Kendelse af 04-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0011717

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2015

Yderligere resultat af virksomhed

1.845.697 kr.

0 kr.

1.845.697 kr.

For meget fratrukket i renteudgifter i virksomheden

5.004 kr.

0 kr.

5.004 kr.

Indkomståret 2016

Yderligere resultat af virksomhed

1.554.181 kr.

0 kr.

1.554.181 kr.

For meget fratrukket i renteudgifter i virksomheden

3.387 kr.

0 kr.

3.387 kr.

Indkomståret 2017

Yderligere resultat af virksomhed

1.667.350 kr.

0 kr.

1.667.350 kr.

For meget fratrukket i renteudgifter i virksomheden

1.716 kr.

0 kr.

1.716 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomhedens startdato er den 12. april 2012 og er registreret under branchen anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår det, at klageren har selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2015 til 377.072 kr., for indkomståret 2016 til 403.975 kr. og for indkomståret 2017 til 353.403 kr.

Endvidere fremgår det af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren har selvangivet renteudgifter i virksomheden for indkomståret 2015 til 5.004 kr., for indkomståret 2016 til 3.387 kr. og for indkomståret 2017 til 1.716 kr.

Det fremgår af Skattestyrelsens brev til klageren af 2. august 2018, at Skattestyrelsen har anmodet klageren om at fremsende oplysninger om dennes formue, kontoudskrifter fra banken for perioden 1. oktober 2016 til 31. marts 2018 for bankkonti [...73], [...51] og [...89], samt skattemæssigt årsregnskab for indkomståret 2017, momsregnskab samt lønningsregnskab.

Klagerens tidligere repræsentant [person1] har den 14. december 2018 fremsendt en redegørelse og materiale, herunder opstilling af bogføringsbalance, opgørelse af skattepligtig indkomst samt oprindeligt regnskab for indkomståret 2017. Herudover blev der anmodet om at få korrigeret og genoptaget virksomhedens skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016. Der blev ikke fremsendt materiale for indkomstårene 2015 og 2016.

Repræsentanten [person1] skrev, at regnskaberne er fejlbehæftede og mangelfulde. Repræsentanten [person1] henstillede endvidere til, at Skattestyrelsen anerkendte henvendelsen som en selvanmeldelse.

Det fremgår af opstilling af bogføringsbalancen og opgørelsen af skattepligtig indkomst, at de er udarbejdet af statsautoriseret revisor [person2] den 4. december 2018, som indtrådte som klagerens revisor i september 2018.

Det fremgår af opgørelsen af skattepligtig indkomst for indkomståret 2017, at overskud af virksomhed før renter er på 2.574.547 kr. Endvidere fremgår der renteudgifter på -41.894 kr. Der er ikke medsendt underbilag.

Af det oprindelige regnskab for indkomståret 2017 fremgår det ikke, hvem der har udarbejdet regnskabet. Der fremgår et resultat på 353.403 kr. Der er ikke medsendt underbilag.

Skattestyrelsen har den 2. januar 2019 anmodet klageren om at fremsende oplysninger om dennes formue for indkomstårene 2015 og 2016, kontoudskrifter fra banken for perioden 1. oktober 2014 til 1. oktober 2016 for bankkonti [...73], [...51] og [...89], samt skattemæssigt årsregnskab for indkomstårene 2015 og 2016 samt lønningsregnskab for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017.

Klagerens tidligere repræsentant [person1] fremsendte den 5. juli 2019 en redegørelse, opstilling af bogføringsbalance, opgørelse af skattepligtig indkomst, oplysninger for medarbejder [person3], samt opgørelse over lønninger for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Det fremgår af opstillingerne af bogføringsbalancerne samt opgørelserne af de skattepligtige indkomster, at de er udarbejdet af statsautoriseret revisor den 4. juli 2019.

Følgende fremgår af opstillingerne af bogføringsbalancerne:

”(...)

Vi har anvendt vores faglige ekspertise til at assistere Dem med at udarbejde og præsentere bogføringsbalancen i overensstemmelse med god bogføringsskik. Vi har overholdt relevante bestemmelser i revisorloven og FSR – danske revisorers Etiske regler for revisorer, herunder principper vedrørende integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu.

Bogføringsbalancen samt nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der er anvendt til opstillingen af bogføringsbalancen, er Deres ansvar.

Da en opgave om opstilling af finansielle oplysninger ikke er en erklæringsopgave med sikkerhed, er vi ikke forpligtet til at verificere nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, De har givet os til brug for at opstille bogføringsbalancen. Vi udtrykker derfor ingen revisions- eller reviewkonklusion om, hvorvidt bogføringsbalancen er udarbejdet i overensstemmelse med god bogføringsskik.

Bogføringsbalancen er udelukkende tiltænkt til Deres brug og kan være uegnet til andre formål, herunder eksempelvis anvendelse som kreditgivningsgrundlag.

(...)”

Følgende fremgår af opstilling af opgørelserne af skattepligtig indkomst:

”(...)

Vi har anvendt vores faglige ekspertise til at assistere Dem med at udarbejde og præsentere opgørelse af skattepligtig indkomst efter gældende skattelovgivning. Vi har overholdt relevante bestemmelser i revisorloven og FSR – danske revisorers Etiske regler for revisorer, herunder principper vedrørende integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu.

Opgørelse af skattepligtig indkomst samt nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der er anvendt til opstillingen af bilag til selvangivelsen, er Deres ansvar.

Da en opgave om opstilling af finansielle oplysninger ikke er en erklæringsopgave med sikkerhed, er vi ikke forpligtet til at verificere nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, De har givet os til brug for at opstille bilag til selvangivelsen. Vi udtrykker derfor ingen revisions- eller reviewkonklusion om, hvorvidt opgørelse af skattepligtig indkomst er udarbejdet i overensstemmelse med gældende skattelovgivning.

Som anført i opgørelse af skattepligtig indkomst er dette udarbejdet og præsenteret på det grundlag, der er foreskrevet i gældende skattelovgivning med henblik på virksomhedens overholdelse af lovgivningen. Opgørelse af skattepligtig indkomst er således udarbejdet udelukkende med henblik herpå og kan være uegnet til andre formål.

(...)”

Det fremgår af opgørelserne af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015, 2016 og 2017, at overskud af virksomhed før renter er på henholdsvis 2.222.769 kr., 1.958.156 kr., og 2.020.753 kr. Endvidere fremgår ingen renteudgifter. Der er ikke medsendt underbilag.

Skattestyrelsen har den 10. oktober 2019 udsendt forslag til afgørelse.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen har gennemgået regnskaberne/regnskabsmaterialet og har godkendt de foretagne korrektioner i regnskaberne.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klagerens tidligere repræsentant [person4] oplyst, at klageren har mistillid til revisor [person2]. Hertil oplyses, at revisoren [person2] har et tæt forhold til klagerens hovedleverandør, samt at dette skaber en interessekonflikt. Klagerens tidligere repræsentant [person4] oplyser, at revisoren ikke har været uafhængig, samt at klageren ikke godkender de fremsendte regnskaber, idet klageren ikke endeligt har godkendt ændringerne.

Klagerens repræsentant [person3] har oplyst, at klageren ikke har yderligere materiale til sagen.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 1.850.701 kr., 1.557.567 kr. og 1.669.066 kr., hvoraf 1.845.697 kr., 1.554.181 kr. og 1.667.350 kr. udgør yderligere resultat af virksomheden og 5.004 kr., 3.387 kr. og 1.716 kr. udgør for meget fratrukket i renteudgifter i virksomheden.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Som det fremgår af ”de faktiske forhold” afsnit 1.1 har din ny revisor [person2], i forbindelse med indkaldelse af materiale for 2017, konstateret at den tidligere revisors bogføring var mangelfuld, og at i derfor anmodede om at få genoptaget indkomstårene 2015-2017 med henblik på at lave ny regnskaber/bogføring.

Som det ligeledes fremgår af ”de faktiske forhold” afsnit 1.1 modtager Skattestyrelsen den 5. juli

2019 materiale i form af en anmodning om genoptagelse, selvanmeldelse, redegørelse fra advokat

[person1], regnskaber, momsopgørelse m.m. for 2015 og 2016 og 2017.

Af redegørelsen fremgår en beskrivelse af hvorledes resultatet af virksomhed og moms fremkommer for 2015, 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har gennemgået regnskaberne/regnskabsmaterialet og har godkendt de foretagne

korrektioner/skøn i regnskabet.

De oplyste korrektioner af resultat af virksomhed, samt korrektioner af renteudgifter i virksomheden for 2016 og 2017, er derfor godkendt.

For indkomståret 2015 er der, som anført under ”de faktiske forhold” afsnit 1.1, ikke indsendt oplysningssedler på de personer, som har modtaget yderligere løn (det meste er udbetalt i form af

kontanter) på 330.982 kr.

Højesteret har i en sag angivet, at det var berettiget, at der alene var anerkendt udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder havde kunnet identificeres. Se SKM2011.209.HR . Under iagttagelse af sædvanlige dokumentationskrav for en udgift påhviler det den skattepligtige at godtgøre eller i hvert fald sandsynliggøre, at det ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ske fradrag for påståede udgifter. Manglende identifikation af modtagere af sort løn kan således medføre, at afholdte udgifter hertil ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Da der ikke er indsendt oplysningssedler eller indsendt dokumentation for udbetalt løn, forslår Skattestyrelsen at der ikke kan gives fradrag for lønudgifter på 330.982 kr. for 2015, jævnfør statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Skattestyrelsen forslår derfor følgende ændring for indkomstårene 2015-2017:

Skattemæssig regulering indkomståret 2015

Skattemæssig resultat af virksomhed ifølge indsendt regnskab

2.222.769 kr.

Fradrag for lønudgifter ikke godkendt jævnfør ovenstående

330.982 kr.

Resultat af virksomhed

2.553.751 kr.

Selvangivet resultat af virksomhed

377.072 kr.

Yderligere resultat af virksomhed

2.176.679 kr.

Selvangivet renteudgifter i virksomheden

5.004 kr.

Renteudgifter ifølge nyt regnskab

0 kr.

For meget fratrukket i renteudgifter

5.004 kr.

Skattemæssig regulering indkomståret 2016

Skattemæssig resultat af virksomhed ifølge indsendt regnskab

1.958.156 kr.

Selvangivet resultat af virksomhed

403.975 kr.

Yderligere resultat af virksomhed

1.554.181 kr.

Selvangivet renteudgifter i virksomheden

3.387 kr.

Renteudgifter ifølge nyt regnskab

0 kr.

For meget fratrukket i renteudgifter

3.387 kr.

Skattemæssig regulering indkomståret 2017

Skattemæssig resultat af virksomhed ifølge indsendt regnskab

2.020.753 kr.

Selvangivet resultat af virksomhed

353.403 kr.

Yderligere resultat af virksomhed

1.667.350 kr.

Selvangivet renteudgifter i virksomheden

1.716 kr.

Renteudgifter ifølge nyt regnskab

0 kr.

For meget fratrukket i renteudgifter

1.716 kr.

Resultat af virksomhed er beskattet efter Statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a, og fradrag for renteudgifter er ikke godkendt efter Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra e.

1.5 Skattestyrelsens konklusion på dine bemærkninger.

Skattestyrelsen har modtaget oplysningssedler for indkomståret 2015 på 330.982 kr. Skattestyrelsen har derfor godkendt fradrag for lønudgifter for indkomståret 2015 på 330.982 kr., efter Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant [person4] har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 skal bortfalde.

Repræsentanten [person4] har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

Forhøjelserne er forhøjet af Skattestyrelsen på baggrund af indsendelse af nyt regnskab udarbejdet af tidligere revisor [person2]. Klager har mistillid til tidligere revisor bl.a. på baggrund [person2]s tætte forhold til Klagers hovedleverandør og den interessekonflikt der ligger deri. Revisor er og har ikke været uafhængig og Klager godkender derfor ikke de fremsendte regnskaber da Klager ej ikke endeligt har godkendt disse ændringer.

(...)

Sagens faktiske omstændigheder

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at redegøre udtømmende for sagens faktiske forhold, hvorfor der i stedet henvises til sagsfremstillingen i Skattestyrelsens afgørelse af 6. november 2019.

Vi tager forbehold for at uddybe sagsfremstillingen i et senere supplerende indlæg.

Anbringender

Indledningsvis skal det gøres gældende, at vi ikke er enige med Skattestyrelsen i sin afgørelse, hvorfor afgørelsen påklages til Skatteankestyrelsen.

Der er ikke grundlag for at foretage den af Skattestyrelsens gennemførte ændring af Klagers indkomst og moms idet Klager, efter sin opfattelse, er regnskaberne der er indsendt af tidligere revisor [person2] ikke korrekte.

Der vil fra Klager fremsendes dokumentation på korrekte regnskaber samt at lovgivning og retningslinjer er overholdt og fulgt samt at der ikke er hjemmel til forhøjelse af Klagers indkomst og moms.

(...)”

Klagerens repræsentant [person3] har ved telefonsamtale af 16. juni 2021 oplyst, at denne har indsendt alt det materiale, som denne har til SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol) § 1, stk. 1.

Ifølge skattekontrollovens § 3, stk. 1, kan skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at udgifter til renter kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Renteudgifter fradrages som hovedregel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1.

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 1.850.701 kr., 1.557.567 kr. og 1.669.066 kr., hvoraf 1.845.697 kr., 1.554.181 kr. og 1.667.350 kr. udgør yderligere resultat af virksomheden og 5.004 kr., 3.387 kr. og 1.716 kr. udgør for meget fratrukket i renteudgifter i virksomheden. Grundlaget for Skattestyrelsens forhøjelser er regnskabsmateriale indsendt af klagerens repræsentant advokat [person1].

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at de til Skattestyrelsen fremsendte opstillinger af bogføringsbalancer og opgørelser af skattepligtig indkomst, som klagerens tidligere repræsentant advokat [person1] har indsendt den 5. juli 2019 for indkomstårene 2015, 2016 og 2017, ikke kan danne grundlag for beskatning.

Retten har ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens tidligere revisor, statsautoriseret revisor [person2] har udarbejdet materialet, og at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at materialet er forkert og mangelfuldt. Retten har endvidere lagt vægt på, at revisorens [person2] oplysninger er fremlagt som led i repræsentationsforholdet mellem klageren og revisoren, og at klagerens oplysning om mistillid til revisoren ikke medfører, at der ikke kan lægges vægt på de fremlagte oplysninger.

Klagerens oplysning om, at denne har mistillid til revisoren på baggrund af revisorens tilknytning til klagerens hovedleverandør er ikke underbygget af konkrete forhold og kan ikke føre til et andet resultat.

Det påhviler derfor klageren at godtgøre, at det indsendte materiale af 5. juli 2019 alligevel ikke kan danne grundlag for beskatning.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.