Kendelse af 10-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0014141

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014
Ekstraordinær genoptagelse	Nej	Ja	Stadfæstelse
Indkomståret 2015
Ekstraordinær genoptagelse	Nej	Ja	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, cvr, at klageren i indkomstårene 2014 og 2015 har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1].

Virksomheden står anført med branchekoden 466900 ”Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr”.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har den 15. februar 2017 modtaget oplysninger om, at klageren fortsat drev virksomhed, omend virksomheden den 20. august 2015 blev tvangsafmeldt.

SKAT har på baggrund heraf den 23. februar og 30. marts 2017 bedt om moms- og skatteregnskaber, indtægts- og udgiftsbilag samt bankkontoudskrifter. SKAT modtog ikke materiale fra klageren.

SKAT har herefter den 14. december 2017 fremsendt forslag til afgørelse vedrørende ændring af klagerens skatteansættelse og virksomhedens momsansættelse for indkomst- og afgiftsårene 2014, 2015 og 2016.

SKAT modtog ikke indsigelser til forslaget, og har herefter den 17. januar 2018 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget og forhøjet det selvangivne overskud af klagerens virksomhed for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med henholdsvis 254.434 kr., 538.180 kr. og 465.152 kr.

Klagerens repræsentant har herefter den 21. juni 2019 anmodet Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015.

Klagerens repræsentant har i anmodningen om ekstraordinær genoptagelse oplyst, at SKAT har angivet valuta i danske kroner om end valutaen var i Euro, samt at SKAT ikke i afgørelsen har taget højde for, at der internt mellem to af klagerens konti er flyttet betydelige beløb, som herefter indgår i forhøjelsen af klagerens overskud af virksomhed.

Videre har repræsentanten oplyst, at på baggrund af at klageren ikke har kunnet betale den skat, som er opkrævet som følge af forhøjelsen af skatteansættelserne, har Gældsstyrelsen begæret klageren personligt konkurs den 14. maj 2019. Ifølge klagerens repræsentant var det først på dette tidspunkt, at klageren og klagerens repræsentant blev opmærksom på ovenstående fejl i SKATs afgørelse.

Der er i nærværende sag som dokumentation fremlagt konkursbegæring, årsrapport og skattemæssige specifikationer for indkomstårene 2014 og 2015 samt kontoudskrifter vedrørende to bankkonti for indkomstårene 2014 og 2015.

Klagerens repræsentant har ved brev af 19. august 2021 fremlagt et telefonnotat, hvoraf det fremgår, at klageren var i vildrede om, hvad han skulle fortage sig i sagen. Sagsbehandleren og klageren aftalte, at klageren, efter at have skabt overblik over regnskaber og bogføring, skulle vende tilbage, så det kunne besluttes, hvorvidt klageren ønskede at påklage afgørelsen, eller eventuelt anmode om genoptagelse. Klageren kontaktede herefter den 8. februar 2018 Skattestyrelsen og oplyste, at han ville forsøge at finde en revisor. Det fremgår, at Skattestyrelsen i forlængelse heraf har gjort klageren opmærksom på, at han skulle være meget opmærksom på klagefristerne, da det ellers kunne være svært at få sagen genoptaget.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Indkomstårene 2014 og 2015

Fristen for genoptagelse for indkomstårene 2014 og 2015 udløb henholdsvis 1. maj 2018 og 1. maj 2019. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Skattestyrelsen mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2.

Det fremgår af anmodningen om ekstraordinær genoptagelse, at der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Dette begrundes med:

•	at en genoptagelse vil have en væsentlig betydning
•	at det vil være urimeligt at opretholde den skønsmæssige opgørelse
•	at Skattestyrelsens afgørelse er behæftet med fejl

Skattestyrelsen anerkender, at der er sket fejl i den skønsmæssige opgørelse, da der er anvendt kroner i stedet for euro.

Skattestyrelsen mener imidlertid ikke, at der er lavet fejl, som har givet en åbenbar urimelig ansættelse. Dette begrundes bl.a. med, at fejlene har medført en lavere beregnet omsætning, og dermed et lavere resultat. Der lægges også vægt på størrelsen af de skønsmæssige ansættelser.

Det fremgår endvidere af anmodning om genoptagelse, at 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anses for overholdt. Dette begrundes med:

•	at fristen først løber fra det tidspunkt, der konstateres fejl i afgørelsen
•	at der er tale om store skønsmæssige forhøjelser

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at 6 måneders-fristen skal regnes fra tidspunktet for SKATs afgørelse. Der er ikke fremkommet en begrundelse for, hvorfor du ikke har bedt om genoptagelse indenfor 6 måneders-fristen.

Skattestyrelsen genoptager derfor ikke dine skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015.

(...)”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 27. september 2021 i forbindelse med klagesagen endvidere anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse af 12. december 2019. Der kan således ikke ske genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2014 og 2015 efter reglerne om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 eller efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og stk. 2.

SKAT har den 23. februar og 30. marts 2017 anmodet klager om regnskabsmateriale. Da klager ikke har reageret på anmodningen og fremlagt regnskabsmateriale for indkomstårene 2014 og 2015, er SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse på baggrund af de oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige for SKAT. SKAT har herefter sendt endelig afgørelse til klager den 17. januar 2018.

Klager har fremsendt anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015 den 21. juni 2019. Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for indkomstårene 2014 og 2015 udløb henholdsvis den 1. maj 2018 og den 1. maj 2019.

Klagers anmodning om genoptagelse af 21. juni 2019 er således indsendt efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og stk. 2.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1-4 eller 6-7. Det er derfor afgørende, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til § 27, stk. 1, nr. 8.

Skattestyrelsen fastholder, at de foretagne skønsmæssige ændringer af klagers skatteansættelser ud fra de ved ansættelsen foreliggende oplysninger ikke kan anses for åbenbart urigtige eller urimelige. Det forhold, at klager efterfølgende i forbindelse med anmodningen om genoptagelse af 21. juni 2019 fik udarbejdet regnskaber, er ikke en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klagers repræsentant gør gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, da SKATs skønsmæssige ansættelse for indkomstårene 2014 og 2015 er forkert. Skatte- styrelsen finder ikke, at dette udgør en særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der henvises til SKM2013.739.ØLR, hvor Landsretten ikke finder, at en forkert skatteansættelse i sig selv udgør særlige omstændigheder.

Skattestyrelsen finder endvidere, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er iagttaget. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager senest den 17. januar 2018, hvor SKATs afgørelse er sendt til klager, er kommet til kundskab om de foretagne ændringer af klagers skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015. Det forhold, at klagers rådgiver først gennemgik materialet i maj 2019, kan ikke føre til et andet resultat, jf. SKM2019.261.BR.

Det bemærkes endvidere, at klager den 8. februar 2018 oplyser overfor SKAT, at klager vil forsøge at finde en revisor, der kan bogføre klagers materiale. Klager er i denne forbindelse blevet oplyst om klagefristerne, da det ellers kan være svært at få sagen genoptaget.

Klagers anmodning om genoptagelse af 21. juni 2019 er således indsendt efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

På baggrund af ovenstående fastholder Skattestyrelsen fortsat, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2.

Vores udtalelse bedes sammenholdt med jeres sagsnr. [...] (momssag).

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2014 og 2015.

Videre har klagerens repræsentant ved af 19. august 2021 fremsat subsidiær påstand om, at der skal ske ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

Klagerens repræsentant har til støtte for sine påstande anført følgende:

”(...)

Baggrund

[person1] drev tidligere enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], der var registreret under CVR-nr. [...1]. Virksomheden er afmeldt den 31. december 2019.

Den 17. januar 2018 modtog [person1] en afgørelse fra daværende SKAT, hvorved SKAT ændrede [person1]s moms og skat for perioden 2014-2016. [person1]s skattepligtige indkomst for den i klagesagen omhandlende periode – indkomstårene 2014 og 2015 – blev herved på baggrund af bankkontoudskrifter skønsmæssigt forhøjet således:

2014
Selvangivet virksomhed	145.466 kr.
Yderligere omsætning	254.434 kr.
Ansat resultat af virksomheden	399.990 kr.

2015
Selvangivet virksomhed	232.744 kr.
Yderligere omsætning	538.180 kr.
Ansat resultat af virksomheden	770.924 kr.

SKAT har betragtet alle indsætninger på bankkontiene, der ikke entydigt kan anses at være skattefri, som skattepligtig omsætning i virksomheden. Afgørelsen er vedlagt som bilag 2.

[person1] havde på tidspunktet for afgørelsen ikke et overblik over, hvorvidt SKAT afgørelse var korrekt eller ej, og [person1] foretog sig derfor beklagevis ikke yderligere i sagen.

[person1] betalte ikke skatten af den forhøjede indkomst (og momstilsvaret, der forhøjedes i samme afgørelse), hvilket førte til, at Gældsstyrelsen den 14. maj 2019 indgav konkursbegæring på [person1] til skifteretten. Se vedlagte bilag 3. [person1] havde forinden, den 3. maj 2019, modtaget et varsel om konkurs.

På baggrund af konkursbegæringen iværksatte [person1] med bistand fra [virksomhed2] en større undersøgelse for at få et overblik over den faktiske skyldige skat og moms opgjort på baggrund af regnskabsmaterialet for de pågældende år. Det viste sig, at SKATs skønsmæssige forhøjelse væsentligt oversteg det reelle virksomhedsoverskud.

Ved brev af 21. juni 2019 anmodede [virksomhed2] på vegne af [person1] derfor nuværende Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af den skattepligtige indkomst ved overskud af virksomhed i 2014 og 2015 til følgende:

2014
Overskud af virksomhed	143.370 kr.

2015	239.481 kr.
Overskud af virksomhed

Underliggende bilag for opgørelsen fremgår af ”Skattemæssige specifikationer” i note 15, som for 2014 og 2015 er vedlagt som hhv. bilag 4 og bilag 5. Heraf fremgår renteindtægter og -omkostninger af det skattemæssige resultat.

Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af 21. juni 2019 er tillige vedlagt som bilag 6. De underliggende bilag til anmodningen er dog ikke vedlagt, da disse er vedlagt nærværende klagesag som selvstændige bilag.

Ved afgørelse af 12. december 2019 nægtede Skattestyrelsen ekstraordinær genoptagelse af [person1]s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2014 og 2015 (bilag 1), og vi skal herved påklage denne afgørelse.

Som det fremgår af anmodningen indeholdt denne også en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af [virksomhed1]s momstilsvar. Der er den 14. februar 2020 endnu ikke truffet afgørelse i denne sag, men får [virksomhed1] afslag herpå, forventes denne afgørelse også påklaget.

Det bemærkes, at konkurssagen i øjeblikket er sat på standby, idet der pga. først genoptagelsesanmodningen og nu klagesagen er usikkerhed om beståen af de krav, der ligger til grund for konkurssagen.

1.0	Anbringender og skattemæssig vurdering

Reglerne om ekstraordinær genoptagelse af indkomstskatansættelse findes i Skatteforvaltningslovens § 27. Heraf følger det af bestemmelsens stk. 1, nr. 8, at en ændring af ansættelsen kan se, der når foreligger særlige omstændigheder.

3.1 Særlige omstændigheder – Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Indledningsvis skal vi bemærke, at § 27, stk. 1, nr. 8 ikke er formuleret som ”ganske særlige omstændigheder”, men blot ”særlige omstændigheder”. Bestemmelsen bør således ikke fortolkes for snævert og bør endvidere vurderes ud fra konkrete og individuelle forhold.

Bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fandtes tidligere i Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8. I bemærkningerne til lovbestemmelsen er der blandt andet anført følgende (vores fremhævelse):

”Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

...

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse , eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.

...

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen.

Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes.

Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår, der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om, at den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante selvangivelsesmateriale.

...”

Genoptagelsen har væsentlig betydning for [person1], idet en imødekommelse af anmodning vil betyde:

En indkomstændring på langt mere end DKK 5.000. SKAT har opgjort [person1]s skattepligtige indkomst for 2014 og 2015 til hhv. DKK 399.990 og DKK 770.924, i alt 1.170.914. [person1]s skattepligtige indkomst opgjort på baggrund af regnskabsmateriale er for de samme år opgjort til hhv. DKK 143.370 og DKK 239.481, i alt DKK 382.851. Der er således på blot to år en difference i opgørelserne på DKK 780.063, og

2)	at grundlaget for konkursbegæringen vil bortfalde. Hvis genoptagelsesanmodning derimod ikke imødekommes, vil [person1] qua konkursbegæringen være økonomisk påvirket af SKATs forhøjelse resten af livet – og dette på baggrund af krav, der ikke har realitet i virkeligheden.

Det bemærkes endvidere, at det – grundet forskellen på SKAT skønsmæssige opgørelse og den reelle opgørelse – må anses som urimeligt at opretholde SKATs opgørelse af indkomstskatteansættelsen, da SKATs opgørelse er åbenbar forkert. Den af [virksomhed2] foretagne opgørelse er endvidere foretaget på baggrund af virksomhedens regnskabsmateriale, hvorimod SKATs opgørelse er skønsmæssig.

Det er beklageligt, at SKAT ikke tidligere har modtaget regnskabsmateriale til brug kontrolsagen, men dette bør ikke medføre, at SKATs opgørelse skal stå ved magt, når det reelle virksomhedsoverskud kan dokumenteres og er så meget lavere, end det af SKAT opgjorte overskud.

Udover ovenstående forhold er SKATs afgørelse også behæftet med fejl – og dette både til gavn og til skade for virksomheden og [person1].

Til illustration herfor kan nævnes:

SKAT anvender til brug for opgørelsen to bankkonti: Konto nr. [...54] (bilag 7) og konto nr. [...65] (bilag 8 (SKATs udskrift)). SKAT tager dog ikke højde for, at der internt mellem disse to konti flyttes penge. Som eksempel herpå kan nævnes, at der på konto nr. [...65] den 17-10-2014 indsættes DKK 148.654,20. Skattestyrelsen anser denne indsætning som omsætning, jf. bilag 1 til SKATs afgørelse af 17. januar 2018 (bilag 2). Et tilsvarende beløb på EUR 20.000 hæves dog på konto nr. [...54] samme dag, og der er således blot tale om en intern overførelse. Hævningen på EUR 20.000 fremgår dog ikke af Skattestyrelsens opgørelse af konto nr. [...54] – hverken i euros eller danske kroner.

Dette ses at gentage sig i Skattestyrelsens opgørelse følgende datoer:

- 02-06-2014

- 18-08-2014

- 26-09-2014

- 17-10-2014

- 22-12-2014

- 04-02-2015

- 03-03-2015

- 06-05-2015

- 22-05-2015

- 17-07-2015

- 14-08-2015

- 15-09-2015

- 21-10-2015

- 02-11-2015

Var der taget højde herfor, ville SKAT i 2015 have opgjort en bruttoomsætning på konto nr. [...65] på DKK 0 i stedet for DKK 692.428,64. I 2014 ville bruttoomsætning have været DKK 11.341,48 i stedet for DKK 476.247,91.

2) Skattestyrelsen tager ikke højde for, at angivne valuta på de to konti er forskellig; hhv. euros og danske kroner, jf. bilag 7 og 8. Alle beløbene medtages i danske kroner, hvilket resulterer i et forkert resultat.

Skattestyrelsen anerkender i afgørelsen af 12. december 2019 (bilag 1), at der er sket en fejl i den skønsmæssige opgørelse, da der er anvendt danske kroner i stedet for euros. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at dette ikke har medført en åbenbar urimelig ansættelse, da fejlen har medført en lavere beregnet omsætning.

Det korrekt, at den manglede omregning fra euros til danske kroner har medført en lavere opgjort omsætning, men der er også foretaget fejl, der ikke er til gavn for [person1], jf. illustreret eksempel nr. 1.

Det er vores opfattelse, at det ikke er af afgørende betydning, hvorvidt fejl i kontrolsagen er til gavn eller skade for [person1] – formålet må være at sikre en korrekt skatteansættelse uden materielle fejl, og det fremgår intetsteds i hverken lovgivningen eller retspraksis at andet skulle være gældende. Tværtimod vil en nægtelse af genoptagelse – fordi de materielle fejl er til gavn for [person1] – i sidste ende alligevel være til skade for [person1], da dette i givet fald vil have det resultat, at [person1] ikke bliver beskattet af det objektivt korrekte, lavere virksomhedsoverskud.

Vi har med ovenstående godtgjort, at SKAT har begået fejl i den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedsoverskuddet i kontrolsagen af 17. januar 2018. [virksomhed2] har udarbejdet regnskabsmaterialet, der viser at det korrekte virksomhedsoverskud, er væsentligt lavere.

3.2 Reaktionsfrist – Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Såfremt reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal regnes fra SKATs afgørelse den 17. januar 2018 anerkendes, at denne er overskredet.

Det er dog vores vurdering, at reaktionsfristen først begynder at løbe fra det tidspunkt, der konstateres materielle fejl i SKATs afgørelse, som ovenfor beskrevet. [person1] er først efter [virksomhed2]s indtræden i sagen i maj 2019 blevet opmærksom på fejlene, og det er derfor vores opfattelse, at reaktionsfristen ved indsendelse af genoptagelsesanmodningen den 21. juni 2019 (bilag 6) er overholdt.

Skulle Skatteankestyrelsen være af den modsatte opfattelse, er det vores vurdering, at den dispensationsmulighed, der er hjemlet i bestemmelsens 5. pkt., hvorved der kan dispenseres fra 6 måneders fristen, såfremt ”særlige omstændigheder taler derfor” bør finde anvendelse.

I bemærkningerne til lovforslag LFF 2003-03-12 nr. 175 er der vedrørende denne bestemmelse anført følgende (vores fremhævelser):

”Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.”

Genoptagelsessagen er særlig, idet den vedrører store skønsmæssige forhøjelser, der kan moddokumenteres, samt store personlige og livsvarige konsekvenser, såfremt den afvises. Herudover er SKATs afgørelse behæftet med materielle fejl. Af disse grunde taler sagens karakter for, at genoptagelsesanmodningen imødekommes.

Herudover gøres de betragtninger, der er anført under pkt. 3.1 om Skattekontrollovens § 27, stk. 1, nr. 8 vedrørende særlige omstændigheder ligeledes gældende.

3.3 Konklusion

Med henvisning til ovenstående, er det vores opfattelse, at [person1] opfylder betingelserne for ekstraordinært at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015, jf. Skatteforvaltningslovens § 27.

(...)”

Klagerens repræsentant har endvidere i forbindelse med telefonmøde den 18. maj 2021 henvist til Landsskatterettens afgørelse af 8. maj 2014, offentliggjort i SKM2014.637.LSR, hvor retten konkret fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 8 jf. § 27, stk. 2 var opfyldt.

Klagerens repræsentant har ved brev af 19. august 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

”(...)

1.0 Vores bemærkninger

Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at [person1] ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 vedrørende indkomstårene 2014 og 2015.

1.1 Særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse [person1]s skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015.

Som begrundelse herfor henviser Skatteankestyrelsen til lovens bemærkninger, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor det må anses som urimeligt at opretholde ansættelsen, og det er således Skatteankestyrelsen opfattelse, at det i nærværende sag ikke vil være urimeligt at opretholde [person1]s skatteansættelse i 2014 og 2015.

Skatteankestyrelsen forholder sig dog ikke til, at det i samme bemærkninger fremgår, at en indkomstændring på mere end 5.000 kr. som udgangspunkt taler for en genoptagelse af ansættelsen. For [person1]s vedkommende er der samlet for 2014 og 2015 tale om en indkomstændring på 780.063 kr. Vi skal i den forbindelse henvise til Landsskatterettens afgørelse af 29. juni 2021 (19-0110635), hvor Landsskatteretten imødekom en ekstraordinær genoptagelse af Skattestyrelsens foreløbige fastsættelse af en virksomheds momstilsvar på 8.000 kr. til 0 kr., da det fastsatte momstilsvar var ubestridt forkert.

Vi skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at der i nærværende sag ikke er tvivl om, at det af [virksomhed2] opgjorte virksomhedsoverskud er korrekt (Skattestyrelsen har accepteret [virksomhed2]s opgørelser for indkomstårene 2016 og 2017), og at Skattestyrelsens opgørelse udelukkende er skønsmæssig og dermed også ubestridt forkert.

Skatteankestyrelsen henviser derudover til, at de fejl, Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse er behæftet med, ikke medfører, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse er åbenbart urimelig eller har medført uretmæssig beskatning. Dette er vi ikke enige i, da Skattestyrelsen – som også illustreret i vores klage af 14. februar 2020 – i den skønsmæssige opgørelse har medtaget interne kontooverførelser som omsætning, hvilket medfører, at Skattestyrelsens opgjorte skønsmæssige bruttoopgørelse for 2014 er 464.906.43 kr. for høj og for 2015 er 692.428,64 kr. for høj.

Skatteankestyrelsen gør derudover gældende, at en skønsmæssig ansættelse som udgangspunkt ikke berettiger til en ekstraordinær ansættelse. Med henvisning til forbuddet om at sætte skøn under regel, må Skatteankestyrelsen ikke afvise vores anmodning om ekstraordinær genoptagelse med henvisning til, at der er tale om skønsmæssig ansættelse, men er forpligtet til at foretage en konkret vurdering af den pågældende sag.

Slutteligt skal vi, som tidligere gjort gældende, gøre opmærksom på, at en nægtelse af en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015 vil have meget store personlige konsekvenser for [person1], idet han som følge af en nægtelse vil blive erklæret personlig konkurs på baggrund af krav, der ikke har realitet i virkeligheden.

1.2 Reaktionsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at den 6-måneders reaktionsfrist ikke er overholdt, da denne efter Skatteankestyrelsens opfattelse skal regnes fra den 17. januar 2018 og vores anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015 først er fremsendt den 21. juni 2019.

Det er vores opfattelse, at reaktionsfristen tidligst skal regnes fra det tidspunkt, hvor [person1] blev opmærksom på konsekvenserne af Skattestyrelsens skatteansættelse, dvs. tidligst i forbindelse med indledning af konkurssagen den 14. maj 2019, jf. det til klagen vedlagte bilag 3. Vi skal i den forbindelse henvise til Landsskatterettens afgørelse i SKM2014.637.LSR.

I SKM2014.637.LSR fremsendte klager anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2008 i december 2012. Klageren havde i 2008 arvet en større sum penge, som ikke var oplyst til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen havde derfor for indkomståret 2008 opgjort et negativt privatforbrug og derfor skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 600.000 kr. ved en agterskrivelse af 16. oktober 2009 og endeligt den 16. november 2009. Klageren havde ikke reageret herpå. I december 2012 blev der indledt en inkassosag mod klageren som følge af den for 2008 manglende betalte restskat og først på dette tidspunkt anmodede klageren om at få genoptaget skatteansættelsen for 2008.

Landsskatteretten fandt, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær ansættelse, idet det ville være åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen, da denne var baseret på et klart urigtigt grundlag og fordi det ville medføre en uretmæssig beskatning af klageren, såfremt ansættelsen blev opretholdt.

Landsskatteretten fandt endvidere, at reaktionsfristen ikke var overskredet, da denne først skulle regnes fra klagerens subjektive kundskabstidspunkt, som i den konkrete sag var tidspunktet for indledningen af inkassosagen i december 2012, da det først var på dette tidspunkt, klageren fik reelt kendskab til skattekravet (på trods af tidligere fremsendte agterskrivelse).

Med henvisning til ovenstående er det således vores opfattelse, at reaktionsfristen tidligst skal regnes fra den 14. maj 2019, da konkurssagen først indledes på dette tidspunkt, og da [person1] først efter dette tidspunkt bliver opmærksom på, at Skattestyrelsens ansættelser vil medføre en uretmæssig beskatning på grundlag af et opgjort indkomstgrundlag med store afvigelser fra virkeligheden og med flere materielle fejl.

Vi er uenige med Skatteankestyrelsen i, at SKM2014.637.LSR ikke er sammenlignelig med nærværende sag, da de to sager som ovenfor illustreret har flere ligheder. Vi finder Skatteankestyrelsens afvisning af SKM2014.637.LSR ubegrundet og utilstrækkelig, da Skatteankestyrelsen blot henviser til, at SKM2014.637.LSR var konkret begrundet i en arv, hvilket efter vores opfattelse er uden betydning for, hvorvidt afgørelsen kan tillægges værdi eller ej. Landsskatteretten ses intetsteds i afgørelsen at ligge vægt på, at der er tale om en arv, men på det forhold, at Skattestyrelsens afgørelse var baseret på et klart urigtigt grundlag, der ville medføre en væsentlig uretmæssig beskatning, samt at klageren først i forbindelse med inddrivelsen blev opmærksom Skattestyrelsens ukorrekte ansættelse.

Ved fremsendelse af anmodning om ekstraordinærgenoptagelse den 21. juni 2019 er reaktionsfristen således overholdt.

Subsidiært er det vores opfattelse, at der i sagen foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der kan dispenseres fra reaktionsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 5. pkt. Der henvises til ovenstående betragtninger samt tidligere fremsendte betragtninger.

2.0 Fremsættelse af subsidiær påstand

Vi skal hermed fremsætte følgende subsidiære påstand:

Det er vores subsidiære påstand, at [person1] opfylder betingelserne for ordinært at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015.

2.1 Anbringender og skattemæssig vurdering

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at fristen for en ordinær genoptagelse af en skatteansættelse skal ske senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af indkomståret 2014 udløb derfor den 1. maj 2018 og for indkomståret 2015 udløb fristen den 1. maj 2019.

Det er vores opfattelse, at [person1] ved hans henvendelse til Skattestyrelsen den 8. februar 2018, hvor han overfor Skattestyrelsen telefonisk oplyser, at han vil forsøge at finde en revisor til at hjælpe sig i sagen efter at have modtaget Skattestyrelsens afgørelse af 17. januar 2018, herved reelt indgiver en genoptagelsesanmodning. Telefonnotatet er vedlagt som bilag 9.

[person1] bliver under telefonsamtalen ikke vejledt om særlige formkrav til en genoptagelsesanmodning eller om særlige tidsfrister at være opmærksom på. Endelig ses af telefonnotatet, at Skattestyrelsen oplyser [person1] om en sammenhæng mellem klagefristen og genoptagelse, hvilket er en direkte forkert oplysning, da klage- og genoptagelsesmuligheden ikke har nogen indbyrdes sammenhæng.

Det er uden betydning for anmodningen, at [person1] ikke samtidig fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af indkomstårene, da [person1] ikke vejledes om en sådan pligt, hvorfor Skattestyrelsens er nærmest til at bære denne risiko, da Skattestyrelsen har tilsidesat sin vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7.

Med henvisning til ovenstående, indgiver [person1] således en genoptagelsesanmodning den 8. februar 2018, dvs. inden fristerne for ordinær genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015 er udløbet, og det er derfor vores opfattelse, at [person1] reelt opfylder betingelserne for en ordinær genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015.

3.0 Klage over afslag på ekstraordinær genoptagelse af momsansættelse

Vi har på vegne af [person1] den 13. juli 2020 indsendt en klage over Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af momsansættelserne for 1.-4. kvartal 2014 og 1.-4. kvartal 2015.

Ved telefonmøde af 18. maj 2021 i nærværende sag vedrørende [person1]s skatteansættelser i 2014 og 2015 er det aftalt, at de to klager skal behandles samlet. Ovenstående betragtninger (pkt. 1) samt ovenstående fremsættelse af en subsidiær påstand (pkt. 2) gør sig således også gældende for momsansættelserne.

(...)”

Klagerens repræsentant har ved brev af 29. september 2021 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Indledningsvist skal vi for en god ordens skyld bemærke, at fremsendte bemærkninger både vedrører klagesagen vedrørende [person1]s skatteansættelse (j.nr. 20-0014141) og klagesagen vedrørende [person1]s momsansættelse (j.nr. [...]).

1.1 Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 27. september 2021

* Skattestyrelsen skriver i udtalelsen, at dét, at der i forbindelse med anmodningen om genoptagelse er udarbejdet et regnskab, ikke er en særlig omstændighed, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Vi skal i den forbindelse bemærke, at det ikke er det forhold, at der er udarbejdet regnskaber, der er særligt, men at de korrekte, dokumenterede regnskaber viser en stor difference i forhold til Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelser.

* Skattestyrelsen henviser i udtalelsen til en afgørelse; SKM2019.262.BR. Denne afgørelse kan vi ikke finde, og vi skal således anmode om, at denne fremsendes forud for retsmødet eller – hvis fejl i navnet – at det nye afgørelsesnummer fremsendes forud for retsmødet.

1.2 Bemærkninger til Skatteankestyrelsens udtalelse af 13. september 2021

* Skatteankestyrelsen henviser i deres udtalelse til, at afgiftstilsvaret for perioderne i 2014 og 2015 på hhv. 148.765 kr. og 198.099 kr. ligger inden for den skønsmæssige margin forvaltningen har. Vi skal i den forbindelse henvise til, at disse beløb kun vedrører den skønsmæssige opgørelse af momstilsvaret. For så vidt angår skatten er der for 2014 og 2015 tale om en indkomstændring på hhv. 254.434 kr. og 538.180 kr.

Det fremgår desuden intetsteds hverken i lovgivningen eller i praksis, at Skatteforvaltningen er tillagt visse generelle skønsmæssige margener. Dette bør vurderes konkret i hver enkelt sag.

* Vedr. SKM2021.53.LSR (Landsskatterettens afgørelse af 29. juli 2021): Skatteankestyrelsen skriver i udtalelsen, at tilladelsen til ekstraordinær genoptagelse var begrundet i særlige omstændigheder, da Skattestyrelsens afgørelse om skønsmæssige ansættelse ikke var kommet klager til kundskab. Det bemærkes hertil, at Landsskatteretten af to årsager fandt, at der i sagen var tale om særlige omstændigheder: (1) At afgørelsen ikke var kommet til klagerens kundskab, og (2) at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse var ubestridt forkert – på samme måde, som det er tilfældet i nærværende klagesag.

* Vedr. beløbsgrænsen i forarbejderne på 5.000 kr.: Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at denne beløbsgrænse for, hvornår en ekstraordinær genoptagelse bør tillades, kun indgår som et moment i den samlede afvejning. Vi er enige i, at dette ikke nødvendigvis kan stå alene, men en beløbsgrænse på 5.000 kr. indikerer, at reglerne om ekstraordinær genoptagelse skal fortolkes langt mindre restriktivt end det er tilfældet. I nærværende sag, kan Skatteankestyrelsen således ikke se bort de store beløbsmæssige ændringer, en genoptagelse vil medføre.

* Vedr. SKM2014.637.LSR: Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens fortolkning af Landsskatterettens afgørelse i SKM2014.637.LSR. I afgørelsen fremgår intetsteds, at det er en forudsætning for Landsskatterettens kendelse om at tillade ekstraordinær genoptagelse, at klager var en privat person, der ikke drev virksomhed. Det relevante i sagen er, at det er det subjektive kundskabstidspunkt, der anvendes ved vurderingen af om reaktionsfristen på 6 måneder er over- holdt eller ej. Det subjektive kundskabstidspunkt er – som det følger af navnet – subjektivt og kan således ikke defineres efter hvorvidt skatteyder er erhvervsdrivende eller ej.

* Vedr. Skattestyrelsens vejledning den 8. februar 2018: Vi fastholder, at [person1] ved telefonopkaldet den 8. februar 2018 (tidligere fremsendte bilag 9) ikke er blevet vejledt tilstrækkeligt, samt at den at vejledning, der blev ydet, er forkert, da reglerne vedrørende genoptagelse og klage sammenblandes selvom der reelt er tale om to særskilte og uafhængige regelsæt.

(...)”

Klagerens repræsentant har ved brev af 4. oktober 2021 fremsendt følgende yderligere bemærkninger:

”(...)

1.0	Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 27. september 2021

Skattestyrelsen skriver i udtalelsen, at dét, at der i forbindelse med anmodningen om genoptagelse er udarbejdet et regnskab, ikke er en særlig omstændighed, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Vi skal i den forbindelse bemærke, at det ikke er det forhold, at der er udarbejdet regnskaber, der er særligt, men at de korrekte, dokumenterede regnskaber viser en stor difference i forhold til Skatte- styrelsens skønsmæssige opgørelser.

Vi skal desuden fastholde, at [person1] ved telefonopkaldet den 8. februar 2018 (tidligere fremsendte bilag 9) ikke er blevet vejledt tilstrækkeligt, samt at den at vejledning, der blev ydet er forkert, da reglerne vedrørende genoptagelse og klage sammenblandes selvom der reelt er tale om to særskilte og uafhængige regelsæt. Ved Skattestyrelsens vejledning ”Jeg oplyste ham om, at han skulle være meget obs på klagefristen i vores afgørelse, da det ellers kan være svært at få sagen genoptaget”, bliver [person1] således ikke vejledt tilstrækkeligt om genoptagelsesreglerne, men kun om klagefristerne – som jo ikke har noget med genoptagelsesreglerne at gøre.

(...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender herunder, at der foreligger særlige omstændigheder. Repræsentanten gjorde herved gældende, at ændringerne ville få store konsekvenser for klageren og klagerens familie, og at klageren i omhandlede periode ikke havde haft overskud.

Repræsentanten gjorde endvidere gældende, at SKAT for indkomstårene 2014 og 2015 ved den ordinære genoptagelse faktisk havde ændret klagerens skatteansættelse ifølge det af repræsentanten opgjorte resultat.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse.

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin indkomstansættelse, skal senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, ændres efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt en af betingelserne i bestemmelsens nr. 1-4 og 6-7 er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

En genoptagelse kan kun foretages efter et af de i § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det fremgår af forvaltningsloven § 7, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af indkomståret 2014 udløb den 1. maj 2018 og for indkomståret 2015 udløb fristen den 1. maj 2019. Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015 er fremsendt den 21. juni 2019.

Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015 er således fremsat over for af Skattestyrelsen efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

Genoptagelse vil derfor kun kunne ske, hvis klageren opfylder en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 eller 6-8 og stk. 2.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke opfylder betingelserne for genoptagelse efter kriterierne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 eller 6-7, og det er derfor afgørende, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Ifølge bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, er bestemmelsen anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Det fremgår af bemærkningerne, at bestemmelsen bl.a. finder anvendelse, når skattemyndigheden har begået ansvarspådragende fejl, eller når skattemyndigheden har begået fejl, der ikke er ansvarspådragende, når fejlen har medført en materiel urigtig skatteansættelse, og det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen finder endvidere bl.a. anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. En skønsmæssig ansættelse eller et glemt fradrag berettiger som udgangspunkt ikke til en ekstraordinær ansættelse. Bestemmelsen er således tiltænkt et snævert anvendelsesområde.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder at der ikke forligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Disse retsmedlemmer bemærker, at SKATs ansættelser af klagerens indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 ved afgørelsen af 17. januar 2018 er foretaget, da klageren på trods af opfordring hertil, ikke har fremlagt regnskaber og indtægts- og udgiftsbilag for indkomstårene 2014 og 2015. Som følge heraf, har SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. SKAT har været berettiget til at udøve et skøn på baggrund af de oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige for SKAT, såsom tidligere årsopgørelser, bankindsætninger m.v. Det er endvidere ikke godtgjort, at klageren har været ude af stand til at reagere i den omhandlede periode.

Disse retsmedlemmer finder, at SKATs skønsmæssige ansættelse, hvor klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2014 og 2015 er forhøjet med henholdsvis 254.434 kr. og 538.180 kr., har taget udgangspunkt i de faktiske oplysninger, der forelå på tidspunktet for afgørelsen, og ansættelserne må anses at ligge inden for den skønsmargin forvaltningen har, når klageren på trods af opfordring hertil, ikke har fremlagt regnskaber og indtægts- og udgiftsbilag for de pågældende indkomstår.

For så vidt angår repræsentantens henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 29. juni 2021, offentliggjort i SKM2021.53.LSR, bemærker disse retsmedlemmer, at afgørelsen er konkret begrundet i det forhold, at der forelå særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens §§ 31 stk. 2 og 32 stk. 1 nr. 4, da Skattestyrelsens afgørelse ikke var kommet skatteyderen til kundskab.

For så vidt angår repræsentantens henvisning til lovforslag nr. 175 fremsat den 12. marts 2003 og beløbsgrænsen på 5.000 kr., bemærker disse retsmedlemmer, at beløbsgrænsen blot indgår som et moment i afvejningen af, om der skal ske ekstraordinær genoptagelse.

Disse retsmedlemmer bemærker endvidere, at det forhold, at klageren for efterfølgende indkomstår har fået imødekommet anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelserne, ikke kan føre til et andet resultat. Det bemærkes herved tillige, at det af Østre Landsrets dom af 18. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.739.ØLR. følger, at en forkert skatteansættelse ikke i sig selv er en særlig omstændighed.Et retsmedlem finder det tilstrækkelig godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder. Dette retsmedlem finder, at det må lægges til grund, at SKATs har ansat klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015 væsentlig for højt. Retsmedlemmet har herved henset til, at SKAT har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for de efterfølgende indkomstår og foretaget ændringer i overensstemmelse med klagerens opgørelser.

Landsskatteretten bemærker tillige, at genoptagelsesanmodningen skal fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder retten, at klageren ikke har dokumenteret, at genoptagelsesanmodningen er fremsat senest 6 måneder efter, at klageren er kommet til kundskab om det forhold der begrunder ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Retten har herved lagt vægt på, at SKAT den 23. februar 2017 og den 30. marts 2017 har bedt klageren om materiale i sagen. Der er herefter den 14. december 2017 fremsendt forslag til afgørelse og den 17. januar 2018 er der truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Klageren må derfor senest på dette tidspunkt anses for at være kommet til kundskab om ændringen af skatteansættelserne.

Retten har endvidere lagt vægt på, at klageren den 8. februar 2018 har oplyst overfor SKAT, at klageren ville forsøge at finde en revisor til at hjælpe sig i sagen. Klageren er i forbindelse hermed blevet oplyst om klagefristerne. Der er herefter den 21. juni 2019 anmodet om ekstraordinær genoptagelse, dvs. efter udløbet af 6 måneders-fristen.

Retten finder endvidere, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde dispensation fra fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 5. pkt. Hverken sagens karakter eller klagerens personlige forhold kan ud fra en konkret vurdering begrunde en dispensation fra fristen.

På baggrund af ovenstående anses klageren ikke for at opfylde betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2.

Klagerens repræsentant har endvidere fremsat subsidiær påstand om, at der skal ske ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 26 stk. 2.

Retten finder at der ikke er grundlag for ordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015.

Retten bemærker indledningsvist, at fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for indkomstårene 2014 og 2015 udløb henholdsvis den 1. maj 2018 og den 1. maj 2019.

Afgørende for, om der kan ske ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er, at klageren har fremsat en anmodning om ordinær genoptagelse og herunder fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan danne grundlag for en ændret skatteansættelse.

Selvom klageren den 8. februar 2018 var blevet oplyst om klagefristen, fremgår det af klagen over Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse, at først efter at Gældsstyrelsen den 14. maj 2019 indgav konkursbegæring til skifteretten, henvendte klageren sig til repræsentanten, som herefter den 21. juni 2019 til Skattestyrelsen fremsendte anmodning om ekstraordinær genoptagelse og i den forbindelse fremlagde oplysninger af faktisk eller retlig karakter.

Fristen for anmodning efter skatteforvaltningsloven § 26 stk. 2, om ordinær genoptagelse er således overskredet på dette tidspunkt.

I relation til repræsentantens anbringende om, at SKAT ikke har overholdt vejledningspligten i henhold til forvaltningslovens § 7, finder retten, at klageren er blevet vejledt om sagens videre forløb i fornødent omfang. Retten har herved lagt vægt på, at det af sagsnotatet fremgår, at SKATs sagsbehandler har erindret klageren om klagefristen og oplyst klageren, at det ellers kan være svært at få sagen genoptaget. Sammenfattende finder retten, at der ikke er grundlag for at fastslå, at SKAT skulle have behandlet henvendelsen fra klageren d. 8. februar 2018 som en anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2014 og 2015.