Kendelse af 03-02-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0013265

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2009

Overskud af virksomhed

173.200 kr.

10.000 kr.

173.200 kr.

Indkomståret 2010

Overskud af virksomhed

193.200 kr.

10.000 kr.

193.200 kr.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har den 21. januar 2019 modtaget oplysninger fra politiet. Oplysningerne angik fakturaer vedrørende klagerens salg af hunde til det [...] ([...]). Skattestyrelsen sendte orientering herom til klageren den 4. februar 2019.

De modtagne fakturaer angiver, at klageren har solgt 2 hunde til det [...] i indkomstårene 2009 og 2010. Følgende salg fremgår af fakturaerne:

Dato Hunde Beløb

29. april 2009 [hund1] 173.200 DKK

20. okt. 2010 [hund2] 191.000 DKK

Af fakturaerne fremgår klagerens navn, adresse, cpr-nr. samt klagerens bankkontonummer. Fakturaerne refererer til klageren som værende leverandør af hundene.

Skattestyrelsen har på baggrund af fakturaerne gennemgået klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2010. Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 12. juli 2019.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 med 173.200 kr. og for indkomståret 2010 med 193.200 kr. Det fremgår af forslag til afgørelse, at Skattestyrelsen har anset det for mindst groft uagtsomt, at klageren ikke har selvangivet de omhandlede indtægter, og at ændringen af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2010 derfor blev forhøjet.

Klagerens repræsentant har den 4. oktober 2019 anmodet Skattestyrelsen om udsættelse af frist for afgørelse til den 4. januar 2020. Skattestyrelsen har imødekommet anmodningen om udsættelse af frist for afgørelse.

Repræsentanten sendte den 6. november 2019 anmodning til Skattestyrelsen, om at træffe afgørelse i sagen hurtigst muligt. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 14. november 2019 i overensstemmelse med forslag til afgørelse dateret den 12. juli 2019.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremlagt dokumentation for, at klageren har modtaget pengene for salg af hundene efter aftale med tredjemand, herefter [person1], og videregivet de modtagne beløb til denne. Som dokumentation herfor har repræsentanten fremlagt bankkontoudtog, hvor det fremgår, at klageren har modtaget beløb i overensstemmelse med fakturaerne for de 2 hunde. Af bankkontoudtoget fremgår det, at klageren har hævet 95.000 kr. den 17. juni 2009 og hævet 76.000 kr. den 26. juni 2009. Klageren har også hævet 110.000 kr. den 5. november 2010 og 82.000 kr. den 11. november 2010.

Der er også fremlagt replik og duplik fra en civil retssag anlagt ved retten i [by1], hvor [person1] er sagsøgt af klageren samt to andre sagsøgere, herefter [person2] og [person3].

Den civile retssag vedrører et erstatningsspørgsmål, hvor klageren, [person3] og [person2] har sagsøgt [person1] for beløb svarende til de beløb de hver i sig er blevet forhøjet med af Skattestyrelsen. I klagerens tilfælde er erstatningsbeløbet på nuværende tidspunkt skønnet til 316.474 kr.

Der er fremlagt replik fra sagsøgerne (klageren, [person2] og [person3]) samt duplik fra sagsøgte, [person1].

Af replikken fremgår det, at klageren har erkendt at have modtaget beløb fra det [...] for salg af hunde. Klageren har kontant hævet de modtagne beløb og videregivet beløbene til [person1]. I de videregivne beløb blev fratrukket 10.000 kr. pr. solgt hund.

Af duplikken fremgår det, at [person1] har erkendt at være sælger af hundene til det [...], samt at det var aftalt mellem klageren og [person1], at klagerens bankkonto skulle bruges til modtagelse af betaling. De modtagne beløb skulle udbetales til [person1]. Det fremgår også, at [person1] har erkendt at have underskrevet importanmodninger i klagerens navn, men at klageren fik kendskab til dette, da klageren modtog de underskrevne importanmodninger fra [organisation1]. [person1] har i den forbindelse påpeget, at klageren ikke bestred dette ved overgivelsen af importanmodningerne til [person1].

Repræsentanten har fremlagt en redegørelse dateret den 5. november 2019, vedrørende klageren udarbejdet af [organisation1]. Af redegørelsen og importdokumenterne fremgår det, klageren bl.a. har importeret hundene [hund1] og [hund2].

Repræsentanten har også fremlagt registreringsbevis for hunden [hund2], hvor klagerens underskrift fremgår. Desuden er fremlagt billede at klagerens underskrift på pas, kørekort og kreditkort.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klageren skattepligtige indkomst som overskud af uregistreret virksomhed med 173.200 kr. for indkomståret 2009 og med 193.200 kr. for indkomståret 2010.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskatteloven § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst de samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Statsskatteloven § 5 omhandler indkomster som ikke skal medregnes. Til bestemmelsen høre undtagelser, hvor gevinst og tab, som er konstateret ved salg eller afståelse af aktiver, der har karakter af omsætningsformue. Der er tale om salg som led i næring eller spekulation. Det vil sige at aktivet er produceret eller anskaffet med henblik på videresalg. I disse tilfælde er det hovedreglen om skattepligt efter statsskatteloven § 4, som gælder.

Salg af en privat hund vil være omfattet af reglerne i statsskattelovens § 5 om indkomster der ikke skal medregnes, hvorimod fortjeneste ved salg af hundehvalpe, der er avlet eller indkøbt med henblik på videresalg, er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Når hundene er avlet og eller indkøbt med henblik på videresalg, vil alle salg uanset omfanget være omfattet af skattepligten.

Det fremgår af de modtagne bilag, at der har været salg af fem hunde, der er solgt over en periode fra 2007-2010. Du har i forbindelse med salgene udstedt fakturaer. Der er tale om schæfer tæver/avlstæver som alle er solgt til det [...] ([...]).

Der er ikke tale om salg af en privat hund. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der er tale om hunde som er anskaffet/avlet med henblik på videresalg og med fortjeneste for øje. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du driver virksomhed med salg af hunde.

Skattestyrelsen anser salgene på henholdsvis 173.200 kr. i 2009 og 193.200 kr. i 2010, for at være skattepligtig efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten ved salg af hunde. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Skattestyrelsen har anmodet dig om, at indsende et regnskab for virksomheden med salg af hunde, herunder samtlige bilag for indtægter og udgifter. Du har ikke indsendt regnskab og eller bilag vedrørende virksomheden.

Du har således ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, omfanget af eventuelle udgifter i forbindelse med driften af virksomheden. Skattestyrelsen har således intet grundlag for at foretaget et skøn over eventuelle udgifter, der har relation til indkomsterhvervelsen efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a.

Skattestyrelsens stillingtagen til dine bemærkninger

Indledningsvist skal Skattestyrelsens fremhæve, at bemærkningerne fra advokat [person4], fremsendt på dine vegne den 5. november 2019 indeholder oplysninger om en række forskellige hunde, som ikke er omtalt i Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at vi alene forholder os til bemærkningerne vedrørende hundene [hund1] solgt i 2009 og [hund2] solgt i 2010.

Din advokat har den 15. august 2019 sendt en e-mail med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af 12. juli 2019. Af side 2 i bemærkningerne fremgår bl.a. følgende:

”Forud for disse salg er de pågældende hunde blevet købt i Tyskland og dernæst via et af [organisation1] administreret system pligtmæssigt blevet ejerskiftet i Danmark.

[person5] har i denne forbindelse understreget, at han intet havde med disse køb at gøre, at han aldrig har set de pågældende hunde, at han ikke har forestået de obligatoriske ejerskifte, og at han intet havde med salget at gøre bortset altså fra, at han formelt lod sig skrive på som sælger og stillede sin private bankbog til disposition for indbetaling af købesummen.

Efter købesummen var blevet overført til [person5]´ bankkonto i [finans1], hævede [person5] pengene og gav dem kontant til [person1] .

For ikke at have alt for mange kontanter på sig pr. gang, skete begge hævninger af to omgange. Som dokumentation for indsættelsen og hævningerne vedlægges bankudskrifter.”

Da købesummen er tilgået din konto er det Skattestyrelsens opfattelse at du er skattepligtig af beløbene. Hvorvidt beløbene efterfølgende er overført eller overleveret til andre personer, er uden betydning for sagen, idet beløbene rettelig tilkommer dig.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at der foreligger faktura, hvoraf det fremgår at det er dig, der har foretaget de to salg, og at købesummerne ifølge fakturaerne, kontoudtog, og ovenstående bemærkninger er overført til en konto tilhørende dig. Beløbene har således været til din rådighed.

Som bilag til e-mailen modtaget fra advokat [person4]den 5. november 2019, er der vedlagt en række forskellige dokumenter vedrørende et antal forskellige hunde som er modtaget fra [organisation1]. Du har samtidig modtaget e-mailen med bilag.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af de fremsende dokumenter, og har herved konstateret, at det alene er bilagene 19-22 fra [organisation1] som vedrører dit salg af [hund1] i 2009 og bilagene 23-26 fra [organisation1] vedrøre dit salg af [hund2] i 2010.

Vedrørende hunden [hund1], fremgår af de modtagne bilag fra [organisation1] følgende:

Bilag 19: Ejerskifte af den 9. juli 2009
Bilag 20: Det fremgår at du har importeret hunden fra Tyskland til Danmark den 25. maj 2009
Bilag 21: Er en faktura vedrørende salg af hunden til det [...]. På fakturaen fremgår du som sælger, og dit CPR-nr.. og kontoudtog nr. er ligeledes oplyst
Bilag 22: Mail fra [person6] hvoraf det fremgår at han har solgt hunden til [person1] i 2009.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke at det alene fremgår af [organisation1]s bilag 22, at [person1] har købt hunden i 2009. Det fremgår ikke hvornår dette ejerskab er påbegyndt, eller hvorvidt det er ophørt i forbindelse med din import fra Tyskland til Danmark.

Vedrørende hunden [hund2], fremgår af de modtagne bilag fra [organisation1] følgende:

Bilag 23: Ejerskifte af den 21. november 2010
Bilag 24: Det fremgår at du har importeret hunden fra Tyskland til Danmark den 19. oktober 2010
Bilag 25: Faktura vedrørende salg af hunden til det [...]. På fakturaen fremgår du som sælger, og dit CPR-nr.. og kontoudtog nr. er ligeledes oplyst.
Bilag 26: Registreringsbevis hvoraf det fremgår at du er registret med hunden fra 1. juli 2010.

Skattestyrelsens konklusion

Af SKM2018.291.BR kan det udledes at det påhviler skatteyderen at godtgøre at beløbene ikke tilhører ham eller at de ikke vedrører hans indkomstopgørelse.

Det er objektivt konstaterbart at der foreligger to fakturaer for salg af hunde, hvoraf dit navn, CPR-nr.. og kontonummer fremgår.

Betaling for handlerne er tilgået en af dig tilhørende konto, og det er ikke fremlagt dokumentation for at du ikke er rette indkomstmodtager.

Skattestyrelsen har således ikke modtaget dokumentation for, at handlerne ikke skal indgå ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst, og at du ikke skulle være rette indkomstmodtager.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om skattepligtig indkomst efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.

2. Derfor kan din ansættelse ændres efter almindelig frist

(...)

2.2 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan Skattestyrelsen ikke afsende varsel om ændring af den skattepligtige indkomst, jævnfør skatteforvaltningslovens § 20, senere end den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af årsopgørelsen, at du har pligt til at underrette Skattestyrelsen, hvis din ansættelse af indkomst er for lav.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, kan skatteansættelsen dog ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har handlet således, at Skattestyrelsen har foretaget ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag jævnfør skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har ikke tidligere haft kendskab til, at du i 2009 har haft indtægter på 173.200 kr. og i 2010 for 193.200 kr., der ikke var selvangivet. Skattestyrelsen anser det for minimum groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet disse indtægter, hvorfor betingelserne for ændring af ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

En ekstraordinær ansættelse skal varsles senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse. Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Skattestyrelsen er den 21. januar 2019 kommet til kundskab om, at du har haft indtægter fra salg af hunde til det [...] som ikke er selvangivet. Skattestyrelsen har fremsendt forslag den 12. juli 2019.

Advokat [person7] har med e-mail af den 4. oktober 2019, i henhold til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, bedt om udsættelse med afgørelsen til den 4. januar 2020 mod at der gives udsættelse med indsendelse af yderligere materiale den 4. december 2019. Skattestyrelsen har den 4. oktober 2019 sendt en e-mail med bekræftelse af udsættelsen. Skattestyrelsen har den 6. november 2019 modtaget en e-mail fra [person7] hvori han har bedt Skattestyrelsen træffe afgørelse omgående.

Af skatteforvaltningsloven § 34a, stk. 4, er der en forældelsesfrist på 10 år for ændring foretaget efter skatteforvaltningsloven § 27. 10-års fristen regnes fra det sædvanlige forfaldstidspunkt for betaling af skat for det pågældende indkomstår. Frem til 2013 er fristen den 20. september i året efter indkomstårets udløb. Det vil sige at for indkomståret 2009 kan der foretages ændring frem til den 20. september 2020 og for indkomståret 2010 frem til 20. september 2021.

(...)”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af den 28. maj 2021:

”(...)

Rette skattesubjekt

Skattestyrelsen fastholder, at indtægten ved salget af de to hunde er skattepligtig indkomst for klager efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, idet Skattestyrelsen fortsat er af den opfattelse, at der er tale om hunde, som er anskaffet/avlet med henblik på videresalg og med fortjeneste for øje.

Skattestyrelsen finder hermed, at klager driver virksomhed med salg af hunde, hvorfor klagers indkomst er blevet forhøjet med 173.200 kr. for indkomståret 2009 og 191.000 kr. for indkomståret 2010, svarende til de beløb, der er faktureret.

Klager har anført, at han ikke er rette skattesubjekt. Det er klager, der har bevisbyrden for, at beløbene ikke skal beskattes hos klager. Skattestyrelsen finder ikke, at klager har løftet denne bevisbyrde.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at klagers navn, adresse, CPR-nr. og bankkontonummer fremgår af fakturaerne omhandlende salg af de to hunde til det [...]. Derudover har Skattestyrelsen tillagt det betydning, at betaling for handlerne er tilgået klagers konto, og klager har derfor haft råderet over beløbene. Det bemærkes, at klager ikke har fremlagt dokumentation for, at de modtagne beløb er videregivet til [person1].

Skattestyrelsen bemærker, at [person1]s duplik, hvori [person1] oplyser, at han er rette skattesubjekt og har oppebåret indtægterne fra salgene af de to hunde ikke ændrer på det forhold, at klager er at anse som rette skattesubjekt. Skattestyrelsen finder ikke, at brevet kan tillægges bevismæssig betydning, da [person1]s duplik er udarbejdet til brug for den civilretlige retssag, samt at duplikken er dateret efter overførslerne fra det [...]. Efter praksis kan der ikke lægges vægt på efterfølgende udarbejdet dokumentation, jf. SKM2009.37.HR.

Klager har hermed ikke dokumenteret, at de modtagne beløb, vedrørende salg af hunde, er videregivet til [person1].

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at klager er at anse som rette skattesubjekt, og beløbene på 173.200 kr. og 193.200 kr. er derfor skattepligtig indkomst hos klager, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Fradragsberettigede udgifter

For så vidt angår driftsudgifter er udgangspunktet, at klager, i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden med salg af hunde.

Klager har ikke indsendt regnskab eller bilag vedrørende driftsudgifter. Da klager ikke har bidraget med konkrete oplysninger om virksomhedens drift som grundlag for udøvelsen af et skøn over udgifterne, findes det således ikke dokumenteret, at klager har afholdt udgifter i forbindelse med indkomsterhvervelsen.

Skattestyrelsen finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har givet klager et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter i forbindelse med forhøjelse af klagers indkomst for indkomstårene 2009 og 2010.

Formelt

Skattestyrelsen har den 21. januar 2019 modtaget oplysninger fra politiet vedrørende klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2010.

Skattestyrelsens kundskabstidspunkt til det konkrete forhold er således indtrådt den 21. januar 2019.

Da klager må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved at have undladt at selvangive de konstaterede bankindsætninger vedrørende salg af hunde, falder forholdet ind under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Den skattepligtige skal derfor varsles senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet og med afgørelse senest 3 måneder efter varslingsskrivelsen.

Varslingsskrivelsen blev udsendt den 12. juli 2019 og fristen på de 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er således overholdt.

Skattestyrelsen udsendte afgørelse den 14. november 2019, hvilket er senere end 3 måneder efter udsendelse af varslingsskrivelsen. Det skal dog i denne forbindelse bemærkes, at klagers repræsentant den 4. oktober 2019 anmodede om, at fristen for at træffe afgørelse skulle forlænges, således at klager havde mulighed for at tilvejebringe yderligere materiale. Den 6. november 2019 anmodede klagers repræsentant Skattestyrelsen om at træffe afgørelse hurtigst muligt.

Da Skattestyrelsen har imødekommet klagers repræsentants anmodning om fristforlængelse, samt at Skattestyrelsen har truffet afgørelse uden ophold efter anmodning fra klagers repræsentant, finder Skattestyrelsen, at fristen for udsendelse af afgørelse er overholdt.

På baggrund af ovenstående er fristerne for ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2009 og 2010 overholdt.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klageren ikke er rette skattesubjekt vedrørende salg af hunde, og der dermed ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at skattekravet vedrørende salg af hunde skal nedsættes.

Repræsentanten har som begrundelse herfor anført følgende i klage af 11. februar 2020:

”(...)

På vegne af [person5] påklages hermed Skattestyrelsens afgørelse af 14. november 2019.

Skattestyrelsens afgørelse vedlægges som bilag 1.

Ifølge afgørelsen forhøjes [person5]’ skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis kr. 173.200 og kr. 193.200.

Skattestyrelsen begrunder sin afgørelse med, at [person5] skulle have solgt to hunde til det [...] ([...]) og som betaling herfor at have modtaget de pågældende beløb, og at disse er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4.

I denne anledning gøres det principalt gældende, at [person5] ikke er rette indkomstmodtager og dermed heller ikke rette skattesubjekt, subsidiært at der er indtrådt forældelse.

Om [person5] kan jeg oplyse, at han i en lang årrække i sin fritid har trænet hunde og har opnået sådanne resultater, at han jævnligt inviteres til at holde foredrag, instruktion og træning i såvel ind- som udlandet.

Hundetræner- og hundeopdrættermiljøet i Danmark er relativt lille, hvilket indebærer, at de involverede personer ofte løber ind i hinanden enten via [organisation1] eller i andre relevante sammenhænge.

Således mødte [person5] for år tilbage en vis [person1].

[person1] var meget aktiv med at købe, opdrætte og sælge hunde og udtrykte derfor bekymring for, at han ville blive ekskluderet fra [organisation1] som følge af for mange køb og salg.

I denne forbindelse bemærkes, at det i henhold til § 11, stk. 2 i [organisation1]s love er anført, at medlemskab er udelukket for personer, der ”med videresalg for øje opkøber hunde”, jf. vedhæftede kopi (bilag 2).

I lyset heraf tilbød [person5] som en vennetjeneste så at sige at lægge bankbog til nogle salg.

De pågældende salg, som alle var til det [...], fandt sted i 2007 (tre hunde solgtes samlet den 31. maj), den 27. april 2009 (én hund) og den 20. oktober 2010 (én hund).

Grundet den 10-årige forældelsesfrist ser Skatteankestyrelsen bort fra de tre handler i 2007.

Forud for disse salg er de pågældende hunde blevet købt i Tyskland og dernæst via et af [organisation1] administreret system pligtmæssigt blevet ejerskiftet i Danmark.

[person5] har dog intet haft med disse køb at gøre, han har aldrig set de pågældende hunde, har heller ikke forestået det obligatoriske ejerskifte, ligesom han ej heller havde noget med salget at gøre bortset altså fra, at han formelt lod sig skrive på som sælger og stillede sin private bankbog til disposition for indbetaling af købesummen.

Efter at købesummerne i henholdsvis 2009 og 2010 var blevet overført til [person5]’ bankkonto i [finans1], hævede [person5] pengene og gav dem kontant til [person1].

For ikke at have alt for mange kontanter på sig pr. gang, skete begge hævninger af to omgange.

Som dokumentation for indsættelserne og hævningerne vedlægges bankudskrifter (bilag 3).

Det bemærkes i denne forbindelse, at der er to mindre differencer på henholdsvis kr. 2.170 (2009) og kr. 1.180 (2010) mellem de indsatte og de hævede beløb, beroende på en regnefejl fra [person5]’ side.

For sin ulejlighed modtog [person5] i alt 2 x kr. 5.000 kontant fratrukket ovennævnte to differencer, der begge var i [person5]’ favør.

Da selvangivelsen skulle udarbejdes de næstfølgende forår, glemte [person5] – som er almindelig lønmodtager – at selvangive de 2 x kr. 5.000.

Dette var en fejl fra [person5]’ side, jf. nærmere herom nedenfor.

Beskatning af differencerne på henholdsvis kr. 168.200 (2009) og kr. 188.200 (2010) må pålægges modtageren af beløbene [person1], der er rette indkomstmodtager og rette skattesubjekt.

[person5] har ingen viden om, i hvilket omfang [person1] har selvangivet differencerne. Undertegnede og den nedenfor omtalte advokat [person4]har begge forsøgt at få Skattestyrelsen til at rette blikket mod [person1].

Om Skattestyrelsen har fulgt denne opfordring, har vi ingen oplysninger om.

Under sagens verseren for Skattestyrelsen er [person5] og undertegnede blevet opmærksomme på, at der er andre, der har ”hjulpet” [person1], og som ligeledes har fået deres skattepligtige indkomst forhøjet.

Det drejer sig om [person3] (sagsnr. [...]) og [person2] (sagsnr. [...]), hvis sager varetages af ovennævnte advokat [person4].

Advokat [person4] har på deres vegne indgivet klage til Skatteankestyrelsen den 23. januar 2020.

Da sagerne i sin grundsubstans handler om det samme, vil disse med fordel kunne sambehandles i Skatteankestyrelsen, hvilket ønske advokat [person4]ligeledes har givet udtryk for.

Klagen vedrørende [person3] vedlægges som bilag 4.

For at afbryde eventuelle forældelsesfrister har advokat [person4]den 30. december 2019 på vegne af såvel [person3], [person2] som [person5] udtaget stævning mod [person1] og denne hustru [person8] ved Retten i [by1] og samtidig anmodet retten om at sambehandle de tre sager.

Stævningen på vegne af [person5] vedlægges som bilag 5.

Nærværende sag har af gode grunde afstedkommet diverse undersøgelser og indhentelse af dokumentation fra [organisation1], sælgerne af hundene i Tyskland og [...] i Sverige, hvilken aktivitet fortsat pågår.

Dette uddybes nærmere i advokat [person4]s ovennævnte klageskrivelser af 23. januar 2020 samt i stævningerne, hvortil henvises.

De to hunde, som [person5] anses for at have solgt til det [...] hedder henholdsvis [hund1] (2009) og [hund2] (2010).

Se om disse (og andre navngivne hunde) i vedlagte redegørelse fra [organisation1] rekvireret af advokat [person4] (bilag 6).

Skatteankestyrelsen bedes særligt bemærke [organisation1]s afsluttende bemærkninger på sidste side i redegørelsen.

Det fremgår heraf, at [person1] og hustruen [person8] efter [organisation1]s opfattelse var ”de reelle importører og de reelle sælgere”.

Dette stemmer helt overens med min påstand om, at det er [person1], der er rette indkomstmodtager og dermed også rette skattesubjekt.

Det er [person1], der har orkestreret disse handler og modtaget betaling for salgene til det [...].

Det viser sig også, at [person1] i meget vidt omfang har betjent sig af falske underskrifter, jf. nærmere herom i stævningen (bilag 4).

Som et eksempel herpå vedlægges stambogen for hunden [hund2]. På sidste side er [person5] anført som køber med en falsk underskrift.

Til sammenligning vedlægges [person5]’ rigtige underskrift på henholdsvis pas, visa og kørekort (bilag 7).

Forældelse.

For at kunne gennemføre forhøjelserne af [person5]’ skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 med betalingerne fra det [...] gør Skattestyrelsen gældende, at [person5] har handlet ”mindst groft uagtsomt” ved ikke at selvangive disse betalinger.

Skattestyrelsen henviser til statsskattelovens § 4 hvoraf fremgår, at den skattepligtige skal beskattes af sine ”samlede Aarsindtægter”.

Skattestyrelsens ræsonnement synes at være, at der er sket en objektiv overtrædelse af statsskattelovens § 4, og at denne overtrædelse subjektivt kan tilregnes [person5] som forsætlig eller groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ifølge Skattestyrelsen foreligger der med andre ord en strafbar handling, idet dette er hele forudsætningen for at kunne bringe bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5 i anvendelse.

For at dette ræsonnement kan holde, skal det således stå klart for [person5], at de omhandlede betalinger udgør en indtægt for ham (og altså ikke for [person1]), og at [person5] vidste eller burde have vidst, at disse betalinger skulle beskattes hos ham (og altså ikke hos [person1]).

Det bestrides, at de omhandlede betalinger under de angivne omstændigheder udgør en indtægt for [person5] og som en naturlig følge heraf bestrides det også, at [person5] vidste eller burde have vidst, at der skulle ske beskatning hos ham.

En skattepligtig indtægt forudsætter, at der foreligger en retserhvervelse af økonomisk værdi.

Dette gør sig ikke gældende for så vidt angår [person5].

Den eneste retserhvervelse af økonomisk værdi, som han har modtaget, er de 2 x kr. 5.000.

Det, som [person5] har foretaget sig, er, at han har modtaget betaling for hundene på vegne af den faktiske ejer/sælger af hundene og har derefter overdraget betalingerne til denne.

Det er en gældende retsgrundsætning, at ukendskab til loven ikke disculperer.

Der er dog en grænse for, hvilket vidensniveau, der kan kræve af en almindelig skatteyder. En regel om, at beløb, som en skatteyder opkræver på vegne af en anden skatteyder, til hvem han videregiver betalingen, skal beskattes hos opkræveren, kan man ikke bebrejde denne for ikke at have kendskab til.

I nærværende sag vil det derimod som overfor anført med rette kunne bebrejdes [person5], at han har glemt at selvangive de 2 x kr. 5.000, som han modtog for sin ulejlighed. Ville Skattestyrelsen anlægge en sådan sag med henvisning til statsskattelovens § 4 og skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 5, hænger Skattestyrelsens ræsonnement sammen, og der vil ikke kunne gøres indsigelser derimod.

Fastholdes beskatningen af [person5], må det samtidig indebære, at [person1] ikke skal beskattes, idet jeg antager, at samme beløb ikke kan være en skattepligtig indtægt hos to forskellige skatteydere.

Sammenfattende og afslutningsvis gøres det gældende, at [person5] ikke er rette indkomstmodtager og dermed ikke rette skattesubjekt, når bortses fra en beskatning af de 2 x kr. 5.000, som han har modtaget.

Hertil kommer, at betingelserne for at anvende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er til stede, da der ikke foreligger grov uagtsomhed eller forsæt, hvorfor sagen dermed er forældet.

At [person5] kan siges at have handlet letsindigt og naivt, kan ikke føre til et andet resultat.

(...)”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

Ad rette skattesubjekt:

Som begrundelse for at fastholde, at [person5] er rette skattesubjekt udtaler Skattestyrelsen, at

”Der foreligger ikke dokumentation for, at kontanterne er videregivet til andre.”

Som nævnt i klagen af 11. februar 2020, har advokat [person4]på vegne af [person5], [person3] (Skatteankestyrelsens sagsnummer [...]) og [person2] (Skatteankestyrelsens sagsnummer [...]) sideløbende med klagesagerne i Skatteankestyrelsen udtaget stævning ved Retten i [by1] mod [person1] og dennes hustru [person8].

Der er nu den 24. februar 2020 kommet svarskrift i retssagen mod henholdsvis [person1] og [person8], se vedhæftede.

Af svarskrift vedr. [person1] fremgår, at denne erkender, at salget af de pågældende hunde til det [...] skete på hans foranledning, og at det var ham, der modtog betalingen dog fratrukket kr. 10.000 pr. hund, som [person5] modtog for sin tjeneste.

I min klage til Skatteankestyrelsen af 11. februar 2020 har jeg fejlagtigt skrevet, at [person5] havde modtaget i alt kr. 10.000.

Jeg havde i denne forbindelse misforstået, at de kr. 10.000 udgjorde betalingen pr. hund. [person5] har således i alt modtaget kr. 20.000.

Med [person1]s erkendelse af det hændelsesforløb, som jeg har beskrevet i min klage til Skatteankestyrelsen, er det min opfattelse, at den ønskede dokumentation nu er tilvejebragt, således, at det kan fastslås, at [person1] er rette skattesubjekt for de modtagne beløb henholdsvis kr. 173.200 og 193.200 dog med fradrag af 2 x kr. 10.000.

Ad forældelse:

Selvom forældelsesspørgsmålet må anses som mindre relevant når henses til, at [person1] har erkendt det beskrevne hændelsesforløb, fastholdes det, at [person5] ikke har handlet ”mindst groft uagtsomt” ved ikke at selvangive kr. 173.200 og kr. 193.200 minus 2 x kr. 10.000, og at sagen dermed er forældet.

Da [person5] overdrog ovennævnte beløb til [person1], overdrog han samtidig skattepligten heraf til denne.

[person5] vil derimod som nævnt i min klage af 11. februar 2020 være skattepligtig af det modtagne honorar (2 x kr. 10.000) og udelukkende af dette.

[person5] har ingen viden om, hvorvidt [person1] har selvangivet sine indtægter ved hundehandlerne men har som tidligere oplyst udelukkende ydet [person1] en vennetjeneste som følge af dennes udtrykte bekymring for at blive ekskluderet fra [organisation1].

Afslutningsvis skal jeg gentage min anmodning om at få sagen fremskyndet og henviser i øvrigt til advokat [person4]s indlæg af 5. marts 2020 i sagerne [...] og [...].

(...)”

Klagerens repræsentant er den 25. juni 2021 kommet med følgende bemærkning til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Der foreligger ganske rigtigt ikke dokumentation for betalingen i form af en af [person1] underskrevet kvittering.

Det er dog anerkendt i skatteretten, at dokumentationskravet i mangel af en decideret kvittering

vil kunne opfyldes på anden vis i det omfang det er muligt på betryggende vis at sandsynliggøre sin påstand.

Dette er muligt i nærværende sag, idet jeg henleder opmærksomheden på følgende:

  1. Tre af hinanden uafhængige personer jf. ovenfor har forklaret, at de har stillet deres bankbog til rådighed for [person1] for salg af hunde til Det [...], modtaget betaling derfra og videregivet pengene til [person1]
  2. Udtalelse fra Dansk Kennelklub om, at [person1] og dennes hustru [person8] var "de reelle importører og de reelle sælgere" (af hundene), jf. det tidligere fremlagte bilag 6
  3. erkender overfor den tredje statsmagt, domstolene, at det er ham, der har købt og solgt hundene til Det [...] og modtaget betalingen herfor.

Disse 3 kendsgerninger må efter min opfattelse være tilstrækkeligt til at betrygge Landsskatteretten om, at det er [person1] og ikke [person5], der er rette indkomstmodtager og dermed også rette skattesubjekt.

l denne forbindelse bemærkes, at jeg finder det tankevækkende med også bekymrende, at Skatteankestyrelsen så bastant afviser at tage hensyn til, hvad der foregår ved de danske domstole når henses til, at sagen ved Retten i [by1] jo netop afdækker forholdene omkring de omhandlede hundehandler, og hvor [person1] under strafansvar erkender, at det er ham, der har modtaget betalingen fra Det [...].

Ad Formalia:

Det er min opfattelse, at Skatteankestyrelsen uden nærmere refleksion accepterer Skattestyrelsens påstand om, at [person5] har handlet "mindst groft uagtsomt" ved ikke at selv angive de modtagne beløb fra Det [...].

For at påstanden om "mindst grov uagtsomhed" skal give mening, må tankegangen være, at [person5] skulle have vidst eller burde have vidst og dermed gjort sig det fuldstændig klart, at han ved modtagelsen af beløbene fra Det [...] og ved videregivelsen af pengene skulle/burde have tænkt: Nu skal jeg huske at selvangive disse beløb, da de jo er en del af mine ”samlede aarsindtægter”.

Dette er efter min opfattelse en fuldstændig skævvridning af uagtsomhedsnormen og bør derfor afvises af Landsskatteretten.

Det kan bebrejdes [person5], at han har handlet letsindigt og naivt, da han ved de to hundehandler lod [person1] "låne" sin bankbog, men grov uagtsomhed foreligger ikke.

Da grov uagtsomhed er en forudsætning for, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan finde anvendelse, medfører mangel på samme, at der ikke er hjemmel til at gennemføre en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2009 og 2010, hvorefter sagen hermed er forældet.

At fastholde den påklagede forhøjelse på baggrund af det ovenfor beskrevne vil derfor efter min opfattelse få karakter af en slags dummebøde i størrelsesordenen kr. 185.000 (ca. skatten af den påklagede forhøjelse) tillagt et betydeligt rentebeløb, beregnet fra henholdsvis 2009 og 2010.

En sådan dummebøde ses der ej heller at være hjemmel til.

(...).”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Idet jeg henviser til mine tidligere fremsendte bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 23. juni 2021 skal jeg for en ordens skyld oplyse, at jeg fastholder min anmodning om deltagelse i retsmøde i Landsskatteretten.”

Retsmødet

Ved retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender herunder den principale påstand om at klageren ikke er rette indkomstmodtager og dermed ikke rette skattesubjekt og at skattekravet skal nedsættes til 10.000 kr. i hvert af indkomstårene 2009 og 2010.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollov § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM 2008.905 H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt. Hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ansættelse udenfor den ordinære ligningsfrist kan alene gyldigt foretages, hvis ansættelsesændringen er varslet overfor den skattepligtige, senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har fået kundskab om det forhold, der begrunder suspension af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Ansættelsen skal herefter foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Fristen på 3 måneder kan efter anmodning fra den skattepligtige forlænges, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4 pkt.

I forbindelse med Skattestyrelsens genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2010 er klagerens skattepligtige indkomst forhøjet med 173.200 kr. og 193.200 kr. Klageren havde ikke indsendt regnskab eller bilag vedrørende driftsudgifter, Skattestyrelsen fandt derfor ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af eventuelle driftsudgifter i forbindelse med indkomsterhvervelsen.

Landsskatteretten finder, at de modtagne beløb ved salg af de to hunde er skattepligtige indtægter for klageren. Der er lagt vægt på, at fakturaer og bilag, vedrørende de omhandlede salg af de to hunde til det [...] i henholdsvis 2009 og 2010, er anført med klagerens navn, CPR-nr., adresse og bankkontonummer. Den omstændighed, at [person1] i duplik har oplyst, at han i realiteten er rette skattesubjekt og har oppebåret indtægterne fra salgene af de to hunde, kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker i den forbindelse, at [person1]’s duplik er udarbejdet til brug for den civilretlige retssag, samt at duplikken er dateret efter overførslerne fra det [...]. Duplikken kan herefter ikke tillægges nogen selvstændig bevismæssig betydning. Retten bemærkes desuden, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for at de modtagne beløb er videregivet til [person1].

Endvidere er der lagt vægt på, at det var aftalt parterne imellem, at klageren skulle modtage betaling for hundene fra det [...] på klagerens bankkonto, og ligeledes aftalt parterne imellem, at klageren som betaling for brug af bankkontoen modtog 10.000 kr. pr. solgt hund. Klageren har erkendt at have modtaget i alt 20.000 kr. vedrørende salg af de to hunde i indkomstårene 2009 og 2010.

Landsskatteretten finder herefter, at eftersom pengene fra salg af hunde til det [...] blev indsat på klageren bankkonto, så har klageren været bekendt med salg af de to hunde. Beløbene har passeret klagerens privatøkonomi og klageren har derved haft råderet over beløbene, og må dermed anses for rette skattesubjekt. Den omstændighed at klageren efterfølgende har hævet de modtagne beløb og efter det oplyste videregivet dem til [person1], ændrer ikke herved, da det ikke er muligt for retten at følge pengestrømmen til [person1].

Efter en samlet vurdering finder retten, at klageren ikke har godtgjort, at beløbene stammer fra midler, som ikke skulle beskattes hos klageren.

Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i skattelovgivningen, men indholdet af begrebet fastlægges gennem praksis. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer.

Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt, og den må ikke være af helt underordnet karakter.

Retten finder, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset beløbene for at stamme fra uregistreret virksomhed. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der har været bankindsætninger af en vis størrelse i indkomstårene 2009 og 2010.

Fristen for at afsende varsel om ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010 udløb henholdsvis den 1. maj 2013 og 1. maj 2014. Skattestyrelsen har for indkomstårene 2009 og 2010 udsendt forslag til afgørelse den 12. juli 2019.

Skattestyrelsens varsling om ændringer for indkomstårene 2009 og 2010 er dermed foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist.

Skattestyrelsen kan derfor kun genoptage ansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt.

Retten finder, at klageren ved undladelse af at selvangive – hele eller dele af – de konstaterede bankindsætninger vedrørende salg af hunde, har handlet mindst groft uagtsomt. Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at der er tale om beløb, der er af en vis størrelse.

Grundlaget for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således til stede, og Skattestyrelsen har dermed været berettiget til at foretage skatteansættelsen efter udløb af den ordinære ansættelsesfrist.

Skattestyrelsens kundskabstidspunkt anses at være den 21. januar 2019, hvor Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra politiet vedrørende klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010. Skattestyrelsen har herefter udsendt forslag til afgørelse den 12. juli 2019. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er dermed overholdt.

Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 14. november 2019, hvilket er senere end 3 måneder efter udsendelse af forslag til afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Retten bemærker, at klagerens repræsentant den 4. oktober 2019 på eget initiativ har anmodet om, at fristen for at træffe afgørelse forlænges på baggrund af klagerens mulighed for at tilvejebringe yderligere materiale. Klagerens repræsentant har den 6. november 2019 anmodet Skattestyrelsen om at træffe afgørelse hurtigst muligt. Henset til at Skattestyrelsen har imødekommet klagerens repræsentants anmodning om fristforlængelse, og at Skattestyrelsen har truffet afgørelse uden ophold efter anmodning fra klagerens repræsentant, finder retten, at fristen for udsendelse af afgørelse er overholdt jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt. jf. 2. pkt.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010 er opfyldte.

De af klagerens repræsentant fremsatte bemærkninger af 25. juni 2021 kan ikke føre til en anden vurdering.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.