Kendelse af 03-12-2022 - indlagt i TaxCons database den 05-01-2023

Journalnr. 20-0010650

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2013
Aktieindkomst
Indsætninger på klagerens og klagerens ægtefælles bankkonto i [finans1], konto nr. [...87], er anset som udbytte fra [virksomhed1] Ltd, jf. ligningslovens § 16 A	0 kr.	0 kr.	146.478 kr.
Indsat på klagerens bankkonto i [finans1], konto nr. [...25], som er anset som udbytte fra [virksomhed1] Ltd	72.954 kr.	0 kr.	36.477 kr.
Indkomståret 2018
Aktieindkomst
[virksomhed1] Ltd er anset for ophørt. Udlodning af likvidationsprovenu	871.011 kr.	0 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i [virksomhed1] Ltd, som hun ejer ligeligt sammen med sin ægtefælle.

Skattestyrelsen har efter tilladelse fra Skatterådet i forbindelse med et Money Transfer projekt indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet. Det fremgår af de modtagne oplysninger, at der på klagerens og klagerens ægtefælles bankkonti i [finans1] i årene 2013-2016 indgik en række overførsler fra Malta, ligesom der fra klagerens konto var overførsler til konti på Malta og Mauritius i årene 2011 -2016.

Overførsler fra [virksomhed1] Ltd til konto i [finans1], konto nr. [...87], fra en bankkonto på Malta

Dato	Tekst	Udenlandsk kundeoplysning	Beløb i kr.
26.03.2013	[virksomhed1] Pay Dividend to [person1]	[virksomhed1] Ltd	109.936,50
11.06.2013	Transfer to [person1]	[virksomhed1] Ltd	72.995,00
14.06.2013	[person1]	[virksomhed1] Ltd	110.025,00
			292.956,50

I 2013 er der desuden den 26. marts 2013 indsat 72.954 kr. på konto nr. [...25] i [finans1] med teksten pay dividend [person2].”

Varsling om ændring af skatteansættelsen er fremsendt den 26. august 2019.

Den 14. oktober 2019 anmodede klagerens ægtefælle om fristudsættelse med 14 dage. Den 16. oktober 2019 sendte Skattestyrelsen en mail til klagerens ægtefælle med forespørgsel om, hvorvidt anmodningen om fristudsættelse gjaldt begge ægtefæller. Skattestyrelsens sagsbehandler bemærkede, at hensynet til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., bevirkede, at der ikke kunne gives længere fristudsættelse end til den 24. oktober 2919. Samme dag præciserede klagerens ægtefælle, at anmodningen om fristudsættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., gjaldt for begge ægtefæller.

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [sag1] fundet, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens ægtefælles aktieindkomst i 2013 på 292.956 kr. vedrørende indsætninger på bankkonto skal nedsættes med 50 pct., idet klagerens ægtefælle alene skal beskattes af udbytte fra [virksomhed1] Ltd svarende til hans udbytteandel. Landsskatteretten fandt, at de resterende 50 pct. skal beskattes hos klageren.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet aktieindkomsten i 2013 med 72.954 kr. vedrørende udbytte fra [virksomhed1] Ltd Udbyttet skal medregnes til aktieindkomsten, jf. personskattelovens § 4 A, stk. 1, jf. ligningslovens § 16 A.

Skattestyrelsen har forhøjet aktieindkomsten i 2018 med 871.011 kr., jf. ligningslovens § 16 A. Skattestyrelsens begrundelse for forhøjelsen er:

”Din mand har oplyst, at han ikke har nogle regnskaber for selskaberne på Malta, og det eneste svar han får tilbage når han rykker herfor er, at ”selskaberne er termineret”.

Din mand oplyser endvidere, at han ikke kan huske, hvornår selskaberne er opløst.

Din mand oplyser efterfølgende, at det må bero på en misforståelse, at [virksomhed1] Ltd er afnote- ret, og henviser til selskabsregistret på Malta for bekræftelse herpå.

Skattestyrelsen har indhentet de oplysninger, der er tilgængelige fra Malta Business Registry, og det fremgår heraf, at du og din mand ejer [virksomhed1] Ltd Dette selskab ejer 99.99 % af selskaberne [virksomhed2] Ltd og [virksomhed3] Ltd.

Det fremgår endvidere af dokument indhentet ved søgning i Malta Business Registry, at administrator af [virksomhed1] Ltd har oplyst til The Registrar of Companies, Malta, at man pr. 20. februar 2018 har mistet kontakten til selskabet.

Det må altså betyde, at selskabet har været aktivt indtil denne dato.

Det sidste regnskab, der ses at være indsendt til The Registrar of Companies, Malta er for 2013.

I mangel af nyere regnskaber mener vi stadig, at der må tages udgangspunkt i dette regnskab, og at holdingselskabet pr. 20. februar 2018 må anses for at være ophørt, da kontakten til selskabet her er ophørt, ifølge selskabets administrator.

Du har ikke fremsendt regnskaber m.v. vedrørende dit selskab, der dokumenterer andet.

Da vi anser selskabet for ophørt pr. 20. februar 2018, skal der opgøres et likvidationsprovenu i 2018, og dette skal opgøres efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2.

Personer og dødsboer skal medregne gevinst ved afståelse af almindelige aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 12.

Ifølge financial statement 2013 for [virksomhed1] Ltd har selskabet en egenkapital på 1.250 EUR, og den samlede egenkapital er opgjort til 235.393 EUR.

Vi anser egenkapitalen på 1.250 EUR for anskaffelsessummen, og den samlede egenkapital på 235.393 EUR for afståelsessummen.

Den samlede gevinst ved likvidationen i februar 2018 kan herefter opgøres til: Anskaffelsessum: 1.250 x 7,44: 9.300 kr.

Likvidationsprovenu: 235.393 x 7,44: 1.751.323 kr.

Gevinst: 1.742.023 kr.

Heraf beskattes du af halvdelen, da du ejer halvdelen af aktierne i [virksomhed1] Ltd: 1.742.023/2:

871.011 kr.

Din mand oplyser, at gennemgang af dine kontoudskrifter viser, at du ikke har modtaget et beløb af denne størrelse.

Vi er enige i, at der ikke fremgår et sådan beløb af dine kontoudskrifter, men set i lyset af, at belø- bet kan være overført til udenlandsk konto, kan være udbetalt kontant mm. mener vi ikke, at det kan tillægges betydning, at beløbet ikke ses indgået på en af dine danske bankkonti.”

(...)

Ligningsfrister og ekstraordinær genoptagelse

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist.

Denne korte ligningsfrist er reguleret i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Da du har indkomst fra udlandet, er du ikke omfattet af den særlige korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelsens § 2.

Ændringer af din skat for 2018 er således omfattet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvalt- ningslovens § 26, stk. 1.

Ligningsfrister vedrørende punkt 1.

Ved kontrollerede transaktioner for skattepligtige omfattet af § 3B i skattekontrolloven og ved sel- skabers omstruktureringer udløber de ordinære frister for ansættelse og anmodning om genopta- gelse først i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Den skattepligtige anses for at udøve en bestemmende indflydelse over et selskab i relation til skat- tekontrollovens § 3B, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 % af aktiekapitalen i selskabet.

Du og din mand ejer hver 50 % af aktiekapitalen i [virksomhed1] Ltd

Enhver ansættelsesændring mellem kontrollerede parter omfattes af den forlængede ligningsfrist i

SFL § 26, stk. 5. Se SKM2012.92.HR og SKM2012.221.HR.

SKL § 3 B omfatter alle forbindelser og transaktioner mellem parterne, og bestemmelsen regulerer enhver ansættelsesændring i kontrolforholdet.

Da du i fællesskab med din mand ejer mere end 50 % af aktierne i [virksomhed1] Ltd er den foreslåede ændring af din indkomst for 2013 omfattet af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.”

Skattestyrelsen har efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens indstilling udtalt:

”Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen ændres.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:

Skattestyrelsen har forhøjet den skattepligtige indkomst hos [person2] med 72.954 kr. for indkomståret 2013 med henvisning til ligningslovens § 16 A og med 871.011 kr. for indkomståret 2018 med henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 2.

Forhøjelsen i 2013 skyldes, at vi ved en gennemgang af klagers og hendes ægtefælles konti i forbindelse med en række store indsætninger fra Malta har konstateret en indsætning, der er angivet at vedrøre udbytte til klager fra selskabet [virksomhed1] Ltd

Forhøjelsen i 2018 skyldes, at vi efter gennemgangen og på grundlag af oplysninger fra klagers ægtefælle har anset det nævnte selskab for ophørt og har opgjort likvidationsprovenu.

Skatteankestyrelsen har hertil bemærket, at udbytte i henhold til praksis skal beskattes hos aktionærerne efter disses ejerandele, og beskatningen hos klager foreslås derfor ændret, sådan at udbytte udbetalt til hendes ægtefælle medregnes og begge beløb deles med 2, da det fremgår af sagen, at hun ejer selskabet ligeligt sammen med sin ægtefælle.

Vi er enige i forslaget.

Skatteankestyrelsen har videre anset det for godtgjort, at selskabet ikke er ophørt, hvorfor det indstilles, at der ikke skal opgøres og beskattes likvidationsprovenu.

Vi er enige i forslaget, idet der herved henses til det fremlagte registreringsbevis for selskabet, dateret 20. november 2019, brev fra Malta Business Registry om manglende indsendelse af regnskaber for selskabet, dateret 9. august 2021, og udskrift af Orbis-registret vedrørende selskabet, dateret 19. september 2021.

Der henvises i øvrigt til sagen med jeres sagsnummer [sag1] om klagers ægtefælle.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst i 2013 og 2018 skal nedsættes til 0 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”Baggrunden er, at Skattestyrelsen i forbindelse med Projekt Money Transfer har indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet, herunder overførsler fra de af ægtefællerne ejede selskaber, som blev oprettet på Malta den 21. februar 2011 i forbindelse med igangsætning af erhvervsmæssige aktiviteter på Malta.

Det fremgår af de fremsendte kendelser, at Skattestyrelsen har anset selskabet, [virksomhed1] Ltd

{Selskabet) for ophørt i 2018 og har derfor beskattet [person2] og [person1] af en fiktiv likvidationsavance på i alt 1.742.023kr., som er fordelt med halvdelen til hver af ægtefællerne.

Det fremgår imidlertid af vedhæftede registreringsbevis fra de maltesiske myndigheder, som er dateret den 20. november 2019, at Selskabet fortsat eksisterer, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte ægtefællerne, som om Selskabet allerede var ophørt med at eksistere i 2018.

Hvis Skatteankestyrelsen alligevel skulle fastholde, at der skal ske aktieavancebeskatning i 2018 forbeholder vi os ret til komme med indvendinger omkring opgørelsen aktieavancen, som efter vores opfattelse er opgjort på et forkert grundlag.

Avanceopgørelsen er opgjort som om egenkapitalen pr. 31. december 2013 fortsat var intakt i 2018, hvilket ikke er korrekt. Det fremgår således af vedhæftede bilag fra [finans2] af 17. september 2019, at indeståendet på Selskabets konto i banken på dette tidspunkt kun udgør 141,29 EUR og at der derfor ikke er grundlag for at beskatte ægtefællerne ud fra et anslået likvidationsprovenu på 1.751.323 kr., hertil komme r at anskaffelsessummen for aktierne heller ikke er verificeret.

Vi kan i øvrigt oplyse, at ægtefællerne har iværksat at der udarbejdes årsrapporter for årene 2014 - 2018 inkl., både for Selskabet og for datterselskabet, [virksomhed4] Ltd. Vi forbeholder os derfor samtidigt ret til at afgive et supplerende indlæg i sagen, når vi har modtaget årsrapporterne.”

I et efterfølgende processkrift har repræsentanten bemærket:

”Skattestyrelsen har i afgørelser af 7. november 2019 forhøjet ægtefællernes aktieindkomst med

871.011 kr. til hver. Forhøjelsen er sket, idet Skattestyrelsen har anset selskabet [virksomhed1] Ltd for at være ophørt pr. 20. februar 2018 og derefter opgjort en skønsmæssig likvidationsavance.

Sammen med klagen af 3. februar 2020 blev der fremsendt et registreringsbevis fra de maltesiske myndigheder, som er dateret den 20. november 2019. Det fremgår heraf, at [virksomhed1] Ltd fortsat eksisterede på dette tidspunkt. Der vedlægges desuden en skrivelse fra Malta Business Registry (bilag 1) dateret den 9. august 2021, hvoraf det fremgår, at [virksomhed1] Ltd ikke har indsendt årsrapport. Såfremt selskabet ikke længere eksisterede, ville der ikke være grundlag for at rykke for manglende indsendelse af årsrapporter. Der er således fremlagt objektiv dokumentation for, at selskabet [virksomhed1] Ltd ikke ophørte i 2018. Der er dermed ikke grundlag for at opgøre likvidationsavancer vedrørende ægtefællernes aktier i selskabet [virksomhed1] Ltd, da selskabet ikke er likvideret.

[person1] og [person2] har efter indsendelse af klagen fået udarbejdet regnskaber for [virksomhed1] Ltd for indkomstårene 2014-2018. Regnskaberne er vedlagt som bilag (bilag 2-6). Det fremgår af regnskaberne, at udviklingen af mellemregningen svarer til de indsætninger på bankkonto, som Skattestyrelsen har forhøjet ægtefællernes aktieindkomst med.

Skatteankestyrelsen har desuden tidligere efterspurgt kontoudtog for 2017-2018. Disse er vedlagt som bilag (bilag 7).

Med hensyn til [person1] og [person2]s mellemregninger med [virksomhed1] Ltd har [person1] oplyst, at mellemregningerne er opstået i forbindelse med [person1] og [person2]s løbende udlæg for selskabet. [person1] og [person2] er dog ikke længere i besiddelse af dokumentation for de pågældende udlæg, som er foretaget for 6 – 9 år siden (indkomstårene 2013 – 2016).”

I et brev af 3. marts 2022 har klagerens repræsentant supplerende bemærket:

”Skattestyrelsen har i afgørelserne forhøjet ægtefællerne med udbytte fra selskabet [virksomhed1] Ltd Størstedelen af forhøjelsen er foretaget hos [person1]. Udbytte skal beskattes hos anpartshaverne efter ejerandele. Ægtefællerne ejer hver 50 % af selskabet [virksomhed1] Ltd Der fremlægges som dokumentation herfor Memorandum and Articles of Association of [virksomhed1] Ltd (bilag 1). Det er på baggrund heraf vores påstand, at Skattestyrelsens forhøjelse for [person1] for indkomstårene 2013-2016 vedrørende udbytte fra [virksomhed1] Ltd skal nedsættes med 50 %, da denne del ikke kan beskattes hos [person1]. Ligeledes skal forhøjelsen for [person2] for indkomståret 2013 vedrørende udbytte fra [virksomhed1] Ltd nedsættes med 50 %.

Skattestyrelsen har desuden forhøjet ægtefællernes aktieindkomst for indkomståret 2018 med likvidationsavance vedrørende [virksomhed1] Ltd Som anført på mødet er der fremlagt objektiv dokumentation for, at selskabet [virksomhed1] Ltd fortsat eksisterede i indkomståret 2018. Der er derfor ikke er grundlag for at opgøre og beskatte ægtefællerne af likvidationsavance.

Med hensyn til [person1] og [person2]s mellemregninger med [virksomhed1] Ltd har [person1] oplyst, at mellemregningerne er opstået i forbindelse med [person1] og [person2]s løbende udlæg for selskabet. Vi er dog ikke i besiddelse af det underliggende regnskabsmateriale, men det kan konstateres, at udviklingen af mellemregningen svarer til de overførsler, som ægtefællerne er blevet beskattet af.”

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse har klagerens repræsentant udtalt:

”Indkomståret 2013

Vi er enige i Skatteankestyrelsens indstilling for både [person1] og [person2] for indkomståret 2013, idet Skatteankestyrelsen korrekt foreslår, at udbyttet skal fordeles og beskattes efter ægtefællernes ejerandele.

Indkomstårene 2014-2016

Skatteankestyrelsen har for indkomstårene 2014-2016 foreslået, at indsætninger på bankkonto [...87]05 med teksten ”Loan” (lån) - som Skattestyrelsen har anset for aktionærlån og beskattet som aktieindkomst – ikke skal anses som en hævning/lån, der er skattepligtigt jf. ligningslovens § 16 E, jf. ligningslovens § 16 A, men at der i stedet er tale om løn til [person1], der er skattepligtigt jf. statsskattelovens

§ 4, jf. personskattelovens § 3.

Vi står fuldstændig uforstående overfor, hvordan Skatteankestyrelsen kan komme frem til dette resultat, da det objektivt ikke stemmer overens med de faktiske forhold.

Skattestyrelsen har ved afgørelserne lagt til grund, at der er tale om aktionærlån, som skal beskattes som udbytte. [virksomhed1] Ltd har ligeledes behandlet overførslerne som lån til anpartshaverne. Det fremgår direkte af teksten på overførslerne, at der er tale om ”Loan” (lån), ligesom selskabet i årsrapporterne for 2013 - 2018 har behandlet det som lån. Af årsrapporterne fremgår det således, at mellemregningen med anpartshaverne (amounts due from shareholders) øges hvert år.

Skatteankestyrelsen har lagt til grund, at indsætninger benævnt ”Loan” i 2014 på 347.485 kr. samt indsætningerne i 2015 og 2016, som er benævnt ”Loan”, på henholdsvis 89.761 kr. og 252.315 kr. reelt udgør en betaling til [person1] for arbejde udført for selskabet. Skatteankestyrelsen ændrer derfor beskatningen fra udbytte, jf. ligningslovens § 16 A til løn/management fee, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3.

Dernæst fremhæver Skatteankestyrelsen, at ”Aktionærlånet kan (vores understregning) anses som løn, hvis aktionæren er ansat i selskabet, og lånet sammenlagt med aktionærlånet for de enkelte år, kan anses for en rimelig aflønning af aktionærens arbejde for selskabet.”

Det fremgår positivt af selskabets årsrapporter for 2013 – 2018, at selskabet er uden aktivitet, der kan begrunde en aflønning af [person1].

Det tilkommer derfor på ingen måde Skatteankestyrelsen at omkategorisere beløbene. Beløbene skal derfor behandles som aktionærlån, og beskattes som udbytteindkomst

I Danmark behandles aktionærlån skattemæssigt som hævninger uden tilbagebetalingspligt, hvilket betyder, at et lån omfattet af ligningslovens § 16 E, ikke er et lån i skattemæssig henseende. Hævningerne skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til kapitalejeren. Hævninger, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, beskattes hos kapitalejeren enten som udbytte efter ligningslovens § 16 A, eller som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Den hidtidige praksis om løn eller udbytte finder også anvendelse efter indførelsen af ligningslovens § 16 E. Som altovervejende hovedregel vil beskatningen ske som udbytte, medmindre kapitalejeren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen. I disse situationer vil aktionæren/-erne kunne vælge at få beskattet hævningerne som løn i stedet for udbytte.

[person1] har ikke være ansat i selskabet [virksomhed1] Ltd, hvorfor beløbene skal beskattes som udbytte jf. ligningslovens § 16 A.

Skatteankestyrelsen omkategoriserer alene udbytterne i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Skatteankestyrelsen begrunder ikke, hvorfor det i stedet skal anses om løn, ligesom forslaget på intet tidspunkt forholder sig til, om [person1] overhovedet har udført arbejde for [virksomhed1] Ltd i de pågældende år.

Som Skatteankestyrelsen korrekt anfører for indkomståret 2013, skal udbytte fordeles og beskattes efter ejerandele. Da der er tale om udbytte, skal [person1]s aktieindkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 nedsættes med 50 % svarende til hans ejerandel i selskabet. De resterende 50 % af udbytterne skal beskattes hos [person2], men da Skattestyrelsen ikke har forhøjet [person2]s skatteansættelser for 2014, 2015 og 2016 rettidigt, vil disse indkomstår være forældet, og forhøjelserne vil derfor ikke kunne foretages. Det tyder derfor på, at Skatteankestyrelsens omkategorisering fra udbyttebeskatning til lønbeskatning udelukkende er begrundet i, at nedsættelserne hos [person1] ikke kan modsvares af tilsvarende forhøjelser hos [person2].

Det skal hertil bemærkes, at på det tidspunkt hvor [virksomhed1] Ltd likvideres, vil [person1] og [person2] være skattepligtige af provenuet i det omfang, det ikke tidligere er beskattet. Da forhøjelserne ikke kan gennemføres hos [person2] i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, vil beskatningen i stedet ske, når selskabet likvideres. Der er altså ikke tale om, at beløbene ikke kommer til beskatning, men blot at beskatningen udskydes til likvidationstidspunktet.

Vi er således ikke enige i Skatteankestyrelsens indstilling for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Indkomståret 2018

Vi er enige i Skatteankestyrelsens indstilling for både [person1] og [person2] for indkomståret 2018, idet Skatteankestyrelsen korrekt foreslår, at hver af ægtefællernes aktieindkomst nedsættes med 871.011 kr. vedrørende likvidationsprovenu fra [virksomhed1] Ltd, idet selskabet ikke er likvideret/opløst”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt den nedlagte påstand om, at forhøjelserne skulle nedsættes til det selvangivne. Han procederede herefter sagen i overensstemmelse med klagen og de efterfølgende skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede, at ansættelsen skulle foretages i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling i sagen med bemærkning om, at de efterfølgende udarbejdede årsrapporter for [virksomhed1] Ltd ikke kunne tillægges betydning.

Landsskatterettens afgørelse

Sagens realitet

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Af ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, fremgår, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Som udbytte anses alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer og andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

Klageren har i 2013 modtaget betalinger fra [virksomhed1] Ltd på 72.954 kr., som selskabet har benævnt udbytte. I 2013 er der desuden indsat i alt 292.956 kr. på klagerens og klagerens ægtefælles bankkonto fra [virksomhed1] Ltd, som Skattestyrelsen har anset som udbytte til klagerens ægtefælle. Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnummer [sag1] nedsat Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens ægtefælles aktieindkomst i 2013 med 146.478 kr. og har forhøjet aktieindkomsten med 36.477 kr.

Landsskatteretten nedsætter beskatningen på 72.954 kr. til 36.477 kr. og forhøjer samtidig klagerens aktieindkomst med 146.478 kr. Begrundelsen er, at udbytte skal beskattes hos aktionærerne efter disses udbytteandele.

Landsskatteretten finder, at det er godtgjort, at [virksomhed1] Ltd ikke er ophørt i 2018, og Landsskatteretten nedsætter derfor beskatningen af likvidationsudlodning i 2018 til 0 kr.

Landsskatteretten har i den sammenholdte sag med sagsnr. [sag1] vedrørende klagerens ægtefælle fundet, at klageren for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 skal beskattes af aktionærlån i henhold til ligningslovens § 16 E, jf. ligningslovens § 16 A, som udbytte i henhold til hendes ejerandel.

Disse indkomstår er imidlertid ikke en del af den påklagede afgørelse, og Landsskatteretten kan derfor ikke ændre klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 vedrørende dette forhold.

Denne ændring kan alene foretages af Skattestyrelsen under iagttagelse af fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Sagens formalitet

Varsling om ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2018 er fremsendt den 26. august 2019.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af skatteansættelsen efter den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fremgår, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Idet klageren sammen med sin ægtefælle ejer hele kapitalen i [virksomhed1] Ltd, har klageren bestemmende indflydelse i selskabet. Det følger af Højesterets dom, offentliggjort i SKM2012.94.HR, at 6 års-fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 5, nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, ifølge bestemmelsens forarbejder omfatter alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter samt alle økonomiske elementer og vilkår for beskatningen, herunder også f.eks. forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen.

Ansættelsesfristen er derfor 6 år.

Varsling om ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2018 er fremsendt den 26. august 2019. På dette tidspunkt var fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for indkomståret 2013 overskredet. Varsling om ændring af ansættelsen for indkomståret 2013 er derfor kun rettidig, hvis der er sket suspension af fristen i medfør af bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, jf. stk. 2.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, ikke gælder, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten finder, at klageren groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af klagerens indkomst på et urigtigt grundlag. Der er henset til, at klageren ikke oplyste skattemyndighederne om sit ejerskab til [virksomhed1] Ltd og om de store beløb, som dette selskab igennem flere år udbetalte til klageren og klagerens ægtefælle. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2013 er derfor opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det følger imidlertid af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1, nr. 5, kun kan foretages, hvis den varsles af skattemyndigheden senest 6 måneder efter, at skattemyndigheden er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes grov uagtsomhed eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Som fastslået ved Højesterets domme af 30. august og 26. september 2018, gengivet i henholdsvis SKM2018.481.HR og SKM2018.520.HR, må kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten finder, at reaktionsfristen tidligst begyndte at løbe fra den 14. juni 2019. Det forhold, at skattemyndigheden ikke har henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, kan efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke tillægges betydning, idet det fremgår af den efterfølgende korrespondance om fristudsættelse, at klageren vidste, at der var sket ekstraordinær ansættelse. Varsling om ekstraordinær ansættelse for 2013 er derfor rettidig.