|
|
Kendelse af 03-12-2022 - indlagt i TaxCons database den 06-01-2023
Journalnr. 20-0010648
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2013 | |||
Aktieindkomst | |||
Indsætninger på klagerens og klagerens ægtefælles bankkonto i [finans1], konto nr. [...87], er anset som udbytte fra [virksomhed1] Ltd, jf. ligningslovens § 16 A | 292.956 kr. | 0 kr. | 146.478 kr. |
Indsat på klagerens ægtefælles konto, konto nr. [...25], som er benævnt pay dividend [person1]”, 50 pct. af 72.954 kr. | 0 kr. | 0 kr. | 36.477 kr. |
Personlig indkomst | |||
Indsætninger på klagerens og klagerens ægtefælles bankkonto i [finans1], konto nr. [...05], som er benævnt ”Management fee” | 110.035 kr. | 0 kr. | 110.035 kr. |
Indkomståret 2014 | |||
Aktieindkomst | |||
Indsætninger på klagerens og klagerens ægtefælles bankkonto i [finans1], konto nr. [...05], som er benævnt ”Lån fra Malta” anset som en hævning, jf. ligningslovens § 16 A | 377.273 kr. | 0 kr. | 188.637 kr. |
Personlig indkomst | |||
Indsætninger på klagerens og klagerens ægtefælles bankkonto i [finans1], konto nr. [...05], som er benævnt ”Management fee” | 273.123 kr. | 0 kr. | 273.123 kr. |
Indkomståret 2015 | |||
Aktieindkomst | |||
Indsætninger på klagerens og klagerens ægtefælles bankkonto i [finans1], konto nr. [...05], som er benævnt ”Lån fra Malta” anset som en hævning, jf. ligningslovens § 16 A | 89.761 kr. | 0 kr. | 44.881 kr. |
Indkomståret 2016 | |||
Aktieindkomst | |||
Indsætninger på klagerens og klagerens ægtefælles bankkonto i [finans1], konto nr. [...05], som er benævnt ”Lån fra Malta” anset som en hævning, jf. ligningslovens § 16 A | 252.315 kr. | 0 kr. | 126.158 kr. |
Indkomståret 2018 | |||
Aktieindkomst | |||
[virksomhed1] Ltd er anset for ophørt. Udlodning af likvidationsprovenu | 871.011 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren er eneanpartshaver i [virksomhed2] ApS. Selskabet er stiftet i 2002 og driver virksomhed med handel og konsulentbistand. Indtil den 1. juni 2018 ejede [virksomhed2] ApS 40 pct. af [virksomhed3] ApS. Dette selskab formidler arbejdskraft og ressourcer til byggebranchen samt yder konsulentbistand. Klageren er desuden hovedaktionær i [virksomhed1] Ltd, som han ejer ligeligt sammen med sin hustru.
Der foreligger endvidere oplysninger om, at klageren har relationer, som ikke er nærmere beskrevet, til [virksomhed4] Ltd, Mauritius.
Skattestyrelsen har efter tilladelse fra Skatterådet i forbindelse med et Money Transfer III projekt indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet. Det fremgår af de oplysninger, som Skattestyrelsen har modtaget, at der på klagerens bankkonti i [finans1] i årene 2013-2016 indgik en række overførsler fra Malta, ligesom der fra klagerens konto var overførsler til konti på Malta og Mauritius i årene 2011 -2016.
Overførsler fra [virksomhed1] Ltd til klagerens og klagerens ægtefælles bankkonto i [finans1], konto nr. [...87], fra en bankkonto på Malta
Dato | Tekst | Udenlandsk kundeoplysning | Beløb i kr. |
26.03.2013 | [virksomhed1] Pay Dividend to [virksomhed2] | [virksomhed1] Ltd | 109.936,50 |
11.06.2013 | Transfer to [virksomhed2] | [virksomhed1] Ltd | 72.995,00 |
14.06.2013 | [virksomhed2] | [virksomhed1] Ltd | 110.025,00 |
292.956,50 |
I 2013 er der desuden den 26. marts 2013 indsat 72.954 kr. på klagerens ægtefælles konto nr. [...25] i [finans1] med teksten pay dividend [person1]”.
Management Fee fra Malta, som er indsat på klagerens og klagerens ægtefælles konto i [finans1], konto nr. [...05], i 2013 og 2014 ifølge money transfer oplysninger
De indsatte beløb er overført fra en konto i [by1], Malta, med konto nr. [...32].
Dato | Tekst | Beløb i kr. |
02.09.2013 | Payment Management fee [virksomhed2] | 110.035,50 |
06.01.2014 | Pay Management fee | 110.038,50 |
06.02.2014 | Pay [virksomhed2] Management Fee (15.000 euro) | 111.930,00 |
02.04.2014 | Pay man fee | 51.154,60 |
I alt 2014 | 273.123,10 |
Andre overførsler fra Malta ifølge money transfer oplysninger sammenholdt med bankkontoudtog af klagerens og klagerens ægtefælles konto i [finans1], konto nr. [...05] (”Lån”)
Dato | Tekst | Beløb |
15-04-2014 | Loan | 21.926,40 |
15-04-2014 | Loan | 21.926,40 |
22-05-2014 | Loan | 18.269,25 |
08-07-2014 | Loan to [virksomhed2] | 10.948,35 |
08-07-2014 | Loan to [virksomhed2] | 7.289,90 |
20-10-2014 | [virksomhed2] ApS | 29.788,00 |
24-12-2014 | Loan to [virksomhed2] | 267.124,72 |
I alt i 2014 | 377.273,02 | |
06-01-2015 | Loan to [virksomhed2] | 5.208,98 |
06-05-2015 | Loan | 13.660,58 |
08-05-2015 | Loan to [virksomhed2] | 41.051,45 |
26-11-2015 | Loan to [virksomhed2] | 29.840,80 |
i alt i 2015 | 89.761,81 | |
14-03-2016 | Loan | 21.629,65 |
28-04-2016 | Loan to [virksomhed2] | 66.988,80 |
12-05-2016 | Loan to [virksomhed2] | 59.525,60 |
07-11-2016 | Loan to [person2] | 104.171,20 |
I alt 2016 | 252.315,25 |
De indgåede og de udgåede beløb er nærmere specificeret i to regneark, som klageren modtog kopi af i forbindelse med varsling om ændring af skatteansættelsen den 26. august 2019.
I et brev af 26. februar 2019 anmodede Skattestyrelsen klageren om bl.a. at redegøre for de konstaterede indsætninger på klagerens og klagerens ægtefælles konto fra konti på Malta. Skattestyrelsen anmodede desuden klageren om at fremsende bankkontoudtog af sine konti. Klageren besvarede Skattestyrelsens brev den 8. april 2019. Skattestyrelsen indkaldte i et brev af 26. april 2019 yderligere oplysninger fra klageren. I samme brev rykkede Skattestyrelsen for ikke modtagne bankkontoudtog i henhold til Skattestyrelsens brev af 26. februar 2019.
Klageren svarede den 14. juni 2019 Skattestyrelsen således:
”Ad 3) Selskaberne er oprettet i 2011. Selskaberne blev oprettet på Malta da de maltesiske myndigheder dengang forlangte, at man havde et operationelt selskab på Malta for at kunne udføre den ordre som vi fik af hovedentreprenøren [virksomhed5] fra [by2], som i øvrigt selv var nødt til at oprette et datterselskab for at kunne operere. Selskaberne leverede arbejdskraft til opførelse af et kraftværk. Selskaberne blev ledet af mig. Kan ikke huske hvornår selskaberne blev opløst – men det har jeg nu spurgt om på Malta. Det samme gælder for en likvidations opgørelse.
Selskabet på Mauritius blev stiftet af samme grund som var tilfældet for Malta. De lokale myndigheder forlangte at der blev oprettet et selskab – da skulle man jo betale skat på Mauritius. Selskabet blev ledet af mig. Vil nu undersøge hvorfor selskabet stadig eksisterer?
Ad 6) Da jeg ikke er nogen ørn til regnskaber, vil jeg bede dig om at sende mig rigtige kontoudskrifter da jeg så forhåbentlig bedre kan svare dig – en 77 årig er måske ikke så hurtigt opfattende?
Ad 7) Samme her – vil du give mig udskrift af bankkontiene, da tror jeg bedre kan svare dig.
Ad 8) Der var et ” ulovligt ” lån til mig – det er nu betalt og det kan revisoren bekræfte. Se venligst også Årsregnskab 2018.
Ad 11) Vil nu grave mere i dette – kan ikke umiddelbart se hvorfor de to beløb er sammenfaldene.”
I en mail af 4. november 2019 tilkendegav klageren følgende:
”Hermed vores kommentarer til det fremsendte:
| - | Vi mener ikke SKAT kan medregne hvad der kan henføres til år 2013 da der er en forældelsesfrist på 5 år. Det kan jo ydermere anføres, at der i 2013 er betalt skat af en aktieindkomst på - kr. 203.828. |
- År 2014.
| - | Management fee. Dette hidrører fra modtagerens egenskab som administrator for [virksomhed1] Ltd. Der var ikke nogen lokalt ansat. |
| - | Lån som blev ydet er ikke en indtægt da det på Malta var lovligt at yde lån til aktionærer. Det er ydermere anført i regnskaberne, at lånene blev givet " unsecured interest free and has no fixed date for repayment ". Altså er det ikke en indtægt, men et lån som er givet uden at der ydes garanti og betales renter. |
- År 2015.
| - | Hvad angår lån gør det samme sig gældende som anført under 2014. |
| - | Hvad angår management fee gør det samme sig gældende som anført under 2014. |
| - | der er betalt udbytteskat på kr. 217.648. |
- År 2016.
| - | Hvad angår lån gør det samme sig gældende som anført under 2014. |
- År 2018.
- Det må bero på en misforståelse, at der skulle være udbetalt kr. 1.742.023 i likviditetsprovenu til min hustru og jeg selv. Der er heller ikke - som det vil fremgå af de kontoudtog som er - - fremsendt - registreret en indbetaling af denne størrelse. At selskabet [virksomhed1] Ltd skulle være afnoteret må bero på en misforståelse. Dette kan konstateres ved henvendelse til - --- virksomhedsregisteret på Malta.
Vi er i færd med at gennemgå alle relevante kontoudtog - både de som vedrører [virksomhed2] ApS og de som vedrører vores personlige konti.
Der er flere transaktioner som vi mener kræver en nærmere forklaring.
Men det er et arbejde som vi beder om at kunne svare seriøst på senest sidst i december 2019.
MVH
[person1] og [person2]”
Skattestyrelsen har via selskabsregisteret Malta Business Registry søgt på selskaber, som er ejet af klageren.
[virksomhed1] Ltd
[virksomhed1] Ltd er ejet af klageren og klagerens hustru (50 pct. hver). [virksomhed1] Ltd ejer 99,9 pct. af kapitalen i [virksomhed6] Ltd og 99,9 pct. af kapitalen i [virksomhed7] Ltd, Malta. Kapitalen i [virksomhed1] Ltd udgør 1.250 euro. [virksomhed1] Ltd er stiftet den 21. februar 2011. Direktører i selskabet er klageren, klagerens hustru og ægtefællernes søn [person3].
På det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen traf afgørelse, forelå der alene en årsrapport for [virksomhed1] Ltd for 2013, der viser, at selskabet har kalenderårsregnskab, og at resultatet for året er et underskud på 204,698 euro. Selskabet har ikke haft driftsindtægter, men har haft finansielle indtægter på 232 euro. Selskabet har haft udgifter i form af ”administrative expenses” på 204,930 euro, hvorefter underskuddet i 2013 udgjorde -204,698 euro. Af Balance Sheet as at 31 December 2013 fremgår, at der pr. 31. december 2013 og 2012 var følgende aktiver i selskabet:
Euro | 2013 | 2012 | |
Other financial assets (udlån til datterselskaber, aktionærer og andre forbundne parter) | 239,473 | 26,522 | |
Cash and cash equivalents | 4,856 | 273,791 | |
Current tax receivable | 0 | 142,464 | |
244,329 | 442,464 |
Af note 6 til Balance Sheet as at 31 December 2013 fremgår, at ”Other financial assets” er specificeret således:
2013 | 2012 | |
Euro | Euro | |
Loan to subsidiary undertakings | 197,472 | 5,769 |
Loan to shareholders | 78,522 | 26,522 |
Loan to other related parties | 160,951 | - |
Provision for doubtful debts | (197,472) | (5,769) |
239,473 | 26,522 |
Der er oplyst følgende:
“Loans receivable are unsecured, interest free and have no fixed date for repayment”.
Af “Cash flow statements” fremgår, at der er indgået 142,151 euro i tilbagebetaling af tidligere betalt skat, og at der er udgået 191,703 euro til betaling af ”Provisions for doubtful debts”.
Egenkapitalen udgjorde pr. 31. december 2013 ifølge ”Balance Sheet as at 31 December 2013” 235,393 euro, som er sammensat af share capital på 1,250 euro og retained earnings på 234,143 euro.
I selskabsregisteret på Malta Business Registry fandt Skattestyrelsen et brev af 8. maj 2019 fra [virksomhed1] Ltd´s administrator Dr [person4] til selskabsregistret. Brevet har følgende ordlyd:
“Termination of Registered Office Services: [virksomhed1] Ltd
I write to inform you that our firm no longer provides registered office services to [virksomhed1] Ltd since we lost contact with the end client on the 20th of February 2018. All attempts to communicate with the shareholders of this company have proved futile.
It has come to our attention that, according to the online database of the Registry, the company has to date failed to notify you of the new registered address. To this end, we are kindly requesting you to take note of the termination of the registered address [adresse1], [by1], Malta in your records.
We would therefore kindly ask you to forward all future correspondence in respect of this company to the last known director of this company.
Please do not hesitate to contact the undersigned should any clarification be in order. Yours sincerely.”
[virksomhed6] Ltd
Der foreligger følgende dokumenter:
| • | Financial Statements for the Period Ended 31 December 2011 |
| • | Financial Statements for the Period Ended 31 December 2012 |
| • | Annual Return of [virksomhed6] Ltd 21 st February 2013 |
| • | Companies Act (CAP. 386), “Notice of a resolution for dissolution and consequential voluntary winding up”, dateret den 31. december 2013 |
| • | Companies Act, 1995 “Declaration of solvency”, dateret den 31. december 2013 |
| • | Statement of financial position as at 31 st December 2013 of [virksomhed6] Ltd (C 52063) – (Un-audited) |
| • | Companies ACT, 1995 Notice of appointment of liquidator, dateret og underskrevet af Dr. [person5] som liquidator den 31. december 2013 |
[virksomhed7] Ltd
Der foreligger følgende dokumenter:
Financial Statements For the Year Ended 31 December 2013
Contents and Form of Annual Return 22 nd December 2014
Termination of Registered Office Services: [virksomhed7] Ltd
[virksomhed4] Ltd
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at finde oplysninger om selskabet. Skattestyrelsen har kontaktet [virksomhed5], [by2], som har oplyst, at [virksomhed5] Ltd, der var ejet af [virksomhed8] A/S´s datterselskab, havde samhandel med [virksomhed6] Ltd i årene 2011 og 2012, men ikke i 2013 og efterfølgende år.
Klagen til Skatteankestyrelsen er vedlagt kopi af Certificate of Registration for [virksomhed1] Ltd, dateret den 21. februar 2011, der er påtegnet den 20. november 2019 af [person6] f/Registrar of Companies og [person7] f/Registrar of Companies, Malta. Klagen er desuden vedlagt kontoudskrift pr. 19. september 2019 af konto nr. [...97] i [finans2]. Det fremgår af bankkontoudskriften, at saldoen er 141,29 euro efter fradrag af commissions på 30 euro. Af bankbilaget fremgår ”W/Acc Mr [person2] & Mrs. [person1]” og “Detail: [person2]”. [virksomhed1] Ltd´s navn fremgår ikke af bankbilaget.
Skatteankestyrelsen har bedt Skattestyrelsen om at undersøge ved søgning på selskabsregistret i Malta, om [virksomhed1] Ltd er ophørt.
Skatteankestyrelsen har modtaget en Orbis-rapport om [virksomhed1] Ltd, der viser, at selskabet stadig eksisterer. Rapporten er dateret den 23. september 2021 og indeholder regnskabstal til og med den 31. december 2016. Balancesummen udgjorde pr. 31. december 2016 189,324 USD, svarende til 1.335.264 kr.
Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant foranstaltet udarbejdet årsrapporter for [virksomhed1] Ltd for 2014-2018. Af årsrapporterne for 2014-2018 fremgår følgende tal i resultatopgørelse og balance.
2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | |
Euro | Euro | Euro | Euro | Euro | |
Administrationsudgifter | 64,156 | 7,350 | 4,678 | 3,368 | 3,368 |
Tilgodehavender hos aktionærer | 129,922 | 139,352 | 179,252 | 179,542 | 179,542 |
Af den efterfølgende udarbejdede årsrapport for [virksomhed1] Ltd for f.eks. 2015, der indeholder sammenligningstal for 2014, fremgår underskud i 2014 og 2015 i form af ”administrative expenses” på henholdsvis 64,156 euro og 7,350 euro.
Af balancen fremgår følgende beløb i euro:
2015 | 2014 | |
Loans receivable | 179,714 | 180,013 |
Cash and cash equivalents | 221 | 29 |
Total assets | 179,714 | 180,042 |
Equity | ||
Share capital | 1,250 | 1,250 |
Retained earnings | 162,644 | 169,994 |
Total equity | 163,894 | 171,244 |
Borrowings | 5,000 | 5,000 |
Trade and other payables | 10,820 | 3,798 |
Total liabilities | 15,820 | 8,798 |
Total equity and liabilities | 179,714 | 180,042 |
Af statement of Cash Flow for the Year Ended 31 December 2015 fremgår:
2015 | 2014 | |
Cash from operating activities | (7,350) | (64,149) |
Interest income | (7) | |
Provision for irrecoverable amounts | 27,781 | |
Loss from operations | (7,350) | (36,375) |
Increase in trade and other payables | 7,022 | 2,612 |
Interest received | 7 | |
Net cash flows used in operating activities | (328) | (33,756) |
Cash flows from financing activities: | ||
Repayments from related companies | 9,950 | 88,323 |
Advances to shareholders | (9,430) | (51,400) |
Advances to subsidiary undertakings | 0 | (7,994) |
Net cash flows from financing activities | 520 | 28,929 |
Net cash movement in cash and cash equivalents | 192 | (4,827) |
Cash and cash equivalents at beginning of the year | 29 | 4,856 |
Cash and cash equivalents at end of year | 221 | 29 |
Af de fremlagte årsrapporter fremgår, at [virksomhed1] Ltd ejer 100 pct. af kapitalen i [virksomhed6] Ltd og 100 pct. af kapitalen i [virksomhed7] Ltd, Malta. Pr. 31. december 2013 udgjorde udlån til aktionærer 78,522 euro.
Balancesummen pr. 31. december 2016 udgjorde ifølge den efterfølgende udarbejdede årsrapport for 2016 179,607 euro, svarende til 1.335.270 kr.
Forslag om ændring af skatteansættelsen for 2013-2018 er fremsendt den 26. august 2019. Forslaget var vedlagt bilagene 1-4. Bilag 4 er en oversigt over indsætninger på klagerens bankkonti fra udlandet.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst i 2013 med henholdsvis 292.956 kr. og 110.035 kr. vedrørende indsætninger fra [virksomhed1] Ltd, som er anset som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, og indsætninger i form af management fee, som er anset som skattepligtig personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.
I 2014 har Skattestyrelsen forhøjet klagerens personlige indkomst med 273.123 kr. vedrørende management fee, jf. statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 377.273 kr. vedrørende lån, jf. ligningslovens § 16 E.
I 2015 har Skattestyrelsen forhøjet klagerens indkomst med 89.761 kr., jf. ligningslovens § 16 E.
I 2016 har Skattestyrelsen forhøjet klagerens indkomst med 252.315 kr., jf. ligningslovens § 16 A.
I 2018 har Skattestyrelsen forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 872.011 kr. vedrørende udlodning af likvidationsprovenu.
Skattestyrelsen har lagt til grund, at klageren ejer 50 pct. af kapitalen i [virksomhed1] Ltd, og at de resterende 50 pct. ejes af klagerens hustru. Enhver ansættelsesændring mellem kontrollerede parter er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Begrundelse for forhøjelsen i 2013 på 292.956 kr.:
”Det er konstateret i forbindelse med gennemgang af money transfer oplysninger modtaget fra bankerne, at der i 2013 er overført 3 beløb fra [virksomhed1] Ltd
Et af disse beløb er overført med teksten ” [virksomhed1] PAY DIVIDEND TO [virksomhed2].”
Vi antager, at de to øvrige overførsler fra dit holdingselskab i 2013 også vedrører betaling af udbytte.
Der er overført i alt 292.956,50 kr. fra [virksomhed1] Ltd i 2013 til din private bankkonto, jf. side 5.
Du har ikke selvangivet udenlandsk udbytte i 2013, og du har på forespørgsel oplyst, at du ikke med sikkerhed kan kommentere eller give en nærmere forklaring om dividende for 2013.
Du oplyser, at du har betalt skat af aktieindkomst på 203.828.
Denne skat er betalt af udbetalt udbytte på 250.000 kr. fra dit danske selskab, og har således intet med overførslerne fra [virksomhed1] Ltd at gøre.
Udbytte er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og vi fastholder derfor at ændre din indkomst således:”
Begrundelse for forhøjelserne i 2013 og 2014 på henholdsvis 110.035 kr. og 273.123 kr.:
”Det er fakta, at beløbene benævnt management fee er indgået på din private bankkonto i [finans1].
Du har oplyst, at dette fee hidrører fra modtagerens egenskab som administrator for [virksomhed1] Ltd
Beløbene anses derfor for skattepligtig indkomst for dig, jf. statsskattelovens § 4.
Du har ikke oplyst, hvad betalingen af management fee dækker over. Det er derfor ikke muligt at kvalificere indkomsten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Malta, og vurdere om der kan gives lempelse for eventuel betalt skat på Malta.”
Begrundelse for forhøjelserne i 2014-2016 på henholdsvis 377.273 kr., 89.761 kr. og 252.315 kr.:
”Det er indgået beløb med teksten loan på din private bankkonto i [finans1].
Du har oplyst, at ifølge regnskaber er det oplyst, at lånene blev givet ”unsecured, interest free and has no fixed date for repayment, og at beløbene ikke er skattepligtige for dig, da der er tale om lån. Du har ikke oplyst hvilket selskab på Malta, der er långiver.
Beløbene ses overført fra samme konto på Malta som overførsler fra [virksomhed1] Ltd er sket fra, jf. money transfer regneark.
Du ejer sammen med din hustru aktiekapitalen i dette selskab.
Du har gennem hele sagen oplyst, at du ikke har nogle regnskaber for selskaberne på Malta. Ligningslovens § 16E omfatter lån ydet fra både danske og udenlandske selskaber.
Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at lånene er omfattet af Ligningslovens § 16E, og at de derfor skattemæssigt skal behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til låntager.
Du skal derfor beskattes af hævningerne, som om det er hævninger uden tilbagebetalingspligt- altså som løn eller udbytte.
Skattestyrelsen anser beløbene for at være udbytte til dig. Vi ændrer derfor at ændre din indkomst således:
(...)”
Begrundelse for forhøjelsen i 2018 med aktieavance på 871.011 kr. ved likvidation af [virksomhed1] Ltd:
”Du har oplyst, at du ikke har nogle regnskaber for selskaberne på Malta, og det eneste svar du får tilbage når du rykker er, at ”selskaberne er termineret”.
Du oplyser endvidere, at du ikke kan huske, hvornår selskaberne er opløst.
Du oplyser efterfølgende, at det må bero på en misforståelse, at [virksomhed1] Ltd er afnoteret, og henviser til selskabsregisteret på Malta for bekræftelse herpå.
Skattestyrelsen har indhentet de oplysninger, der er tilgængelige fra Malta Business Registry, og det fremgår heraf, at du og din hustru ejer selskabet [virksomhed1] Ltd Dette selskab ejer 99.99 % af selskaberne [virksomhed7] Ltd og [virksomhed6] Ltd
Det fremgår endvidere af dokument indhentet ved søgning i Malta Business Registry, at administrator af [virksomhed1] Ltd har oplyst til The Registrar of Companies, Malta, at man pr. 20. februar 2018 har mistet kontakten til selskabet.
Det må altså betyde, at selskabet har været aktivt indtil denne dato.
Det sidste regnskab, der ses at være indsendt til The Registrar of Companies, Malta er for 2013.
I mangel af nyere regnskaber mener vi stadig, at der må tages udgangspunkt i dette regnskab, og at holdingselskabet pr. 20. februar 2018 må anses for at være ophørt, da kontakten til selskabet her er ophørt ifølge selskabets administrator.
Du har ikke fremsendt regnskaber m.v. vedrørende dit selskab, der viser andet.
Da vi anser selskabet for ophørt pr. 20. februar 2018, skal der opgøres et likvidationsprovenu i 2018, og dette skal opgøres efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2.
Personer og dødsboer skal medregne gevinst ved afståelse af almindelige aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 12.
Ifølge financial statement 2013 for [virksomhed1] Ltd har selskabet en egenkapital på 1.250 EUR, og den samlede egenkapital er opgjort til 235.393 EUR.
Vi anser egenkapitalen på 1.250 EUR for anskaffelsessummen, og den samlede egenkapital på 235.393 EUR for afståelsessummen.
Den samlede gevinst ved likvidationen i februar 2018 kan herefter opgøres til:
Anskaffelsessum 1.250 x 7,44 | 9.300 kr. |
Likvidationsprovenu 235.393 x 7,44 | 1.751.323 kr. |
Gevinst | 1.742.023 kr. |
Heraf beskattes du af halvdelen, da du ejer halvdelen af aktierne i [virksomhed1] Ltd; 1.742.023/2: 871.011 kr.
Du oplyser, at gennemgang af dine kontoudskrifter viser, at du ikke har modtaget et beløb af denne størrelse.
Vi er enige i, at der ikke fremgår et sådan beløb af dine kontoudskrifter, men set i lyset af, at beløbet kan være overført til udenlandsk konto, kan være udbetalt kontant mm, mener vi ikke, at det kan tillægges betydning, at beløbet ikke ses indgået på en af dine danske bankkonti.
Vi fastholder derfor at ændre din indkomst således:
(...)
Ligningsfrister vedrørende punkt 1 og 3.
Ved kontrollerede transaktioner for skattepligtige omfattet af § 3B i skattekontrolloven og ved selskabers omstruktureringer udløber de ordinære frister for ansættelse og anmodning om genoptagelse først i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Den skattepligtige anses for at udøve en bestemmende indflydelse over et selskab i relation til skattekontrollovens § 3B, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 % af aktiekapitalen i selskabet.
Skattestyrelsen har i indkaldelsesbrev af 26. februar 2019 bedt dig redegøre for, samt dokumentere hvad de omhandlende overførsler fra Malta vedrører.
Du har besvaret dette brev i din skrivelse af 28. marts 2019 som er modtaget i Skattestyrelsen 8. april 2019. Dit svar var ikke fyldestgørende, og vi har herefter forsøgt gentagne gange at få en konkret dokumentation og redegørelse for de overførte beløb, senest i vores mail til dig af 3. juli 2019.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at 6 måneders fristen tidligst kan løbe fra modtagelsen af din første redegørelse modtaget 8. april 2019. 6 måneders fristen er således overholdt.
Når vi rettidigt har varslet en ekstraordinær ansættelsesændring, skal der træffes afgørelse om ændring senest tre måneder efter den dato, hvor varsling er afsendt. Dette står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum.
Du har i mail af 16. oktober 2019 skriftlig anmodet om udsættelse af fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2,2 pkt., således at fristen for indsendelse af dine bemærkninger sættes til 4. november 2019, og at fristen for Skattestyrelsens fremsendelse af afgørelse sættes til den 16. december 2019.
Dine bemærkninger vedrørende genoptagelse af indkomståret 2013
Du indsender den 4. november 2019 mail med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til ændring af din skat, og oplyser heri, at du ikke mener, at Skattestyrelsen kan genoptage indkomståret 2013, da der er en forældelsesfrist på 5 år.
Skattestyrelsens bemærkninger og afgørelse vedrørende genoptagelse af indkomståret 2013
Vi skal fastholde vores opfattelse af, at der kan ske genoptagelse af indkomståret 2013.
Vi begrunder dette med, at forholdet vedrørende modtaget udbytte fra [virksomhed1] Ltd er omfattet af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvorefter der gælder en 6 årig forældelsesfrist, da du i fællesskab med din hustru ejer mere end 50 % af aktierne i [virksomhed1] Ltd
Ligeledes er vi af den opfattelse, at forholdet vedrørende overførsel fra Malta i form af management fee er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.”
Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens indstilling har Skattestyrelsen udtalt:
”Formalitet
Klageren ejer sammen med sin ægtefælle hele kapitalen i [virksomhed1] Ltd, hvorfor klageren må anses for at have bestemmende indflydelse i selskabet.
Ansættelsesfristen er derfor 6 år, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og SKM2012.94.HR.
Imidlertid, ved at undlade at oplyse skattemyndighederne om dels sit ejerskab til [virksomhed1] Ltd, og om de store beløb, som dette selskab igennem flere år udbetalte til klageren finder Skattestyrelsen, at klager herved har handlet mindst groft uagtsom, skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, ikke gælder, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, foreskriver, at en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1, nr. 5, kun kan foretages, hvis den varsles af skattemyndigheden senest 6 måneder efter, at skattemyndigheden er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomhed eller forsætligt forhold.
Kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsen finder, ligesom Skatteankestyrelsen, at reaktionsfristen tidligst påbegyndte at løbe fra den 14. juni 2019. Varsling om ekstraordinær ansættelse for 2013 er derfor gyldig.
Sagens realitet
Det fremgår af sagens oplysninger, og klagers forklaringer, at [virksomhed1] Ltd faktisk blev ledet af klageren alene, og at klageren i egenskab af administrator modtog management fee for sit arbejde for selskabet.
Der er tale om et stort antal indsætninger af såvel enkeltstående som samlet set betydelige beløb. Under disse omstændigheder påhviler det klageren at godtgøre, at de indsatte midler ikke hidrører fra skattepligtige, men ubeskattede, midler, jf. f.eks. SKM2006.621 HR, U.2009.163 HR og U.2010.415/2.
En del indsætninger har som tekst ”Loan” hvor klager har forklaret, at der er tale om et lån, som det var lovligt at yde efter reglerne på Malta.
Der er ikke fremlagt en mellemregningskonto mellem klageren og klagerens udenlandske selskaber.
Det er derfor ikke godtgjort, at den enkelte indsætning på klagerens bankkonto er bogført på mellemregningskontoen som et lån i selskabet.
Skatteankestyrelsen har om indsætninger med meddelelse ”loan” anført følgende:
”Det fremgår af specifikationen over indsætningerne i 2014 benævnt ”Loan”, at et beløb på 29.788 kr. er et lån fra [virksomhed1] Ltd til klagerens helejede selskab [virksomhed2] ApS. Skatteankestyrelsen lægger til grund, at der er tale om et lån til klagerens helejede selskab, som er udbetalt til klageren. Det er ikke godtgjort, at udbetalingen er modposteret på klagerens mellemregning med [virksomhed2] ApS. Skatteankestyrelsen anser indsætningen som maskeret udbytte til
klageren, jf. ligningslovens § 16 A. Skatteankestyrelsen finder, at de øvrige ind- sætninger benævnt ”Loan” i 2014 på 347.485 kr. samt indsætningerne i 2015 og 2016, som er benævnt ”Loan”, på henholdsvis 89.761 kr. og 252.315 kr. reelt ud- gør en betaling til klageren for ydelser leveret til selskabet. Skatteankestyrelsen ændrer derfor beskatningen fra udbytte, jf. ligningslovens § 16 A til Management fee, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3.”
Skattestyrelsen kan tilslutte sig ovennævnte.
Med hensyn til indsætninger med anført meddelelse ”Management fee” i indkomstårene 2013 og 2014, fastholdes Skattestyrelsens forhøjelse, hvilket Skatte- ankestyrelsen tiltræder.
For så vidt angår indsigelse fra klagerens repræsentant om, at klager ikke er skattepligtig af de øvrige indsætninger, fordi indsætningerne udgjorde godtgørelse for udgifter, som klageren har afholdt for selskabet, ses dette ikke dokumenteret, hvorfor punktet fastholdes.
Om beskatning efter udbytteret har Skatteankestyrelsen anført følgende: ”Udbytte skal beskattes efter aktionærernes udbytteret. Idet klageren og klage- rens ægtefælle hver især ejer 50 pct. af [virksomhed1] Ltd, nedsætter Skatteankestyrelsen forhøjelsen af klagerens aktieindkomst i 2013 fra 292.956 kr. til 146.478 kr. De resterende 50 pct. på 146.478 kr. anser Skatteankestyrelsen som udbytte til klagerens ægtefælle. I 2013 skal klageren desuden beskattes af 50 pct. af udloddet udbytte til klagerens ægtefælle på 72.954 kr., dvs. 36.477 kr., jf. ligningslovens § 16 A.”
Skattestyrelsen kan tiltræde ovennævnte vedrørende beskatning efter udbytteret.
Skatteankestyrelsen har videre anset det for godtgjort, at selskabet ikke er ophørt, hvorfor det indstilles, at der ikke skal opgøres og beskattes likvidationsprovenu.
Skattestyrelsen kan tilslutte sig dette, idet der herved henses til det fremlagte registreringsbevis for selskabet, dateret 20. november 2019, brev fra Malta Business Registry om manglende indsendelse af regnskaber for selskabet, dateret 9. august 2021, og udskrift af Orbis-registret vedrørende selskabet, dateret 19. september 2021.
Samlet set kan Skatteankestyrelsen indstilling tiltrædes.”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelserne nedsættes til 0 kr. Der er nedlagt en subsidiær påstand om, at forhøjelsen vedrørende aktieavance i 2018 skal nedsættes til et lavere beløb, idet aktieavancen er opgjort på et forkert grundlag. Klagerens repræsentant har efter møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler nedlagt en tertiær påstand om, forhøjelserne af aktieindkomsten med maskeret udbytte skal nedsættes med 50 pct. svarende til klagerens ejerandel i [virksomhed1] Ltd
Klagerens repræsentant har anført følgende:
”Baggrunden er, at Skattestyrelsen i forbindelse med Projekt Money Transfer har indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet, herunder overførsler fra de af ægtefællerne ejede selskaber, som blev oprettet på Malta den 21. februar 2011 i forbindelse med igangsætning af erhvervsmæssige aktiviteter på Malta.
Det fremgår af de fremsendte kendelser, at Skattestyrelsen har anset selskabet, [virksomhed1] Ltd
{Selskabet) for ophørt i 2018 og har derfor beskattet [person1] og [person2] af en fiktiv likvidationsavance på i alt 1.742.023kr., som er fordelt med halvdelen til hver af ægtefællerne.
Det fremgår imidlertid af vedhæftede registreringsbevis fra de maltesiske myndigheder, som er dateret den 20. november 2019, at Selskabet fortsat eksisterer, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte ægtefællerne, som om Selskabet allerede var ophørt med at eksistere i 2018.
Hvis Skatteankestyrelsen alligevel skulle fastholde, at der skal ske aktieavancebeskatning i 2018 forbeholder vi os ret til komme med indvendinger omkring opgørelsen aktieavancen, som efter vores opfattelse er opgjort på et forkert grundlag.
Avanceopgørelsen er opgjort som om egenkapitalen pr. 31. december 2013 fortsat var intakt i 2018, hvilket ikke er korrekt. Det fremgår således af vedhæftede bilag fra [finans2] af 17. september 2019, at indeståendet på Selskabets konto i banken på dette tidspunkt kun udgør 141,29 EUR og at der derfor ikke er grundlag for at beskatte ægtefællerne ud fra et anslået likvidationsprovenu på 1.751.323 kr., hertil komme r at anskaffelsessummen for aktierne heller ikke er verificeret.
Vi kan i øvrigt oplyse, at ægtefællerne har iværksat at der udarbejdes årsrapporter for årene 2014 - 2018 inkl., både for Selskabet og for datterselskabet, [virksomhed6] Ltd. Vi forbeholder os derfor samtidigt ret til at afgive et supplerende indlæg i sagen, når vi har modtaget årsrapporterne.”
I et efterfølgende processkrift har repræsentanten bemærket:
”Skattestyrelsen har i afgørelser af 7. november 2019 forhøjet ægtefællernes aktieindkomst med 871.011 kr. til hver. Forhøjelsen er sket, idet Skattestyrelsen har anset selskabet [virksomhed1] Ltd for at være ophørt pr. 20. februar 2018 og derefter opgjort en skønsmæssig likvidationsavance.
Sammen med klagen af 3. februar 2020 blev der fremsendt et registreringsbevis fra de maltesiske myndigheder, som er dateret den 20. november 2019. Det fremgår heraf, at [virksomhed1] Ltd fortsat eksisterede på dette tidspunkt. Der vedlægges desuden en skrivelse fra Malta Business Registry (bilag 1) dateret den 9. august 2021, hvoraf det fremgår, at [virksomhed1] Ltd ikke har indsendt årsrapport. Såfremt selskabet ikke længere eksisterede, ville der ikke være grundlag for at rykke for manglende indsendelse af årsrapporter. Der er således fremlagt objektiv dokumentation for, at selskabet [virksomhed1] Ltd ikke ophørte i 2018. Der er dermed ikke grundlag for at opgøre likvidationsavancer vedrørende ægtefællernes aktier i selskabet [virksomhed1] Ltd, da selskabet ikke er likvideret.
[person2] og [person1] har efter indsendelse af klagen fået udarbejdet regnskaber for [virksomhed1] Ltd for indkomstårene 2014-2018. Regnskaberne er vedlagt som bilag (bilag 2-6). Det fremgår af regnskaberne, at udviklingen af mellemregningen svarer til de indsætninger på bankkonto, som Skattestyrelsen har forhøjet ægtefællernes aktieindkomst med.
Skatteankestyrelsen har desuden tidligere efterspurgt kontoudtog for 2017-2018. Disse er vedlagt som bilag (bilag 7).
Med hensyn til [person2] og [person1]s mellemregninger med [virksomhed1] Ltd har [person2] oplyst, at mellemregningerne er opstået i forbindelse med [person2] og [person1]s løbende udlæg for selskabet. [person2] og [person1] er dog ikke længere i besiddelse af dokumentation for de pågældende udlæg, som er foretaget for 6 – 9 år siden (indkomstårene 2013 – 2016).”
I et brev af 3. marts 2022 har klagerens repræsentant supplerende bemærket:
”Skattestyrelsen har i afgørelserne forhøjet ægtefællerne med udbytte fra selskabet [virksomhed1] LtdStørstedelen af forhøjelsen er foretaget hos [person2]. Udbytte skal beskattes hos anpartshaverne efter ejerandele. Ægtefællerne ejer hver 50 % af selskabet [virksomhed1] Ltd Der fremlægges som dokumentation herfor Memorandum and Articles of Association of [virksomhed1] Ltd (bilag 1). Det er på baggrund heraf vores påstand, at Skattestyrelsens forhøjelse for [person2] for indkomstårene 2013-2016 vedrørende udbytte fra [virksomhed1] Ltd skal nedsættes med 50 %, da denne del ikke kan beskattes hos [person2]. Ligeledes skal forhøjelsen for [person1] for indkomståret 2013 vedrørende udbytte fra [virksomhed1] Ltd nedsættes med 50 %.
Skattestyrelsen har desuden forhøjet ægtefællernes aktieindkomst for indkomståret 2018 med likvidationsavance vedrørende [virksomhed1] Ltd Som anført på mødet er der fremlagt objektiv dokumentation for, at selskabet [virksomhed1] Ltd fortsat eksisterede i indkomståret 2018. Der er derfor ikke er grundlag for at opgøre og beskatte ægtefællerne af likvidationsavance.
Med hensyn til [person2] og [person1]s mellemregninger med [virksomhed1] Ltd har [person2] oplyst, at mellemregningerne er opstået i forbindelse med [person2] og [person1]s løbende udlæg for selskabet. Vi er dog ikke i besiddelse af det underliggende regnskabsmateriale, men det kan konstateres, at udviklingen af mellemregningen svarer til de overførsler, som ægtefællerne er blevet beskattet af.”
Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse har klagerens repræsentant udtalt:
”Indkomståret 2013
Vi er enige i Skatteankestyrelsens indstilling for både [person2] og [person1] for indkomståret 2013, idet Skatteankestyrelsen korrekt foreslår, at udbyttet skal fordeles og beskattes efter ægtefællernes ejerandele.
Indkomstårene 2014-2016
Skatteankestyrelsen har for indkomstårene 2014-2016 foreslået, at indsætninger på bankkonto [...05] med teksten ”Loan” (lån) - som Skattestyrelsen har anset for aktionærlån og beskattet som aktieindkomst – ikke skal anses som en hævning/lån, der er skattepligtigt jf. ligningslovens § 16 E, jf. ligningslovens § 16 A, men at der i stedet er tale om løn til [person2], der er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3.
Vi står fuldstændig uforstående overfor, hvordan Skatteankestyrelsen kan komme frem til dette resultat, da det objektivt ikke stemmer overens med de faktiske forhold.
Skattestyrelsen har ved afgørelserne lagt til grund, at der er tale om aktionærlån, som skal beskattes som udbytte. [virksomhed1] Ltd har ligeledes behandlet overførslerne som lån til anpartshaverne. Det fremgår direkte af teksten på overførslerne, at der er tale om ”Loan” (lån), ligesom selskabet i årsrapporterne for 2013 - 2018 har behandlet det som lån. Af årsrapporterne fremgår det således, at mellemregningen med anpartshaverne (amounts due from shareholders) øges hvert år.
Skatteankestyrelsen har lagt til grund, at indsætninger benævnt ”Loan” i 2014 på 347.485 kr. samt indsætningerne i 2015 og 2016, som er benævnt ”Loan”, på henholdsvis 89.761 kr. og 252.315 kr. reelt udgør en betaling til [person2] for arbejde udført for selskabet. Skatteankestyrelsen ændrer derfor beskatningen fra udbytte, jf. ligningslovens § 16 A til løn/management fee, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3.
Dernæst fremhæver Skatteankestyrelsen, at ”Aktionærlånet kan (vores understregning) anses som løn, hvis aktionæren er ansat i selskabet, og lånet sammenlagt med aktionærlånet for de enkelte år, kan anses for en rimelig aflønning af aktionærens arbejde for selskabet.”
Det fremgår positivt af selskabets årsrapporter for 2013 – 2018, at selskabet er uden aktivitet, der kan begrunde en aflønning af [person2].
Det tilkommer derfor på ingen måde Skatteankestyrelsen at omkategorisere beløbene. Beløbene skal derfor behandles som aktionærlån, og beskattes som udbytteindkomst
I Danmark behandles aktionærlån skattemæssigt som hævninger uden tilbagebetalingspligt, hvilket betyder, at et lån omfattet af ligningslovens § 16 E, ikke er et lån i skattemæssig henseende. Hævningerne skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til kapitalejeren. Hævninger, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, beskattes hos kapitalejeren enten som udbytte efter ligningslovens § 16 A, eller som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
Den hidtidige praksis om løn eller udbytte finder også anvendelse efter indførelsen af ligningslovens § 16 E. Som altovervejende hovedregel vil beskatningen ske som udbytte, medmindre kapitalejeren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen. I disse situationer vil aktionæren/-erne kunne vælge at få beskattet hævningerne som løn i stedet for udbytte.
[person2] har ikke være ansat i selskabet [virksomhed1] Ltd, hvorfor beløbene skal beskattes som udbytte jf. ligningslovens § 16 A.
Skatteankestyrelsen omkategoriserer alene udbytterne i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Skatteankestyrelsen begrunder ikke, hvorfor det i stedet skal anses om løn, ligesom forslaget på intet tidspunkt forholder sig til, om [person2] overhovedet har udført arbejde for [virksomhed1] Ltd i de pågældende år.
Som Skatteankestyrelsen korrekt anfører for indkomståret 2013, skal udbytte fordeles og beskattes efter ejerandele. Da der er tale om udbytte, skal [person2]s aktieindkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 nedsættes med 50 % svarende til hans ejerandel i selskabet. De resterende 50 % af udbytterne skal beskattes hos [person1], men da Skattestyrelsen ikke har forhøjet [person1]s skatteansættelser for 2014, 2015 og 2016 rettidigt, vil disse indkomstår være forældet, og forhøjelserne vil derfor ikke kunne foretages. Det tyder derfor på, at Skatteankestyrelsens omkategorisering fra udbyttebeskatning til lønbeskatning udelukkende er begrundet i, at nedsættelserne hos [person2] ikke kan modsvares af tilsvarende forhøjelser hos [person1].
Det skal hertil bemærkes, at på det tidspunkt hvor [virksomhed1] Ltd likvideres, vil [person2] og [person1] være skattepligtige af provenuet i det omfang, det ikke tidligere er beskattet. Da forhøjelserne ikke kan gennemføres hos [person1] i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, vil beskatningen i stedet ske, når selskabet likvideres. Der er altså ikke tale om, at beløbene ikke kommer til beskatning, men blot at beskatningen udskydes til likvidationstidspunktet.
Vi er således ikke enige i Skatteankestyrelsens indstilling for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Indkomståret 2018
Vi er enige i Skatteankestyrelsens indstilling for både [person2] og [person1] for indkomståret 2018, idet Skatteankestyrelsen korrekt foreslår, at hver af ægtefællernes aktieindkomst nedsættes med 871.011 kr. vedrørende likvidationsprovenu fra [virksomhed1] Ltd, idet selskabet ikke er likvideret/opløst”
Retsmøde
Klagerens repræsentant fastholdt den nedlagte påstand om, at forhøjelserne skulle nedsættes til det selvangivne. Han procederede herefter sagen i overensstemmelse med klagen og de efterfølgende skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede, at ansættelsen skulle foretages i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling i sagen med bemærkning om, at de efterfølgende udarbejdede årsrapporter for [virksomhed1] Ltd ikke kunne tillægges betydning.
Landsskatterettens afgørelse
Sagens realitet
Af statsskattelovens § 4 fremgår, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Af personskattelovens § 3 fremgår, at personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.
Af ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, fremgår, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Som udbytte anses alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer og andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.
Af ligningslovens § 16 E, stk. 1, fremgår, at hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Ligningslovens § 16 E blev indført ved lov nr. 926 af 18. september 2012. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 199, fremsat den 14. august 2012, at bestemmelsen skulle imødegå, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn. Opgørelsen af de skattepligtige hævninger skal efter praksis ske efter bruttoprincippet.
Ved sagens afgørelse lægger Landsskatteretten til grund, at klageren sammen med sin hustru ejer hele kapitalen i [virksomhed1] Ltd, og at klageren og klagerens hustru dermed indirekte ejer kapitalen i [virksomhed6] Ltd og [virksomhed7] Ltd I overensstemmelse med klagerens forklaring lægger Landsskatteretten til grund, at selskaberne faktisk blev ledet af klageren alene, og at klageren i egenskab af administrator modtog management fee for sit arbejde for selskaberne.
Landsskatteretten lægger til grund, at der på ægtefællernes bankkonto i 2013 blev indsat 475.945 kr. fra konti på Malta, heraf er 110.035 indsat med teksten ifølge betalingsmeddelelsen ”Management fee.” I 2014 blev der indsat 273.123 kr. med betalingsmeddelelsen ”Management fee”. I 2014-2016 blev der indsat i alt henholdsvis 377.273,02 kr., 89.761,81 kr. og 252.315,25 kr. med betalingsmeddelelsen ”Loan”, ”Loan to [virksomhed2]” eller ”Loan to [virksomhed2]”, i alt for de tre år 719.350 kr., svarende til ca. 96.500 euro. I 2014 - 2016 blev der i alt indsat henholdsvis 650.396 kr., 89.761 kr. og 252.315 kr., i alt 992.472 kr.
Landsskatteretten finder, at der for så vidt angår indsætningerne med betalingsmeddelelsen ”Loan”, er tale om aktionærlån til klageren i henhold til ligningslovens § 16 E. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at indsætningerne er benævnt lån, og at indsætningerne kan afstemmes med det i [virksomhed1] Ltds årsrapporter opgjorte tilgodehavende hos klageren og hans hustru.
Landsskatteretten finder endvidere, at de opgjorte aktionærlån skal beskattes som udbytte hos klagerens og hans hustru i henhold til deres ejerandele, jf. ligningslovens § 16 A. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at anse aktionærlånene for yderligere løn til klageren.
Da klageren alene ejer 50 % af [virksomhed1] Ltd, nedsættes beskatningen af klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 til henholdsvis 188.637 kr., 44.881 kr. og 126.158 kr.
Det fremgår af specifikationen over indsætningerne i 2014 benævnt ”Loan”, at et beløb på 29.788 kr. er et lån fra [virksomhed1] Ltd til klagerens helejede selskab [virksomhed2] ApS. Landsskatteretten lægger til grund, at der er tale om et lån til klagerens helejede danske selskab, som er udbetalt til klageren. Det er ikke godtgjort, at udbetalingen er modposteret på klagerens mellemregning med [virksomhed2] ApS. Landsskatteretten anser indsætningen som maskeret udbytte til klageren, jf. ligningslovens § 16 A.
For så vidt angår indsætningerne, der er benævnt ”Management fee”, er Landsskatteretten enig med Skattestyrelsen i, at indsætningerne efter betalingsinstruksen må anses som en betaling for en ydelse, som klageren har leveret til selskabet. Indsætningerne er derfor skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3. Landsskatteretten stadfæster derfor forhøjelsen af klagerens personlige indkomst i 2013 og 2014 på henholdsvis 110.035 kr. og 377.273 kr.
Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren ikke er skattepligtig af de øvrige indsætninger, fordi indsætningerne udgjorde godtgørelse for udgifter, som klageren har afholdt for selskabet. Repræsentantens forklaring er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger i form af f.eks. fremlæggelse af udgiftsbilag, der kan afstemmes til hævninger på klagerens bankkonto i umiddelbar tilknytning til indsætningerne. Landsskatteretten er derfor enig med Skattestyrelsen i, at de øvrige indsætninger udgør skattepligtig indkomst for klageren, jf. ligningslovens § 16 A.
Udbytte skal beskattes efter aktionærernes udbytteret. Idet klageren og klagerens ægtefælle hver især ejer 50 pct. af [virksomhed1] Ltd, nedsætter Landsskatteretten forhøjelsen af klagerens aktieindkomst i 2013 fra 292.956 kr. til 146.478 kr. De resterende 50 pct. på 146.478 kr. anser Landsskatteretten som udbytte til klagerens ægtefælle. I 2013 skal klageren desuden beskattes af 50 pct. af udloddet udbytte til klagerens ægtefælle på 72.954 kr., dvs. 36.477 kr., jf. ligningslovens § 16 A.
Landsskatteretten finder, at det er godtgjort, at [virksomhed1] Ltd ikke er ophørt i 2018, og Landsskatteretten nedsætter derfor beskatningen af likvidationsudlodning i 2018 til 0 kr.
Sagens formalitet
Varsling om ændring af skatteansættelsen for 2013-2018 er fremsendt den 26. august 2019.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af skatteansættelsen efter den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb.
Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fremgår, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4 for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.
Idet klageren sammen med sin hustru ejer hele kapitalen i [virksomhed1] Ltd, har klageren bestemmende indflydelse i selskabet. Det følger af Højesterets dom, offentliggjort i SKM2012.94.HR, at 6 års-fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 5, nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, ifølge bestemmelsens forarbejder omfatter alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter samt alle økonomiske elementer og vilkår for beskatningen, herunder også f.eks. forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen.
Ansættelsesfristen er derfor 6 år.
Varsling om ændring af skatteansættelsen for 2013-2018 er fremsendt den 26. august 2019. På dette tidspunkt var fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for indkomståret 2013 overskredet. Varsling om ændring af ansættelsen for 2013 er derfor kun rettidig, hvis der er sket suspension af skatteansættelsesfristen i medfør af bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, jf. stk. 2.
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, ikke gælder, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Landsskatteretten finder, at klageren groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af klagerens indkomst på et urigtigt grundlag. Der er henset til, at klageren ikke oplyste skattemyndighederne om sit ejerskab til [virksomhed1] Ltd og om de store beløb, som dette selskab igennem flere år udbetalte til klageren. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2013 er derfor opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Det følger imidlertid af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1, nr. 5, kun kan foretages, hvis den varsles af skattemyndigheden senest 6 måneder efter, at skattemyndigheden er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes grov uagtsomhed eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Som fastslået ved Højesterets domme af 30. august og 26. september 2018, gengivet i henholdsvis SKM2018.481.HR og SKM2018.520.HR, må kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Landsskatteretten finder, at reaktionsfristen tidligst påbegyndte at løbe fra den 14. juni 2019. Varsling om ekstraordinær ansættelse for 2013 er derfor sket rettidigt.