Kendelse af 26-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 27-10-2023

Journalnr. 20-0009152

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2016

Ændring af den skattepligtige indkomst

16.773.795 kr.

0 kr.

16.586.179 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS er registreret med CVR nr. [...1] og drives fra [adresse1], [by1].

Selskabet er registreret med branchekoderne 791100 og 661900, henholdsvis rejsebureau og andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling.

Det fremgår af ledelsesberetningen, at selskabets hovedaktivitet er salg af flybilletter til hele verden samt "valuta salg aktiviteter".

Selskabet foretager pengeoverførsler for Western Union og fik af Finanstilsynet den 1. oktober 2012 begrænset tilladelse til at drive pengeoverførselsvirksomhed i henhold til lov om betalingstjenester og elektroniske penge, § 38, stk. 2.

Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelsen for 2015 efter anmodning af 10. januar 2019 fra selskabets revisor. Med anmodningen var vedlagt et nyt udarbejdet regnskab samt bilagsmateriale, idet der var enighed om, at det tidligere indleverede materiale ved anmodning om genoptagelse af 1. marts 2018 var mangelfuldt. Det af revisor udarbejdede nye regnskab har således dannet grundlag for Skattestyrelsens genoptagelse af selskabets indkomst for 2015.

Af regnskabet fremgår en omsætning på 119.700.257 kr., og et resultat før renter på – 228.203 kr. Salg af valuta udgør 116.559.582 kr.

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets regnskabsmateriale, bilag og kontokort. Skattestyrelsen har konstateret, at selskabets regnskab er afstemt til bankkontoen. Revisor har oplyst, at kontering er sket ud fra foreliggende bilag samt bankkonto.

Selskabet opgør køb og salg af valuta ved bogføring af en månedsrapport (Buy and Sell Report), der er en opsamling af en måneds daglige bevægelser, der fremgår af "Orders Report". Der er således 12 konteringer på køb og salg af hver valuta. Der handles primært euro, USD, svenske kroner (SEK) og norske kroner (NOK).

Der er bogført køb og salg for hver valuta. Der er modposteret på konto "4000 Kasse" men også på konto "2180 Regulering af valuta beholdning". Ved den yderligere postering på konto 2180 er modposten igen konto "4000 kasse". Denne måde at bogføre på betyder, at konto "4000 Kasse" er udlignet for alle bevægelser vedrørende køb og salg af valuta. Saldo ultimo 2015 på konto "2180 Regulering valutabeholdning" er indtægtsført (kreditsaldo, svarende til omsætningskontoen).

Der er ikke modtaget bilag med kasseafstemninger på daglig basis eller primo/ ultimo.

Skattestyrelsen har opgjort varekøb ifølge bilag således:

Privat køb med dokumentation	278.919 kr.
Varekøb [virksomhed2] AB	33.804.059 kr.
Varekøb [virksomhed3]	65.414.451 kr.
Varekøb i alt	99.497.429 kr.

Varekøb ifølge regnskabet	116.271.224 kr.

Difference = køb fra private under 1.000 euro	16.773.795 kr.

Selskabets revisor har haft følgende bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 1. maj 2019.

”Under henvisning til den verserende sag omkring gennemgang af bogføring og årsregnskabet for [virksomhed1] ApS, skal vi hermed vende tilbage til sagen.

Det fremgår af Deres skrivelse af den 1. maj 2019, at De agter at forhøje vor klients skattepligtige indkomst for året 2015 med en yderligere indkomst på kr. 16.773.795, hvilket vi hermed skal gøre indsigelse overfor.

Vi har gennemgået det materiale som vi har modtaget fra Dem i henhold til agtindsigten, og i den forbindelse har vi modtaget Deres "bilag 3".

Det fremgår af bilag 3, at det er SKATs opstilling over godkendte valutakøb (varekøb), og i bilaget fremgår det, at privat køb med dokumentation udgør kun kr. 278.919.

Vi har holdt møde med vor klient, som har forklaret os, at køb fra private personer er registreret under en rapport som hedder - Customer Report - med identifikationen ID: 1, Walk In Customer.

Det er altså valutakøb, som der er blevet foretaget af private personer, og der kræves ikke identifikationspapirer på det tidspunkt, når valutabeløbet var under 1.000 Euro.

I Customer Report, er hvert køb noteret og bogført, og der er i alt 438 sider og det fremgår af sidste side, at der er foretaget køb med i alt kr. 18.309.056.

Der er således et yderligere varekøb ud fra notaterne på i alt kr. 18.030.137 (18.309.056 - 278.919).

Vi finder at det er for meget at scanne 438 sider, hvorfor vi vedlægger til Deres orientering kopi af side 1 og kopi af side 438, hvor de totale beløb fremgår.

Vi finder derfor at der er et tilstrækkeligt bilag (ellerunder bilag), der opfylder betingelserne i Statsskattelovens §6, litra a og bogføringslovens §9, stk. 1, hvorfor der ikke er noget grundlag for at forhøje vor klient med kr. 16.773.795.

Vi finder derfor at det ville være en god ide at afholde et møde til nærmere drøftelse omkring sagen.

...”

Skattestyrelsen afholdt møde med revisoren den 17. oktober 2019.

På mødet var der enighed om, at sagens genstand reelt kan koges ned til, om der fra Skattestyrelsens side kan stilles krav om kvittering / bilag på hver eneste transaktion, eller om de registreringer, virksomheden har i deres "Customer report", er tilstrækkelig. "Customer report" indeholder ifølge virksomheden registrering af samtlige transaktioner for hver dag. Bogføringen baseres derfor på rapporterne, der både kan laves for dag, uge, måned og år.

I forbindelse med klagebehandlingen har selskabet opgjort køb fra private under 1.000 euro til 16.755.502 kr. ifølge Customer Report.

Skattestyrelsen har samtidig oplyst, at valutakøb fra [virksomhed2] AB rettelig er 33.991.675 kr. ifølge sammentællingen, hvorefter dokumenteret varekøb udgør 99.685.045 kr. og køb fra private under 1.000 euro, beregnet efter samme principper som i afgørelsen, udgør 16.586.179 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet den skattepligtige indkomst med 16.773.795 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninget,9g begrundelse

Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016 på baggrund af anmodning herom fra selskabet og revisor ved brev af 10. januar 2019.

Indkomståret 2016 er ikke gennemgået, da der her alene var tale om en konsekvensrettelse pga. ændring i underskud til fremførsel.

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets regnskabsmateriale, bilag og kontokort. Skattestyrelsen kan konstatere, at selskabets regnskab er afstemt til bankkontoen. Revisor oplyser, at kontering er sket ud fra foreliggende bilag samt bankkonto.

Der bogføres køb og salg for hver valuta. Der modposteres på konto "4000 Kasse" men også på konto "2180 Regulering af valuta beholdning". Ved den yderligere postering på konto 2180 er modposten igen konto "4000 kasse". Denne måde at bogføre på betyder, at konto "4000 Kasse" udlignes for alle bevægelser vedrørende køb og salg af valuta. Saldo ultimo 2015 på konto "2180 Regulering valutabeholdning" indtægtsføres (kreditsaldo, svarende til omsætningskontoen).

Der er ikke modtaget bilag med kasseafstemninger på daglig basis eller primo/ ultimo. Skattestyrelsen har konstateret følgende:

1.4.1 Konkret bogføringsfejl

Konto 2113 - Køb af valuta USD

Ved kontering af bilag 538, 31.07.2015, både debiteres og krediteres månedens køb af USD omregnet til 981.101,28 kr. svarende til 144.895 USD. Der er således ikke bogført køb af USD i juli 2018.

Reguleres det manglende varekøb efter samme metode, som bogføringen er tilrettelagt, medfører det en øget udgift i form af yderligere varekøb og en tilsvarende indtægt som følge af modpostering af på konto ”2180 Regulering valutabeholdning”. Der sker således samlet set ingen korrektion af årets resultat.

Opgørelse:

Konto 2113 – Køb af valuta USD, debiteres 981.101 kr.

Konto 2180 – Regulering af valutabeholdning, krediteres 981.101 kr.

Reguleringen fremgår af bilag 1.

Skattestyrelsen vurderer på denne baggrund, at der ikke er foretaget afstemning af beholdning af valuta.

1.4.2 Generel bogføringsfejl

De modsatrettede posteringer på konto ”4000 kasse” medfører, at bevægelser vedrørende køb og salg udlignes. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bogføring af selskabets køb og salg, alene bør medføre 2 posteringer på ”kasse” for hver valuta. Skattestyrelsen har udarbejdet eksempel på bogføringen, se bilag 2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at konto ”2180 Regulering valutabeholdning” skal ses som ud- tryk for forskydninger i selskabets lagerbeholdning af valutaer. Når den konstaterede bogføringsfejl i USD rettes, bliver saldo på konto 2180 pr. 31.12.2015 på 1.318.034 kr.

Saldo konto 2180, jf. regnskab	336.933	kr.
Yderligere varekøb / forskydning	981.101	kr.
Saldo konto 2180 efter rettelse	1.318.034	kr.

Skattestyrelsen anser saldoen på konto 2180 som et reelt udtryk for det samlede nettovarekøb af valuta for 2015. Saldoen på kontoen er tilsvarende udtryk for de fejlagtige ekstra posteringer på ”4000 kasse”. Når fejlen rettes, skal konto 2180 debiteres og ”4000 kasse” krediteres. Da der er tale om en kreditering af kassen, svarer det til en omkostning.

Saldoen på konto ”4000 kasse” bliver efter rettelsen negativ.

Saldo konto 4000, jf. regnskab	803.205	kr.
Rettelse, dobbeltposteringer	-981.101	kr.
Saldo konto 4000 efter rettelse	-177.896	kr.

Der ses ikke en beholdning i bogføringen, og der ses ikke noget bilag vedrørende beholdninger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bogføringen, og dermed også regnskabet, er fejlbehæftet. Der kan ikke forekomme negativ kassebeholdning.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at der skal ske en daglig afstemning af kasse og likvidbeholdningen samt en daglig bogføring af køb og salg. Da virksomhedens kassebeholdning er negativ, er det Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden ikke har foretaget en korrekt afstemning og bogføring af kassen.

Der foretages ikke daglige eller løbende kasseafstemninger, og der ses ingen opgørelse af ultimo beholdning.

I henhold til statsskattelovens § 6, litra a, kan erhvervsmæssige udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, fratrækkes.

Selskabet skal i henhold til bogføringsloven registrere alle transaktioner nøjagtigt, og alle transaktioner skal i videst muligt omfang registreres i den rækkefølge, hvori de foretages. Det følger af bog- føringslovens § 7, stk. 1 og 2. Alle transaktioner skal kunne henføres til, og dokumenteres med, et bilag. Det følger af bogføringslovens § 9, stk. 1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at håndtering af bilag og bogføring, herunder afstemning, er tilrettelagt på en måde, hvor det ikke er muligt for Skattestyrelsen at opgøre selskabets reelle omsætning og resultat.

Skattestyrelsen har i henhold til skattekontrollovens § 6, stk. 1 anmodet om dokumentation for alle afholdte udgifter til valutakøb. Selskabet har indsendt dokumentation for et valutakøb på i alt 99.497.429 kr. Skattestyrelsen har udarbejdet samlet oversigt over den indsendte dokumentation, se bilag 3.

Selskabet har i regnskabet foretaget fradrag for valutakøb med i alt 116.271.224 kr.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet mangler at dokumentere valutakøb med i alt (116.271.224 kr. - 99.497.429 kr.) 16.773.795 kr.

I det omfang, der ikke foreligger dokumentation for fratrukne udgifter, og bogføringen ikke er tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt at konstatere, at udgifterne reelt er afholdt, finder Skatte- styrelsen, at der ikke kan foretages fradrag for sådanne udgifter.

Da der ikke foreligger et tilstrækkeligt bilag, eller underbilag, der opfylder betingelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og bogføringslovens § 9, stk. 1, kan udgiften ikke fratrækkes.

Selskabets indkomst for indkomståret 2015 forhøjes, i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, derfor med ikke-dokumenterede udgifter til valutakøb, i alt 16.773.795 kr.

Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelse og møde:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden skal kunne nedbryde sine transaktioner i enkelt- bilag i henhold til bogføringsloven. Virksomhedens bogføring kan aldrig blive bedre end det underliggende bilagsmateriale tilsiger.

Skattestyrelsen har gennemgået virksomhedens bilag og noteret hvilke transaktioner (køb), der kan dokumenteres. Skattestyrelsen anfægter som udgangspunkt ikke, at alle ”Customer reports” nu er bogført. Skattestyrelsen anfægter, at der under hver transaktion, som fremgår af ”Customer report”, mangler underbilag. Skattestyrelsen finder ikke, at ”Customer report” i sig selv kan anses for til- strækkeligt underbilag til dokumentation af en transaktion.

Derudover er virksomheden, med manglende kendskab til hvem de køber valuta fra, ude af stand til at afdække, om en given kunde veksler ad flere omgange. Virksomheden kan således ikke opfylde betingelserne i hvidvask-lovgivningen om forbundne transaktioner.

Skattestyrelsen finder ikke, at revisors indsigelse og det mødet fremkomne kan føre til andet resultat end ovenfor anført.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med 16.773.795 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har anført følgende:

”

...

Vores klients tidligere revisor havde anmodet om at få genoptaget skatteansættelserne for 2015 og 2016, hvilket blev accepteret af SKAT i første omgang, og efterfølgende ønskede SKAT at gennemgå regnskabsmaterialet for 2015.

I den forbindelse var der en del drøftelser mellem vores klients tidligere revisor og SKAT, og det resulterede i, at vor klients tidligere revisor ville foretage en korrektion til bogføringen (foretage en ny bogføring), hvilket blev fremsendt til SKAT, som gennemgik materialet.

SKAT fandt en alternativ måde at gennemgå bogføringen (køb/salg af valuta) på, nemlig at se bort fra bogføringen som var fremsendt af den tidligere revisor, og herefter gik SKAT over til, at gennemgå bilagene uagtet den foreliggende bogføring og herefter konstaterede SKAT, at der var to hoved samarbejdspartnere, nemlig firmaet [virksomhed3] og [virksomhed2] AB Customer ID 3.

SKAT konstaterede at køb hos firmaet [virksomhed3] udgjorde kr. 65.414.451

Varekøb hos [virksomhed2] AB udgjorde kr. 33.804.059

Herefter gennemgik SKAT køb af valuta som vedrørte køb af private, hvor valutakøbet drejede sig om beløb over 1.000 Euro, hvor der i 2015 var krav om, at personer som solgte valuta med en værdi over 1.000 Euro, skulle identificere sig selv med ID.

Disse ID-registreringer gennemgik SKAT, og konstaterede at der var købt valuta hos private mennesker, som havde fremlagt ID dokumentation for et samlet beløb kr. 278.919

Herefter fremkom SKAT til dokumenterede varekøb kr. 99.497.429

SKAT sammenholdte herefter det i regnskabet noterede varekøb som udgjorde (i forhold til SKATs opgjorte) kr. 116.271.224

Herefter kommer SKAT frem til en difference på kr. 16.773.795

Det er så dette beløb som SKAT mener at vor klient mangler dokumentation for køb af valuta og dermed forhøjede SKAT vor klients skattepligtige indkomst med dette beløb, fordi SKAT fandt at der ikke var dokumentation for dette beløb.

Det må sige sig selv, at såfremt vor klient kunne tjene kr. 16.773.795, blot ved køb og salg af valutaer for ca. kr. 116.000.000, så ville det jo være en kanon forretning, og det siger sig selv, at sandsynligheden for at dette er rigtigt, er minimal, og det understreger at SKATs skøn naturligvis ikke er korrekt.

Ved ovennævnte specifikation, som SKAT har udarbejdet, som bygger på dokumenterede køb fra firmaet [virksomhed3] og fra [virksomhed2] AB og køb fra private, hvor kunderne har fremlagt ID dokumentation, så mangler der naturligvis køb af valuta fra private, hvor der bliver vekslet valuta til en værdi under 1.000 Euro (som var grænsen dengang), hvor de private kunder ikke skulle fremlægge ID dokumentation for at få vekslet valuta til en værdi under 1.000 Euro.

Vor klient har udskrevet alle de køb fra private, hvor de vekslede valutaerne har haft en værdi under 1.000 Euro, og har udskrevet 438 sider med specifikation af købt valuta, som i første omgang viste et køb, svarende til værdi af kr. 18.309.056,89.

Vi har herefter anmodet vor klient om at gennemgå samtlige 438 sider, for at sikre sig korrektheden heraf, og specielt for at dokumentere og redegøre for, om der eventuelt måtte være registreringer som skulle korrigeres i opgørelsen.

Vores klient har ved gennemgangen konstateret, at der i enkelte tilfælde har været tale om, at der i første omgang er blevet indtastet et 0 for meget, som straks efter at blive korrigeret. Vi vedlægger korrektionsbilag, hvoraf det fremgår, at valutakøb fra private med en værdi under

1.000 Euro, ikke opgøres til kr. 18.309.056,89, men opgøres til kr. 16.755.502.

Som nogle af eksemplerne kan vi pege på ordre id-nr. 8694, og det drejer sig om, at medarbejderen ved en fejl er kommet til at indtaste 9.758 Euro, og havde straks rettet dette, fordi det kun skulle være 975 Euro, men det giver selvfølgelig en korrektion til både købsværdierne og salgsværdierne.

Samtidig kan vi pege på ordre id-nr. 8488 og 8889, hvor medarbejderen i første omgang kom til at registrere 7.750 Euro, men herefter korrigerede det til 775 Euro, og det giver som det fremgår af korrektionsbilaget en regulering, specielt under total køb, som nu bliver registreret med i alt kr. 16.755.502.

Såfremt vi skal afstemme varekøb i henhold til regnskabet og SKATs specifikationer, så kan varekøbet opsættes således.

Køb hos [virksomhed3]	kr.	65.414.451
Køb hos [virksomhed2] AB	kr.	33.804.059
Køb af valuta værdi over 1.000 Euro med ID	kr.	278.919
Køb af almindelige kunder værdi under 1.000 Euro i henhold til specifikation på Customer Report	kr.	16.755.502
Total varekøb	kr.	116.252.931

Varekøb i henhold til regnskab og SKAT	kr.	116.271.224
Difference udgør kun	kr.	18.293

Det skal i den forbindelse nævnes, at SKAT har forladt bogføringen og dermed princippet omkring debet og kredit og har alene opstillet i et regneark de køb der vedrører køb fra firmaet [virksomhed3] og fra firmaet [virksomhed2] AB, og valutakøb fra private til en værdi over 1.000 Euro med ID-identifikationer, hvilket betyder at der naturligvis kan være en mindre unøjagtighed, når SKAT forlader debet og kredit princippet, og når vi er nede på en difference på kun kr. 18.293, så må vi fastslå, at vores klient har underbygget dels i form af SKATs egne specifikationer på regnearkene til en værdi af kr. 99.497.429, og hertil kommer at vor klient har fremlagt Customers Report, og der er specifikation af køb fra private med en valuta til en værdi under 1.000 Euro, svarende til kr. 16.755.502.

Vores klient har således dokumenteret varekøbet og dermed må vi anmode om, at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten frafalder forhøjelsen på kr. 16.773.795 og ansætter den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med det selvangivne.

...”

Retsmøde

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Selskabets repræsentant anførte, at Skattestyrelsen har anvendt ”en alternativ” måde at gennemgå bogføringen på.

Det blev yderligere anført, at der ikke er en pligt til at dokumentere identiteten på de kunder, der veksler beløb under 1.000 euro, hvorfor det ikke har været nødvendigt for selskabet at dokumentere kundernes identitet. Selskabets repræsentant anførte herudover, at der går mange transaktioner igennem et vekselbureau, hvilket fremgår af den ”Customer Report”, som er udleveret på retsmødet.

Skattestyrelsen anførte, at styrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, herunder at forhøjelsen nedsættes med 187.616 kr. til 16.586.179 kr. Skattestyrelsen henviste til de indholdsmæssige krav til grundbilag, jf. bogføringslovens § 5 og SKM2003.441.LSR. Skattestyrelsen anførte, at der i nærværende sag ikke er udarbejdet grundbilag for de foretagne registreringer i ”Customer Report” eller kasseafstemninger. Dermed er det ikke muligt for skattemyndighederne at foretage en efterfølgende kontrol af transaktionerne.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om registreringen af de enkelte køb af valuta under 1.000 euro fra privatpersoner i selskabets ”Customer Report” udgør tilstrækkeligt bevis for fradrag for driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Selskabet er omfattet af bogføringsloven, jf. lovens § 1, stk. 1. Af dagældende bogføringslovs § 7, stk. 3, og § 9, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med senere ændringer) fremgår følgende:

”Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.

(...)

Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.”

Ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, uanset dokumentationen er på elektronisk medie, papir eller andet medie, jf. dagældende bogføringslovs § 5. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed, jf. dagældende bogføringslovs § 4, stk. 2.

Registrering af køb af valuta under 1.000 euro fra private er sket i selskabets ”Customer Report”. Selskabets revisor har oplyst til Skattestyrelsen, at selskabet ikke har identifikationsoplysninger vedrørende disse posteringer. Således kan posteringerne ikke følges til grundbilag, i form af afregningskvitteringer el.lign., hvoraf det fremgår, hvilke personer eller virksomheder selskabet har handlet med, samt beløb og transaktionstidspunkt. Der er desuden ikke foretaget afstemning af registreringerne til selskabets kasse- og bankbeholdning.

Dokumentationen beror således udelukkende på bogføringsmæssige posteringer i virksomhedens regnskabssystem, og indeholder således ikke de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, at transaktionerne rent faktisk har fundet sted. Retten finder, at virksomhedens dokumentation dermed ikke opfylder de krav, der med rimelighed kan stilles til grundbilag, jf. dagældende bogføringslovs § 5.

Landsskatteretten har i en kendelse af 18. juli 2003, offentliggjort som SKM2003.441.LSR, vedrørende kravene til indholdet af et grundbilag fundet, at formuleringen i bogføringslovens § 5 om "enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen" ikke giver grundlag for at antage, at der ikke som hidtil gælder nogle helt basale mindstekrav til et grundbilag, som gør det muligt for skattemyndighederne at foretage en kontrol. I nærværende sag foreligger der ikke dokumentation i form af grundbilag for de foretagne registreringer i ”Customer Report” eller kasseafstemninger. Det er således ikke muligt for skattemyndighederne at foretage en efterfølgende kontrol heraf.

Det forhold, at klageren efter anden lovgivning ikke skal sikre identifikation af sælger, undtager ikke klageren fra at skulle dokumentere rigtigheden af de enkelte registreringer efter bogføringslovens regler.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for de omhandlede udgifter, jf. statsskattelovens § 6, litra a, samt lignende situationer i byrettens dom af 10. november 2022, offentliggjort i SKM2022.616.BR (anket til Østre Landsret) og byrettens dom af 28. marts 2023, offentliggjort i SKM2023.324.BR.

Da størrelsen af køb fra [virksomhed2] AB rettelig er 33.991.675 kr., nedsætter Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse med 187.616 kr. til 16.586.179 kr.