|
|
Kendelse af 09-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022
Journalnr. 20-0013918
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2015 | |||
Overskud af virksomhed | 400.000 kr. | Nedsættelse | 400.000 kr. |
Forhøjelse af anden personlig indkomst | 474.812 kr. | 0 kr. | 474.812 kr. |
Indkomståret 2016 | |||
Yderligere overskud af virksomhed | 392.533 kr. | 0 kr. | 392.533 kr. |
Forhøjelse af anden personlig indkomst | 5.000 kr. | 0 kr. | 5.000 kr. |
Indkomståret 2017 | |||
Overskud af virksomhed | 1.074.451 kr. | 546.821 kr. | 1.074.451 kr. |
Faktiske oplysninger
Klagerens enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] havde i henhold til det Centrale Virksomhedsregister, CVR, startdato 1. oktober 1996 og ophørsdato 2. december 2020. Det fremgår af CVR, at virksomheden i perioden 13. december 2005 til 31. august 2015 har haft virksomhedsnavnet [virksomhed2].
Klagerens ægtefælle har ejet selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...2], som havde startdato den 3. marts 2001 og ophørsdato den 30. maj 2017. Det fremgår af CVR, at selskabet tidligere har haft virksomhedsnavnet [virksomhed2] ApS.
Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at der for indkomståret 2015 fremgik et indberettet beløb på 19.823 kr., som klageren havde modtaget i løn fra [virksomhed3] A/S. Da klageren ikke havde selvangivet overskud af virksomhed, takserede Skattestyrelsen dette til 400.000 kr.
Der var for klagerens virksomhed blevet takseret et overskud af virksomhed for indkomståret 2016 på 260.000 kr. For indkomståret 2017 havde klageren selvangivet et overskud af virksomhed på 546.821 kr.
Skattestyrelsen anmodede den 28. september 2018 klageren om at indsende regnskabsoplysninger for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Da Styrelsen ikke modtog materialet, indkaldte de udskrifterne fra [finans1] og [finans2]. De sidste bankkontoudtog blev modtaget den 22. juli 2019.
Ved en gennemgang af klagerens bankkonti konstaterede Skattestyrelsen væsentlige indsætninger og hævninger. Bankindsætningerne henviste blandt andet til fakturanr. Skattestyrelsen opgjorde de erhvervsrelaterede bankindsætninger til henholdsvis 603.562 kr., 1.719.028 kr., og 2.964.941 kr. for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.
Endvidere blev der konstateret bankindsætninger fra klagerens ægtefælles selskab [virksomhed1] ApS, i indkomstårene 2015 og 2016, svarende til 474.812 kr. og 5.000 kr.
Skattestyrelsen fremsendte henholdsvis den 12. september 2019 og 14. januar 2020 forslag til afgørelse og afgørelsen, hvor klagerens overskud af virksomhed blev forhøjet med henholdsvis 392.533 kr. og 527.630 kr. for indkomstårene 2016 og 2017 og fik godkendt et fradrag for løn på henholdsvis 380.511 kr., og 1.066.494 kr., for indkomstårene 2015 og 2016. Overskud af virksomhed udgjorde herefter 400.000 kr., 652.533 kr., og 1.074.451 for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klagerens repræsentant i forbindelse med forslaget til afgørelse bad om fristforlængelse med indsendelse af bemærkninger. Skattestyrelsen forlængede herefter fristen til afgørelse til den 16. januar 2020.
I forbindelse med klagesagen har klagerens repræsentant fremlagt fakturanr. 2650088 fra [netauktionsfirma] af 10. februar 2015. Af fakturaen fremgår, at klageren har solgt en skulptur med en fortjeneste på 4.576 kr., som ville blive overført til klagerens bankkonto samme dato.
Det fremgår af klagerens bankkonto i [finans1] med kontonr. [...32], at der den 9. februar 2015 blev indsat 4.576 kr. med posteringsteksten Fakt.nr. 2650088 – Medd.nr. 2.
Repræsentanten har den 16. juni 2021 fremlagt supplerende materiale i form af regnskaber for indkomstårene 2014-2017, kontoudskrifter fra [finans1], og Skattestyrelsens afgørelse om aktindsigt dateret 9. oktober 2019.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har opgjort klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 til henholdsvis 400.000 kr., 652.533 kr., og 1.074.451 kr. Endvidere har Skattestyrelsen opgjort klagerens anden personlige indkomst til henholdsvis 474.812 kr. og 5.000 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.
Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende i deres afgørelse af 14. januar 2020:
”(...)
1. Skattepligtig overskud af virksomhed
(...)
Vi har ud fra de modtagne kontoudtog opgjort følgende indsætninger, hvor posteringsteksterne indikerer erhvervsmæssig virksomhed, for eksempel ”Fakt. 8329 cph hc”, ”8325” og ”[virksomhed4] faktu”. Indsætningerne udgør:
2015
[finans1] Erhvervskredit | [...32] | 806.062,13 kr. |
2016
[finans1] Erhvervskredit | [...32] | 360.241,51 kr. |
[finans2] | [...63] | 1.788.542,98 kr. |
2.148.784,49 kr. |
2017
[finans2] | [...61] | 2.689.304,37 kr. |
[finans2] | [...63] | 1.016.875,48 kr. |
3.706.179,85 kr. |
Herudover har vi på din erhvervskredit i [finans1] opgjort indsætninger fra [virksomhed1] ApS 474.812,50 kr. i 2015 og 5.000 kr. i 2016, se bilag 6.
Vi har desuden opgjort kontante hævninger på dine konti med i alt 575.150 kr. i 2015, 1.183.478 kr. i 2016 og 179.000 kr. i 2017, se bilag 7.
[finans3] har oplyst os, at der ikke er nogen kontoudtog, da der ikke har været bevægelser på kontoen siden 2001.
Det fremgår af din selvangivelse for indkomståret 2015, at du har modtaget løn med 19.823 kr. fra [virksomhed3] A/S, og da du ikke har selvangivet resultat af virksomhed, har vi takseret det til 400.000 kr.
Der er for CVR-nr. [...1][virksomhed1] indberettet løn til elndkomst med 67.511 kr. fordelt på 2 ansatte. Der er kun indberettet løn i november og december 2015.
I indkomståret 2016 har du ikke modtaget løn, ligesom du ikke har selvangivet resultat af virksomhed. Vi har dette år takseret resultatet til 260.000 kr.
Der er for CVR-nr. [...1][virksomhed1] indberettet løn til elndkomst med 366.494 kr. fordelt på 2 ansatte. Der er ikke indberettet løn i februar, marts, april, maj, juli og december 2016.
For 2017 selvangiver du resultat af virksomhed med 546.821 kr. Under dine regnskabsoplysninger selvangiver du en nettoomsætning på 2.427.314 kr. Du har ikke selvangivet lønindkomst dette år.
Der er for CVR-nr. [...1][virksomhed1] indberettet løn til elndkomst med 1.046.534 kr. fordelt på 6 ansatte. Der er ikke indberettet løn i februar, april og juli 2017.
Der har ikke været indberettet løn for CVR-nr. [...3][virksomhed2].
(...)
Omsætning
Vi har som nævnt under punkt 1.1 opgjort indsætninger på dine konti, fordelt efter posteringstek
sten som efter vores opfattelse indikerer erhvervsmæssig virksomhed.
Vi anser indsætningerne for at være omsætning i din enkeltmandsvirksomhed, fordi posteringsteksten henviser til fakturanumre med videre. Vi kan på den baggrund opgøre din omsætning for de enkelte indkomstår således:
2015
Erhvervsrelaterede indsætninger | 806.062 kr. |
- Moms | 161.212 kr. |
Omsætning ekskl. moms | 644.850 kr. |
2016
Erhvervsrelaterede indsætninger | 2.148.784 kr. |
- Moms | 429.756 kr. |
Omsætning ekskl. moms | 1.719.028 kr. |
2017
Erhvervsrelaterede indsætninger | 3.706.179 kr. |
- Moms | 741.238 kr. |
Omsætning ekskl. moms | 2.964.941 kr. |
Idet vi ikke kan følge fakturanumrene fortløbende på indsætningerne og da der hæves mange kontanter, kan det ikke udelukkes, at der også er en kontantomsætning i virksomheden.
Du har ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler, eller at der er tale om midler, som er undtaget fra beskatning, som du skal i henhold til SKM2008.905.HR og SKM2007.214.ØLR.
Lønninger
Der er som tidligere nævnt hævet et ikke uvæsentlig antal kontanter på dine bankkonti.
På det foreliggende vurderet, at en andel af de opgjorte hævninger i år 2015 og 2016, jf. bilag 7, er medgået til kontant betaling af de ansattes lønninger. I vurderingen heraf er der henset til den skønnet omsætning og de opgjorte indsætninger Det er vurderet, at de beskedne lønindberetninger, som er foretaget i elndkomst, ikke alene har kunne udføre alt arbejdet, når der henses til omsætningens størrelse. Der anses derfor at have været yderligere ansatte, og at disse er aflønnet ved kontant betaling. Der er desuden henset til, at der er indsendt O angivelser til elndkomst i perioder, hvor der har været omsætning. Dette fremgår, når vi sammenligner indsætninger med lønindberetninger.
(...)
Da en del af de kontante hævninger, som fremgår af bilag 7, også kan være anvendt til øvrige udgifter, både erhvervs- og privatrelateret vurderer vi, at ikke alle hævninger er anvendt til løn. Vi skønner yderligere lønudgifterne til 313.000 kr. i år 2015 og 700.000 kr. i 2016, og der godkendes skattemæssigt fradrag for lønudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I indkomståret 2017 indberettes der væsentlig flere lønninger til elndkomst, og dine kontante hævninger falder væsentligt.
(...)
Vareforbrug /øvrige driftsudgifter
Du har ikke indsendt dokumentation for driftsudgifter, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag herfor. Såfremt du har udgifter, som er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan du indsende dokumentation inden fristen, som er anført nederst i brevet, udløber.
Såfremt du har anvendt nogle af dine kontante hævninger til driftsudgifter, skal du være opmærksom på, at reglerne i ligningslovens § 8y, ikke giver fradragsret ved kontante varekøb på over 10.000 kr., medmindre der er sket indberetning inden selvangivelsesfristen.
Overskud af virksomhed
Dit skattepligtige overskud af virksomhed kan herefter opgøres således:
2015
Omsætning ekskl. moms | 644.850 kr. |
- Indberettet løn | 67.511 kr. |
- Skønnet yderligere løn | 313.000 kr. |
Overskud | 264.339 kr. |
Du er takseret til 400.000 kr. i overskud af virksomhed, og grundet den usikkerhed der om omkring en yderligere kontantomsætning, som vi ikke har taget højde for, nedsættes overskud af virksomhed ikke. Den foreliggende taksation på 400.000 fastholdes derfor.
2016
Omsætning ekskl. moms | 1.719.027 kr. |
- Indberettet løn | 366.494 kr. |
- Skønnet yderligere løn | 700.000 kr. |
Overskud | 652.533 kr. |
Takseret overskud | 260.000 kr. |
Forhøjelse | 392.533 kr. |
2017
Dette år adskille sig fra de øvrige, idet du selv har selvangivet overskud af virksomhed, og oplyst dine regnskabstal. Du har, som anført under punkt 1, oplyst en nettoomsætning på 2.437.314 kr. Vi har opgjort erhvervsrelateret indsætninger på dine kontoudtog til 2.964.944 kr., det vil sige 527.630 kr. mere end du har oplyst.
Det er derfor vores opfattelse, at der minimum mangler 527.630 kr. ekskl. moms i omsætning dette år, henset til den omsætning du har oplyst på selvangivelsen, og den omsætning som vi har opgjort ud fra dine bankkonti.
Da du har selvangivet et overskud af virksomhed på 546.821 kr., tillægger vi dette overskud en skønnet yderligere omsætning på 527.630 kr. Overskud af virksomhed udgør herefter 1.074.451 kr.
Du har ikke selvangivet overskud af virksomhed for indkomstårene 2015, 2016 og 2017, som du skal i henhold til skattekontrollovens § 1. Overskuddet er skattepligtigt efter reglerne i statsskattelovens § 4, og beskattes som personlig indkomst, som der fremgår af personskattelovens § 3.
(...)
1.5 Skattestyrelsens endelige bemærkninger
Ad 1)
Din advokat anfører i sine bemærkninger, at [virksomhed2] med cvr. [...1] er en og samme virksomhed som [virksomhed2] cvr. [...3]. Skattestyrelsen har i tidligere udsendte forslag anført, at cvr. [...3] ikke har været registeret for am-bidrag og A-skat. Dette er ikke korrekt, idet virksomheden har været registeret med sporadisk angivelse. Der har dog ikke i de omhandlende indkomstår været indberettet løn på cvr-nummeret.
Bemærkninger omkring cvr. numrene har ikke indflydelse på de af Skattestyrelsen foreslåede, hvorfor der ikke foretages yderligere på denne baggrund.
(...)
Ad 3)
I bemærkninger hertil fremgår, at vi ukritisk beskatter alle indsætninger på din konto. I fremhæver 2 indsætninger i 2015. Der er tale om henholdsvis en indsætning den 9. februar 2015 på 4.4576,00 kr. og den 1. juni 2015 på 51.610,00 kr.
I skriver hertil, at indsætningen den 9. februar 2015 er salg af privat indbo via [netauktionsfirma]. Der er ikke sendt dokumentation herfor, hvilket burde foreliggende i form af kvitteringer fra [netauktionsfirma]. Grundet manglende bilag herpå, anses det ikke for dokumenteret, at der ikke er tale om skattepligtig omsætning.
Vedrørende indsætningen den 1. juni 2015 imødekommer Skattestyrelsen, at der er tale om salg af aktier. Vi har gennemgået indberetning fra banken og kan konstatere, at der er sket et aktiesalg i indkomståret med tilsvarende beløb. Det er dog muligt, at dette salg er omfattet af reglerne af aktieavancebeskatningsloven. Vi har ikke modtaget dokumentation for køb af aktierne, hvorfor vi ikke kan opgøre en eventuel avance eller tab.
Beløbet vedrørende salg af aktier på 51.610 kr. fragår ved beregningen af overskud af virksomhed.
Nyt overskud af virksomhed for 2015 kan herefter beregnes:
2015
Omsætning ekskl. moms | 603.562 kr. |
- Indberettet løn | 67.511 kr. |
- Skønnet yderligere løn | 313.000 kr. |
Overskud | 223.051 kr. |
Som tidligere anført nedsætter vi ikke det overskud, som er takseret for indkomståret 2015, grundet den store usikkerhed omkring en eventuel yderligere kontantomsætning.
I de modtagne bemærkninger er der også anført, at Skattestyrelsen ikke har taget højde for at indsætningerne på kontoen også vedrører skattefrie formuedispositioner jævnfør statsskattelovens § 5.
Der er ikke indsendt dokumentation eller lignende for at andre indsætninger er undtaget fra beskat-ning, hvorfor de anses for skattepligtig omsætning i din virksomhed. Der er henset til, at de indsæt tes på en erhvervskonto samt at posteringsteksterne indikerer omsætning.
Du har ikke selvangivet overskud af virksomhed for indkomstårene 2015, 2016 og 2017, som du skal i henhold til skattekontrollovens § 1. Overskuddet er skattepligtigt efter reglerne i statsskattelovens § 4, og beskattes som personlig indkomst, som der fremgår af personskattelovens § 3.
2. Anden personlig indkomst
(...)
2.3. Skattestyrelsen bemærkninger og begrundelse
Der er sket indsætninger på din konto fra selskabet [virksomhed1] ApS med i alt 474.812 kr. i 2015 og
5.000 kr. i 2016. Det påhviler dig at godtgøre, at de omhandlede beløb stammer fra midler, som al lerede er beskattede eller midler, der er undtaget for beskatning. Der kan henvises til Højesterets dom i SKM.2008.905.HR og Vestre Landsret dom i SKM.2018.46.VLR.
Idet vi ikke har modtaget dine regnskabsoplysninger eller anden redegørelse fra dig, herunder at der ikke er sket indberetning af løn med videre fra [virksomhed1] ApS, er indsætningerne fra [virksomhed1] ApS efter vores opfattelse skattepligtige for dig efter regler i statsskattelovens § 4.
Beløbene udgør personlig indkomst for dig efter reglerne i personskattelovens § 3.
2.4. Dine bemærkninger
I de modtagne bemærkninger er der anført, at Skattestyrelsen ikke har taget højde for at en række indsætninger på kontoen vedrører skattefrie formuedispositioner jævnfør statsskattelovens § 5
2.5. Skattestyrelsens endelige bemærkninger og begrundelse
Hertil skal vi bemærke, at indsætningerne fra [virksomhed1] AS ikke kan være omfattet af reglerne om skattefri formuedispositioner, da der er tale om et selskab, som overfører penge til din erhvervskonto.
Det er således fortsat vores opfattelse, at beløbene er skattepligtige for dig efter reglerne i statsskattelovens § 4. Beløbene udgør personlig indkomst for dig efter reglerne i personskattelovens § 3.
(...)”
Skattestyrelsen har i deres udtalelse af 26. februar 2020 endvidere anført følgende:
”(...)
Vi har gentagne gange forsøgt at få udleveret regnskabsmateriale, til at belyse og opgøre en skattepligtig indkomst og et momstilsvar så korrekt som muligt. Skatteyder har ikke reageret på vores henvendelser, hvilket har opsættende skadesvirkning for hende. Det følger af skattekontrolloven og momsloven, at erhvervsdrivende skal udarbejde og indsende fyldestgørende regnskaber og tilhørende bilag til Skattestyrelsen, og sker dette ikke vil der skatte- og momsmæssigt kunne foretages skønsmæssigt ansættelser jævnfør skattekontrolloven, momsloven og opkrævningsloven.
Advokat [person1] bad desuden om fristforlængelse til brug for indsendelse af bemærkninger til udsendte forslag. End ikke ved indsendelse af bemærkninger, er der vedhæftet nogen form for dokumentation, ej heller et eneste regnskabsbilag. Der er således ingen dokumentation for, at der er anvendt underleverandører i det oplyste omfang og at de kontante hævninger er anvendt hertil fremfor afregning af yderligere løn til en ubekendt kreds af ansatte.
Da virksomheden er arbejdsgiverregistreret, og der er foretaget lønindberetninger, anses det for sandsynligt, at der anvendes ansatte og ikke underleverandører.
Der er desuden ikke fradrag efter ligningslovens § 8 Y ved kontante betalinger på mere end 10.000 kr. medmindre der er sket indberetning senest ved selvangivelsesfristens for det indkomstår, hvor købet er foretaget. Der ses ikke foretaget en sådan indberetning til Skattestyrelsen for år 2015 og 2016.
I bemærkninger til vores tidligere udsendte forslag benævner repræsentanten et aktiesalg og et salg på [netauktionsfirma]. Vi har dokumentation for, at der er sket aktiesalg, hvorfor beskatning af dette beløb frafaldes i afgørelse. Vi anfører dog i afgørelse, at der i princippet kan ligge en avance som er om fattet af aktieavancebeskatningsloven, men at vi undlader at foretage os yderligere, idet vi mangler oplysninger til brug for opgørelse af en eventuel avance.
Beskatning af indsætning som repræsentanten anfører er salg på [netauktionsfirma] fastholdes, fordi posteringsteksten på skatteyders bankkontoudtog er benævnt med faktura og nummer, og fordi det bilag som de nu har indsendt til skatteankestyrelsen fra [netauktionsfirma], ikke er blevet indsendt til underteg nede. De anfører, at skulpturen er omfattet af statsskattelovens § 5, men der er ingen dokumentationon for anskaffelsestidspunkt og beløb, ligesom det ikke kan udelukkes at skulpturen kunne være indgået i en erhvervsmæssig byttehandel.
(...)”
Skattestyrelsens har den 24. juni 2021 fremsat følgende bemærkninger til repræsentantens bemærkninger af 16. juni 2021:
”(...)
Indsætninger
Yderligere omsætning
Advokaten anfører, at kontoudtogene fra [finans2] ikke kan ligges til grund for de opgjorte indsætninger. Dette begrundes med, at de fremsendte kontoudtog under aktindsigtsagen, ikke viser for eksempel saldo, og han benævner dem som ikke behørige kontoudskrifter.
Jeg har modtaget kontoudskrifterne i excel format. Jeg har gemt kontoudskrifterne i pdf format og sendt dem til advokaten i aktindsigtssagen.
Omkring saldoen på kontoen fremgår disse ikke, når bankerne sender som excel filer. Vedhæftet fremsendes de modtagne mails fra [finans2] vedrørende de 2 konti, hvoraf også fremgår, hvornår de er modtaget. Herudover fremsendes de oprindelige kontoudskrifter i excelformatet.
2015
Advokat anfører, at jeg fastholder taksationen, selvom jeg kan opgøre færre indsætninger end det beløb skatteyder er takseret til. Min begrundelse herfor er, at jeg ikke kan udelukke kontant omsætning pga huller i fakturarækkefølge. Advokat mener ikke, at der er huller i fakturarækkefølgen, idet den fremgår af posteringsteksten og meddelelsesteksterne på de originale kontoudtog for alle 3 konti.
Dette er ikke korrekt. Der fremgår 6 fakturanumre på kontoudtogene fra [finans1]:
8154
8156
8167
8170,8171
8173
Der mangler i alt 12 numre. Det skal desuden bemærkes, at der indtil til september 2015 ikke sker fakturaindsætninger på kontoen, og det er uvist i hvilket omfang, der drives virksomhed i denne periode. Advokat anfører, at betalinger af fakturaer fra [virksomhed4] dækker over flere fakturaer. Det ses kun fremgå af kontoudtogene 1 gang, hvor [virksomhed4] i meddelelsen skriver faktura 8170 og 8171. Der er således taget højde herfor. Der er ingen dokumentation eller indikation på, at det sker flere gange.
Der fremgår ingen fakturaindsætninger på konto [...63] i [finans2], hvorfor de manglende fakturaer ikke ses indsat her. Se nedenstående som er de eneste indsætninger på denne konto i
2015
(...)
På den anden konto i [finans2] kontonr. [...61] ses der først posteringer i 2016.
(...)”
Advokatens bemærkninger på side 16 nederst om, at vores afgørelse baseres på en grundlæggende fejlagtig præmis om at [person2] har yderligere lønmodtagere ansat end oplyst, idet hendes ægtefælle har været medarbejdende ægtefælle, kan som tidligere nævnt ikke bestyrkes eller dokumenteres ved de fremsendte årsrapporter, idet der står i dem alle at der ingen ansatte er i virksomheden, ligesom daværende revisor ikke beregner fradrag for medarbejdende ægtefælle, hvilket han i sit virke som virksomheden revisor ville have beregnet, hvis det for ham var oplyst, at [person3] arbejdede i virksomheden.
I samme årsrapporter står der at der udelukkende anvendes underleverandører, men der foretages ubetydelige fradrag for udgifter hertil, selvom omsætningen er stigende for hvert år.
Herudover skal det yderligere bemærkes, at der fradrages væsentlig flere lønudgifter i årsrapporten i 2015 end der er indberettet til eIndkomstregistreret. I 2015, 2016 og 2017 står der i årsrapporterne, at der udelukkende anvendes underleverandører, uagtet at der fradrages lønudgifter og kun ubetydelige udgifter til underleverandører.
Der kan derfor sås tvivl om validiteten af de fremsendte årsrapporter. Ved vurdering heraf er der også henset til, at der ikke foreligger noget bogføring eller andet bilagsmateriale, som kan dokumentere rigtigheden af årsrapporterne. Ligesom de oplysninger som fremgår af årsrapporterne ikke kan afstemmes med de oplysninger, som advokaten har fremført i hans supplerende bemærkninger.
Det er derfor vores opfattelse at de tilsendte årsrapporter ikke giver anledning til fornyet behand-ling hos os.
(...)”
Skattestyrelsen er i forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kommet med følgende bemærkninger:
”(...)
Følgende er indstillet:
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagers opfattelse | Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse | Skattestyrelsens udtalelse |
Indkomståret 2015 | ||||
Overskud af virksomhed | 400.000 kr. | Nedsættelse | 400.000 kr. | 400.000 kr. |
Forhøjelse af anden personlig indkomst | 474.812 kr. | 0 kr. | 474.812 kr. | 474.812 kr. |
Indkomståret 2016 | ||||
Yderligere overskud af virksomhed | 392.533 kr. | 0 kr. | 392.533 kr. | 392.533 kr. |
Forhøjelse af anden personlig indkomst | 5.000 kr. | 0 kr. | 5.000 kr. | 5.000 kr. |
Indkomståret 2017 | ||||
Overskud af virksomhed | 1.074.451 kr. | 546.821 kr. | 1.074.451 kr. | 1.074.451 kr. |
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Nærværende sag omhandler, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje klagers skattepligtige indkomst i indkomstårene 2015-2017.
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Anden personlig indkomst
Skattestyrelsen fastholder, at klager er skattepligtig af indsætningerne modtaget fra selskabet [virksomhed1] ApS.
Klager har i indkomstårene 2015 og 2016 modtaget henholdsvis 474.812 kr. og 5.000 kr. fra selskabet [virksomhed1] ApS på sin bankkonto.
Det er skatteyder, der skal godtgøre eller sandsynliggøre, at indsætningerne hidrører fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.
Skattestyrelsen finder fortsat ikke, at klager i tilstrækkelig grad har godtgjort eller sandsynliggjort, at indsætningerne på hendes konto stammer fra midler, der allerede er beskattet. Klager har ikke fremlagt dokumentation for, hvad bankindsætningerne udgør betaling for.
På baggrund af ovenstående anses bankindsætningerne for at være skattepligtig indkomst for klager.
Overskud af virksomhed
Skattestyrelsen fastholder fortsat, at indsætningerne på klagers konto vedrører klagers erhvervsmæssige virksomhed.
Skattestyrelsen har fastsat overskud af virksomhed til henholdsvis 400.000 kr., 652.533 kr. og 1.074.451 kr. for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.
Skattestyrelsen lægger afgørende vægt på, at bankindsætningerne tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klager drev erhvervsmæssig virksomhed.
Skattestyrelsen fastholder det takserede overskud for indkomståret 2015, da der er stor usikkerhed omkring eventuel kontantomsætning.
Det er skatteyder, der skal godtgøre eller sandsynliggøre, at indsætningerne hidrører fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Klager har ikke indsendt dokumentation, der kan dokumentere, at pengene udgør midler, der er undtaget fra beskatning, eller som allerede er beskattet.
Skattestyrelsen finder dermed, at indsætningerne er skattepligtig indkomst for klager.
Driftsomkostninger
Skattestyrelsen fastholder, at der skal godkendes fradrag for løn på henholdsvis 380.511 kr. og 1.066.494 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.
Udgangspunktet er, at skatteyderen skal fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomhed i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. Der henvises til SKM2013.493.VLR.
Klagers repræsentant har anført, at de hævede midler på klagers konto vedrører betaling af underleverandører, og har anført at der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger.
Skattestyrelsen vurderer, at der ikke bør godkendes et fradrag for driftsudgifter. Ved vurderingen er der blevet lagt vægt på, at klager ikke har fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for, at der har været udgifter til underleverandører, og det er ikke dokumenteret, at midlerne er anvendt til betaling heraf. Klager har dermed ikke dokumenteret, at hun har afholdt fradragsberettigede udgifter til underleverandører.
Formalitet
Skattestyrelsen fastholder, at der kan ske ordinær genoptagelse af indkomstårene 2016 og 2017, da ansættelserne er foretaget inden udløbet af de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Skattestyrelsen fastholder endvidere, at det har været berettiget at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015 efter reglerne i skattelovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsen finder, at klager må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved at have undladt at indtægtsføre overskud af virksomhed samt beløbene, som er indgået på hans bankkonto.
Den 22. juli 2019 modtog Skattestyrelsen de sidste kontoudtog fra banken. Skatte-styrelsens kundskabstidspunkt til det konkrete forhold er således tidligst indtrådt den 22. juli 2019, da det først er her Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Varslingsfristen løber tidligst fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet til kundskab om, at skatteansættelsen er urigtig, og at dette skyldes mindst grov uagtsomhed fra skatteyders side. Der henvises til SKM2018.481.HR.
Først i forbindelse med modtagelse af de centrale dokumenter, herunder kontoudtog, er Skattestyrelsen kommet tilstrækkeligt til kundskab om de forhold, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der henvises til SKM2013.145.BR.
Den skattepligtige skal derfor varsles senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet og ansættelsen foretages senest 3 måneder efter varslingen.
Forslag til afgørelse blev sendt den 12. september 2019 og fristen på de 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er således overholdt.
Ansættelsen er foretaget inden for fristerne i § 27, stk. 2, 2. pkt. sammenholdt med 4. pkt., da 3 måneders fristen på baggrund af anmodning fra klagers repræsentant har været forlænget. Afgørelsen er sendt den 14. januar 2020 og ligger således inden 16. januar 2020, som er den forlængelse af fristen, der er anmodet om af klagers repræsentant.
På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen ikke, at afgørelsen vedrørende indkomståret 2015 er ugyldig, hvorfor der kan ske ekstraordinær genoptagelse af dette indkomstår.
Klager anfører, at Skattestyrelsen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt. Det er Skatte-styrelsens opfattelse, at der hverken er begået sagsbehandlingsfejl eller sket tilsidesættelse af officialprincippet. Skattestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af de indhentede/fremlagte oplysninger. Som det også fremgår af sagens oplysninger, har Skattestyrelsen forgæves forsøgt at indkalde dokumentationsmateriale fra klager under sagens oprindelige behandling.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens overskud af virksomhed skal nedsættes, og at der ikke skal ske en forhøjelse af klagerens anden personlige indkomst for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.
Klagerens repræsentant har i forlængelse af Skattestyrelsens udtalelse anført følgende i skrivelse af 11. marts 2020:
”(...)
Det bestrides, som anført af sagsbehandleren i udtalelsen, s. 2, 3. afsnit, at virksomhedens arbejdsgiverregistrering gør det mere sandsynligt, at der ikke er anvendt underleverandører. Synspunktet giver simpelthen ikke mening.
Sagsbehandlerens næste usaglige input til sagen fremgår af udtalelsen, s. 2, 5. afsnit, hvor man finder det relevant at nævne, at der muligvis kan være en skattepligtig gevinst på aktier, som man imidlertid ikke forfølger. Sagsbehandleren har på det foreliggende grundlag absolut intet belæg for at insinuere, at [person2] skulle have undladt at selvangive en aktieavance. Der kan lige så vel være tale om et tab, som Skattestyrelsen mangler at indrømme [person2] et fradrag for.
Endelig mener sagsbehandleren ikke, at [person2] er skattefri af indsætningen fra [netauktionsfirma], selvom det er dokumenteret, at der er tale om afregning af et auktionssalg. Dette begrundes med, at bilaget "ikke er blevet sendt til undertegnede". Synspunktet synes ikke nødvendigt at kommentere på.
Salg af løsøre er omfattet af statsskattelovens § 5, og det er skattemyndighederne der skal bevise, at der skulle foreligge enten næring (i dette tilfælde vederlagsnæring, da sagsbehandleren gætter på en byttehandel), eller spekulation. Dette har skattemyndighederne helt oplagt ikke bevist, hvorfor det selvfølgelig ikke kan komme på tale at beskatte [person2] af beløbet.
(...)”
Endvidere er følgende anført i klagen af 13. november 2020:
”(...)
Der nedlægges påstand om, at [person2]s skatteansættelse for indkomstårene
2015 nedsættes med kr. 474.812,
2016 nedsættes med kr. 657.533 og
2017 nedsættes med kr. 527.630.
SAGSFREMSTILLING
[person2] driver virksomheden [virksomhed1], der foretager renovering i forbindelse med forsikringsskader. Virksomheden har CVR-nr. [...1], men har tidligere være drevet under CVR-nr. [...3]. Der er tale om én og samme virksomhed, hvilket også ses af, at virksomhedsnavnet [virksomhed2] hørte til CVR-nr. [...1] i perioden frem til 31. august 2015, ligesom CVR-nr. [...3] ikke længere kan søges frem via cvr.dk.
For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1.
ANBRINGENDER
Det gøres helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for de i afgørelsen foretagne ændringer af [person2]s skatteansættelse (...).
Det gøres til støtte herfor gældende, at afgørelsen baseres på en grundlæggende fejlagtig præmis om, at [person2] har haft yderligere lønmodtagere ansat end indberettet, er forkert. Foruden [person2] har hendes ægtefælle, [person3], været medhjælpende ægtefælle, hvilket der ikke er krav om skal ske ved ansættelsesforhold, jf. kildeskattelovens regler om ægtefællebeskatning.
Der er således ikke grundlag for den antagelse, som Skattestyrelsen har om, at der skal fastsættes et skønsmæssigt medarbejderforbrug, og at [person2] således hæfter for en fiktiv manglende A-skat og AM-bidrag.
De hævede midler er betaling af underleverandører og er således fradragsberettigede driftsomkostninger.
Ydermere ses Skattestyrelsen helt ukritisk blot at beskatte [person2] af enhver indsætning på bankkontoen uden at tage højde for, at en række indsætninger på hendes konto vedrører skattefri formuedispositioner, jf. statsskattelovens § 5.
Til eksempel kan nævnes at Skattestyrelsen indtægtsfører [person2]s salg af privat indbo via auktionshuset [netauktionsfirma] den 9. februar 2015, jf. bilag 2.
(...)”
I forbindelse med sagsfremstillingen har repræsentanten fremlagt bemærkninger dateret den 16. juni 2021:
”(...)
Skattestyrelsen har undersøgt transaktionerne på samtlige af [person2]s bankkonti i 2015-2017. Skattestyrelsen har herefter opgjort transaktionerne på [person2]s bankkonto i [finans1] samt bankkonti i [finans2].
Kontoudskrift for [person2]s bankkonto i [finans1] vedlægges som Bilag 7.
Skattestyrelsen har efter det oplyste rekvireret kontoudskrifter for [person2]s bankkonti i [finans2]. Vi har modtaget aktindsigt i det materiale, som Skattestyrelsen har lagt til grund for afgørelsen. Ifølge aktlisten, der vedlægges som Bilag 8, skulle kontoudskrifterne for bankkontiene i [finans2] være indeholdt i aktindsigten. De dokumenter, som ifølge aktindsigten fra Skattestyrelsen skulle være kontoudskrifter for [person2]s bankkonto i [finans2] med kontonr. [...63] og kontonr. [...61], vedlægges som henholdsvis Bilag 9 og Bilag 10.
Som det ses, er der ikke tale om reelle kontoudskrifter. Det kan ikke umiddelbart slås fast, om alle transaktioner fremgår af Skattestyrelsens udskrift.
(...)
Det bemærkes, at Skattestyrelsens sammentællinger af indsætningerne på [person2]s bankkonti i [finans2] baserer sig på udskrifter, som ikke utvetydigt udgør behørige udskrifter fra [person2]s bankkonti.
(...)
For så vidt angår indkomståret 2015 har Skattestyrelsen fastholdt taksaktionen for indkomståret, da det ifølge Skattestyrelsen ikke kan udelukkes, at der er en yderligere kontant omsætning. Dette begrundes bl.a. med, at det ikke er muligt at følge fakturanumre fortløbende på kontoudskrifterne.
En gennemgang af kontoudskrifterne viser dog, at dette ikke er tilfældet. For så vidt angår indsætningerne på bankkontoen i [finans1], jf. Bilag 3, fremgår faktura- nummeret dels af teksten til transaktionen, dels af meddelelsen fra afsenderen. For så vidt angår indsætningerne på bankkontiene i [finans2] er det alene muligt at se fakturanumre i teksten til transaktionen i Skattestyrelsens udskrifter, jf. Bilag 9 og Bilag 10. Sammenholdes transaktionsteksterne for de tre konti, er det umiddelbart muligt at følge transaktionsnumrene fortløbende.
Det bemærkes i den forbindelse, at der er flere indsætninger fra [virksomhed4] på alle konti. Af meddelelserne til indsætningerne på kontoen i [finans1], jf. Bilag 3, fremgår, at der ofte betales flere fakturaer ved én indsætning.
Skattestyrelsen ses endvidere helt ukritisk at beskatte [person2] af enhver indsætning på bankkontoen uden at tage højde for, at en række indsætninger på hendes konto vedrører skattefri formuedispositioner.
Til eksempel kan nævnes, at Skattestyrelsen indtægtsfører [person2]s salg af privat indbo via auktionshuset [netauktionsfirma] den 9. februar 2015, jf. Bilag 11. Beløbet på kr. 4.576 er indsat på [person2]s erhvervskredit i [finans1] den 9. februar 2015, jf. Bilag 3. Fakturaen for salget var vedlagt som bilag 2 til klagen af den 13. februar 2020.
Skatteankestyrelsen ses i forslaget til afgørelse ikke at acceptere, at den pågældende indsætning ikke er skattepligtig. Det bemærkes hertil, at salg af løsøre som altovervejende hovedregel er skattefrit, jf. statsskattelovens § 5. Som undtagelse hertil er, hvis genstanden er anskaffet som led i spekulation eller næring, herunder vederlagsnæring. Det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at der foreligger næring eller spekulation. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
(...)
I forbindelse med opstarten af sagen indhentede skattemyndighederne kontoudskrifter fra samtlige af [person2]s bankkonti i februar 2019. Den 14. februar 2019 anmodede skattemyndighederne [finans2] og [finans1] om at fremsende udskrifter fra [person2]s bankkonti, jf. Bilag 20og Bilag 21.
Kontoudskrifterne fra [finans1] var skattemyndighederne i hænde den 6. juni 2019 efter et par forsøg med tekniske problemer. Kontoudskrifterne for [person2]s bankkonti i [finans1] er vedlagt som Bilag 3.
Ifølge skattemyndighedernes interne sagsnotat, jf. Bilag 19, var samtlige af [person2]s kontoudtog modtaget af skattemyndighederne den 24. juni 2019.
Ved en gennemgang af bankkontiene og [person2]s personlige skatteoplysninger (R75) i juli 2019 opdagede skattemyndighederne imidlertid, at der blandt andet manglede at blive indhentet en udskrift fra en bankkonto i [finans2]. Skattemyndighederne anmodede [finans2] herom ved skrivelse af den 10. juli 2019, jf. Bilag 22.
Det bemærkes, at det ikke fremgår af den modtagne aktindsigt, hvilket materiale Skattestyrelsen har modtaget fra [finans2], ligesom det er uklart, hvornår oplysningerne er modtaget. Skattestyrelsen ses således ikke at have påvist, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.
Ifølge skattemyndighedernes interne sagsnotat af 4. september 2019, jf. Bilag 19, var samtlige kontoudskrifter modtaget på dette tidspunkt.
Efter en gennemgang af [person2]s bankkonti konstaterede skattemyndighederne som bekendt, at der var sket en række indsætninger og hævninger på [person2]s bankkonti.
Skattemyndighederne anså indsætningerne for yderligere omsætning i [person2]s virksomheder, mens hævningerne blev anset for at være medgået til betaling af yderligere lønninger, hvorfor [person2] blev anset for arbejdsgiver.
Skattestyrelsen foreslog følgelig at ændre [person2]s skatteansættelse, momstilsvar samt A-skat og AM-bidrag ved agterskrivelse af den 12. september 2019, jf. Bilag 23.
Advokatfirmaet indtrådte som repræsentant for [person2] i skattesagen den 4. oktober 2019, og anmodede i samme anledning om aktindsigt samt af fristen for at komme med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, jf. Bilag 24.
Anmodningen om aktindsigt samt fristforlængelse blev imødekommet af Skattestyrelsen den 9. oktober 2019, jf. Bilag 8.
Ved telefonsamtale mellem undertegnede og Skattestyrelsens sagsbehandler blev der den 6. november 2019 gensidigt aftalt en yderligere fristforlængelse under hensyntagen til, at sagsbehandleren ikke skulle sagsbehandle en afgørelse, der fristmæssigt skulle træffes mellem jul og nytår. Dette bekræftede undertegnede i skrivelse til Skattestyrelsen, der vedlægges som Bilag 25.
Herefter gjorde Advokatfirmaet på vegne af [person2] indsigelse mod Skattestyrelsens foreslåede forhøjelser den 16. december 2019. I indsigelsesskrivelsen blev der redegjort for driften af virksomhederne, herunder overgangen fra ét CVR-nummer til et andet.
(...)
Det gøres gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet den lider af en væsentlig retlig mangel som følge af den direkte tilsidesættelse af officialprincippet i forbindelse med sagens oplysning.
Officialmaksimen udgør det formelle grundlag for sagens oplysning og pålægger den kompetente forvaltningsmyndighed – i dette tilfælde Skattestyrelsen – ansvaret for tilvejebringelse af et tilstrækkeligt oplyst grundlag for en afgørelse.
(...)
I nærværende sag har Skattestyrelsen ikke indhentet behørige kontoudskrifter fra [finans2].
Desuagtet har Skattestyrelsen lagt indsætninger og hævninger på disse bankkonti til grund for en række af forhøjelserne af [person2]s skattepligtige indkomst i 2016 og 2017, idet indsætningerne er anset for yderligere omsætning, og en del af hævningerne er anset for at være gået til yderligere lønninger. Skattestyrelsens opgørelse af indsætninger på [person2]s bankkonti i [finans2] er vedlagt som Bilag 13, Bilag 14 og Bilag 15. Skattestyrelsens opgørelse af kontanthævninger er vedlagt som Bilag 18.
Det gøres gældende, at de af Skattestyrelsen fremlagt dokumenter, jf. Bilag 9 og Bilag 10, ikke kan danne grundlag for Skattestyrelsens sammentællinger af indsætninger og kontanthævninger. Det er ikke muligt at se den løbende saldo på bankkontiene, og det er desuden behæftet med en væsentlig grad af usikkerhed, om alle transaktionerne på de pågældende bankkonti er medtaget i Skattestyrelsens dokumenter.
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke har tilvejebragt oplysninger, der er tilstrækkelige til at danne grundlag for en materielt rigtig afgørelse, og at Skattestyrelsen herved har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til officialmaksimen.
Det gøres således gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet der som følge af en direkte tilsidesættelse af officialprincippet ved sagsoplysningen foreligger en klar retlig mangel, som utvivlsomt er væsentlig.
Såfremt man måtte finde, at Skattestyrelsens manglende iagttagelse af officialmaksimen ikke kan medføre hele afgørelsens ugyldighed, gøres det subsidiært gældende, at sagsbehandlingsfejlen skal medføre, at de punkter i afgørelsen, som baseres på de utilstrækkelige kontoudskrifter, skal anses for ugyldige.
Det gøres således gældende, at forhøjelserne som følge af indsætningerne på [person2]s bankkonti i [finans2] i indkomstårene 2016 og 2017, jf. Bilag 13, Bilag 14 og Bilag 15, samt som følge af kontanthævningerne i 2016, jf. Bilag 18, skal bortfalde.
(...)
Det kan på baggrund af ovenstående og i henhold til fast praksis konkluderes, at såfremt skatteyder kan påvise fejl i skattemyndighedernes skønsgrundlag og derved sandsynliggøre, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er baseret på et urigtigt grundlag, vil konsekvensen være, at skønnet som helhed tilsidesættes af domstolene og hjemvises til fornyet behandling.
(...)
Det gøres gældende, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af [person2]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015-2017 ikke kan opretholdes, idet skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag.
Det bestrides, at de såkaldte kontoudskrifter fra [finans2] kan danne grundlag for Skattestyrelsens forhøjelser. Der henvises til omtalen heraf ovenfor.
Det gøres i den forbindelse gældende, at Skattestyrelsens afgørelse baseres på en grundlæggende fejlagtig præmis om, at [person2] har haft yderligere lønmodtagere ansat end selvangivet. Foruden [person2] har hendes ægtefælle, [person3], været medhjælpende ægtefælle.
Det følger af kildeskattelovens regler om ægtefællebeskatning, at det ikke er et krav, at dette sker ved ansættelsesforhold.
Der er således ikke grundlag for den antagelse, som Skattestyrelsen har om, at der skal fastsættes et skønsmæssigt medarbejderforbrug.
(...)
Skattestyrelsen traf i nærværende sag afgørelse den 14. januar 2020, dvs. efter udløbet af skatteforvaltningslovens frist for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015 og af momstilsvaret for perioden 1. januar 2015- 30. juni 2016.
Skattestyrelsen genoptager imidlertid skatte- og momsansættelserne ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5, og 32, stk. 1, nr. 3.
Essensen af bestemmelserne er, at en skatte- og momsansættelse kan ske uden for fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 31, når en af situationerne opregnet i bestemmelserne foreligger.
(...)
Vurderingen af, hvorvidt der foreligger grov uagtsomhed – eller om der i stedet blot er tale om simpel uagtsomhed – foretages ud fra en samlet bedømmelse af de faktiske omstændigheder. Dette indebærer en normativ afvejning af samtlige omstændigheder i sagen, herunder en bedømmelse af den skattepligtiges person og forudsætninger samt forholdene omkring en fejlagtig selvangivelse.
Det bestrides, at [person2] eller nogen på hendes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forbindelse med selvangivelsen og indberetningen af moms.
(...)
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fristen begyndte at løbe fra den 16. juli 2019, hvor skattemyndighederne modtog de sidste kontoudskrifter fra [finans2], og at agterskrivelsen dateret den 12. september 2019 således er udsendt inden reaktionsfristens udløb.
Det gøres herover for gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 2, og 32, stk. 2.
Det gøres i den forbindelse gældende, at kontoudskrifterne fra [finans2] ikke indeholder oplysninger, som er lagt til grund for forhøjelsen af skatte- og momsansættelserne i 2015 og første halvår af 2016.
Sammenfattende gøres det således gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er til stede, og Skattestyrelsen har således ikke været berettiget til at genoptage [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2015 og momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2016 ekstraordinært.
(...)
Såfremt man måtte finde, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2015, gøres det gældende, at alle punkter i skatteansættelsen skal genoptages.
(...)
Som anført i sagsfremstillingen er det muligt at følge fakturanumrene fortløbende, hvis man blot sammenholder de tre kontoudskrifter. Som også anført er der flere betalinger fra [virksomhed4], hvor transaktionsteksten indikerer, at der er tale om betaling af flere fakturanumre. Dette skaber en formodning for, at det samme er tilfældet for de indsætninger fra [virksomhed4], hvor det ikke er muligt at se fakturanummeret. Denne formodning understøttes af, at der ofte er tale om indsætninger af betydelige beløb. Dette må således kunne lægges til grund som årsag til, at der i visse tilfælde springes nogle fakturanumre over i indsætningerne.
Skattestyrelsens postulat om, at det ikke er muligt at følge fakturanumrene fortløbende, kan således ikke lægges til grund. Det bemærkes i øvrigt, at Skattestyrelsen ikke uden videre kan lægge til grund, at fakturanumrene ikke kan følges, når grundlaget for antagelsen er udskrifter, hvorom der hersker en vis tvivl om fuldstændigheden, idet det ikke umiddelbart kan fastslås, om samtlige transaktioner fremgår, ligesom det ikke er muligt at se den løbende saldo eller den fulde trans- aktionstekst.
Det bestrides herefter, at der er grundlag for at fastholde taksationen for 2015 alene på baggrund af en antagelse om yderligere kontant omsætning.
(...)”
I forbindelse med Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har repræsentanten oplyst, at denne ikke giver anledning til yderligere bemærkninger, idet det tidligere anførte i klagen samt det supplerende indlæg forsat fastholdes.
Retsmøde
Under retsmødet udleverede klagerens repræsentant en materialesamling. Endvidere redegjorde repræsentanten for påstande og anbringender, i det væsentligste således, som det var kommet til udtryk i klageskrivelsen, efterfølgende indlæg og i materialesamlingen.
Repræsentanten understregede, at klageren ikke havde haft yderligere lønmodtagere ansat end indberettet. Endvidere oplyste repræsentanten, at klagerens ægtefælle, [person3], havde været medhjælpende ægtefælle, hvilket der ikke var krav om skulle ske ved ansættelsesforhold, hvorfor der heller ikke skulle ske lønindberetning. Først i 2017 overførte klageren indkomst til ægtefællen. Repræsentanten henviste til ægtefællens årsopgørelse for 2017.
Med hensyn til skønsudøvelsen vedrørende virksomhedens omsætning, driftsomkostninger, herunder lønomkostninger, henviste repræsentanten de regnskaber, der var fremsendt til Skatteankestyrelsen den 16. juni 2021.
Repræsentanten anførte, at Landsskatteretten således havde et bedre skønsgrundlag end Skattestyrelsen havde haft. Herudover påpegede repræsentanten, at Landsskatteretten havde mulighed for at hjemvise sagerne til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen skulle stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollov § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1 (dagældende).
Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter § 6, stk. 1 eller 2, jf. stk. 5, finder § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Det fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 7 (dagældende).
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Skattestyrelsen konstaterede ved gennemgang af klagerens bankkonti, at der var indgået væsentlige bankindsætninger samt foretaget en række hævninger i indkomstårene 2015, 2016 og 2017.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at bankindsætningerne havde en sådan hyppighed og omfang, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at beløbene ikke skal beskattes hos klageren, jf. SKM2013.537.ØLR.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om at foretage eller ændre en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det følger yderligere af bestemmelsen, at ansættelsen skal være foretaget den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan Skattestyrelsen foretage eller ændre en ansættelse af indkomst – eller ejendomsværdiskat efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. skal Skattestyrelsen udsende forslag til afgørelse inden 6 måneder efter, at de er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær genoptagelse i § 26.
Højesteret har i dom af 30. august 2018, gengivet i SKM2018.481.HR, fastslået, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse.
Efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 2. pkt., skal ændringen skal være foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.
Overskud af virksomhed
Skattestyrelsen har fastsat klagerens overskud af virksomhed til henholdsvis 400.000 kr., 652.533 kr., og 1.074.451 for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.
Retten bemærker, at de omtvistede bankindsætninger tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed, så klageren har haft en indtægtskilde, der kunne skabe den yderligere omsætning.
Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren den 9. februar 2015 har solgt privat indbo via auktionshuset [netauktionsfirma]. Af den fremlagte faktura dateret den 10. februar 2015 fremgår, at klageren har solgt en skulptur til en fortjeneste på 4.578 kr., som ville blive overført til klagerens bankkonto samme dato. Fakturaen har nr. 2650088.
Det fremgår endvidere af klagerens bankkonto i [finans1] med kontonr. [...32], at der den 9. februar 2015 blev indsat 4.576 kr. med posteringsteksten ”Fakt.nr. 2650088 – Medd.nr. 2”.
Retten finder herefter, at det er godtgjort, at fortjenesten på 4.576 kr. vedrører salg af privat indbo. Beløbet skal herefter umiddelbart fragå ved beregningen af overskud af virksomhed, således er der for 2015 var en omsætning på 598.986 kr., svarende til et overskud af virksomhed på 218.475 kr.
Skattestyrelsen har indstillet det takserede overskud for indkomståret 2015 fastholdt, grundet en stor usikkerhed omkring eventuel kontantomsætning, som Skattestyrelsen ikke har forhøjet indkomsten med. Den beskedne indsætning på 4.576 kr. vedrørende privat salg kan ikke ændre ved denne vurdering, og den kan indeholdes i eventuel kontant omsætning. Da der ikke er indsendt yderligere dokumentation, der kan dokumentere, at indsætningerne samlet set udgør midler, der er undtaget beskatning, eller som allerede er beskattet, finder retten ikke grundlag for at foretage en anden vurdering.
I forhold til klagerens repræsentants bemærkning om, at [virksomhed1] og [virksomhed2] er samme virksomhed skal retten henvise til, at det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at dette ikke har haft betydning for de foretagne ændringer, hvorfor retten ikke finder grundlag for at foretage en anden vurdering på baggrund af bemærkningen.
Efter en samlet vurdering finder retten, at klageren ikke har dokumenteret, at beløbene stammer fra midler, der allerede var beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset beløbene for at være skattepligtig indkomst for klageren efter reglerne i statsskattelovens § 4.
Anden personlig indkomst
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens anden personlige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis 474.812 kr. og 5.000 kr. som følge af bankindsætninger fra selskabet [virksomhed1] ApS, som tilhørte klagerens ægtefælle.
Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvad bankindsætningerne udgjorde betaling for.
Efter en samlet vurdering finder retten, at klageren ikke har dokumenteret, at beløbene stammer fra midler, der allerede var beskattede, eller som ikke skulle beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset bankindsætningerne for at være skattepligtig indkomst for klageren efter reglerne i statsskattelovens § 4
Driftsomkostninger
Skattestyrelsen har godkendt et fradrag for løn på henholdsvis 380.511 kr., og 1.066.494 kr., for indkomstårene 2015 og 2016. Klagerens repræsentant har anført, at de hævede midler på klagerens konto vedrører betaling af underleverandører, hvorfor der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger.
Hertil bemærkes det, at det er en betingelse for fradragsret, at udgifterne kan dokumenteres eller i høj grad sandsynliggøres. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation, ligesom der i øvrigt ikke er noget, der indikerer, at der er tale om betaling af underleverandører. Der henvises i denne forbindelse særligt til, at der er tale om midler hævet på bankkontoen.
Efter en samlet konkret vurdering finder retten, at der ikke er grundlag for at godkende yderligere fradrag.
Formalitet
Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at skatteansættelsen for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 kunne genoptages efter de ordinære frister frem til 1. maj 2019, 2020, og 2021.
Ansættelsen skulle i henhold til bestemmelsen være foretaget senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, dvs. den 1. august 2019, 2020 og 2021.
Idet Skattestyrelsens forslag til afgørelse er udsendt den 12. september 2019 og afgørelsen den 14. januar 2020 er skatteansættelsen for indkomstårene 2016 og 2017 således foretaget inden for den ordinære genoptagelsesfrist.
Skattestyrelsens genoptagelse ligger, for så vidt angår indkomståret 2015, udenfor de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, så spørgsmålet om genoptagelse heraf skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.
Klagerens undladelse af at selvangive indkomsten anses for i hvert fald mindst groft uagtsomt. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om beløb, der er af en vis størrelse, ligesom indsætningerne er foretaget over en længere periode.
Der er herefter grundlag for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Spørgsmålet er herefter om fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Efter denne bestemmelse skal Skattestyrelsen udsende forslag til afgørelse inden 6 måneder efter, at de er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær genoptagelse i § 26.
Retten lægger til grund, at Skattestyrelsen tidligst den 22. juli 2019, hvor de modtog de sidste kontoudtog fra banken, fik kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Retten finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt. ikke var overskredet, da Skattestyrelsen sendte forslaget til afgørelse den 12. september 2019.
Fristen i § 27, stk. 2, 2. pkt., hvorefter ændringen skal være foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, ses ligeledes at være overholdt, selvom Skattestyrelsens afgørelse er sendt den 14. januar 2020, da det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klagerens repræsentant i forbindelse med forslaget til afgørelse bad om fristforlængelse. Skattestyrelsen forlængede herefter fristen til udsendelse af afgørelse til den 16. januar 2020.
Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015 er således opfyldt.
Retten finder, at repræsentantens bemærkninger af 16. juni 2021 med tilhørende bilag ikke kan føre til et andet resultat.
I forhold til repræsentantens bemærkninger om officialmaximen og sagsbehandlingsfejl bemærker retten, at myndighederne som følge af officialmaximen har pligt til at sørge for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, herunder at sikre at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse i en sag. Manglende opfyldelse af officialprincippet kan medføre at en afgørelse anses for ugyldig. For at en afgørelse kan tilsidesættes som ugyldig, skal manglen være af en sådan konkret væsentlighed, at det vil kunne ændre afgørelsens udfald. Klageren havde ikke indsendt materiale til brug for afgørelse i sagen, hvorfor Skattestyrelsen med hjemmel i skattekontrollovens § 5 stk. 3, ansatte indkomsten skønsmæssigt.
Det er rettens opfattelse, at der ikke er begået sagsbehandlingsfejl eller tilsidesættelse af officialprincippet i forbindelse med Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse. Ved vurderingen har retten lagt vægt på, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger, ligesom Styrelsen har forsøgt at indkalde dokumentationsmateriale fra klageren.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.