Kendelse af 11-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2022

Journalnr. 20-0015419

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig	Nej	Ja	Nej
Værdi af overdraget ejendom til søn	4.250.000 kr.	2.012.500 kr.	4.250.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren købte den 21. december 2018 ejendommen beliggende [adresse1] i almindelig fri handel, for 4.250.000 kr. med overtagelse den 1. april 2019.

Den 13. juni 2019 overdrog klageren ejendommen til sin søn, [person1], for 2.012.500 kr. med overtagelse 1. juli 2019.

Den offentlige ejendomsværdi var på overdragelsestidspunktet 1.750.000 kr., og overdragelsessummen lå dermed inden for den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 %.

Skattestyrelsen modtog den 20. juni 2019 gaveanmeldelse fra klageren og hans søn. Vedlagt gaveanmeldelsen var kopi af købsaftalen og gavebrev.

Den 28. juni 2019 anmodede Skattestyrelsen klageren om fremsendelse af yderligere oplysninger i form af kopi af købsaftale vedrørende hans køb af ejendommen samt dokumentation for modydelserne på i alt 1.912.500 kr.

Klagerens rådgiver skrev den 9. juli 2019 følgende til Skattestyrelsen:

”På vegne af [person2] skal jeg besvare dig brev af 28/6 2019 til [person2].

[person1] har købt ejendommen ved overtagelse af bankgæld på kr. 1.500.000 samt kontant betaling af kr. 412.500.

Papirarbejdet er først gået i gang nu med tinglysning af skødet da overtagelsen af lejligheden var den 1/7 2019, så der kan ikke sendes så meget dokumentation endnu,

[person2] har fået vedlagte mail fra [finans1] der bekræfter at [person1] overtager gælden i lejligheden på 1,5 mio. kr. Den kontante del af købesummen er betalt fra et tilgodehavende [person1] har i et selskab der hedder [virksomhed1] ApS, som er delvis ejet af [person2]. [person1] har et tilgodehavende i dette selskab på ca. 1,5 mio. kr.

Købsaftale er vedlagt.

Du må endelig sige til hvis du har yderligere spørgsmål.”

Skattestyrelsen kvitterede den 6. august 2019 klageren for modtagelsen af mailen af 9. juli 2019 fra klagerens rådgiver. Skattestyrelsen bad desuden klageren om følgende oplysninger:

•	”Endelig dokumentation for, at [person1] har overtaget gælden på 1.500.000 kr., når dette foreligger.

•	Dokumentation for [person1]s tilgodehavende på 1.500.000 kr. i selskabet [virksomhed1] ApS, samt dokumentation for, at pengene er overført herfra og til dig.”

Den 22. august 2019 fremsendte klagerens rådgiver den ønskede dokumentation for gældsovertagelsen på de 1.500.000 kr. samt dokumentation for betalingen af den kontante del på 412.500 kr. fra klagerens søns tilgodehavende i [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen fremsendte den 21. januar 2020 forslag om ændring af gaveafgiften til klageren, og traf afgørelse den 6. februar 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at værdien af den overdragne ejendom fra klageren til hans søn skal sættes til 4.250.000 kr.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

”Vores kommentarer til jeres bemærkninger:

Idet vi går ud fra, at I mener fristen ifølge boafgiftslovens § 27, stk. 2 er sprunget og ikke SFL § 27, stk. 2, er det vores opfattelse, at fristen ikke er sprunget, idet vi i vort brev af 28. juni 2019 har anmodet om dokumentation for modydelserne, som først er modtaget den 22. august 2019. Vi vurderer, at der i brev 9. juli 2019 alene er oplyst om, hvilke modydelser der er tale om og ikke dokumentation herfor som anmodet om. Vi fastholder derfor fortsat, at vi først har modtaget den dokumentation vi har anmodet om i brev af 28. juni 2019 den 22. august 2019, og at fristen dermed er suspenderet i denne periode svarende til 55 dage. Da gaveanmeldelsen er modtaget den 20.06.19 udløb den oprindelige frist den 20.12.19. Hertil skal lægges 55 dage, og den nye frist for værdiansættelse ifølge boafgiftsloven bliver hermed den 13. februar 2020.

Vedr. Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM 2019.281.LSR skal vi bemærke, at den ikke angår ”særlige omstændigheder” men rækkevidden af pkt. 8 i værdiansættelsescirkulæret. Afgørelsen er i øvrigt indbragt for domstolene.

SKM2018.551.LSR er ligeledes indbragt for domstolene.

Begrundelse:

En gaves værdi skal fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1.

Retningslinjer for værdiansættelsen af aktiver mellem personer, der er omfattet af boafgiftslovens regler findes i cirkulærer. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning (værdiansættelsescirkulæret).

Det fremgår af værdiansættelsescirkulærets pkt. 2, at

De aktiver, der omfattes af skatte- og afgiftsberegningen, ansættes normalt til deres værdi i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen. Ved værdien i handel og vandel forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked.

Udgangspunktet i værdiansættelsescirkulæret er herefter det beløb, som gaven kunne indbringe ved et salg på markedsvilkår mellem uafhængige parter.

Af værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, stk. 2 fremgår at ”Hvis boets eller parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 % højere eller lavere end den nævnte kontantejendomsværdi, skal værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen af arve- eller gaveafgiften.

I henhold til værdiansættelsescirkulærets punkt 48, er cirkulærets anvisninger vejledende ved efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller gaveanmeldelse.

Vi har konstateret, at den overdragne ejerlejligheds handelsværdi er kendt på overdragelsestidspunktet, da den blev erhvervet af [person2] kort tid forinden videreoverdragelse til [person1]. Den kendte handelsværdi afviger væsentligt fra den offentlige ejendomsvurdering og den værdi, der er anvendt ved videreoverdragelse til [person1].

Vi vurderer ligeledes at [person2]s hensigt med at erhverve den omhandlede ejendom var at videreoverdrage den til sin søn [person1] til et lavere beløb i henhold til +/-15 pct. reglen i værdiansættelsescirkulæret, da [person2] aldrig selv har beboet ejendommen.

Da overdragelsen til [person1] sker til en værdi, der er langt under den kendte handelsværdi og [person2]s hensigt med erhvervelsen af ejendommen var at videreoverdrage den til [person1] og dermed begunstige ham mest muligt, uden at der skulle betales gaveafgift af hele gavebeløbet, samt at der er tidsmæssig sammenhæng mellem [person2]s køb af ejendommen og videreoverdragelse af den til sin søn [person1], finder vi, at der foreligger særlige omstændigheder jf. SKM2016.279.HR.

Hjælpereglen i pkt. 6.2. i værdiansættelsescirkulæret (15 % reglen) kan således ikke anvendes ved fastsættelse af ejendommens handelsværdi, jf. SKM2016.279.HR sammenholdt med SKM2018.41.HR.

I den principielle dom om værdiansættelse i henhold til værdiansættelsescirkulærets regler offentliggjort som.HR, tilkendegav Højesteret, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter værdiansættelsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Skattemyndighederne kan således foretage korrektion af værdiansættelsen, der ligger indenfor +/- 15 pct. i nogle situationer. Dommen angik spørgsmål om SKAT er afskåret fra at begære sagkyndig vurdering af 2 ejendomme ved udlodning fra et dødsbo, jf. boafgiftslovens § 12, hvis ejendommene er værdiansat i henhold til pkt. 6.2 i værdiansættelsescirkulæret. I SKM2016.279HR var kun indicerer for, at udlodningen ikke er sket til handelsværdi. Ved nærværende overdragelse er handelsværdien positiv kendt på grund af forudgående handel, der tidsmæssigt ligger tæt til den omhandlede handel.

Siden har både Skatterådet i bindende svar offentliggjort som SKM2018.378.SR og Landsskatteretten i afgørelse offentliggjort som SKM2018.551.LSR tilkendegivet, at ’særlige omstændigheder’ gælder også ved gaveoverdragelse.

I SKM2018.41.HR udtalte Højesteret sig generelt om betydningen af værdiansættelsescirkulærets pkt. 48. Man fandt, at cirkulærets pkt. 48 - som må anses for at gælde generelt for cirkulæret, og

ikke kun for punktet om passiver, betyder, at anvisningerne i cirkulæret er vejledende ved værdiansættelser samt at skatteyderen ikke kan støtte ret på den værdiansættelse, der fremkommer ved anvendelse af hjælperegler, hvis denne værdiansættelse fører til en værdi, der er markant lavere end handelsværdien.

Vi er opmærksomme på Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2007.431.LSR, hvor skatteyderen fik medhold i, at han kunne overdrage en ejendom til sin datter til ejendomsvurderingen -15 pct., uanset at han kort forinden havde erhvervet den til en højere pris, idet det af værdiansættelsescirkulæret fremgik, at denne værdi kunne anvendes i gavesituationer, hvis der ikke var sket faktiske eller retlige ændringer siden vurderingen. Vi vurderer ikke, at afgørelsen er forenelig med seneste domspraksis, som er refereret ovenfor.

Værdien af ejendommen beliggende [adresse1][by1] fastsættes derfor til 4.250.000 kr., som er den kendte handelsværdi som [person2] har erhvervet ejendommen til i almindelig fri handel kort forinden videreoverdragelse til [person1]. Gavebeløbet ændres dermed til 2.337.500 kr., og gaveafgiften ændres til 334.115 kr.”

Skattestyrelsen har i erklæringssvar af 10. maj 2022 anført:

”Skattestyrelsen har den 3. maj 2022 modtaget Skatteankestyrelsens udkast til indstilling og anmodning om en udtalelse i ovennævnte sagskompleks

Skattestyrelsen skal på baggrund af den af Skatteankestyrelsen fremsendte indstilling, anføre følgende:

Vedrørende boafgiftslovens § 27, stk. 2

Skatteankestyrelsen finder i kontorindstillingen, at Skattestyrelsen har overholdt fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, og at Skattestyrelsens afgørelse af 6. februar 2020 således ikke, som påstået af klagers repræsentant, er ugyldig.

Skattestyrelsen er enig i dette resultat.

Skattestyrelsen har dog en række bemærkninger angående fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, som fremsættes i det følgende.

1. 6-månedersfristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, har været suspenderet fra 28. juni 2019 til 22. august 2019

Klagers repræsentant har til støtte for sin påstand om ugyldighed anført, at 6-månedersfristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, i nærværende sag alene har været suspenderet i perioden fra 28. juni 2019 til 9. juli 2019 (12 dage, jf. det angivne i afsnit 2 nedenfor) og igen i perioden fra 6. august 2019 til 22. august 2019 (17 dage, jf. det angivne i afsnit 2 nedenfor).

Skattestyrelsen er derimod - i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens kontorindstilling - af den opfattelse, at 6-månedersfristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, i nærværende sag har været suspenderet i perioden fra 28. juni 2019 til 22. august 2019 (56 dage, jf. det angivne i afsnit 2 nedenfor).

Det er afgørende for, hvorvidt fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, er overholdt i nærværende sag, hvorvidt der, som angivet af klagers repræsentant, alene skal anses for at have været suspension af 6-månedersfristen i 29 dage.

Boafgiftslovens § 27, stk. 2, bestemmer følgende (Skattestyrelsens fremhævelse):

”Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.”

I henhold til bestemmelsen suspenderes 6-månedersfristen i hele den periode, der forløber, fra Skattestyrelsen anmoder om oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, og indtil Skattestyrelsen rent faktisk modtager disse oplyser.

I nærværende sag anmodede Skattestyrelsen ved materialeindkaldelse af 28. juni 2019 om følgende oplysninger (Skattestyrelsens fremhævelse):

”Derfor beder vi dig om at sende:

•	Dokumentation for de fratrukne modydelser på 1.912.500 kr. i gaven/dokumentation for betaling af købesummen
•	Kopi af købsaftale vedr. dit køb af [adresse1], [by1] den 01.03.19”

Ved mail af 9. juli 2019 fremsendte klagers daværende repræsentant en række oplysninger, men ikke den forespurgte dokumentation for de fratrukne modydelser på 1.912.500 kr. i gaven/dokumentation for betaling af købesummen. Følgende fremgår af mailen af 9. juli 2019 (Skattestyrelsens fremhævelse):

”På vegne af [person2] skal jeg besvare dig brev af 28/6 2019 til [person2].

[person1] har købt ejendommen ved overtagelse af bankgæld på kr. 1.500.000 samt kontant betaling af kr. 412.500.

Papirarbejdet er først gået i gang nu med tinglysning af skødet da overtagelsen af lejligheden var den 1/7 2019, så der kan ikke sendes så meget dokumentation endnu,

Købsaftale er vedlagt.”

Ved brev af 6. august 2019 anmodede Skattestyrelsen på ny om den pågældende dokumentation. Følgende fremgår af Skattestyrelsens brev af 6. august 2019 (Skattestyrelsens fremhævelse):

”Vi kvitterer for modtagelse af mail af 9. juli 2019 fra din rådgiver [person3], [virksomhed2], med kopi af købsaftale vedr. dit køb af den overdragne ejendom til din søn. [person3] oplyser, at [person1] er godkendt til overtagelse af gæld i banken på 1.500.000 kr. og at den kontante del af købesummen på 412.000 kr. er betalt fra et tilgodehavende, [person1] har i et selskab der hedder [virksomhed1] ApS, som er delvis ejet af dig.

Ovennævnte oplysninger er ikke tilstrækkelige, og vi beder dig derfor om at sende:

•	Endelig dokumentation for, at [person1] har overtaget gælden på 1.500.000 kr., når dette foreligger.
•	Dokumentation for [person1]s tilgodehavende på 1.500.000 kr. i selskabet [virksomhed1] ApS, samt dokumentation for, at pengene er overført herfra og til dig.”

Ved mail af 22. august 2019 fremsendte klagers daværende repræsentant den resterende dokumentation for de fratrukne modydelser på 1.912.500 kr. i gaven/dokumentationen for betaling af købesummen. Følgende fremgår af mailen af 22. august 2019:

”Som anmodet i dit brev af 6/8 2019 fremsendes den ønskede dokumentation for gældsovertagelsen på de 1,5 mio. kr. samt betalingen af den kontante del på kr. 412.500 fra [person1]s tilgodehavende i [virksomhed1] ApS.”

Skattestyrelsen har således først modtaget den dokumentation, som Skattestyrelsen anmodede om ved brev af 28. juni 2019, den 22. august 2019. Det følger direkte af ordlyden af boafgiftslovens § 27, stk. 2, at 6-månedersfristen som konsekvens heraf har været suspenderet i den periode, der er forløbet fra den 28. juni 2019 til den 22. august 2019.

2. 6-månedersfristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, udløb først den 14. februar 2020

Som angivet i afsnit 1, følger det direkte af boafgiftslovens § 27, stk. 2, at 6-månedersfristen suspenderes i hele den periode, der forløber, fra Skattestyrelsen anmoder om oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, og indtil Skattestyrelsen rent faktisk modtager disse oplyser.

I nærværende sag anmoder Skattestyrelsen om oplysningerne den 28. juni 2019 og modtager oplysningerne den 22. august 2019. Fristen må således, jf. også det angivne ovenfor i afsnit 1, anses for suspenderet i denne periode.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fristsuspensionen omfatter såvel afsendelsesdagen (28. juni 2019) som modtagelsesdagen (22. august 2019). Denne opfattelse er støttet af Landsskatterettens praksis, jf. SKM2022.186.LSR.

I SKM2022.186.LSR havde Skattestyrelsen modtaget gaveanmeldelsen den 6. september 2018. Den oprindelige 6-månedersfrist efter boafgiftsafgiftsloven udløb ifølge afgørelsen den 6. marts 2018. Fristen blev ifølge Landsskatteretten suspenderet ved Skattestyrelsens anmodning om yderligere oplysninger den 28. januar 2019, på hvilket tidspunkt der ifølge Skatteankestyrelsen var forløbet 144 dage. Disse 144 dage må anses for beregnet på følgende måde:

6. september 2018 – 30. september 2018 (begge dage inklusiv) = 25 dage

1. oktober 2018 – 31. oktober 2018 (begge dage inklusiv) = 31 dage

1. november 2018 – 30. november 2018 (begge dage inklusiv) = 30 dage

1. december 2018 – 31. december 2018 (begge dage inklusiv) = 31 dage

1. januar 2019 – 27. januar 2018 (begge dage inklusiv) = 27 dage

Fristen var således ifølge Landsskatterettens afgørelse suspenderet fra anmodningen om oplysninger den 28. januar 2019 og indtil oplysningerne blev modtaget den 4. juli 2019.

Skattestyrelsen traf afgørelsen den 7. august 2019. Hvilket efter Landsskatterettens afgørelse var 34 dage efter, at fristsuspensionen var opført. De 34 dage må således anses for beregnet på følgende måde:

5. juli 2019 – 31. juli 2019 (begge dage inklusiv) = 27 dage

1. august 2019 – 7. august 2019 (begge dage inklusiv) = 7 dage

Landsskatterettens afgørelse i SKM2022.186.LSR viser således, at suspensionen af 6-månedersfristen omfatter såvel afsendelsesdagen (i SKM2022.186.LSR den 28. januar 2018) som modtagelsesdagen (i SKM2022.186.LSR den. 4. juli 2019).

Skatteankestyrelsen angiver i kontorindstillingen i nærværende sag, at:

”Da Skattestyrelsen således først den 22. august 2019 modtog den endelige dokumentation som de havde bedt om den 28. juni 2019, finder Landsskatteretten, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, var suspenderet i denne periode svarende til 55 dage. Den nye frist for Skattestyrelsens ændring af værdiansættelsen var herefter den 13. februar 2020.”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at suspensionen af fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, i den nævnte periode medfører, at fristen har været suspenderet i en periode på 56 dage, jf. SKM2022.186.LSR – og ikke 55 dage som angivet i kontorindstillingen:

28. juni 2019 – 30. juni 2019 (begge dage inklusiv) = 3 dage

1. juli 2019 – 31. juli 2019 (begge dage inklusiv) = 31 dage

1. august 2019 – 22. august 2019 (begge dage inklusiv) = 22 dage

Da fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, således har været suspenderet i en periode på 56 dage, var den nye frist for Skattestyrelsens ændring af værdiansættelsen den 14. februar 2020 – og ikke den 13. februar 2020, som Skatteankestyrelsen angiver i kontorindstillingen.

Da Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 6. februar 2020, er 6-månedersfristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, overholdt.

Skattestyrelsen anmoder om at udtale sig mundtligt overfor Landsskatteretten ved afholdelse af retsmøde i sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 2. Det er styrelsens vurdering, at afholdelse af retsmøde i sagen vil have betydning for sagens afgørelse, idet sagen er principiel og kan have betydning for en række andre sager. Det er derfor styrelsens opfattelse, at anmodningen om retsmøde ikke kan afvises under henvisning til, at retsmøde anses for overflødigt, se skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at klageren har været berettigede til at overdrage den omhandlede ejendom til sin søn til den seneste ejendomsvurdering plus 15 procent (2.012.500 kr.) i overensstemmelse med værdiansættelsescirkulæret.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført:

”Gaveanmeldelsen er modtaget den 20. juni 2019

Den 28. juni 2019 anmodes om følgende:

•	Dokumentation for de fratrukne modydelser på 1.912.500 kr. i gaven/dokumentation for betaling af købesummen
•	Kopi af købsaftale vedr. dit køb af [adresse1], [by1] den 01.03.19

Revisor fremsender følgende mail af 9. juli 2019:

”På vegne af [person2] skal jeg besvare dit brev af 28/6 2019 til [person2].

[person1] har købt ejendommen ved overtagelse af bankgæld på kr. 1.500.000 samt kontant betaling af kr. 412.500.

Papirarbejdet er først gået i gang nu med tinglysning af skødet, da overtagelsen af lejligheden var den 1/7 2019, så der kan ikke sendes så meget dokumentation endnu, [person2] har fået vedlagte mail fra [finans1], der bekræfter, at [person1] overtager gælden i lejligheden på 1,5 mio. kr. Den kontante del af købesummen er betalt fra et tilgodehavende, [person1] har i et selskab, der hedder [virksomhed1] ApS, som er delvist ejet af [person2].

[person1] har et tilgodehavende i dette selskab på ca. 1,5 mio. kr.

Købsaftale er vedlagt.

Du må endelig sige til, hvis du har yderligere spørgsmål.”

Den 6. august 2019 anmoder Skattestyrelsen om følgende:

•	Endelig dokumentation for, at [person1] har overtaget gælden på 1.500.000 kr., når dette foreligger.
•	Dokumentation for [person1]s tilgodehavende på 1.500.000 kr. i selskabet [virksomhed1] ApS, samt dokumentation for, at pengene er overført herfra og til dig.

Revisor fremsender følgende mail af 22. august 2019:

”Hej [person4],

Som anmodet i dit brev af 6/8 2019 fremsendes den ønskede dokumentation for gældsovertagelsen på de 1,5 mio. kr. samt betalingen af den kontante del på kr. 412.500 fra [person1]s tilgodehavende i [virksomhed1] ApS.

Du må sige til, hvis du har yderligere spørgsmål.”

Boafgiftslovens § 27, stk. 2:

Skattestyrelsens 1. skrivelse fremsendes den 28. juni 2019 og besvares af revisor den 9. juli 2019 = 11 dage.

Skattestyrelsens 2. skrivelse fremsendes den 6. august 2019 og besvares af revisor den 22. august 2019 = 16 dage.

Gaveanmeldelsen indsendes den 20. juli, og Skattestyrelsens forslag er afsendt 21. januar 2020, 7 mdr. og 1 dag efter indsendelse af gaveanmeldelsen. Det er således vores opfattelse, at fristen i SFL § 27, stk. 2 allerede var overskredet ved fremsendelse af Skattestyrelsens forslag.

Skattestyrelsens afgørelse vedrører alene en ændring af værdiansættelsen af ejendommen [adresse1].

Revisor besvarer den 9. juli 2019 Skattestyrelsens skrivelse af 28. juni 2019 og redegøre for betalingen af købesummen, herunder vedlægger købsaftalen.

Skattestyrelsen er således den 9. juli 2019 bekendt med:

•	Seneste offentlige vurdering.
•	Hvad ejendommen er købt for den 21. december 2018.
•	Hvad ejendommen er overdraget til den 13. juni 2019.

Det er således vores opfattelse at fristen i Boafgiftslovens § 27, stk. 2 er sprunget ved fremsendelse af afgørelsen den 6. februar 2020.

Værdiansættelsen af ejendommen [adresse1].

På gaveafgiftsområdet er der fast administrativ praksis for, at 15 %-reglen kan benyttes, selvom Skattestyrelsens ejendomsvurdering er fejlbehæftet. Det følger af denne administrative praksis, at Skattestyrelsen bærer risikoen for, at ejendomsvurderingen er fejlbehæftet.

Skattestyrelsen bærer derfor risikoen for fejlagtige ejendomsvurderinger som følge af beslutning en om at suspendere ejendomsvurderingerne.

[person2] kan støtte ret på administrativ praksis fra Landsskatteretten på gaveafgiftsområdet, jf. eksempelvis SKM2007.431.LSR, SKM2018.551.LSR og SKM2019.281.LSR.

I SKM2007.431.LSR havde faderen – ligesom i nærværende sag – købt ejendommen af tredjemand for derefter kort tid efter at sælge ejendommen videre til datteren. Købsprisen fra tredjemand oversteg langt den offentlige ejendomsvurdering. Landsskatteretten udtalte:

“Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse, der ligger inden for de i cirkulæret angivne retningslinjer.

Uanset at markedsværdien for den i den foreliggende sag omhandlede ejendom må antages at være højere end den seneste offentlige ejendomsvurdering -15 %, har myndighederne herefter ikke mulighed for at tilsidesætte parternes værdiansættelse.”

Skatteministeren har vedrørende SKM2007.431.LSR udtalt som svar på spørgsmål nr. 325 af 30. juli 2007:

“Hverken Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.431.LSR eller advokat Tommy V. Christiansens artikel om 15 pct. reglen synes at indeholde noget nyt.

Som jeg i adskillige tidligere svar har redegjort for, skal skattemyndighederne ved ejendomshandler mellem forældre og børn respektere den værdiansættelse, de to parter er kommet frem til, når denne ikke afvigere mere end 15 pct. fra den senest offentliggjorte vurdering. Dette følger af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Skatteministeriet ikke har indbragt Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.431.LSR for domstolene, da der efter ministeriets vurdering ikke er udsigt til, at ministeriet i sidste ende vil vinde sagen.

15 pct. reglen er en regel, som har fungeret godt i mange år, og som er let at forstå og håndtere.

Tankegangen er, at den offentlige vurdering er objektiv konstaterbar, og man har så valgt ikke at lade den enkelte skatteyder bære risikoen for, at vurderingen er sat for lavt eller højt i forhold til den aktuelle markedsværdi.

Fordelen ved enkle firkantede regler er, at skatteyderne ved, hvad de har at holde sig til. Omvendt må det accepteres, at beskatningen ikke altid svarer til det resultat, en mere millimeterretfærdig regel ville føre til.

Som jeg også tidligere har oplyst, er det således korrekt, som anført i artiklen, at reglen kan medføre, at forældre, der overdrager en ejerlejlighed til deres børn, kan realisere et skattemæssigt tab ved overdragelsen. Hertil skal dog bemærkes, at forældrene kun kan fradrage tabet i en fortjeneste, som er skattepligtig i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Med de stigninger, vi har set ved vurderingen af ejerlejligheder ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2005, som blev udsendt i marts – april 2006, vil der være bedre overensstemmelse mellem vurderingen og den aktuelle markedsværdi. På landsplan steg m2 værdien for fri ejerlejligheder således med 26 pct. i forhold til 2004. Hermed vil muligheden for at realisere et tab som det omtalte også blive mindre. Jeg mener således ikke, at det forhold at vi har været i en situation, hvor priserne visse steder er steget hurtigere end det har kunnet nå at afspejle sig i vurderingerne, gør, at vi pludseligt skal ændre på 15 pct. reglen.

Jeg mener, at regeringens politik om ikke at stramme beskatningen af boliger og at lade reglerne være så enkle som muligt giver en rimelig og betryggende retstilstand.”

Skattestyrelsens afgørelse er klart i strid med Skatteministerens udtalelse.

Skattestyrelsens afgørelse er også direkte i modstrid med SKM2007.431.LSR, hvor der forelå to handler indenfor en kort tidsperiode, og hvor ejendommens handelsværdi var positiv kendt.

I SKM2015.302.VLR gjorde SKAT i sagen gældende:

“Boet har ikke godtgjort, at der er en fast administrativ praksis for, at værdiansættelser inden for +/15 % af den offentlige ejendomsvurdering er bindende for SKAT. De ministersvar, som boet har påberåbt sig, har fokus på gaveoverdragelser, ikke på arv, og en eventuel praksis vedrørende gaver er ikke bindende for arveudlæg.”

Landsretten udtalte herefter:

“Efter den foreliggende administrative praksis, herunder ministersvarene på spørgsmål om 15 %'s

reglens anvendelse, er det ikke godtgjort, at der er en fast administrativ praksis om, at et dødsbos værdiansættelse, som ikke afviger mere end 15 % fra den seneste offentlige ejendomsvurdering, skal lægges til grund. En eventuel fast administrativ praksis på gaveområdet kan ikke føre til et andet resultat.”

Højesteret stadfæstede disse præmisser i SKM2016.279.HR:

“Højesteret bemærker, at det af de grunde, landsretten har anført, ikke er godtgjort, at der foreligger en fast administrativ praksis for, at et dødsbos værdiansættelse, som ikke afviger mere end 15 % fra den kontante ejendomsværdi, altid skal lægges til grund af skattemyndighederne.”

SKM2016.279.HR ændrer derfor ikke på den klare praksis på gaveafgiftsområdet, og dommen tager heller ikke stilling til praksis på gaveafgiftsområdet.

Det er derfor i strid med administrativ praksis på gaveafgiftsområdet at indføre praksis med tilbagevirkende kraft begrundet i “særlige omstændigheder”, jf. Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har heller ikke ændret den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.6.2, på dette punkt. Hvis Skattestyrelsen ønsker at udvide praksisændringen i SKM2016.279.HR til gaveafgiftsområdet, må dette kræve en varsling om, at nu ændres praksis på gaveafgiftsområdet tilsvarende.

Skattestyrelsen har ikke varslet en sådan praksisændring.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse henvist til SKM2018.551.LSR, hvilket efter vores opfattelse Skattestyrelsen også skal efterleve ved vurdering af ”særlige omstændigheder”.

Sagens faktiske forhold:

•	Gavegiver havde købt ejendommen den 11. september 2015 for 61.750.000 kr.
•	Gavegiver overtog ejendommen 15. december 2015.
•	Gavegiver overdrog ejendommen til sine børnebørn den 18. december 2015 til 32.300.000 kr.

Landsskatterettens konklusion:

”Landsskatteretten finder, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse, der ligger indenfor de i cirkulæret angivne retningslinjer, uanset at ejendommen er handlet til en højere værdi end den seneste offentlige ejendomsvurdering minus 15 %, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Landsskatteretten finder ikke, at det kan anses som en særlig omstændighed, at ejendomsvurderingerne, som et led i regeringens udspil til genopretning af de offentlige ejendomsvurderinger, er suspenderet.

Handelsværdien ved overdragelse af klagerens ejendom til børn og børnebørn kan derfor ske efter værdiansættelsescirkulæret og udgør herefter det af parterne aftalte beløb på 38.000.000 kr. minus 15 pct.”

Yderligere skal vi henvise til SKM2019.281.LSR

”Landsskatteretten fandt, at en familieoverdragelse af en ejendom i overensstemmelse med værdiansættelsescirkulæret kunne ske til den senest offentliggjorte vurdering minus 15 %. Det forhold, at ejendommen efterfølgende blev solgt til en kommune til en højere værdi, kunne ikke føre til et andet resultat.”

Skattestyrelsen gør i deres afgørelse afgørelsen i SKM2007.431.LSR ikke er forenelig med seneste domspraksis, denne opfattelse er vi ikke enig, idet Landsskatteretten i SKM2019.281.LSR direkte henviser til SKM2007.431:

”Det forhold, at ejendommen, kort tid efter børnenes erhvervelse, blev solgt til kommunen til en væsentlig højere værdi end den seneste ejendomsvurdering fratrukket 15 %, finder Landsskatteretten ikke kan føre til et andet resultat, jf. SKM2018.551.LSR og SKM2007.431.LSR, hvor værdiansættelsen kunne ske efter 15 %-reglen, selv om parterne var vidende om en højere handelsværdi. Det er således uden betydning, hvorvidt parterne på tidspunktet for ejendomsoverdragelsen den 10. maj 2014, var vidende om kommunens tilbud på køb af ejendommen til 5.000.000 kr.”

Da Landsskatteretten i disse to afgørelser kom frem til, at der ikke foreligger særlige omstændigheder ved, at en ejendom er købt lige før overdragelsen eller solgt lige efter overdragelsen inden for familiekredsen i boafgiftslovens § 22, er det vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal efterkomme Landsskatterettens opfattelse af særlige omstændigheder, især når Skattestyrelsen selv har henvist til gældende praksis på området.”

Klagerens repræsentant har den 24. oktober 2022 anført:

”På vegne af vores klient [person2] fremsendes hermed vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens bemærkninger til denne.

Boafgiftslovens § 27, stk. 2:

”Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.”

Ifølge lovens ordlyd er der alene tale om indsendelse af oplysninger til værdiansættelsen, hvilket i dette tilfælde er ejendommens værdiansættelse.

Revisor besvarer den 9. juli 2019 Skattestyrelsens skrivelse af 28. juni 2019 og redegør for betalingen af købesummen, herunder vedlægger købsaftalen.

Skattestyrelsen blev således den 9. juli 2019 gjort bekendt med:

•	Værdiansættelsen var foretaget efter 1982-cirkulæret.
•	Hvad ejendommen blev købt for den 21. december 2018.
•	Hvad ejendommen blev overdraget til den 13. juni 2019.

Følgende fremgår af Karnovs noter 220:

”Det materiale, der er tale om, er f.eks. skøder, aktienotaer, gavebreve, beregninger af kurser og værdier, beregninger over passivposter og lignende.”

Altså beregninger af kurser og værdier, beregninger over passivposter og lignende.

Anmodning om fremsendelse af dokumentation af de fratrukne modydelser har således intet med selve værdiansættelsen af ejendommen at gøre, hvorfor Skattestyrelsens anmodning om disse efter vores opfattelse ikke kan suspendere fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Indhentning af disse oplysninger har således ikke været relevante for, at Skattestyrelsen kunne tage stilling til værdiansættelsen af ejendommen, og havde de ikke været indsendt, havde Skattestyrelsens afgørelser været den samme ”særlige omstændigheder” grundet [person2]s anskaffelse af ejendomme i 2018.

Vi skal således fastholde, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2 er sprunget, da Skattestyrelsen var bekendt med de nødvendige oplysninger til værdiansættelsen af ejendommen den 9. juni 2019. Fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2 begynder at løbe fra den dag, Skattestyrelsen modtager gaveanmeldelsen, altså ved borgerens indsendelse af gaveanmeldelse.

Fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2 sættes i stå fra tidspunktet, hvor Skattestyrelsen anmoder om oplysninger, der er nødvendige for værdiansættelse af aktivernes værdi.

Da fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2 begynder at løbe fra den dag, Skattestyrelsen modtager gaveanmeldelsen, må fristen tilsvarende begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor borgeren indsender oplysningerne til Skattestyrelsen.

Lovens ordlyd:

”suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.”

Det er således vores påstand, at den dag, hvor Skattestyrelsen anmoder om oplysninger, der er nødvendige for værdiansættelsen, ”ikke” tæller med i 6-månedersfristen, men at den dag, hvor borgeren indsender oplysningerne, der er nødvendige for værdiansættelse, tæller med i 6-månedersfristen.

Værdiansættelsen af ejendommen [adresse1].

På gaveafgiftsområdet er der fast administrativ praksis for, at 15 %’s-reglen kan benyttes, selvom Skattestyrelsens ejendomsvurdering er fejlbehæftet. Det følger af denne administrative praksis, at Skattestyrelsen bærer risikoen for, at ejendomsvurderingen er fejlbehæftet.

Skattestyrelsen bærer derfor risikoen for fejlagtige ejendomsvurderinger som følge af beslutningen om at suspendere ejendomsvurderingerne.

Skatteankestyrelsen har i deres indstilling henvist til SKM2021.345VLR, hvor Landsretten fandt, at da døtrene var bekendt med en handelspris inden overdragelsen, kunne 1982-cirkulæret ikke anvendes.

[person2] var ikke inden overdragelsen til sin søn bekendt med en handelspris, hvorfor det er vores opfattelse, at SKM2021.345VLR tidsmæssigt ikke kan sammenlignes med vores sag. Endvidere er SKM2021.345VLR indbragt for Højesteret.

Skatteankestyrelsen har i deres indstilling også henvist til SKM2022.3ØRL, hvor Landsretten fandt at et køb 3 måneder før måtte anses som en særlig omstændighed, hvorfor 1982-cirkulæret ikke kunne anvendes.

[person2] købte lejligheden den 21. december 2018 og solgte den til sin søn den 13. juni 2019, 6 måneder senere, hvorfor det er vores opfattelse at SKM2022.3ØRL tidsmæssigt ikke kan sammenlignes med vores sag.

Afslutningsvis kan vi henvise til en nylig afgørelse fra Landsskatteretten journalnr. 20-0106136, som efter vores opfattelse er væsentlig i forhold til 1982-cirkulæret og særlige omstændigheder.

•	Landsskatteretten finder, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering, medmindre der foreligger særlige omstændigheder vedrørende den konkrete ejendom, jf. SKM2021.267.HR.
•	Det forhold, at klagerens mor erhvervede ejendommen ét år og fire måneder forud for overdragelsen til klageren for 3.850.000 kr., anses i det foreliggende tilfælde ikke for at være en særlig omstændighed, der kan medføre, at hovedreglen i værdiansættelsescirkulæret fraviges.
•	Landsskatteretten bemærker, at udgangspunktet må være, at fravigelse kun kan ske som en ”absolut undtagelse”.
•	Landsskatteretten har lagt vægt på den tid, der er gået mellem købet og salget, den usikkerhed, der var knyttet til værdiansættelsen af ejerlejligheden i den pågældende periode og til den nominelle størrelse af differencen mellem købs- og salgsprisen.
•	Forholdene findes ikke at være sammenlignelige med forholdene i SKM2021.345.VLR og SKM2022.3.ØLR.SKM2021.345.VLR er i øvrigt indbragt for Højesteret og således ikke endelig afgjort.

Ejendommen blev købt den 21. december 2018 og handlet over til sønnen den 13. juni 2019. Der er således lidt under 6 måneder mellem overdragelsen og til ejendommen blev handlet, hvorfor dette som i journalnr. 20-0106136 må anses som der har været knyttet en usikkerhed til værdiansættelsen af ejendommen, herunder er den nominelle størrelse af differencen mellem købs- og salgsprisen mindre end i afgørelsen fra Landsskatteretten. Det er således vores opfattelse, at der ikke er tale om en ”absolut undtagelse”, som gør, at der kan ske en fravigelse af 1982-cirkulæret.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt. Subsidiært, at klageren er berettiget til at fastsætte værdien af den overdraget ejendom i henhold til 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg i sagen.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, er overholdt, idet fristen suspenderes indtil det tidspunkt, hvor borgeren har indsendt den nødvendige dokumentation. Hertil fastholdt Skattestyrelsen indstillingen om, at der i sagen foreligger særlige omstændigheder, hvorfor værdien af den overdraget ejendom ikke kan fastsættes på baggrund af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret. Skattestyrelsen anførte, at overdragelsen skete kort tid efter klagerens erhvervelse af ejendommen, ligesom det var Skattestyrelsens opfattelse, at klageren havde til hensigt at videresælge ejendommen til sin søn.

Landsskatterettens afgørelse

Formalia

Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen modtog klagerens gaveanmeldelse den 20. juni 2019. Den oprindelige frist for Skattestyrelsen til at ændre værdiansættelsen var således den 20. december 2019.

Den 28. juni 2019 bad Skattestyrelsen om yderligere oplysninger i form af købsaftale vedrørende klagerens (gavegivers) køb af ejendommen og dokumentation for de fratrukne modydelser i gaven fra klageren til hans søn.

Klagerens rådgiver fremsendte den 9. juli 2019 købsaftalen for klagerens køb af ejendommen. Dertil oplyste klagerens rådgiver, hvilke modydelser, der var fratrukket i gaven, men fremsendte ikke dokumentationen herpå, da selve papirarbejdet i forbindelse med gaveoverdragelsen først lige var gået i gang.

Den 6. august 2019 bad Skattestyrelsen om fremsendelse af den endelige dokumentation, når den forelå samt yderligere dokumentation for købesummen.

Klagerens rådgiver fremsendte den 22. august 2019 den resterende dokumentation.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens anmodning om dokumentation for de fratrukne modydelser var nødvendig for, at Skattestyrelsen kunne tage stilling til værdien af gaven.

Da Skattestyrelsen først den 22. august 2019 modtog den endelige dokumentation som de havde bedt om den 28. juni 2019, finder Landsskatteretten, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, var suspenderet i denne periode svarende til 55 dage. Den nye frist for Skattestyrelsens ændring af værdiansættelsen var herefter den 13. februar 2020.

Da Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 6. februar 2020, finder Landsskatteretten, at 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Materielt

En gave er skattepligtig for modtageren, medmindre den er omfattet af boafgiftslovens § 22. Det følger af statsskattelovens § 4, litra c, og § 5, litra b.

Ved overdragelse af formuegoder, herunder fast ejendom, mellem forældre og børn, vil parterne være omfattet af boafgiftslovens § 22, således, at reglerne om værdiansættelse i boafgiftslovens § 27 finder anvendelse. Efter denne bestemmelse skal aktivernes værdi fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen.

Ved familieoverdragelser kan fast ejendom, der handles mellem forældre og børn, værdiansættes efter bestemmelserne i værdiansættelsescirkulæret, cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.

Af cirkulærets pkt. 2 fremgår det, at det er værdien i handel og vandel, det vil sige i fri handel mellem uafhængige parter på det åbne marked, der skal danne grundlag for værdiansættelsen af det overdragne aktiv.

Af cirkulærets pkt. 6 fremgår det, at parterne ved overdragelse af fast ejendom kan handle indenfor +/- 15 % af den seneste offentliggjorte kontante ejendomsvurdering. Hvis parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 % højere eller lavere end den nævnte kontantejendomsværdi, skal værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen af gaveafgiften.

Af cirkulærets pkt. 8 fremgår, at:

”Ved efterprøvelse må der tages hensyn til faktisk og retlige ændringer, der måtte være indtruffet ved ejendommen, såsom bygningsforandringer, udstykninger eller ændret zonestatus, som endnu ikke har givet sig udslag i kontantejendomsværdien.”

Det følger af forarbejderne til boafgiftslovens § 27, at principperne i værdiansættelsescirkulæret og den praksis, der er etableret på området, fortsat vil være gældende efter vedtagelsen af lovforslaget, jf. lovforslag L 254, som er fremsat den 4. maj 1995.

I SKM2016.279.HR fastslog Højesteret, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

I SKM2021.267.HR fandt Højesteret, vedrørende værdiansættelse af en udlejningsejendom i et dødsbo, at de af Skattestyrelsen fremlagte oplysninger om priser på solgte udlejningsejendomme i samme geografiske område samt beregnet afkastprocent for ejendommen ikke udgjorde sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde fravigelsen af udgangspunktet om anvendelse af 15 %-reglen. Højesteret fandt, at der ikke var oplyst særlige konkrete forhold vedrørende ejendommen, som kunne begrunde udmelding af sagkyndig vurdering.

I SKM2022.3.ØLR fandt Østre Landsret, at 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, 2. afsnit, skal fortolkes på samme måde, uanset om der er tale om et dødsbo eller en gaveafgiftsberegning, ligesom Landsretten ikke fandt det godtgjort, at der foreligger en bindende fast administrativ praksis, som giver ret til altid at anvende 15 %’s reglen på gaveområdet. Landsretten fandt, at der i sagen forelå særlige omstændigheder, idet gavegiver tre måneder før overdragelsen til børn og børnebørn for 32.300.000 kr., havde erhvervet ejendommen fra tredjemand for 61.750.000 kr. Den reelle handelsværdi ved overdragelsen til børn og børnebørn udgjorde derfor 61.750.000 kr.

I SKM2022.507.HR tiltrådte Højesteret af de grunde, som landsretten havde anført i SKM2021.345.VLR, at der forelå særlige omstændigheder, idet gavemodtagerne, inden ejendommen blev overdraget til dem for 1.615.000 kr., var bekendt med kommunens ønske om at købe ejendommen for 5.000.000 kr., og havde accepteret at sælge den til kommunen for dette beløb. Skattemyndighederne var derfor berettiget til at fastsætte ejendommens handelsværdi til 5.000.000 kr. Højesteret bemærkede, at det heller ikke efter det, der blev fremlagt for Højesteret, var godtgjort, at der foreligger en fast administrativ praksis for, at en værdiansættelse, der ikke afviger mere end 15 % fra den kontante ejendomsværdi, altid skal lægges til grund af skattemyndighederne på gaveområdet.

Klageren købte den 21. december 2018 ejendommen beliggende [adresse1] i almindelig fri handel, for 4.250.000 kr. med overtagelse den 1. april 2019.

Den 13. juni 2019 overdrog klageren ejendommen til sin søn for 2.012.500 kr. svarende til den offentlige ejendomsvurdering tillagt 15 %.

Skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Det kan udledes af SKM2022.3.ØLR, at en handel mellem uafhængige parter, umiddelbart før en familieoverdragelse, kan anses som en særlig omstændighed, der medfører, at værdiansættelsen på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering kan tilsidesættes.

Henset til, at klageren har købt ejendommen kort forinden overdragelsen til sin søn til en væsentlig højere værdi, finder Landsskatteretten, at der foreligger særlige omstændigheder, der skyldes særlige, konkrete forhold vedrørende ejendommen. Værdiansættelsen på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering kan derfor tilsidesættes.

Landsskatteretten finder herefter, at handelsværdien ved overdragelsen fra klageren til hans søn i juni 2019 udgjorde 4.250.000 kr., som skal lægges til grund ved beregningen af gaveafgiften.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.