Kendelse af 05-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-11-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], herefter selskabet, blev registreret den 30. oktober 2006 under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. Selskabet var registreret under følgende bibrancher 439910 ”murere” og 821100 ”kombinerede administrationsserviceydelser”. Selskabets formål var at drive håndværksvirksomhed og dermed beslægtede virksomhed. Der er afsagt konkursdekret den 22. juni 2020. Konkursboet har valgt at føre sagen.

Ledelsen i selskabet er skiftet ad flere omgange. Stiftelsen af selskabet var blevet registreret på [person1] frem til den 20. august 2015. Den seneste direktør i selskabet var [person2], som var indtrådt i direktionen den 22. juli 2019. Selskabet har fungeret som underleverandør for [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Selskabet har alene brugt underleverandører til at udføre arbejdet for [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet ikke været registreret med ansatte medarbejdere i 2016. Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet ikke har haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden udover direktøren [person2]. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at alt arbejde er blevet udført af underleverandører.

Selskabet blev registreret for moms den 20. august 2015 og har haft kvartårlig afregning frem til den 31. december 2018, hvor selskabet overgik til halvårlig afregning. Selskabet blev registreret for A-skat og AM-bidrag den 29. oktober 2015.

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms opgjort til i alt 660.719 kr.

Selskabet har fremlagt fakturaer, som dokumentation for afholdte udgifter til købsmoms på i alt 1.039.349 kr., som vedrørende følgende af selskabets underleverandører:

*Ukorrekt underleverandøradresse

**Fakturaen indeholder ikke underleverandørens virksomhedsnavn

***Fakturaerne har forskelligt fakturalayout

**** Underleverandørerne [virksomhed5] IVS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed9] ApS anvender samme fakturalayout.

Skatteankestyrelsen har ved en gennemgang af Skattestyrelsen opgørelse konstateret, at Skattestyrelsen ved en fejl over nægtet fradrag for købsmoms har medtaget moms ud fra beløb på fakturaerne, som var ekskl. moms. Der er derfor en difference i Skattestyrelsens opgørelse på 164.681 kr.

Det fremgår af selskabets kontokort for 2016, at der for konto 1310 ”varekøb/forbrug m/moms” er bogført 2.000 kr. ekskl. moms den 30. august 2016 vedrørende [virksomhed12]. Skattestyrelsen har forhøjet selskabets købsmoms med 400 kr. vedrørende den pågældende faktura. Skattestyrelsen har fejlagtigt medtaget moms ud fra beløbet på 2.000 kr., som var ekskl. moms. Den korrekte moms er på 500 kr., og der er således en difference på 100 kr.

Der er en samlet difference i købsmoms på i 164.781 kr.

Det fremgår af nedenstående kreditnotaer, at der er sket en tilbagekreditering for følgende afholdte udgifter:

Det fremgår af selskabets kontokort for 2016 vedrørende konto 6800 ”kreditorer”, at der er sket en tilbagekreditering den 26. december 2016, vedrørende Entreprise ApS på 68.000 kr. ekskl. moms, samt den 13. september 2016 for et beløb på 231.570 kr. ekskl. moms, samlet i alt 299.570 kr. ekskl. moms, heraf udgør moms 74.892,50 kr. Der foreligger ikke kreditnotaer for følgende udgifter.

På baggrund af fejl i udregningen af momsbeløbet har Skatteankestyrelsen i afgørelse af samme dato som nærværende forhøjet det af Skatteankestyrelsens angivne momstilsvar fra 660.719 kr. til 825.500 kr.

Selskabet har ikke fremlagt timesedler eller samarbejdskontrakter til specifikation af de enkelte fakturaer.

Selskabet har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt selskabets kontoudtog for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 vedrørende kontonummer [...44]. Det fremgår af kontoudtoget, at der er sket overførsel fra virksomhedens konto svarende til beløbene i de angivne fakturaer. Skattestyrelsen har oplyst, at de overførte beløb er gået tilbage til selskabet og er blevet brugt til at udbetale sort løn.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ved opgørelsen af resultat for 2016 er konstateret, at salg minus køb (underleverandører) og lønninger til [person2] for januar og februar 2016, giver et underskud på 20.573 kr. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at køb af underleverandørydelser udgør 99,4 % af omsætningen, og lønninger udgør 1,2 % af omsætningen, hvilket giver et samlet underskud på 87.188 kr.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at selskabets eneste udgifter, der relaterer sig til arbejdet er på 968 kr. til [virksomhed13] for køb af 12 par strikhandler, 2 hjelme og 5 arbejdsveste. Resten af udgifterne er af administrativ karakter, hvilket ikke giver et billede af en normalt drevet virksomhed. Skattestyrelsen har herudover oplyst, at selskabets underleverandører er ståmandsvirksomheder, der ikke har de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.

Skattestyrelsen har oplyst, at de modtagne fakturaer fra underleverandørerne anses for udført af selskabet, da der ikke er sammenhæng i de modtagne fakturaer.

Skattestyrelsen har derudover oplyst, at underleverandørerne ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser. Skattestyrelsen har herudover oplyst, at underleverandørerne ikke har angivet moms.

Der er fremlagt en politirapport af 21. marts 2018. Det fremgår af politirapporten, at den afhørte har forbindelse til underleverandøren [virksomhed11]. Han har over for politiet tilstået, at han har udarbejdet fiktive fakturaer for [virksomhed11].

Følgende oplysninger foreligger om de angivne underleverandører:

[virksomhed5] IVS, cvr-nr. [...2]

[virksomhed5] IVS, herefter [virksomhed5], blev registreret den 30. oktober 2015 under branchekoden 811000 ”kombinerede serviceydelser”. [virksomhed5]´ formål var at drive virksomhed med udlejning af mandskab til blandede serviceydelser samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed5] er blevet taget under konkursbehandling den 28. september 2017 og blev opløst den 26. marts 2018. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed5] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2016. Fakturaen er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvor og hvornår ydelserne er blevet leveret. Fakturaen fra [virksomhed5] er angivet med en ukorrekt underleverandøradresse. Underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed7] ApS og [virksomhed9] ApS anvender samme fakturalayout. Fakturaerne fra samtlige af selskabets underleverandører angiver samme handelsbetingelser på 8 dage.

[virksomhed7] ApS, cvr-nr. [...3]

[virksomhed7] ApS, herefter [virksomhed7], blev registreret den 14. marts 2016 under branchekoden 439910 ”murer”. [virksomhed7]´ formål var at drive entreprisevirksomhed samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed7] er blevet taget under konkursbehandling den 24. november 2017 og blev opløst den 23. oktober 2018. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed7] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt 12 fakturaer for afgiftsåret 2016. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvor og hvornår ydelserne er blevet leveret. [virksomhed7]´S virksomhedsnavn er ukorrekt angivet på nogle af de fremlagte fakturaer. Faktura af den 18. april 2016 indeholder ikke [virksomhed7]´s virksomhedsnavn. Fakturaerne fra [virksomhed7] har forskelligt fakturalayout. Underleverandørerne [virksomhed7], [virksomhed5] og [virksomhed9] ApS anvender samme fakturalayout. Fakturaerne fra samtlige af selskabets underleverandører angiver samme handelsbetingelser på 8 dage.

[virksomhed8] ApS, cvr-nr. [...4]

[virksomhed8] ApS, herefter [virksomhed8], blev registreret den 11. juli 2016 under branchekoden 439910 ”murere”. [virksomhed8] var registreret under følgende bibrancher 812100 ”almindelig rengøring i bygninger” og 431100 ”nedrivning”. [virksomhed8]´ formål var at drive handel, håndværk og industi samt anden dermed beslægtet virksomhed. [virksomhed8] er taget under konkursbehandling den 20. november 2018. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed8] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8] fremlagt 4 fakturaer for afgiftsåret 2016. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvor og hvornår ydelserne er blevet leveret. Fakturaerne fra samtlige af selskabets underleverandører angiver samme handelsbetingelser på 8 dage.

[virksomhed10] ApS, cvr-nr. [...5]

[virksomhed10] ApS, herefter [virksomhed10], blev registreret den 30. oktober 2015 under branchekoden 439910 ”murere”. [virksomhed10] var registreret under følgende bibrancher 782000 ”vikarbureauer” og 461300 ”agenturhandel med tømmer og andre byggematerialer”. [virksomhed10]´ formål var at drive vikarbureau samt hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed10] er taget under konkursbehandling den 28. december 2017 og blev opløst den 18. juli 2019. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed10] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed10] fremlagt 5 fakturaer for afgiftsåret 2016. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvor og hvornår ydelserne er blevet leveret. Fakturaerne fra samtlige af selskabets underleverandører angiver samme handelsbetingelser på 8 dage.

[virksomhed11], cvr-nr. [...6]

[virksomhed11], herefter [virksomhed11], blev registreret den 2. november 2016 under branchekoden 431200 ”forberedende byggepladsarbejder”. [virksomhed11] ophørte den 22. august 2017. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed11] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at [virksomhed11] er registreret som et vekselkontor.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed11] fremlagt 3 fakturaer for afgiftsåret 2016. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvor og hvornår ydelserne er blevet leveret. Fakturaerne fra samtlige af selskabets underleverandører angiver samme handelsbetingelser på 8 dage.

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at [virksomhed11] er et vekselkontor. Det fremgår af politirapporten, at afhørte har tilstået, at han har udarbejdet fiktive fakturaer for [virksomhed11].

[virksomhed9] ApS, cvr-nr. [...7]

[virksomhed9] ApS, herefter [virksomhed9], blev registreret den 29. juli 2016 under branchekoden 782000 ”vikarbureauer”. [virksomhed9]´ formål var at omfatte formidling af vikarer, der i kortere perioder supplerede kundens arbejdsstyrke. [virksomhed9] er taget under konkursbehandling den 24. oktober 2017 og blev opløst den 15. august 2018. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed9] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed9] fremlagt 3 fakturaer for afgiftsåret 2016. Fakturaerne vedrører ”fast pris, støb af Ebs og slidlag”. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvor og hvornår ydelserne er blevet leveret. Underleverandørerne [virksomhed9], [virksomhed7] og [virksomhed5] anvender samme fakturalayout. Fakturaerne fra samtlige af selskabets underleverandører angiver samme handelsbetingelser på 8 dage.

Skattestyrelsen afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstperioden 1. april 2016 til 31. december 2016 foretaget skønsmæssig ansættelse for selskabets manglende indeholdelse af AM-bidrag til 211.460 kr. og A-skat til 1.337.296 kr., i alt 1.548.756 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

”(...)

Selskabet har været registreret med A-skat og am-bidrag siden 29. oktober 2015.

Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Med henvisning til punkt 1.2 anses udgiften til underleverandører for reelt at dække over betaling for sort løn udbetalt fra selskabet.

Af Opgørelser bilag 5 fremgår, at udgiften til underleverandører minus købsmoms er

Beregningsgrundlag for, A-skat og am-bidrag 2.642.877,- kr.

AM-bidrag udgør 8 % her af 211.460,- kr.211.460,- kr.

Beregningsgrundlag til A-skat 55 %2.431.477,- kr.

Beregnet A-skat 55 %1.337.296,- kr.

Samlet efterbetaling A-skat og am-bidrag i alt1.548.72,-

(...)

Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der er ikke modtaget dokumentation for at arbejdet er udført af underleverandørerne. Skattestyrelsen fastholder derfor at selskabet har afholdt udgiften til lønninger og dermed hæfter for A-skatten og AM-bidraget.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabet har ansat påstand om, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet indeholdelsespligt af manglende A-skat og AM-bidrag, hvorfor selskabets AM-bidrag og A-skat på i alt 1.935.909 kr., skal nedsættes til 0 kr.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende (uddrag):

”(...)

Idet jeg henviser til, at undertegnede som advokat for [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], har indgivet en klage, som manglede en yderligere uddybning, skal jeg ved nærværende fremsende en udførlig klage.

Under henvisning til Skattestyrelsens afgørelse af 20. september 2019, skal jeg først og fremmest bemærker at der klages over afgørelsen som helhed. Der klages således både over Skattestyrelsens manglende godkendelse af fradrag for moms af omkostningen til underleverandører, og A-skat og AM-bidrag.

Vedr. brugen af underleverandører og selskabets organisatoriske opbygning

Det skal bemærkes, at selskabets organisatoriske opbygning er således, at forretningen bygger på, at [person2] administrerer selskabets anliggender og koordinerer mellem kunderne og underleverandørerne. [person2] modtager løn for sin arbejdsindsats. Selve udførelsen af størstedelen af byggearbejderne, har selskabet valgt at få udført af underleverandører.

Dette er baggrunden for, at det af resultatet for 2016 fremgår, at køb af underleverandører har udgjort 99,4 % af omsætningen. Dette er der intet retsstridigt i, og man kan godt drive en reel virksomhed inden for byggebranchen med denne opbygning, hvilket selskabet har gjort og gør. Det anfægtes således, at Skattestyrelsen mener, at dette ikke giver et billede af en normal drevet virksomhed.

Vedr. underleverandørernes regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at man ved kontrol af de af selskabet anvendte

underleverandører har konstateret, at disse ikke har reageret og fremsendt regnskaber til Skattestyrelsen, at de har været momsregistreret, men ikke angivet moms osv.

Det bemærkes hertil, at min klient ikke er ansvarlig for underleverandørernes regnskabsmæssige og skattemæssige forhold, idet dette ligger uden for selskabets kontrolsfære. I det følgende vil Skattestyrelsens enkelte kritikpunkter vedr. specifikke fakturaer og kreditnotaer blive gennemgået.

Vedr. faktura 53 til [virksomhed2] ApS på 700.000,00 kr.

Dette forhold skyldtes, at min klient måtte få en anden underleverandør til at færdiggøre arbejdet, da der var støbt for lavt, og selskabet skulle bestræbe sig på at undgå at ifalde dagbøder. Dette er direkte dokumenteret og bevist ved e-mail af 30. august 2019 kl. 18:39 fra projekdirektør [person3] fra [virksomhed2] A/S, som er blevet fremsendt til Skattestyrelsen og indgår som bilag i sagen. Projektdirektøren bekræfter netop dette forhold.

Vedr. faktura 39 til [virksomhed3] ApS

Idet der blevet fremsat en reklamation fra [virksomhed3] ApS, blev der udstedt en kreditnota.

Netop dette forhold er dokumenteret og redegjort for af den tidligere direktør i [virksomhed3] ApS ved email af 4. september 2019 kl. 12:12 fra [person4], som er med i sagen som bilag, hvoraf fremgår, at det gasbeton og de fliser, der blev lavet var uden for tolerancerne, hvorfor min klient ikke fik betaling for arbejdet til gengæld for, at kunden påtog sig betaling for materialerne.

Vedr. faktura 56 til [virksomhed4] ApS

Tillige i dette tilfælde blev der fremsat en reklamation, da vinduerne ikke var monteret korrekt, hvorfor min klient var nødsaget til at udstede en kreditnota efter aftale. Som bevis og dokumentation for dette forhold, er der også fremsendt en kopi af e-mail fra [person5] fra [virksomhed4] ApS den 28. august 2019 kl. 19:13, hvoraf fremgår, at samtlige vinduer var monteret forkert, og kunden måtte således selv genmontere alle sammen.

Vedr. faktura 118 og 119 [virksomhed8] ApS

Vedr. dette forhold, er der ligeledes blevet fremsendt en mail, som er med som bilag i sagen, hvoraf det fremgår, at [person6] udførligt redegør for, at der vedr. faktura 118 alene blev fuldført 2/3 af opgaven, hvorfor der blev udstedt en kreditnota til min klient. Vedr. faktura 119, mødte folkene aldrig op til opgaven, og der blev således udsted en kreditnota til min klient efter anmodning. Det bemærkes, at Skattestyrelsen har konkluderet i afgørelsen, at der er tale om betaling af sort arbejde. Dette anfægtes.

Det skal generelt gøres gældende, at der er blevet fremsendt dokumentation og bevis fra samtlige af de involverede parter i de kritikpunkter, som Skattestyrelsen har rejst, og repræsentanter fra kunderne og underleverandørerne har skriftlige redegjort for de pågældende forhold. Idet der således er fremsendt dokumentation og samtlige af Skattestyrelsens kritikpunkter er blevet adresseret med fuld dokumentation, anfægtes afgørelsen, herunder de konklusioner som Skattestyrelsen har draget. De bedes indhente alle akter fra Skattestyrelsen, og deri al den ovenfor omtalte dokumentation fra min klients side. Det gøres gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er grundløs og baserer sig på fejlagtige antagelser, idet disse antagelser faktisk er blevet afkræftet af den dokumentation, min klient har fremsendt på sagen i form af bl.a. skriftlige redegørelser fra de forskellige selskaber, herunder kunder og underleverandører.

(...)”

Selskabets repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsen den 10. juni 2020 oplyst, at selskabet har fungeret som underleverandører for blandt andet [virksomhed2] ApS. Repræsentanten oplyste endvidere, at selskabet har brugt underleverandører til at udføre opgaverne, og at selskabet er kommet i kontakt med underleverandørerne via netværk.

Landsskatterettens afgørelse

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse 2009-06-12 nr. 471.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. i en sammenholdt sag med journalnr. 19-0108094 ikke godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til fremmed arbejde. Det er således vurderet, at det ikke er dokumenteret, at underleverandørerne har leveret momspligtige leverancer til selskabet.

Retten har ved afgørelsen lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke angiver omfanget af de leverede ydelser. Nogle af fakturaerne angiver ikke arten af de leverede ydelser. Retten har yderligere lagt vægt på, at der er flere uoverensstemmelser i de enkelte fakturaer i form af ukorrekt angivelse af underleverandøradresser og virksomhedsnavne. Retten skal hertil bemærke, at underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed7] og [virksomhed9] har anvendt samme fakturalayout, hvilket er uforeneligt med, at der skulle være tale om flere af hinanden uafhængige virksomheder, som har udarbejdet de enkelte fakturaer.

Retten har derudover lagt vægt på, at det fremgår af den fremlagte politirapport af den 21. marts 2018, at den afhørte over for politiet har tilstået, at han har udarbejdet fiktive fakturaer for underleverandøren [virksomhed11].

Retten finder, at det fremlagte kontoudtog ikke kan føre til et andet resultat. Retten skal hertil bemærke, at kontoudtoget ikke kan udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til selskabet. Selskabet har ikke fremlagt supplerende materiale til det fremlagte kontoudtog, dette i form af betalingsposteringer eller lignende fra pengeinstituttet, hvoraf fremgår, hvilken konto beløbene er overført til.

Retten har derudover henset til, at samtlige af de omhandlede underleverandører ikke har haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i sagen med journalnr. 19-0108094 kan retten tiltræde Skattestyrelsens vurdering af, at arbejdet må anses for udført, idet selskabet er blevet honoreret af sine kunder. Retten lægger ved afgørelsen til grund, at selskabet har anvendt uregistreret arbejdskraft i selskabet og har udbetalt sorte lønninger. Selskabet har dermed handlet forsømmeligt og hæfter derfor for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

Landsskatteretten har vurderet, at Skattestyrelsen ved en fejl har udregnet et forkert skøn over den uregistrerede arbejdskraft.

AM bidrag udgør heraf 8 % af 3.302.000 kr. = 264.160 kr.

A- skat udgør heraf 55 % af 3.037.840 kr. = 1.670.812 kr.

Det samlede efterbetaling af AM-bidrag og A-skat udgør i alt 1.934.972 kr.

Landsskatteretten forhøjer derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende den skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag fra samlet 1.548.756 kr. til 1.934.972 kr.

64952811