Kendelse af 14-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2022

Journalnr. 20-0015081

Skattestyrelsen har for indkomståret 2015 anset klageren for fuld skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat klagerens lønindtægt ved arbejde udført i udlandet til 1.000.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren blev i Folkeregistret registeret som udrejst til Storbritannien den 30. april 2014. Klageren flyttede til Storbritannien i forbindelse med deltagelse i opstarten af et engelsk datterselskab.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen over indkomståret 2014 oplyst, at klageren på fraflytningstidstidspunktet havde en beholdning af unoterede aktier og anparter bestående af 100 % af anparterne i [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS), CVR-nr. [...1], 100 % af anparterne i [virksomhed3] ApS (nu [virksomhed4] ApS), CVR-nr. [...2], og 100 % af aktierne i [virksomhed5] GmbH.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2014, at klageren stod angivet som ejer og hovedaktionær i de danske selskaber [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2], [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...3], [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...4], [virksomhed8] A/S, CVR-nr. [...5] og [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1].

Klagerens ægtefælle blev i november 2014 ansat i selskabet [virksomhed8] A/S.

Klageren er fortsat anført som ejer af disse selskaber i henhold til det Centrale Virksomhedsregister.

Inden udrejsen til Storbritannien boede klageren sammen med sin ægtefælle og parrets to børn i ejendommen beliggende [adresse1] i [by1]. Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen over indkomståret 2014 oplyst, at ejendommen var ejet af klagerens ægtefælle, og at ejendommen havde tjent som familiens bolig siden 2009.

Ægtefællen satte ejendommen beliggende [adresse1] i [by1] til salg i begyndelsen af 2015. Ejendommen blev solgt i slutningen af marts 2015 med overtagelse den 15. maj 2015.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen over indkomståret 2014 oplyst, at klagerens ægtefælle efter salget af ejendommen lejede et hus til sig selv og ægteparrets to fælles børn. Efterfølgende købte ægtefællen en ny bolig i [by1], hvor hende og ægteparrets to fælles børn flyttede ind.

Den 30. september 2016 overførte klageren 900.000 kr. fra sin bankkonto i Gibraltar til ægteparrets fælles bankkonto i Danmark. Repræsentanten har i forbindelse med klagen over indkomståret 2014 oplyst, at beløbet var et lån til ombygning af ejendommen beliggende [adresse2] i [by1] tilhørende ægtefællen. I forbindelse med klagerens flytning fra Danmark bibeholdt ægteparret nogle fælles bankkonti.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen over indkomståret 2014 oplyst, at klageren efter udrejsen har rådet over boliger i England og Gibraltar. Klageren oplyste postadressen [adresse3], Gibraltar, til SKAT for en periode i 2016. Klageren er fortsat ikke registreret med en dansk adresse.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren ejede et sommerhus i Spanien med adressen [adresse4], [by2], [Spanien].

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2014, at klageren i perioden fra slutningen af 2014 til begyndelsen af 2018 på de sociale medier bl.a. lagde billeder op af sin ægtefælle og børn på forskellige ferier, og hvor ægtefællerne af dem selv og andre beskrives som henholdsvis hustru og mand. Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen over indkomståret 2014 hertil oplyst, at begivenhederne fra de sociale medier er sket uden for Danmark, og at der primært er tale om opslag, hvor ægteparrets fælles børn er involveret.

Lønindtægt

Klageren indsendte ikke selvangivelse for indkomståret 2015.

Efter korrespondance gav Skattestyrelsen klageren frist til den 12. november 2018 til fremsendelse af selvangivelse eller forskudsregistrering. Klageren indgav ikke sådanne til Skattestyrelsen.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren i henhold til årsopgørelserne for indkomstårene 2012-2014 havde lønindkomst inklusiv fri telefon, bestyrelseshonorarer, fri bil m.v. Før fradrag af AM-bidrag havde klageren følgende lønindkomst:

Indkomståret 2012: 1.012.644 kr.

Indkomståret 2013: 703.625 kr.

Indkomståret 2014: 301.269 pr. 31 maj og 723.046 kr. for hele året.

Klageren fik udbetalt sin løn fra [virksomhed9] A/S, CVR-nr. [...6], og [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...7].

Som ovenfor anført ejede klageren selskabet [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1]. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at dette selskab ejer selskaberne [virksomhed9] A/S, [virksomhed11] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed8] A/S og [virksomhed4] ApS.

Klageren ejede ligeledes og var administrerende direktør for selskabet [virksomhed12] GmbH, som har hovedsæde i Tyskland. Skattestyrelsen har med reference til selskabets hjemmeside anført, at selskabet er et globalt team af specialister inden for butiksindretning i detailforretninger, og at selskabet er en af Skandinaviens største leverandører af stålsystemer til tankstationer og supermarkedssektoren.

Klageren oplyste, at udrejsen til Storbritannien skete i forbindelse med deltagelse af opstarten af et engelsk datterselskab.

Skattestyrelsen har skønnet klagerens lønindtægt ved arbejde udført i udlandet til 1.000.000 kr. på baggrund af klagerens personlige skatteoplysninger fra tidligere indkomstår, og at klageren er administrerende direktør for [virksomhed12]-koncernen. Skattestyrelsen har lagt særlig vægt på klagerens ansættelsesforhold og selskabets størrelse, og Skattestyrelsen har endvidere anvendt statistikoplysninger fra [...com].

Klagerens repræsentant oplyste til Skattestyrelsen, at klageren ikke havde oppebåret lønindtægt fra udlandet i indkomståret 2015, og at klagerens privatforbrug for dette indkomstår er opgjort til 609.019 kr. Der er ikke fremlagt en opgørelse over klagerens privatforbrug.

Klagerens repræsentant har endvidere til Skattestyrelsen oplyst, at klageren levede af lånte penge. Der foreligger ikke et lånedokument, ligesom det ikke fremgår af sagen, af hvem klageren lånte pengene, og om og hvornår pengene er betalt tilbage til långiver.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2015 anset klageren for fuld skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skattestyrelsen har på baggrund af indberetninger fra tredjemand ansat klagerens renteindtægter m.v., udbytte af danske aktier, gevinst på aktier m.v., udbytte af udenlandske aktier, udenlandsk udbytte, gaver til foreninger samt foretaget beregning af ejendomsværdiskat for klagerens sommerhus i Spanien.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat klagerens lønindtægt ved arbejde udført i udlandet til 1.000.000 kr.

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”(...)

4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Med henvisning til vores afgørelse af 21. september 2018 er din fulde skattepligt her til landet ikke ophørt i forbindelse med din fraflytning den 30. april 2014. Du er således fuld skattepligtig til Danmark, og du er skattepligtig af al din indkomst til Danmark og fra udlandet med henvisning til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og statsskattelovens § 4.

Du har ifølge skattekontrolloven § 2, stk. 1 pligt til at oplyse os om dine indkomster og ejerskab af ejerbolig. Hvilket også gælder, selvom du ikke er registeret med adresse her i landet.

Da du ikke har oplyst os om dine indkomster, foretager vi efter skattekontrollovens § 5, stk. 3. en skønsmæssig ansættelse af dine indkomster for indkomstårene 2015.

Vores skøn foretages med henvisning til forhenværende års årsopgørelser, ansættelsesforhold og at du gennemsnitligt har haft en årlig indkomst på 813.105 kr. i indkomstårene 2012-2014.

Endvidere henser vi ved skønnet til du i forbindelse med flytning skifter arbejdssted og ansvar.

Det er vores opfattelse, at din lønindkomst bør afspejle din arbejdsmæssige funktion som direktør og ejer af og [virksomhed12]. Vi har derfor lagt vægt på selskabernes størrelse, omsætning og dit ledelses- og driftsansvar.

Vi har i den forbindelse brugt statsstikoplysninger fra [...com] om lønniveauet for en Cheif Executive Officer i Storbritannien Når man sætter parametrene til løn for en erfaren administrerende direktør (CEO) i [UK], så er medianen 123.975 GBP, svarende til 1.039.394 kr., før bonusser. Med bonusser er medianen 164.475 GBP, svarende til 1.378.941,95 kr.

Det er vores vurdering, at vi ved at lave en samlet vurdering af ovenstående, får et mere retvisende billede af din indkomst end ved udelukkende at tage tidligere årsindkomst med i vores betragtning.

Ved høring af forslag har din rådgiver oplyst, at du ikke har oppebåret indtægter i 2015 fra Danmark eller udlandet, så har vi gentagne gange bedt om dokumentation for dette. Vi har samtidig bedt om en opgørelse af dit privatforbrug. Vi har i den forbindelse udvidet fristen for indsigelserne af flere gange, se nedenfor. Vi har ikke modtaget adspurgte dokumentation eller privatfor-brugsopgørelse. Vi har blot modtaget resultatet af opgjort privatforbrug, hvilket ikke anses at være tilstrækkelig dokumentation for at du ikke har oppebåret indkomster i 2015.

Med henvisning til ovenstående skønner derfor vi din lønindkomst til 1.000.000 kr. årligt.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2015.

Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at den af Skattestyrelsens skønsmæssigt ansatte lønindtægt fra udlandet på 1.000.000 kr. er fastsat på et forkert og udokumenteret grundlag. Repræsentanten har gjort gældende, at klageren ikke havde en lønindtægt i indkomståret 2015.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”(...)

Principiel påstand

[person1] er fraflyttet Danmark den 30. april 2014, hvilket også er indholdet af vores klage til Skatteankestyrelsen af 20. december 2018 vedr. indkomståret 2014, og jeg vil henvise til bilag B for indholdet af vores klage.

Pt. afventer vi behandling af vores klage af 20. december 2018 vedr. indkomståret 2014.

Såfremt at [person1] får medhold i klagen til Skatteankestyrelsen af 20. december 2018, vil [person1] ligeledes ikke være skattepligtig til Danmark for indkomståret 2015, og de af Skattestyrelsen indarbejdede korrektioner af selvangivelsen for indkomståret 2015 bør tilbageføres.

Siden vores klage af 20. december 2018 vedr. indkomståret 2014 kan det oplyses, at [person1] er blevet separeret i sommeren 2019, og han har modtaget en separationsbevilling, der er dateret den 30. juli 2019.

Subsidiær påstand

Såfremt at [person1] ikke måtte få medhold i sin principale påstand, herunder at [person1] ikke får medhold i sin klage til Skatteankestyrelsen vedr. hans fraflytning fra Danmark den 30. april 2014 er det vores opfattelse, at [person1]s skønnede lønindtægt for arbejde i udlandet jf. Skattestyrelsens afgørelse af 18. november 2019 er fastsat på et forkert og udokumenteret grundlag. Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, at [person1] har haft en lønindtægt i indkomståret 2015, og vi har i sagsbehandlingsforløbet på vegne af [person1] meddelt til Skattestyrelsen, at [person1] ikke har oppebåret indtægter for arbejde i udlandet eller i Danmark i indkomståret 2015.

(...)”

Klagerens bemærkninger til møde i Skatteankestyrelsen

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev den principale og subsidiære påstand fastholdt, og det blev bl.a. gjort gældende, at der ikke var nogen ændring i klagerens forhold på tidspunktet for afgørelsen om skattepligtens ophør og på tilbagekaldelsestidspunktet vedrørende indkomståret 2014, at ægtefællerne blev separeret den 30. juli 2019, og at de billeder fra de sociale medier, som Skattestyrelsen har anvendt til støtte for deres afgørelse, blev taget i udlandet.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet. Ved skattepligtens ophør er det afgørende, om personen har bevaret rådigheden over en bolig i Danmark.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort som SKM2001.388.HR.

Det følger af afsnit C.F.1.2.3 i Den juridiske vejledning 2015-1 og 2021-2, at det bl.a. tillægges vægt ved vurderingen af, om rådigheden over en bolig anses for bevaret, om personen under en eller anden form – helt eller delvis – har rådighed over en bolig her i landet, om personen har hensigt til at bosætte sig varigt i udlandet, om personens ægtefælle fortsat har bopæl i Danmark, og om personen i øvrigt har bevaret sin tilknytning til landet.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Retten finder, at klageren ved flytningen til Storbritannien den 30. april 2014 og i indkomståret 2015 havde bevaret rådigheden over en bolig i Danmark, og at han derfor var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Retten har lagt vægt på, at der er ubestridt, at der ved klagerens flytning til Storbritannien ikke skete en egentlig ophævelse af samlivet mellem klageren og ægtefællen, og at ægtefællen og parrets to børn fortsat havde bopæl i Danmark. Klageren og ægtefællen har endvidere efter flytningen haft flere fælles bankkonti, ligesom klageren den 30. september 2016 overførte 900.000 kr. til ægtefællen, som skulle anvendes til ombygning af den af ægtefællen ejede ejendom i Danmark. Retten finder, at det ikke er af afgørende betydning for klagerens fulde skattepligt til Danmark, at klageren og ægtefællen levede faktisk adskilt, henset til at klagerens fortsatte ægteskab har betydning for klagerens adgang til familiens bolig, og at den faktiske adskillelse var begrundet i klagerens erhverv og ikke uoverensstemmelser ægteparret imellem.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Hjemsted

Det følger af artikel 4, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien af 11. november 1980, at enhver person er skattemæssigt hjemmehørende i det land, hvortil personen er skattepligtig på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.

Klageren var i indkomståret 2014 fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og derved hjemmehørende i Danmark efter artikel 4, stk. 1. Det lægges til grund, at klageren ligeledes var hjemmehørende i Storbritannien som følge af bopæl efter artikel 4, stk. 1.

I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal personen anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt personen har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser), jf. artikel 4, stk. 2, litra a.

Klageren flyttede til Storbritannien den 30. april 2014 i forbindelse med deltagelse i opstarten af et engelsk datterselskab. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren efter udrejsen har rådet over boliger i England og Gibraltar, og den 30. september 2016 overførte klageren 900.000 kr. fra sin bankkonto i Gibraltar til ægteparrets fælles bankkonto i Danmark.

Inden klagerens udrejse boede han sammen med sin ægtefælle og parrets to børn i ejendommen beliggende [adresse1] i [by1]. Klagerens repræsentant har oplyst, at ejendommen var ejet af klagerens ægtefælle, og at ejendommen havde tjent som familiens bolig siden 2009. Efterfølgende lejede og senere købte ægtefællen en ny bolig i [by1], hvor hun og ægteparrets to fælles børn flyttede ind.

Ved klagerens udrejse var han ejer og hovedaktionær i flere dansk registrerede selskaber, og klagerens ægtefælle blev i november 2018 ansat i et af selskaberne.

I henhold til punkt 15 i OECD’s kommentar til artikel 4 vedrørende ’midtpunkt for interesser’ skal omstændighederne bedømmes som et hele.

Retten finder efter en konkret vurdering af sagens samlede oplysninger om klagerens tilknytning til både Danmark og Storbritannien, at klageren efter flytningen til Storbritannien den 30. april 2014 må anses for at have været hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien af 11. november 1980. Der er lagt vægt på, at klagerens ægtefælle og to børn forblev i Danmark i den bolig, der har tjent som familiens bolig siden 2009, at klagerens ægtefælle og børn fortsat bor i Danmark, og at klageren fortsat havde økonomiske interesser i Danmark, idet han var ejer og hovedaktionær i flere dansk registrerede selskaber.

Det kan ikke føre til et ændret resultat, at klageren ud fra sagens oplysninger må anses for at have haft de stærkeste økonomiske interesser uden for Danmark, herunder i Storbritannien og Gibraltar, et selskab med hovedsæde i Tyskland samt sommerhus i Spanien, henset til at klagerens økonomiske interesser ikke kan ses alene at kunne henføres til Storbritannien, og at vurderingen af skattemæssigt hjemsted baseres på sagens samlede oplysninger.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Lønindtægt

Som følge af ovennævnte var klageren i indkomståret 2015 fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I henhold til statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligt til Danmark. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, og dersom den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, jf. stk. 4, og 5, stk. 3.

Klageren selvangav ikke lønindtægt for indkomståret 2015. Skattestyrelsen har herefter skønnet klagerens lønindtægt ved arbejde udført i udlandet til 1.000.000 kr. på baggrund af klagerens personlige skatteoplysninger fra tidligere indkomstår, og at klageren var administrerende direktør for [virksomhed12]-koncernen. Der er lagt særlig vægt på klagerens ansættelsesforhold og selskabets størrelse, og Skattestyrelsen har endvidere anvendt statistikoplysninger fra [...com].

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke har oppebåret lønindtægt fra udlandet i indkomståret 2015, at klagerens privatforbrug for dette indkomstår er opgjort til 609.019 kr., og at klageren levede af lånte penge.

Retten finder, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret eller godtgjort, at han i indkomståret 2015 ikke oppebar lønindtægt fra udlandet. Der er lagt vægt på, at en oplysning uden redegørelse og dokumentation ikke kan danne grundlag for tilsidesættelse af Skattestyrelsens afgørelse. Der er endvidere lagt vægt på klagerens ejerforhold i flere selskaber samt hans funktion som administrerende direktør i [virksomhed12] GmbH, og at han i de foregående tre indkomstår før fradrag for AM-bidrag havde lønindtægt på henholdsvis 1.012.644 kr., 703.625 kr. og

723.046 kr. udbetalt af [virksomhed9] A/S og [virksomhed10] ApS. Klageren har endvidere ikke fremlagt en opgørelse over privatforbruget til bekræftelse af det af klageren anførte.

Det kan ikke føre til et ændret resultat, at klageren har gjort gældende, at han i indkomståret 2015 levede af lånte penge. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke under sagens behandling har fremlagt et lånedokument eller oplyst, af hvem pengene er lånt, og om eller hvornår pengene er blevet tilbagebetalt til långiver. Der henvises til Højesterets afgørelse af 27. november 2008, offentliggjort som SKM2009.37.HR, hvoraf blandt andet fremgår, at forklaringer og erklæringer om lån skal bestyrkes af objektive kendsgerninger ved form af kontoudskrifter eller andet.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.