Kendelse af 12-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har den 20. april 2017 modtaget oplysninger som led i projekt ”Money Transfer 3”. Det fremgår heraf, at der er overført beløb fra det udenlandske selskab [virksomhed1] Ltd til klagerens bankkonti i indkomstårene 2014 til 2017. Oplysningerne blev gjort tilgængelige for Skattestyrelsen den 9. juni 2017.

Klageren har været ejer af det engelske selskab [virksomhed1] Ltd Selskabet blev nedlukket ved udgangen af 2018.

Det fremgår af oplysningerne, at klageren har modtaget henholdsvis 1.008.146,26 kr. i 2014, 677.622 kr. i 2015, 1.181.030 kr. i 2016 og 1.659.643 kr. i 2017. Det er ubestridt, at overførslerne til klagerens konto er udenlandsk lønindkomst, og at der ikke er betalt skat af beløbene.

Klageren har ikke selvangivet den udenlandske indkomst for indkomståret 2014, og årsindkomsten på 620.000 kr. er automatisk blevet overført fra forskudsopgørelsen. Klageren havde modtaget 1.008.146 kr. i lønindkomst.

For indkomståret 2015 har klageren selvangivet indkomsten via TastSelv. Klageren havde selvangivet 600.000 kr. Klageren havde modtaget 677.622 kr. i lønindkomst.

For indkomståret 2016 har klageren fra Skattestyrelsen modtaget forslag til skønsmæssig ansættelse. Klageren har ikke reageret herpå, hvorfor Skattestyrelsen har udstedt en årsopgørelse baseret på det skønsmæssige forslag. Årsindkomsten blev skønsmæssigt fastsat til 625.000 kr. Klageren havde modtaget 1.181.030 kr. i lønindkomst.

Klageren har ikke selvangivet sin indkomst for indkomståret 2017, og årsindkomsten er automatisk blevet overført fra forskudsopgørelsen. Den samlede årsindkomst på i alt 620.000 kr. er blevet overført fra forskudsopgørelsen. Klageren havde modtaget 1.659.643 kr. i lønindkomst.

Skattestyrelsen har den 21. maj 2019 anmodet klageren om at fremsende lønsedler samt oplysninger om arbejdsstedet. Fristen for fremsendelse af materiale udløb den 17. juni 2019.

I perioden 24. juni 2019 til 27. september 2019 har der været en løbende korrespondance mellem klagerens repræsentant og Skattestyrelsens sagsbehandler. Skattestyrelsen har ved mail af den 13. september 2019 oplyst repræsentanten om, at Skattestyrelsen ikke havde modtaget oplysningerne og rykkede for materialet med frist den 20. september 2019.

Klageren har ikke fremsendt lønsedler eller oplysninger om arbejdsstedet til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har den 27. september 2019 fremsendt forslag om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014 til 2017, og truffet afgørelse i sagen den 4. november 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 388.146 kr. for indkomståret 2014 og 77.622 kr. for indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

”(...)

1.3 Retsregler og praksis

Statsskattelovens § 4 (uddrag)

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 (uddrag)

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:

Ligningslovens § 33

Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

Skatteforvaltningslovens § 26 (uddrag)

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1, stk. 1 nr. 1:

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., i følgende tilfælde:

Bekendtgørelsens § 2:

En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige

Stk. 2. Hvis den skattepligtige er omfattet af nr. 1, 2, 3, 4 eller 5, er ingen del af ansættelsen omfattet af den korte ligningsfrist

Bekendtgørelse nr. 535 af den 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 1 (uddrag):

Fysiske personer modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse med de undtagelser, som følger af stk. 2 og 3.

Stk. 2. Fysiske personer modtager ikke en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, hvis de for indkomståret forventes at skulle give SKAT oplysninger om

...

Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.1.1.4 Kort frist:

Hvis en borger har fået udvidet oplysningsskema, men skulle have haft en årsopgørelse, gælder den korte frist. Hvis en borger har fået en årsopgørelse, men skulle have haft et oplysningsskema gælder den korte frist ikke.

Skatteforvaltningslovens § 27 (uddrag)

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

SKM2018.481.HR og SKM2018.520.HR

Varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

SKM2012.168.ØLR

Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Derfor skulle fristen ikke regnes fra januar 2007, hvor skattemyndighederne havde modtaget de kreditkortoplysninger, som var anledningen til skatteforhøjelsen. Fristen skulle heller ikke - som antaget af Landsskatteretten og byretten - regnes fra juli 2007, hvor appellanterne havde besvaret skattemyndighedernes forespørgsel om sammenhængen mellem hævningerne og selvangivelserne. Derimod skulle fristen først regnes fra den 1. november 2007, hvor den af skattemyndigheden fastsatte frist for fremlæggelse af dokumentation var udløbet, uden at dokumentation var fremlagt.

SKM2013.910.BR

Reaktionsfristen i § 27, stk. 2, begyndte først at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse og ikke fra hverken det tidligere tidspunkt, hvor oplysningen om overførslen indledningsvis blev indberettet - sammen med en mængde andre ubearbejdede data - til Money Transfer-databasen eller fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til sagsøgeren.

SKM2014.120.BR

Retten var derudover enig med Skatteministeriet i, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt, da SKAT tidligst havde erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en korrekt afgørelse på det tidspunkt, hvor sagsøgeren havde frist til at fremsende relevant dokumentation til SKAT. I relation til projekt "Money Transfer" bemærkede retten, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke skulle regnes allerede fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog rådata fra [finans1] om sagsøgerens transaktioner mellem danske og udenlandske banker.

SKM2014.464.BR

Uddrag af sags resume:

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begyndte ikke at løbe fra tidspunktet for indberetningen fra udlandet til SKATs Money Transferdatabase ultimo 2010, men først ved udløbet af en høringsfrist i september 2011, og SKATs forslag til afgørelse var herefter rettidigt. Afgørelsen led heller ikke af begrundelsesmangler.

Skattekontrollovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af den 31. oktober 2013)Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig

Skatteforvaltningslovens § 1 (uddrag)Told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivning om skatter og ...

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har i perioden 2014 til 2016 modtaget følgende overførsler fra [virksomhed1]:

2014: 1.008.146,26 kr.

2015: 677.622,38 kr.

2016: 1.181.029,61 kr.

Oplysningerne, der er registreret i et regneark, er udleveret den 26. juni 2019 i forbindelse med din rådgivers anmodning om aktindsigt.

Det fremgår af nogle af overførslerne, at der er tale om løn. Lønindkomst er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4 uanset hvorfra den hidrører (globalindkomstprincippet). Lønnen er desuden omfattet af arbejdsmarkedsbidragspligt i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1 i arbejdsmarkedsbidragsloven.

Din rådgiver har i e-mail fra 13. september 2019 angivet, at du ønsker, at korrigere din skattepligtige indkomst således:

2016Samlet skattepligtig indkomst kr. 1.001.567,93

2017Samlet skattepligtig indkomst kr. 1.659.643,06

Din rådgiver har angivet, at der er betalt skat med i alt 123.778 kr. I din rådgivers brev modtaget ved mail af den 28. oktober 2019 fremgår det, at der er tale om betalt B-skat. Pålignet B-skat bliver automatisk godskrevet din årsopgørelse, hvorfor den samlede pålignede B-skat på 247.872 kr. allerede er godskrevet din årsopgørelsen. Der er dermed ikke yderligere betalt skat, der kan godskrives i forbindelse med den her ændring af din indkomst.

Din rådgiver har pr. telefon den 25. september 2019 oplyst, at han ikke er i besiddelse af evt. lønsedler, og derfor ikke kan sende yderligere oplysninger om overførslerne.

Det er oplyst fra din rådgiver, at overførslerne stammer fra som er et engelsk selskab, som du har ejet. Det er ikke godtgjort, at du er ejer af [virksomhed1].

Det er vores opfattelse, at overførslerne er lønindkomst. Dette skyldes, at der af nogle af overførslerne fremgår, at der er tale om ”salary”, dvs. løn.

Vi foretager derfor en skønsmæssig ansættelse af den udenlandske lønindkomst efter reglerne i skattekontrollovens § 1 og skatteforvaltningslovens § 1. For perioden 2014 til 2016, hvor vi har modtaget oplysninger fra [finans2] om overførslerne fra har vi valgt at lægge disse beløb til grund. Dette skyldes, at det er de eneste sikre oplysninger vi har om indkomsten for disse år. Din rådgivers beløb, som angivet i e-mailen fra 13. september 2019, er ikke underbygget, og idet det ikke stemmer overens med oplysningerne fra [finans2], har vi valgt at ligge oplysningerne om bankoverførslerne til grund.

For 2017 har vi lagt den af din rådgiver oplyste indkomst til grund. Det betyder, at vi anser den udenlandske lønindkomst til at udgøre 1.659.643 kr. Vi giver ikke lempelse for eventuelt udenlandsk betalt, idet skatten ikke er dokumenteret, og du ikke har oplyst, hvor arbejdet er udført. Det kan derfor ikke konstateres, hvilket land der er tillagt beskatningsretten. Betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 er derfor ikke tilstede.

Idet indkomsten er forskudsregistreret og derfor medtaget på årsopgørelsen, som om den er optjent ved arbejde i Danmark, har vi forudsat at dette er tilfældet, og du er derfor ikke berettiget til lempelse, uanset om der måtte være betalt skat i udlandet eller ej.

Frister

Vedrørende 2014 og 2015:

Vi kan genoptage skatteansættelsen for 2014 og 2015, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det er vores opfattelse, at den manglende selvangivelse af lønindkomst fra Storbritannien på i alt 465.768 kr. for 2014 og 2015 må anses for minimum grov uagtsomhed, hvorfor betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal forslag til en ny skatteansættelse afsendes senest 6 måneder efter, at oplysningerne, der begrunder en ændring, er Skattestyrelsen bekendt. Kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse. Se SKM2018.481.HR og SKM2018.520.HR

I henhold til praksis (se f.eks. SKM2014.464.BR) løber reaktionsfristen på 6 måneder ikke fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget oplysningerne om transaktionerne, men først fra det tidspunkt, hvor høringsfristen i vores rykker, sendt pr. e-mail den 13. september 2019 udløber. Det betyder, at 6 måneders fristen løber fra 20. september 2019. Dette forslag til afgørelse for 2014 og 2015 er derfor sendt rettidigt.

Vedrørende 2016 og 2017:

Som udgangspunkt kan vi ikke sende forslag om at ændre årsopgørelsen for personer med enkle økonomiske forhold efter den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb (den korte ligningsfrist). Det står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt. og § 1 i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Personer, der modtager lønindkomst fra udlandet, er dog ikke omfattet af den korte frist. Det står i § 1, stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold og § 1, stk. 2, nr. 2. i bekendtgørelse nr. 535 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse. Personer med udenlandsk lønindkomst er i stedet for omfattet af den almindelige frist. Her kan vi sende forslag og afgørelse senest henholdsvis den 1. maj og den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Du har fået en årsopgørelse, men skulle have haft et oplysningsskema pga. den udenlandske indkomst. Den korte frist gælder dermed ikke for dit vedkommende.

Det betyder, at vi kan sende forslag om at ændre din skat for 2016 til og med den 1. maj 2020, og 2017 til og med 1. maj 2021. Dette forslag til afgørelse for 2016 og 2017 er derfor sendt rettidigt.

Vores bemærkninger til din rådgivers brev modtaget 28. oktober 2019

Din rådgiver er ikke kommet med nye oplysninger vedrørende fristen for 2014 og 2015. Vi fastholder derfor, at 6 måneders fristen ikke er overskredet, når der henses til praksis som nævnt ovenfor. Din rådgiver har ikke angivet, hvorfor den gældende praksis, som anlagt af Højesteret ikke skulle finde anvendelse. Indkomstårene kan derfor genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.”

Skattestyrelsen har den 18. februar 2020 fremsendt udtalelse, hvor følgende fremgår:

”(...)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at skatteansættelserne fastholdes. Der er ikke noget i klagen, som kan begrunde et ændret resultat (se nedenfor).

Vi kan indledende konstatere, at sagen for indkomstårene 2016 og 2017 ikke påklaget, ligesom det ikke er påklaget, at overførslerne er at betragte som lønindkomst.

Anbringender:

Første række: Klager mener, at hans klient er omfattet af den kort ligningsfrist, hvorfor der ikke er hjemmel til genoptagelse.

Vores svar hertil:

Det er vores opfattelse, at klager ikke er omfattet af den korte ligningsfrist idet han har aktiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og

udenlandsk indkomst, jf. §2 i bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013.

Idet klager har både aktiver i udlandet, som ejer af [virksomhed1] Ltd samt modtaget indkomst fra dette selskab, så er han ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Det bemærkes, at idet det ikke er påklaget, at der er tale om lønindkomst fra udlandet, så har Klager også accepteret dette. Udenlandsk lønindkomst gør jo, at Klager ikke er omfattet af den korte ligningsfrist.

Anden række: Klager mener, at der er indtrådt forældelse, hvorfor der ikke er mulighed for genoptagelse. Klager mener ikke at betingelserne for genoptagelse ikke opfyldt, dels fordi at der ikke er tale om grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og dels fordi 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke overholdt.

Grov uagtsomhed

Manglende selvangivelse af et beløb på i alt ca. 2 mio. kr. fordelt over 4 indkomstår er i vores optik minimum groft uagtsomt. Det er muligt, at Klager har haft den opfattelse, at overførslerne automatisk er indberettet til skattemyndighederne. Men idet beløbene ikke fremgår af årsopgørelserne for de pågældende år, har Klager ikke i tilstrækkelig grad kontrolleret årsopgørelserne, som han er forpligtiget til. Det er vores opfattelse, at den manglende kontrol af årsopgørelsen og dermed manglende selvangivelse af beløbene er minimum groft uagtsomt.

6 måneders fristen

Det er Klagers opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har overholdt 6 måneders fristen, idet forslag til afgørelse er sendt over 6 måneder efter at Skattestyrelsen modtog oplysning om overførslerne.

Oplysningerne om overførslerne er modtaget i april/maj 2017, som led i projekt Money Transfer.

Oplysningerne er gjort tilgængelig i juni 2017.

21. maj 2019 beder vi Klager om oplysninger for at kunne klassificere overførslerne, og vurdere en evt. skattepligt heraf. Idet Klager ikke har ønsket at sende de ønskede oplysninger, har vi 27. september 2019 sendt forslag til afgørelse. Afgørelsen er efterfølgende sendt 4. november 2019.

Klager henviser i sin klage til Landsskatterettens afgørelse j.nr. 18-0000913, hvor afgørelsen blev kendt ugyldig, idet forslag var sendt 6 måneder efter modtagelse af kontoudtog. Sagen henviser til SKM2018.418.HR, og på dette på dette grundlag konstaterer retten, at man allerede ved modtagelsen af kontoudtogene havde tilstrækkeligt materiale til at varsle en ændring i skatteansættelsen.

Denne sag er dog ikke sammenlignelig med nærværende sag, idet vi i nærværende sag ikke har modtaget oplysninger fra Klager. Vi kan i den forbindelse henvise til SKM2014.120.BR, hvor retten var enig med Skatteministeriet i, at fristen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, var overholdt, da SK.AT tidligst havde erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en korrekt afgørelse på det tidspunkt, hvor sagsøgeren havde frist til at fremsende relevant dokumentation til SKAT. I relation til projekt "Money Transfer" bemærkede retten, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke skulle regnes allerede fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog rå data fra [finans1] om sagsøgerens transaktioner mellem danske og udenlandske banker.

6 måneders fristen skal derfor ikke regnes fra april/maj 2017, men derimod fra 13. september 2019, hvor fristen i vores rykker for oplysninger (sendt pr. mail) udløb. Forslag til afgørelsen er derfor sendt rettidigt, idet forslaget er sendt 27. september 2019.

(...)”

Skattestyrelsen har den 13. maj 2020 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke er omfattet af den forkortede ligningsfrist i § 1 i den dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, da klager ikke kan anses for at have enkle økonomiske forhold, eftersom han har aktiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4. Klager var således ejer af det udenlandske selskab [virksomhed1] Ltd, som han også har modtaget lønindkomst fra.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at styrelsen har været berettiget til at genoptage skatteansættelserne for 2014 og 2015 ekstraordinært efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klager må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, ved ikke at have selvangivet den fulde udenlandske lønindkomst. Dette har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget skatteansættelserne for de påklagede indkomstår på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Ved vurderingen af, at klager har handlet mindst groft uagtsomt, har vi lagt vægt på, at der er tale om manglende selvangivelse af betydelige beløb på i alt ca. 2.061.441 fordelt over 4 indkomstår samt at klager ikke har overholdt sin forpligtigelse til at kontrollere sine årsopgørelser.

At klager skulle have været af den opfattelse, at overførslerne automatisk blev indberettet til skattemyndighederne, ændrer ikke ved, at han ved en gennemgang af sine kontoudtog kunne have konstateret at beløbene på årsopgørelserne var forkerte.

Reaktionsfristen begynder at løbe fra det tidspunkt (kundskabstidspunktet), hvor Skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring. Kundskabstidspunktet er derfor det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er i besiddelse af tilstrækkelig oplysninger til at konstatere, at der er grundlag for en suspension af fristen, der kan henvises til Østre Landsretsdom i SKM2012.168.ØLR og Vestre Landsretsdom i SKM2019.388.VLR.

Skattestyrelsen kan desuden henvise til Byrettens dom i SKM2014.464, hvor Byretten fandt, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke begyndte at løbe fra tidspunktet for indberetningen fra udlandet til SKATs Money Transferdatabase ultimo 2010, men først ved udløbet af en høringsfrist i september 2011, og SKATs forslag til afgørelse derfor var rettidig.

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt, da reaktionsfristen løber fra fristen for materialeindkaldelsens udløb.

Dette begrundes med, at Skattestyrelsen ikke var i besiddelse af tilstrækkeligt materiale for at kunne varsle ansættelsesændringerne for indkomstårene 2014 og 2015 korrekt før udløbet af fristen for materialeindkaldelse, som blev fastsat til den 17. juni 2019. Yderligere materiale blev efterfølgende indkaldt for at kunne klassificere overførslerne og vurdere, hvorvidt klager var skattepligtig heraf.

Den omstændighed, at der ikke er tilgået nye oplysninger i sagen, efter at Skattestyrelsen har modtaget oplysningerne fra Money Transfer, ændrer ikke på, at styrelsen ikke har været i besiddelse af tilstrækkeligt materiale for at kunne varsle ansættelsesændringerne.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes med 388.146 kr. for indkomståret 2014 og 77.622 kr. for indkomståret 2015.

Til støtte herfor er følgende anført:

”(...)

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 4. november 2019, jf. bilag 1.

Sagen opstartede ved, at Skattestyrelsen den 21. maj 2019 henvendte sig til klager med henblik på fremskaffelse af oplysninger.

Som bilag 2 fremlægges Skattestyrelsens materiale ved indkaldelse af 21. maj 2019. Som det fremgår heraf, havde Skattestyrelsen på det tidspunkt allerede indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet, således at det fremgår af disse oplysninger, at klager har modtaget beløb fra udlandet. Skattestyrelsen udbad sig i den forbindelse lønsedler for årene 2014 – 2017 og oplysninger om arbejdssted m.v.

Som sagens bilag 3 fremlægges sagsnotat, hvoraf det fremgår, at der netop den 21. maj 2019 er sendt materialeindkaldelsen. Det fremgår bl.a. heraf, at klager har en udenlandsk arbejdsgiver [virksomhed1] Ltd), og der er derfor mange MT- overførsler.

Der var derefter en del mailudveksling mellem undertegnede som repræsentant for klager og skattemedarbejderen [person1]. Som sagens bilag 4 fremlægges meddelelse modtaget via Blue-mail fra [person1]. Meddelelserne er modtaget den 27. juni 2019. Det fremgår heraf, at der til undertegnede fremsendes dokumenter og materialeindkaldelser, R75, samt oversigt over de transaktioner, som Skattestyrelsen (tidligere Skat) har modtaget via Money Transfer.

Som sagens bilag 5 fremlægges mail af 22. august 2019 fra skattemedarbejderen [person2]. Det fremgår heraf, at Skattestyrelsen på grundlag af min henvendelse den 10. juli 2019 kan oplyse følgende omkring modtagelse a MT-oplysninger fra [finans2]. Det fremgår således heraf, at oplysningerne er modtaget den 20. april 2017, således at data fysisk er modtaget på dette tidspunkt. Den anden levering er fysisk modtaget den 18. maj 2017 og således uploadet og derved gjort tilgængelig i BO-databasen den 9. juni 2017. Siden da er der ikke tilgået nye oplysninger til sagen.

Skattestyrelsen fremsendte herefter forslag til ændret skatteansættelse for årene 2014-2017. Denne skrivelse af 27. september 2019 fremlægges som sagens bilag 6. Det fremgår således heraf, at der varsles forhøjelser af klagers skatteansættelser for årene 2014, 2015, 2016 og 2017, således at de varslede forhøjelser for 2014 og 2015 er de samme, som fremgår af de endelige gennemførte, forhøjede skatteansættelser for 2014 og 2015, som disse fremgår af afgørelsen i bilag 1.

Det bemærkes i den forbindelse, at der således ikke i perioden fra 9. juni 2017, hvor al data er gjort tilgængelig i Skats egen database, jf. bilag 6, og frem til fremsendelsen af forslaget til de ændrede skatteansættelser 27. september 2019, er tilgået nye oplysninger til sagen.

Der er således en periode på mere end 2 år og 3 måneder, hvor Skat ikke har modtaget yderligere oplysninger, og hvor man alligevel ikke har varslet ændrede skatteansættelser.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at klager, [person3], er omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle, økonomiske forhold, samt at der i medfør af § 1 i denne bekendtgørelse er indtrådt forældelse for indkomstårene 2014 og 2015.

Det gøres i den forbindelse videre gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldte, og at der således ikke er grundlag for at fravige den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

I det omfang man mod forventning måtte nå frem til, at der er grundlag for de af Skattestyrelsen gennemførte forhøjelser, og såfremt man mod forventning ikke måtte finde, at [person3] må anses for omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, gøres det til støtte for den nedlagte påstand i anden række gældende, at der i henhold til de ordinære frister for skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er indtrådt forældelse for indkomstårene 2014 og 2015.

Det gøres i den forbindelse videre gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt.

Det fremgår følgende af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

..

Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. ”

Klager har haft opfattelsen af, at der ville ske automatisk indberetning af alle overførsler til hans danske bankkonto. Som det også vil fremgå af Skattestyrelsens egne oplysninger, som har været tilgængelige siden 9. juni 2017, har Klager modtaget en række pengeindsætninger på sin konto i [finans2].

Det må således på det kraftigste afvises, at Klager har handlet groft uagtsomt, idet han udelukkende og ganske naturligt har gået ud fra, at pengeoverførsler til en danske bankkonto automatisk ville blive oplyst til de danske skattemyndigheder.

Det gøres desuden gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt reaktionsfristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. fremgår følgende:

”Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.”

Idet det kan lægges til grund, at Skattestyrelsen har modtaget samtlige relevante oplysninger om pengeoverførslerne henholdsvis den 20. april 2017 og den 18. maj 2017 i fysisk form, som således er uploadet som data og dermed gjort tilgængelig i BO-databasen den 9. juni 2017, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af de ”gamle” år, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det fremgår således af sagens oplysninger, som henstår ubestridte, at de faktiske oplysninger i sagen i form af de enkelte pengeoverførsler til Klagers danske konto de er henholdsvis modtaget i fysisk form og uploadet i databasen på de ovennævnte datoer.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, har Skatteforvaltningen i sager, hvor der er tale om ekstraordinære genoptagelser, 6 måneder til at varsle en genoptaget skatteansættelse. Denne 6 måneders periode regnes fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 27, hvilket således skal forstås på den måde, at kundskabs- tidspunktet angår de forhold, der medfører, at der ikke er tale om ekstraordinær genoptagelse.

Idet Skatteforvaltningen således senest den 9. juni 2017 har været bekendt med alle overførsler til klagers konto i [finans2], for så vidt angår årene 2014 og 2015, har man ikke fra Skattestyrelsens side reageret inden for 6 måneder fra kundskabstidspunktet.

Klagers skatteansættelser for årene 2014 og 2015 kan således ikke genoptages, ej heller efter reglerne for ekstraordinære genoptagelser i skatteforvaltningslovens § 27, idet Skatteforvaltningen har været i besiddelse af og dermed har haft kundskab om indsætningerne i langt mere end 6 måneder.

Der er således gået tæt på 2 år, før Skattestyrelsen reagerer på disse oplysninger.

Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke siden juni 2017 er tilgået nye oplysninger til Skattestyrelsen, der således siden juni 2017 har haft det fuldstændige samme grundlag for at varsle en ændret skatteansættelse samt træffe afgørelse herom.

Seneste retspraksis fra Landsskatteretten understøtter i øvrigt, at 6 måneders fristen skal overholdes, og at 6 måneders fristen må regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne konkret er kommet i besiddelse af fyldestgørende oplysninger til at foretage en varsling af de pågældende skatteansættelsesændringer.

Der henvises i den forbindelse bl.a. til Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2019 med j.nr. 18-0000913, hvor Landsskatteretten netop refererer Højesteretsdom af 30. august 2018 offentliggjort som SKM2018.418.HR, og på dette grundlag konkluderer, at Skat i den pågældende sag allerede havde tilstrækkelige oplysninger og dermed var i besiddelse af det fornødne grundlag til at varsle skatteansættelsesændringer allerede på det tidspunkt, da Skat modtog klagerens kontoudtog.

Tilsvarende gør sig gældende i nærværende sag, idet der således ikke, siden Skattemyndighederne modtog oplysningerne og uploadede dem til databasen i juni 2017, er tilgået nye oplysninger til sagen.

Seneste yderligere praksis fra Landsskatteretten følger op på denne linje, således at kundskabstidspunktet generelt set er det tidspunkt, hvor der senest er tilgået nye oplysninger til sagen.

Der er ikke tilgået oplysninger i nærværende sag siden juni 2017.

Det følger således heraf, at skatteansættelserne for 2014 og 2015 ikke kan genoptages.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 24. februar 2020 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af den 18. februar 2020, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Uanset Skattestyrelsens holdning i sagen, er det ikke klagers opfattelse af det passerede. Skattestyrelsens beskrivelse af de anvendte begreber bidrager da heller ikke med noget i sagen, idet man blot i det hele synes at henholde sig til den tidligere afgørelse.

Det fastholdes således, at klager ikke har handlet groft uagtsomt. I den forbindelse er det helt grundlæggende at have forståelsen for, at klager blot har haft opfattelsen af, at alle overførsler automatisk blev indberettet til de danske skattemyndigheder. I den forbindelse er det væsentligt at fastslå, at der netop var anvendt anerkendte bankforbindelser til alle overførsler indgået på klagers sædvanlige danske bankkonto, hvorfor der ikke er gjort noget forsøg på at skjule noget som helst.

Det bestrides således, at der er tale om grov uagtsomhed, således som dette må forstås i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det fastholdes derudover også, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt. Der er konkret ikke tilgået oplysninger i sagen siden senest juni 2017, hvorfor skattemyndighederne allerede på det tidspunkt havde det tilstrækkelige grundlag til at fremsende forslag til de ændrede skatteansættelser.

Skattestyrelsens udlægning af sagen af, at det først er på et langt senere tidspunkt, nemlig den 13. september 2019, at den af Skattestyrelsen fastsatte frist udløb, kan ikke tiltrædes. Skattestyrelsen anmodes da også om at dokumentere, såfremt der rent faktisk og konkret er tilgået nye oplysninger i sagen i perioden fra juni 2017 og frem til september 2019.

Dette vil Skattestyrelsen ikke kunne dokumentere, idet der ikke er tilgået nye oplysninger. 6 måneders fristen må således også regnes fra juni 2017. Fristen er således for længst sprunget, da der udsendes forslag til ændret skatteopgørelse den 27. september 2019.

Der henvises i øvrigt til det tidligere anførte om Landsskatterettens afgørelse i sagen under j.nr. 18-0000913 samt Højesterets dom refereret i SKM2018.418.HR. Denne dom er direkte sammenlignelig med nærværende sag, hvorfor tilsvarende principper også betyder, at 6 måneders fristen ikke er overholdt.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 27. april 2020 anmodet om retsmøde i sagen.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan skatteforvaltningen ikke afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013), at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Den varslede ansættelse skal herefter være foretaget senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at fristerne i § 1 ikke finder anvendelse, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt herunder hvis klageren har handlet groft uagtsomt.

Det følger af bekendtgørelsen § 1, stk. 1, nr. 1, at fristen i bekendtgørelsen § 1 ikke gælder, hvis en skattepligtig ikke har enkle økonomiske forhold, eller hvis den skattepligtige har aktiver eller passiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet. Dette følger af bekendtgørelsen § 2.

Det følger af bekendtgørelsen § 2, stk. 1, nr. 1, at en skattepligtig ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige ikke modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse (dagældende bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013).

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 2, at fysiske personer ikke modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, hvis de for indkomståret forventes at skulle give SKAT oplysninger om indkomst fra udlandet.

Det er ubestridt, at klageren i indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 har modtaget udenlandsk lønindkomst. Klageren har ikke selvangivet den udenlandske lønindkomst, hvorfor Skattestyrelsen på daværende tidspunkt ikke var bekendt med klagerens udenlandske lønindkomst. Klageren har derfor i indkomstårene modtaget en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

Klageren var også ejer af det udenlandske selskab [virksomhed1] Ltd, hvorfor klageren i de pågældende indkomstår havde aktiver i udlandet.

På baggrund af ovenstående oplysninger om klagerens økonomiske forhold anses han for ikke at have enkle økonomiske forhold, og han er derfor ikke omfattet af bekendtgørelsen om en kort ligningsfrist. Klageren er således omfattet af de ordinære frister for Skattestyrelsens ændring af skatteansættelserne i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, 1. pkt.

Skattestyrelsen sendte forslag om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014 til 2017 den 27. september 2019 og traf afgørelse i sagen den 4. november 2019.

Skattestyrelsen har ændret klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et rigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit III. Anvendelse af bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter derimod ikke, at der foreligger et strafbart forhold. Anvendelsen af § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf.

Om der handler groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Klageren har ikke selvangivet den udenlandske lønindkomst på i alt 1.008.146 kr. for indkomståret 2014. Klageren er blevet beskattet af den årsindtægt på 620.000 kr., som automatisk er blevet overført fra klagerens forskudsopgørelse. Klageren har ikke selvangivet det korrekte beløb på i alt 677.622 kr. for indkomståret 2015, men alene 600.000 kr.

Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt i henhold til, at der er tale om overførsler af betydelige beløb over flere indkomstår, samt at klageren ikke har iagttaget sin selvangivelsespligt. Landsskatteretten finder, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015 har hvilet på et urigtigt grundlag.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren har fået overført et samlet beløb på i alt 4.526.411 kr. for indkomstårene 2014 til 2017. De udenlandske lønindkomster vedrører således væsentlige beløbsstørrelser og er omfattet af klagerens selvangivelsespligt. De urigtige selvangivelser har kunnet konstateres ved gennemgang af kontoudtog, og hvorved klageren kunne have selvangivet korrekt.

Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan Skattestyrelsen kun foretage en ændring af skatteansættelse, hvis den er varslet senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder suspension af fristen. Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at det skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Kundskabstidspunktet må herefter anses at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Se hertil SKM2018.481.HR.

Landsskatteretten finder, at fristen skal regnes fra den 17. juni 2019.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen ikke har været i besiddelse af tilstrækkeligt materiale for at kunne varsle ansættelsesændringerne for indkomstårene 2014 og 2015 før udløbet af fristen for Skattestyrelsens materialeindkaldelse fastsat til den 17. juni 2019. Skattestyrelsen indkaldte yderligere materiale for at kunne klassificere overførslerne og vurdere, hvorvidt klageren var skattepligtig heraf. Landsskatteretten finder således, at reaktionsfristen løber fra fristen for materialeindkaldelsens udløb.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.