Kendelse af 06-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2020

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabet er indeholdelses- og indberetningspligtig og derfor skal sikre, at der indeholdes A-skat og indberettes rådighed af fri bil.

Selskabet har nedlagt påstand om, at reglerne for splitleasing er overholdt og de sket i overensstemmelse med reglerne på splitleasingtidspunktet.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...] ejes 100 % af hovedanpartshaveren [person1]. Selskabet har adresse ved [adresse1], [by1]. Adressen er identisk med hovedanpartshaverens privatadresse.

Hovedanpartshaveren er direktør og medejer af selskabet [virksomhed2] A/S, cvr-nr. [...1]. Selskabet har adresse ved [adresse2], [by2].

Selskabet har i nærværende indkomstår splitleaset en Porsche Cayenne 3,6 V6 med reg.nr. [reg.nr.1]. Bilen er indregistreret 1. gang den 17. december 2012, er tilgået selskabet den 18. april 2017 og er afmeldt den 17. maj 2018.

Ved splitleasing af en bil er der indsat en GPS (såkaldt Uniqtracking) af leasinggiver. Dén angiver bilens bevægelser. Man skal så selv angive, om den foretagne kørsel er privat eller erhvervsmæssig.

Selskabet har fremlagt to splitleasingaftaler mellem henholdsvis [finans1] og hovedanpartshaveren og [finans1] og selskabet. Det fremgår heraf, at leasingaftalerne er gældende fra den 18. april 2018 til den 17. april 2019. Forventet kørselsforbrug var i alt 25.000 km fordelt med 17.500 km (70 %) til selskabet og 7.500 km (30 %) til hovedanpartshaveren. Ved kontraktindgåelse skulle der overføres i alt 73.840 kr. som førstegangsydelse fordelt på henholdsvis 51.688 kr. for selskabet og 22.152 kr. for hovedanpartshaveren. Der er i første omgang ikke fremlagt splitleasingaftaler for perioden 18. april 2017 – 17. maj 2018.

Selskabet har udover fremlagt kørselsregnskaber for perioden 1. juni 2017 til og med 1. maj 2018. Kørselsregnskaberne er ført elektronisk og hovedanpartshaveren har, ud for den erhvervsmæssigt registrerede kørsel kommenteret kørslen formål. Størstedelen er de erhvervsmæssige kørsler vedrører enten, ”[virksomhed3]”, ”Møde re [person2] entreprise”, ”[virksomhed4] [...] [adresse3]”, ”[...]”, ”[...]”, ”Møder med leverandør”, ”Møde med [virksomhed5] entreprise” ”Besigtigelse” og ”[by3] i forbindelse med rejse [virksomhed2]” m.v. Bilens kilometerstand fremgår ikke af kørselsregnskaberne.

Vedrørende hovedanpartshaverens erhvervsmæssige kørsel har selskabets revisor [person3] den 20. august 2019 oplyst følgende:

”Redegørelse for den erhvervsmæssige kørsel:

Som entreprenør og rådgiver har [person1] skiftende arbejdspladser og besøger typisk dagligt egne byggeprojekter, foretager besigtigelse af nye projekter, deltager i kundemøder mm. Til de rejste konkrete spørgsmål kan vi oplyse følgende:

Redegørelse for fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel fremgår af e-mailen fra [finans1] dateret den 10. juli 2018.

Det bemærkes endvidere, at [person1] sammen med ægtefællen [person4] privat ejer bilen [reg.nr.2], som ligeledes anvendes til private kørsel.”

Skattestyrelsen har oplyst, at der er foretaget erhvervsmæssig kørsel til andre selskaber herunder [adresse2], hvor [virksomhed2] A/S er beliggende. Hertil har selskabet oplyst, at man har viderefaktureret 114.944,82 kr. (eksl. moms) for den del af kørslen der er foretaget i et andet selskab til [virksomhed2] A/S og indtægtsført beløbet i selskabet.

Selskabets revisor har ved mail af 30. oktober 2019 oplyst, at selskabet er minoritets aktionær i [virksomhed2] A/S gennem et mellemliggende holdingselskab. Ejerne skal uden særskilt vederlag yde assistance/konsulentarbejde for [virksomhed2] A/S, hvorefter de modtager deres andel af overskuddet i form af udbytte. Mellem ejerne er det endvidere aftalt, at man får kørslen hertil dækket. Selskabets revisor har i den forbindelse fremlagt en faktura på samlet 143.681 kr. (inkl. moms) udstedt til [virksomhed2] A/S for den erhvervsmæssige kørsel som hovedanpartshaveren har kørt på vegne af selskabet.

Skattestyrelsen har oplyst, at der ses flere måneder, hvor der er afregnet ud fra 70/30 splittet selvom dette ikke afspejler den faktiske kørsel. Dette ses efterreguleret ved slutafregningen den 10. juli 2018. Heraf fremgår det, at den der er kørt henholdsvis 64 % erhvervsmæssigt og 36 % privat.

Skattestyrelsen har endelig oplyst, at det fremgår af motorregistre, at bilens handelspris er vurderet til 653.247 kr. for perioden 18. 2017 til 31. maj 2018.

Hovedanpartshaveren har dokumenteret egenbetalinger for privat kørsel med henholdsvis 63.074 kr. og 32.340 kr. i indkomstårene 2017 og 2018 og Skattestyrelsen har nedsat beskatning af værdi af fri bil for egenbetalingerne.

I forbindelse med udsendelse af sagsfremstillingen i personsagen, har klagerens nye repræsentant fremsendt en række bemærkninger og vedlagt to splitleasingaftaler for perioden 18. april 2017 – 17. maj 2018 mellem henholdsvis [finans1] og klageren og [finans1] og selskabet. Forventet kørselsforbrug var i alt 25.000 km fordelt med 17.500 km (70 %) til selskabet og 7.500 km (30 %) til klageren som også fremgår af tidligere fremsendte splitleasingkontrakt.

Repræsentanten gør i samme forbindelse gældende, at det er ukorrekt, at der ikke har været udført månedlige kontrol og at opgørelsen alene udarbejdes én gang årligt. Som eksempel for dette, har repræsentanten fremlagt en faktura fra september 2017. Det fremgår heraf, at selskabet har afholdt splitleasingudgifter på i alt 9.808,23 kr. for 81 % svarende til den erhvervsmæssigt registrerede kørsel. Dette stemmer overens med allerede fremlagte leasingopgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har pålagt selskabet indberetningspligt af værdi af fri bil for selskabets hovedanpartshaver i indkomstårene 2017 og 2018.

Til støtte for dette har Skattestyrelsen anført:

”Vi har gennemgået de fremsendte indsigelser og har følgende bemærkninger hertil:

Ved de offentliggjorte afgørelser SKM2001.255LR og SKM2010.147SR fremgår det, at det er muligt at undgå beskatning af fri bil under bestemte forudsætninger ved et såkaldt split. Disse forudsætninger fra de nævnte 2 afgørelser er blevet sammenholdt og oplistet i Skattestyrelsens styresignal SKM2019.244SKTST, dvs. der er foretaget en præcisering af forudsætningerne.

Det er korrekt, at det først i SKM2017.384SR blev præciseret, at der var krav om månedlig afregning.

Tidligere har man accepteret afregning hver 3. måned jf. SKM2001.255LR, hvor følgende fremgår:

Med hensyn til det oplyste om, at man forestiller sig, at den løbende afregning med leasingselskabet sker for eksempel hver 3. måned, må det efter styrelsens opfattelse være en forudsætning, at det er kutyme med et så langt afregningsinterval vedrørende billeasing.

Det er vores opfattelse, at der oftest afregnes månedligt og det er umiddelbart også vores opfattelse, at der i den konkrete sag foretages månedlige afregninger og i de tilfælde, hvor leasingstageren ikke har fået indberettet/godkendt det månedlige afregning har leasingselskabet anvendt det forventede split på 70/30 i stedet for det realiseret split.

Vedrørende km stand så kan vi henvise til SKM2001.255LR, hvor følgende fremgår:

For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig - og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16, stk. 4 - må det være en forudsætning, at der løbende føres et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssigt og privat kørte km. Detaljeringsgraden bør være den samme som anført i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om dokumentationskrav vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse, og kørselsregnskabet må være tilgængeligt i arbejdsgivers virksomhed.

Ifølge SKM2010.147SR fremgår følgende:

”Leasingtagerne, skal i den forbindelse, føre kørebog efter de skattemæssige godkendte principper, som fremgår af Ligningsvejledningens afsnit A.F.3.4.1. Leasingselskabet ApS kan kontrollere kørebogen ud fra bilens triptæller og km-stand ifølge værkstedsregninger.”

”Se Ligningsvejledningen 2009-2 afsnit A.B.1.9.2.

Om kørselsregnskab er der i Ligningsvejledningen afsnit A.F.3.4.1 anført:

For at et kørselsregnskab skal kunne kræves lagt til grund ved skatteansættelsen, må kørebogen være ført dagligt med angivelse af:

Samt

”Skattemyndighederne kan efter praksis stille strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der skal danne grundlag for befordringsfradraget, jf. TfS 1999.878 HRD.

Regnskabet med antallet af kørte km må være ført således, at kørebogens udvisende stemmer med bilens kilometertæller, jf. Vestre Landsrets dom af 13. april 1973.”

Vi er ikke enig i, at Den juridiske vejledning 2017, som var gældende i den pågældende periode, ikke stilles krav til KM-stand. Der henvises både til SKM2001.255LR og SKM2010.147SR, hvor det bl.a. fremgår at for at et kørselsregnskab skal kunne kræves lagt til grund ved skatteansættelsen, må kørebogen være ført dagligt med angivelse af kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning.

Vedrørende kørsel for andre virksomheder, der må vi henvises til SKM2010.147SR, hvor følgende fremgår:

Erhvervsmæssig kørsel i firmabilen for et andet firma udløser beskatning af fri firmabil, fordi kørslen anses for privat i relation til det firma, der har stillet firmabilen til rådighed. Kørsel mellem hjem og arbejde anses skattemæssigt for privat kørsel, hvis ikke kørslen kan henføres under ligningsloven § 9 B som erhvervsmæssig. Kørsel i firmabil mellem hjem og arbejde uden for området af ligningsloven § 9 B udløser derfor normalt beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 4.

Erhvervsmæssig kørsel er kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, og kan kun være kørsel i forhold til medarbejderens ansættelse hos den arbejdsgiver, der har indgået den erhvervsmæssige deleleasingaftale.

Deleleasingaftalen er indgået med [virksomhed1] ApS og ikke med [virksomhed2] A/S, selvom du også er aktionær i [virksomhed2] A/S. En del af kørslerne vedr. projekter, som [virksomhed2] A/S har udført jf. revisors oplysninger.

Det oplyses endvidere, at du udfører konsulentarbejde for [virksomhed2] A/S og foretager kørsel i den forbindelse, som viderefaktureres til [virksomhed2] A/S.

Fra [virksomhed1] ApS´ adresse [adresse1] (der er den samme, som din privatadresse) køres der ifølge kørebogen endvidere erhvervsmæssigt til kontor på [adresse2], hvor [virksomhed2] A/S er beliggende.

Vi har modtaget redegørelse samt dokumentation herpå. Det er oplyst af revisor, at

”Det er dog aftalt, at ejerne skal have dækket deres direkte afholdte udgifter til kørsel m.v. Der er i kørebogen i [virksomhed1] ApS foretaget registrering af de faktiske kørte kilometer for [virksomhed2] A/S, hvorfor der fra [virksomhed1] ApS er udstedt en faktura på erhvervsmæssig kørsel for [virksomhed2] A/S. Der er vedhæftet kopi af faktura og specifikation heraf. ”

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

Vi har gennemgået den fremsendte specifikation, som fakturaen er opgjort efter.

Vedr. bilag A, B og C er det en andel (7,5/13) af den erhvervsmæssige faktura fra [finans1] til [virksomhed1] ApS, som viderefaktureres til [virksomhed2] A/S.

Bilag F, H, I J, K og E er 100 % den erhvervsmæssige faktura fra [finans1] til [virksomhed1] ApS, som viderefaktureres til [virksomhed2] A/S for de pågældende måneder.

Bilag G er 100 % den private faktura fra [finans1] til [virksomhed1] ApS, som viderefaktureres til [virksomhed2] A/S for den pågældende måned.

Det er umiddelbart ikke muligt ud fra kørebogens oplysninger at se, hvilken kørsler der skulle vedrøre [virksomhed2] A/S.

Ud fra de fremsendte oplysninger, er det umiddelbart heller ikke de faktiske kørte kilometer for [virksomhed2] A/S, der har dannet baggrund for fakturaen til [virksomhed2] A/S.

Vi er fortsat af den opfattelse, at det ikke er muligt at undgå beskatning af fri bil, selvom selskabet [virksomhed1] ApS viderefakturerer en skønsmæssig del af kørslen, der er foretaget i andet selskab ([virksomhed2] A/S) til [virksomhed2] A/S.

Skattestyrelsen anser dig ikke for at opfylde betingelserne for delleasing og der vil ske beskatning af fri bil for perioden fra den 18. april 2017 – den 17. maj 2018.

Med baggrund i handelsprisen kan Skattestyrelsen opgøre værdi af fri bil for 2017 og 2018 til følgende værdi:

Indkomståret 2017

(300.000/100x25) + ((653.247 - 300.000) / 100 x 20) =

75.000 + 70.649 = 145.649 / 12x9 109.237 kr.

+miljø tillæg 4.539 + 50 % 6.808 kr.

-egenbetaling 63.074 kr.

52.971 kr.

Indkomståret 2018

(300.000/100x25) + ((653.247 – 300.000) / 100 x 20) =

75.000 + 70.649 = 145.649 / 12 x 5 60.687 kr.

+ miljø tillæg 2.487+ 50 % 3.730 kr.

- egenbetaling 32.340 kr.

32.077 kr.

Til den skattepligtige værdi fratrækkes egen betaling, som nu er blevet oplyst præcist.

Med hjemmel i ligningslovens § 16 A stk. 1 jf. ligningslovens § 16 stk. 4 forhøjes din skattepligtige indkomst for 2017 og 2018 for værdi af fri bil stillet til rådighed af dit selskab [virksomhed1] ApS. For indkomståret 2017 forhøjes din skattepligtige indkomst med kr. 52.971 kr., for indkomståret 2018 forhøjes din skattepligtige indkomst med 32.077 kr.

[person1] har modtaget en særskilt skrivelse.

Selskabets pligter

Selskabet er indeholdelses- og indberetningspligtig og skal derfor sikre, at der indeholdes A-skat og indberettes til Skatteforvaltningen for firmabiler, der er til rådighed for privat brug, eller som faktisk bruges privat.

Arbejdsgiveren har således pligt til at sikre, at aftale om at en firmabil ikke må bruges privat, bliver overholdt. Arbejdsgiveren skal derfor kontrollere, at f.eks. udgifter til benzin og service svarer til omfanget af den erhvervsmæssige kørsel.

Kravene til et kørselsregnskab

For at et kørselsregnskab kan anses for fyldestgørende, skal det opfylde følgende betingelser:

Kørebogen skal være ført dagligt med angivelse af

Hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for den ansattes private kørsel, skal den ansatte som udgangspunkt beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Som en undtagelse hertil har det daværende Ligningsråd i SKM2001.255.LR imidlertid anerkendt et deleleasingarrangement således, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil, hvis nærmere angivne betingelser er opfyldt. Skatterådet har videreført og præciseret denne praksis ved afgørelserne i SKM2010.147.SR , SKM2017.384.SR , SKM2017.729.SR og SKM2018.212.SR .

Skatterådet har taget specifikt stilling til principperne for afregningsintervallerne og afregningsmetoden i afgørelserne SKM2017.384.SR og SKM2017.729.SR .

Derudover har Landsskatteretten i SKM2017.491.LSR taget stilling til, hvorvidt betingelserne var opfyldt i et deleleasingarrangement for en hovedaktionær.

Hvis et deleleasingarrangement ikke opfylder betingelserne, skal der ske beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. ”

Skattestyrelsen har den 14. februar 2020 udtalt følgende i forbindelse med høring af klagen:

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Vi vil dog lige præcisere, hvorfor vi har tilsidesat splitleasingen.

Det skal præcisere, at vi har ikke tilsidesat leasingkontrakterne, der er efter gældende praksis oprettet 2 separate aftaler.

Vores hovedårsag til at tilsidesætte arrangementet skyldes kørebogen og kørsel for andet selskab

samt afregningen til leasingselskabet

Kørebogen er ej fyldestgørende

Vedrørende km stand så kan vi henvise til SKM2001.255LR, hvor følgende fremgår:

For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig - og som i modsat fald vil udløse beskatning afkørslen efter ligningslovens§ 16, stk. 4 - må det være en forudsætning, at der løbende føres et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssigt og privat kørte km. Detaljeringsgraden bør være den samme som anført i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om dokumentationskrav vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse, og kørselsregnskabet må være tilgængeligt i arbejdsgivers virksomhed.

Ifølge SKM2010.147SR fremgår følgende:

"Leasingtageme, skal i den forbindelse, føre kørebog efter de skattemæssige godkendte principper, som fremgår af Ligningsvejledningens afsnit A.F.3.4.1. Leasingselskabet ApS kan kontrollere kørebogen ud fra bilens triptæller og kmstand ifølge værkstedsregninger."

"Se Ligningsvejledningen 2009-2 afsnit A.B.1.9.2.

Om kørselsregnskab er der i Ligningsvejledningen afsnit A.F.3.4.1 anført:

For at et kørselsregnskab skal kunne kræves lagt til grund ved skatteansættelsen, må kørebogen være ført dagligt med angivelse af:

se yderligere side 10 i afgørelsen.

Kørsel for andet selskab erhvervsmæssigt

Erhvervsmæssig kørsel i firmabilen for et andet firma udløser beskatning af fri firmabil, fordi kørslen

anses for privat i relation til det firma, der har stillet firmabilen til rådighed.

Det er umiddelbart ikke muligt ud fra kørebogens oplysninger at se, hvilken kørsler der skulle vedrøre [virksomhed2] A/S.

Ud fra de fremsendte oplysninger, er det umiddelbart heller ikke de faktiske kørte kilometer for

[virksomhed2] A/S, der har dannet baggrund for fakturaen til [virksomhed2] A/S.

Vi er fortsat af den opfattelse, at det ikke er muligt at undgå beskatning af fri bil, selvom selskabet

[virksomhed1] ApS viderefakturerer en skønsmæssig del afkørslen, der er foretaget i andet

selskab ([virksomhed2] A/S) til [virksomhed2] A/S.

Se yderligere på side 8 og 9 samt side 11 og 12 i afgørelsen.

Kun delvis løbende afregning af den faktiske kørsel

Der er foretaget afregning hver måned. Dvs. at praksis for dette leasingselskab må anses af være

afregning hver måned., og dette skal være med den faktiske kørsel.

Dog er der ikke anvendt den faktiske kørsel hver måned pga ferie eller lignende, jf. det oplyste. Der

er anvendt det aftalte split i forbindelse med indgåelsen af leasingkontakteme.

Ved at man har afregnet enkelte måneder med splitfordelingen på 70/30 og ikke den faktiske kørsel

gør, at afregningen ikke afspejler kørselsregnskabet. Det understreger, at kørselsregnskabet ikke har

dannet grundlag for fordelingen mellem erhvervskørsel og privatkørsel. En grundlæggende forudsætning for at splitleasing kan oprettes uden skattemæssige konsekvenser er, at afregningen nøje

afspejler den foretagne kørsel til henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel.

Det er ikke muligt at ændre efterfølgende i kørebøgerne, idet de skal afspejle den faktiske kørsel/

adfærd - og ikke må være en efterrationalisering.

Se yderligere på side 4 og 5 i afgørelsen samt under det fremsendte materiale fra revisor den l. maj

2019, hvor der er vedlagt en mail fra leasingselskabet af 10. juli 2018. ”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at beskatningen af værdi af fri bil for hovedanpartshaveren fastsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden har selskabet anført:

”Med henvisning til skrivelse dateret 11. november 2019, modtaget den 14. november 2019 fra

Skattestyrelsen (J.nr. [...], Sags-id [...]). Jf. skrivelsen påvirker afgørelsen ikke

selskabets ([virksomhed1] ApS) skattepligtige indkomst. Da sagen har principal

betydning og samt betydning for min personlige indkomst ønsker jeg at indgive klage over

afgørelsen for begge skatteår.

Sagens opsummering er principiel den samme som privat ([person1], cpr [...]), hvilket også gøres til genstand til min virksomhed samt mig privat. Jeg har derfor også

aht sagsbehandling vedhæftet klage som jeg har indsendt personligt i forhold til selvangivelse

for 2017 og 2018.

Sagen indeholder efter min samt rådgiveres vurdering en række fejlagtige vurderinger og

skøn, i modstrid med den praksis som har været gældende på det tidspunkt, hvor

leasingkontrakten har indgået og i det hele taget administreret.

Nedenfor er en række af de punkter som jeg ønsker at klage over og som jeg mener at

Skatteankenævnet på at ligge til grund for at tilsidesætte den ændring jeg har modtaget for

indkomst for beskatning af fri bil for skatteåret 2017 og 2018.

Indledning

Indledningsvis skal det oplyses at jeg ikke tidligere har haft en bil baseret på fleks- og split

leasing vilkår. Jeg har derfor forud for indgåelse af leasingkontrakten undersøgt, forskellige

typer biler, leasing udbyder, drøftet med min revisor og andre ekspert (erfarne med split

leasingkontrakter). Alle udbyder har efter min vurdering på det tidspunkter jeg indgik

kontrakten haft rimeligt samme type standard kontrakter for leasingkontrakterne. Herunder

også måden at registrere kørebog, opgørelse af leasingafgiften mm. og øvrige dokumentation

på. Jeg har på tidspunktet ved indgåelse af leasingaftalen derfor ikke fundet det nødvendigt

eller påkrævet at skulle have min egen advokat eller have drøftelse med skattevæsnet

omkring den standard kontrakt jeg har indgået kontrakt på, hverken privat eller min

virksomhed ([virksomhed1] ApS). Jeg var forsikret om, at den standard kontrakt så forelå

var helt standard og accepteret af SKAT.

På tidspunktet for indgåelse af leasingkontrakten, så jeg det som en optimal og forholdsvis

nem mulighed for mig at have en Splitleasing aftale med elektroniks kørebog. Det passede fint

til fordeling mellem min firmakørsel og privatkørsel i den pågældende bil (som det også

fremgår af sagens agter har jeg en privat bil mere og i øvigt har min hustru også en bil således

at vi havde 3 biler i husstanden, hvorfor jeg havde mulighed for at begrænse min private

kørsel, skulle dette blive påkrævet i forhold til Splitleasing kontrakten.

Dernæst var elektronisk køre bog en nem administrativ løsning for mig, fremfor at jeg skulle

have en privatbil og skrive regning (km penge) til [virksomhed1] ApS for kørsel i relation

arbejde. lom jeg primært anvender min bil til erhvervsmæssig kørsel gav det ingen mening at

jeg skulle udtage en privat lease/købe en bil og som mindre selvstændig erhvervsdrivende

bruge tid og ressourcer på at lave regninger på kørsel til mit eget selskab.

I relation til Skattestyrelsen svar til mig ligger som en væsentlig begrundelse den juridiske

vejledning (styresignal) afsnit C.A.5.14.1.10. Desværre tilsidesætter Skattestyrelsen helt i

deres argumentation at C.A.5.14.1.10 har været ændret flere gange fra det tidspunkt jeg indgik

lease. Jf. SKATs' hjemmeside mener jeg den version der var gældende (og dermed principper)

var enten version 2.8 31.07.17 - 31.01.18 eller version 2.9 31.01.18 - 20.07.2018. Først med

version 3.3 dateret 31.07.19 - 30-01.20 er der sket væsentlige ændringer metoden for

fordeling af omkostninger. (vedhæftet som bilag) Dvs. efter indgåelse af min lease og i øvrigt

leasens udløb.

Ad 1. Bil (jf. skrivelse fra Skattestyrelsen)

Som det fremgår af den fremsendte dokumentation til Skattestyrelsen er der 2

leasingkontrakter for hhv. [virksomhed1] ApS samt [person1]. Det er

således ikke kun 'selskabet' der har indgået en leasing aftale men også mig privat.

Som det fremgår af korrespondancen med Skattestyrelsen har jeg selv og via min revisor

fremsendt en stor mængde dokumentation i form af leasingkontrakter, faktura fra

leasesleskabet ([finans1]), detaljeret kørebog mm.

I forhold til en række af sager som Skattestyrelsen referer til, har leasing tager kun en gang i

året opgjort kørebog. Jeg har månedligt opgjort min kørebog og har også månedligt modtaget

regning fra leasingselskabet til hhv. [virksomhed1] ApS samt mig privat. Der er

månedligt blevet fremsendt helt separate fakturaer. Der har således været helt vandtætte

skodder i forhold til afregning. Der har været et par enkelte gange, hvor selve kørebogen ikke

har været helt fremsendt til leasingselskabet mod månedens slutning (kan have være mod

ferie eller forretningsrejser). Dette ændrer dog ikke ved, der fortsat har været sendt 2 separate

regninger og alle måneder i leasingperioden har været opgjort på hhv erhverv/privat kørsel.

I skrivelsen fra SKAT fremgår en række punkter som skal være overholdt for undgå beskatning

som fri bil.

I skrivelsen fra Skattestyrelsen har de tilsidesat stort set alt den dokumentation jeg sendt i

relation til ovenstående. Jeg selv været inde og fortolke den række af de hensvisninger som

SKAT har relateret deres skrivelse til. Jeg mener derfor i relation til de enkelte punketet at:

Ad 1: Der foreligger 2 helt seperate aftaler

Ad 2: Samtlige udgifter er dokumenteret fordelt mellem partnerne i forhold til de faktiske

kørte kilometer - hhv. erhver og privat

Ad 3: I forhold til de referencer, er fordeling af almindelige drift foregået løbende. I forhold til

en månedlig regulering af forskudsbetaling i relation til kørte km, mener jeg det er en

bestemmelse som er fremkommet i leasingkontrakten efter indgåelse af min leasingkontrakt

(se ovenfor). I øvrigt har jeg generelt haft mere privat kørsel end erhvervskørsel i stort set hele

perioden, så jeg privat hat et væsentlig større likviditetstræk en erhvervsmæssigt.

Ad. 4: Alle leasing ydelser er betalt direkte til leasingselskabet. Hvv. Fra min virksomhed og

privat i forhold til de fremsendte regninger fra leasingselskabet.

Ad. 5: Hver part har hæftet separat. Se endvidere leasingkontrakter

Ad. 6: Der er løbende været ført detaljeret kørebog. Kørebog foreligger for hver måned fordelt

på hhv privat og erhvervsmæssig kørsel. SKAT ligger bl.a. til grund at kørebogen ikke udviser

km-tæller, herunder akkumuleret kilometer, så det ikke er muligt at afstemme. Dette er lidt

bissart iom der simpel matematik at ligge tal sammen månedsvis og akkumuleret på basis af

antallet af start kilometer ved overtagelse. Det er muligt at den standard applikation som

[finans1] har godt kan dette, men eller er det helt standard matematik, som der på igen

måde kan være fejl i.

Ad 7. Se leasing aftale.

Skattestyrelsen henfører endvidere der afgørelse til, at en skønsmæssige del at kørslen er

foretaget i et andet selskab ([virksomhed2] A/S). Som jeg har redegjort for, at der foretaget

en mellemregning i relation hertil.

Jeg mener således at have overholdt alle de gældende retningslinjer, metoder og principper

for denne form for lease, både ved kontraktindgåelse samt i leasing periodens forløb(styresignal og juridiske vejledning C.A.5.14.1.10).

Jeg har i skrivelsen fra Skattestyrelsen modtaget uanset mange henvisninger til forskellige

sager. For privat person mig og mit selskab, vil det være for omkostnings tung til at have min

revisor og/eller advoker til at assistere med denne sag. Jeg mener derfor også det er aldeles

helt urimeligt, at jeg både som privat og selvstændig iværksætter skal modtag et sådan

krav/ændring fra skattestyrelsen. Jeg har hverken tid, økonomisk råderum eller 'muskler' til at

stå imod en SKAT med uendelige midler.

I denne sag mener jeg dog, at Statsstyrelsen henvisninger er så utvetydige og foretaget på et

historisk forkert grundlag.

Da princippet i min sag har helt principielle karakter i forhold til tusindvis af tilsvarende

leasingkontrakter, ønsker jeg gerne oplyst om SKAT har håndhævet samme princip og

grundlag for alle tilsvarende private og erhvervsdrivende i Danmark indgået i samme tidspunkt

som min kontrakt - dvs. maj 2018.

Skulle Skatteankestyrelsen fastholde Skattestyrelsens afgørelse mod mig, kan jeg ikke

vurderer andet at hele landets leasingselskabet har været vild ledt via SKAT, revisorer, mm. og

dermed også tusindvis af private og selvstændige erhvervsdrivende på lignende standard

kontrakt vilkår.

Da den sag har helt principielle retningslinjer for mange tusinde private og erhvervsdrivende

med tilsvarende leasingkontrakter ønsker samtidig fuld dækning til rådgiver på sagen. ”

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5, 2. pkt. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, skt. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil, udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20 % af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler der er anskaffet af arbejdsgiveren højest 3 år efter første indregistrering opgøres bilens værdi opgøres til 75 % af nyvognsprisen, når bilen er mere end 3 år. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

For hovedaktionærer gælder der en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedaktionæren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel. Bevisbyrden anses for løftet, hvor der foreligger et behørigt kørselsregnskab som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503. Bevisbyrden skærpes, hvis bilen er parkeret ved bopælen. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Reglerne i ligningslovens § 16 stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af den ansatte for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den juridiske vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå beskatning efter hovedreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis.

Ligningsrådet har i SKM 2001.255 LR taget stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing. Her er blandt andet udtalt, at hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er tilstrækkeligt opfyldt vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte jf. SKM2019.244.SKTST.

Årsagen til, at der skal udarbejdes kørselsregnskab er, arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at der ikke er afholdt udgifter til privat kørsel. Derfor skal der i lighed med reglerne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse løbende udarbejdes et detaljeret kørselsregnskab, der kan danne grundlag for en sådan kontrol.

Efter bekendtgørelsens § 2 stk. 2, skal bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel bl.a. indeholde modtagerens navn, adresse og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer. De GPS-udskrifter, der har dannet grundlag for afregningen med leasingselskabet opfylder ikke disse krav, og allerede af denne årsag kan betingelserne for at undgå beskatning af fri bil ikke at være opfyldt.

For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig – og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16 stk. 4 – er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssige- og private kørte kilometer. Der henvises til SKM 2010.147 SR og SKM 2017.491 LSR, hvor henholdsvis skatterådet og Landsskatteretten har udtalt, at dette er en af de grundlæggende forudsætninger.

Erhvervsmæssig kørsel i firmabilen for et andet firma udløser beskatning af fri bil, fordi kørslen anses for privat i relation til det firma, der har stillet firmabilen til rådighed. Kørsel i firmabil mellem hjem og arbejde uden for området af ligningsloven § 9 B udløser derfor normalt beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 4. Det fremgår af SKM2010.147.LR.

Det er herudover en forudsætning, at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning alle er indeholdt i leasingydelsen og fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, og at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet jf. SKM2001.255LR, SKM2017.729.SR og SKM2018.212SR.

Det er ubestridt, at bilen har været parkeret ved hovedanpartshaverens bopæl, og at den har været stillet til hovedanpartshaverens private rådighed som led i den indgåede splitleasingaftale.

Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at den indgåede splitleasingaftale ikke opfylder ovenstående betingelser. En grundlæggende forudsætning for at splitleasing kan oprettes uden skattemæssige konsekvenser, er at afregningen nøje afspejler den foretagne kørsel til henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel. Dette er ikke muligt at kontrollere eftersom GPS-udskrifterne ikke er indrettet på en måde, hvor kilometertællerens udvisende ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning kan afstemmes. Herudover er erhvervsmæssig kørsel foretaget I, for og til andre selskaber, som hovedanpartshaveren i øvrigt er medejer af. Der er på kørselstidspunktet ikke angivet, hvilken selskab den enkelte kørsel vedrørte.

Det forhold, at hovedanpartshaveren har viderefaktureret kørslen fra selskabet til [virksomhed2] A/S, ses ikke at ændrer herpå bl.a. fordi det ikke muligt ud fra kørselsregnskabets oplysninger at se, hvilken kørsler der skulle vedrøre [virksomhed2] A/S samt hvilke faktisk kørte kilometer, der har dannet baggrund for fakturaen til [virksomhed2] A/S.

Endelig tillægges det betydning, at en slutafregning ved leasingperiodens afslutning i henhold til praksis ikke er tilstrækkelig. Reguleringer skal foretages løbende og følge den almindelige afregningsperiode – dvs. ske én gang månedligt og afspejle den faktiske kørsel jf. SKM2017.729. Det fremgår af SKM2018.212 SR, at der kan foretages en slutafregning ved leasingperiodens udløb, såfremt der er tale om mindre afvigelser.

Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse.

Beskatning af fri bil for hovedanpartshaveren, påvirker ikke selskabets skattepligtige indkomst, men selskabet har indberetningspligt, jf. § 7 C i den dagældende skattekontrollov.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.