Kendelse af 15-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-04-2021

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1] blev stiftet i 2011. Fra 2014 til 17. oktober 2017 var selskabet registreret med branchekoden 774000 ”Leasing af intellektuelle ejendomsrettigheder og lignende, dog ikke ophavsretsbeskyttede værker”. Den 18. oktober 2017 skiftede selskabet navn til [virksomhed2] ApS (herefter selskabet), og samme dag blev branchekoden ændret til 74100330 ”Indretningsarkitekter og rumdesign”. Selskabet, der i 2.-4. kvartal 2017 havde en medarbejder svarende til et årsværk, blev ejet og drevet af [person1].

Den 13. marts 2018 gik selskabet i frivillig likvidation.

Det fremgår af klagen, at selskabet havde indgået et samarbejde med [virksomhed3] I/S, hvor [person2] er en af hovedanpartshaverne. Videre fremgår det, at parterne førte aktiviteten af det fælles samarbejde ind i regnskabet for [virksomhed2] ApS og efterfølgende lavede en "intern fordeling" af fortjenesten, hvorefter [virksomhed3] I/S fakturerede sin andel af "projektoverskuddet".

Rejseudgifter

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2017 fratrukket rejseudgifter på i alt 53.800 kr. Af kontospecifikationerne fremgår rejseudgifter for i alt 51.925 kr.

Som dokumentation for de fratrukne rejseudgifter har selskabet over for Skattestyrelsen fremlagt bilag i form af rejsekvittering for to flybilletter til/fra [Marokko] den 31. oktober/4. november 2017 til en samlet pris på 5.176 kr. (bilag 217). Billetterne er ifølge sagens oplysninger anvendt af eneanpartshaveren henholdsvis [person2]. Derudover er der fremlagt bilag i form af bankkontokvitteringer/netbankudskrifter uden tilhørende grundbilag.

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for 51.212 kr. og anerkendt fradrag for 2.588 kr. for udgift til flybillet til [Marokko] til eneanpartshaveren.

Efter Skattestyrelsens afgørelse og i forbindelse med klagesagsbehandlingen har selskabet som dokumentation for rejseudgifter fremlagt bilag som følger:

Selskabet har anført, at såvel flybilletter som varekøbsfaktura udstedt til [person2] er at anse som erhvervsmæssigt relevante udgifter, fordi ”[...] i det nye navn kommer af [person2]”. Desuden er der ifølge selskabet generelt fremlagt fornøden dokumentation for udgifternes erhvervsmæssige relevans. Skattestyrelsens afvisning af fradrag for samtlige rejseudgifter er derfor ikke korrekt.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for rejseudgifter på 51.212 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Selskabet er omfattet af bogføringslovens bestemmelser, se bogføringslovens § 1.

Ved gennemgangen af det modtagne materiale har vi konstateret, at der mangler grundbilag, se bogføringslovens § 9.

Bogføringen skal tilrettelægges og gennemføres efter god bogføringsskik, der passer til virksomhedens art og omfang, og virksomheden skal sikre, at bogførings- og regnskabsmateriale ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, eller at der sker fejl og misbrug.

Alle transaktioner skal bogføres nøjagtigt af hensyn til virksomhedens art og omfang. Hvis de enkelte køb eller salg ikke kan bogføres på grund af virksomhedens art og omfang, kan køb og salg bogføres på grundlag af daglige kasseopgørelser, se bogføringslovens § 7, stk. 1.

Bogføringen skal så vidt muligt ske i den tidsmæssige rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. De bogførte registreringer skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte bogførte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen, se bogføringslovens § 7, stk. 2.

De bogførte registreringer skal under hensyn til virksomhedens art og omfang afstemmes med beholdningerne, herunder kassen og kontantbeholdninger, se bogføringslovens § 7, stk. 3.

Kravet om transaktionsspor indebærer, at alle bogførte registreringer skal kunne følges til virksomhedens regnskab, og at regnskabet skal kunne opløses i de enkelte bogførte registreringer, som regnskabet er sammensat af, se bogføringslovens § 8.

Den enkelte bogførte registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. Dette kan kun fraviges, hvis der er tale om automatisk genererede registreringer, f.eks. for beregning af moms. I givet fald skal der ved bogføringen opbevares en systembeskrivelse af, hvordan de automatisk genererede registreringer foretages, kontrolleres og opbevares.

Hvis der er udstedt et eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb, se bogføringslovens § 9.

Udskrifter fra banken er ikke grundbilag. Enhver transaktion skal dokumenteres ved et grundbilag, jf. bogføringslovens § 9. Det er fakturaer/kvitteringer ved købet, som dokumenterer udgiften og sandsynliggør, om udgiften er erhvervsmæssigt betinget.

Selskabet har fratrukket 53.800 kr. i rejseudgifter.

Ifølge bilag 217 er der købt to flybilletter til [by1] i Marokko i alt 5.176 kr. Den ene er til hovedaktionæren [person1] og den anden til [person2].

Da det kun er [person1], som er ejer og ansat i selskabet, kan selskabet ikke få fradrag for rejseudgifter til [person2]. Der er fratrukket 5.176 kr. Halvdelen af udgiften er selskabet uvedkommende.

Bilag 235. Bilaget er en bankkontokvittering. Grundbilag mangler.

Bilag 269. Fakturaen er udstedt til [person2], [adresse1], [by2]. Alene bilag der er udstedt til selskabet kan fradrages, se bogføringsloven.

Øvrige bogførte og fratrukne rejseudgifter er ikke dokumenteret ved grundbilag. Da der ikke er dokumentation for, om udgifterne er erhvervsmæssigt betinget for selskabet, kan der ikke gives fradrag for udgifterne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabet kan alene få fradrag for 50 % 5.176 kr. i alt 2.588 kr. Øvrige ikke dokumenterede udgifter anses for hovedanpartshavers private hævninger. Selskabet skal beskattes af 53.800 kr. – 2.588 kr. i alt 51.212 kr. Ikke dokumenterede udgifter anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 51.212 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har i en udtalelse til klagesagen anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til det materiale, som Skatteankestyrelsen har modtaget og tidligere er fremsendt til Skattestyrelsen.

Følgende bilag er ikke et grundlag, men en udskrift fra netbank: Bilagsnr. 235,265, 160,269.

Bilag 1. Fakturaen er udstedt til [person3] og ikke til selskabet.

Bilag 217. Bilaget er en rejsekvittering. Det fremgår ikke af bilaget, hvem det er udstedt til. Man kan se afrejsekvitteringen, at flybilletterne vedrører [person1] og [person2].

Udgiftsbilag vedrørende forplejning i Marokko er ikke nummeret. Det fremgår af bilagene, at der har været købt mad og drikkevarer til 2 personer.

Ud over dette er der flere bilag, hvor de ikke er nummererede. Da der ikke er bilagsnumre på bilagene, kan de bruges af flere virksomheder. Det fremgår af bogføringslovens § 4, at der skal være et transaktionsspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed.

Bilagsnumrene skal være fortløbende. Når der ikke er bilagsnumre på bilagene, kan kontrolsporet ikke følges.

Til orientering er hverken [virksomhed2] ApS eller hovedanpartshaver [person1] medejer af virksomheden "[virksomhed3] I/S", hvorfor [virksomhed3] I/S' skattemæssige resultater ikke påvirker deres skatteansættelser.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for rejseudgifter på 51.212 kr. i indkomståret 2017.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Den skattepligtige indkomst for 2017 påstås nedsat på følgende punkt:

1. Skattestyrelsens ikke godkendte fradrag til rejseudgifter kr. 51.212, som fremkommer ved samlede udgifter i året kr. 53.800 - godkendt fradrag kr. 2.588.

Ad 1.

Skattestyrelsen har ikke godkendt udgifter til rejseudgifter for kr. 51.212.

Et bilag vedrører flybilletter til [Marokko] kr. 5.176, hvor der kun er givet fradrag for 50 % af udgiften, mens der ikke er givet fradrag for andelen vedrørende [person2].

Selskabet har den 18. oktober 2017 foretaget ændring af adresse og navn.

CVR nr.: [...2]

Navn og adresse:

[virksomhed1] ApS, c/o [virksomhed16], [adresse2], [by3]

Vedtægter ændret: 18. oktober 2017

Nyt navn: [virksomhed2] ApS

Ny adresse:

[virksomhed2] ApS, c/o [virksomhed16], [adresse3] [by3]

[...] i det nye navn kommer af [person2], som er det firma, man indleder samarbejde med "[virksomhed3] I/S". Og den andel af flybilletten på kr. 2.588, som er betragtet som selskabet uvedkommende af Skattestyrelsen, er at anse for erhvervsmæssig relevant.

Ligeledes har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for øvrige rejseudgifter udover ovennævnte, jf. vedlagte kontokort på kr. 51.925, fordi der ikke var fremsendt yderligere dokumentation i tide.

Der vedlægges den fornødne dokumentation og forklaringer til kontokortets posteringer, hvor det er opfattelsen, at regningen udstedt til [person2] ligeledes er at betragte som erhvervsmæssig relevant, idet parterne har kørt aktiviteten af det fælles samarbejde ind i regnskabet for [virksomhed2] ApS og efterfølgende lavet en "intern fordeling" af fortjenesten, hvorefter [virksomhed3] I/S har faktureret sin andel af "projektoverskuddet".

Det er således opfattelsen, at der er dokumenteret en sammenhæng heri, hvorefter Skattestyrelsens opfattelse udelukkende er baseret på formaliteter i stedet for fakta, og således at hvis Skattestyrelsen fortsat fastholder sin ændring, bør selskabet have mulighed for at korrigere forholdet i forhold til modparten ved opfyldelse af formalia i samarbejde med samarbejdspartneren.

Der vedlægges endvidere øvrige bilag til kontoen, og det er opfattelsen, at Skattestyrelsens generelle afvisning af fradrag for samtlige rejseudgifter ikke er korrekt.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald tilstrækkeligt sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2017 fratrukket rejseudgifter på i alt 53.800 kr.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for størstedelen af de af selskabet fratrukne rejseudgifter.

Udgifter, der alene er understøttet af eksempelvis kontoudskrifter og betalingskort- eller netbank-kvitteringer, kan således ikke anses for tilstrækkelig godtgjort. Heller ikke udgifter til varekøb eller rejse, der er dokumenteret ved en egentlig faktura, kan anses for godtgjort, når den pågældende faktura er udstedt til eller udgiften vedrører en person, der som [person2] ikke er ansat i eller medindehaver af selskabet. Idet bropassage desuden i flere tilfælde er fratrukket for en person, der som [person3] heller ikke er hverken ansat i eller medindehaver af selskabet, finder retten det ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de øvrige bropassage-kvitteringer dækker erhvervsmæssige udgifter i selskabet. Det af selskabet anførte om det særlige samarbejdsforhold mellem selskabet og [virksomhed3] I/S kan ikke føre til et andet resultat.

Retten bemærker desuden, at det som anført af Skattestyrelsen for størstedelen af de fratrukne udgifters vedkommende ikke er muligt at følge transaktions- og kontrolsporet.

Retten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset rejsen til [Marokko] som en erhvervsmæssig rejse, idet rejsen bl.a. har omhandlet lokale vareindkøb, der efter det af selskabet oplyste må formodes at stå i forbindelse med selskabets aktivitet som indretningsarkitekter m.v. Det er således med rette, at Skattestyrelsen har anset 50 % af udgiften til flybilletter svarende til 2.588 kr. for erhvervsmæssig, da denne til af udgiften må formodes at vedrøre eneanpartshaveren.

Retten finder det imidlertid også tilstrækkelig sandsynliggjort, at selskabet i forbindelse med den pågældende rejse har afholdt erhvervsmæssige udgifter til hotel og fortæring for selskabets eneanpartshaver. Da de dokumenterede udgifter til hotel og fortæring (2.826,54 kr. + 2.723,50 kr.) vedrører såvel eneanpartshaveren som [person2], godkendes 50 % heraf svarende til 2.775 kr. derfor også fratrukket.

De øvrige fratrukne rejseudgifter på 48.437 kr. anses i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse som private hævninger.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt, idet der godkendes fradrag for rejseudgifter på i alt (2.588 kr. + 2.775 kr.) 5.363 kr. i indkomståret 2017.