansat overskud af din selvstændige virksomhed | 85.424 kr. |
Hvis de opgjorte beløb til beskatning ikke var overskud af selvstændig virksomhed, skulle de i stedet beskattes hos dig, som maskeret udlodning efter reglerne i statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A, stk. 1. Det fordi selskabet i så fald mangler indtægter, og selskabet synes at have givet afkald på disse i din som hovedaktionærs interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se nærmere om reglerne i den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.B.3.5.3.
Da Skattestyrelsen ikke har modtaget bemærkninger til det udsendte forslag af 2/8-2019, har Skattestyrelsen fastholdt ansættelsen af virksomhedsindkomsten for din personlige virksomhed for årene 2015 og 2016 i sin helhed.
2. Skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtig indkomst for 2016
2.1. De faktiske forhold
Din skatteansættelse for indkomståret 2016 er taget op til behandling, idet det er vurderet, at du har drevet uregistreret virksomhed. På baggrund af ændringen af indkomsten for 2016 if. pkt. 1.3, sammenholdt med de øvrige indkomst- og formueforhold, vil Skattestyrelsen vurdere, om det opgjorte privatforbrug for 2016 anses for passende for en husstand af din størrelse.
(...)
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har beregnet et privatforbrug for 2016 på baggrund af husstandens indkomst- og formueforhold for året. Der tages udgangspunkt i, at du for året 2016 er gift og har et barn.
Beregningen giver et samlet forbrug på kr. 44.394. Se bilag 3. Et forbrug af denne størrelse kan ikke
anses for passende for en husholdning af din størrelse og kan rent faktisk ikke rumme de udgifter du og din familie har haft i 2016. Der henses til, at der er fremsendt en lejekontrakt for dit lejemål på ejendommen [adresse1], hvoraf det fremgår, at huslejen udgør kr. 12.000 pr. måned. Lejekontrakten gælder fra 1/5-2015 til 1/5-2017. Endvidere er det konstateret, at dine varmeudgifter på ejendommen i 2016, ud fra de foreliggende kontoudtog fra din bank, udgør kr. 19.021. Se bilag 4. Disse to beløb kan ikke indeholdes i det opgjorte privatforbrug på kr. 44.394.
For at fastsætte et mere retvisende privatforbrug for 2016 har Skattestyrelsen anvendt Statistikbankens vejledende satser for en husstands årlige forbrug. Forbruget kan deles op i følgende hovedposter sammen med ovennævnte faktiske oplysninger:
01 FØDEVARER OG IKKE-ALKOHOLISKE DRIKKEVARER | 55.863 kr. |
02 ALKOHOLISKE DRIKKEVARER OG TOBAK | 7.060 kr. |
03 BEKLÆDNING OG FODTØJ | 18.546 kr. |
04 BOLIGBENYTTELSE, ELEKTRICITET OG OPVARMNING(*) | 163.021 kr. |
05 MØBLER, HUSHOLDNINGSUDSTYR OG -TJENESTER | 23.280 kr. |
06 SUNDHED | 6.651 kr. |
07 TRANSPORT | 60.874 kr. |
08 KOMMUNIKATION | 10.953 kr. |
09 FRITID OG KULTUR | 34.093 kr. |
10 UDDANNELSE | 3.605 kr. |
11 RESTAURANTER OG HOTELLER | 23.442 kr. |
12 ANDRE VARER OG TJENESTER | 53.231 kr. |
FORBRUG I ALT | 460.419 kr. |
(*) På baggrund af de foreliggende oplysninger omkring husleje og varmeudgifter, er disse beløb indarbejdet i Statistikbankens beregning af vejledende privatforbrug, idet disse beløb, i alt kr. 163.021, overstiger Statistikbankens vejledende beløb på kr. 115.533.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at den skønsmæssige forhøjelse er baseret på manglende omsætning i din virksomhed. Det begrundes med at du, ud fra de foreliggende kontroloplysninger, ikke har andre indtægtskilder end selvstændig virksomhed. Se endvidere skattestyrelsens betragtninger om at du driver selvstændig virksomhed under punkt 1.4.
Da den skønsmæssige forhøjelse anses for at være yderligere indtægter og dermed overskud af din selvstændig virksomhed ifølge statsskattelovens § 4. Der skal beregnes salgsmoms af forhøjelsen efter momslovens § 4, idet der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Yderligere overskud af din selvstændige virksomhed kan som følge af ovenstående opgøres til:
(Specifikation af de enkelte poster fremgår af bilag 5):
Ansat privatforbrug if. Statistikbankens vejledende satser | 460.419 kr. |
Opgjort privatforbrug if. bilag 3 | -44.394 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af privatforbruget | 416.025 kr. |
Heraf moms | - 83.205 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten | 332.820 kr. |
Da Skattestyrelsen ikke har modtaget bemærkninger til det udsendte forslag af 2/8-2019, har Skattestyrelsen fastholdt den skønsmæssige forhøjelse af din skattepligtige indkomst for året 2016 i sin helhed.
(...)”
Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016 nedsættes med henholdsvis 1.333.942 kr. og 418.244 kr., da klageren i indkomstårene ikke har drevet selvstændig virksomhed.
Klagerens repræsentant har anført følgende:
”(...)
Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at klagerens skattepligtige indkomst for 2015 nedsættes med kr. 1.33.942,-, og med kr. 418.244,- for 2016, ligesom Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at klagerens momstilsvar for 2015 nedsættes med kr. 333.485,-, og med kr. 104.561,- for 2016.
(...)
Indtil videre gøres det gældende, at klageren ikke - hverken i 2015 og/eller i 2016 har udført arbejde som selvstændig erhvervsdrivende, hvorfor forhøjelserne af klagerens indkomst og opkrævning af moms ikke er berettiget.
Det gøres videre gældende, at klagerens og dennes husstands indtægter og privatforbrug i de anførte år, ikke berettiger til en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.”
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovens (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol) §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Indkomsten kan forhøjes, hvis det oplyste privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Told- og skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Der henvises til SKM2002.70.HR.
Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, hvilket kan udledes af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019, offentliggjort som SKM2019.473.LSR.
Ved skønsmæssige forhøjelser påhviler det skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 5, stk. 3, i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).
Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Dette kan udledes af byretsdommen af 12. januar 2018 offentliggjort som SKM2018.59.BR, og Østre Landsrets dom af 21. marts 2019, offentliggjort som SKM2019.225.ØLR.
Ifølge dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 1, kan skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1.
Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1 eller 2, jf. stk. 5, finder § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Det fremgår af lovens § 6, stk. 6.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Told- og skatteforvaltningen kan ifølge skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at Skattestyrelsen skal varsle en ansættelsesændring senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. SKM2018.481.HR.
Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., at ansættelsen skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.
Formalitet - Ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2015
Ansættelsen for indkomståret 2015 er foretaget efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, mens ansættelsen for indkomståret 2016 er foretaget indenfor den ordinære frist.
Skattestyrelsen kan genoptage ansættelsen for indkomståret 2015, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsen har den 2. august 2019 udsendt et forslag til afgørelse vedrørende indkomstårene 2015 og 2016. Den 6. november 2019 traf Skattestyrelsen afgørelse i overensstemmelse med det udsendte forslag.
Skattestyrelsen har genoptaget ansættelsen for indkomståret 2015 ekstraordinært og indkomståret 2016 ordinært, da klageren ikke har oplyst resultatet af sin virksomhed i de pågældende år.
Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens bankkonto i Danmark og Litauen konstateret indsætninger som kan henføres til klagerens virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016.
Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at bankindsætningerne er skattefri eller foretaget med allerede beskattede midler, hvilket påhviler klageren, jf. praksis herfor i SKM2008.905H.
Det anses for groft uagtsomt, at klageren ikke har indtægtsført overskud af virksomhed samt beløbene, som er indgået på hans bankkonti.
Skattestyrelsens kundskabstidspunkt anses at være den 4. februar 2019, hvor Skattestyrelsen modtog oplysninger om klagerens konto ved banken [finans2] i Litauen. Skattestyrelsens forslag til afgørelse er dateret den 2. august 2019 og afgørelsen er dateret den 6. november 2019. Fristerne på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er dermed overholdt.
Skattestyrelsen har varslet ansættelsesændringen den 2. august 2019 og har sendt afgørelsen til klageren den 6. november 2019.
Landsskatteretten konstaterer, at afgørelsen er truffet mere end 3 måneder efter varslingstidspunktet, og at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. dermed ikke er overholdt, hvorfor ansættelsesændringen for indkomståret 2015 er ugyldigt foretaget.
Landsskatteretten finder således, at forhøjelsen skal bortfalde.
Uregistreret erhvervsmæssig virksomhed
Skattestyrelsen har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2016.
Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i skattelovgivningen, men indholdet af begrebet fastlægges gennem praksis. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer.
Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt, og den må ikke være af helt underordnet karakter.
Udgangspunktet er herefter, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at han ikke har drevet virksomheden jf. SKM2013.537.ØLR.
Ud fra karakteren af indsætningerne samt størrelsen heraf anses det for berettiget, at Skattestyrelsen har anset indsætningerne på klagerens bankkonto i [finans1] på i alt 112.400 kr. inkl. moms i indkomståret 2016 for at udgøre omsætning i en uregistreret virksomhed. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen i forbindelse med gennemgang af klagerens bankkonto har konstateret indsætninger af erhvervsmæssig karakter.
Det fremgår af kontoudtoget, at der for en del af bankindsætningerne bliver henvist til fakturanumre. Retten finder, at disse overførsler angår uregistreret virksomhed, og at klageren dermed har udøvet erhvervsmæssig virksomhed. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at indsætninger ikke udgør betaling for varer og tjenesteydelser.
Der er endvidere foretaget kontantindsætninger på klagerens konto. Det er rettens opfattelse, at disse indsætninger også skal henføres til klagerens uregistrerede virksomhed, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at disse indsætninger er af ikke-erhvervsmæssig karakter.
Retten finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelser skal bortfalde, som følge af at der ikke er drevet selvstændig virksomhed.
Landsskatteretten finder således, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2016 og derfor skal beskattes af det overskud, han har haft.
Overskud af virksomhed
Konkrete indsætninger
Klageren har ikke fremlagt regnskab for indkomståret 2016, ligesom det fremgår af sagen, at der er konstateret betydelige indsætninger på klagerens bankkonti i samme periode.
Skattestyrelsen har forhøjet den skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med 85.424 kr. ekskl. moms på baggrund af indsætninger på klagerens danske bankkonto i [finans1] på i alt 112.400 kr. inkl. moms, som kan henføres til klagerens virksomhed samt skønnede administrationsomkostninger på 5.620 kr. inkl. moms.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har anset indsætningerne på 112.400 kr. inkl. moms i indkomståret 2016 som omsætning i klagerens virksomhed.
Retten har lagt vægt på, at bankindsætningerne er indsat på klagerens bankkonto i Danmark i en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed, og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er tale om allerede beskattede midler, eller midler der er undtaget beskatning.
Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at Skattestyrelsens ansættelse af virksomhedens overskud for indkomståret 2016 på 85.424 kr. fratrukket skønnede administrationsomkostninger ansat til 5 % heraf og moms heraf er korrekt.
Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Skønsmæssig forhøjelse på baggrund af lavt privatforbrug
Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens overskud for indkomståret 2016 på baggrund af difference mellem et skønnet privatforbrug på 460.419 kr. inkl. moms ifølge Statistikbankens vejledende satser og et faktisk opgjort privat forbrug på 44.394 kr. inkl. moms.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens overskud på baggrund af lav privatforbrug. Retten har lagt vægt på den manglende omsætning i virksomheden for indkomståret 2016, at klagerens faktiske opgjorte forbrug på kr. 44.394 kr. ikke anses for passende for en husholdning af klagerens størrelse, og at der ikke er registreret andre indtægtskilder end klagerens virksomhed.
Klageren har ikke dokumenteret, at husstanden har haft skattefrie midler eller yderligere allerede beskattede midler til rådighed til at leve for, og som har givet husstanden mulighed for et rimeligt privatforbrug.
Retten finder dog, at Skattestyrelsens privatforbrugsberegning skal korrigeres.
Retten finder, at skønnet på baggrund af privatforbrugsberegningen skal nedsættes med 19.021,46 kr.
Retten har lagt vægt på, at posteringerne på klagerens bankkonto på i alt 19.021,46 kr. inkl. moms, som Skattestyrelsen har henført som varmeudgifter i privatforbrugsberegningen, vedrører indbetalinger til teleselskabet Hi3G, og det er rettens opfattelse, at disse udgifter ikke skal indgå i den opgørelse over husleje som Skattestyrelsen har inddraget i privatforbrugsopgørelsen.
Den ændrede privatforbrugsopgørelse kan på baggrund af ovenstående opgøres således:
Skattestyrelsens ansatte privatforbrug, jf. statistikbank og huslejeomk. | 460.419,00 kr. |
Opgjort privatforbrug | -44.394,00 kr. |
Korrektion af telefonudgifter | -19.021,46 kr. |
Korrigeret skønnet privatforbrug | 397.003,54 kr. |
Heraf moms | 79.400,00 kr. |
Den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens omsætning på baggrund af privatforbruget udgør således 317.603 kr. ekskl. moms.
Retten finder endvidere, at der i den skønsmæssige forhøjelse opgjort på baggrund af privatforbrugsberegningen skal tages hensyn til forhøjelsen på 85.424 kr. ekskl. moms vedrørende de konstaterede bankindsætninger i virksomheden.
Retten finder herefter, at den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens omsætning på baggrund af lavt privatforbrug kan opgøres til 232.179 kr. ekskl. moms.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens overskud på baggrund af lav privatforbrug fra 332.820 kr.kr. til 232.179 kr.