Kendelse af 17-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2021

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren har været registreret med virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], i perioden 6. oktober 2006 til 27. november 2019.

Virksomheden var en enkeltmandsvirksomhed registreret med branchekoden 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”.

Klageren har selvangivet resultatet for virksomheden i indkomståret 2016 til 146.783 kr. Klageren har angivet virksomhedens nettoomsætning for indkomståret 2016 til 2.529.960 kr. og vareforbruget til 1.030.411 kr.

Klageren har ikke selvangivet resultatet for virksomheden i indkomståret 2017, hvorfor Skattestyrelsen tidligere skønsmæssigt har ansat resultatet til 180.000 kr.

Skattestyrelsen har anmodet klageren om at indsende regnskabsmateriale for virksomheden, kontospecifikationer og bankkonti udskrifter.

Klageren har på trods af opfordring hertil ikke indsendt regnskabsmateriale, bankkonti udskrifter m.m., hvorfor Skattestyrelsen selv har indhentet bankkonti udskrifter fra klagerens konti ved pengeinstituttet [finans1] A/S for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017. Skattestyrelsen har indhentet kontoudskrifter fra klagerens konti med kontonr. [...76], [...15], [...50] og [...29].

Skattestyrelsen har på baggrund heraf konstateret, at der i perioden 1. januar 2016 - 31. december 2016 fremgår bankindsætninger på i alt 4.411.012,50 kr. på klagerens konti, som Skattestyrelsen har anset for omsætning i virksomheden, inkl. moms.

Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at der i perioden 1. januar 2017 - 31. december 2017 er bankindsætninger på i alt 7.711.112,29 kr. på klagerens konti, som Skattestyrelsen har anset for omsætning i virksomheden, inkl. moms.

Skattestyrelsen har ikke givet fradrag for eventuelle afholdte udgifter, da klageren ikke har fremlagt dokumentation herfor.

Klagerens tidligere repræsentant har i klagen over Skattestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2019 anført, at Skattestyrelsens afgørelse er forkert, da Skattestyrelsen ikke har inddraget de faktiske afholdte udgifter i virksomheden.

Klageren har på trods af opfordring hertil ikke imødekommet Skatteankestyrelsens anmodning om yderligere materiale til klagesagen, herunder dokumentation for afholdte udgifter.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet resultatet af klagerens virksomhed til henholdsvis 3.528.810 kr. og 6.168.889 kr. i indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Gennemgangen af dine kontoudskrifter i [finans1] A/S viser, at der indsættes beløb på dine bankkonti, som ser ud til at vedrøre din virksomhed, da den anvendte posteringstekst ofte indeholder et fakturanummer, hvilket indikerer, at indsætningerne stammer fra erhvervsmæssig virksomhed. Vi vurderer, at disse indsætninger er omsætning i din virksomhed. Specifikationen af beløbene fremgår af bilag 1.

På baggrund af dine kontoudskrifter har vi opgjort din virksomheds resultat således:

Omsætning i selvstændig virksomhed er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Omkostninger i forbindelse hermed er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ifølge bogføringslovens § 9 forudsætter fradrag for udgifter, at udgifterne kan dokumenteres.

Vi har gentagne gange anmodet om fremsendelse af blandt andet regnskab og kontospecifikationer uden at have modtaget dette, hvorfor du ikke har dokumenteret dine udgifter. Dit overskud af virksomhed opgøres derfor ud fra ovenstående omsætning og der gives ikke fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da du ikke har dokumenteret dine udgifter.

Vi ændrer din indkomst således:

(...)”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis 3.382.027 kr. og 5.988.889 kr.

Til støtte for påstanden er der anført følgende:

”(...)

Nærværende sag drejer sig om forhøjelse af klagers skatteansættelse med resultat af selvstændig virksomhed samt forhøjelse af momstilsvaret for samme virksomhed

Klager har en enkeltmandsvirksomhed ved navn [virksomhed1], CVR nr. [...1], der blev oprettet den 6. oktober 2006.

Ved Skattestyrelsen afgørelse er klager blevet forhøjet med et resultat af den selvstændige virksomhed og en tilsvarende forhøjelse af virksomhedens momsansættelser.

Der er ikke ved afgørelsen foretaget en konkret vurdering af resultatet af den selvstændige virksomhed eller foretaget en konkret skøn af momsen.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1]s skatteansættelser for indkomstårene

2016 nedsættes med kr. 3.382.027 og

2017 nedsættes med kr. 5.988.889

(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at de gennemførte forhøjelser ikke er korrekte, idet de ikke medinddrager de faktiske udgifter i virksomheden. (...).”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Følgende fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:

Ӥ 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.”

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1.

Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter § 6, stk. 1 eller 2, jf. stk. 5, finder § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Det fremgår af lovens § 6, stk. 6.

Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Dette fremgår af lovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har anset indsætningerne på henholdsvis 4.411.012,50 kr. og 7.711.112,29 kr. inkl. moms som omsætning i klagerens virksomhed og på denne baggrund har forhøjet virksomhedens overskud for indkomstårene 2016 og 2017 med henholdsvis 3.382.027 kr. og 5.988.889 kr. ekskl. moms, således at virksomhedens samlede overskud udgør 3.525.810 kr. og 6.168.889 kr.

Retten har lagt vægt på, at bankindsætningerne er indsat på klagerens konto i en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed, og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er tale om allerede beskattede midler, eller midler der er undtaget fra beskatning.

Retten finder, at der ikke er grundlag for at nedsætte Skattestyrelsens forhøjelse med afholdte udgifter i virksomheden.

Klagerens påstand om, at Skattestyrelsens skøn er forkert, idet der ikke er fastsat et fradrag for driftsudgifter, kan ikke føre til et andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at for at få godkendt et driftsfradrag skal udgiften være dokumenteret, og det er op til klageren at løfte denne bevisbyrde.

Idet der ikke er fremlagt dokumentation for afholdte udgifter, hverken over for Skattestyrelsen eller i forbindelse med klagesagsbehandlingen, er der således ikke grundlag for at godkende et fradrag for driftsudgifter.

Retten finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse er forkert.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund her af Skattestyrelsens afgørelse.