Kendelse af 05-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2020

Skattestyrelsen har ved årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2008 truffet afgørelse om, at klageren skal indbetale 49.704 kr. Skattestyrelsen har ved årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2009 truffet afgørelse om, at klageren skal indbetale 43.080 kr.

Skattestyrelsen har ved årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2010 truffet afgørelse om, at klageren skal indbetale 26.206 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelser.

Faktiske oplysninger

Af klagerens årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2008 fremgår følgende:

”(…...)

(…...)”

Skattestyrelsen har i mail af 16. december 2019 til klagerens repræsentant oplyst, at årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2008 blev udskrevet den 9. august 2010, fordi klageren havde anmodet om et befordringsfradrag. Beløbet på 11.165 kr. kom til udbetaling, fordi det ikke længere var muligt at rette i den indregnede restskat i forskudsskatten for indkomståret 2010.

Af klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2009 fremgår følgende:

”(…...)

(…...)”

Af klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2010 fremgår følgende:

”(…...)

(…...)”

Skattestyrelsen traf den 14. november 2019 afgørelse om, at klagerens indkomst for indkomstårene 2008-2010 skulle forhøjes med renteindtægter fra obligationsbeholdning i Østrig med nedsættelse af betalt EU-skat. Af afgørelsen fremgår følgende:

”(…...)

(…...)”

Som følge heraf blev der den 21. november 2019 dannet nye årsopgørelser for de pågældende indkomstår. For indkomståret 2008 drejer det sig om årsopgørelse nr. 4, for indkomståret 2009 årsopgørelse nr. 3 og for indkomståret 2010 årsopgørelse nr. 3.

Skattestyrelsen har fremlagt følgende udskrift af rentespecifikationer for årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2008:

”(…...)

(…...)”

Skattestyrelsen har fremlagt følgende udskrift af rentespecifikationer for årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2009:

”(…...)

(…...)”

Skattestyrelsen har fremlagt følgende udskrift af rentespecifikationer for årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2010:

”(…...)

(…...)”

Skattestyrelsen s afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren for indkomståret 2008 skal indbetale 49.704 kr.
Af årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2008 fremgår følgende:

”(…...)

(…...)”

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren for indkomståret 2009 skal indbetale 43.080 kr.
Af årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2009 fremgår følgende:

”(…...)

(…...)”

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren for indkomståret 2010 skal indbetale 26.206 kr.
Af årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2010 fremgår følgende:

”(…...)

(…...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at årsopgørelserne udarbejdet som følge af Skattestyrelsens afgørelse af 14. november 2019 ikke er korrekte, og at skatteberegningen skal nedsættes.

Til støtte herfor er anført:

”Årsopgørelsen for indkomståret 2008

Som bilag 3 fremlægges årsopgørelse nr. 3 for 2008 for [person1], som er den seneste årsopgørelse forud for Skattestyrelsens afgørelse af 14. november 2019 og som bilag 4 fremlægges årsopgørelse nr. 4 for 2008 genereret efter Skattestyrelsens afgørelse af 14. november 2019.

Som det fremgår af afgørelsen af 14. november 2019 blev [person1] s skattepligtige indkomst for 2008 forhøjet med kr. 77.462 i kapitalindkomst.

Af årsopgørelse nr. 4 fremgår det, at den beregnet skat er opgjort til kr. 149.346,38, hvorfra der er fratrukket forskudsskat med kr. 114.552.

Forskudsskatten er opgjort som summen af den indeholdte A-skat med kr. 102.552 og den indeholde udenlandske skat med kr. 11.970, hvilket i alt giver kr. 114.552.

Imidlertid fremgår det af den gamle årsopgørelse, at den beregnede skat i 2008 blev opgjort til kr. 108.086,94, hvilket udløste en restskat for [person1] idet, forskudsskatten var opgjort til kr. 102.552.

Derfor er det umiddelbart vores opfattelse, at [person1] for 2008 de facto har betalt kr. 108.086,94 i skat for 2008 før afgørelsen af 14. november 2019.

[person1] er netop blevet opkrævet og har betalt dette beløb ved den senere restskat, hvorfor der bør ske godskrivning med dette beløb og ikke med forskudsskatten opgjort til kr. 102.552 i årsopgørelse nr. 3. Under specifikation af forskudsskat m.v. i opgørelse nr. 4 er sket en fejl, da man ikke har taget hensyn til den skat, som de facto er blevet betalt.

De facto har [person1] betalt kr. 108.086,94 efter årsopgørelse nr. 3. Derudover har [person1] betalt kr. 11.970 i EU-skat. Den betalte skat – eller som anført i årsopgørelsen – forskudsskatten er rettelig kr. 120.056,94, og ikke kun 114.522,00, som forskudsskatten er opgjort til. Der er altså sket godskrivning med et for lavt beløb.

Herudover er det ej heller muligt at se, hvordan renten til opkrævning er blevet beregnet til kr.

18.365,07, hvorfor det ikke kan efterprøves om beregningen er korrekt.

Årsopgørelsen for indkomståret 2009

Som bilag 5 fremlægges årsopgørelse nr. 2 for 2009 for [person1], som er den seneste årsopgørelse forud for Skattestyrelsens afgørelse af 14. november 2019 og som bilag 6 fremlægges årsopgørelse nr. 3 for 2009 genereret efter Skattestyrelsens afgørelse af 14. november 2019.

Som det fremgår af afgørelsen af 14. november 2019 blev [person1] skattepligtige indkomst for 2009 forhøjet med kr. 77.300 i kapitalindkomst. Herudover er der blevet betalt EUskat med kr. 15.460.

For indkomståret 2009 antages det, at alle mellemværende vedrørende indkomståret 2009 ved opgørelse nr. 2 er blevet opgjort – dvs. at [person1] før afgørelsen truffet den 14. november 2019 hverken skyldte noget skat for 2009 eller havde et tilgodehavende.

Ved afgørelsen af 14. november 2019 forhøjes [person1] kapitalindkomst med kr. 77.300 for 2009.

Denne forhøjelse kan ikke umiddelbart udløse en skat til betaling på mere end kr. 46.341,35, idet topskatten for 2009 androg 59% % og kirkeskatten androg 0,95. Den maksimale skat, der kan udløses til betaling, er dermed 59,95% %, hvilket svarer til kr. 46.341,35 (77.300 x 59,95% %).

Ifølge afgørelsen af 14. november 2019 skal den betalte EU-skat medtages i den danske skatteberegning som en betalt skat. Derfor bør den betalte EU-skat, der andrager kr. 15.460, fragår i den beregnede skat, der ifølge ovenstående maksimalt kan være kr. 46.341,35.

Afgørelsen af 14. november 2019 kan derfor aldrig udløse mere end kr. 30.881,35 (kr. 46.341,35 – kr. 15.460) i skattebetaling. Alligevel er restskatten i opgørelse nr. 3 for 2009 beregnet til kr. 44.019,84, hvilket ikke umiddelbart kan forklares.

I den forbindelse bemærkes, at [person1] ifølge årsopgørelse nr. 2 havde negativ kapitalindkomst, hvilket ikke medførte fuld fradragsret, hvorfor ”skatteværdien” af negativ kapitalindkomst er mindre end ”skattebyrden” ved positiv kapitalindkomst, og at der i ovenstående ikke

er taget højde for dette, hvorfor de facto skatten burde være endnu mindre end beregnet ovenfor.

Herudover er det ej heller muligt at se, hvordan renten til opkrævning er blevet beregnet til kr. 14.793,90, hvorfor det ikke kan efterprøves om beregningen er korrekt.

Årsopgørelsen for indkomståret 2010

Som bilag 7 fremlægges årsopgørelse nr. 2 for 2010 for [person1], som er den seneste årsopgørelse forud for Skattestyrelsens afgørelse af 14. november 2019 og som bilag 8 fremlægges årsopgørelse nr. 3 for 2010 genereret efter Skattestyrelsens afgørelse af 14. november 2019.

Ved afgørelsen af 14. november 2019 blev kapitalindkomsten forhøjet med kr. 77.361 for 2010, mens betalte EU-skatter blev opgjort til kr. 15.472.

Igen antages det, at inden afgørelsen af 14. november 2019 blev truffet var der ”rent bord” mellem [person1] og SKAT for 2010 – dvs. at [person1] hverken skyldte noget i skat for 2010 eller havde et tilgodehavende efter, at opgørelse nr. 2 var blevet udskrevet.

Topskatten androg for 2010 51,5% % og kirkeskatten androg 0,96, hvorfor der maksimalt kan opkræves 52,46% % (51,5 + 0,96) i skat. 52,46% % af kr. 77.361 er kr. 40.583,58.

Heraf skal der ifølge afgørelsen af 14. november 2019 ske en godskrivning med betalt EU-skat, der androg kr. 15.472. Der kan således højst udløses en skat til betaling på kr. 25.111,58 (40.583 – 15.472). Alligevel er skatten til betaling før procenttillæg og renter opgjort i opgørelse nr. 3 (udskrevet efter afgørelsen af 14. november 2019) til kr. 38.184,85, hvilket ikke umiddelbart kan forklares.

Herudover er det ej heller muligt at se, hvordan renten til opkrævning er blevet beregnet til kr.

8.293,31, hvorfor det ikke kan efterprøves om beregningen er korrekt.”

Landsskatterettens afgørelse

Den dagældende kildeskattelovs § 61 (LBKG nr. 1086 af 14. november 2005) havde følgende ordlyd:

”Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat mv. m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte overstige de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes »”restskat«”.

Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten.

Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober i året efter indkomståret, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat mv. m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat mv. m.v.

Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3 forfalder med tillæg efter stk. 2 til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i året efter indkomståret. Udskrives årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere end den 1. oktober i året efter indkomståret, forfalder den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af restskatten svarende tillæg efter stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved bortses fra månederne juni og december.

Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5 forfalder med tillæg efter stk. 2, og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

(…...)

Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20 .

(…...)”

Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 fik dagældende kildeskattelovs § 61, stk. 2 følgende ordlyd:

”Ved betaling af restskat skal der ud over restskatten betales et procenttillæg til staten af restskatten. Procenttillægget beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 4 procentenheder afrundet til en decimal.”

Ændringen havde virkning for betaling af restskattetillæg vedrørende indkomstskatten for indkomståret 2009 og senere indkomstår.

Af den dagældende kildeskattelovs § 62 A fremgik følgende:

”Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der er sket efter § 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat mv. m.v. Restskat eller yderligere restskat efter 1. pkt. med tillæg efter § 61, stk. 2, forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen.

Stk. 2. Medfører en ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige, jf. § 62, skal beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse efter § 62, stk. 2. Det samlede beløb efter 1. pkt. forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen. Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 4.

(…...)”

Endelig fremgik det af den dagældende kildeskattelovs § 63, at:

”Er et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres én gang om året og opkræves sammen med restskatten for de pågældende år.”

Udgangspunktet er således, at enhver årsopgørelse viser slutskatten, som var der tale om den første årsopgørelse, hvorefter der reguleres for eventuelt tidligere betalt restskat og/eller udbetalt overskydende skat. Der skal betales procenttillæg af restskatten. Skyldig rente beregnes af restskatten inkl. procenttillæg.

Indkomståret 2008

På årsopgørelse nr. 2 var klagerens restskat for indkomståret 2008 beregnet til 16.525 kr. Beløbet blev indregnet i forskudsskatten for indkomståret 2010. Da årsopgørelse nr. 3 først blev udskrevet i 2010, var det ikke længere muligt at ændre i forskudsopgørelsen, hvorfor forskelsbeløbet på 11.165 kr. blev udbetalt til klageren.

På årsopgørelse nr. 4 er den samlede restskat for indkomståret 2008 opgjort til 34.824,38 kr.

Af årsopgørelse nr. 4 under ”Skatteopgørelse, fordeling af restskat” fremgår, at restskatten på 34.824,38 kr. tillægges procenttillæg, hvorefter den indregnede restskat i forskudsskatten for indkomståret 2010 på 16.525 kr. fratrækkes, mens den udbetalte overskydende skat på 11.165 kr. tillægges. Derudover fratrækkes den tidligere udbetalte rente på 562,03 kr.
Rente til opkrævning beregnes af en stigning i restskatten inkl. procenttillæg på 31.339,70 kr. og udgør 18.365,07 kr.

Endelig fratrækkes 1 kr. i tidligere modregning af overskydende AM-bidrag/pension, og der foretages en afrunding på -5 øre.

Klageren skal herefter indbetale 49.704 kr.
Landsskatteretten finder, at der i årsopgørelse nr. 4 er taget højde for tidligere betalt restskat og tidligere udbetalt overskydende skat. Skatteberegningen er således korrekt.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomståret 2009

På årsopgørelse nr. 2 var klagerens restskat for indkomståret 2009 inkl. procenttillæg efter modregning af overskydende AM-bidrag/pension beregnet til 18.637 kr. Beløbet blev indregnet i forskudsskatten for indkomståret 2011.

På årsopgørelse nr. 3 er den samlede restskat for indkomståret 2009 opgjort til 44.019,84 kr.

Af årsopgørelse nr. 3 under ”Skatteopgørelse, fordeling af restskat” fremgår, at restskatten på 44.019,84 kr. tillægges procenttillæg, hvorefter den indregnede restskat i forskudsskatten for indkomståret 2011 på 18.637 kr. fratrækkes.
Rente til opkrævning beregnes af en stigning i restskatten inkl. procenttillæg på 28.286,61 kr. og udgør 14.793,90 kr.

Endelig fratrækkes 1 kr. i tidligere modregning af overskydende AM-bidrag/pension, og der foretages en afrunding på -98 øre.

Klageren skal herefter indbetale 43.080 kr.

Landsskatteretten finder, at der i årsopgørelse nr. 3 er taget højde for tidligere betalt restskat. Skatteberegningen er således korrekt.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomståret 2010

På årsopgørelse nr. 2 var klagerens restskat for indkomståret 2010 inkl. procenttillæg beregnet til 22.638 kr. Heraf blev 19.434 kr. indregnet i forskudsskatten for indkomståret 2012, mens 3.204 blev indbetalt i rater.

På årsopgørelse nr. 3 er den samlede restskat for indkomståret 2010 opgjort til 38.184,85 kr.

Af årsopgørelse nr. 3 under ”Skatteopgørelse, fordeling af restskat” fremgår, at restskatten på 38.184,85 kr. tillægges procenttillæg, hvorefter den indregnede restskat i forskudsskatten for indkomståret 2012 kr. på 19.434 kr. og den forfaldne restskat på 3.204 kr. fratrækkes.
Rente til opkrævning beregnes af en stigning i restskatten inkl. procenttillæg på 17.912,11 kr. og udgør 8.293,31 kr.

Efter en afrunding på -1,62 kr. skal klageren indbetale 26.206 kr.

Landsskatteretten finder, at der i årsopgørelse nr. 3 er taget højde for tidligere betalt restskat. Skatteberegningen er således korrekt.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.