|
|
Kendelse af 30-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 06-01-2023
Journalnr. 20-0011574
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2016 | |||
Resultat af virksomhed | -27.229 kr. | - 171.658 kr. | 61.355 kr. |
Indkomståret 2017 | |||
Resultat af virksomhed | 71.845 kr. | - 1.191.437 kr. | 87.077 kr. |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren i indkomstårene 2016 og 2017 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev oprettet den 1. marts 2004 under navnet [virksomhed2] v/[person1], som den havde indtil den 12. februar 2013. Herefter blev navnet ændret til [virksomhed1]. Virksomheden var fra den 1. februar 2011 registreret under branchekoden 494100 Vejgodstransport.
Klageren har selvangivet underskud af virksomhed på 171.658 kr. for indkomståret 2016 og 1.191.437 kr. for indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har igangsat kontrol af klagerens virksomhed som følge af, at det skattemæssige resultat i en årrække har været negativt samt på baggrund af en række anmeldelser. Skattestyrelsen har anmodet klageren om at indsende regnskab og regnskabsmateriale for indkomstårene 2016 og 2017.
Det fremgår af materialet, at der foreligger bogføring, med afstemning til bank indtil 30. juni 2016. Efterfølgende er der ikke udarbejdet bogføring, men indtastet en opgørelse i Excel af udgifterne på baggrund af transaktioner i banken. Omsætning udgør jf. den fremlagte resultatopgørelse 6.095.680 kr. for 2016 og 2.466.764 kr. for 2017.
Der er på virksomhedens bankkonto indsat 6.719.819 kr. i indkomståret 2016. I første halvår 2016 er der indsat 3.210.160 kr., hvoraf indsætning den 29. februar 2016 udgør 444.612 kr.
Af virksomhedens kontokort fremgår at virksomhedens omsætning for første halvår 2016 udgør 2.765.548 kr. Indsætningen den 29. februar 2016 fremgår ikke.
Klageren har til Skattestyrelsen for indkomståret 2016 fremlagt kontokort for indkomståret 2016 for perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2016, dokument benævnt ”Posteringsliste for 2017” samt følgende kontoudskrifter:
Kontoudskrift vedrørende [virksomhed2] fra [finans1] med kontonummer [...30] for perioden 1. januar 2016 til den 31. december 2017.
Kontoudskrift fra [finans2] med kontonummer [...12] for perioden 16. august 2017 til den 30. december 2017, for perioden 17. maj 2017 til den 15. august 2017 samt for perioden 16. august 2016 til den 15. februar 2017. (s. 15-30 mangler i kontoudtoget)
Kontoudskrift fra [finans1] med kontonummer [...27] for perioden 14. december 2015 til den 29. december 2017.
Klageren har fremlagt leasingaftale (nr. 2156) mellem [virksomhed3] A/S og [virksomhed1] den 9. marts 2015 vedrørende Mercedes ML 63 AMG, årgang 9. august 2007. Det fremgår, at leasingperioden er fra den 9. marts 2015 til den 8. marts 2016 og at brugeren som er tilknyttet kontrakten, er [virksomhed1]. Klageren har vedr. samme leasingaftale fremlagt en stilstands version på 6 mdr. som løber fra den 8. november 2015 til den 6. maj 2016.
Klageren har fremlagt leasingaftale (nr. 2729) mellem [virksomhed3] A/S og [virksomhed1] den 18. december 2015 vedrørende Mercedes ML 63 AMG, årgang 9. august 2007. Det fremgår, at leasingperioden er fra den 18. december 2015 til den 17. april 2016 og at brugeren som er tilknyttet kontrakten, er [virksomhed1]. Denne aftale er den 29. april 2016 jf. leasingaftale (nr. 3012) blevet forlænget fra den 17. april 2016 til den 16. august 2016.. Der er vedr. samme bil fremlagt en leasingaftale (nr. 3041) mellem [virksomhed3] og [virksomhed4] ApS. Det fremgår, at leasingperioden løber den 16. maj 2016 til den 15. august 2016.
Klageren har fremlagt et tilbud om en leasingkontrakt mellem [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] ApS den 1. august 2016 vedrørende Audi RS6 Avant årgang 1. juli 2013. Det fremgår, at leasingperioden er fra den 1. august 2016 til den 31. juli 2017, og at brugere som er tilknyttet kontrakten, er [virksomhed4] ApS.
Klageren har for indkomståret 2016 fremlagt leasingkontrakter på samlet 29.783 kr. ekskl. moms. Tre leasingkontrakter vedrører Mercedes ML 63 AMG, hvoraf den ene af 14. april 2016 på 10.632 kr. ekskl. moms er sendt til klagerens virksomhed og de øvrige på samlet 8.220 kr. ekskl. moms er sendt til [virksomhed4] ApS.
Skattestyrelsen har godkendt 70 % af en samlet udgift på 18.257 kr. Skattestyrelsen har ved afgørelsen antaget, at købsmomsen på faktura af 14. april 2016 på 12.546 kr. har udgjort 2.509 kr. Købsmomsen udgjorde 1.914 kr., da der i kontrakten indgik forsikringsydelse, hvoraf der ikke blev opkrævet moms.
Der er fremlagt følgende fakturaer udstedt til [virksomhed4] ApS:
Fakturanr. 4679 fra [virksomhed5], ordredato den 3. januar 2017. Selvrisikodækning på 5.000 kr. vedr. Audi RS 6 Avant
Betalingsoversigt fra [virksomhed3] A/S vedr. fakturanr. 612753, udstedt den 20. maj 2016 på 4.412 kr. inkl. moms
Mail vedr. rykker fra [virksomhed3], den 27. maj 2016, kontrakt 3041 vedr. førstegangsindbetaling på 5.137 kr.
Rykkerskrivelse vedr. fakturanr. 205673, bogføringsdato 20. april 2017, på 4.792 kr.
Fakturanr. 205833 fra [virksomhed3] A/S, udstedt den 25. april 2017, kontrakt 3828 vedr. Porsche 997 Turbo på 22.801 kr. inkl. moms
Faktura fra [virksomhed3], udstedt den 26. juni 2017, kontrakt 3989 vedr. Porsche 991 Turbo S Cabriolet på 287.582 kr. inkl. moms
Fakturanr. 206758 fra [virksomhed3], udstedt den 6. september 2017, kontrakt 3270 vedr. Audi RS6 Avant på 9.756 kr. inkl. moms
Fakturanr. 206775 fra [virksomhed3], udstedt den 8. september 2017 til [virksomhed4] ApS, kontrakt 4134 vedr. Mercedes-Benz E63 AMG på 23.464 kr. inkl. moms Skattestyrelsen har godkendt fradrag med 70 % af 18.771 kr.
Rykkerskrivelse fra [virksomhed3], vedr. fakturanr. 622018, bogføringsdato 12. september 2017, på 19.349 kr.
Rykkerskrivelse fra [virksomhed3], vedr. fakturanr. 205842,206551,206758 og 206775, bogføringsdato 26. september 2017, ApS på 23.980 kr.
Fakturanr. 207213 fra [virksomhed3] A/S, udstedt den 10. november 2017 på 3.736 kr. inkl. moms. Skattestyrelsen har godkendt fradrag for 70 % af 2.989 kr.
Endvidere er der fremlagt fakturanr. 205664 fra [virksomhed3] A/S, udstedt til [person2] den 3. april 2017, kontrakt 3573 vedr. VW Golf R. på 124.885 kr. inkl. moms samt endelig opgørelse fra [virksomhed3], udstedt til [person1] den 22. juni 2017, kontrakt 3529 vedr. Porsche Cayenne på 55.523 inkl. moms
Klageren har fremlagt fakturaer og rykkerskrivelser udstedt til klageren på samlet 133.164 kr. ekskl. moms. udstedt i 2017 og 2018.
Yderligere er der fremlagt diverse bilag vedr. afholdte udgifter, der er foretaget i 2016 og 2017. Det fremgår ikke af alle fremlagte fakturaer, hvilke biler der er udført reparationer på. Der er også fremlagt indbetalingskort fra betalingsservice fra SKAT – centralregistret for motorkøretøjer vedrørende 2016 og 2017, udstedt til klageren. Fakturaerne og indbetalingskortene er udstedt til klageren, [virksomhed1] og [virksomhed4] ApS.
Skattestyrelsen har godkendt fradrag med 70 % af 3.706,67 kr. som vedrører en udgift til Centralregistret for motorkøretøjer med betalingsdato 10. maj 2016 udstedt til [virksomhed1]. De har endvidere godkendt fradrag med 70 % af 5.066 kr. som vedrører en udgift til Centralregistret for motorkøretøjer med betalingsdato den 8. juni 2016 udstedt til [virksomhed4] ApS.
I henhold til Skattestyrelsens bilag 2 fremgår, at Skattestyrelsen i 2016 har godkendt fradrag med 70 % af 8.000 kr. ekskl. moms for faktura bogført den 6. juni 2016 udstedt af [virksomhed6]. Der er endvidere godkendt fradrag med 70 % af 103.000 kr. ekskl. moms for faktura bogført den 10. august 2016 udstedt af [virksomhed7] vedr. Mercedes.
Klageren har i 2016 og 2017 fremlagt en række bilag vedr. parkeringsbøder udstedt til virksomheden [virksomhed1],samt 2 fakturaer for 2016 vedr. kontrolgebyr og bødeforlæg udstedt til [virksomhed4] ApS. Endelig er der fremlagt 2 betalingspåmindelser fra [virksomhed8] vedr. kontrolgebyr udstedt til klageren på 1.500 kr. ekskl. moms.
Der er fremlagt fakturaer og betalingspåmindelser vedrørende kontrolafgifter og bødeforlæg udstedt til klageren, dennes virksomhed og [virksomhed4] ApS på samlet 7.810 kr.
Der er endvidere fremlagt opgørelser for kørselsindtægter fra juni til december måned 2016 fra [virksomhed2] A/S på 3.509.650 kr.
Omsætning 2016:
Skattestyrelsen har ud fra bogføringen og virksomhedens kontoudtog konstateret, at der er bogført uden moms i første halvår af 2016, hvorfor hele salgsbeløbet er medregnet som omsætning. Det fremgår af bogføringen, at indbetalingen på virksomhedens bankkonto i februar 2016 ikke er bogført. Skattestyrelsen har opgjort nettoindsætningerne således:
Omsætning 80 % 5.375.856 kr.
Moms, 20 % 1.343.963 kr.
I alt 6.719.819 kr.
Omkostningerne til [virksomhed2] A/S Øst er ifølge Skattestyrelsen fratrukket i indsætningerne, hvorefter der ikke er godkendt yderligere fradrag i forhold til [virksomhed2] A/S Øst. Skattestyrelsen har ændret omsætningen således:
Opgjort nettoomsætning 5.375.856 kr.
Medregnet nettoomsætning -5.873.276 kr.
For meget medregnet omsætning -497.420 kr.
Fradrag
Klageren har i resultatopgørelsen fratrukket følgende udgifter til autodrift:
2016 | 2017 | |
Leasing | 458.463 kr. | 717.405 kr. |
Brændstof | 534.856 kr. | 271.584 kr. |
Vægtafgift | 63.444 kr. | 55.935 kr. |
Forsikringer | 45.809 kr. | 51.506 kr. |
Reparation og vedligeholdelse | 982.442 kr. | 750.773 kr. |
Broafgift, [virksomhed9] og øvrige udgifter | 32.336 kr. | 4.600 kr. |
2.117.350 kr. | 1.851.803 kr. |
Skattestyrelsen har efter gennemgang af det fremlagte materiale tilsidesat regnskabet og ansat indkomsten for 2016 og 2017 skønsmæssigt. Der er foretaget følgende korrektioner af skatteansættelserne:
2016 | 2017 | |
Selvangivet skattemæssigt resultat | -171.658 kr. | -1.191.437 kr. |
For meget medregnet omsætning | -495.420 kr. | 0 kr. |
Leasing, ej godkendt | 87.347 kr. | 702.173 kr. |
Vægtafgift, ej godkendt | 32.153 kr. | 31.498 kr. |
Forsikringer, ej godkendt (auto) | 0 kr. | 13.836 kr. |
Rep. og vedligeholdelse, ej godkendt | 371.432 kr. | 461.686 kr. |
Broafgift m.v., ej godkendt | 7.060 kr. | 3.850 kr. |
Øvrige personaleudgifter, ej godkendt | 2.100 kr. | 17.396 kr. |
Kontorartikler/abonnement, ej godkendt | 31.810 kr. | 4.675 kr. |
Skattemæssige afskrivninger, ej godkendt | 109.947 kr. | 28.168 kr. |
Korrigeret skattemæssigt resultat | -27.229 kr. | 71.845 kr. |
Skattestyrelsen har til afgørelsen vedlagt bilag 2 – Opgørelse af købsmoms. Skattestyrelsen har indtastet beløb inkl. moms i et regneark og beregnet købsmoms med 25 %. Af bilaget fremgår, hvilke udgifter Skattestyrelsen henholdsvis har godkendt og ikke godkendt. Bilaget indeholder også en specifikation af godkendte udgifter vedr. personbilen Mercedes ML 63 AMG.
Skattestyrelsen har ikke accepteret en fordeling på 70 % erhvervsmæssig og 30 % privat på nedenstående personbiler:
[reg.nr.1] VW Golf, personbil Stelnr. [...] Registreret hos [person1] personligt
[reg.nr.2] VW Golf, personbil Stelnr. [...] Registreret hos [person1] personligt.
[reg.nr.3] Mercedes-Benz CLS Stelnr. [...] Registreret hos [person1] personligt
[reg.nr.4] Porche Cayenne Stelnr. [...] Registreret hos [person1] personligt.
Skattestyrelsen har i udtalelse af 6. december 2021 oplyst, at der ikke har været indsendt underliggende kørselsspecifikationer, som kunne beskrive hvad de enkelte transporter har indeholdt. Skattestyrelsen har vurderet, at i de tilfælde hvor det har været nødvendig med 4 personer til transporten, har det været muligt at anvende Mercedes ML 63 AMG til at varetage denne erhvervsmæssige kørsel.
Følgende personbiler er leaset hos [virksomhed3] A/S A/S:
Mercedes ML 63 AMG
Audi RS6 Avant
Porche 991 Turbo S Cabriolet ·
Porche 997 Turbo
VW Golf R
Skattestyrelsen har i afgørelsen vurderet, at der kan godkendes fradrag for 70 % af udgifterne der relaterer sig til Mercedes ML 63 AMG. Bilen er afstået den 17. maj 2016. De øvrige personbiler anses ikke at blive benyttet i forbindelse med virksomhedens drift, hvorefter der ikke er godkendt fradrag for udgifter hertil.
I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens repræsentant fremlagt kopi af Arbejdstilsynets AT-vejledning D.3.1. af 1. september 2005, som omhandler hvorledes manuelle løft skal foretages.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016 og 2017 fastsat klagerens resultat af virksomhed til henholdsvis - 27.229 kr. og 71.845 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Som regnskabspligtig er man omfattet af bogføringslovens anvisninger efter bogføringsloven § 1, stk. 1. Du skal derfor årligt foretage en opgørelse af din skattepligtige indkomst med henvisning til skattekontrolloven § 1, stk. 1.
Efter bogføringsloven§ 4, stk. 1 skal det være muligt at følge transaktionssporet, således at der er en sammenhæng mellem den enkelte registrering og årsregnskabet, endvidere skal kontrolsporet kunne følges, hvilket fremgår af bogføringslovens § 4, stk. 2. Som dokumentation for transaktionerne skal der foreligge bilag, hvilket fremgår af bogføringsloven § 5.
Hvis årsregnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.
Opgørelsen af indkomsten følger de almindelige regler for opgørelse af indkomst, hvilket fremgår af personskatteloven § 1.
Som hovedregel kan driftsomkostninger der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fratrækkes efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgifter og erhvervelse af indkomsten, hvilket fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.1.2.
Vi har igangsat kontrol af din virksomhed som følge af, at det skattemæssige resultat af din virksomhed i en årrække har været negativt, endvidere har vi modtaget en række anmeldelser, som du er blevet orienteret om den 12. oktober 2015, 15. august 2016, den 9. december 2016 og den 4. maj 2017.
1.4.1. Bemærkninger til bogføringen og årsregnskabet
Der foreligger en bogføring, hvor der foretages afstemning til bank indtil 30. juni 2016. Herefter er der ikke udarbejdet en bogføring, men alene en opgørelse af udgifterne på baggrund af transaktioner i banken, som er udarbejdet i excel. Der er ingen sammenhæng over til de underliggende bilag, som ikke er blevet bilagsnummereret. Det er derfor ikke muligt at følge transaktions- eller kontrolsporet for den enkelte registrering.
Der er væsentlige mangler i bilagsmaterialet, hvor mange af de underliggende bilag mangler.
Vi anser ikke bogføringen for at opfylde betingelserne i bogføringsloven.
Det er vores opfattelse, at der i en virksomhed af din størrelsesorden skal foreligge et regnskab og bogføring, hvor der foretages afstemning til bank, samt hvor det er muligt at følge transaktions- og kontrolsporet.
1.4.2. Omsætning
Der er i regnskabet medregnet omsætning med:
__ 2016 2017______
Omsætning [virksomhed2] 6.095.680 kr. 2.466.764 kr.
Varekøb [virksomhed2] __-222.404 kr. -90.001 kr.
Nettoomsætning fra [virksomhed2] 5.873.276 kr. 2.376.763 kr.
Det fremgår af de fremsendte bilag, at [virksomhed2] hver måned udarbejder en opgørelse over kørselsindtægter for den forudgående måned. I omsætningen modregnes udgifter til [virksomhed2], som ikke er nærmere specificeret på bilaget, idet der henvises til en anden faktura, som vi ikke har modtaget kopi af. Det formodes, at der er tale om en form for administrationsomkostninger til [virksomhed2].
Indkomståret 2016
Det fremgår af bogføringen for 1. halvår 2016, at der er bogført uden moms, hvorfor hele indbetalingen er medregnet til omsætningen. Idet [virksomhed2] er momsregistreret og afregner salgsmoms, skal momsen ikke medregnes i den skattepligtige omsætning. For beskrivelse af salgsmoms henvises til afsnit 2.4.1. Salgsmoms.
Endvidere ses indbetalingen i februar 2016 ikke at være medtaget i bogføringen. Vi har opgjort nettoindsætningerne til samlet 6.719.819 kr.
Der henvises til vedlagte bilag 1 for opgørelse af omsætningen.
Nettoindsætningerne fordelt på omsætning og moms:
2016
Omsætning, 80 % 5.375.856 kr.
Moms, 20 % 1.343.963 kr._
I alt 6.719.819 kr.
Omsætningen er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Idet omkostningerne til [virksomhed2] allerede er fratrukket i indsætningerne, er der ikke fradrag for yderligere i forhold til [virksomhed2].
Der ændres således med:
2016
Opgjort nettoomsætning 5.375.856 kr.
Medregnet nettoomsætning -5.873.276 kr.
For meget medregnet omsætning - 497.420 kr.
Autodrift
Der er i regnskabet fratrukket følgende udgifter under autodrift:
2016 | 2017 | |
Leasing | 458.463 kr. | 717.405 kr. |
Brændstof | 534.856 kr. | 271.584 kr. |
Vægtafgift | 63.444 kr. | 55.935 kr. |
Forsikringer | 45.809 kr. | 51.506 kr. |
Reparation og vedligeholdelse | 982.442 kr. | 750.773 kr. |
Broafgift, [virksomhed9] og øvrige udgifter | 32.336 kr. | 4.600 kr. |
2.117.350 kr. | 1.851.803 kr. |
Det er vores opfattelse, at vare- og lastbiler som er registreret på virksomhedens CVR-nr. samt i selskabet [virksomhed4] ApS, er blevet benyttet i forbindelse med udførsel af virksomhedens indtægtsgivende arbejde.
Som følge heraf er det derfor vores opfattelse, at samtlige af de registrerede personbiler på dig privat, i din enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] og i selskabet [virksomhed4] ApS ikke benyttes i forbindelse med virksomhedens indkomsterhvervelse. Ved vurderingen er der henset til, at personbilerne vurderes uegnet til transport af varer fra [virksomhed10].
Din revisor har i mail den 1. maj 2019 oplyst, at bilen (Mercedes Benz ML 63AMG) er registreret i din virksomhed, fordi denne har været anvendt 100 % erhvervsmæssigt.
Det er vores opfattelse, at der skal foretages en skønsmæssig fordeling af kørsel mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. Der foreligger ikke et kørselsregnskab som underbygger, at bilen udelukkende er benyttet til erhvervsmæssig kørsel. At bilen er registreret i virksomheden medfører ikke, at bilens benyttelse automatisk anses som udelukkende at være erhvervsmæssig.
Ved vores vurdering har vi endvidere henset til:
| • | At der er tale om en personbil |
| • | At bilen er parkeret på din privatadresse |
| • | |
| • | At der ikke i leasingkontrakten er anført, at bilen udelukkende benyttes til erhvervsmæssig kørsel |
| • | At virksomheden benytter vare- og lastvogne til transport af møblerne for [virksomhed10]. |
| • | At der ikke foreligger en kørebog som viser fordelingen mellem privat og erhverv. |
Vi vurderer at fordelingen fra indkomståret 2015 også anvendes i indkomstårene 2016 og 2017. Den private kørsel ansættes til at udgøre 30 %, og at den erhvervsmæssige kørsel til at udgøre 70 %.
Der henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3.
Udgifter som kan henføres til de øvrige personbilerne kan derfor ikke fratrækkes. Udgifter som vedrører Mercedes Benz ML 63 AMG kan der godkendes fradrag med 70 % af de samlede udgifter.
Personbiler som der er registreret:
Reg.nr. | Mærke | Stelnr. | Privat | |
[reg.nr.1] | VW Golf | Personbil | [...] | Primær ejer og bruger |
[reg.nr.5] | VWUP | Personbil | [...] | Primær bruger, ej ejer |
[reg.nr.2] | VW Golf | Personbil | [...] | Primær bruger, ej ejer |
[reg.nr.4] | Porche Cayenne | Personbil | [...] | Primær bruger, ej ejer |
[reg.nr.6] | Fiat Punto | Personbil | [...] | Primær ejer og bruger |
Reg.nr. | Mærke | Stelnr. | Personlig virksomhed | |
[reg.nr.7] | Mercedes-Benz ML63AMG | Personbil | [...] | Primær bruger, ej ejer |
Reg.nr. | Mærke | Stelnr. | [virksomhed4] ApS | |
[reg.nr.8] | Audi RS 6 Avant | Personbil | [...] | Primær bruger, ej ejer |
[reg.nr.9] | Porche 997 | Personbil | [...] | Primær bruger, ej ejer |
[reg.nr.10] | Mercedes-Benz | Personbil | [...] | Primær bruger, ej ejer |
[reg.nr.7] | Mercedes-Benz ML63AMG | Personbil | [...] | Primær bruger, ej ejer |
[reg.nr.11] | Porche 997 | Personbil | [...] | Primær bruger, ej ejer |
1.4.2.1. Leasing
Det fremgår af bogføringen, at der fratrækkes leasingydelser [virksomhed3] A/S. Det er ikke alle betalinger, som er dokumenteret ved bilag. Det fremgår af modtagne leasingkontrakter, samt underliggende bilag i bilagsmapperne, at følgende biler er leaset hos selskabet:
| • | Mercedes ML 63 AMG |
| • | Audi RS6 Avant |
| • | Porche 991 Turbo S Cabriolet · |
| • | Porche 997 Turbo |
| • | VW Golf R |
Skattestyrelsen vurderer fradrag for udgifter som relaterer sig til Mercedes Ml 63 AMP med 70 %. De øvrige personbiler anses ikke for at blive benyttet i forbindelse med virksomhedens drift, og der er ikke fradrag for udgifterne. Det er vores vurdering, at alle leasingydelser, som knytter sig til [virksomhed3] A/S vedrører de private personbiler, uanset om der er modtaget dokumentation for udgiften i form af bilag.
Øvrige leasingydelser vurderes at vedrøre virksomhedens vare- og lastbiler, hvorfor der er fradrag for disse udgifter med henvisning til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Indkomståret 2017
Der er en lang række udgifter, som ikke er dokumenteret ved bilag og det er ikke muligt at finde betalingerne på bankkontoen. Idet det ikke er muligt at identificere, hvilke biler der er tale om, god kendes udgiften ikke som værende en driftsomkostning.
Der henvises til vedlagte bilag 2 for opgørelse af, hvilke udgifter der ikke kan godkendes fradrag for.
(konto 5010: 1. halvår 2016 17.003 kr. + 2. halvår 2016 70.344 kr. = 87.347 kr.
Leasing: 1. halvår 2017 458.288 kr. + 2. halvår 2017 243.885 kr. = 702.173 kr.)
Der ændres således med:
2016 2017____
Fratrukket udgifter i regnskabet 458.463 kr. 717.405 kr.
Ej fradrag, private udgifter -87.347 kr. -702.173 kr.
Godkendt fratrukket 371.116 kr. 15.232 kr.
1.4.2.2. Vægtafgift
Der er kun fradrag for udgifter til vægtafgift, som knytter sig til de vare- og lastbiler, der benyttes i virksomheden efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Vægtafgift som vedrører personbilerne, kan derfor ikke fratrækkes.
Indkomståret 2016
Bilag 12268, 12298 og 12329, samt indbetaling på 3.158 kr. og 17.705 kr. er ikke dokumenteret ved faktura. Det er derfor ikke muligt at identificere, hvilke biler der er tale om. Idet det ikke er muligt at afgøre, om udgiften vedrører virksomhedens vare- og lastbiler, godkendes udgifterne ikke fratrukket som værende fradragsberettigede driftsudgifter.
Indkomståret 2017
Bilag på 3.230 kr., 4.884 kr., 2.745 kr. og 4.842 kr., samt delvis bilag på 11.357 kr. vedrører de private biler, hvorfor der ikke er fradrag for disse udgifter. Endvidere mangler der dokumentation for bilag på 8.523 kr. og 15.797 kr., samt på bilag -1.238 kr., hvorfor disse ligeledes ikke kan godkendes, da det ikke er muligt at identificere, hvilke biler der er tale om. Da det ikke er muligt at afgøre, om udgiften vedrører virksomhedens vare- og lastbiler, godkendes udgifterne ikke fratrukket som værende fradragsberettigede driftsudgifter.
Der henvises tilvedlagte bilag 2 for opgørelse af, hvilke udgifter der ikke godkendes fradrag for. (konto 5012: 1. halvår 2016 11.290 kr. + 2. halvår 2016 20.863 kr. = 32.153 kr.
CRM: 1. halvår 2017 8.114 kr.+ 2. halvår 2017 23.384 kr. = 31.498 kr.)
Der ændres således med:
2016 2017 _____
Fratrukket udgifter i regnskabet 63.444 kr. 55.935 kr.
Ej fradrag, private udgifter ____________-32.153 kr. -31.498 kr.
Godkendt fratrukket 31.291 kr. 24.437 kr. _
1.4.2.3.Forsikringer
Der er kun fradrag for udgifter til forsikringer, som knytter sig til de vare- og lastbiler, der benyttes i virksomheden efter statsskattelovens § 6, stk. 1,litra a. Forsikringer som vedrører personbilerne, kan derfor ikke fratrækkes.
Indkomståret 2017
Bilag på 3.313 kr. vedrører forsikring i [virksomhed11] på bil med registreringsnr.
[reg.nr.11], som er Porche 997. Da denne bil ikke anses for benyttet i virksomheden, er der ikke fradrag for udgiften.
Bilag på 2.000 kr. vedrører rykkerskrivelse for tidligere administrativt bødeforlæg. Udgifter til bøder anses ikke for en almindelig driftsomkostning, og kan derfor ikke fratrækkes efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der henvises endvidere til Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.2.17.
Bilag på 8.523 kr. er ikke dokumenteret ved bilag, hvorfor udgiften ikke kan godkendes, da det ikke er muligt at identificere, hvilke bil der er tale om.
Der henvises til vedlagte bilag 2 for opgørelse af, hvilke udgifter der ikke godkendes fradrag for.
(Forsikring: 1. halvår 2017 13.836 kr.)
Der ændres således med:
2017___
Fratrukket udgifter i regnskabet 51.506 kr.
Ej fradrag, private udgifter -13.836 kr.
Godkendt fratrukket 37.670 kr.
1.4.2.4.Reparation og vedligeholdelse
Der er kun fradrag for udgifter til reparation og vedligeholdelse, som knytter sig til de vare- og last biler, der benyttes i virksomheden efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Reparation og vedligeholdelse af personbilerne, kan derfor ikke fratrækkes.
Der er afholdt store udgifter til [virksomhed12] og [virksomhed13]. På fakturaerne er det ikke anført, hvilke biler, der er blevet repareret.
Det er tidligere konstateret, at det har været personbilerne, som er blevet repareret hos [virksomhed12]. Ifølge [virksomhed12].dk er virksomheden en tuningsvirksomhed, som er specialiseret i Mercedes.
Det er vores opfattelse, at udgifter til [virksomhed12] udelukkende vedrører personbilen Mercedes ML 63 AMG, idet det dels på enkelte fakturaer i 2016 fremgår, at det er denne bil, samt at det anses for usandsynligt, at virksomhedens vare- eller lastbiler bliver repareret af en virksomhed, som tuner biler.
Det fremgår af bilag den 12. juli 2017 på i alt 90.466,02 kr. ekskl. moms fra [virksomhed13], at der bl.a. er tale om
| • | Diamond vask Porche & MB |
| • | udstødning udskriftet Audi |
| • | kontrol af undervogn Porche |
| • | montering af udstødning Porche |
| • | Touran diverse rens/tjek |
| • | Bremsevæske, Mercedes-Benz 331.0 |
[virksomhed13] er ifølge deres hjemmeside specialværksted for Mercedes-Benz biler og eksperter i eftermontering af udstyr.
Det er vores opfattelse, at udgifter til [virksomhed13] udelukkende vedrører personbilerne, idet det som nævnt ovenfor fremgår af faktura, at der arbejdes på personbilerne, samt at det anses for usandsynligt, at virksomhedens vare- eller lastbiler bliver repareret af en virksomhed af denne art.
Indkomståret 2016
Bilag 12271 og 12314 er begge fra [virksomhed14] ApS.
Det fremgår af bilag 12271, at der er tale om fejlfinding på udvendig belysning og portstyring. Det fremgår af bilag 12314, at der er tale om opsætning af udvendige lamper. Fakturaerne er udskrevet til dig privat. Det formodes, at der er tale om udgifter der vedrører din private bolig, hvorfor der ikke er fradrag.
Indkomståret 2017
Bilag på 5.715 kr. og 1.080 kr. er begge fra [virksomhed14] ApS.
Det fremgår af bilag på 5.715 kr., at der er tale om ny installation fra eltavle til udespa. Det fremgår af bilag på 1.080 kr., at der er tale om flytning af kogle lampe, samt opsætning af en lampe mere. Fakturaerne er udskrevet til dig privat. Det formodes, at der er tale om udgifter der vedrører din private bolig, hvorfor der ikke er fradrag.
Der henvises til vedlagte bilag 2 for opgørelse af, hvilke udgifter der ikke godkendes fradrag for. (konto 5014: 1. halvår 2016 109.133 kr. + 2. halvår 2016 262.299 kr. = 371.432 kr.
Rep.: 1. halvår 2017 267.477 kr. + 2. halvår 2017 194.209 kr. = 461.686 kr.)
Der ændres med:
2016 2017 ___
Fratrukket udgifter i regnskabet 982.442 kr. 750.773 kr.
Ej fradrag, private udgifter -371.432 kr. -461.686 kr.
Godkendt fratrukket 611.010 kr. 289.087 kr.
1.4.2.5. Broafgift, [virksomhed9] og øvrige autoudgifter
Under øvrige autoudgifter er der fratrukket en lang række udgifter til bøder. Udgifter til bøder anses ikke for en almindelig driftsomkostning, og kan derfor ikke fratrækkes efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der henvises endvidere til Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.2.17.
Der henvises til vedlagte bilag 2 for opgørelse af, hvilke udgifter der ikke godkendes fradrag for.
(konto 5027: 1. halvår 2016 3.200 kr. + 2. halvår 2016 3.860 kr. = 7.060 kr.
Bro: 1. halvår 2017 1.800 kr. + 2. halvår 2017 2.050 kr. = 3.850 kr.)
Der ændres således med:
2016 2017___
Fratrukket udgifter i regnskabet 32.336 kr. 4.600 kr.
Ej fradrag, private udgifter -7.060 kr. -3.850 kr.
Godkendt fratrukket 25.276 kr. 750 kr.
| 1.4.3 | Øvrige personaleudgifter/Arbejdstøj |
Det hører til undtagelsen, at der kan foretages fradrag for udgifter til beklædning. Udgifter til beklædning anses i almindelig som private udgifter, der ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
Det er en forudsætning for fradrag for sådanne udgifter, at det dokumenteres, at udgifterne er merudgifter, der er nødvendige for indkomsterhvervelsen. Efter praksis godkendes udgifter til merudgifter til arbejdstøj når:
| • | Der er tale om specialbeklædning, som ikke egner sig til at blive brugt privat, og |
| • | Det påfører den erhvervsdrivende merudgifter, selv om der tages hensyn til, at det almindelige tøj spares for slid. |
Der henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.1.3.
Indkomståret 2016
Der er indkøb tøj i [virksomhed15] for i alt 2.100 kr. Det er vores vurdering, at udgifter til køb af tøj i [virksomhed15] er en privat udgift, idet tøj fra den pågældende butik ikke er uanvendelige til privat brug.
Indkomståret 2017
Bilag på 17.396 kr. er ikke dokumenteret ved bilag, hvorfor udgiften ikke an godkendes, da det ikke er muligt at identificere, hvad udgiften vedrører.
Der henvises til vedlagte bilag 2 for opgørelse af, hvilke udgifter der ikke godkendes fradrag for. (konto 3170: 1. halvår 2016 2.100 kr._
Øv. sociale: 1. halvår 2017 17.396 kr.)
Der ændres således med:
2016 2017____
Fratrukket udgifter i regnskabet 10.536 kr. 49.883 kr.
Ej fradrag, private udgifter -2.100 kr. -17.396 kr.
Godkendt fratrukket 8.436 kr. 32.487 kr.
1. 4. 4. Kontorartikler/abonnementer/kontingent
Der er fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring (A-kasse) ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter pensionsbeskatningsloven § 49, stk. 1. Udgifter til A-kasse vedrører den forsikrede, altså dig, og ikke din virksomhed. Udgifter til A-kasse anses derfor ikke som en driftsomkostning som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Udgiften til A-kassen kan fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag.
Indkomståret 2016
Du har fratrukket udgift til [fagforening] med 2.880 kr. som en abonnementsudgift. Der er endvidere foretaget fradrag for samlet betaling til [fagforening] som et ligningsmæssigt fradrag på 5.760 kr. Udgiften kan ikke fratrækkes i din virksomhed. Det er endvidere vores opfattelse, at den allerede er fratrukket som et ligningsmæssigt fradrag og indgår i beløbet der er fratrukket på 5.760 kr.
Der er fratrukket udgifter til [virksomhed16]/internet med samlet 28.931 kr. (bilag 12289, 12306, 12353, 12355, 12376, samt betalinger på 6.501 kr., 2.160 kr. og 7.547 kr.). Af bilag dateret den 18. maj
2016 og 22. august 2016 fremgår, at der er tale om TV-pakker. Der er ingen specifikation på de øvrige bilag, hvorfor det ikke er muligt at se, hvad udgiften vedrører.
[virksomhed16] leverer ifølge deres hjemmeside både ydelser inden for bredbånd, tv & film og telefoni.
Idet udgifterne ikke er dokumenteret ved bilag, er det ikke muligt at vurdere, hvad det er som fratrækkes. Udgifterne vurderes derfor ikke at vedrøre virksomheden og er ikke fradragsberettiget. Ved vurderingen er der endvidere henset til, at [virksomhed17] ligeledes leverer internet, som kan være fratrukket under telefonudgifter.
Indkomståret 2017
Du har fratrukket udgift til [fagforening] med 2 x 2.922 kr., i alt 5.844 kr. som en kontingentsudgift (80 % fratrukket skattemæssigt, idet der er afløftet moms). Der er fratrukket 4.675 kr. Der er endvidere foretaget fradrag for samlet betaling til[fagforening] som et ligningsmæssigt fradrag på 5.844 kr. Udgiften kan ikke fratrækkes i din virksomhed. Det er vores opfattelse, at udgiften allerede er fratrukket som et ligningsmæssigt fradrag og indgår i beløbet der er fratrukket på 5.844 kr., se vores bemærkninger under indkomståret 2016 ovenfor.
Der henvises til vedlagte bilag 2 for opgørelse af, hvilke udgift,er der ikke godkendes fradrag for. (konto 4055: 1. halvår 2016 12.722 kr. + 2. halvår 2016 19.088 kr. = 31.810 kr.
Kontingent: 1. halvår 2017 4.675 kr.)
Der ændres således med:
2016 2017___
Fratrukket udgifter i regnskabet 43.204 kr. 4.675 kr.
Ej fradrag, private udgifter -31.810 kr. -4.675 kr.
Godkendt fratrukket 11.394 kr. 0 kr.
1.4 . 5. Skattemæssige afskrivninger , driftsmidler
Driftsmidler der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo, hvilket fremgår af afskrivningsloven § 5, stk. 1. De skattemæssige afskrivninger kan højst udgøre 25 % af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter afskrivningsloven § 5, stk. 3.
Den skattemæssige saldoværdi er opgjort således i regnskabet:
2016 2017____
Saldo primo året 166.490 kr. 80.375 kr.
Tilgang 0 kr. 0 kr.
Afgang -200.000 kr. 0 kr.
Afskrivningssaldo 366.490 kr. 80.375 kr.
Årets afskrivninger -109.947 kr. -24.113 kr.
Saldo ultimo året 256.543 kr. 56.263 kr.
Der er skattemæssigt foretaget afskrivninger med 30 % af den afskrivningsberettigede saldoværdi for begge år. Endvidere ses der at være overført en forkert saldo fra ultimo 2015 til primo 2016. Der er endvidere afskrevet på primosaldoen i 2016, således at afgangen ikke har reduceret afskrivningsgrundlaget før beregning af årets afskrivninger.
Der er foretaget korrektioner til den skattemæssige saldoværdi for 2015, hvorfor primoværdien pr. 1. januar 2016 er ændret.
Den skattemæssige saldoværdien kan herefter opgøres til:
2016 2017___
Saldo primo året 195.945 kr. -4.055 kr.
Tilgang 0 kr. 0 kr.
Afgang -200.000 kr. 0 kr.
Afskrivningssaldo -4.055 kr. -4.055 kr.
Årets afskrivninger/salgssum 0 kr. 4.055 kr.
Saldo ultimo året _ -4.055 kr. 0 kr.
Det fremgår af afskrivningslovens § 8, stk. 1, at en negativ saldo på afskrivningsgrundlaget senest skal medregnes året efter, at det er opstået. Der sker derfor beskatning af den negative saldo på 4.055 kr. i 2017.
Det skattemæssige fradrag kan herefter opgøres til:
2016 2017____
Fratrukket skattemæssige afskrivninger 109.947 kr. 24.113 kr.
Godkendte skattemæssige afskrivninger 0 kr. 0 kr.
Udligning af negativ afskrivningssaldo _____0 kr. 4.055 kr.
Forhøjelse 109.947 kr. 28.168 kr.
(...)”
Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 14. februar 2020:
”(...)
I indkomstårene 2016 og 2017 har [virksomhed2] v/[person1] haft en aftale med [virksomhed10] om, at stå for transporten af varer for [virksomhed10]. [virksomhed2] v/[person1] var underleverandør for [virksomhed4] ApS. [virksomhed10]s sortiment er stort med mange produkter inden for møbler, indretning af bolig, køkkener m.v. Leverancerne består ofte af flere mindre kasser, som samles på bestemmelsesstedet.
Skattestyrelsen vurderer, at vare- og lastbiler som er registreret på virksomhedens CVR-nr. samt i selskabet [virksomhed4] ApS er anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Det er Skattestyrelsens vurdering, at vare og lastbiler anvendes til, at udfører transporten for [virksomhed2] v/[person1].
Skattestyrelsen kan ikke acceptere en fordeling på 70 % erhvervsmæssig og 30 % privat på nedenstående biller:
[reg.nr.1] VW Golf, personbil Stelnr. [...] Registreret hos [person1] personligt.
[reg.nr.2] VW Golf, personbil Stelnr. [...] Registreret hos [person1] personligt.
[reg.nr.3] Mercedes-Benz CLS Stelnr. [...] Registreret hos [person1] personligt.
[reg.nr.4] Porche Cayenne Stelnr. [...] Registreret hos [person1] Personligt.
I indkomståret 2016 er der en samlet lønudgift på kr. 2.070.924 fordelt på 14 personer. Heraf har 6 personer modtaget mellem 200.636 - 343.288 kr.
I indkomståret 2017 er der en samlet lønudgift på kr. 707.058 fordelt på 9 personer. Heraf har 2 personer modtaget mellem 103.589 - 122.382 kr.
Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] er registreret med 2 varebiler og 2 lastbiler. Der er plads til 3 personer i hver varevogn/lastbil. På dette grundlag er det Skattestyrelsen vurdering, at antal ansatte kontra varebiler/lastbiler stemmer godt overens, også taget i betragtning, at langt de fleste transporter er mange mindre transporter.
Skattestyrelse er ikke i besiddelse af de underliggende kørselsspecifikationer, som er anvendt til viderefakturaring af arbejdsopgaverne som er udført for [virksomhed4] ApS.
Til vurderingen af, at Skattestyrelsen ikke kan acceptere et skønsmæssigt fradrag på personbilerne er der henset til:
| • | Der er tale om personbiler. |
| • | Bilerne er ikke egent til at udføre virksomhedens indtægtsgivende arbejde, på grund af deres manglende rummelighed. |
| • | Personbilerne er registreret personligt under [person1], og ikke under enkelt mandsvirksomheden [virksomhed1], tidligere under navnet [virksomhed2] v/[person1]. |
| • | Personbilerne er parkeret på [person1] privat adresse, det har [person1] oplyst på mødet med Skattestyrelsen den 24. maj 2019. |
| • | Såfremt der skulle være en erhvervsmæssig andel, skulle der foreligge en kørebog som viser fordelingen mellem privat og erhverv. |
| • | Skattestyrelsen har ikke modtaget leasingkontrakterne på privatbilerne. |
| • | [person1] har oplyst på mødet den 24. maj 2019, at det kun er ham som anvender bilerne, der er registreret som private. |
| • | Skattestyrelsen har godkendt et skønnet fradrag på 70 % af de samlede udgifter på Mercedes Benz ML63AMG til at varetage den erhvervsmæssige kørsel, som ikke kan foretages i en varevogn/lastbil. |
Skattestyrelsen har oplyst [person1], at vi vil sende sagen videre til vores Straffesagsenhed. Skattestyrelsen er af den vurdering, at [person1] muligvis har overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene, og det kan vi ikke afgøre i vores enhed. Skattestyrelsen er ikke af den opfattelse, at vi skulle have overtrådt Retsplejelovens § 752, stk. 1., som i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6.
Omkring de øvrige forhold, som er blevet behandlet i Skattestyrelsens afgørelse dateret den 13. november 2019, vurderer Skattestyrelsen, at der ikke er kommet nye dokumenterede oplysninger, som ikke allerede er blevet behandlet i afgørelsen dateret den 13. november 2019.
(...)”
Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 6. december 2021:
”(...)
Der er ikke modtaget nye dokumenterede oplysninger til sagen, som ikke allerede står i sagsfrem- stillingen dateret den 13. november 2019 og uddybet i Skattestyrelsens høringssvar dateret den 14. februar 2020.
Skattestyrelsen har yderligere bemærkninger til de fremsendte bemærkninger dateret den 15. maj 2020.
I udtalelse fra advokat [person3] er der anført at indkomstårene 2016 og 2017 skal nedsættes til det selvangivne, men der er udelukkende kommenteret på fordelingen af bilerne to WV-golf, Mercedes CLA og Porche Cayenne. Der er ikke modtaget indsigelser på de øvrige behandlede punkter, så det er Skattestyrelsen vurdering det aldrig kan blive til det selvangivne.
I afsnittet sagens baggrund står der Korrigeret underskud af virksomhed kr. 207.119, det er Skatte- styrelsen vurdering der menes korrigeret momstilsvar kr. 207.119 for indkomståret 2016, det samme gør sig gældende for indkomståret 2017, hvor der er korrigeret for momsen på kr.290.501, og at der ikke er tale om korrigeret underskud af virksomhed.
Skattestyrelsen er af den vurdering der ikke er kommet nye dokumenterede oplysninger omkring behandling af fordelingen på nedenstående biler, som ikke allerede er blevet behandlet i afgørelse dateret den 13. november 2019 og Skattestyrelsens høringssvar dateret den 14. februar 2020.
[reg.nr.1] VW Golf, personbil
[reg.nr.2] VW Golf, personbil
[reg.nr.3] Mercedes-Benz CLS
[reg.nr.4] Porche Cayenne
På dette grundlag fastholder Skattestyrelsen sin vurdering, at bilerne anses som værende private, og at der ikke kan imødekommes fradrag til driftsudgifterne.
I Skattestyrelsens høringssvar er der anført, at langt de fleste transporter er mindre transporter, som kan foretages i varevogne eller mindre lastbiler. Vurderingen er baseret på [virksomhed10]s varesortiment. Du har mulighed for at købe alt mellem himmel og jord i [virksomhed10]. Når du køber større ting/genstande, er de ofte emballeret i flere mindre kasser/pakker som gør, at det er lettere at håndtere, løfte og kan transporteres mere handy. Når de kommer til bestemmelsesstedet, skal større genstande ofte først samles på bestemmelsesstedet.
Skattestyrelsen må oplyse, at der ikke har været indsendt underliggende kørselsspecifikationer, som viser hvad transporten har indeholdt. Det ville have været med til at give et billede af hvilke produkter fra [virksomhed10]s varesortiment som der var blevet transporteret. I det tilfælde hvor det har været nødvendigt at der skulle være 4 personer omkring transporten/leveringen, har det været muligt at anvende Mercedes Benz ML63 AMG til at varetage den erhvervsmæssig kørsel. På mødet den
24. maj 2019 har [person1] oplyst at det kun er ham som anvender bilerne, som er registreret som private, ikke de øvrige ansatte.
[person1] har på mødet den 24. maj 2019 oplyst at personbilerne er parkeret på hans privatadresse, på mødet var [C L9] og [PD] tilstede. Det er udelukkende personbilerne som Skattestyrelsen har kommenteret på.
Det er Arbejdstilsynet som har udarbejdet AT-vejledning D.3.1 af 1. september 2005 omkring hvordan behandling af manuelle løft skal foretages. Skattestyrelsen har ikke kompetencer inden for det område, og vil derfor ikke kommentere på vejledningen, som der er blevet indarbejdet i advokat [person3]s bemærkninger.
Omkring selvinkriminering har Skattestyrelsens sagsbehandler ikke haft et konkret mistankegrundlag om, at der skulle ligge et strafbart forhold til grund for de dispositioner som [person1] har foretaget i indkomstårene 2016-2017.
Skattestyrelsen har oplyst i afgørelsen Du har måske overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene. Det kan vi ikke afgøre i vores enhed. Vi sender derfor sagen til Skattestyrelsens straffesagsenhed.
(...)”
Skattestyrelsen er den 28. juni 2022 kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
”(...)
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse af sagen. Virksomhedens omsætning fastsættes med baggrund i konstateret indsætninger på bankkonto og der anerkendes ikke fradrag for udgifter til leasede personbiler, med undtagelse af Mercedes AMG hvor den erhvervsmæssige kørsel er fastsat til 70 %
For øvrige udokumenteret udgifter, private udgifter samt udgifter til bøder anerkendes fortsat ikke fradrag for udgifterne i klagers skattepligtige indkomst.
I påklagede indkomstår drev klager enkelmandsvirksomhed der beskæftigede sig med transport af varer. Som underleverandør til [virksomhed2] kørte klageren på fast kontrakt for [virksomhed10].
Der er for perioden ikke fremlagt fyldestgørende regnskabsmateriale men konstateret mangler i det underliggende bilagsmateriale. Yderligere er konstateret uoverensstemmelser mellem omsætningen på kontokort og indsætninger på virksomhedens bankkonto. Regnskabet opfylder således ikke regnskabskravene fra mindstekravbekendtgørelsen for mindre virksomheden.
Skattestyrelsen har herefter fastsat omsætningen ud fra indsætninger på virksomhedens bankkonto og korrigeret med for meget indregnet moms.
Som udgangspunkt er alt indkomst skattepligtigt jf. statsskatteloven § 4.
Det er klager der bærer bevisbyrden for, at konstateret modtaget beløb ikke skal anses som skattepligtigt. Der henvises her til SKM2008.905H.
Udgifter der afholdes til at hverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fratrækkes den skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 6.
Der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen indkomsterhvervelsen.
Erhvervsmæssig fordeling af personbiler
Udover udgifter til leasing af varebiler og lastvogne er der i virksomhedens regnskaber fratrukket leasingudgifter til en række personbiler.
I klagen til Skatteankestyrelsen gøres det gældende at personbilen Mercedes AMG er anvendt 100 % erhvervsmæssigt i virksomheden samt at der skal foretages en opdeling af de resterende personbiler med 70 % erhvervsmæssig og 30 % privat benyttelse.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen indstilling til fastholdelse af fordeling af Mercedes AMG samt nægtelse af fradrag for de øvrige personbiler.
Der er bl.a. lagt vægt på,
at der ikke er ført kørebøger der kan dokumentere erhvervsmæssig kørsel i bilerne.
at bilerne er personbiler og indregistreret i klagers navn.
at virksomheden anvender vare- og lastvogne til transport af møblerne fra [virksomhed10].
at det på mødet med Skattestyrelsens sagsbehandlere er oplyst, at personbiler var parkeret på klagers privatadresse der også er virksomhedens registreringsadresse. Yderligere er det oplyst, at personbilerne anvendes af klager, med undtagelse af Mercedes AMG der udelukkende anvendes i virksomheden.
Det findes fortsat ikke dokumenteret, at personbilerne [reg.nr.12] og [reg.nr.9] begge Porsche 977 samt [reg.nr.8] Audi RS 6 Avant har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel i virksomheden, hvorfor der ikke anerkendes fradrag for udgifter til leasing og vægtafgift, m.v.
For [reg.nr.7]Mercedes-Benz ML 63 AMG er fordelingen fastsat til 70 % erhvervsmæssig og 30 % privat benyttelse.
Det bemærkes hertil, at den momsretlige vurdering af udgiften er forskellig fra den skatteretlige vurdering. Se sammenholdte udtalelse af d.d.
Ikke rette omkostningsbærer
Endvidere er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen indstilling til forhøjelse af det i afgørelsen anerkendt fradrag for udgifter til Mercedes AMG, der blev overdraget til [virksomhed4] ApS den 17. maj 2016. Da køretøjet på faktureringstidspunkterne er fragået virksomheden, er klager ikke rette omkostningsbærer og der godkendes derfor ikke fradrag for de pågældende fakturaer.
Vedrørende bilag 12335 af 6. juni 2016 på 10.000 kr. inkl. moms, finder Skattestyrelsen, at udgiften vedrører fakturanr. 11505 af 27. april 2016. Der er på bilaget anført bilagsnummer 12335. Fakturaen er dog udstedt til [virksomhed2] hvorfor klager ikke anerkendes fradrag for udgiften.
Yderligere anerkendes ikke fradrag for udgift til [virksomhed7] ApS på 128.750 kr. med faktureringsdato 8. november 2016, fakturanr. 154. Klager var på tidspunktet ikke rette omkostningsbærer for udgiften, ligesom at fakturaen er udstedt til JK [virksomhed2].
Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen. Klagers resultat ved drift af virksomhed ændres jf. ovenstående skema.
Sagen er sammenholdt med jeres j. nr. 20-0011574 vedr. virksomhedens afgiftstilsvar.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens resultat af virksomhed for indkomstårene 2016 og 2017 skal bortfalde.
Repræsentanten har til støtte for påstanden anført følgende:
”(...)
IV FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER:
Klager driver vognmandsvirksomheden [virksomhed1] i personligt regi.
Vognmandsvirksomheden har i 2016 og 2017 gennem [virksomhed4] ApS, som klager overtog i 2017, varetaget en eksklusivaftale med [virksomhed10], som indebar at klagers virksomhed varetog eneretten til at køre de store transporter for [virksomhed18] og [virksomhed19].
Dette betød at klagers virksomhed har benyttet såvel varevogne som store lastbiler til transport af varer for [virksomhed10]. Efter aftalen med [virksomhed10] skulle der leveres op til 25 steder i landet pr. dag for [virksomhed10]. Der var alene tale om store leverancer på mere end 500kg., hvor der skulle anvendes mandskab på 2 – 4 personer afhængig af varen der skulle leveres. Der er i vare- og lastvognene maksimalt 3 sæder, hvorfor det ikke er muligt at transportere 4 medarbejdere til en opgave i disse biler.
Derfor er personvognen nødvendige for at kunne løse opgaverne for [virksomhed10].
Da leveringen endvidere var underlagt en særdeles stram tidsplan i forhold til at levere i forhold til det med [virksomhed10] aftalte, har personbilerne der har været indregistrerede i virksomheden tillige været benyttet til at køre medarbejdere fra en opgave til en anden enten mellem leveringssteder når der var behov for at tilføje mandskab eller som ”følgebil” til varevognene eller lastvognene. Dette sikrede at korrekt mandskab til leveringsopgaverne til enhver tid var tilstede.
Klager har anvendt de to WV-golf biler, Mercedes CLA samt Porche Cayenne privat og en fordeling med 70 % erhvervsmæssigt og en 30 % privat kan anerkendes i forhold til disse biler.
Der henvises til oversigten over virksomhedens køretøjer jf. Bilag 1, side 2 – 3.
De øvrige biler, som har været anvendt 100 % erhvervsmæssigt, har været parkeret på [virksomhed18]s parkeringsplads sammen med last- og varevognene. Virksomheden havde et såkaldt
”Gatekort” til de afspærrede områder, hvor bilerne var parkeret.
Det er således udokumenteret når Skattestyrelsen anfører at erhvervsmæssigt benyttede biler har været parkeret på klagers bopæl.
V ANBRINGENDER:
Det gøres foreløbigt overordnet gældende at der ikke er baggrund for at korrigere klagers indkomst og moms som sket. Der henvises foreløbigt til de indsigelser der tidligere er anført af klagers revisor i Skattestyrelsens afgørelse jf. Bilag 1.
Det er efter klagers opfattelse evident at virksomheden i forhold til aftalen med [virksomhed10] ikke kunne udføres uden brug af personbiler, hvorfor Skattestyrelsens afskæring af fradragsret for udgifter til bilerne samt manglende momsfradrag for en række udgifter, er udtryk for en sagsbehandling hvor officialmaksimen er tilsidesat og hvor de reelle faktiske omstændigheder således ikke er blevet undersøgt.
Endvidere er Skattestyrelsens indhentelse af materiale til brug for sagen i strid med selvinkrimineringsforbuddet i såvel i Retsplejelovens § 752, stk. 1, som i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6. Dette kommer særligt til udtryk ved at Skattestyrelsen har sendt sagen til ansvarsvurdering. Jf. Bilag 1, side 19.
(...)”
Repræsentanten har den 15. maj 2020 indsendt supplerende bemærkninger og uddrag af arbejdstilsynets AT-Vejledning til Skattestyrelsens høringssvar og bemærket følgende:
”(...)
SUPPLERENDE ANBRINGENDER:
De i klagen anførte anbringender samt den i klagen beskrevne sagsfremstilling fastholdes.
Som nævnt i klageskrivelsen har vognmandsvirksomheden i 2016 og 2017 gennem [virksomhed2] ApS, som klager overtog i 2017, varetaget en eksklusivaftale med [virksomhed10], som indebar at klagers virksomhed varetog eneretten til at køre de store transporter for [virksomhed18] og [virksomhed19]. Det er ubestridt, at klager har benyttet såvel varevogne som store lastbiler til transport af varer for [virksomhed10].
At der skulle være tale om mindre leverancer som anført af Skattestyrelsen jf. høringssvaret side 2 er ikke korrekt. Skattestyrelsen opfordres (1) til at oplyse, hvorfra denne oplysning stammer og i givet fald at dokumentere at dette skulle være tilfældet. Det bemærkes at de mindre transporter typisk varetages af [virksomhed10]s kunder selv, og at de mindre transporter ikke fordrer lastbiler på den størrelse som der er anvendt i denne sag.
Klagers biler leverede tværtimod alene leverancer på mere end 500 kg. ca. 25 steder pr. lastbil pr. dag, hvilket betyder at der leveres mindst 12.500 kg. svarende til 12,5 ton pr. dag pr. lastbil.
Arbejdstilsynet har i AT-vejledning D.3.1 af 1. september 2005 behandlet hvorledes manuelle løft skal foretages.
(...)
Som det fremgår af Arbejdstilsynets retningslinjer er klagers medarbejderes udførelse af deres arbejde underlagt særdeles strenge restriktioner i forhold til antal kilo der løftes pr. dag og særligt skærpede omstændigheder når der arbejdes med genstande som skal transporteres mens disse løftes. Der er oftest tale om løft op ad trapper, på snævre adgangsveje, løft fra lave højder, hvor der skal skiftes hænder, byrder der er vanskelige at håndtere grundet emballagen, vægten og formen, byrder der løftes fra siden ud af last/varebilen, byder der løftes/transporteres ved håndkraft i et højt tempo, for overhovedet at kunne nå alle leverancerne samt byrder der skifter position osv.
Arbejdstilsynet tillader således ikke – modsat tilsyneladende Skattestyrelsen, som ikke er myndighed på dette område - at en enkelt person løfter så mange kilo pr. dag, som Skattestyrelsen hævder medarbejderne skal løfte pr. dag.
Det bemærkes hertil at en byrde skal behandles efter dennes vægt og ikke i forhold til, hvor mange der løfter denne, jf. ovenfor vejledningens pkt. 3:
Udgangspunktet for vurderingen af løft er byrdens vægt og dens afstand fra ryggen under løftet (rækkeafstanden). ...
Ved vurderingen skal der endvidere tages højde for en række andre faktorer, som enkeltvis eller især i kombination kan forværre belastningen. Disse faktorer beskrives i afsnit 6 i denne At-vejledning
Således må en person alene og uanset om man er flere om at løfte genstanden, behandle maksimalt 10 ton byrde i den mest optimale løfteposition (”grøn”) under de mest optimale forhold, jf. ovenfor pr. dag. Klager skal således påse og sikre, at medarbejderne undgår dette ved eksempelvis skifte af mandskab som sket.
Løftene er imidlertid slet ikke ”grønne” løft, idet løftene i klagers medarbejderes tilfælde alle sker i det gule og den røde felt.
Det fremgår således af regelsættet ovenfor at:
Der skal træffes foranstaltninger for løftearbejde, hvis den samlede vægt pr. ansat pr. dag overstiger nedenstående retningslinjer:
Ca. 10 ton pr. dag for løft tæt ved kroppen
Ca. 6 ton pr. dag for løft i underarmsafstand
Ca. 3 ton pr. dag for løft i 3/4-armsafstand.
Tallene for den samlede vægt pr. dag skal nedsættes, hvis der er forværrende faktorer, se afsnit 6.
***
Som nævnt er der uanset om der er tale om ”grønne”, ”gule” eller ”røde” løft, tale om forværrende faktorer, jf. ovenfor, herunder bl.a. løft op ad trapper, på snævre adgangsveje, løfte fra lave højder, hvor der skal skiftes hænder, byrder der er vanskelige at håndtere, byrder der løftes i et højt tempo, løft fra sider osv.
Derfor kan en af klagers medarbejdere i bedste og absolut mest optimistiske fald, håndtere op til 6 ton pr. dag, hvilket betyder at der skal mindst 4 medarbejdere pr. vogn til at håndtere dagens byrder på mindst 12,5 ton. Dette underbygger og sandsynliggør således klagers oplysninger om, at der bl.a. skal skiftes medarbejdere i dagens løb.
Lastbilerne har ubestridt maksimalt 3 pladser/sæder, hvorfor det ikke er muligt at transportere 4 medarbejdere til en opgave i disse biler. Derfor er personvognen nødvendige for at kunne løse opgaverne for [virksomhed10].
Skattestyrelsens antagelse om at klagers antal ansatte i forhold til vare- og lastbiler er passende (høringssvaret side 2 nederst), er således ikke korrekt og antagelsen er i strid med Arbejdstilsynets retningslinjer som dokumenteret ovenfor.
Klager har anvendt de to WV-golf biler, Mercedes CLA samt Porche Cayenne privat og en fordeling med 70 % erhvervsmæssigt og en 30 % privat skal derfor anerkendes i forhold til disse biler.
De øvrige biler, som har været anvendt 100 % erhvervsmæssigt, har været parkeret på [virksomhed18]s parkeringsplads sammen med last- og varevognene. Virksomheden havde et såkaldt ”Gatekort” til de afspærrede områder, hvor bilerne var parkeret.
Det er således fortsat udokumenteret når Skattestyrelsen anfører at erhvervsmæssigt benyttede biler har været parkeret på klagers bopæl.
Det er efter klagers opfattelse evident, at virksomheden i forhold til aftalen med [virksomhed10] og Arbejdstilsynets regelsæt ikke kunne opfylde aftalen uden brug af personbiler, hvorfor Skattestyrelsens afskæring af fradragsret for udgifter til bilerne samt manglende momsfradrag for en række udgifter, er udtryk for en sagsbehandling, hvor officialmaksimen er tilsidesat og hvor de reelle faktiske omstændigheder ikke er blevet undersøgt. Således har Skattestyrelsen i stedet for at undersøge sagen i forhold til faktum og jus, herunder Arbejdstilsynets retningslinjer m.v. valgt at inddrage egne udokumenterede antagelser om, hvad der er passende bemanding. Skattestyrelsens arbitrære og udokumenterede antagelser er således udtryk for magtfordrejning, hvilket Skatteankestyrelsen skal tilsidesætte.
***
Det fastholdes at Skattestyrelsens indhentelse af materiale til brug for sagen er i strid med selvinkrimineringsforbuddet i såvel i Retsplejelovens § 752, stk. 1, som i Den Europæiske Menne- skerettighedskonvention artikel 6. Dette kommer særligt til udtryk ved, at Skattestyrelsen har sendt sagen til ansvarsvurdering uden at informere klager om dette forud for indhentelsen af oplysninger, hvilket Skattestyrelsen anerkender (høringssvaret side 3).
(...)”
Der har været afholdt møde med klagerens repræsentant. Repræsentanten blev oplyst om, at der i klagen kun var anbringender omkring bilerne, men at det fremgik af klagen, at ansættelserne skulle nedsættes til det selvangivne.
Repræsentanten havde ingen uddybninger til klagen, men oplyste, at der ville blive fremlagt en opsummeret klage med supplerende indlæg.
Klageren har indsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:
”(...)
I forlængelse af det fremsendte forslag til afgørelse, skal jeg på vegne min klient op lyse at det
foreslåede ikke kan anderkendes, hvorfor min klient fastholder det under sagen anførte.
Retsmødebegæringen opretholdes.
(...)”
Klageren har indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsen udtalelse af 28. juni 2022
”(...)
Tak for jeres forslag til afgørelser som ikke kan tiltrædes. I skal lade være med at give
repræsentanter m.v. 14 dages frister når I selv er tre - fire år om at behandle en klagesag - særligt i
sommerferie perioden - der må da være et fornuftigt menneske hos jer der kan ændre dette?. I skal
også lade være med at bede om en bekræftelse på om retsmøde ønskes når dette er oplyst i
klagen - herunder at antage at hvis fristen ikke overholdes så ønskes der ikke retsmøde. Jeg
henviser derfor til klagen, hvoraf det fremgår at der ønskes retsmøde i sagen - det er der ikke
ændret på.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol) § 1, stk. 1.
Ifølge dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 1, kan skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringslovens § 7, stk. 3.Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Dette fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 med senere ændringer) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med senere ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Af bogføringslovens § 7, stk. 3 og § 9, stk. 1 fremgår følgende:
”Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger
(...)
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.”
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
I henhold til bogføringslovens § 9 skal enhver udgift være dokumenteret ved et bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse, varens eller ydelsens art, mængde og pris.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2008.905.H.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, og stk. 3, at:
“Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
(...)
Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.”
Endvidere følger det af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), at en person, som er mistænkt for et strafbart forhold, ikke har pligt til at udtale sig om den påståede lovovertrædelse og ikke kan tvinges til at medvirke til opklaringen af det påståede strafbare forhold.
Forbuddet mod selvinkriminering forudsætter, at der på det tidspunkt, hvor myndighederne indhenter oplysningerne hos personen, foreligger en konkret mistanke om, at der er et strafbart forhold. Det betyder, at oplysninger, der er fremkommet før det tidspunkt, hvor en sigtelse overvejes, ikke vil være omfattet af forbuddet mod selvinkriminering.
Skattestyrelsen har gennemgået klagerens regnskab og foretaget forhøjelser på henholdsvis 144.429 kr. og 1.263.282 kr. og fastsat resultat af virksomhed for indkomstårene 2016 og 2017 skønsmæssigt til henholdsvis -27.229 kr. og 71.845 kr.
Landsskatteretten finder, at det fremsendte materiale ikke opfylder kravene til udarbejdelse af regnskab og derfor ikke kan danne grundlag for en korrekt opgørelse af virksomhedens resultat. Der er lagt vægt på, at der ikke foreligger bogføring efter den 30. juni 2016, og klageren kan ikke dokumentere, at kravene til regnskabsgrundlaget er opfyldt. Det har således ikke været muligt at følge transaktions eller kontrolsporet for de enkelte registreringer. Derfor har Skattestyrelsen været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt.
Omsætning
Der er på virksomhedens bankkonto indsat 6.719.819 kr. i indkomståret 2016. I første halvår 2016 er der indsat 3.210.160 kr., hvoraf indsætning den 29. februar 2016 udgør 444.612 kr.
Af virksomhedens kontokort fremgår at virksomhedens omsætning for første halvår 2016 udgør 2.765.548 kr. Indsætningen den 29. februar 2016 fremgår ikke.
Virksomhedens nettoomsætning er i henhold til årsrapporten opgjort til 5.873.276 kr.
Retten kan konstatere, at der for 1. halvår af 2016 er bogført uden moms, hvorefter hele indbetalingen, som er modtaget på virksomhedens bankkonto, er medregnet til omsætningen. Det er ligeledes konstateret, at indbetalingen på virksomhedens bankkonto i februar 2016 ikke er bogført.
Landsskatteretten finder, at omsætningen i klagerens virksomhed for indkomståret 2016 skal opgøres på baggrund af de konkrete indsætninger på virksomhedens bankkonto på 6.719.819 kr., svarende til 5.375.856 kr. ekskl. moms.
Erhvervsmæssig fordeling af biler
Retten finder, at vare- og lastbiler som er registreret på virksomhedens CVR.nr. anvendes til erhvervsmæssig kørsel og at vare og lastbilerne benyttes til at udføre transporten for [virksomhed2] v/[person1]. Udgifter afholdt af [virksomhed4] ApS kan ikke fratrækkes som direkte udgift. Der foreligger ingen fakturaer fra [virksomhed4] ApS om levering af erhvervsmæssig kørsel til klagerens virksomhed.
Det er rettens opfattelse, at personbilen - Mercedes Benz ML 63 AMG, har kunnet anvendes i de transporter, hvor det har været nødvendigt, at der skulle bruges 4 medarbejdere. Den af klagerens repræsentant indsendte AT-vejledning omkring manuelle løft, kan ikke føre til et andet resultat.
Retten finder, at på trods af, at leje- og leasingkontrakterne vedrørende de øvrige personbiler har været indgået med virksomheden, har klageren ikke godtgjort, at der er varetaget erhvervsmæssig kørsel i de fire personbiler. Der kan således ikke godkendes yderligere fradrag for udgifter i erhvervsmæssigt øjemed.
Det er således rettens opfattelse, at der kan godkendes fradrag for 70 % af udgifterne for leasingydelser, vægtafgift, forsikringer, reparation og vedligeholdelse, broafgift m.v. der relaterer sig til Mercedes ML 63 AMG indtil bilen afstås pr. 17. maj 2016. De øvrige personbiler anses ikke at blive benyttet i forbindelse med virksomhedens drift, hvorefter der ikke er godkendt fradrag for udgifter hertil.
Det forhold, at klagerens aftaler med [virksomhed10] indebar, at der skulle leveres over 500 kg op til 25 steder pr. dag og at det således ikke var muligt at fragte på personel og gods, kan ikke føre til et andet resultat, idet der allerede er godkendt erhvervsmæssig anvendelse af Mercedes-Benz AMG med 70 %. De øvrige personbiler er registreret i klagerens eget navn og kan ikke fratrækkes som driftsudgift.
Klageren har herudover været registreret med følgende personbiler: 2 stk. VW Golf, VW UP, Porche Cayenne samt en Fiat Punto. Virksomheden har i perioden 18. december 2015 – 17. maj 2016 været registreret med Mercedes ML 63 AMG som afstås til [virksomhed4] ApS pr. 17. maj 2016. [virksomhed4] ApS har endvidere været registreret med en Audi RS 6 Avan samt 2 stk. Porche 997.
Fradrag af udgifter vedrørende Mercedes Benz ML 63 AMG
Klageren har i indkomstårene 2016 og 2017 fratrukket leasingudgifter på henholdsvis 458.463 kr. og 717.405 kr. Skattestyrelsen har godkendt fradrag for henholdsvis 371.116 kr. og 15.232 kr.
Tre leasingkontrakter i 2016 vedrører Mercedes ML 63 AMG:
Bogføringsdato | Beløb inkl. moms | Købsmoms | Beløb ekskl. moms | Udstedt til |
14-04-2016 | 12.516 kr. | 1.914 kr. | 10.632 kr. | [virksomhed1] |
30-05-2016 | 5.137 kr. | 1.027 kr. | 4.110 kr. | [virksomhed4] ApS |
30-05-2016 | 5.137 kr. | 1.027 kr. | 4.110 kr. | [virksomhed4] ApS |
22.790 kr. | 3.968 kr. | 18.582 kr. |
Skattestyrelsen har godkendt leasingudgifter med 70 % af 18.257 kr. eller i alt 12.780 kr. Differencen på 595 kr. (18.582 kr. – 18.257 kr.) skyldes, at købsmomsen på faktura af 14. april 2016 ikke har udgjort 25 % af 12.516 kr. som antaget af Skattestyrelsen.
Retten finder, at der kan godkendes fradrag for 70 % af udgifterne ekskl. moms på faktura af 14. april, da fakturaen er udstedt til klagerens virksomhed. 70 % af 10.632 kr. udgør 7.442 kr. Skattestyrelsen har godkendt 7.026 kr.
De 2 øvrige fakturaer af 30. maj 2016 på hver 4.110 kr., hvoraf Skattestyrelsen har godkendt 70 % i alt 8.220 kr. er udstedt til selskabet [virksomhed4] ApS og er klagerens virksomhed uvedkommende.
Retten godkender et yderligere fradrag på 416 kr. vedr. faktura af 14. april 2016 og forhøjer ansættelsen med 5.754 kr. vedr. de 2 fakturaer af 30. maj 2016.
Retten finder således, at der ikke kan godkendes fradrag for 5.338 kr. (5.754 kr. -416 kr.) under regnskabsposten ”Leasing”, da de udstedte fakturaer ikke er stilet til klagerens virksomhed og dermed ikke kan fratrækkes ved opgørelse af virksomhedens overskud.
Klageren har fremlagt fakturanr. 206775 fra [virksomhed3], udstedt den 8. september 2017, kontrakt 4134 vedr. Mercedes-Benz E63 AMG. Skattestyrelsen har godkendt fradrag på 13.140 kr. Retten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for 13.140 kr. under posten ”Leasing”, da bilen på dette tidspunkt er overdraget til selskabet [virksomhed4] ApS hvortil fakturaen også er udstedt til.
Klageren har fremlagt fakturanr. 207213 fra [virksomhed3] A/S, udstedt den 10. november 2017, kontrakt 4134 vedr. Mercedes ML 63 AMG. Skattestyrelsen har godkendt fradrag på 2.092 kr. Retten finder, at der ikke kan godkendes fradrag herfor, da bilen på dette tidspunkt er overdraget til selskabet [virksomhed4] ApS hvortil fakturaen også er udstedt.
Der er fremlagt indbetalingskort fra betalingsservice fra SKAT – Centralregistret for motorkøretøjer med udskrivningsdato den 19. maj 2016. Skattestyrelsen har godkendt 70 % af 5.066 kr., svarende til 3.546 kr. Retten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for 3.546 kr. under posten ”Reparation og vedligeholdelse”, da bilen på dette tidspunkt er overdraget til selskabet [virksomhed4] ApS som også fremgår som modtager på indbetalingskortet.
Klageren har fratrukket udgift fra [virksomhed6] vedr. Mercedes-Benz ML, bogføringsdato 6. juni 2016 på 8.000 kr. Der er ikke fremlagt bilag herpå. Skattestyrelsen har godkendt 70 % af beløbet, svarende til 5.600 kr. Retten finder, at der ikke kan godkendes fradrag herfor, under posten ”Reparation og vedligeholdelse” da bilen på dette tidspunkt er overdraget til selskabet [virksomhed4] ApS.
Klageren har fratrukket 103.000 kr. fra [virksomhed7] vedr. Mercedes, bogføringsdato 10. august 2016. Der er ikke fremlagt bilag herpå. Skattestyrelsen har godkendt 70 % af beløbet, svarende til 72.100 kr. Der er ikke fremlagt bilag herpå. Retten finder, at der ikke kan godkendes fradrag herfor, under posten ”Reparation og vedligeholdelse” da bilen på dette tidspunkt er overdraget til selskabet [virksomhed4] ApS.
Fradrag af øvrige udgifter
Der er fremlagt en række bilag vedrørende bøder. Der skal være en aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelse af en udgift og denne skal udgøre et naturligt led i driften af den pågældende virksomhed før der kan ske fradrag. Retten finder herefter, at udgifter til bøder ikke kan anses for værende en almindelig driftsomkostning men en privat udgift, som ikke kan fratrækkes. Dette gælder uanset, at bøden er udstedt til klagerens virksomhed. Retten finder, at der ikke godkendes fradrag for 7.060 kr. under regnskabsposten ”Broafgift m.v.”.
For øvrige udgifter til vægtafgift, forsikringer, reparation- og vedligeholdelse samt kontorartikler/abonnementer/kontingenter er der ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om virksomhedsrelaterede udgifter.
Ansættelse af overskud
Efter en gennemgang af materialet, finder retten, at Skattestyrelsen med rette har forhøjet overskud af virksomheden for indkomstårene 2016 og 2017 og Skattestyrelsens udøvede skøn, herunder opgjorte afskrivninger, kan anses for rimelige.
Retten finder på baggrund af ovenstående omkring ikke fradragsberettigede udgifter til Mercedes Benz ML 63 AMG og øvrige private udgifter, at det skattemæssige resultat kan opgøres således:
2016 | 2017 | |
Selvangivet skattemæssigt resultat | -171.658 kr. | -1.191.437 kr. |
For meget medregnet omsætning | -495.420 kr. | 0 kr. |
Leasing, ej godkendt | 92.685 kr. (87.347+5.338) | 717.405 kr. (702.173+13.140+2.092) |
Vægtafgift, ej godkendt | 35.699 kr. (32.153+3.546) | 31.498 kr. |
Forsikringer, ej godkendt (auto) | 0 kr. | 13.836 kr. |
Rep. og vedligeholdelse, ej godkendt | 449.132 kr. (371.432+72.100+ 5.600) | 461.686 kr. |
Broafgift m.v., ej godkendt | 7.060 kr. | 3.850 kr. |
Øvrige personaleudgifter, ej godkendt | 2.100 kr. | 17.396 kr. |
Kontorartikler/abonnement, ej godkendt | 31.810 kr. | 4.675 kr. |
Skattemæssige afskrivninger, ej godkendt | 109.947 kr. | 28.168 kr. |
Korrigeret skattemæssigt resultat | 61.355 kr. | 87.077 kr. |
Landsskatteretten forhøjer således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2016 og 2017 med 86.584 kr. og 15.232 kr. og fastsætter virksomhedens overskud til henholdsvis 61.355 kr. og 87.077 kr.
Formalitet
Selvinkriminering
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen ikke har handlet i strid med selvinkrimineringsforbuddet efter retssikkerhedslovens § 10, som skal tolkes efter EMRK art. 6. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at forbuddet mod selvinkriminering forudsætter, at der på tidspunktet, hvor myndighederne indhenter oplysninger hos borgeren, foreligger en konkret mistanke om, at der er et strafbart forhold.
De oplysninger, som Skattestyrelsen har indhentet, har været indhentet med henblik på opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst. Der ses ikke på dette tidspunkt at have foreligget en konkret mistanke, om at klageren havde begået et strafbart forhold, således at dette kunne give anledning til, at Skattestyrelsen burde oplyse klageren om hans rettigheder.
Det er rettens opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har haft nogen konkret mistankegrundlag om, at der skulle foreligge et strafbart forhold til grund for de dispositioner som klageren har foretaget i indkomstårene 2016 og 2017.
Skattestyrelsen har alene oversendt sagen til deres straffesagsenhed for en vurdering af, om klageren muligvis kan have overtrådt nogle bestemmelser om straf i skatte- og afgiftslovene. Retten finder ikke, at Skattestyrelsen har tilsidesat sin vejledningspligt jf. Retsplejelovens § 10, stk. 3 eller tilsidesat officialmaksimen.
Retten finder, at Skattestyrelsen har indhentet oplysninger således, at afgørelsen kunne træffes på et tilstrækkelig oplyst grundlag, hvorfor der ikke foreligger sagsbehandlingsfejl, som er egnet til at påvirke gyldigheden af Skattestyrelsens afgørelse.
På baggrund heraf er det rettens opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har handlet i strid med selvinkrimineringsforbuddet ved at have indhentet oplysninger fra klageren, og derfor anses afgørelsen ikke for at være ugyldig.
Landsskatteretten finder derfor, at der ikke er grundlag for ugyldighed af skatteansættelserne, hvorfor klagerens påstand herom afvises.