|
|
Kendelse af 17-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022
Journalnr. 20-0015434
Korrigeret afgørelse
Skattestyrelsen har anset klagerens brug af udenlandsk arbejdskraft for lønmodtagerforhold i indkomstårene 2017 og 2018.
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomstår 2017 | |||
AM-bidrag af 221.911 kr. | 17.752 kr. | 0 kr. | 17.752 kr. |
A-skat af 194.159 kr. | 101.820 kr. | 0 kr. | 101.820 kr. |
Indkomstår 2018 | |||
AM-bidrag af 190.750 kr. | 15.260 kr. | 0 kr. | 15.260 kr. |
A-skat af 175.490 kr. | 96.519 kr. | 0 kr. | 96.519 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren er ejer af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden). Virksomheden er i CVR registreret under branchekoden 011100 Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø.
Repræsentanten har oplyst, at virksomheden foretager dyrkning og avl af kartofler, og at virksomheden har en statsgodkendt læggekartoffel-produktion og er autoriseret kartoffelavler. Repræsentanten har desuden oplyst, at virksomheden driver mølleri og sælger mel, kød og kartofler.
Klageren har i en mail til Skattestyrelsen oplyst, at virksomheden er et økologisk landbrug med almindelig landbrugsdrift herunder mølleridrift og dernæst en statsgodkendt specialiseret lægge kartoffel proces. Det oplyses desuden, at klageren har det daglige ansvar for driften af den almindelige landbrugsfrist og mølleridrift, men for lægge kartoffelproduktion valgte klageren at udlicitere ansvaret til to entreprenører.
Den 2. maj 2018 foretog Skattestyrelsen et uanmeldt kontrolbesøg på virksomhedens adresse, hvor der befandt sig to udenlandske virksomheder ved personerne [person2] og [person3] ([person3]).
I forbindelse med Skattestyrelsens kontrolbesøg har [person2] udfyldt et interviewskema. [person2] har i skemaet anført, at klageren havde instruktionsbeføjelsen og førte tilsyn med det daglige arbejde. Det er desuden anført, at det var klageren, han skulle kontakte, hvis der opstod problemer, og at klageren skulle godkende det færdige arbejde.
Repræsentanten har oplyst, at virksomheden anvender underentreprenører i sin produktion. Repræsentanten har desuden oplyst, at de to udenlandske arbejdere har hver deres ansvarsområder, som de hver især er specialiserede indenfor.
Repræsentanten har desuden oplyst, at begge udenlandske underleverandører driver selvstændig virksomhed i Polen, i form af vognmands- og landbrugsvirksomhed.
Om underentreprenørens arbejdsopgaver har repræsentanten oplyst følgende:
”(...) Den ene underentreprenør forestår om foråret såkaldt ”bedformning” – klargøring til lægning af kartofler - og om efteråret registrering, transport og lagerstyring. Bedforming er en avanceret proces, hvor der præcist skal lægges sten i bunden af dyrkningsområdet som dræn, ler i midten og harpet muld foroven, hvor kartoflen kan lægges beskyttet.
Den anden underentreprenør udfører om foråret spiring, lægning og renholdelse for sygdomme og ukrudt, og om efteråret optagning, registrering samt forberedelse til lagring.(...)”
Repræsentanten har endvidere forklaret, at underentreprenørerne har ansvaret for levering af opgavens udførelse, for at stille det nødvendige materiel til rådighed og for at bestemme antallet af medarbejdere. Det er desuden oplyst, at de udenlandske arbejdere foreviste egen syge- og ulykkesforsikring ved kontrakternes indgåelse.
Klageren har i et supplerende indlæg oplyst følgende om samarbejdet:
”(...)
| • | det var entreprenørerne, der skulle tilrettelægge og udføre arbejdet uden anden instruktion fra ham end den, der fulgte af bestillingsopgaven, |
| • | [person1]s forpligtelser over for entreprenørerne var begrænset til det enkelte ordreforhold, |
| • | Entreprenørerne var ikke på grund af ordren begrænset i adgangen til samtidig at udføre arbejde for andre, |
| • | Entreprenørerne fik først betaling fra [person1], når arbejdet var veludført, |
| • | Hvis entreprenørerne blev syge, før arbejdet var udført, måtte [person1] finde andre til at udføre arbejdet, |
| • | Vederlaget skulle betales efter regning, |
| • | Entreprenørerne har begge været elever i Danmark i årene mellem 2000 og 2009 og var således kendt i branchen. Derfor kendte [person1] til deres erfaring, på hvilken baggrund kontrakterne blev indgået. |
| • | Begge entreprenører oplyses af [person1] at have egen virksomhed i Polen, og de skrev på den baggrund en polsk faktura. Disse har [person1] medtaget i sin momsindberetning som udenlandsk ydelse uden moms, |
| • | Entreprenørerne foreviste ved kontraktens indgåelse såvel egen syge- som ulykkesforsikring.(...)” |
Oplysninger fra RUT registret
Det fremgår af RUT registeret og af Skattestyrelsens oplysninger, at de udenlandske arbejdere har været registreret på klagerens virksomheds adresse i følgende perioder:
“(...)
R000313 l [person2]:
06.04.2017-10.05.2017
03.07.2017-01.09.2017
26.03.2018-15.05.2018
16.04.2018-20.05.2018
16.04.2018-15.06.2018
15.05.2018-30.06.2018
30.08.2018-30.09.2018
16.10.2018-31.10.2018
R0019796 [person3]:
07.03.2017-30.06.2017
21.08.2017-30.09.2017
R0016554 Firma Uslugowa [person3]:
11.04.2018-30.06.2018
03.09.2018-31.10.2018
01.11.2018-10.11.2018(...)”
Kontrakter m.v.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren i forbindelse med kontrolaktionen tilkendegivet, at der ikke forelå kontrakter mellem klageren og de udenlandske arbejdere for arbejdet. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår det, at klageren efterfølgende har oplyst, at han var af den opfattelse, at der alene blev efterspurgt ansættelseskontrakter i forbindelse med kontrolaktionen.
Der er indsendt kontrakter indgået mellem klageren og de udenlandske arbejdere samt fakturaer vedrørende arbejde udført i perioden fra 7. marts 2017 – 10. november 2018. For at kunne sammenholde kontrakter med den endelige afregning/fakturaer, er perioder og beløb indsat i et regneark.
[person2]
Periode | Kontrakt | Fakturadato | Fakturanr. | Fakturabeløb | Samlet | |
[person2] I | 06.04.2017-10.05.2017 | 10.05.2017 | 02/2017 | 21.100 | 21.100 | |
[person2] II | 03.07.2017-01.09.2017 | 50.000 | 01.09.2017 | 03/2017 | 50.000 | 50.000 |
[person2] III | 26.03.2018-17.05.2018 | 22.750 | 15.05.2018 | 001/2018 | 22.750 | 22.750 |
[person2] IV | 29.08.2018-15.10.2018 | 24.000 | 15.10.2018 | 03/2018 | 24.000 | 24.000 |
Det fremgår af fakturanr. 03/2017, at beløbet var betalt aconto den 22. maj 2017, hvilket også fremgår af kontoudtog.
[person3]
Periode | Kontrakt | Fakturadato | Fakturanr. | Fakturabeløb | Samlet | |
[person3] I | 07.03.2017-30.06.2017 | 27.100 | ||||
Tillægskontrakt/appendix (samme periode) | 50.000 | 02.06.2017 | 02/2017 | 50.000 | 50.000 | |
[person3] II | 21.08.2017-30.09.2017 | 30.08.2017 | 03/2017 | 25.000 | ||
31.10.2017 | 04/2017 | 48.711 | 73.711 | |||
[person3] III | 11.04.2018-30.06-2018 | 50.000 | 08.06.2018 | 01/2018 | 50.000 | 50.000 |
[person3] IV | 03.09.2018-31.10.2018 | 48.000 | 02.11.2018 | 02/2018 | 48.000 | 48.000 |
[person3] IV | 46.000 | 10.11.2018 | 03/2018 | 46.000 | 46.000 |
Kontrakterne, der er indsendt vedrørende de to ovenstående udenlandske virksomheder/personer, har det samme udseende og indeholder samme bestemmelser, dog med forskellige perioder, beløb m.v., jf. ovenstående.
Repræsentanten har oplyst, at klageren anvendte en standardiseret kontraktformular fra [...] arbejdsgiverforening, idet klageren havde fået oplyst, at denne kontraktformular var verificeret af Skattestyrelsen.
Kontrakterne er underskrevet af parterne og har blandt andet følgende ordlyd:
“(...)
Partial delivery details are to be decided by the customer and must be made available to the ap pointed foreman of the Contractor every morning during the contract period. The total amount to be cuted by the Contractor during the contract period cannot exceed the amount stated in this article and the Contractor is responsible for delivering this amount during the contract period
§ 3.
Quality of the contract work - handing over
The work shall be performed correctly and the Contractor guarantees that the work will be carried out by staff possessing the necessary professional skills and experience so that the quality of the work in every respect complies with national and international standards off the business. and quality requirements according to appendix 1.
Tue Customer is entitled to conduct random quality inspections of the work result.
Every week - first time in the last week of the first period of the timetable according to appendix 1 - the Contractor and the Customer shall meet in order for the Customer to inspect and approve of the work result. The work result will be evaluated by the Customer according to the agreed quantity and quality requirements acccording to this paragraph and appendix 1, including possible claim of reduction of the contract sum according to appendix 1.3. ·
All Customer claims regarding the work result must be made by the Customer during these partial handing over meetings. All such claims and consequential agreed reductions according to appendix l must be stated in a' written handing-over statement signed by the parties.
§ 4.
Contract sum
For the agreed contract work the Contractor shall receive the contract sum stated in appendix 1 after any deductions according to this paragraph.
The contract sum is eksklusive of Danish VAT (25 %), which will be paid to the Danish tax authorities by the Customer according to the Danish VAT legislation §§ 17-18 and § 46 concerning reverse
payment of VAT for certain services related to property and/or movable property.
Every month the Contractor is entitled to issue an invoice on account eksklusive of Danish VAT stating "reverse charge" for the work performed correctly according to this contract during the invoice period. The invoice must state which period and which proportionate part of the agreed contract sum according to appendix 1.2 that the invoice covers. Further the invoice must state any deductions for Customer claims according to paragraph 3 and the subsequently total amount to be paid.
If the Contractor fails to reduce invoices with claims stated in the handing over statement according to paragraph 3 the Customer is entitled to deduct any such claims before paying an invoice.
The Customer is further entitled to offset any claims for additional documented economical losses according to appendix 1 in the issued invoices.
Payment shall be effectuated by bank transfer to an account specified by the Contractor.
Payment to contracter is not done before [virksomhed1] have recived full documentation from workers part of contract sum, so payment can be done to correctly to SKAT, this have to be done every month.
To be effected on time, payment shall take place no later than eight (8) days from receipt of invoice. Tue invoice shall be considered received when it has been forwarded by ordinary mail or e-mail.
§ 5.
Obligations of the Contractor
The Contractor shall Perform the agreed contract work using the number of workers which the Contractor deems necessary in order to perform the work within the period of time allowed.
The Contractor is responsible and bears the risk for transportation of the employees from their home country to the Customer. This is of no concern to the Customer.
Board and lodging etc. shall in every respect be of no concern to the Customer.
The Contractor shall inform the Customer of the names of one or more employees who have been assigned the foremanship responsibilities on behalf of The Contractor.
The foreman shall be the contact person between the Contractor and the Customer and must be able to speak and write English or German on a communicative level.
The foreman is responsible for the day to day leadership of the Contractor's employees in order to perform the agreed contract work and deliver the results required in this contract.
The Customer shall have no authority to give the Contractor's employees specific or general instructions.
The Contractor shall be registered with SKAT (the Danish tax authorities), in the place where SKAT requires the foreign company to be registered.
The Contractor shall inform "SKAT” and "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen"(The Danish tax authorities and the Danish Commerce and Companies Agency) on the website (www.virk.dk) of the names, addresses, etc. of all posted employees no later than on the day when the work is commenced. This information is to be used for SKATs tax register (RUT-Register).
The Contractor shall be responsible for complying with the regulations pertaining to the performance of work in Denmark by foreign enterprises. The contractor's contact to the Danish authorities shall be of no concern to the Customer.
The Contractor shall guarantee that the work be performed in accordance with the current rules concerning work environment, working hours and holidays. The Contractor shall moreover guarantee that all employees are insured against work injuries.
The Contractor shall guarantee that Danish legislation on equal rights for men and women in all respects are complied with if relevant.
The Contractor shall take out a customary business insurance policy covering any damage to the person and property of any third party.
The Contractor shall guarantee that the workers performing, spraying, fertilising, and operating machinery has the necessary education and certificates
The Contractor shall only be entitled to let the work be performed, in full or in part, by a subcontractor if the Customer has expressly accepted this in writing.
The contractor shall be responsible for the employees having a valid contract of employment in
Their home country
§ 6.
Materiel
Seperate lease agreement is made between the parties in respect to the contractor's lease of ma chines and equipment.
All machines, work tools, knives, clothes for the employees etc. needed to comply with this contract are supplied by the contractor
§ 7.
Notification
The parties shall be obliged mutually to notify each other of any matter which may influence the performance of the described tasks, etc.
§ 8.
Breach of contract and damages
In the event of one of the parties being in material breach of this contract, the other party shall be entitled to immediately terminate this contract. For the termination to apply, the party wishing to assert the breach shall beforehand have issued a written demand to the other party and with a notice of at least two (2) working days have requested the other party to remedy the breach. In case of nonpayment, the time limit for the demand shall, however, be five (5) days.
The termination shall be in writing and effected by registered letter, another safe mode of dispatch or by delivery of a written notification against receipt.
Material breach shall occur in but are not limited to, the following situations:
| • | By way of example, the Customer shall be in material breach of contract if payment is not effected for more than five (5) days after the Contractor has issued a written demand specifying that payment has not been effected and that continued non-payment will result in the contract being terminated. A demand for payment cannot be issued until five (5) days after the final date of payment. |
| • | By way of example, the Contractor shall be in material breach of contract if the work is not performed correctly or due in accordance with this contract with appendixes. A demand in this connection can be issued immediately after any matter has been ascertained. |
If one of the parties is in material breach of contract, the other party shall be entitled to claim dam ages for the financial loss suffered as a result of the breach. It shall only be possible to claim dam ages for documented losses.
Incidents such as force majeure, exceptional weather or similar is not regarded as a breach of con tract and would not represent an opportunity to claim compensation for any of the parties.
§ 9.
Labour disputes
In case of any labour disputes against the Contractor (e.g. collective agreement requirements with strike notice) and/or any sympathy strikes in relation hereto aimed at the Customer, the Customer shall be entitled to terminate this contract with one day's notice. In such a situation any outstanding accounts between the parties in relation to the Contract sum shall be settled, and no further claims shall exist between the parties due to the termination of this contract.
§ 10.
Danish law
This contract, the interpretation hereof and settlements of disputes in connection with this contract shall in every respect - formally and substantially - be subject to Danish Law.
All disputes which cannot be settled by way of amicable negotiations between the parties shall be brought before the court in [by1], Denmark, as the first court of instance.
This document shall be the parties' final, complete and binding contract. The parties shall not be able to rely on previous drafts, correspondence or declarations from negotiations, etc. unless such conditions, etc. are included in the text of this contract.
This is above contract is to be cancelled, if approval not can be granted by Danish Told and Skat.(...)”
Der er til de enkelte kontrakter, med undtagelse af kontrakterne [person2] I og [person3] II, indsendt tilhørende tillægskontrakter/appendix. Der er med håndskrift påført oplysninger om blandt andet arbejdsopgaverne, kontraktperioden og kontraktsummen.
Desuden fremgår følgende under pkt. 1.3 om den økonomiske risiko:
“(...) The Contractor bears the full risk for the described work, Damage off the trees will be calculated on According to stock value in the various fields and be deducted on contract sum.
If the Customer, documents any further economic loss that exceeds reductions made in the contract sum according to this section and such losses are caused by the Contractor's performance of his duties according to this contract the Customer is also entitled to claim damages for any such losses according to ordinary Danish legislation.(...)”
Det fremgår af tillægskontrakterne, at [person2]s arbejdsopgaver blandt andet omfattede ”harvest and sorting and transport potatoes” ”prepare potatoes field/plant potatoes” og ”clean machine and traktor”.
[person3]s arbejdsopgaver omfattede ifølge tillægskontrakterne blandt andet ”stone collect and prepare potatoes field”, ”clean machine and traktor”, ”service machine”, ”harvest and sorting”, ”seed and eat potatoes”, ”clean and prepare traktor and machine”.
Udover ovennævnte tillægskontrakter/appendix er der desuden indsendt yderligere en tillægskontrakt til ”[person3] I” hvor der med håndskrift er påført aftale om kontraktsum på 50.000 kr. Klageren har i en mail til Skattestyrelsen af 20. august 2019 oplyst, at beløbet på 50.000 kr. erstatter det oprindeligt aftalte beløb på 27.100 kr., idet opgaverne var større end først antaget.
Af fremlagte tillægskontrakter for [person3] og [person2] fremgår desuden, at der er fratrukket udgifter til leje af maskiner samt husleje. Oplysningerne er påført med håndskrift. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger forklarede klageren i forbindelse med kontrolbesøget den 2. maj 2018, at de anvendte redskaber blev stillet til rådighed af klageren, men uden at han modtog betalingfor det.
Fakturaer
Fakturaerne indeholder blandt andet oplysninger om den samlede pris, en overordnet beskrivelse af arbejdet samt en fakturadato.Der fremgår ikke oplysninger om leasing af maskiner m.v. af fremlagte fakturaer.
Som eksempel på ovenstående arbejdsbeskrivelse kan fremhæves faktura nr. 01/2018 udstedt af klagerens virksomhed til [person3]. Heraf fremgår det, at fakturaen omfatter: ”Work done according to agreement: Stonecollekt and prepare potatoes field”. Af faktura nr. 001/2018 udstedt af klagerens virksomhed til [person2] vedrørende samme periode fremgår det, at fakturaen omfatter: ”Work done according to agreement: ”Prepare potatoes field / planting seed potatoes”.
Af faktura nr. 02/2017 af 10. maj 2017 fremgår teksten ”pay askat” med et beløb på 7.512 kr. Af udskrift fra klagerens bankkonto fremgår det, at der 12. juni 2017 er trukket 7.512 kr. med teksten ”askat[person2]arbudlej”. Det fremgår ligeledes heraf, at der 12. juni 2017 er trukket 9.647 kr. med teksten ”askat[person3]arbudleje”.
Klageren har i en mail til Skattestyrelsen forklaret, at indbetalingen af A-skat og am-bidrag var et forsøg på at gøre det rigtige. Det fremgår af mailen, at klageren havde forsøgt at få vejledning fra SKAT, og at klageren derfor indbetalte beløbene for ikke at komme galt afsted. Det fremgår desuden af mailen, at klageren først senere fik oplyst at SKAT aldrig modtog beløbene, da indbetalingerne blev afvist og ført tilbage til klagerens konto.
Øvrige forhold
Der er indsendt uddannelsesbeviser for [person2] og [person3]. Det fremgår heraf, og af Skattestyrelsens oplysninger, at begge underentreprenører har en almen erhvervsuddannelse indenfor landbrug.
Der er desuden indsendt ansættelseskontrakter for henholdsvis [person2] og [person3]. Det fremgår heraf, at [person2] tidligere har været ansat i klagerens virksomhed i indkomstårene 2008-2015 og at [person3] har været ansat i klagerens virksomhed i indkomstårene 2008-2013.
Til yderligere underbygning af, at [person2] og [person3] skal anses som selvstændige erhvervsdrivende, er der blandt andet fremlagt bekendtgørelse om avl og kartofler, bilag til bekendtgørelsenog avlskontrolrapporter mm. fra Miljø- og fødevareministeriet.
Skattestyresens afgørelse
Skattestyrelsen har anset klagerens brug af udenlandsk arbejdskraft for lønmodtagerforhold, og anset klageren for indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2017 og 2018.
Som begrundelse er anført:
”(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Vi har modtaget og gennemgået dine indsigelser og bemærkninger, som du havde til de forskellige punkter i forslaget. Du er uenig i forslaget.
Vi har indarbejdet og tilføjet vores kommentarer til dine indsigelser og bemærkninger i de nedenstående punkter, som du kan læse i afsnittet.
Efter kontrolbesøget den 2. maj 2018, har vi indkaldt materiale for at gennemgå virksomhedens samarbejde med de udenlandske underentreprenører, som vi har mødt på kontrollen. Vi har gennemgået det materiale, som vi har modtaget.
Du har blandt andet indsendt følgende:
| • | Kontrakter med dine udenlandske underentreprenører |
| • | Fakturaer |
| • | Tidligere ansættelseskontrakter for [person2] for 2013, 2014 og 2015 |
| • | Tidligere ansættelseskontrakt for [person3] for 2013 |
| • | Uddannelsesbeviser på [person2] og [person3] |
| • | Bankkontoudskrifter for 2017 og 2018 |
| • | Dine redegørelser |
| • | Bekendtgørelse om avl af kartofler |
| • | Avlskontrolrapporter |
| • | Dokumentationer fra Miljø- og Fødevareministeriet (Fødevarestyrelsen) |
| • | Kontrakter på dyrkning af godkendt kartoffel læggemateriale med din aftager Skifte kær/Bioselect |
| • | Kontrolresultater af indsendte prøver for bl.a. virus |
I din redegørelse af den 2. december 2018 har du oplyst, at [virksomhed1] er et økologisk landbrug med såvel almindelig landbrugsdrift som mølleridrift samt en statsgodkendt specialiseret læggekartoffelproduktion. Læggekartoffel-produktionen er imidlertid så kompleks, og du har ikke kunne finde lokale ekspertise, og derfor har du valgt dine tidligere ansatte, som selvstændige underentreprenører til at gøre arbejdet for dig.
Vedrørende kompleksiteten ved dyrkning af kartofler henviste du i din mail af den 25. februar 2019 til at læse bekendtgørelsen om avl af kartofler. Af bekendtgørelsen fremgår der krav, som kartoffelavlere skal opfylde, bl.a. at producenten skal være autoriseret. Derudover fremgår det, at opbevaring af kartofler i lokaler, og at kasser skal være rengjort og desinficeret, og at det skal ske med et specielt middel, for at undgå bakterier.
Bygninger skal være godkendt, og holdes fri for insekter og ukrudt. Bygningernes indretning herunder opbevaringsrummet skal være egnede til formålet, herunder skal der være et tilstrækkeligt antal opbevaringsrum, således at de enkelte partier af kartofler kan holdes adskilt. Rengøring af rummene, maskiner, lokaler, m.v. skal være desinficerende. Andre varer som peber, tomater og auberginer må ikke dyrkes i perioden, indtil der lægges kartofler. Kartofler der ikke er omfattet af autorisationen, må ikke forefindes i virksomheden. Planteskadegørere må ikke findes på avlsejendommen, på plan terne eller på knoldene, heller ikke på arealer, der anvendes til avl af læggekartofler. Derudover er der en række krav, der skal overholdes for godkendelse i EU og i Danmark.
Af bekendtgørelsen kan vi forstå, at der er en række krav og regler der skal overholdes, men der fremgår ingen ting vedr. det komplekse i arbejdet vedr. medarbejderne og deres kompetencer, uddannelse, m.v. Tværtimod kan vi konstatere, at det er din virksomhed, der skal opfylde alle kravene og overholde reglerne.
Af din mail af den 1. maj 2019 har du oplyst, at din virksomhed, [virksomhed1], har en fælles autorisation med Skiftekær/Bioselect, og din virksomhed dyrker og leverer på licens til samme autorisationsnummer på samme strenge vilkår og krav.
Det er vores opfattelse, at du også har den fornødne viden, da det er dig, der står for at kontrollere, godkende og alt arbejdet foregår på din virksomhedsgrund, og dermed er det ikke tilstrækkeligt udskilt. Derudover er det din virksomhed, der skal opfylde kravene og overholde reglerne jf. bekendtgørelsen om avl af kartofler.
Du har gjort indsigelse og tilføjet bemærkninger, om at du har anvendt en kontrakt formular fra [...] Arbejdsgiverforening, hvor du har fået oplyst, at netop denne udførelse og ordlyd er verificeret i Skattestyrelsen.
Dette har vi ikke modtaget dokumentation herfor. Dette er ej heller oplyst eller indsendt til os i forbindelse med de tidligere materialeindkaldelser. Generelt godkender Skattestyre/sen ikke standardkontrakter. Den skattemæssige vurdering baseres altid på realia fremfor formalia. Altså en vurdering af de faktiske forhold.
Du har også skrevet, at dit hovederhverv og ansvar er møllerivirksomhed. Du har via kontrakter til dine underentreprenører fralagt dig såvel det fysiske arbejde samt driftsansvaret i sæsonen. Vi anser dig for at have det primære ansvar, når det er dig, der kontrollerer og skal godkende det udførte arbejde. Din virksomhedsdrift består også af kartoffelproduktionen såvel som mølleridriften.
Derfor udgør kartoffelarbejdet som en del af din virksomheds kerneydelse, og udøves som et naturligt led i landsbrugsdelen. Du og dine udenlandske underentreprenører kan ikke med skattemæssig virkning aftale jer til, at det arbejde, som udgør en del af din virksomheds kerneydelse, og som udføres på din virksomhedsgrund, skattemæssigt skal anses som entreprise, når du stadig har den overordnet kontrol og instruktion over arbejdet.
Derudover har du skrevet, at Skattestyrelsen nedgør dyrkning af statskontrollerede økologiske kartofler til at være simpelt og almindeligt.
Skattestyrelsen anser ikke arbejdet med kartofler på specialistniveau. Vi har bedt om [person2] og [person3]s uddannelsesbeviser for netop at se, om de havde en speciel uddannelse for arbejdsområdet. De har begge en erhvervsuddannelse inden for landbrug, og der fremgår ikke et specielt område for arbejdet med læggekartofler. De har helt sikkert en professionel tilgang, og er dygtige til deres arbejde, men at være dygtig er ikke ensbetydende med, at der udføres arbejde på specialistniveau.
Yderligere har du skrevet, at du har beskrevet og dokumenteret, hvor kompliceret arbejdet med kartofler kan være.
Du har ikke beskrevet og dokumenteret, hvor kompliceret arbejdet med kartofler er. Du har sendt en bekendtgørelse om avl af kartofler til os. Af bekendtgørelsen fremgik, hvordan virksomheden bl.a. skal indrettes, gøres rent, kartoflernes opbevaring, m.v. Det som vi forstår af bekendtgørelsen er, at det er din virksomhed, der skal overholde reglerne og opfylde kravene, der bliver stillet for at kunne dyrke læggekartofler.
Du har også skrevet, at det er en total misforståelse vedrørende samling af sten, som fremgår flere steder i forslaget.
I kontrakterne fremgik ikke, hvad arbejdet med samling af sten gik ud på. Du har heller ikke sendt en beskrivelse af omfanget og arbejdet med samling af sten. Du insisterer på, at der er tale om specielarbejde, som dine underentreprenører udfører for dig. Vi har bedt dig om at beskrive deres arbejde, og det komplekse i arbejdet med kartoflerne. Du har henvist os til at læse bekendtgørelsen. Den opfattelse, som vi har fået af bekendtgørelsen er, at det er dig og din virksomhed, der skal følge reglerne, for at din virksomhed kan være godkendt til at dyrke kartofler.
Efter en samlet vurdering af de kendte forhold fra det aflagte besøg og indsendte materiale, er det Skattestyrelsens opfattelse, at [person2] og [person3] skal anses for lønmodtagere i virksomheden i 2017 og 2018.
Ved vurderingen heraf er der lagt vægt på følgende forhold:
| • | Det er dig som arbejdsgiver/hvervgiver, som har instruktions- tilsyns- og kontrolbeføjelser over de udenlandske underentreprenører, som du har beskæftiget, efter oplysninger fra vores interview med dem begge. |
| • | De udenlandske underentreprenører kommer med arme og ben, hvilket betyder at det er dig, der stiller alle nødvendige redskaber til rådighed for deres arbejde på din virksomhedsadresse. |
| • | Du har 2 forskellige udenlandske virksomheder som underentreprenører. Efter vores opfattelse kan du ikke adskille deres arbejde, når de arbejder side om side med de samme arbejdsopgaver. |
-Vi kunne konstatere af begge underentreprenørers kontrakter, at fejl og mangler skal udbedres af dine underentreprenører. De 2 udenlandske underentreprenørers arbejdsopgaver for din virksomhed er ikke afgrænset fra hinanden, da der fremgår de samme opgaver i alle kontrakterne. De udfører begge 2 det samme arbejde, og derfor kan det ikke afgøres, om hvem der skal gøres ansvarlig for udbedring af de enkelte fejl og mangler.
| • | De har udført arbejdsopgaver for dig gentagne gange, hvilket betyder, at der er ikke tale om en enkelt gang, men arbejdsopgaver af tilbagevende karakter. |
| • | De har været dine tidligere ansatte i den samme virksomhed, og det må derfor lægges til grund, at de har erhvervet deres kompetencer i arbejdet for dig. |
-[person2] i 2008, 2009, 2013, 2014 og 2015.
-[person3] i 2008, 2009, 2010 og 2013.
| • | Du har tidligere forsøgt at afregne og betale arbejdsudlejeskat for hhv. [person2] og [person3]. Du har indeholdt A-skat af [person2]s vederlag, som kan ses af hans første faktura (faktura nr. 02-2017). Vi kunne også se af dine bankkontoudskrifter, at du har tilbageholdt A-skat for både [person2] og [person3], som om det var løn. Dog er det ikke blevet indbetalt til Skattestyrelsen som A-skat af deres løn. |
| • | Af kontrakterne kan vi konstatere, at du har ret til at tage stikprøvekontrol af dine udenlandske underentreprenørers arbejdsresultater, hvilket indikerer at du har kendskab til arbejdets art, og har indflydelse og kontrol over deres arbejde. |
| • | Ifølge kontrakterne skal du og dine udenlandske underentreprenører holde et møde hver uge for, at du kan inspicere og godkende arbejdets resultat. |
| • | Du har ret til at foretage tilfældige kvalitetsinspektioner af arbejdsresultatet. |
| • | Arbejdets resultat vil være evalueret af dig i henhold til de aftalte mængde og kvalitetskrav. |
| • | På kontrolbesøget fik vi oplyst af dine udenlandske underentreprenører, at de også laver arbejde for dig i forbindelse med almindeligt arbejde vedrørende korndriften udover isætning og dyrkning af kartofler. |
| • | Af fakturaer kan vi se, at deres arbejdsopgaver også er at samle sten, og rengøre maskiner og traktor udover at lægge /dyrke kartofler. |
| • | Dine udenlandske underentreprenører har oplyst, at du er deres chef, og at de går til dig, når de har problemer. |
| • | Underentreprenørerne har ikke en decideret uddannelse inden for kartofler, og de er heller ikke uddannet specialister inden for isætning og dyrkning af kartofler, men de har begge en erhvervsuddannelse inden for landbrug. De har formentligt erhvervet deres kompetencer ved dig. |
| • | Du har også stillet en af dine egne boliger/hus til rådighed til dem, dog betaler de husleje til dig af deres vederlag, som kan ses af fakturaerne. |
l dine indsigelser og bemærkninger har du skrevet, at det ikke er korrekt, at [person2] og [person3] kommer med arme og ben, da de ifølge kontrakterne lejer maskineri til udførelse af arbejdsopgaverne.
De kommer netop med arme og ben, da de lejer dine maskiner. Kartoffelproduktionen er en del af din virksomhedsdrift. Vi har en opfattelse af, at du har købt dine maskiner indtil det formål med særlig fokus på kartoffelarbejdet, som du så udlejer.
Hvis ikke underentreprenørerne selv medbringer værktøj og maskiner, så kan dette indikerer, at der er tale om lønmodtagerforhold.
Du er ikke enig i, at begge underentreprenører udfører det samme arbejde med sammenblanding af ansvaret. Du har skrevet, at det fremgår af kontrakterne, at den ene underentreprenør om foråret forestår det før omtalte bedformning og om efteråret registrering, transport og lagersty ring. Den anden udfører om foråret spiring, lægning og renholdelse for sygdomme og ulcrudt, og om efteråret optagning, registrering samt forberedelse til lagring.
Vi kan se, at [person2] og [person3] ofte har lavet det samme arbejde i samme perioder. Det fremgår af deres kontrakter, at de begge har arbejdet med:
| • | Harvest and sorting |
| • | Prepare potatoes field |
| • | Prepare and service machine/tractor |
| • | Clean and prepare machineltractor |
I nedenstående perioder har de begge udført de samme arbejdsopgaver, som det fremgår af deres kontrakter:
| • | I marts, april, maj og juni 2017 fremgår der i begge deres kontrakter " prepare potatoes field". |
| • | I juli, august og september 2017 fremgår der i begge deres kontrakter "sorting seed po tatoes ". |
| • | I marts, april, maj og juni 2018 fremgår der i begge deres kontrakter "prepare potatoes jield, prepare and service machine and tractor og clean machine and tractor ". |
| • | I august, september og oktober 2018 fremgår der i begge kontrakter "harvest, sorting seed and eat potatoes, prepare and service machine and tractor og clean machine and tractor". |
Derudover kan vi se, at der fremgår stone collect i [person3]s kontrakter og transport i [person2]s kontrakter. Bortset fra opgaverne som stone collect og transport, udfører [person2] og [person3] samme arbejdsopgaver i samme perioder ifølge det, der fremgår af deres kontrakter.
Når de begge forbereder og dyrker kartofler på samme tid, som det fremgår af perioderne, så kan ansvaret for arbejdet ikke adskilles, da de arbejder med det samme.
Arbejdet vedr. isætning og dyrkning af kartofler indgår som en del af din produktion. Det er dig der ved, hvor meget der skal produceres, da det er din virksomhed, som står for at sælge de producerede varer videre til aftagere. Som udgangspunkt er det din virksomhed, der bærer det primære ansvar og den økonomiske risiko over for dine kunder, uanset om arbejdet er udført af dine udenlandske underentreprenører eller ej.
Det er dig, der foretager stikprøvekontrol af varerne. Det er din virksomhed, der skal opfylde de krav, lovgivning og regler der bliver stillet til produktionen af kartoflerne, da der er meget kontrol på arbejdsområdet, og derfor vurderer vi, at det er din virksomhed der bærer ansvaret for at alt bliver håndteret på den rigtige måde, og det er din virksomhed, der har den økonomiske risiko, og ansvaret er ikke givet videre til underentreprenørerne.
Vi har ikke en opfattelse af, at kartoffelarbejdet er tilstrækkelig udskilt af din virksomhed, når du som hvervgiver skal kontrollere og godkende, samt at det er din virksomhed, der skal opfylde krav og overholde regler. Vores opfattelse er, at kartoffelproduktionsopgaven er meget omfattende vedr. de regler der skal overholdes m.v. Der er meget statskontrol henover opgaven, hvilket vi mener, at dine udenlandske underentreprenører ikke selv kan leve op til alle kravene uden indflydelse af dig.
Arbejdsredskaberne til brug for arbejdets udførelse bliver stillet til rådighed af dig.
Af kontrakterne kan vi se, at du leaser arbejdsredskaberne ud til dine udenlandske underentreprenører, da de betaler for at låne arbejdsredskaberne af dig.
Her er der en modstridende forklaring, da vi på aktionen blev oplyst om, at det var dine arbejdsredskaber, som de brugte, men uden at betale for det. Og at der desuden ikke forelå nogen kontrakter mellem dig og dine udenlandske underentreprenører for arbejdet.
Derudover er der i kontrakterne fastsat en række vilkår om misligholdelse, ophævelse og erstatning, og om hvordan eventuelle tvister mellem dig og dine udenlandske underentreprenører skal løses.
Vi vurderer derfor, at kontrakterne er udarbejdet efter vores kontrolbesøg, da du på kontrolbesøget oplyste, at der hverken lå entreprisekontrakter eller ansættelseskontrakter mellem dig og dine udenlandske underentreprenører, og derfor kan det ikke tillægges afgørende vægt for, om der er tale om et entrepriseforhold. Kontrakterne skal ses i lyset af den samlede virksomhed, som udføres indenfor landbrug/gartneri.
I dine bemærkninger har du skrevet, at det ikke er korrekt, at Skattestyrelsen vurderer, at kontrakterne er udarbejdet senere, når det er det eneste og vigtigste redskab for senere at kunne få en regning. Entreprisekontrakterne, herunder også aftale om leje af maskiner, kontorforhold, bolig mm., blev altid lavet før arbejdets start.
På selve kontrolbesøget har [person4] spurgt indtil, om der enten forelå skriftlige ansættelseskontrakter eller skriftlige entreprisekontrakter. Hun fik svaret om, at der ikke forelå noget skriftligt. Da vi efterfølgende på baggrund af materialeindkaldelserne har modtaget kontrakterne, har vi haft en formodning om, at de umiddelbart kunne være udarbejdet efter vores kontrolbesøg, eftersom vi havde efterspurgt dem på kontrolbesøget og blev oplyst om, at der ikke var noget.
Du har også skrevet, at det ikke er korrekt, at [person4] har efterspurgt entreprisekontrakterne, men ville se ansættelseskontrakterne.
[person4] har efterspurgt, om der forelå noget skriftligt. Herunder har hun spurgt om dem begge, havde hun noteret.
Vi anser ikke dine udenlandske underentreprenører for at være specialister, da de har en almen erhvervsuddannelse inden for landbrug. Ud over isætning og dyrkning af kartofler arbejder dine udenlandske underentreprenører også med samling af sten (stone collekt) og rengøring af maskiner og traktor, som fremgår af kontrakterne, og de har oplyst, at de også hjælper med korndyrkning. Dette er normalt og ensartet landbrugsarbejde, og der er intet som understøtter specialistviden på dette område, der udskiller sig fra din normale landbrugsvirksomhed.
Du har skrevet, at det ikke er korrekt, at dine underentreprenører "kun" har en almen erhvervs uddannelse. De har en helt speciel fornemmelse for opgaven. Siden de er blevet lejet ind, bliver din produktion af læggekartofler altid certificeret.
Vi kunne konstatere, at de begge har en erhvervsuddannelse indenfor landbrug. Dette er også almen erhvervsuddannelse. Derudover har vi ikke fået dokumentation på, at de er uddannet specialister indenfor kartoffelproduktionen. Selvom de er dygtige landmænd, så betyder det ikke, at de kan anses som selvstændige erhvervsdrivende, hvis de udøver lønmodtager lignende arbejde.
Vi mener ikke, at dine udenlandske underentreprenører udøver deres selvstændige virksomheder på din virksomhedsgrund, da alt er under dit opsyn og kontrol. Herunder har dine underentreprenører kun ret til at lade arbejdet blive udført helt eller delvis af deres underentreprenører, hvis du udtrykkeligt accepterer dette skriftligt, som det fremgår af kontrakterne.
Vi har en opfattelse af, at du og dine udenlandske underentreprenører har en forventning til hinanden vedr. arbejdet om, at du ikke finder andre underentreprenører til at udføre arbejdet, og at de har dette faste arbejde ved dig, hvilket gør at der er tale om tilbagevendende og gentagne arbejde for din virksomhed under lønmodtager lignende forhold.
Efter en samlet vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at forholdet mellem dig og dine udenlandske underentreprenører skal betragtes som lønmodtagerforhold med vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Ved vurderingen er der især lagt vægt på, det er en vedvarende og tilbagevende arbejdsopgave de udfører i din virksomhed. Du bærer den væsentligste risiko for arbejdets udførelse, idet der er tale om din produktion af kartofler, som er en del af grundlaget for din omsætning og videresalg. De udenlandske selvstændige underentreprenører arbejder side om side, og derfor er det svært at adskille ansvar og risiko, når de arbejder med det samme, og der fremgår de samme ting i deres kontrakter. Derudover er det vigtigt, at kunne afgrænse de udenlandske virksomheders ydelser fra hinanden. Kan de udenlandske virksomheders ydelser ikke afgrænses, foreligger der som udgangspunkt ikke udenlandsk selvstændig virksomhed, bl.a. som følge af, at ansvaret for det udførte arbejde ikke selvstændigt kan placeres.
Herudover er det Skattestyrelsens opfattelse, at arbejdet med dyrkning af kartofler er selve essensen af denne del af virksomheden, og at denne ikke er udskilt som selvstændigarbejde til de to underentreprenører.
Du har skrevet, at det ikke er korrekt, at Skattestyrelsen vurderer, at opgaverne ikke kan betegnes som entreprenøropgaver, grundet problem med afgrænsning af ansvar og risiko. Ifølge kontrakterne arbejder de ikke side om side, men har egne ansvarsområder. De kan i øvrigt kun gøres ansvarlig for det i kontrakten anførte. De 2 entreprenører driver hver især selvstændig virksomhed i Polen, såvel vognmands som landbrugsvirksomhed, og de betaler skat af deres virksomhedsindtægt om den kommer fra Polen eller Danmark.
Vi kunne konstatere, at kontrakterne netop beskriver, at de arbejder side om side, når de har udført samme arbejdsopgaver i samme perioder. Derudover har de ifølge kontrakterne også egne ansvarsområder, hvor den ene underentreprenør arbejder med stone collekt og den anden underentreprenør med transport.
[person2] og [person3] driver nok deres selvstændige virksomheder hver især i Polen, men i Danmark anser vi deres arbejde for din virksomhed for arbejde mod vederlag som i lønmodtagerforhold, da de ikke udøver selvstændig virksomhed, når de arbejder for dig.
Af dine indsigelser og bemærkninger har du ikke dokumenteret, at det arbejde [person2] og [person3] udfører er specielt arbejde. Dokumentation kan for eksempel være ved at de har gennemført en specialistuddannelse, eller en uddannelse som gøre en til specialist indenfor den pågældende opgave. De uddannelsesbeviser som vi har modtaget, er almindelig erhvervsuddannelse indenfor landbrug. Dette gøre ikke [person2] og [person3] til specialister.
Skattestyrelsen vurderer, at det omhandlende arbejde, som dine udenlandske underentreprenører udfører for din virksomhed, skal anses som lønarbejde, og at du skal anses som den reelle arbejdsgiver i forbindelse med det udførte arbejde. Derfor er der forneden foretaget en opgørelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn, der er udbetalt til [person2] og [person3] for 2017 og 2018.
Vi kender kun til de fakturaer og kontrakter som du har indsendt til os.
Vi har forsøgt at sammenligne udbetalte vederlag med RUT-registreringerne, hvilket vi ikke kunne få til at stemme. I din mail af den 20. august 2019 har du skrevet, at [person2] har været registreret for flere perioder i RUT-registret, end han faktisk har arbejdet for dig, pga. hans personlige familie forhold.
Følgende fakturaer har vi modtaget for følgende perioder for [person2]:
06.04.2017-10.05.2017 | 21.110 kr. | Faktura 02-2017 |
03.07.2017-01.09.2017 | 50.000 kr. | Faktura 03-2017 |
26.03.2018-17.05.2018 | 22.750 kr. | Faktura 01-2018 |
29.08.2018-15.10.2018 | 24.000 kr. | Faktura 03-2018 |
Følgende fakturaer har vi modtaget for følgende perioder for [person3]:
07.03.2017 -30.06. 2017 | 27.100 kr. | |
Tillægsfaktura/overarbejde | 50.000 kr. | Faktura 02-2017 |
21.08.2017-30.09.2017 | 48.711 kr. | Faktura 04-2017 |
25.000 kr. | Faktura 03-2017 | |
11.04.2018-30.06.2018 | 50.000 kr. | Faktura 01-2018 |
03.09.2018-31.10.2018 | 48.000 kr. | Faktura 02-2018 |
01.11.2018-10.11.2018 | 46.000 kr. | Faktura 03-2018 |
For 2017:
[person2]:
Han har et gyldig skattekort med trækprocent på 39 %.
Der er sket 2 afregninger for 2017. 21.100 + 50.000 = 71.100 kr.
Heraf arbejdsmarkedsbidrag 71.100 x 8 % = 5.688 kr.
Heraf A-skat 39 % = (71.100-5.688) x 39 % = 25.510,68 kr. afrundes til 25.510 kr.
[person3]:
Der er sket 4 afregninger for 2017.
27.100 + 50.000 + 48.711 + 25.000 = 150.811 kr.
Heraf arbejdsmarkedsbidrag 150.811 x 8 % = 12.064,88 kr. afrundes til 12.064 kr.
Heraf A-skat 55 % = (150.8 11-12.064,88) x 55 % = 76.310,37 kr. afrundes til 76.310 kr.
For 2018:
[person2]: Der er sket 2 afregninger for 2018. 22.750 + 24.000 = 46.750 kr.
Heraf arbejdsmarkedsbidrag 46.750 x 8 % = 3.740 kr.
Heraf A-skat 55 % = (46.750-3.740) x 55 % = 23.655,50 kr. afrundes til 23.655 kr.
[person3]:
Der er sket 3 afregninger for 2018: 50.000 + 48.000 + 46.000 = 144.000 kr.
Heraf arbejdsmarkedsbidrag 144.000 x 8 % = 11.520 kr.
Heraf A-skat 55 % = (144.000-11.520) x 55 % = 72.864 kr.
Vi mener, at du har udbetalt løn til dine ansatte i 2017 og 2018, uden at tilbageholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Når du undlader at opfylde din pligt til at tilbageholde skatter, er du umiddelbart ansvarlig for betaling af de manglende beløb, medmindre du godtgør, at du ikke har udvist forsømmelighed. Se kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Vi vil derfor opkræve 17.752 kr. i arbejdsmarkedsbidrag og 101.820 kr. i A-skat for 2017, og ligeledes vil vi opkræve 15.260 kr. i arbejdsmarkedsbidrag og 96.519 kr. i A-skat for 2018.
Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1 og§ 46, stk. 1 at du i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholde en foreløbig skat i det udbetalte beløb. Når du ikke har modtaget skattekort, skal du ifølge kildeskattelovens § 48, stk. 7 indeholde 55 % i A-skat.
Ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2 skal der ligeledes beregnes og afregnes arbejdsmarkedsbidrag på 8 %. Dette skal gøres efter reglerne i kildeskatteloven og opkrævningsloven ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Du har ikke indberettet lønoplysninger på [person2] og [person3] for 2017 og 2018. Den manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag opkræves efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 1.
Lønningerne skal indberettes til e-Indkomst, ifølge indberetningslovens § 2 og§ 3, stk. 1, opkrævningslovens § 5, stk. 1, kildeskattelovens § 46, stk. 1, § 49 A og § 49 B samt arbejdsmarkedsbidragslovens§ 7.
Du hæfter for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til kildeskattelovens § 68 og§ 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, at da du ikke har opfyldt din pligt til at indeholde skat, har du ansvaret for at betale denne til det offentlige, medmindre du beviser, at du ikke har udvist forsømmelighed.
Det er vores opfattelse, at du har udvist forsømmelighed ved at have foretaget udbetalinger til dine udenlandske underentreprenører, der har karakter af løn, da du i henhold til [person2]'s første faktura og dine bankkontoudskrifter har tilbageholdt A-skat af deres løn, men det er ikke blevet indbetalt til Skattestyrelsen som skat af deres løn. Derudover er du også bekendt med e-Indkomst, da du indberetter dine ansattes løn i e-Indkomst.
Du får fradrag for den løn, som du har udbetalt til dine ansatte i 2017 og 2018 for det arbejde, de har udført for din virksomhed i Danmark. Dette står i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på i alt 119.572 kr. for 2017 og 111.779 kr. for 2018, da der ikke foreligger lønmodtagerforhold. Subsidiært at klageren ikke hæfter herfor.
Til støtte herfor er anført:
”(...)
Sagsfremstilling
Virksomhedens navn er [virksomhed1] v/[person1] og er registreret under CVR-nr. [...1].
Virksomheden, der driver mølleri, sælger mel, kød og kartofler. Virksomheden drives som en enkeltmandsvirksomhed og ejes af [person1].
Specielt foretager virksomheden dyrkning og avl af kartofler. Virksomheden har en statsgodkendt læggekartoffel-produktion og er autoriseret kartoffelavler.
Virksomheden anvender underentreprenører i sin produktion. I den forbindelse er Skattestyrelsen af den opfattelse, at [person2] og [person3] skal anses for ansatte i virksomheden på lønmodtagervilkår og ikke som selvstændigt erhvervsdrivende.
Vores klient bestrider, at der er tale om ansættelsesforhold på lønmodtagervilkår. Den ene underentreprenør forestår om foråret såkaldt ”bedformning” – klargøring til lægning af kartofler - og om efteråret registrering, transport og lagerstyring. Bedforming er en avanceret proces, hvor der præcist skal lægges sten i bunden af dyrkningsområdet som dræn, ler i midten og harpet muld foroven, hvor kartoflen kan lægges beskyttet.
Den anden underentreprenør udfører om foråret spiring, lægning og renholdelse for sygdomme og ukrudt, og om efteråret optagning, registrering samt forberedelse til lagring.
Der vedlægges en kontraktsformular indgået mellem vores klient og [person3] i den form, vi har modtaget den fra vores klient. Der har mellem vores klient og Skattestyrelsen været uenighed om kontraktindgåelsen, men vores klient oplyser, at vedhæftede kontrakt er den, der er indgået. Vores klient oplyser, at der er anvendt en standardiseret kontraktformular fra [...] arbejdsgiverforening, idet vores klient har fået oplyst, at netop denne kontrakt er verificeret af Skattestyrelsen.
Det ses af kontraktformularen bl.a., at ”...the Contractor is responsible for delievering this amount during the contract period”. Endvidere fremgår, at “...the Contractor guarantess the the work will be carried out by staff possessing the necessary professional skills and experience...”.
Af kontraktens § 4 fremgår, at kontraktsummen er ekslusive moms, som skal tillægges efter momslovens §§ 17-18 og § 46.
Af kontraktens § 5 fremgår, at ”The Contractor” bestemmer antallet af medarbejdere, der skal an- vendes ved udførelsen af opgaven.
Af kontraktens § 6 fremgår, at ”The Contractor” selv skaffer de for hvervets udførelse nødvendige maskiner, arbejdsredskaber og arbejdstøj m.v.
I øvrigt henvises til Skattestyrelsens sagsfremstilling.
Begrundelse
Kildeskattelovens § 69, stk. 1, og stk. 2, har følgende ordlyd:
”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.”
Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, at:
”bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov.”
Det gøres i første række gældende, at vores klient har indgået aftaler med sine underentreprenører på vilkår som selvstændigt erhvervsdrivende, og at der derfor ikke skal indeholdes kildeskat eller arbejdsmarkedsbidrag.
I anden række gøres det gældende, at dersom der måtte foreligge ansættelsesforhold på lønmodtagervilkår, har vores klient ikke udvist forsømmelighed på en sådan måde, at der er grundlag for at pålægge ham hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskatteloves § 69 og arbejds- markedsbidragslovens § 7.
Ved afgrænsningen af, om en underentreprenør i skattemæssig henseende skal anses som løn- modtager eller selvstændig erhvervsdrivende, skal der tages udgangspunkt i SKATs cirkulære om personskatteloven (cirkulære 1994-07-04 nr. 129).
Cirkulæret definerer selvstændig erhvervsvirksomhed som:
"udøvelse af virksomhed af økonomisk karakter, for egen regning og risiko, med det formål at opnå et overskud."
En lønmodtager defineres i cirkulæret som:
"Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold.”
Afgørende for lønmodtagervurderingen er navnlig, hvorvidt:
•at en lønmodtager i et tjenesteforhold er underlagt en arbejdsgivers instrukser og tilsyn,
•at lønmodtageren er forpligtet til at udføre arbejdet personligt,
•at arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdets udførelse,
•at der primært udøves arbejde for en arbejdsgiver,
•at arbejdsgiveren stiller udstyr til rådighed for de ansatte,
•at der er tale om en løbende arbejdsydelse, som arbejdsgiveren bærer risikoen for, og
•at vederlaget er sædvanligt for et ansættelsesforhold.
Til støtte for det første anbringende har vores klient oplyst, at begge de to omhandlede underentreprenører driver selvstændig virksomhed i Polen, såvel vognmands som landbrugsvirksomhed, og de betaler skat af deres virksomhedsindtægt, uanset om den kommer fra Polen eller Danmark.
Endvidere er det karakteristisk, at underentreprenørerne, der hver især har afgrænsede opgaver, selv bærer ansvaret for levering af opgavens udførelse, selv skaffer de for hvervets udførelse nødvendige maskiner, arbejdsredskaber og arbejdstøj, og selv bestemmer antallet af kvalificerede medarbejdere, der skal udføre arbejdet. Efter kontrakten pålægges leverancerne endvidere moms.
Meget taler således for, at der er tale om udførelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, hvorfor der ikke bliver spørgsmål om indeholdelse af kildeskat eller arbejdsmarkedsbidrag.
Til støtte for det andet anbringende gøres det gældende, at afgrænsningen af, hvorvidt der skattemæssigt foreligger et ansættelsesforhold eller udøvelse af selvstændig virksomhed, er en klassisk skatteretlig problemstilling, som sjældent fører til en entydig konklusion. I denne sag har vores klient anvendt en standardiseret kontraktformular fra [...] arbejdsgiverforening. Vores klient tilkendegiver at have fået oplyst, at netop denne kontrakt er verificeret af Skattestyrelsen, og han har således forsøgt efter bedste evne at organisere forholdene korrekt.
For så vidt angår ansvarsnormen ”forsømmelighed”, jf. kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, kan henvises til Østre Landsrets dom SKM 2002.470 ØLD. Landsretten nåede i forhold til et spørgsmål vedrørende status som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende frem til, at der konkret måtte anses at foreligge et lønmodtagerforhold. Ikke desto mindre udtalte Landsretten i relation til spørgsmålet om forsømmelighed, at:
”... de i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 angivne kriterier, som indgår i vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold, ikke fører til et entydigt resultat, således som det er anført i Landsskatterettens afgørelse. På denne baggrund finder landsretten ikke, at forholdet har haft en sådan klarhed, at det kan lægges til grund, at sagsøgeren udviste forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsretten tager derfor sagsøgerens påstand til følge".
I denne sag gøres det som nævnt i første række gældende, at der foreligger aftaler om udøvelse af selvstændig virksomhed. Under alle omstændigheder foreligger der ikke med en sådan klarhed aftaler om lønmodtagerforhold – jf. landsrettens ansvarsnorm ovenfor – at vores klient har handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Der er derfor ikke grundlag for at opretholde den pålagte hæftelse.(...)”
Skattestyrelsens høringssvar i klagesagen
Skattestyrelsen har i høringssvaret anført følgende:
”(...)
Revisor har henvist til Østre Landsrets dom, SKM2002.470.ØLR.
Efter vores vurdering kan dommen ikke sammenlignes med sagen. Som vi også har skrevet i både forslaget og i afgørelsen, er der tilbageholdt A-skat af den ene underentreprenørs fakturabeløb, men beløbet er ikke blevet indbetalt til Skattestyrelsen. Det vurderes derfor, at virksomheden selv har vurderet, at der er tale om ansættelsesforhold. Det bemærkes i øvrigt at begge underentreprenører tidligere har været ansat i virksomheden. Ifølge kildeskattelovens § 69, stk. 2 fremgår det, at Den,som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdtebeløb.
Vi bemærker endvidere, at virksomheden også har indsendt arbejdsudlejeblanketter vedrørende de 2 underentreprenører. Hvis virksomheden er i tvivl om, hvorledes de 2 underentreprenører skal behandles skattemæssigt, har virksomheden pligt til at undersøge dette. Det fritager dem ikke for forsømmelighed.(...)”
Repræsentantens supplerende bemærkninger
I forlængelse af mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten fremsendt et supplerende indlæg.
Heraf fremgår:
”(...) De omhandlede kontrakter blev i sin tid indgået mellem [person1], [virksomhed1] og henholdsvis [person3] og [person2].
[person1] pointerer, at det er de under sagen fremlagte kontrakter, der er indgået mellem parterne - standardiseret fra [...] Arbejdsgiverforening.
Yderligere oplyser [person1], at SKATs kontrolmedarbejder [person5] ikke var til stede under selve kontrolforretningen, da hun var bange for [person1]s hund.
[person1] oplyser, at han ikke på kontroldagen blev bedt om at fremlægge kontrakter.
Revitax konstaterer, at det af kontraktformularen bl.a. fremgår, at:
”...the Contractor is responsible for delivering this amount during the contract period”. Endvidere fremgår, at “...the Contractor guarantees that the work will be carried out by staff possessing the necessary professional skills and experience...”.
Af kontraktens § 4 fremgår, at kontraktsummen er eksklusive moms, som skal tillægges efter momslovens §§ 17-18 og § 46.
Af kontraktens § 5 fremgår, at ”The Contractor” bestemmer antallet af medarbejdere, der skal anvendes ved udførelsen af opgaven.
Af kontraktens § 6 fremgår, at ”The Contractor” selv skaffer de for hvervets udførelse nødvendige maskiner, arbejdsredskaber og arbejdstøj m.v.
[person1] pointerer videre, at han driver et mølleri og en salgsvirksomhed, som tager hans fulde fokus. Derfor, oplyser han, er det vigtigt for ham at kunne benytte sig af entreprenører, som ved alt om statskontrollerede læggekartofler.
[person1] oplyser videre, at:
| • | det var entreprenørerne, der skulle tilrettelægge og udføre arbejdet uden anden instruktion fra ham end den, der fulgte af bestillingsopgaven, |
| • | [person1]s forpligtelser over for entreprenørerne var begrænset til det enkelte ordreforhold, |
| • | Entreprenørerne var ikke på grund af ordren begrænset i adgangen til samtidig at udføre arbejde for andre, |
| • | Entreprenørerne fik først betaling fra [person1], når arbejdet var veludført, |
| • | Hvis entreprenørerne blev syge, før arbejdet var udført, måtte [person1] finde andre til at udføre arbejdet, |
| • | Vederlaget skulle betales efter regning, |
| • | Entreprenørerne har begge været elever i Danmark i årene mellem 2000 og 2009 og var således kendt i branchen. Derfor kendte [person1] til deres erfaring, på hvilken baggrund kontrakterne blev indgået. |
| • | Begge entreprenører oplyses af [person1] at have egen virksomhed i Polen, og de skrev på den baggrund en polsk faktura. Disse har [person1] medtaget i sin momsindberetning som udenlandsk ydelse uden moms, |
| • | Entreprenørerne foreviste ved kontraktens indgåelse såvel egen syge- som ulykkesforsikring.(...)” |
Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”(...)
Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.
Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:
Skattestyrelsen har anset [person1] for indeholdelsespligtig af A-skat med 198.339 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 33.012 kr. af de betalinger, han har foretaget til udenlandske underentreprenører i 2017 og -18, idet det er vores opfattelse, at der reelt er tale om udbetaling af løn til ansatte.
Vi har herved henvist til bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 43, 46, 48, 49 a og b, 68 og 69 og i arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1, 2 og 7.
[person1] driver virksomheden [virksomhed1] med salg af mel, kød og kartofler og med dyrkning af korn og kartoffelavl med statsgodkendelse og har i henhold til RUT-registret benyttet sig af udenlandsk arbejdskraft i de omhandlede indkomstår. Ved kontrolbesøg i virksomheden har vi konstateret, at arbejdskraften bestod af to personer.
Ved bedømmelsen har vi lagt vægt på, at det fremgår af bekendtgørelse om kartoffelavl, at avleren skal være autoriseret, og at bygninger, rengøring m.v. skal leve op til strenge krav, hvorfor vi lægger til grund, at klager selv, på hvis ejendom virksomheden drives, står for kontrol og godkendelse af arbejdet, hvilket også fremgår af de fremlagt kontrakter og er bekræftet af de ansatte.
Vi har videre lagt vægt på, at begge arbejdstagere har en erhvervsuddannelse indenfor landbrug, men ikke en decideret uddannelse indenfor kartofler, og at begge tidligere har været ansat i virksomheden gentagne gange og udfører arbejdsopgaver af tilbagevendende karakter, dels med kartoffelavl, og dels, som det fremgår af deres forklaringer og fremlagte fakturaer, med korndyrkning, stensamling og rengøring af maskiner.
Klager har stillet alle nødvendige redskaber til rådighed for arbejdet, og det udføres af de ansatte side om side med de samme arbejdsopgaver, svarende til arbejdsbeskrivelserne i de fremlagte kontrakter.
Endelig har vi lagt vægt på, at det fremgår af fremlagte fakturaer og kontoudtog, at klager har indeholdt A-skat for de omhandlede personer, uden at denne dog er indbetalt til Skattestyrelsen.
Da der efter vores opfattelse ikke reelt kan foretages en præcis afgrænsning af, hvem der har ansvaret for hvilken del af opgaveløsningen, finder vi ikke, at de vilkår om misligholdelse, ophævelse, erstatning og løsning af eventuelle tvister, der fremgår af kontrakterne, kan lægges til grund for afgørelsen af, hvem der bærer den økonomiske risiko for arbejdets korrekte udførelse. Det er således vores opfattelse, at det er klager, der bærer denne risiko.
Det bemærkes i denne forbindelse, at vi også er af den opfattelse, at de fremlagte kontrakter kan være udarbejdet efterfølgende, da både klager og de to arbejdstagere ved vores kontrolbesøg oplyste, at der ikke forelå entreprise- eller ansættelseskontrakter mellem parterne.
Endelig er det vores opfattelse, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at han ikke har udvist forsømmelighed ved ikke at indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at han derfor hæfter for denne betaling.(...)”
Retsmøde
På retsmødet fastholdt repræsentanten påstanden om, at klageren ikke er indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, da der ikke foreligger lønmodtagerforhold. Subsidiært at klageren ikke hæfter herfor. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med tidligere indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.
Af samme lovs § 46, stk. 1, fremgår det, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal indeholdes foreløbig skat af det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.
Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Det fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, at der ved vurderingen af, om der foreligger et tjenesteforhold, lægges vægt på følgende kriterier:
a) hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol,
b) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver,
c) der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse,
d) indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren,
e) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel,
f) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.),
g) vederlaget udbetales periodisk,
h) hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet,
i) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren,
j) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.
Landsskatteretten bemærker, at en lønmodtager er karakteriseret ved, at vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning. Selvstændigt erhvervsdrivende er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk art med det formål at opnå et overskud.
Landsskatteretten finder efter en samlet bedømmelse, at der er tale om tjenesteforhold i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1. Retten bemærker, at det er det reelle indhold af de arbejdsmæssige relationer klageren og de udenlandske arbejdere imellem, der skal vurderes. Retten har lagt vægt på, at der er tale om arbejdsopgaver af vedvarende og tilbagevendende karakter, og at begge udenlandske arbejdere tidligere har været ansat i klagerens virksomhed.
Herudover er der lagt vægt på, at klageren anses at have haft instruktionsbeføjelsen henset til det af [person2] oplyste om, at klageren dagligt har ført tilsyn med arbejdet, instruerer og godkender arbejdet, og det af kontrakterne fremgår, at klageren har haft ret til løbende at foretage stikprøvekontroller og godkende arbejdet. Instruktionen må i øvrigt anses for at være begrænset, henset til at begge udenlandske arbejdere tidligere har været ansat i klagerens virksomhed.
Det fremgår af kontrakten, at de udenlandske arbejdere har leaset maskiner af klageren, og at ansvaret og den økonomiske risiko påhviler de udenlandske arbejdere. Det er Landsskatterettens opfattelse, at dette ikke alene kan føre til, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Der er henset til, at der ikke er fremlagt leasingkontrakter, og at det alene med håndskrift fremgår af tillægskontrakt/appendix, at der er fratrukket udgifter til leje af maskiner. Der fremgår ikke oplysninger om udgifter til leasing af maskiner af fremlagte fakturaer, og det er tidligere oplyst, at maskinerne blev stillet til rådighed uden betaling.
Landsskatteretten finder endvidere, at det er klageren, der har haft det overordnede ansvar, henset til at de udenlandske arbejdere i perioder har haft samme arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne kan herefter ikke anses for at have været tilstrækkeligt afgrænset, hvilket har betydning for hvem der hæfter for eventuelle fejl og mangler. Herudover bemærker retten, at der er tale om en overordnet beskrivelse af arbejdsopgaverne, hvilket må anses for usædvanligt for entrepriseforhold.
Der er desuden lagt vægt på, at der er fremlagt entreprisekontrakter for samme periode som klageren har forsøgt at indeholde arbejdsudlejeskat og am-bidrag.
Det er oplyst, at de udenlandske arbejdere har forevist egen syge- og ulykkesforsikring ved kontrakternes indgåelse. Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at det ikke kan føre til, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.
Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at der er tale om tjenesteforhold.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Klageren hæfter for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, idet han har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne til de pågældende personer. Der er herved henset til, at begge udenlandske arbejdere tidligere har været ansat i virksomheden og at virksomheden ved brug af udenlandsk arbejdskraft bør have kendskab til reglerne om brug af en sådan arbejdskraft. Der er endvidere henset til, at klageren har tilbageholdt A-skat og AM-bidrag, men undladt at indbetale beløbene til Skattestyrelsen. Det forhold, at klageren har anvendt en standardkontrakt fra [arbejdsgiverforening], kan ikke føre til andet resultat.
Ud fra sagens oplysninger har der således ikke foreligget en sådan uklarhed om klagerens indeholdelsespligt, at han kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Klageren er derfor pligtig til at indeholde A-skat og AM-bidrag i medfør af kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Landsskatteretten finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens talmæssige opgørelse, hvorfor klageren hæfter for ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag i indkomståret 2017 med henholdsvis 101.820 kr. og 17.752 kr. og i indkomståret 2018 med henholdsvis 96.519 kr. og 15.260 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.