Kendelse af 28-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2020

Faktiske oplysninger

SKAT (nu Skattestyrelsen) har ved afgørelse af 16. november 2011 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med værdi af fri bil for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. SKAT har anset klageren for at have rådighed over fri bil hele året uanset, at klagerens bil i perioder har været stilstandsforsikret, og nummerpladerne har været indleveret og opbevaret hos arbejdsgiverselskabets revisor, [virksomhed1].

Landsskatteretten har ved afgørelse af 2. maj 2013 stadfæstet forhøjelserne af værdi af fri bil vedrørende indkomstårene 2008 og 2009.

Byretten har ved dom af 6. august 2014 stadfæstet forhøjelserne af værdi af fri bil vedrørende indkomstårene 2008 og 2009.

Klageren har den 15. maj 2019 anmodet om at få genoptaget sin skatteansættelse ekstraordinært for indkomstårene 2008 og 2009 med henblik på at få nedsat den skattepligtige værdi af rådigheden af fri bil.

Af anmodningen fremgår:

”(...)

Der er mellem undertegnede og Skat verseret en sag om beskatning af fri bil.

Denne sag fandt sin - foreløbige - afslutning ved vedhæftede dom af 6. august 2014.

På baggrund af vedhæftede artikel og det heri refererede faktum, der synes identisk med min sag, synes der at være sket en praksisændring.

På den baggrund skal jeg gøre gældende, at der skal ske en genoptagelse af min skattesag og skatteansættelsen i de indkomstår, der er omfattet af dommen således, at jeg stilles på linje med skatteborgeren i den i artiklen refererede afgørelse.”

I forbindelse med genoptagelsesanmodningen har klageren henvist til skatteankenævnsafgørelse fra 2018, som er omtalt i en artikel i [avis1] den 26. april 2019 og en byretsdom, som er offentliggjort SKM2019.337.BR.

Det fremgår af byretsdommen offentliggjort som SKM2019.337.BR, at den vedrører indkomståret 2010. Af afgørelsen fra skatteankenævnet fremgår, at afgørelsen vedrører indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

”(...)

4. Love og praksis

En borger, der ønsker genoptagelse, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, komme med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skattestyrelsen kan, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, give tilladelse til genoptagelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt.

Skattestyrelsen kan kun give tilladelse til genoptagelse, hvis du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kendskab til det, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kan overskrides. Skattestyrelsen har mulighed for at se bort fra 6-månedersfristen, hvis der er særlige omstændigheder jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.4 Reaktionsfristen.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.7, at reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, giver adgang til genoptagelse i identiske sager efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, når Skatteforvaltningslovens hidtidige praksis er blevet endeligt underkendt ved en domstol eller i Landsskatteretten, i Skatteankestyrelsen eller i et skatteankenævn.

Der kan ske genoptagelse fra og med det ældste indkomstår, der har været omfattet af den først afgjorte sag, hvor der er sket underkendelse af hidtidig praksis.

5. Skattestyrelsens begrundelse ifølge forslaget

Fristen for genoptagelse for indkomstårene 2008 og 2009 er udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Skattestyrelsen mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7.

Du henviser i din afgørelse til en artikel i børsen dateret den 26. april 2019, hvor det fremgår, at skatteankenævnet ikke havde anset en bil for at været til rådighed. Bilen var stilstandsforsikret og nummerpladerne var afmonteret og lagt i depot hos forsikringsselskabet.

Byretten har ligeledes afsagt kendelse, offentliggjort i SKM2019.337.BR, hvor en hovedaktionær ikke blev beskattet af fri bil i en situation, hvor bilen var stilstandsforsikret, bilens nummerplader var afleveret til forsikringsselskabet og bilen var placeret i selskabets lagerlokale. Sagen vedrørte indkomstårene 2010 og 2011.

Som det fremgår ovenfor kan der i tilfælde, hvor der er tale om en praksisændring, ske genoptagelse fra og med det ældste indkomstår, der har været omfattet af den afgjorte sag, hvor der er sket underkendelse af hidtidig praksis.

Da ovennævnte sag fra byretten vedrører indkomståret 2010 er dette det ældste indkomstår, som vil være omfattet af en eventuel praksisændring. Alene af den grund vil der ikke være grundlag for genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009.

Herudover bemærkes, at der både i skatteankenævnssagen og byretssagen er tale om, at nummerpladerne har været deponeret hos forsikringsselskabet, hvorimod dine nummerplader har været afleveret til din revisor. Også af den grund vil du ikke været omfattet af en eventuel praksisændring.

Skattestyrelsen foreslår derfor, at dine skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 ikke genoptages.

6. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Det fremgår af indsigelsen, at:

Skattestyrelsen har fejlagtigt i forslaget fremført, at nummerpladerne var afleveret til din revisor. Som du oplyser, og som det fremgår af byrettens afgørelse, var nummerpladerne afleveret til revisoren for det selskab, hvor du var ansat.

Skattestyrelsen fastholder dog, at din sag ikke vil være omfattet af en eventuel praksisændring, da nummerpladerne i den afgjorte sag var indleveret til forsikringsselskabet.

Som det fremgår ovenfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at din sag ikke er identisk med den afsagte byretsdom. Der vil derfor ikke være tale om en begunstigelse af den ene skatteborger fremfor den anden.

Som det også fremgik af Skattestyrelsens forslag vil indkomståret 2010 desuden være det første år, som vil være omfattet af en eventuel praksisændring.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at din sidste påstand er uden betydning for sagen.”

Skattestyrelsen har den 4. februar 2020 fremsendt udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skattestyrelsen er ikke enig i, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en genoptagelse. Praksisændringen omfatter ikke [person1]s situation, og alene af den grund er de nævnte afgørelser ikke sammenlignelige med [person1]s sag.”

Skattestyrelsen har den 11. maj 2020 fremsendt en udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2008 og 2009.

Den 16. november 2011 traf SKAT afgørelse om at forhøje klagers skattepligtige indkomst med værdi af fri bil for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Klagers bil havde i perioder været stilstandsforsikret, og nummerpladerne blev i denne forbindelse indleveret og opbevaret hos arbejdsgiverselskabets revisor. SKAT lagde til grund, at klager havde haft rådighed over fri bil hele året.

Forhøjelserne af værdi af fri bil for indkomstårene 2008 og 2009 blev stadfæstet af Landsskatteretten ved afgørelse af 2. maj 2013 og dernæst af byretten ved dom af 6. august 2014.

Den 15. maj 2019 anmodede klager om ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2008 og 2009 med henblik på at få nedsat den skattepligtige værdi af rådigheden af fri bil.

Ordinær genoptagelse

Klager har den 15. maj 2019 anmodet om genoptagelse vedrørende indkomstårene 2008 og 2009. Fristen for ordinær genoptagelse er således ikke overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Ekstraordinær genoptagelse

Ved vurderingen af hvorvidt det er muligt at foretage ekstraordinær genoptagelse vedrørende indkomstårene 2008 og 2009, henvises der til Skattestyrelsens styresignal SKM2020.44.SKTST vedrørende rådighedsbeskatning af hovedaktionærer ved stilstandsforsikring. Styresignalet beskriver ændringen af praksis som følge af byrettens afgørelse SKM2019.337.BR vedrørende beskatning af rådighed over fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i tilfælde, hvor en bil stilstandsforsikres. Dommen vedrører indkomståret 2010, og styresignalet omfatter dermed kun skatteansættelser fra og med indkomståret 2010.

Der er herefter ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, idet nærværende sag vedrører indkomstårene 2008 og 2009.

Derudover finder Skattestyrelsen ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der vil kunne føre til genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er herved henset til, at klagers skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 er udarbejdet efter gældende praksis.

Skattestyrelsen finder ikke, at klagers sag er omfattet af Skattestyrelsens styresignal SKM2020.44.SKTST.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 skal genoptages.

Til støtte for påstanden er følgende anført:

”(...)

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 er opfyldte, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2, jf. herved også Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1, side 1, 1. afsnit).

Det er Skattestyrelsens overordnede opfattelse, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2, ikke er opfyldte.

Heroverfor er det [person1]s overordnede opfattelse, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7 eller nr. 8, samt stk. 2, er opfyldte, og at der derfor er grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

(...)

I Skattestyrelsens afgørelse omtales byrettens dom af den 6. august 2014, hvorved [by1] Byret stadfæstede SKATs tidligere forhøjelser af [person1]s skatteansættelser vedrørende værdi af fri bil for indkomstårene 2008 og 2009.

Byrettens dom af den 6. august 2014 er offentliggjort som SKM2014.685.VR (samt TfS 2015, 59). Da byrettens dom angår to sambehandlede sager, herunder [person1]s sag som den ene, bemærkes, at [person1] i byrettens dom omtales som "selskabets administrerende direktør" samt som "Sagsøger, S2" i sagen [sag1]. Baggrunden for henvisningen til den offentliggjorte udgave af byrettens dom er hensynet til anonymiserede oplysninger vedrørende den anden part i byrettens dom, omtalt som "selskabets bestyrelsesformand og hovedaktionær" og som "Sagsøger, S1" i sagen [sag2].

Spørgsmålet for byretten i [person1]s sag var, om rådigheden over den omhandlede bil har været afskåret for [person1] i dele af 2008 og hele 1. kvartal 2009 med den virkning, at den skattepligtige værdi af rådigheden skulle nedsættes med det pågældende antal måneder, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. [person1] fik ikke medhold i dette.

Baggrunden for [person1]s anmodning om genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 skyldes, at han er blevet opmærksom på nyere positiv praksis, der må anses for identisk med [person1]s sag ved byretten, og som dermed tilsiger, at der er grundlag for genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 med henblik på fornyet vurdering og stillingtagen til de tidligere gennemførte forhøjelser vedrørende beskatning af værdi af fri bil i disse indkomstår.

Den nye praksis på området, som [person1] under sagens behandling ved Skattestyrelsen har henvist til, udgør en skatteankenævnsafgørelse fra 2018, omtalt i en artikel i [avis1] den 26. april 2019. Denne artikel fra [avis1] fremgår af bilag 2.

Yderligere har [person1] under sagens behandling ved Skattestyrelsen henvist til en byretsdom offentliggjort som SKM2019.337.BR.

3 ANBRINGENDER

3.1 Første række – skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række helt overordnet gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2008 og 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, er opfyldte.

• • • • • •

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, er den eneste af de i alt otte betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, som behandles i Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1). Bestemmelsen behandles i Skattestyrelsens afgørelse på side 3-4.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, at en ansættelse af indkomstskat uanset fristerne i § 26 kan foretages eller ændres efter anmodning fra en skatteyder, hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. Videre fremgår bl.a., at der i disse tilfælde kan ske genoptagelse til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis.

I Skattestyrelsens afgørelse forholder Skattestyrelsen sig ikke nærmere til at undersøge den skatteankenævnsafgørelse, som omtales i artiklen i [avis1] den 26. april 2019 (bilag 2). Skattestyrelsen ses derfor ikke at have forholdt sig til, hvilke indkomstår der var omhandlet i sagen ved skatteankenævnet, uagtet at dette ses at være relevant i forhold til spørgsmålet om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1) under disse omstændigheder hviler på en ufuldstændig og utilstrækkelig stillingtagen til og behandling af [person1]s genoptagelsesanmodning, og at Skattestyrelsens afgørelse derved lider af en konkret, væsentlig mangel.

Det gøres gældende, at omtalte mangel ved Skattestyrelsens afgørelse tilsiger en sådan usikkerhed om rigtigheden af Skattestyrelsens afgørelse, at [person1] bør indrømmes skattemæssig genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, idet såvel den påberåbte skatteankenævnsafgørelse som byretsdommen i SKM2019.337.BR tilsiger, at der er sket en ændring af praksis for sager, der må anses for identiske med [person1]s sag.

Under henvisning til det nedenfor anførte under afsnit 3.3 gøres det desuden gældende, at reaktionsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

3.2 Anden række - skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden rækkehelt overordnet gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2, er opfyldte.

• • • • • •

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, har følgende ordlyd:

"Uanset fristerne i§ 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemme/se, hvis:

...

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder."

• • • • • •

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er en videreførelse af§ 35, stk. 1, nr. 8, i den tidligere skattestyrelseslov. Af forarbejderne til § 35, stk. 1, nr. 8, i den tidligere skattestyrelseslov fremgår bl.a. følgende

"Under forslaget til§ 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, finder således anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-7.

Af bemærkningerne fremgår videre, at bestemmelsen kan finde anvendelse i tilfælde, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed uden, at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

• • • • • •

Af SKATs egen Juridiske vejledning 2019-2, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 med overskriften "Særlige omstændigheder", fremgår bl.a. følgende vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8:

"Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er en opsamlingsregel, der eventuelt kan finde anvendelse, når ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i SFL § 27, stk. 1, kan medføre ekstraordinær genoptagelse.

Indholdet af SFL § 27, stk. 1, nr. 8, svarer til indholdet af den tidligere gældende bestemmelse i SSL § 4, stk. 2, hvorfor afgørelser i henhold til denne bestemmelse har betydning for fastlæggelse af anvendelsesområdet for SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiansættelser efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre ændring af en ansættelse."

Af samme afsnit (afsnit A.A.8.2.2.2.2.8) i Den Juridiske Vejledning fremgår videre bl.a. følgende:

"Det er en betingelse for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8, at borgeren dokumenterer eller sandsynliggør, at ansættelsen materielt er forkert.

...

Ved vurderingen af om der kan tillades genoptagelse efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan det tillægges betydning, om ændring af ansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige.

Dette væsentlighedskriterium er i hovedsagen af økonomisk art og indebærer, at en indkomstændring for ét eller flere indkomstår på i alt mere end 5.000 kr., normalt bør resultere i genoptagelse, forudsat de øvrige betingelser i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.”

Desuden fremgår af samme afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 i Den Juridiske Vejledning 2019-2, bl.a. at det centrale anvendelsesområde for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er, når en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskater forkert som følge af myndighedsfejl.

Det fremgår herudover af afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 i Den Juridiske Vejledning 2019-2, at der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, i andre situationer. Herom er således bl.a. anført følgende:

"SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan medføre genoptagelse i andre situationer, der kan kvalificeres som "særlige omstændigheder."

Det er ikke udtømmende opregnet, hvilke andre situationer, der kan anses som "særlige omstændigheder”.

Det må herefter bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, om der anses at være tale om "særlige omstændigheder”.

• • • • • •

Nedenfor fremgår en række eksempler fra praksis, til belysning af det positive anvendelsesområde for bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8:

Der kan herved henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 22. december 2009, Landsskatterettens j.nr. 09-00437. Sagen vedrørte helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der var adgang til ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klageren havde i indkomståret 2001 ikke indgivet selvangivelse og regnskab, hvorfor SKAT på den baggrund skønsmæssigt havde ansat klagers skatteansættelse for indkomståret 2001.

Klager gjorde i sagen gældende, at han ikke anså sig selv for ejer af den i sagen omhandlede virksomhed i indkomstårene 2000 og 2001, hvorfor han ikke havde indsendt et regnskab for virksomheden. SKAT udtalte under retsmøde i forbindelse med sagens førelse ved Landsskatteretten, at der altid er en vis usikkerhed om en virksomheds resultat, når der er tale om skønsmæssig ansættelse, herunder i den konkrete sag.

Landsskatteretten udtalte på den baggrund følgende:

"Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår således,at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

På baggrund af oplysningerne afgivet af SKAT under retsmødet i Landsskatteretten, anses resultatet af virksomhedens drift i 2001 for at være behæftet med en sådan usikkerhed, at Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2001."

Det kan således efter Landsskatterettens afgørelse konstateres, at blot der er tilknyttet en fornøden usikkerhed til rigtigheden af en ansættelse foretaget af SKAT, vil det ifølge formålet med bestemmelsen og i praksis berettige til en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet der således foreligger særlige omstændigheder.

• • • • • •

I forlængelse heraf skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 24. august 2011, Landsskatterettens j.nr. 11 -02151. I den pågældende sag, der tillige vedrørte spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var klagers skattepligt til Danmark ophørt pr. 1. maj 2004, da han flyttede til England. Klager indsendte på den baggrund ikke selvangivelse for indkomståret 2004.

På baggrund af indberetninger fra et selskab blev klagers årsopgørelse for indkomståret 2004 udskrevet den 9. oktober 2006. Lønindkomsten og en bonus blev omregnet til en helårsindkomst, hvilket resulterede i en restskat på i alt kr. 71.550.

Efter udløb af den ordinære frist anmodede klageren om ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2004, idet skatteansættelsen ifølge klager var forkert, grundet den gennemførte omregning til helårsindkomst.

Vedrørende spørgsmålet om muligheden for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 udtalte Landsskatteretten følgende:

"Landsskatteretten finder, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at pålægge SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2004 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Selv om SKAT har udarbejdet årsopgørelsen og dermed skatteansættelsen for indkomståret 2004 på baggrund af oplysningssedlen fra [virksomhed1] AIS , og selv om SKAT dermed ikke har begået ansvarspådragende fejl, er skatteansættelsen for indkomståret 2004 ubestridt forkert, idet bonussen på 350.000 kr. fejlagtigt er omregnet til helårsindkomst. Hertil kommer, at skatteansættelsen har væsentlig (økonomisk) betydning for klageren, idet restskatten inkl. renter beløber sig til ca. 100.000 kr."

Det kan efter Landsskatterettens begrundelse konstateres, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, uanset, at SKAT ikke har begået ansvarspådragende fejl, når blot ansættelsen er materielt urigtig, og det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen under hensyntagen til, at denne også har en væsentlig økonomisk betydning for skatteyderen.

Det samme følger endvidere af Landsskatterettens afgørelse af den 30. januar 2013, Landsskatterettens j.nr. 12-0248081. Klager i sagen var dansk statsborger men født i England.

Klager meddelte Det Centrale Person Register, at hun pr. 12. september 2006 flyttede fra Danmark til Storbritannien, hvorfor klageres fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte pr. 12. september 2006.

Den 4. oktober 2006 modtog klageren et studierejselegat på 90.000 kr. fra en fond.

Den 10. september 2007 blev årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2006 udskrevet og derefter sendt til klageren på en adresse i Storbritannien. Årsopgørelsen blev lagt i skattemappen den 30. august 2007.

I denne årsopgørelse blev klageren anset for skattepligtig af legatet på 90.000 kr., og indkomsten blev omregnet til en helårsindkomst på 128.824 kr., hvilket resulterede i en restskat for 2006 inkl. procenttillæg på 24.420 kr., som forfaldt til betaling med 8.140 kr. den 1. oktober 2007, med 8.140 kr. den 1. november 2007 og med 8.140 kr. den 1. januar 2008.

Klageren modtog ifølge det oplyste ikke årsopgørelsen, da hun den 1. juli 2007 - altså efter udrejsen, men inden den 10. september 2007 - var flyttet til en anden adresse. Klageren underrettede hverken Folkeregisteret eller SKAT om adresseændringen.

Den 8. maj 2012 foretog SKAT et udlæg på 25.920 kr. på klagerens danske bankkonto, og klager anmodede herefter ved brev af 10. august 2012 SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006, hvilket SKAT ikke imødekom.

Landsskatteretten udtalte blandt andet følgende:

"Landsskatteretten finder, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at pålægge SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2006 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Selv om SKAT har udarbejdet årsopgørelsen og dermed skatteansættelsen for indkomst året 2006 på baggrund af de indberettede oplysninger fra [fonden], og selv om SKAT dermed ikke har begået ansvarspådragende fejl, er skatteansættelsen for indkomståret 2006 ubestridt forkert, idet legatet på 90.000 kr. fejlagtigt er anset for skattepligtigt til Danmark. Hertil kommer, at skatteansættelsen har væsentlig (økonomisk) betydning for klageren, idet restskatten inkl. renter beløber sig til 24.420 kr"

Desuden kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 21. juni 2013, Landsskatterettens j.nr.12-0189340. Sagen omhandlede helt overordnet en klager, som frem til år 2006 drev en vognmandsvirksomhed, der havde to store kunder.

Klagerens daværende ægtefælle drev et revisionsfirma, og det var ægtefællen, der udarbejdede klagerens regnskab. Desværre viste det sig, at ægtefællen på ingen måde havde varetaget klagerens sag.

Da klagerens ægtefælle senere forlod klageren, fandt denne ud af, at den tidligere ægtefælle ikke havde varetaget hans økonomiske forhold som aftalt, hvilket efterlod klageren i en meget vanskelig økonomisk situation.

Der forelå i sagen væsentlige fejl fra myndighedernes side, hvilket SKAT også selv indrømmede.

Landsskatteretten udtalte på denne baggrund blandt andet følgende:

"Klageren fremsendte sin anmodning om genoptagelse den 22. december 2009, og anmodningen er således fremsat efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Herefter vil der alene kunne foretages ændringer for disse indkomstår, såfremt en af de betingelser, der er oplistet i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, er opfyldt.

Klageren ses ikke at opfylde nogle af de i nr. 1-7 listede forhold, men efter en individuel, konkret vurdering anses der at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at ekstraordinær genoptagelse skal ske med hjemmel i § 27, stk. 1, nr. 8.

Der er lagt vægt på, at den oprindelige skatteansættelse må anses for at være mangelfuld i et sådant omfang, at det må pålægges SKAT at foretage en fornyet gennemgang af klagerens indkomstmæssige forhold.

Som følge heraf pålægges SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2004 og 2005."

Endvidere skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 19. august 2013, Landsskatterettens j.nr. 13-0157513. I den pågældende sag meldte klager den 25. januar 2005 flytning fra Danmark til England, og klagerens fulde skattepligtigt til Danmark ophørte således ubestridt på dette tidspunkt.

Klageren indsendte dog ikke i forbindelse med fraflytningen en afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt videre til SKAT.

SKAT medregnede herefter - på baggrund af oplysninger fra et selskab - nogle aktieoptioner til klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007, hvilket resulterede i en restskat på i alt kr. 378.299 inkl. procenttillæg.

Ved brev af den 27. august 2012 anmodede klager SKAT om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2007 med henvisning til, at der forelå særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Ifølge SKAT var der i den pågældende sag ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse, da bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ifølge SKAT var tiltænkt et ganske snævert anvendelsesområde, og at SKAT var af den opfattelse, at der ikke forelå særlige omstændigheder i det pågældende tilfælde.

Landsskatteretten var uenig heri og anførte til støtte for sin afgørelse følgende:

"Landsskatteretten finder, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at pålægge SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 8.

Selv om SKAT har udarbejdet årsopgørelsen og dermed skatteansættelsen for indkomståret 2007 på baggrund af indberetningen fra [virksomhed1}, og selv om SKAT dermed ikke har begået ansvarspådragende fejl, er skatteansættelsen for indkomståret 2007 materielt forkert.

...

Hertil kommer, at skatteansættelsen har væsentlig (økonomisk) betydning for klageren, idet restskatten inkl. procenttillæg udgør ca. 379.000 kr."

Landsskatteretten nåede således - helt i overensstemmelse med de ovenfor anførte landsskatteretsafgørelser af den 24. august 2011 (Landsskatterettens j. n r. 11-02151) samt af den 30. januar 2013 (Landsskatterettens j.nr. 12-0248081) - frem til, at da ansættelsen var materielt urigtig, og da den havde en væsentlig økonomisk betydning for klageren, da forelå der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, særlige omstændigheder, som begrundede en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Landsskatteretten nåede endvidere i en afgørelse af den 8. maj 2014, Landsskatterettens j.nr. 13-0100396, offentliggjort i TfS 2015, 7 (SKM2014.637.LSR), frem til, at det ville medføre en væsentlig uretmæssig beskatning af klageren, såfremt ansættelsen blev opretholdt, og at der således var grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Klager i sagen havde ikke indgivet selvangivelse for indkomståret 2008, hvorfor SKAT fastsatte klagers indkomst for indkomståret 2008 skønsmæssigt, jf. skatteforvaltningslovens§ 5, stk. 3. Ifølge SKAT blev den skønsmæssige ansættelse beregnet ud fra indhentede oplysninger, tidligere års selvangivelser samt beregnet privatforbrug.

Den 12. december 2012 sendte klager en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2008. SKAT mente ikke, at der i sagen forelå særlige omstændigheder, hvorfor SKAT ikke ville imødekomme klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Landsskatteretten udtalte blandt andet følgende:

"I de situationer hvor SKAT, som følge af en manglende selvangivelse, foretager en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, vil SKAT være berettiget til at udøve sit skøn på baggrund af de oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige for SKAT så som indberettede oplysninger, tidligere årsopgørelser m.v.

Det fremgår af agterskrivelsen, at SKAT har beregnet beløbene ud fra indberettede oplysninger, tidligere års selvangivelser og beregnet privatforbrug, og at der er taget hensyn til de samleverens privatforbrug. Det er ikke et krav, at SKAT medsender privatforbrugsberegninger, i de tilfælde, hvor indkomsten ansættes om følge af manglende selvangivelse.

SKAT anses derfor ikke for at have tilsidesat kravene i officialmaksimen.

...

Uanset at der ikke ses at være begået myndighedsfejl fra SKATs side, anses der efter en konkret vurdering, at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at det anses for åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen for klageren, da ansættelsen er baseret på et klart urigtigt grundlag. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det er dokumenteret, at klageren modtog en arv fra sin farfar, og at disse penge er skattefri indkomst for klageren. Der ses ikke at være taget hensyn til, at disse penge ikke skal beskattes ved fastsættelsen af klagerens skatteansættelse for 2008. Det vil dermed medføre en væsentlig uretmæssig beskatning af klageren, såfremt ansættelsen opretholdes.

Efter det oplyste lægges det til grund, at klageren ikke har været opmærksom på, at han var blevet beskattet af en skønsmæssig indkomst på 600.000 kr., før han i forbindelse med inddrivelsen af den skyldige skat blev oplyst om, hvorfra kravet stammede. Klagerens subjektive kundskabstidspunkt må herefter anses for at være 12. december 2012.

Da klageren den 12. december 2012 anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen, anses anmodningen for at være fremsat inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

På baggrund af ovenstående pålægges det SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008."

Uanset at skatteyderen således ikke indleverede selvangivelse, hvorfor SKAT sendte en agterskrivelse med en skønnet indkomst, uanset at skatteyderen ikke reagerede på dette, og uanset at SKAT - ifølge Landsskatteretten - ikke havde begået nogen fejl, fastslog Landsskatteretten i denne sag således, at der skulle ske ekstraordinær genoptagelse, da det ville medføre en væsentlig uretmæssig beskatning af klageren, såfremt ansættelsen blev opretholdt.

Ved Landsskatterettens afgørelse af den 2. november 2015, Landsskatterettens j.nr. 19-6438005, fandtes der også at være grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Sagen omhandlede genoptagelse af indkomståret 2009 med henblik på indrømmelse af lempelse ved opgørelsen af skattepligtig indkomst for en skatteyder, der havde været udsendt af politiet til en mission i Belgien. Landsskatteretten anførte blandt andet følgende:

"Landsskatteretten finder efter en individuel, konkret vurdering af sagens oplysninger,at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at pålægge SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Selv om SKAT har udarbejdet årsopgørelsen og dermed skatteansættelsen for indkomståret 2009 i overensstemmelse med klagerens selvangivelse, hvori klageren ikke har selvangivet lønindkomsten fra [politiet] som lempelsesberettiget, og selvom SKAT dermed ikke har begået ansvarspådragende fejl, er skatteansættelsen for indkomståret 2009 forkert, idet klageren- på samme måde som for indkomståret 201O - ved skatteberegningen må anses for berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, jf. stk. 2, for den lønindkomst, han har modtaget fra [politiet] i indkomståret 2009 vedrørende udsendelsen til [x1] missionen i [Belgien]. Hertil kommer, at skatteansættelsen har væsentlig (økonomisk) betydning for klageren.

Uanset at SKAT ikke havde begået ansvarspådragende fejl, lagde Landsskatteretten således afgørende vægt på, at skatteansættelsen faktisk var forkert, samt at skatteansættelsen havde væsentlig (økonomisk) betydning for klageren, hvorefter der fandtes at være tale om særlige omstændigheder som efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Videre henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 4. juli 2018, Landsskatterettens j.nr. 16-0056014, hvor der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Landsskatteretten anførte blandt andet følgende:

"Landsskatteretten finder, at den forkerte skatteansættelse i sig selv udgør særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det lægges til grund, at det af SKAT udøvede skøn over klagerens indkomst for indkomståret 2009 er åbenbart urimelig i forhold til de faktiske omstændigheder. Klagerens skønsmæssige ansættelse er ansat til 550.000 kroner, mens indkomsten alene udgjorde 300.000, hvorfor der er tale om en betydelig skønsmæssig forhøjelse, der har væsentlig betydning for klageren."

• • • • • •

Af det ovenstående fremgår, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er en opsamlingsbestemmelse, hvorefter der kan ske ekstraordinær genoptagelse i de tilfælde, hvor ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 kan føre til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Videre fremgår det, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, finder anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-7.

Det er i den forbindelse en betingelse, at der kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at ansættelsen materielt er forkert.

Af bemærkningerne i forarbejderne til bestemmelsen fremgår videre, at bestemmelsen blandt andet finder anvendelse i tilfælde, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed uden, at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Videre fremgår, at bestemmelsen også eksempelvis finder anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Ovenstående praksis viser i overensstemmelse hermed, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, uanset, at skattemyndighederne ikke har begået ansvarspådragende fejl, når blot ansættelsen må anses for materielt urigtig, og det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Ved vurderingen af, hvorvidt det kan anses for urimeligt at opretholde en materielt forkert ansættelse, viser praksis desuden, at såfremt der er tale om en materielt urigtig skatteansættelse af væsentlig økonomisk betydning for skatteyder, så indgår dette i sig selv som et yderligere moment i vurderingen af, hvorvidt det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Jo større økonomisk betydning den urigtige ansættelse har for skatteyder, desto tun­ gere vejer dette moment i den samlede vurdering.

• • • • • •

Af Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1) fremgår, at Skattestyrelsen er opmærk­ somme på, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse, hvis blot en af betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldte, og såfremt reaktionsfristen i § 27, stk. 2, tillige er opfyldt.

Skattestyrelsen har imidlertid alene omtalt og forholdt sig positivt til, om betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, er opfyldt. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne betingelse ikke er opfyldt.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen som følge heraf og af egen drift videre skulle have forholdt sig til, om der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter opsamlingsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det gøres videre gældende, at der efter en konkret og individuel vurdering af sagen er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Til støtte herfor gøres det nærmere gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det i nærværende sag må anses for urimeligt at opretholde de tidligere indkomstforhøjelser vedrørende beskatning af værdi af fri bil.

Det følger af ovenfor omtalte praksis, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, uanset, at skattemyndighederne ikke har begået fejl, når blot ansættelsen må anses for materielt urigtig og at det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det gøres gældende, at [person1]s tidligere sag i byretten må anses for identisk med de senere sager ved henholdsvis et skatteankenævn, jf. artiklen i [avis1] den 26. april 2019 (bilag 2) og byretsdommen i SKM2019.337.BR.

For så vidt angår SKM2019.337.BR fandt byretten eksplicit anledning til at bemærke, ”at en rådighedshindring etableret ved bilens afregistrering og nummerpladernes aflevering til (dengang) Motorstyrelsen, jf. Den Juridiske Vejledning, pkt. C.A.5.14.1.11, afsnittet ”Stilstandsforsikring”, ikke i noget yderligere omfang indebærer, at der aftales rettigheder til tredjemand, som kan begrunde, at tredjemand kan nægte at tilbagelevere de deponerede nummerplader.”

I lyset heraf er der intet grundlag for ikke at anse [person1]s sag ved byretten for at være identisk med både den nyere skatteankenævnsafgørelse, jf. artiklen i bilag 2, og den nyere byretsdom i SKM2019.337.BR. Med andre ord er der intet grundlag for at anse det som en hverken væsentlig eller afgørende forskel, at nummerpladerne i [person1]s sag var indleveret til arbejdsgiverselskabets revisor, [virksomhed1], mens nummerpladerne i de omtalte nyere sager var indleveret til forsikringsselskabet. Rådighedsændringen må, uanset om nummerpladerne har været indleveret til arbejdsgiverselskabets revisor som i [person1]s sag, eller om nummerpladerne har været indleveret til et forsikringsselskab, anses for lige effektivt etableret og opretholdt. På den baggrund gøres det gældende, at det må lægges til grund, at [person1]s sag om beskatning af værdi af fri bil ville have fået et andet og for [person1] positivt udfald, såfremt sagen havde været ført i dag.

I det lys gøres det gældende, at den tidligere gennemførte beskatning af værdi af fri bil hos [person1] i indkomstårene 2008 og 2009 må anses som materielt urigtigt og dermed forkert.

Det gøres samtidigt gældende, at efter det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde den tidligere gennemførte beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2008 og 2009, når der i lyset af nyeste praksis må anses at være tale om en tidligere materielt urigtig, og dermed forkert, skatteansættelse af væsentlig økonomisk betydning for [person1].

Sammenfattende gøres det således gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder i nærværende sag, at [person1] er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Under henvisning til det nedenfor anførte under afsnit 3.3 gøres det desuden gældende, at reaktionsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

3.3 Ad første og anden række – skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

For så vidt angår reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, må det på baggrund af Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1) lægges til grund, at der er enighed om, at reaktionsfristen er overholdt, da Skattestyrelsen ikke i sin afgørelse (bilag 1) anfører nogen begrundet modsat opfattelse.

Til støtte for at reaktionsfristen er overholdt bemærkes for god ordens skyld, at det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1, side 1), at Skattestyrelsen modtog brev fra [person1] dateret den 15. maj 2019 med anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for de omhandlede indkomstår 2008 og 2009. Dette må sammenholdes med, at baggrunden for [person1]s anmodning derom var artiklen i [avis1] den 26. april 2019 (bilag 2). [person1] har derved reageret ved fremsættelse af anmodning om genoptagelse til Skattestyrelsen inden seks måneder fra han kom til kendskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. herved skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er dermed overholdt.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 6. februar 2020 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 4. februar 2020, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

De hidtil anførte synspunkter i klagen af den 3. februar 2020 fastholdes fortsat fuldt ud.

For så vidt angår Skattestyrelsens udtalelse af den 4. februar 2020 samt omtalen af styresignalet i SKM2020.44.SKTST bemærkes, at Skattestyrelsens nye styresignal ses baseret på byretsdommen i SKM2019.337.BR.

Det må lægges til grund, at styresignalet i SKM2020.44.SKTST skyldes, at byretten i SKM2019.337.BR - som ligeledes anført i den indgivne klage side 16 - eksplicit fandt anledning til at bemærke følgende:

"...at en rådighedshindring etableret ved bilens afregistrering og nummerpladernes aflevering til (dengang) Motorstyrelsen, jf. Den Juridiske Vejledning, pkt. C,A.5.14.1.11, afsnittet "Stilstandsforsikring", ikke i noget yderligere omfang indebærer, at der aftales rettigheder til tredjemand, som kan begrunde, at tredjemand kan nægte at tilbagelevere de deponerede nummerplader."

Netop anførte uddrag af byrettens præmisser i SKM2018.337.BR må lægges til grund at være baggrunden for Skattestyrelsens nye styresignal. Skattestyrelsens tilkendegivne opfattelse af retstilstanden i styresignalet beror derfor på en noget fri fortolkning af SKM2019.337.BR og det netop ovenfor gengivne uddrag fra rettens præmisser.

Det kan ikke udledes af byrettens dom i SKM2019.337.BR, at deponeringen af nummerplader "alene kan ske til en uafhængig tredjemand, der har en selvstændig interesse i relation til forsikringsforhold", således som Skattestyrelsen har anført i styresignalet SKM2020.44.SKTST.

SKM2019.337. BR må vedrørende deponeringen af nummerplader forstås sådan, at det er afgørende, hvorvidt den tredjemand, hvortil der sker deponering af nummerplader, derved tillægges rettigheder, der bevirker, at tredjemand kan nægte at tilbagelevere de deponerede nummerplader. Som anført i klagen i nærværende sag side 16, er der derfor intet grundlag for at anse det for en hverken væsentlig eller afgørende forskel, at nummerpladerne i [person1]s sag var indleveret til arbejdsgiverselskabets revisor, [virksomhed1], mens nummerpladerne i omtalte SKM2019.337.BR var indleveret til forsikringsselskabet. I begge situationer må afskæringen af rådigheden over den omhandlede bil anses for lige effektivt etableret og opretholdt.

Med tillæg af ovenstående bemærkninger fastholdes det hidtil anførte i klagen af den 3. februar 2020 fuldt ud.”

Klagerens repræsentant har den 28. april 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvor følgende er anført:

”(...)

Det kan oplyses, at vi er uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse under henvisning til det hidtil anførte i klagen af den 3. februar 2020 samt i det supplerende indlæg af den 6. februar 2020, som fortsat fastholdes fuldt ud.

Det bemærkes særligt, at Skatteankestyrelsen i det foreliggende forslag til afgørelse ikke selvstændigt forholder sig til de nærmere præmisser i byretsdommen offentliggjort som SKM2019.337.BR, som gengivet i klagen af den 3. februar 2020, side 16, 4. afsnit, samt det supplerende indlæg af den 6. februar 2020, side 1.

Videre henvises til omtalen af samme præmisser under telefonmødet afholdt den

3. april 2020, jf. herved også Skatteankestyrelsens referat af dette møde, side 2.

Det gøres gældende, at nærværende sag skal vurderes i lyset af en selvstændig fortolkning af omtalte præmisser i byrettens dom i SKM2019.337.BR.

I SKM2019.337.BR fandt byretten i de omtalte præsmisser eksplicit anledning til at bemærke, "at en rådighedshindring etableret ved bilens afregistrering og nummerpladernes aflevering til (dengang) Motorstyrelsen , jf. Den Juridiske Vejledning, pkt. C,A.5.14.1.11, afsnittet "Stilstandsforsikring", ikke i noget yderligere omfang indebærer, at der aftales rettigheder til tredjemand, som kan begrunde, at tredjemand kan nægte at tilbagelevere de deponerede nummerplader."

SKM2019.337.BR må vedrørende deponeringen af nummerplader forstås sådan, at det er afgørende, hvorvidt den tredjemand, hvortil der sker deponering af nummerplader, derved tillægges rettigheder, der bevirker, at tredjemand kan nægte at tilbagelevere de deponerede nummerplader.

Det fastholdes, at det følger af omtalte præmisser i SKM2019.337.BR, at byretten fandt, at aflevering af nummerplader til dengang Motorstyrelsen er det samme som aflevering af nummerplader til tredjemand, idet hverken Motorstyrelsen eller tredjemand kan nægte at tilbagelevere deponerede nummerplader.

Som anført i klagen i nærværende sag side 16, er der derfor intet grundlag for at anse det for en hverken væsentlig eller afgørende forskel, at nummerpladerne i [person1]s sag var indleveret til arbejdsgiverselskabets revisor, [virksomhed1], mens nummerpladerne i omtalte SKM2019.337.BR var indleveret til forsikringsmægler. I begge situationer må afskæringen af rådigheden over den omhandlede bil anses for lige effektivt etableret og opretholdt.

På den baggrund gøres det gældende, at den tidligere beskatning af [person1] af værdi af fri bil i indkomstårene 2008 og 2009 faktisk må anses som materielt forkert, idet der i henhold til netop anførte fortolkning af byrettens præmisser i SKM2019.337.BR faktisk har været tale om en effektivt afskåret rådighed over den omhandlede bil. Den konkrete skatteforhøjelse for disse indkomstår på ca. kr. 390.000 er desuden urimelig at opretholde ud fra et økonomisk perspektiv.

Med disse supplerende bemærkninger gøres det således fortsat gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder i nærværende sag, at [person1] er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2008 og 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.”

Landsskatterettens afgørelse

Ordinær genoptagelse

Den skattepligtige, der ønsker sin skatteansættelse ændret, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb anmode om genoptagelse af ansættelsen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. En anmodning om genoptagelse vedrørende indkomstårene 2008 og 2009 skal således senest være fremkommet til Skattestyrelsen den 1. maj 2012 og 1. maj 2013.

Klageren har den 15. maj 2019, altså efter udløbet af den ordinære frist, anmodet om genoptagelse.

På baggrund heraf er fristen for indkomstårene 2008 og 2009 overskredet.

Ekstraordinær genoptagelse

I denne sag forudsætter en genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, idet den ordinære frist er overskredet. Efter skatteforvaltningslovens § 27 er det alene muligt at genoptage en skatteansættelse, hvis det er en situation omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, at en skatteansættelse kan ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.

Skattestyrelsens styresignal, offentliggjort som SKM2020.44.SKTST, vedrørende rådighedsbeskatning af hovedaktionærer ved stilstandsforsikring, beskriver ændring af praksis som følge af byrettens afgørelse offentliggjort som SKM2019.337.BR vedrørende beskatning af rådighed over fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, i tilfælde, hvor en fri bil stilstandsforsikres. Dommen vedrørte indkomståret 2010. Som det fremgår af styresignalet, giver det derfor grundlag for genoptagelse fra og med indkomståret 2010.

Allerede fordi der er tale om indkomstår før indkomståret 2010, finder Landsskatteretten, at skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 ikke kan genoptages. Se hertil Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2016.452.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at det ikke var muligt at få genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 1999-2009, idet den ændrede praksis vedrørte indkomståret 2010 og efterfølgende indkomstår.

Skatteankenævnsafgørelsen fra 2018, der fremgår af artiklen i [avis1] den 26. april 2019, ændrer ikke herpå, hvorved bemærkes, at den ikke ses at vedrøre indkomstår før 2010.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke opfylder betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at en skatteansættelse kan ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis told- og skatteforvaltningen giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Det centrale anvendelsesområde for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er myndighedsfejl, det vil sige hvor Skattestyrelsen har begået en fejl, der medfører, at der er foretaget en materielt urigtig ansættelse, som efter en konkret vurdering må anses for urimelig at opretholde. Ifølge forarbejderne omfatter dette både ansvarspådragende og ikke-ansvarspådragende fejl fra Skattestyrelsens side. Andre eksempler på særlige omstændigheder kan for eksempel være svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, som ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom.

Mulighederne for genoptagelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er snævre, og bestemmelsen administreres i praksis restriktivt. Det er klageren, der skal bevise, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen er opfyldt.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan danne grundlag for at tillade genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009.

Landsskatteretten finder det således ikke bevist, at der foreligger en materielt urigtig skatteansættelse for indkomstårene 2008 og 2009. Landsskatteretten har lagt vægt på, at årsopgørelserne for indkomstårene 2008 og 2009 er udarbejdet efter gældende praksis, samt at byretten ved dom af 6. august 2014 har stadfæstet forhøjelserne af værdi af fri bil vedrørende indkomstårene 2008 og 2009.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.