Kendelse af 23-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2020

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har udsøgt grundlaget for klagerens skat i forbindelse med et projekt, som skal undersøge skatteydere med lav eller ingen skattepligtig indkomst.
Skattestyrelsen har derfor bedt klageren om at sende oplysninger, fordi Skattestyrelsen ikke kan se, at han har haft penge at leve for i indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har bedt om oplysninger om klagerens indtægter, formuebevægelser og kontoudtog for hans bankkonti og bedt om oplysninger om hans køb og salg af bitcoins, herunder bl.a. dokumentation for køb og salg, transaktionsoversigter fra alle børser og handelsplatforme samt opgørelser over fortjeneste og tab opgjort efter FIFO-princippet for hvert salg.

Skattestyrelsen har modtaget følgende oplysninger fra klageren:

Klageren har oplyst, at han ikke har haft indtægter fra selvstændig virksomhed eller lønmodtagerarbejde, og at han har levet af sin opsparing.
Klageren har oplyst at have solgt bitcoins således:

Den 8. august 2017 507.163,64 kr.
Den 9. august 2017 464.618,92 kr.
Den 14. august 2017
321.836,41 kr.
I alt 1.293.618,97 kr.

Klageren har anført, at fortjeneste ved salg af bitcoins ikke er selvangivet, da han ikke mener, at beløbene er skattepligtige. Klageren har oplyst, at han ikke har købt bitcoins med spekulationshensigt, men fordi han teknisk og ideologisk var dybt optaget af bitcoins som betalingsmiddel. Klageren har henvist til en artikel af 25. marts 2014, hvor Skatterådet traf afgørelse om, at gevinst fra salg af bitcoins ikke skulle beskattes.
Klageren har i e-mail af 20. september 2019 indsendt følgende oplysninger om køb og salg af bitcoins samt oplyst, at der ikke var tale om spekulation men alene opsparing:

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for anskaffelsessummer og salgssummer men alene konstateret, at der i alt er indgået 1.293.618 kr. på klagerens konti i [finans2] og [finans1] fra udlandet og [virksomhed1] Limited.
Skattestyrelsen har således ikke dokumentation for, at der er solgt flere bitcoins eller salg af de vederlagsfrie tildelte bitcoin cash pr. 1. august 2017.

Skattestyrelsen har med baggrund i indsendte oplysninger, da der ikke er modtaget dokumentation for køb og salg af bitcoins, anset beløbene, som er indgået på klagerens konto i henholdsvis [finans1] og [finans2], for fortjeneste fra salget af bitcoins.

Indsætninger:
DatoBank Tekst Beløb
08.08.2017[finans3], konto [...62] Overførsel fra udland 507.164,64 kr.

09.08.2017[finans2], konto [...99][virksomhed1] Limited 464.618,92 kr.
14.08.2017[finans2], konto [...99][virksomhed1] Limited
321.836,41 kr.

I alt1.293.618,97 kr.
Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset fortjeneste med 1.293.618 kr. ved salg af bitcoins for skattepligtig indkomst.

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for Skattestyrelsen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.
Det er klagerens ansvar at oplyse sin indkomst. Klageren har pligt til at kontakte Skattestyrelsen inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, hvis grundlaget for hans skat er for lavt. Det står i skattekontrollovens § 16, stk. 1.
Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.
Hvis klageren ikke har oplyst om sine indtægter, kan Skattestyrelsen fastsætte hans indkomst ud fra et skøn.
Det står i skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Klageren har i e-mail af 3. august 2019 oplyst, at han ikke har haft indtægter fra selvstændig virksomhed eller lønmodtagerarbejde. Klageren har levet af sin opsparing.

Klageren har oplyst, at fortjeneste ved salg af bitcoins ikke er selvangivet, da han ikke mener, beløbene er skattepligtige. Klageren har anført, at han ikke har købt bitcoins med spekulationshensigt, men fordi han teknisk og ideologisk var dybt optaget af bitcoins som betalingsmiddel. Klageren har henvist til artikel af 25. marts 2014, hvor Skatterådet traf afgørelse om, at gevinst fra salg af bitcoins ikke skulle beskattes.
Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for anskaffelsessummer og salgssummer men alene konstateret, at der i alt er indgået 1.293.618 kr. på klagerens konti i [finans2] og [finans1] fra udlandet og [virksomhed1] Limited.
Skattestyrelsen har således ikke dokumentation for, om der er solgt flere bitcoins eller salg af de vederlagsfrie tildelte bitcoin cash pr. 1. august 2017.
Skattestyrelsen har ligeledes ikke dokumentation for, om der er køb og salg af andre virtuelle valutaer.
Klageren har oplyst, at der er anskaffet for i alt 179.545 kr., og at købet er begrundet med, at klageren teknisk og ideologisk var dybt optaget af bitcoins som betalingsmiddel. Ligeledes oplyser klageren, at der var tale om en opsparing.
Fortjeneste ved salg af virtuel valuta skal medregnes til den skattepligtige indkomst, såfremt der eksempelvis er tale om spekulation.
Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen, jf. SKM2018.104.SR.

Domspraksis har lagt vægt på de objektive omstændigheder ved købet, herunder arten af det erhvervede gode, idet omstændighederne kan give indikationer af, hvad hensigten med anskaffelsen har været. Bitcoins samt lignende kryptovaluta anses efter Skatterådets afgørelser at være et spekulationsobjekt.

Omstændighederne efter køb af et formuegode kan også belyse og bestyrke oplysningerne om hensigten ved købet, som f.eks. at godet sælges hurtigt efter købet, eller at der sælges med betydelig fortjeneste. Se hertil UfR 1968.101 H, Skd. 1984.71.717 (ØLR-dom) og TfS 1986, 404 H.

Når Skattestyrelsen vurderer, om der er tale om spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, foretages en helhedsvurdering, hvor der ses på de forskellige omstændigheder ved købene.
Skattestyrelsen har lagt vægt på, at klageren har oplyst at have købt for i alt 179.545 kr. bitcoins den 5. april 2016, og at disse er solgt igen den 5. august 2017.
Klageren har oplyst, at købet alene er foretaget på grund af den tekniske og ideologiske interesse, samt at der var tale om opsparing.

Såfremt investeringen alene er begrundet i den tekniske interesse, kunne dette formål være opnået ved en noget mindre investering (ca. 31 kr.). Se SKM2018.104.SR
Skattestyrelsen har med baggrund i de foreliggende oplysninger anset, at der i forbindelse med anskaffelsen af bitcoins, udover den tekniske og ideologiske interesse, også har været en vis form for spekulation, når der henses til beløbet, der investeres, og ikke mindst at der var tale om en opsparing.
På baggrund af den manglende indsendelse af dokumentation er indsætningerne i banken anset for fortjeneste ved salg af bitcoins, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst i 2017 med 1.293.618 kr. bortfalder. Subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Klageren, der er uddannet cand.merc. i finansiering og regnskab, [...] selvlært inden for den økonomiske skole, der kaldes [...], har i mange år haft interesse for teknologiens indvirkning på samfundsudviklingen.

[...], også kaldet den østrigske skole, tager generelt afstand fra de fleste former for offentlig indblanding i markedsøkonomien og afviser blandt andet en institution som centralbanker. Endvidere ser man inden for den østrigske skole helst, at mængden af penge i verdenen holdes konstant, modsat hvordan det forholder sig på nuværende tidspunkt, hvor mængden af penge blot stiger.

Af disse årsager har klageren haft en naturlig interesse for bitcoins, idet bitcoins netop fastsættes decentralt, og antallet holdes konstant, dog således at mængden af nye bitcoins, der sættes i omløb, aftager over tid. Hans interesse for bitcoins tog til omkring 2015, hvor han fik øjnene op for, hvordan bitcoins kunne forbedre verdens nuværende pengesystemer, og hvordan bitcointeknologien på sigt ville kunne udkonkurrere de nuværende pengesystemer.

Dette var årsagen til, at klageren flyttede noget af sin opsparing til bitcoins. Han ønskede at bruge al sin energi på at udbrede brugen af bitcoins som betalingsmiddel i almindelige butikker.

Klageren anså således bitcoins for en investering i fremtidens valuta og ikke en investering med henblik på videresalg med gevinst. Statsskatteloven taler om spekulation, hvori lægges et motiv til at opnå en gevinst ved videresalg. Dette har ikke været klagerens hensigt. Han ville benytte bitcoins som betalingsmiddel, når det på et tidspunkt blev muligt.

På tidspunktet for klagerens køb var bitcoins ikke omtalt i offentligheden i det omfang, som man senere skulle se.

Fænomenet var drevet af visionære mennesker, der havde en oprigtig og reel interesse for teknologien og dens muligheder for at ændre samfundet i en – efter deres opfattelse - mere positiv retning. Nærmere bestemt idéen om at skabe en decentral valuta, der ikke reguleredes af nogen central myndighed, og som er et mere omkostningseffektivt og smartere betalingsmiddel.

Klageren har efterfølgende arbejdet intensivt med at få virksomheder m.fl. til at forstå værdien af bitcoins som betalingsmiddel og på den måde gøre dem interesseret i at (få) udvikle(t) den nødvendige infrastruktur, som kræves for, at almindelige butikker kan acceptere bitcoins som betalingsmiddel.

I 2015 indgik klageren i et samarbejde med [virksomhed2], som skulle sørge for at levere den tekniske løsning til, at bitcoins kunne bruges som betalingsmiddel i forretninger.

I efteråret 2015 og januar 2016 fik han tilsagn fra i alt tre store danske detailkæder om at ville tilbyde bitcoins som betalingsmulighed for deres kunder, hvis en god teknisk løsning kunne blive lavet. Denne løsning er imidlertid ikke færdigudarbejdet endnu, og [virksomhed2] opsagde samarbejdet i 2018.

Det gik efterhånden op for klageren, at den oprindelige bitcointeknologi blev forsøgt saboteret og afsporet således, at den ikke længere var egnet som betalingsmiddel.

Den tidligere kraftige vækst i brugen af bitcoins var blevet forhindret, og det er blevet dyrt at lave bitcointransaktioner, når der var mange brugere, der ønskede at lave transaktioner.

Bitcoinregler fastsættes i princippet decentralt af en majoritet af dem, der udfører den såkaldte mining af bitcoins. Klageren håbede, at tilpas mange af dem, der ejede miningudstyr, ville se igennem den i bitcoinverdenen udbredte propaganda og gøre det i hans øjne oplagt rigtige, nemlig at fjerne en skaleringsblokering på 1 MB data per blok i bitcoins blokkæde (blockchain).

I stedet kom der en anden løsning i august 2017, hvor bitcoins splittede i to dele, bitcoin (BTC) og bitcoin cash (BCH). BCH tillod fra start 8 MB store blokke, det vil sige (forsimplet) 8 gange så mange transaktioner som BTC, og det tal blev i maj 2018 øget yderligere til 32 MB. Resultatet er ikke bare bedre skalerbarhed, men også som forventet langt billigere transaktioner.

Da klageren fra 1. august 2017 betragtede BCH som den nye rigtige bitcoin og BTC som den saboterede bitcoin, der nok aldrig ville blive velegnet som betalingsmiddel i stor skala, begyndte klageren at sælge ud af sine BTC i august 2017.

Dette er, ud over 2.699 kr. i renteindtægter, den eneste årsag til, at klagerens bankindeståender er vokset i løbet af 2017.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand er det gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at klageren erhvervede bitcoins med en spekulationshensigt.

Klageren købte bitcoins, fordi han med sin økonomiske baggrund går ind for et decentralt pengesystem, hvor mængden af penge holdes konstant eller aftager. Det er hans vurdering, at den måde, bitcointeknologien er udviklet på, bevirker, at udbredelsen vil gavne effektivitet, velstand, ansvarlighed og personlig frihed. Det blev derfor en personlig vision for ham at virke til at udbrede bitcoins som betalingsmiddel.

Dette bekræftes for det første af, at klageren er selvlært inden for den økonomiske skole, [...], der netop har ovennævnte tilgang til penge.

For det andet bekræftes det af klagerens hjemmeside https://[...com], hvoraf det tydeligt fremgår, at hans fokus i forhold til bitcoins udelukkende har været som et bedre betalingsmiddel – og altså ikke som en investering med henblik på fortjeneste.

Det følger direkte af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, retspraksis og den skatteretlige litteratur i sin helhed, at klagerens udsagn må lægges til grund, medmindre objektive omstændigheder taler imod.

Klageren har ikke ved sin handlinger demonstreret, at hans hensigt skulle være utroværdig.

Tværtimod illustrerer klagerens handlinger efter erhvervelsen af de omhandlede bitcoins i den grad, at han ikke havde en spekulationshensigt, idet følgende gør sig gældende:

1) Klageren er selvlært inden for [...], der er fortaler for et decentralt pengesystem.

2) Klageren har en hjemmeside om udbredelse af bitcoins som betalingsmiddel.

3) Klageren indgik samarbejdet med [virksomhed2] om udvikling af teknologi, således at bitcoins kunne bruges som betalingsmiddel i almindelige butikker.

4) Klageren fik tilsagn fra flere detailkæder om brug af bitcoins som betalingsmiddel, når tilstrækkelig teknologi var udviklet.

5) Klageren var en af landets førende eksperter i at fremme en udbredelse af bitcoins som betalingsmiddel – ikke som spekulationsinstrument – og blockchain-teknologi som sådan.

Der er således ikke nogen objektive momenter, som tilsiger en tilsidesættelse af klagerens forklaring.

Derimod er det klagerens opfattelse, at Skattestyrelsen anlægger en kunstig argumentation baseret på en efterrationalisering af prisudviklingen i bitcoins. Skattestyrelsen foretager således efter klagerens opfattelse slet ikke den lovligt konkrete vurdering af, om aktivet er blevet konkret erhvervet med en spekulationshensigt.

Endvidere gør klageren gældende, at Skattestyrelsen har foretaget en praksisændring i relation til sin vurdering af bitcoins, idet Skattestyrelsen opfordres til at oplyse, om det er ubestridt, at styrelsen har foretaget en praksisændring i relation til sager om bitcoins.

Skattestyrelsen har anført, at fortjeneste ved salg af virtuel valuta skal medregnes til den skattepligtige indkomst, såfremt der eksempelvis er tale om spekulation.

Videre anføres, at spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, i praksis er administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

Klageren har for det første ikke haft videresalg for øje, da han erhvervede bitcoins. Han har haft til hensigt at bruge dem som betaling for andre aktiver. Der har således været tale om kapitalanbringelse af opsparing, som ikke er skattepligtig. På intet tidspunkt har klageren købt bitcoins med henblik på videresalg eller med henblik på at opnå fortjeneste.

Bitcoins bruges allerede som betalingsmiddel på globalt plan – dette har ikke noget med spekulation at gøre. I det hele taget var bitcoins i sin grundform ikke tiltænkt som et finansielt aktiv. Opfinderen af bitcoins med pseudonymet [person1] nævnte bl.a. smarte kontrakter, mikrobetalinger, som noget af det, bitcoins skulle bruges til – det vil sige ikke et finansielt investeringsaktiv.

Den eneste årsag til, at klageren solgte sine bitcoins var, at han ikke længere troede på, at den oprindelig bitcoin (BTC) var egnet som betalingsmiddel. Dermed havde han ikke længere noget formål med at eje dem, idet der ikke var udsigt til rent faktisk at kunne anvende dem som betalingsmiddel.

Det var dermed ikke fordi, at der var mulighed for gevinst ved videresalg af de omhandlede bitcoins, at klageren solgte sine bitcoins, men fordi de ganske enkelt ikke længere havde værdi for ham, når ikke de kunne danne grundlag for fremtidens betalingsmiddel.

For at undgå tvivl kan det nævnes – som det også fremgår af ordlyden af statsskattelovens bestemmelse – at eksempelvis aktiekøb ikke i sig selv er at sidestille med spekulationskøb. Køb af aktier ville således ikke nødvendigvis blive spekulationsbeskattet efter statsskatteloven (derfor blev den nugældende aktieavancebeskatningslov også indført, således at der altid var beskatning ved salg af aktier). Så meget desto mere kan der ikke i sig selv opstilles en formodning om, at erhvervelser af bitcoins er sket ud fra en spekulationshensigt.

Klageren har ikke, som Skattestyrelsen anfører, udover sin tekniske og ideologiske interesse, anskaffet de omhandlede bitcoins med ”en vis form for spekulation”. Han har udelukkende anskaffet bitcoins, fordi han oprigtigt troede på og ønskede at udbrede bitcoins som almindeligt betalingsmiddel og ikke som et finansielt aktiv. Der er ikke noget, som Skattestyrelsen oplyser, der taler herimod, hvorfor klagerens udsagn må lægges til grund, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a m.v.

Baggrunden for, at klageren overhovedet solgte bitcoins var, at han ikke længere troede på, at bitcoins var egnede som betalingsmiddel i stor skala – ikke fordi han havde til hensigt at opnå fortjeneste.

Retsmøde

Repræsentanten har fastholdt, at klagerens hensigt med erhvervelse af bitcoins var at anvende disse som betalingsmiddel. Det er dog kun i meget begrænset omfang, at han har anvendt bitcoins efter hensigten, idet dette ikke har været muligt. Klageren har i 2016 anvendt midler fra lønindkomst og arv til køb af 65 bitcoins for ca. 180.000 kr., og uanset at han i 2017 har solgt 65 bitcoins, har han stadig bitcoins i behold.

Udgangspunktet i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er skattefrihed. Fortjeneste ved aktier og pantebreve blev i medfør af denne bestemmelse ikke anset for spekulation, hvorfor der heller ikke synes at være grundlag for at beskatte fortjeneste ved salg af bitcoins for spekulation.

I 2016 var klageren af den opfattelse, at handel med bitcoins ikke kunne anses for spekulation, jf. en artikel fra 2014, hvori den daværende skatterådsformand udtalte, at fortjeneste ved handel med bitcoins ikke var skattepligtig indkomst.

Skattestyrelsen har fastholdt, at det er tilstrækkeligt til at statuere spekulation, at spekulationshensigten ikke er uvæsentlig, og at klageren antages også at have haft spekulationshensigt.

Der er på trods af anmodning herom ikke fremlagt dokumentation for købspris og handler med bitcoins, hvorfor beløb indgået på klagerens bankkonto er lagt til grund ved opgørelsen af fortjenesten.

Landsskatterettens afgørelse

Bitcoins er et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven, jf. SKM.2014.226.SR, eller af anden særlovgivning på skatterettens område.

Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, henregnes ikke til indkomsten indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3, indebærer spekulationsbegrebet, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen.

Bitcoins er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et reguleret marked. På dette marked købte klageren efter det oplyste ad 11 gange den 5. april 2016 bitcoins for i alt 179.545,40 kr. Markedet har været præget af meget store værdisvingninger, herunder også på det tidspunkt, hvor klageren købte bitcoins, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester. Skattestyrelsen har beskattet klageren af fortjeneste ved salg af bitcoins med 1.293.618 kr., idet klageren ikke har fremlagt dokumentation for køb og salg af bitcoins.

Landsskatteretten lægger til grund, at klagerens køb af de omhandlede bitcoins i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at han dermed foretog købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at købene tillige måtte have været begrundet i klagerens faglige og ideologiske interesser, fører ikke til, at der ikke skal ske spekulationsbeskatning, hvorfor hans gevinst ved salg af disse vil være skattepligtig. Der henvises til SKM2020.85.LSR.

Landsskatteretten finder tillige, henset til klagerens manglende fremlæggelse af dokumentation for køb og salg af bitcoins, at Skattestyrelsens opgørelse af fortjenesten kan lægges til grund for beskatningen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.