Kendelse af 08-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0009142

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Nedsættelse af indkomsten for 2017 som følge af at brugtmomsordningen ikke er godkendt

-1.029.938 kr.

-37.638 kr.

Forhøjes, se begrundelse. Den talmæssige opgørelse hjemvises til Skattestyrelsen

Nedsættelse af indkomst for 2017 som følge af at brugtmomsordningen ikke er godkendt (salg af bil til Polen)

-2.600 kr.

0 kr.

0 kr.

Forhøjelse af indkomst for 2017 vedrørende ej godkendte udgifter

23.058 kr.

0 kr.

753 kr.

Forhøjelse af indkomst for 2017 vedrørende yderligere privat anvendelse af brændstofforbrug

25.649 kr.

0 kr.

10.000 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet blev etableret som et aktieselskab i indkomståret 2007. Selskabet driver virksomhed med køb, salg, service, klargøring og reparationer af biler, med speciale inden for amerikanerbiler. Ifølge CVR er selskabets legale ejer [virksomhed1] ApS, og selskabets reelle ejere er [person1] og [person2], der ejer henholdsvis 60 % og 40 %.

Følgende fremgår af selskabets hjemmeside:

”Hos [virksomhed1] er vi eksperter i køb, salg og leasing af amerikanerbiler og er leveringsdygtige i alt fra sportsvogne til pickuptrucks.
(...)

[virksomhed1] blev startet i 2004 af [person1], som solgte brugte varebiler lidt udenfor [by1]. I 2013 flyttede [virksomhed1] tættere på E45 for at få bedre plads både ude og inde til det voksende antal lagerbiler.
I 2014 blev vi kontaktet af den europæiske Dodge og RAM importør, som ledte efter en stabil samarbejdspartner i Danmark. Siden har forretningen hurtigt udviklet sig og vi har oparbejdet et bredt netværk af leverandører af nye pickup trucks både i Europa, USA og Canada.
Vi er i dag autoriseret RAM forhandler og serviceværksted. Vi har altid flere forskellige typer pickups på lager og har samtidig adgang til det europæiske lager, så vi kan have bilen hentet hjem derfra og på danske plader på et par uger.
Vi tæller til dagligt 8 personer fordelt på værksted, klargøring, salg og administration.
Henover året deltager vi i forskellige relevante udstillinger, messer og velgørenheds arrangementer ligesom vi jævnligt åbner dørene til vore egne "Cars & Coffee" arrangementer.”

Faktiske oplysninger vedrørende brugtmomsordningen

Selskabet har for afgiftsperioden 1. januar 2017 - 31. december 2017 angivet og afregnet moms efter brugtmomsordningen. Selskabet har angivet moms af avancer ved køb og salg af brugte biler på i alt 317.751 kr.

Ud fra indsendte excelark er der solgt i alt 167 biler i indkomståret 2017, hvoraf de 66 biler er angivet og afregnet efter brugtmomsordningen.

Af saldobalancen fremgår, at omsætningen og moms er opdelt på flere forskellige konti. F.eks. ”salg varebiler, momsfri”, ”salg personbil, momsfri”, ”moms af avancer på momsfrie biler”, ”salg af biler momspligtige”, ”varesalg USA biler”, ”salg USA biler, momsfrie” og ”moms af avance på momsfrie biler”.

Selskabets repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsen gennemgået sammenhængen og proceduren omkring registrering og bogføring vedrørende køb og salg af biler.

For at styre den momsmæssige behandling af bilerne har selskabet udarbejdet et excelark. Heraf fremgår blandt andet et bilnummer (internt lagernummer), bilagshenvisning, registreringsnummer på bilen, bilmærke og de 6 sidste cifre af stelnummer, købspris, dato for køb og salg og forskellige salgskolonner - alt efter om der er tale om ”salgspris eksport”, ”salgspris momsfri biler” (brugtmomsordning), ”salgspris netto momsbiler” (almindelig moms) og ”avance momsfri” (brugtmomsordningen).

Grøn farve i excelark angiver anvendelse af brugtmomsordningen. Blå farve angiver, at bilen har oprindelse fra USA. Både grøn og blå farve angiver, at bilen har oprindelse fra USA, men er købt brugt i Danmark og kan opgøres efter brugtmomsordningen.

Bilnummeret/lagernummeret er gennemgående i bogføringen og processen m.v. Nummeret anføres på bilnøgler, ved registrering på arbejdskort og klargøringsskema, ved bogføringstjek og gennemgang af bankposteringer, på kontokort og afregningsbilag for køb og salg. Af afregningsbilag fremgår endvidere hele stelnummeret på bilen.

Når bilen modtages fysisk på selskabets adresse, udfyldes en liste manuelt med oplysning om lagernummer, bilmærke, stelnummer, antal nøgler og dato for modtagelsen. På den manuelle liste anføres bilnummer/lagernummer fortløbende. For indkomståret 2017 starter bilnummer/lagernummer med 2395 og slutter med 2552.

Excelarket anvendes som løbende avancestyring m.v. af alle biler. Når en bil er solgt i 1. kvartal af 2017, opgøres avance i 1. kvartal, og der afregnes moms heraf. I det efterfølgende kvartal er den solgte bil udgået af excelarket. Ifølge klagerens repræsentant indføres alle købte biler i excelarket, indtil bilen sælges. Repræsentanten har forklaret, at såfremt virksomheden betaler for en bil forud for, at den ankommer på virksomhedens adresse, vil bilen få et lagernummer, så snart den ankommer til virksomhedens adresse.

Repræsentanten har oplyst, at de biler, der er medregnet under brugtmomsordningen, er biler købt brugt i Danmark.

Det er muligt at følge selskabets brugtmoms fra excelark, til kvartalsopgørelse, til kontokort og til den endelige kontobalance/regnskab.

Selskabet har indsendt købs- og salgsbilag vedrørende 68 salg i 2017 angivet under brugtmomsordningen.

Selskabet har ved køb udarbejdet afregningsbilag. Af afregningsbilag fremgår f.eks. sælger, fakturadato, øvrig ref (lagernummer), pris, bilmærke og stelnummer, pris og teksten ”bilen er uden moms jf. momslovens § 13, stk. 2”, eller ”bilen er uden moms”.

Skatteankestyrelsen har ved gennemgang af de 68 salg konstateret følgende:

I 28 tilfælde har selskabet udarbejdet en salgsfaktura med følgende tekstbeskrivelse på fakturaerne:

”*Salg af bil – momsfri.

Denne handel er omfattet af regler for brugtmoms.

Køber kan ikke fratrække moms.”

Selskabet har oplyst, at ovenstående fakturaer var udarbejdet på salgstidspunktet.

I 40 tilfælde har selskabet på salgstidspunktet alene udarbejdet slutseddel og ikke en egentlig faktura. Selskabet har forklaret, at slutsedlerne var standardopsat, og at prisen derfor generelt har været oplyst med teksten ”inkl. moms”. Der er dog reelt tale om en pris uden moms. Momsen er ikke specificeret særskilt på slutsedlen. Selskabet har i forbindelse med indsendelse af klagen udarbejdet nye fakturaer og sendt disse til alle deres kunder. På de nye salgsfakturaer fremgår følgende tekst:

”Varer med * er solgt efter fortjenstmarginordningen for brugte varer. Køber har ikke fradrag for momsen af disse varer.”

Skatteankestyrelsen har i gennemgangen af de 40 tilfælde omtalt ovenfor konstateret, at de 18 handler er gennemført, hvor køber er en privatperson, og 22 handler er gennemført, hvor køber er en virksomhed. Nedenfor er henvist til de bilag, der kan henføres under henholdsvis salg til private og salg til virksomheder:

Salg til

Selskabets bilagshenvisning vedrørende salg

Virksomheder (virksomhedsnavn eller CVR nummer)

9.2, 9.5, 9.8, 9.13, 9.19, 9.21, 9.24, 9.25, 9.26, 9.28, 9.29, 9.30, 9.31, 9.34, 9.35, 9.39, 9.40, 9.59, 9.60, 9.61, 9.62, 9.63

Privatpersoner

9.22, 9.27, 9.32, 9.37, 9.38, 9.41, 9.42, 9.43, 9.44, 9.45, 9.46, 9.48, 9.50, 9.54, 9.55, 9.57, 9.66, 9.68

Køretøj med bilagsnummer 9.39, 9.40 og 9.60 er indregistreret som hvidpladebiler.

Der er fremlagt kvitteringer for registrering af de 22 solgte biler til virksomheder, hvoraf anvendelsen af bilen er oplyst. Der er fremlagt 8 erklæringer fra købere, der oplyser, at de ikke har fratrukket moms i forbindelse med køb af bilen.

Salg af bil til Polen

Selskabet har afregnet moms ved salg af bil til Polen efter brugtmomsordningen. Der er tale om bilen Mercedes Sprinter, lagernummer 2426. Bilen er solgt til 13.000 kr. og købt for 10.000 kr. Skattestyrelsen har beregnet almindelig moms af den fulde salgspris, svarende til 20 % af 13.000 kr., og udgående moms på i alt 2.600 kr. Selskabet har fremlagt afregningsbilag vedrørende købet. Heraf fremgår, at bilen er købt for 10.000 kr. fra [virksomhed2] ApS. Det fremgår, at bilen er uden moms, jf. momslovens § 13, stk. 2. Af slutseddel fremgår, at bilen er solgt til en person med adresse i Polen. Prisen er oplyst til 13.000 kr. inkl. moms. Der er i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen udarbejdet og sendt ny faktura med teksten ” Varer med * er solgt efter fortjenstmarginordningen for brugte varer. Køber har ikke fradrag for momsen af disse varer.”.

Faktiske oplysninger vedrørende ej godkendte udgifter

Skattestyrelsen har gennemgået posteringer på kontoudtog, jf. bilag 277 og andre bilag. De udgifter, som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for, er følgende:

Bilag

Beskrivelse

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

277

Diverse køb bildele m.v.

12.435 kr.

19,80 kr.

12.454,92 kr.

1536

[virksomhed3]

1.610,99 kr.

402,75 kr.

2.013,74 kr.

1167

[virksomhed4]

9.033,00 kr.

2.258 kr.

11.290 kr.

I alt

23.078,99 kr.

2.680,55 kr.

25.758,66 kr.

Skattestyrelsen har anført, at forhøjelsen vedrørende 12.435 kr. og nedsættelsen af indgående moms på 19,80 kr. er bogført på følgende poster i regnskabet:

1427 Varekøb uden for EU 416,81 (tekst på bankkontoudskrift:”[x1]”)

1527 Varekøb import udenfor EU 152,14 (tekst på bankkontoudskrift: ”[...]”)

2800 Annoncer og reklamer 79,20 (moms udgør 19,80 kr., i alt inkl. moms udgør 99 kr.), (tekst på bankkontoudskrift: ”MC/Visa DK [virksomhed5]”)

8218 Småanskaffelser udland uden moms 50,32 (tekst på bankkontoudskrift: ”weisserdist”)

3527 Indkøb til bygning udenfor EU 11.736,65 (Består af minimum 15 køb jf. bankkontoudskrift),

6902 Indgående moms 19,80.

Selskabet har vedlagt en række bilag og mails vedrørende udgifter i USD og GBP på forskellige køb over nettet. Klagerens repræsentant har på retsmøde og ved brug af de indsendte mails og bilag redegjort for, hvilke bilag der skal henføres til de forskellige udgifter jf. kontoudtoget.

Selskabet har forklaret, at de indkøbte billeder hænges op i selskabets lokaler for at skabe den rigtige stemning for deres kunder.

Udgift til [virksomhed3]net består af [virksomhed3] TV pakke på 1.166,99 kr., [virksomhed3] bredbånd på 837 kr. og diverse ydelser på 9,75 kr., i alt 2.013,74 kr. Af faktura fremgår det, at 150,21 kr. er momsfrit beløb, og som henføres til TV pakken, og momsen udgør 372,71 kr. Fakturaen er udstedt til [person1], og installationen er på [adresse1], [by1], som er [person1]s privatadresse.

Udgift til [virksomhed4] er i forbindelse med indsendelse af klagen til Skatteankestyrelsen dokumenteret ved grundbilag. Skattestyrelsen indstiller i udtalelsen, at der på baggrund af det indsendte godkendes fradrag for udgifter til [virksomhed4] samt fradrag for indgående moms.

Faktiske oplysninger vedrørende yderligere privat andel af brændstof

Selskabets samlede udgifter til brændstof udgør i indkomståret 2017 i alt 42.866,54 kr. og indgående moms på 10.716 kr. Yderligere privat andel er ifølge Skattestyrelsen opgjort til 25.649 kr. samt tilhørende nedsættelse af indgående moms på 6.412 kr.

Selskabets hovedaktionær har forklaret, at de ansatte i 2017 på de enkelte kvitteringer har anført, om der er tale om private køb eller erhvervsmæssige køb. Herefter har bogholder skrevet den private andel på betalingsoversigten, som løbende er bogført og efterfølgende indbetalt til selskabet. Selskabet har indtægtsført 8.635,79 kr. som privat i regnskabet.

Udgift til brændstof fremgår af betalingsoversigt og er udgifter fra [virksomhed6]. Af oversigten fremgår at der er registreret 3 brændstofkort herunder ”[virksomhed7] ApS[person2]”, ”[virksomhed7] ApS[person1]” og ”[virksomhed7] ApS værksted”. Af oversigten fremgår flest køb af ”wiles diesel” men også køb af ”wiles 95”.

Selskabet har udgifter til brændstof i forbindelse med f.eks. prøvekørsel, aflevering og hentning af biler, reparationer af biler, kørsel til udstillinger, messer og bilhandler, hvori der indgår brændstof.

Selskabets hovedaktionær har overfor Skattestyrelsen oplyst på et møde, at udgangspunktet var, at tankninger over 200 kr. som oftest var private. Skattestyrelsen har på baggrund heraf taget alle tankninger over 200 kr. og anset for private.

Selskabets hovedaktionær har efterfølgende forklaret, at selskabet adskiller sig fra konkurrenter ved at være meget servicemindede, hvilket har stor betydning for brændstofudgifterne.

Selskabet har fremlagt en række korrespondancer med kunder omkring levering af nye biler, reparationer og hentning af køb af brugte biler, som har medført tankninger over 200 kr.Selskabet har forklaret, at de har mange transportture i hele Danmark i forbindelse med virksomhedens høje service. Skattestyrelsen har bemærket, at de har konstateret tankninger i weekender og i ferier. Selskabets indehavere har forklaret, at de altid står til rådighed også i weekenden og ferier, hvis det lige passer kunderne der. Der er fremlagt en mailkorrespondance med et eksempel herpå.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nedsat selskabets indkomst med 1.029.938 kr., idet betingelserne for at anvende brugtmomsordningen ikke er opfyldt. Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens indkomst vedrørende salg af eksportbiler med i alt 34.205 kr., herunder vedrørende salg af bil til Polen med 2.600 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indkomst med 23.058 kr. vedrørende ikke dokumenterede udgifter og 25.649 kr. vedrørende yderligere privat andel af brændstofsudgifter.

SKAT har anført følgende i deres afgørelse:

(...)

Den bogførte omsætning af brugte biler udgør jf. bogføringen 7.230.768 kr.

Tilbageført omsætning vedr. bilag 813 jf. ovenfor -492.320 kr.

Korrigeret salg af brugte biler i brugtmomsordningen 6.738.448 kr.

Yderligere momstilsvar kan herefter opgøres til:

Beregnet moms af tidligere momsfri omsætning 20 % af 6.738.448 kr. 1.347.689 kr.

- tidligere angivet moms af avance på momsfrie biler -317.751 kr.

Yderligere momstilsvar i alt 1.029.938 kr.

Reguleringen fordeles skønsmæssigt med 25 % til hver angivelsesperiode for 2017.

Et yderligere momstilsvar, reducere direkte den skattepligtig omsætning jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, hvorfor indkomsten nedsættes med 1.029.938 kr

(...)

  1. Eksport af biler

(...)

3.1 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ansat udgående afgift

Salgspris Mercedes Sprinter 313 2,2 CDi 35/35 13.000 kr.

Salgspris Ford Econoline 5,0 E150 Camelot Conversions aut. 6d 158.023 kr. 171.023 kr.

Yderligere udgående afgift 20 % af 171.023 kr. 34.205 kr.

Et yderligere momstilsvar, reducerer direkte den skattepligtige omsætning jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, hvorfor indkomsten nedsættes med 34.205 kr.

Det skal supplerende bemærkes, at salget af Ford Econoline 5,0 E150 Camelot Conversions aut. 6d, jf. bogføringen er solgt kontant. Det er ved mødet den 3. oktober 2019 drøftet, at selskabet er bekendt med reglerne om hvidvaskning og modtagelse af kontantbeløb, men at en sælger under jeres ferie trods dette havde modtaget beløbet.

Henset til at der er tale om et enkeltstående tilfælde, har vi ikke foretaget os yderligere vedr. dette.

(...)

5 udokumenterede udgifter

(...)

5.2 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabets bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i forhold til Skattestyrelsens forslag af 29. november 2019.

Der er herunder lagt vægt på:

At trods selskabet angiver der forligger specificerede bilag på indkøb af bl.a. småanskaffelser til lokaler og [virksomhed4], er disse ikke indsendt, hvorfor det af denne årsag må fastholdes at der fortsat ikke foreligger fyldestgørende dokumentation for, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter.
At selskabet selskabets oplysning om, at der er tale om udgifter i forbindelse med streaming af TV i venterum samt ved kundearrangementer, ikke kan tillægges nogen betydning, da selskabet fortsat ikke har fremsendt den tilhørende dokumentation i form af faktura fra [virksomhed3], med angivelse af leverancens art og leveringssted.

I henhold til momsbekendtgørelsens § 82, skal selskabet være i besiddelse af en fyldestgørende faktura, der dokumenterer den indgående afgift.

Hverken bilag 1167 eller 1536 indeholder oplysninger om at der er tale om momspligtige leverancer eller at de indeholder moms, hvorfor momsfradraget jf. momslovens § 37 ikke kan godkendes for disse bilag.

Bilag 277 mangler alene dokumentation for fratrukket indgåede afgift vedr. køb hos [virksomhed8] eller [virksomhed5] som det benævnes i kontoudtoget fra [finans1].

Indgående afgift skal derfor nedsættes med den bogførte moms i:

1. kvartal 2017 19,80 kr.

2. kvartal 2017 402,75 kr.

3. kvartal 2017 2.257,97 kr.

Det fremgår af bogføringen og det indsendte bilagsmateriale vedr. bilag 277, at der alene foreligger fyldestgørende dokumentation for udgifter til

Dæk online inkl. moms 5.128,00 kr.

[finans2] køb i Tyskland, EU køb 3.096,32 kr.

[virksomhed9] 7.187,87 kr.

Herudover fremgår en hævning til spotify musik, som selskabet har bogført som en privat udgift, hvilket tages til efterretning uden dokumentation.

Udgiften til [virksomhed10] den 17. januar og [virksomhed11] den 7. februar godkendes ud fra en konkret vurdering, som fradragsberettigede abonnementer fra USA og Schweitz uden yderligere dokumentation.

Der mangler herefter faktura for køb der er posteret jf. nedenfor:

1527 Varekøb, import fra udenfor EU [finans2] køb KINA 152,14 kr.

3527 Indkøb køb til bygning UDENFOR EU [finans2] køb KINA 850,24 kr.

3527 Indkøb køb til bygning UDENFOR EU [finans2] køb USA 18.074,28

Behandlet ovenfor -7.187,87 10.886,41 kr.

3218 Småanskaffelser udland uden moms [finans2] køb USA 50,32 kr.

1427 Varekøb fra uden for EU til kundebiler [finans2] køb USA 416,81 kr.

2800 Annoncer og reklame annoncer på smallblock,dk 79,20 kr.

I alt 12.415,12 kr.

Der kan som følge af manglende dokumentation for at de resterende betalinger/hævninger er betalinger for fradragsberettigede driftsudgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke godkendes fradrag for udgiften på 12.415,12 kr.

Det fremgår af posteringerne på konto 3620 Telefon/mobil/internet at bilagene i et vist omfang indeholder private udgifter, hvorfor en betalingsoversigt ikke dokumenterer at der er tale om betalinger for fradragsberettigede driftsudgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der alene af denne årsag, ikke kan godkendes fradrag for udgiften til [virksomhed3] på 1.610,99 kr.

Tilsvarende er det alment kendt, at [virksomhed4] i væsentligt omfang fører produkter der anvendes i en privat husholdning, hvorfor et kontoudtog ikke kan anses som fyldestgørende dokumentation for at der er tale om betalinger for fradragsberettigede driftsudgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der kan alene af denne årsag, ikke kan godkendes fradrag for udgiften til [virksomhed4] på 9.031,86 kr.

Indkomsten forhøjes jf. ovenstående med ikke godkendt køb jf. statsskattelovens § 6,

stk. 1, litra a, med i alt 23.057,97 kr.

(...)

7 Brændstof salgsbiler

(...)

7.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabets bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i forhold til Skattestyrelsens forslag af 29. november 2019.

Der er herunder lagt vægt på:

At trods påstand om selskabet aktivt har markeret de private brændstofudgifter og overført betaling derfor fra private midler til selskabet, ses dette hverken at være tilfældet for bilag 5 eller bilag 1162.
Der er for begge bilag bogført private andele, men disse er ikke markeret på bilagene, hvorfor påstanden af denne årsag afvises.
At selskabet anfører at den eneste dieseldrevne privatbil hovedaktionærerne ejer, er udlånt til en søn som selv betaler brændstoffet.
Indledningsvis skal bemærkes, at selskabet også betaler andre private udgifter for hovedaktionærernes barn i form af telefonudgifter, der efterfølgende udtages til privat, hvorfor denne oplysning ikke i sig selv sandsynliggøre at dieselkøb skulle være erhvervsmæssigt.
Dernæst kan det konstateres, at selskabet ligeledes ikke var registreret som ejer af dieseldrevne køretøjer, eller faste prøveskilte.
Der er således ikke af denne årsag grundlag for at antage, at det omfattende dieselkøb skulle vedrøre selskabets biler.
At det ikke er Skattestyrelsens påstand, ”at tankninger på 30 til 67 liter, skal anses for private tankninger og at det alene er tankninger til en værdi under 200 kr., som skal anses for erhvervsmæssige” men at dette er et udgangspunkt der er oplyst af selskabet selv, hvorfor der ikke af denne årsag ses, at være grundlag for en ændret opgørelse.

Gennemgangen af bilag og bogføring indikerer at [person3] har et brændstofkort fra [virksomhed12] ([virksomhed13] A/S) udleveret, som udelukkende anvendes til privat køb, idet købene på dette kort modregnes i hans nettoløn efter skat.

Købene på dette kort kan for juni til november generelt følges fra udgiften til [person3]s lønseddel uden væsentlige afvigelser. For december overstiger løntrækket købet hos [virksomhed12] med 311,69 kr. ekskl. moms, hvorfor det er antaget et en del af købet hos [virksomhed6], udgør [person3]s privat brændstofkøb, og derfor er trukket i lønnen.

Selskabet faktiske brændstofkøb udgør således 42.866,54 kr. jf. nedenstående specifikation:

(...)

Heraf har selskabet angivet, at de private andele udgør i alt 8.635,79 kr. ekskl. moms.

Vi kan jf. indsendte bilag 1162 (betalingsoversigten for august 2017) konstatere, at selskabet i perioden 22. juni til 20. juli har 3 navngivne brændstof kort hos [virksomhed6], hvor der er foretaget følgende køb:

Køb i alt

Diesel

Benzin

Liter

Kr.

Liter

Kr.

[person2]

8

140,26

1.124,55

75,53

754,39

[person1]

6

10,01

80,98

193,26

1878,52

Værksted

1

19,56

197,75

Der er ved indsendelse af bilag 1162 ikke vedlagt underliggende bonner, hvorpå personalet har angivet at der er tale om erhvervsmæssige køb.

Det er endvidere ikke på bilaget markeret, hvilke tankninger der er private og hvilke der er erhvervsmæssige, ligesom det ikke er direkte muligt at følge den bogførte private andel på 671,23 kr. inkl. moms til bilagets enkelte køb.

Det kan konstateres at der er flere tankninger på 30 – 67 liter, hvilket må antages at være private tankninger henset til at salgsbiler sjældent står med væsentlige brændstofmængder i tanken.

Vi har derfor taget udgangspunkt i selskabets forklaring om, at køb under 200 kr. er erhvervsmæssige, hvorved den private andel for købene i perioden 22. juni til 20. juli kan beregnes således:

[person2] 5 ud af 8 køb 1.483,48 kr. inkl. moms

[person1] 4 ud af 6 køb 1.749,26 kr. inkl. moms 3.232,74 kr.

Heraf moms -646,55 kr.

Privat andel ekskl. moms 2.586,19 kr.

Bogført privat andel 536,98 kr.

Manglende bogføring af privat andele 2.049,21 kr.

Dette betyder, at 79,98 % (3.232,74 kr. / 4.041,69 kr. * 100) af det samlede fakturabeløb skulle henføres til privat brændstof køb.

Det kan supplerende bemærkes, at indsendte bilag 5, som dækker brændstofkøb i perioden 26. november 2016 til 19 december 2016, i henhold til selskabets egne forklaringer, ville give følgende fordeling

Værksted 1 af 1 køb 410,71 kr. inkl. moms

[person2] 5 af 7 køb 1.799,34 kr. inkl. moms

[person1] 7 af 8 køb 1.963,79 kr. inkl. moms 4.173,84 kr.

Dette svarer til, at 86,30 % (4.173,84 kr. / 4.836,61 kr. * 100) af det samlede fakturabeløb for november/december skulle henføres til privat brændstof køb. Der er jf. bilaget angivet en privat andel på 1.232,86 kr. inkl. moms eller 25,49 % af købet.

Som følge af, at der ikke foreligger nogen dokumenteret grundlag for fordeling brændstof køb mellem erhvervsmæssig og private køb, må det på det foreliggende grundlag foretages et skøn.

Det er med udgangspunkt i bilag 1162 vores skøn, at minimum 79,98 % af det samlede brændstofkøb, der ikke vedr. personalets private indkøb, kan henføres til hovedaktionærenes private køb af brændstof.

Privat andel af brændstofkøb kan herefter ansættes til

79,89 % af 42.866,54 kr. ekskl. moms 34.284,66 kr.

Tidligere indtægtsført i regnskabet -8.635,79 kr.

Yderligere privat andel 25.648,87 kr.

Privat indkøb af brændstof kan ikke anses som driftsudgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og kan ikke fradrages jf. statsskattelovens § 6, stk. 2, hvorfor indkomsten skal forhøjes med 25.648,87 kr.

Yderligere anses privat indkøb af brændstof, ikke at være anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, og der kan derfor ikke fradrages indgående afgift på det private køb jf. momslovens § 37.

Købet anses i stedet at være til for selskabet uvedkommende formål, hvorfor indgående afgift jf. momslovens § 38, stk. 2 nedsættes med 25 % af den yderligere udtagning på 25.648,87 kr. eller i alt 6.412,22 kr. Korrektionen fordeles på angivelsesperioder ud fra periodernes bogførte køb.

(...).”

Skattestyrelsen har i udtalelsen fastholdt, at betingelserne for at anvende brugtmomsordningen ikke er opfyldt.

Skattestyrelsen har vedrørende ikke godkendte udgifter og yderligere privat andel af brændstofudgifter anført følgende i udtalelsen:

”(...)

Samlet indstilling til de udokumenterede udgifter:

Efter modtagelse af de supplerende materialer og oplysninger fra Klager, er det jf. efterfølgende begrundelser vores indstilling til Skatteankestyrelsen:

Bilag 277 - MasterCard

  1. at køb af diverse køb i udlandet jf. bilag 277, bør fastholdes om udokumenterede og uden fradragsret jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bilag 1536 - [virksomhed3]

  1. at ændringen vedrørende indgående afgift fastholdes som ansat i afgørelsen, med en korrigeret begrundelse.
  2. at forhøjelsen af ansættelsen reduceres med 837,00 kr. inkl. moms fra 1.610,99 kr. til 773,99 kr. som følge af, at køb af Fiber Bredbånd indstilles godkendt, som en fradragsberettiget personaleudgift.

at Skatteankestyrelsen opfordres til at medtage bilag 136, 633 og 1082, idet disse omhandler identiske forhold.

Bilag 1167 - [virksomhed4]

  1. at køb hos [virksomhed4], bør anses som dokumenteret, og
  2. at den tidligere forhøjelse af indkomsten på 9.032 kr. frafaldes.
  3. at den tidligere reduktion af indgående afgift for 3. kvartal på 2.258 kr. frafaldes.

Manglende indsendelse af oplysninger:

Indledningsvis skal det anføres at bilag 277 og 1167, som udgjorde to af de bilag, vi den 3. oktober 2019, anmodede [virksomhed1] A/S om at udlevere.

Klager indsendte efterfølgende bilag 277 med bilag vedr. [virksomhed14] ordren hos american_custom, Dæ- konline og [virksomhed15], samt bilag 1167 som udgjorde et kontoudtog fra [virksomhed4].

Vi fremsendte derfor den 29. november 2019 et forslag, hvor der ikke godkendes fradrag for de 12.415,10 kr. hvor der mangler dokumentation samt købet på 9.031 kr. i [virksomhed4].

Den 16. december 2019 fremsender advokat [person4], [virksomhed16] og [person5], [virksomhed17]s bemærkninger til dette forslag, hvori alene anføres:

Det fremgår af Skattestyrelsens brev af 29. november 2019 punkt 7, at der ikke kan godkendes bilag for henholdsvis:

kr. 12.415,1 Der foreligger specificerede bilag på indkøb af bl.a. småanskaffelser til lokaler

...

kr. 9.031 Der foreligger specificerede bilag fra [virksomhed4] på indkøb af materialer til vedligeholdelse af lokalerne.

Vi er således ikke enig i Skattestyrelsens betragtning vedrørende ikke godkendelse af fradrag for ovenstående omkostninger.

Bilagene var ikke vedlagt de modtagne bemærkninger, hvorfor vi den 19. december 2019 på disse punkter traf afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Klager har i foreløbig klage af 29. januar 2020 fremsendt de i klagens bilag 7 anførte bilag. I den endelig klage af 19. marts 2020 anføres yderligere:

Skattestyrelsen har anset indkøb af bildele, dæk og en ordre til [virksomhed15] for at være udokumenteret, idet Klager i forbindelse med bogføringen har lagt kontoudtoget fra [finans1] til grund for bogføringen og indsat kontoudtoget som bilag 277.

...

Ved indkøb i [virksomhed4] er kontoudtoget fra [virksomhed4] indsat som bilag i Klagers bogholderi i forbindelse med betalingen.

Da Klager alene har oplyst over for Skattestyrelsen, at Klager er i besiddelse af bilagene, men ikke har indsendt bilagene til Skattestyrelsen, har Skattestyrelsen anset de afholdte udgifter for at være udokumenterede.

I forbindelse med udarbejdelse af denne udtalelse, er det konstateret, at det ud fra det i klagens bilag 7 indsendte materiale, var materialet vedrørende flere af de anførte handler selskabet i hænde den 3. december 2019. Vi må derfor tage til efterretning at Klager, var i besiddelse af de nu indsendte bilag under sagsbehandlingen, men undlod at indsende disse.

Vi må således fastholde, at vores afgørelse d. 19 december 2019 på daværende tidspunkt var korrekt, da selskabet ikke har dokumenteret af udgifterne i form af bilag

(...)

Dæk online:

Som det fremgår af ovenstående, har vi godkendt fradrag for det anført køb til Dæk online på 5.128,00 kr., hvorfor det er vores opfattelse, at klagen på dette punkt skal afvises, da dette åbenlyst skyldes en misforståelse.

[virksomhed15]:

Som det fremgår af ovenstående, har vi godkendt fradrag for det anført køb til [virksomhed15] på 7.187,87 kr., hvorfor det er vores opfattelse, at klagen på dette punkt skal afvises, da dette åbenlyst skyldes en misforståelse.

[virksomhed14] ordre:

Det skal indledningsvis bemærkes, at materialet ikke ville give anledning til en ændret stillingtagen til de konkrete hævninger der er foretaget jf. bilag 277.

Der er herunder lagt vægt på, at klagens bilag 7, side 6 – 13 for den 19. og 20. januar 2017 angiver køb hos brugere med alias ”dyna1883” og ”jeffsoldtimehandbills” som derimod ikke er blandt de bruger alias, der fremgår af kontoudskriften der danner grundlag for bilag 277, hvor der i øvrigt ikke fremgår køb disse to datoer. Det må derfor afvises, at disse sider dokumentere eller underbyg- ger nogen form for erhvervsmæssigt køb på bilag 277.

Det skal tilføjes, at såfremt Skatteankestyrelsen modtager yderligere dokumentation der kan sammenkoble de indsendte [virksomhed14] køb med betalingerne på bilag 277, vil det være vores opfattelse at købene kan være anvendt til dekoration af virksomhedens lokaler.

Yderligere indikeret klagens bilag 7, side 14 – 20, at de udgøre en del af en samlet faktura, hvor der faktureres 1.245,38 $ + shipping 154,64 $ eller i alt 1.400,02 $, som i henhold til side 20 er betalt med kredit kort den 1. februar 2017.

Bilaget angiver at have shipping addresse til [virksomhed18] [person6] [person2], i [by2], USA. Beløbet svare ud fra kurserne den 1. februar 2017 ca. til 9.650 kr. hvilket beløb ikke fremgår af kontoudskriften der danner grundlag for bilag 277.

Siderne angiver samtidig enkeltstående køb hos brugere med alias ”[x2]”, ”[x3]”, ”[x4]”, ”[x5]”, ”[x6]”, ”[x1]”, "[x7]” og ”[x8]”, for i alt 1.245,38 $ svarende til ovenstående fakturabeløb

For så vidt angår 6 af de anførte brugernavne fremgår de ikke er blandt de bruger alias, der er anført på kontoudskriften, der danner grundlag for bilag 277, hvorfor det må afvises, at disse sider dokumentere eller underbygger nogen form for erhvervsmæssigt køb på bilag 277.

Imidlertid fremgår 2 af de anførte brugernavne ”[x1]” og ”[x8]” af kontoudskriften som danner grundlag for bilag 277, med beløb der umiddelbart kan svare til den omregnede værdi af de køb der fremgår af bilag 7, side 17 – 19 eller 416,81 kr. og 905,45 kr. Henset til at købene kun er underbygget af bilag som fremtræder som en del af en samlet faktura og det ikke fremgår af indsendte, at disse er betalt med [finans2], vil Skattestyrelsen på det foreliggende grundlag ikke vurder at der er fremkommet nyt materiale vedr. dette.

Det er samtidig bemærket, at købet hos ”[x1]” jf. kontoudtog er det eneste beløb der stemmer med bogføringen på konto 1427. Mens købet jf. indsendte angiver at der er tale om to sæt elektroniske høreværn, hvilket umiddelbart ikke vil vurderes at være et varekøb til kundebiler, som anført i bogføringen.

Klagens bilag 7, side 21 - 23 angiver køb den 12. januar 2017 hos brugere med alias ”[x9]”, ”[x10]”, ”[x11]”, ”[x12]”, ”[x13]” og ”[x14]” ligeledes uden at disse bruger alias fremgår af kontoudskriften som danner grundlag for bilag 277, hvorfor det må afvises, at disse sider dokumentere eller underbygger nogen form for erhvervsmæssigt køb på bilag 277.

Det skal endvidere bemærkes, at som hævningerne fremgår af kontoudtoget fra Master Card, må [finans2] kontoen antageligt være opsat med direkte hævning fra Master Card tilhørende [virksomhed1] A/S, hvorved kontoen hos [finans2] direkte skulle have fremgået af Klagers bogføring. Man skal herunder være opmærksom på, at konti hos [finans2] kan anvendes til såvel køb som salg og en konto kan inde- holde indestående i forskellige valuta.

Det skal derfor indstilles, at Skatteankestyrelsen inden der træffes afgørelse vedr. bilag 277, beder Klager fremlægge kontoudtog og bilagene fra [finans2].

Det er på det foreliggende grundlag og de nu indsendte materialer, vores indstilling, at afgørelsen fastholdes på dette punkt.

Såfremt Skatteankestyrelsen komme frem til et andet resultat, skal der gøres opmærksom på, at Klager ikke for disse køb har opgjort og angivet erhvervelsesmoms jf. momslovens § 12, stk. 1.

B. bilag 1536 - [virksomhed3]:

(...)

Når installationsadressen er hovedaktionærens privatadresse sammenholdt med at bilaget indeholder en TV-pakke og bredbånd vil der være en væsentlig formodning om, at der er en vis privat anvendelse heraf.

Vi er således af den opfattelse at udgiften til TV-pakke på 1.166,99 kr. inkl. moms, ikke vil være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde Klagers indkomst, men udgør betaling af en privat udgift for en hovedaktionær.

Vedrørende udgiften til Fiber Bredbånd på 837,00 kr. inkl. moms kan dette umiddelbart anset som en driftsudgift for Klager, som beskattes ved angivelse af Fri telefon, hvorfor dette efter modtagelse af det underliggende bilag skal indstilles godkendt.

Samlet set indstiller vi, forudsat at momsændringen fastholdes, at forhøjelsen af indkomstansættelsen vedrørende bilag 1536 skal nedsættes fra 1.610,99 kr. til 773,99 kr.

Det skal supplerende bemærkes, at efter modtagelse af bilag 1536, burde der foretages tilsvarende korrektioner af bilag 1082, som vil være identisk med bilag 1536.

C. Bilag 1167 - [virksomhed4]:

Bortset fra de anførte bemærkninger omkring tilbageholdelse af oplysninger, er vi enige i, at de bogførte udgifter til [virksomhed4] jf. bilag 1167 jf. klagens bilag 7, ville kunne fradrages jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a samt momslovens § 37.

Det indstilles derfor, at indkomsten på dette punkt nedsættes med den tidligere forhøjelse på 9.032kr. samt at indgående afgift for 3. kvartal forhøjes med den tidligere reduktion på 2.258 kr.

3. Brændstof køb:

Samlet indstilling til brændstofkøbet:

Efter modtagelse af de supplerende materialer og oplysninger fra Klager, er det jf. efterfølgende be- grundelser vores indstilling til Skattestyrelsen:

at det bør fastholdes, at når Klager vælger at anvende samme brændstofkort til såvel privat som erhvervsmæssige tankninger, pålægger det Klager at dokumentere omfanget af de erhvervsmæssige tankninger.
at det bør fastholdes, at PBS oversigter ikke udgør dokumentation for, at de enkelte tankning er erhvervsmæssige.
at det bør fastholdes, at dokumentationen er de enkelte bonner, hvorpå medarbejderen ifølge det oplyste skulle have angivet formålet med tankningen.
at det bør fastholdes, at Klager ikke har indsendt dokumentation for at tankningerne, hvorfor fordelingen skal foretages skønsmæssigt.
at det ved skønnet bør fastholdes, at Klagers hovedaktionærer har rådet over mindst en dieseldreven bil der anvendes til privat kørsel, trods påstand om det modsatte.
at det ved skønnet bør fastholdes, at Klager på klagens bilag 8, i minimum et tilfælde (10/6) har angivet to tankning som erhvervsmæssige, trods tankningerne ud fra andet billedmateriale må henføres til Hovedaktionærens privat bil.
at det ved skønnet bør fastholdes, at for de tankninger, som nu angives at være erhvervsmæssige og hvor der ikke foreligger dokumentation eller i det mindste underbyggende op- lysninger, skal disse køb fordeles ud fra klagers eget bogføringsprincip om, at tankninger under 200 kr. skønnes at være erhvervsmæssige og for over 200 kr. skønnes at være private.

Som konsekvens heraf indstilles,

? den tidligere ansatte forhøjelse af indkomsten på 25.649 kr. ændres til 25.072 kr.
? den tidligere ansatte reduktion af indgående afgift på 6.412 kr. ændres til 6.268 kr.

(...).”

Skattestyrelsen har erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende brugtmomsordningen, brændstofforbrug og fradrag for udgifter.

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om:

At selskabet kan anvende reglerne om brugtmomsordningen mod udstedelse af nye fakturaer. Selskabets indkomst skal som følge heraf ikke nedsættes med 992.300 kr. vedrørende salg af køretøjer i Danmark og 2.600 kr. vedrørende salg af køretøj til Polen efter brugtmomsordningen.

At selskabet har fradrag for erhvervsmæssige udgifter på 23.058 kr.

At selskabet har fradrag for 25.649 kr. vedrørende udgifter til brændstof.

Selskabets repræsentant har anført følgende i klagen vedrørende fradrag for driftsudgifter på 23.058 kr. og 25.649 kr.:

Udokumenterede udgifter

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse punkt 5, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til følgende omkostninger:

? Bilag 277

-En [virksomhed14] ordre if. Hvilken der er købt bildele for kr. 2.960,08. På grund af kursregulering af udgiften kr. 3.096,32.

-Køb hos Dæk online på kr. 4.102,40 + moms 1.025,60 i alt kr. 5.128.

-[virksomhed15] på i alt USD 1.005,80, som er bogført med i alt Kr. 7.187,81.

? Bilag 1536

-Udgift til [virksomhed3] kr. 2.013,74.

? Bilag 1167

-Udgifter til [virksomhed4] vedrørende vedligeholdelse af lokaler kr. 9.031.

Skattestyrelsens begrundelse for nægtelse af fradrag er, at Klager ikke har indsendt de underliggende bilag for udgifterne.

De underliggende bilag er vedlagt som bilag 7 til klagen.

Brændstof salgsbiler

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en større andel af omkostningerne til brændstof skal henføres til privat brug.

Selskabets samlede udgifter til brændstof udgør kr. 42.866,54. Heraf anser Skattestyrelsen kr. 25.649 for at være privat andel af brændstofudgifter.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført, at trods påstand om selskabet aktivt har markeret de private brændstofudgifter og overført betaling derfor fra private midler til selskabet, ses dette hverken at være tilfældet for bilag 5 eller bilag 1162

Der er for begge bilag bogført private andele, men disse er ikke markeret på bilagene, hvorfor påstanden af denne årsag afvises.

Det forhold, at Klager ikke har markeret de private udgifter på bilag 5 og bilag 1162, kan ikke føre til, at en større andel af selskabets udgifter til brændstof skal anses for private udgifter. Uagtet at de private udgifter ikke konkret er blevet markeret på de to bilag, er det muligt at følge, hvilke transaktioner på de to bilag, som har været private udgifter, da det er muligt at afstemme, hvilke tankninger, der har været private i forhold til hovedaktionærernes overførsel af penge til selskabet til dækning af de private tankninger.

Der er enighed om, at Klager for hver periode har overført betaling for de udgifter, som Klager har anvendt til private tankninger.

Skattestyrelsen har endvidere anført, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at Klager afholder udgifter til hovedaktionærens søn, idet den ene hovedaktionær har indregistreret et dieseldrevet køretøj, som hovedaktionæren har udlånt til sin udeboende søn.

Skattestyrelsen har følgende begrundelse herfor:

”selskabet anfører at den eneste dieseldrevne privatbil hovedaktionæren ejer, er udlånt til en søn som selv betaler brændstof.

Indledningsvis skal bemærkes, at selskabet også betaler andre private udgifter for hoved- aktionærernes barn i form af telefonudgifter, der efterfølgende udtages til privat, hvorfor denne oplysning ikke i sig selv sandsynliggør at dieselkøb skulle være erhvervsmæssigt

Dernæst kan det konstateres, at selskabet ligeledes ikke var registreret som ejer af diesel- drevne køretøjer, eller faste prøveskilte.

Der er således ikke af denne årsag grundlag for at antage, at det omfattende dieselkøb skulle vedrøre selskabets biler.”

Der er ingen belæg for Skattestyrelsens påstand om, at Klager skulle afholde private udgifter for hovedaktionærens udeboende søn.

Det forhold, at hovedaktionærerne afholder telefonudgifterne til parrets hjemmeboende yngste søn, kan ikke føre til, at selskabet skulle afholde brændstofudgifter til parrets udeboende søn. Landsskatterettens opmærksomhed henledes på, at parrets udeboende søn ikke har nogen tilknytning til selskabet og har dermed heller ingen tankkort til selskabet. Der er således ikke belæg for Skattestyrelsens påstand om, at selskabet afholder brændstofudgifter til hovedaktionærernes udeboende søn.

Det skal endvidere bemærkes, at hovedaktionærerne hver måned overfører betaling til selskabet, hvis der har været afholdt private omkostninger.

Der er således ikke forsøg på at afholde private udgifter via selskabet.

Dernæst anfører Skattestyrelsen, at Klager ikke har haft indregistreret køretøjer, som er dieseldrevne. Dette må anses for en væsentlig usaglig begrundelse for at antage udgifter til diesel for at være en privat udgift. Salgsbiler vil aldrig blive indregistreret til Klager.

Tilsvarende anfører Skattestyrelsen, at Klager ikke har faste prøveskilte. Dette er direkte forkert, da Klager har 3 sæt faste prøveskilte, som anvendes til kørsel med uindregistrerede køretøjer. Dette var også tilfældet i 2017.

De fleste af de køretøjer, som klager sælger, er dieseldrevne køretøjer. Når et køretøj sælges og klargøres, hældes der brændstof på, således at tanklyset er ophørt med at lyse. Der er ingen kunder hverken hos Klager eller andre bilforhandlere, som får udleveret en bil, hvor tanklyset lyser.

Ved klargøring af bilen sikres det, at tanklyset er funktionsdygtigt, hvorfor alle biler tankes indtil lyset afbrydes. Udgifter til brændstof er således en almindelig driftsudgift i forbindelse med klargøring af køretøjer, prøvekørsel, hjemtagelse, deltagelse i udstillinger m.v.

Skattestyrelsen begrundelse for at henføre yderligere omkostninger til privat anvendelse, må således generelt anses for usagligt.

Skattestyrelsen har endvidere ved afgørelsen fordrejet Klagers oplysning om tankning ved at anføre, at Klager har oplyst følgende:

”tankning på 30 til 67 liter, skal anses for private tankninger og at det alene er tankninger til en værdi under 200 kr., som skal anses for erhvervsmæssige”

Denne oplysning er taget ud af en sammenhæng. Klager har på mødet med Skattestyrelsen oplyst, at de daglige tankninger typisk er under kr. 200. Disse beløb skal netop henføres til de tankninger, som Klager har i forbindelse med udlevering af et køretøj samt til brug for prøvekørsel af uindregistrerede køretøjer, hvor der sættes prøveplader på køretøjet.

For køretøjer, der ikke er indregistreret, fyldes tanken ikke helt op.

På mødet blev der ikke talt om, at Klager også deltager i nogle udstillinger, hvor en række biler køres til udstillinger. Tilsvarende blev der heller ikke på mødet talt om, at Klager afholder omkostninger til brændstof i forbindelse med afhentning af køretøjer.

Dokumentation for formålet med de store udgifter til tankning fremgår af bilag 8.

Landsskatterettens opmærksomhed henledes på, at:

? Selskabet aktivt har markeret de private brændstofudgifter og overført betaling derfor fra private midler til selskabet.
? Selskabets anpartshavere ikke har haft private dieseldrevne biler i den pågældende periode, hvor Skattestyrelsen anser udgifter til diesel for private udgifter.

I 2017 har følgende biler været indregistreret privat:

[person1]:

? [reg.nr.1] Hyundai IX20. Dieselmotor.

-Denne bil er udlånt til parrets søn, som selv afholder og afregner udgifter til brændstof

? [reg.nr.2] Dodge Challenger. Benzinmotor.

[person2]:

? [reg.nr.3] Chevrolet Avalanche. Benzinmotor.
? Ford Econoline – veteranbil. Benzinmotor.

-Står til salg i udstillingen hos [virksomhed1] og kører maks. 100 km årligt.

? [reg.nr.4] Fiat 500e. Elbil.

[person1] og [person2] har aktivt markeret de udgifter, som skal henføres til parrets private biler og udgifterne, som kan henføres til deres private indkøb af brændstof, er betalt af private midler og ikke fratrukket i selskabet.

Hovedaktionærernes søn har ikke noget tankkort til selskabet, hvorfor der ikke er belæg for Skattestyrelsens påstand om, at han skulle have tanket for Klagers regning.

Landsskatterettens opmærksomhed skal endvidere henledes på, at Klager har haft flere køretøjer med på udstilling. Der har bl.a. været [virksomhed19] i [by3], ligesom selskabet har været på udstilling i maj måned 2017 ved [...]. Derudover har Klager udgifter til afhentning af køretøjer, hvilket fremgår af bilag 8.

Skattestyrelsen kan ikke på baggrund af selskabets oplysninger om den daglige drift henføre samtlige tankninger over 200 kr. til privat kørsel. Selskabet udstiller sine køretøjer i forbindelse med en række events. I forbindelse med diverse events kører selskabets medarbejdere bilerne på egne hjul til de forskellige udstillinger. Der vil således være tankninger hen over året, hvor tanken på de enkelte biler bliver fyldt op, da de skal køre en længere strækning.

Der er ingen oplysninger, som berettiger Skattestyrelsen til at henføre de pågældende udgifter til privat anvendelse, da udgifterne er afholdt i forbindelse med deltagelse i messer og udstillinger og ved afhentning af køretøjer.

Klager fastholder derfor, at de pågældende udgifter skal anses for erhvervsmæssige udgifter, idet alt indkøbt til diesel er anvendt til selskabets biler og privat køb er indbetalt og afregnet af private midler.

(...).”

Selskabets repræsentant har følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

Erhvervsmæssige udgifter

Skattestyrelsen er ikke kommet med nye oplysninger, som giver anledning til bemærkninger ud over det, som er anført i klagen for den del af forhøjelsen, som Skattestyrelsen fastholder.

3. Brændstof køb

Skattestyrelsen er ikke kommet med nye oplysninger, som giver anledning til bemærkninger ud over det, som er anført i klagen.

Skattestyrelsen anfører i relation til klagen på side 20, at Skattestyrelsen ikke har haft pligt til at sende et mødereferat til godkendelse. På baggrund af Skattestyrelsens udtalelse, må der anses for at være enighed om, at Skattestyrelsen ikke har sendt et mødereferat til godkendelse. Derfor har Skattestyrelsen også pligt til at inddrage Klagers oplysninger om, at Skattestyrelsens konklusion på selskabets oplysninger om tankning er fejlopfattet. Der skal i den sammenhæng henses til, at Klager underbygger sin oplysning ved at fremlægge dokumentation for udgifter til brændstof i forbindelse med afhentning af køretøjer på bilauktioner og kørsel til forskellige udstillinger.

Skattestyrelsen har ændret sin begrundelse til, at tankningerne skal anses for private, idet Klager ikke har gemt den enkelte bon i forbindelse med tankningen.

I henhold til de fremlagte specifikationer og samlede faktura over selskabets månedlige køb af brændstof og dokumentation for selskabets kørsel i relation til de pågældende tankninger, er der fortsat ikke belæg for Skattestyrelsens påstand om, at de pågældende tankninger skal anses for private tankninger.

(...).”

Repræsentanten har haft følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens erklæring:

”(...)

Udokumenterede udgifter

Skatteankestyrelsen har på baggrund af Klagers indsendte bilag og fakturaer indstillet, at Klager kan få fradrag for driftsudgifter på i alt kr. 11.192, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For de resterende udgifter på i alt kr. 11.866 har Skatteankestyrelsen indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse skal stadfæstes, idet Klager efter Skatteankestyrelsens opfattelse ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de afholdte udgifter, da købsbilagene ikke kan afstemmes til tekstbeskrivelsen eller til beløb på bankkontoudskriften.

Klager har fremsendt dokumentation vedrørende køb på [virksomhed14].

Dokumentation og bevis for fradrag

Selvstændige erhvervsdrivende som Klager beskattes af bruttoindkomsten, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og Klager kan som selvstændig erhvervsdrivende fratrække driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skatteankestyrelsen har alene forholdt sig til, at tekstbeskrivelsen i bogføringen ikke kan sammenholdes med de fremlagte bilag på de køb, der er foretaget via [virksomhed14], ligesom de hævede beløb på bankkontoen ikke kan afstemmes til de anførte købsomkostninger, der er på kvitteringen for de enkelte køb.

I skattemæssig henseende kan der ikke nægtes fradrag for en erhvervsmæssig udgift, der er dokumenteret eller sandsynliggjort. Dette forholder sig imidlertid anderledes momsmæssigt, hvor en faktura eller kassebon med specifikation af momsen, som alt overvejende hovedregel er en betingelse for momsfradrag.

Skatteretligt er det dog ikke et krav for fradrag, at der fremlægges en faktura.

(...)

.

Fradrag for TV-pakke

Skatteankestyrelsen anfører, at Klagers afholdte udgifter, der kan henføres til TV-pakke, anses for en privat udgift, der ikke kan anses for en driftsomkostning i selskabet. Skatteankestyrelsen har lagt vægt på, at udgift til kabel-tv er til hovedaktionærens private adresse, hvorfor udgiften må anses for at være afholdt til virksomhedens uvedkommende formål.

Landsskatterettens opmærksom henledes på, at TV-pakken og internettet anvendes på virksomhedens adresse. Klager har i forbindelse med installering af fibernet valgt at trække et kabel fra privatadressen til virksomhedens adresse idet der kunne installeres fibernet på privatadressen uden yderligere omkostninger, hvorimod installering af fibernet til virksomhedens adresse ville medføre om installationsomkostning på ca. kr. 50.000.

Klager valgte derfor at få installeret fibernet på sin private adresse og trække et kabel derfra og over til virksomheden. Dette er baggrunden for, at fakturaen er udstedt til hovedaktionærens privatadresse uagtet, at TV-pakken og internet primært anvendes i virksomheden. I kraft af at internettet og TV-pakken kan anvendes privat, er Klager enig i, at en skønsmæssig andel kan henføres til privat anvendelse. I kraft af at det primært anvendes i virksomheden bør den private andel maksimalt udgør 20 % af den samlede faktura.

Skatteankestyrelsen har afvist fradrag for udgifter vedrørende TV-pakke uden at forholde sig til, om Klager har ret til at få et fradrag ud fra en skønsmæssig fordeling af forholdet mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse af TV-pakken. Klager har i sin virksomhed installeret TV, som kører hele dagen i virksomhedens showroom.

Der er således ikke belæg for at anse hele udgiften som en privat udgift.

Brændstof salgsbiler

Klagers samlede udgifter til brændstof udgjorde i 2017 i alt kr. 42.866,54 inkl. moms. Klager har fremlagt specifikationer og samlede faktura over selskabets månedlige køb af brændstof og dokumentation for selskabets kørsel i relation til de pågældende tankninger.

Skatteankestyrelsen indstiller, at den yderligere private andel af selskabets brændstofforbrug, må fastsættes efter et konkret skøn svarende til i alt kr. 10.000. Skatteankestyrelsen anfører, at der i skønnet er lagt vægt på, at selskabets brændstofskort har været anvendt privat, og at Klager ikke har kunnet dokumentere fordelingen efterfølgende.

Der er ikke belæg for Skatteankestyrelsens påstand om, at Klager ikke har kunnet dokumentere fordelingen af de pågældende tankninger. Klager har aktivt hver eneste måned markeret de udgifter, som skal henføres til parrets private biler og udgifterne, som kan henføres til deres private indkøb af brændstof, er betalt ved en overførsel hver måned til selskabet fra parrets private midler.

Det forhold, at Klager for to fakturaer ikke har gemt specifikationen for de tankninger, som der er sket betaling for, kan ikke føre til, at en større andel af Klagers udgifter til brændstof skal anses for private udgifter. Hver eneste måned har hovedaktionærerne overført betaling til selskabet for dækning af de private tankninger. Der er således en klar sammenhæng mellem private tankninger og de transaktioner, der er blevet overført til selskabet.

Selskabets hovedaktionær har i 2017 overført i alt kr. 10.548,17 kr. inkl. moms til dækning af private tankninger, som er foretaget med firmakortet hos [virksomhed20], bilag 54

For de to fakturaer, hvor specifikationen ikke er gemt, er det endvidere muligt at finde frem til, hvilke tankninger der kunne henføres til private tankninger.

Der er således ikke belæg for at henføre en yderligere andel af omkostningerne til private omkostninger alene med den begrundelse, at hovedaktionærerne har anvendt selskabets tankkort til private tankninger.

Fra 2018 har hovedaktionærerne eller andre ansatte ikke foretaget tankninger på selskabets firmakort.

Til illustration af selskabets omkostninger til brændstof sammenholdt med antal solgte biler, har vi udarbejdet nedenstående oversigt

År

Selskabets udgift til brændstof inkl. moms

Antal solgte biler

2017

42.553,71

166

2018

66.459,44

132

2019

49.463,60

133

2020

48.742,15

125

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling foreslået, at den private andel af brændstofudgifter skønsmæssigt skal forhøjes med yderligere kr. 12.500 inkl. moms, alene med den begrundelse, at hovedaktionærerne har anvendt selskabets brændstofkort til private tankninger.

Ved udøvelse af skønnet, bør der henses til, at der ikke er foretaget private tankninger fra december 2017 og frem. Derudover bør der henses til, at antallet af solgte biler i 2017 har været højere end i de efterfølgende år.

Udgifterne til brændstof i årene 2018 til 2020 er højere end udgifterne i 2017. Det er således ikke proportionalt at henføre et yderligere beløb til privat anvendelse. En sådan forhøjelse må anses for at være en straf til hovedaktionærerne for at have anvendt selskabets brændstofkort, og som hovedaktionærerne hver måned har betalt selskabet tilbage inden kontrollen blev opstartet.

(...)”.

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt tidligere fremsatte påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Repræsentanten gennemgik særligt de 25 bilhandler som Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen ikke havde anset for at opfylde fakturakravene vedrørende brugtmomsordningen. Der blev lagt vægt på, at der ved berigtigelse af handlerne i form af udsendelse af nye fakturer, ikke var risiko for tab af afgifter for staten.

Vedrørende udgifter til [virksomhed14], gennemgik repræsentanten sammenhængen mellem kontoudskrifterne og de e-mails og bilag der var fremlagt tidligere i sagen.

Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen vedrørende spørgsmålet om de 68 bilhandler og brugtmomsordningen, skulle hjemvises til fornyet behandling og gennemgang i 1. instans.

Skattestyrelsen ændrede derfor deres indstilling til sagen i forhold til den erklæring der var sendt under klagebehandlingen.

Skattestyrelsen var enig i at regnskabskravene til brugtmomsordningen var opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Reglerne om anvendelse af brugtmomsordningen følger af momslovens §§ 69-71 og momsbekendtgørelsen §§ 116-117.

Landsskatteretten har i sammenhængende klage med sagsnummer [...] afgjort, at brugtmomsordningen kan anvendes i 49 handler ud af i alt 68 handler. Der er således 19 salg, som ikke opfylder betingelserne for anvendelse af brugtmomsmordningen, og som derfor skal afregnes med udgående moms af salgsprisen. Den talmæssige opgørelse af de 19 handler er hjemvist til opgørelse hos Skattestyrelsen og får direkte betydning for reguleringen af den skattepligtige indkomst, der skal medregnes i selskabet, jf. statsskattelovens § 4.

Den talmæssige opgørelse heraf hjemvises derfor til Skattestyrelsen.

Landsskatteretten har tilsvarende i sammenhængende klage med sagsnummer [...] afgjort, at forhøjelse af momstilsvar på 2.600 kr. vedrørende salg af bil til polen kan opgøres efter brugtmomsordningen, hvorfor selskabets indkomst tilsvarende skal forhøjes med 2.600 kr.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fratrækkes ved opgørelse af indkomsten. Det er selskabet, som skal godtgøre, at udgiften er afholdt, og at betingelserne for at foretage fradrag som en driftsomkostning er opfyldt.

Selskabet har i forbindelse med klagesagen indsendt yderligere bilag og fakturaer vedrørende de driftsudgifter og tilhørende indgående afgift, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for.

Selskabet har dokumenteret udgifter til [virksomhed4] i form af fakturaer, som er udstedt til selskabet. Landsskatteretten finder på baggrund af indstilling fra Skattestyrelsen og de indsendte fakturaer, at selskabet har dokumenteret fradrag for driftsudgifter på 9.033 kr.

Udgifter til [virksomhed3] består af tv pakke og bredbånd, som er installeret på hovedaktionærens private adresse.

Selskabets afholdte udgifter, der kan henføres til TV pakke, anses for en privat udgift, der ikke kan anses for en driftsomkostning i selskabet. Udgift til [virksomhed3] bredbånd kan fratrækkes skattemæssigt fuldt ud i selskabet som en personaleomkostning, idet forbindelsen både anvendes erhvervsmæssigt og privat mod at den ansatte beskattes. Det må anses for naturligt, at selskabets hovedaktionær og direktør i selskabet har en erhvervsmæssig begrundelse for at have internetadgang til brug for selskabets aktiviteter i privatadresse. Der godkendes derfor fradrag med 837 kr. svarende til udgiften til bredbåndsforbindelsen.

De resterende udgifter på 12.435 kr., som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for med henvisning til manglende dokumentation, fremgår som betalinger og tekst af en bankkontoudskrift. Selskabet har fremlagt en række forskellige bilag og e-mails vedrørende køb på [virksomhed14] m.v. Landsskatteretten finder, at selskabet tilstrækkelig har sandsynliggjort at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten i virksomheden. Der er lagt vægt på at der er redegjort for sammenhængen mellem bilag og udgifterne på bankkontoudskrifterne.

Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende ikke dokumenterede udgifter nedsættes herefter fra 23.058 kr. til 753 kr.

Selskabet har i forbindelse med driften i virksomheden udgifter til brændstof. Selskabet har 3 brændstofkort, som anvendes af de ansatte. Tankning anvendes til erhvervsmæssig brug, men har også på grund af rabataftale med tankstationen været anvendt privat af de ansatte. Når dette er sket, har selskabet oplyst, at dette er noteret på kvitteringen og i forbindelse hermed noteret på betalingsoversigt og bogført som privat. De ansatte har efterfølgende indbetalt beløbene til selskabet. Kvitteringerne for tankningerne er ikke gemt. Selskabet har i 2017 fratrukket 42.866,54 kr. ekskl. moms i brændstofforbrug og fradrag for indgående moms på 10.716 kr. Selskabet har i regnskabet bogført 8.637 kr. som privat.

Skattestyrelsen har ud fra selskabets forklaringer anset en større andel af brændstofudgifter, herunder tilhørende indgående afgift for privat. Skattestyrelsen har medtaget alle tankninger over 200 kr. og anset for private. Yderligere privat andel er ifølge Skattestyrelsen opgjort til 25.649 kr. samt tilhørende nedsættelse af indgående moms på 6.412 kr. Selskabet er af den opfattelse, at Skattestyrelsen har misforstået deres udtalelse omkring brændstofforbruget.

Når selskabets brændstofkort har været anvendt til private tankninger, er det selskabet, der må dokumentere de private/erhvervsmæssige tankninger efterfølgende. Det har ikke været muligt for selskabet at dokumentere henholdsvis private og erhvervsmæssige tankninger.

Selskabet har dog kunnet redegøre for og derved sandsynliggøre, at erhvervsmæssig kørsel og brændstofforbrug i flere tilfælde er højere end tankninger for 200 kr. pr. gang og har dokumenteret dette i form af forskellige korrespondancer med kunder.

Henset til ovenstående forhold finder Landsskatteretten, at den yderligere private andel af selskabets brændstofforbrug må fastsættes efter et konkret skøn.

Den private andel fastsættes udover det, der er angivet af selskabet, skønsmæssigt til 10.000 kr. samt tilhørende indgående afgift på 2.500 kr. Der er i skønnet taget højde for, at selskabet har sandsynliggjort et kørselsbehov, der også omfatter tankninger over 200 kr. Dette i form af kørsel vedrørende levering af biler hos kunder, hentning af købte biler, kørsel i forbindelse med reparationer af solgte biler, kørsel til messer m.v. Der er samtidig lagt vægt på, at selskabets brændstofkort har været anvendt privat i 2017, og at selskabet ikke har kunnet dokumentere fordelingen efterfølgende.

Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende brændstofforbrug nedsættes fra 25.649 kr. til 10.000 kr.