Kendelse af 13-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 12-09-2020

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2016

Foretaget skatteansættelse med indregnet restskat ved gældssanering ugyldig

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

Skifteretten har den 11. marts 2016 indledt sag om gældssanering for klageren og dennes ægtefælle. Der blev afsagt gældssaneringskendelse den 3. august 2016.

Det fremgår at retsbogen, at usikret gæld stiftet af klageren før den 11. marts 2016 nedsættes til 1,978356 %, der betales over en 3-årig periode. Skifterettens medhjælper advokat [person1], [virksomhed1], har herefter udfærdiget en udlodningsliste.

Det følger af udlodningslisten for klageren, at SKAT Inddrivelse (nu Gældsstyrelsen) har anmeldt et krav på 217.722 kr., som er stiftet i 2015 og tidligere. Hertil er det anført, at beløbet vedrører ejendomsskatter, moms, renovation, restskatter, grøn ejerafgift samt renter og gebyrer.

SKAT Inddrivelse har i en meddelelse til Skifterettens medhjælper oplyst, at klageren har restskat fra 2014 på 134.963 kr., hvoraf 19.616 kr. er indregnet i klagerens forskud 2016. Derudover har klageren restskat fra 2015 på 17.914 kr., hvoraf hele beløbet er indregnet i forskud 2017.

Det følger af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren i perioden fra januar til marts 2016 har indeholdt A-skat med i alt 17.968 kr.

På baggrund af skifterettens afsagte kendelse om gældssanering, har Skattestyrelsen ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016. Skattestyrelsen har nedsat klagerens skatteansættelse med restbeløbet fra den indregnet restskat fra 2014 og den betalte indkomstskat i 2016 ved indledningen af gældssaneringen. Restbeløbet udgør 1.648 kr. og er prækluderet. Det følger af klagerens årsopgørelse for 2016, at klageren er blevet godskrevet dette beløb.

I indkomståret 2016 har klageren haft overskydende skat, der skyldes, at der har været indsat et skønnet overskud af virksomhed på klagerens årsopgørelse for 2016, som efter påklage er fjernet fra klagerens årsopgørelse i august 2018.

Gældsstyrelsen har den 24. august 2018 foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2016 til dækning af gæld til det offentlige samt tilhørende inddrivelsesrenter.

Den foretaget modregning er af klagerens repræsentant påklaget til Skatteankestyrelsen, som den 25. marts 2019 har stadfæstet Gældsstyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nedsat klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 med restbeløbet fra den indregnet restskat fra 2014.

Hertil har Skattestyrelsen anført følgende begrundelse:

” Du har via din repræsentant bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2016.

Du opfylder betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og vi har derfor set på din sag igen. Vi vurderer imidlertid, at der ikke skal ske ændringer, fordi den indregnede restskat fra indkomståret 2014 delvist er betalt på det tidspunkt, hvor gældssaneringen indledes.

Skatteforvaltningen har gennemgået de nye bemærkninger, som I har sendt til os, om at den indregnede restskat fra indkomståret 2014 udgår i skatteberegningen for 2016. Det er jeres opfattelse, at denne restskat er omfattet af gældssaneringen, som blev indledt d. 11/3-2016.

Det kan vi ikke imødekomme, og derfor finder vi ikke grundlag for at genoptage din skatteberegning for 2016 på dette punkt.

Det skyldes, at den indregnede restskat delvis er betalt på det tidspunkt, hvor gældssaneringen indledes d. 11/3-2016 med 17.368 kr. Det fremgår af de oplysninger, som vi har modtaget fra henholdsvis Udbetaling Danmark og Atp Tillægspension. Det er fordi, at de pensioner, som du har modtaget derfra, er forudbetalt og dermed er den indregnede restskat delvis dækket af de allerede foretagne månedlige A-skattebetalinger for perioden januar 2016 til marts 2016.

Det fremgår af kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum, at de skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.

Det betyder, at den A-skat som du har betalt på tidspunktet for gældssaneringens indledning, anvendes først og fremmest til dækning af din indregnede restskat.

Den del af den indregnede restskat på 1.648 kr., som ikke var betalt på det tidspunkt, hvor gældssaneringen blev indledt, kunne indgå i gældssaneringen. Gældsstyrelsen har ikke anmeldt dette krav, men prækluderet kravet.

Det er også i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens § 199, stk. 1, som I nævner i jeres kommentarer, idet fordringen på den indregnede restskat var delvis betalt med 17.368 kr. på tidspunktet, hvor gældssaneringen indledes. Det betyder, at den fordring er betalt før d. 11/3-2016. Derfor er beløbet ikke anmeldt i gældssaneringen, fordi fordringen er betalt.

Fordringer, der er betalt inden gældssaneringen er indledt, kan derfor ikke blive omfattet af gældssaneringssagen. Det fremgår ikke af reglerne i konkurslovens kapitler 25 til og med 29, at allerede betalte fordringer kan omfattes af gældssaneringen.

Det har Gældsstyrelsen meddelt skifterettens medhjælper [virksomhed1] i brev af 14. november 2016, som I tidligere har modtaget kopi af.

Dette forhold er der også taget hensyn til i den foreliggende årsopgørelse for 2016, idet du er blevet godskrevet beløbet under specifikation af forskudsskat m.v., som indregnet restskat, der opkrævessom B-skat 1.648 kr. Det beløb er herefter blevet saneret væk af Gældsstyrelsen, da der blev afsagt kendelse om gældssanering.

Som dokumentation for, at du har betalt 17.968 kr. i de månedlige A-skattebetalinger til dækning af den indregnede restskat er tidligere fremsendt i vores brev af 21/11-2019, hvor disse udskrifter af de indberetningsoplysninger, som SKAT har modtaget fra henholdsvis Udbetaling Danmark og Atp Tillægspension, var vedlagt.”

Skattestyrelsen har den 4. februar 2020 udtalt følgende til klagesagen:

”Skattestyrelsen er enig i at konkurslovens regler (LBK nr. 11 af 6.1.2014, kapitel 25-28) er gældende på det civilretlige område for gældssanering, men Skattestyrelsen er ikke enig i, at den skattemæssige lovgivning ikke finder anvendelse efterfølgende.

Den skattemæssige lovgivning som f.eks. personskatteloven, ligningsloven og kildeskatteloven indeholder regler om de skattemæssige konsekvenser ved gældssanering, akkordordning m.fl., hvilket også gælder i denne sag.

Det fremgår af kildeskatteloven nr. 1403 af 7. december 2010 § 61, hvorledes restskat for indkomståret 2014 skal opkræves.

Den generelle regel betyder, at 18. 700 kr. + procenttillæg på 4,9 % overføres til betaling sammen med løbende skat for indkomståret 2016 og den restskat over 18.700 kr.+ procenttillæg på 4,9 % opkræves i 3 lige store rater som forfalder henholdsvis 1/8-2015, 1/9-2015 og 1/10-2015.

I klagerens tilfælde er 18.700 kr.+ procenttillægget 916 kr. i alt 19.616 kr. overført til forskudsskatten i indkomståret 2016.

Da der bliver indledt gældssanering d. 11. marts 2016, har [person2] delvist betalt den indregnede restskat fra 2014 med 17.368 kr.

Det begrundes med, at det fremgår af kildeskattelovens§ 61, stk. 3, sidste punkt, at "De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er 01 er ført restskat m.v., anses for medgået rst til dækning af den overførte restskat m.v. "

Derfor er der på tidspunktet for gældssaneringens indledning ikke en gæld/fordring, som kan blive omfattet af gældssaneringen, da den delvist er betalt før gældssaneringens indledning jf. konkurslovens regler § 199.

Desuden er det ikke Skattestyrelsens opfattelse, at reglerne i kildeskatteloven§ 61, stk. 3 er administrativ praksis, som repræsentanten anfører i sin klage, men en regel som direkte er reguleret i loven.

Det fremgår også i det eksempel som retsassessor Alex Nymark (nu dommer) har skrevet i sin artikel, der udgivet i 2006, FM 1-2006-689994 (vedlagt i materialet).”

Skattestyrelsen er den 26. februar 2020 kommet med en supplerende udtalelse til de af klagerens repræsentant anførte bemærkninger af 20. februar 2020:

”Vi har tidligere fremsendt det materiale for indkomståret 2016 som ligger til grund for vores afgørelse.

Skattestyrelsen har dog følgende kommentarer til de nye bemærkninger, som repræsentanten [person3] har til retsassessor Alex Nymarks artikel.

I vores konkrete sag er det netop det eksempel, som er nævnt på side 1 sidste afsnit, hvori der står følgende:

"Hvis derimod der indledes sag så tidligt på året, at den indregnede restskat endnu ikke er - fuldt

ud - dækket af de allerede foretagne månedlige a-skattebetalinger, vil den endnu ikke dækkede del

af den indregnede restskat udgå af forskudsregistreringen, når gælden saneres."

Som det tidligere er nævnt i vores udtalelse, er det også den fremgangsmåde, som Skattestyrelsen har anvendt i denne konkrete sag.

Det fremgår af det tidligere fremsendte materiale, at klageren har dækket 17.368 kr. i månedlige A-skattebetalinger inden gældssaneringen indledes.

Derfor er Skattestyrelsen ikke enig i repræsentantens påstand.

Derudover anser Skattestyrelsen ikke, at der er fremkommet nye oplysninger, som ikke tidligere har været belyst.”

Skattestyrelsen er den 19. maj 2020 kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”Klagesagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Klagers indregnede restskatter fra indkomståret 2014, omfattes af gældssaneringssagen, der blev indledt af skifteretten den 11. marts 2016. Gældssaneringskendelsen afsagt den 3. august 2016.

Der henvises til Skatteankestyrelsens udkast til afgørelse af sagen, vedrørende regelsættet for gældssanering.

Vilkårene for kendelsen er afsagt således, at usikret gæld stiftet af Klager før den 11. marts 2016 nedsættes til 1,978356 %. Den resterende gæld skal betales over en 3 årig periode.

Det fremgår af sagens pålysninger, at Gældsstyrelsen ikke havde anmeldt den indregnede restskat for 2014 på 19.616 kr.som et krav i gældssaneringssagen.

Årsagen hertil er at den indregnede restskat for 2014, for så vidt angår de 17.968 kr.allerede var betalt i perioden januar til marts 2016.

Restskatten for indkomståret 2014 opstod pr. 31. december 2014. Skattestyrelsen finder, at det er korrekt, at der ikke er anmeldt et krav for så vidt angår de 17.968 kr. Beløbet var allerede betalt og således fandtes der intet krav.

Idet der var tale om en indregnet restskat vedrørende 2014 i skatteberegningen for indkomståret 2016, er de faktisk betalte skatter i 2016 først anvendt til at dække indregnet restskat fra tidligere år (2014). Hjemlen til at foretage denne prioritering/dækning af forfaldne skatter findes i kildeskattelovens § 61, stk. 3. Der henvises for videre til SKM 2004.150 ØLR.

Det bemærkes, at der ikke er tale om en opkrævning af skatter, der er i strid med Grundlovens § 43. Beløbet på 17.968 kr.vedrører skatteansættelsen 2014 og er opstået ved opgørelsen af indkomstskatter jf. statsskattelovens § 4. Den skattemæssige lovgivning generelt og skattemæssige konsekvenser ved en gældssanering vurderes at være fulgt i denne sag.

Restbeløbet på de 1.648 kr.fremkommer således:

Restskat for 2014 til indregning i forskudsopgørelsen for 2016 = 19.616 kr.

Betalt restskat januar – marts 2016 = - 17.968 kr.

Restbeløb restskat for 2014 ej betalt ved gældssanering = 1.648 kr.

Beløbet på 1.648 kr.er godskrevet Klagers årsopgørelse som en beregnet B-skat, Bskatten er ved opgørelsen af skatten, forudsat betalt. Derved er restbeløbet, der ikke var anmeldt i gældssaneringssagen, blevet godskrevet Klager.

Det bemærkes, at de 1.648 kr. er blevet saneret bort og derfor ikke opkrævet hos Klager. Denne procedure har været nødvendig at foretage rent teknisk, for at holde Klager skadesløs. Der var ikke var noget gyldigt skattekrav på de 1.648 kr. idet beløbet ikke var anmeldt i forbindelse med gældssaneringssagen.

Klagers repræsentant omtaler i brev af 6. maj 2020, at der er foretaget ændringer til skatteansættelsen for indkomståret 2016. Dette forandrer ikke Skattestyrelsens opfattelse af sagen, idet de ændringer der er foretaget, vedrører skattepligtige beløb for så vidt angår pensioner og virksomhedsbeløb, der var skattepligtige i 2016.

De 17.368 kr. anses for betalt i perioden januar – marts 2016 jf. kildeskattelovens § 61, stk. 3. og er sket ved indeholdelse af skat af Klagers pensionsbeløb. Dette er dokumenteret via diverse indberetninger fra Udbetaling Danmark og Atp Tillægspension.

Konklusionen er, at Skattestyrelsen fastholder, at der er tale om en gyldig ansættelse for indkomståret 2016.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at indregnet restskat for 2014 er omfattet af gældssaneringer og derfor skal udgå af skatteberegningen.

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

”Med henvisning til LBK nr. 11 6.1.2014 og vedlagte kopi af gældssanering omfattende begge ægtefæller, så er der tydelige lovbestemmelser fra den lovgivende magt for så vidt angår bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (dividende beregning) if. § 198 i nævnte LBK.

Samme LBK fastlægger i § 199, at bortfald eller nedsættelse ved gældssaneringen omfatter de gældsposter, som er stiftet inden gældssaneringens indledning (her 11.3.2016).

De lovfastsatte regler vedrørende fremgangsmåde og virkning ved gennemført gældssanering i medfør af LBK nr. 11 af 6.1.2014, kapitel 25-28 er fortsat gældende ret på gældssaneringsområdet og den deraf gældende beskatning på området.

Den således gældende ret kan ikke tilsidesættes eller ændres af en administrativ beregning i Kildeskattelovens § 61, stk. 3.

Grundlovens§ 43 - citat: " Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov ... " - citat slut.

Begge ægtefællers restskat 2014 indgår i gældssaneringens dividende-beregninger, idet disse gældsposter er stiftet 31.12.2014.

Restskatterne 2014 kan således ikke henføres til fradrag i de forlods indbetalte skatter for 2016 - jf. årsopgørelserne 2016.

På ægtefællernes vegne anmodes om genoptagelse og rettelse af skatteansættelserne for 2016.”

Klagerens repræsentant er den 20. februar 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 4. februar 2020:

”Indledningsvis anfører Skattestyrelsen - citat: "Samtidig har din repræsentant tilkendegivet, at I ikke er enige i, at den indregnede restskat fra 2014 er medtaget i skatteberegningen på årsopgørelsen for 2016."

Det anførte skyldes, at lov nr. 11 af 6/1 2014 pålægger fordringshaverne (derunder SKAT), at anmelde deres fordring ved gældssaneringen til skifteretten med angivelse af stiftelsestidspunkt §208a.

Skattestyrelsen anmeldte:

[person4] kr. 41.026 stiftet 2015 og før.

[person2] kr. 217.722 stiftet 2015 og før.

(Bilag vedlagt)

De anmeldte beløb anses korrekt inklusive restskatterne fra 2014. Jf. §199: "Kendelse om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssaneringens indledning jf. §206"

Gældssaneringens virkninger: §226, stk. 2: "Kendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog §199, stk. 1, 2 pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen osv."

Den nævnte retlige stilling (lov nr. 11 af 6/1 2014), som den lovgivende magt har besluttet for skyldnere ved gennemførelse af skifteretternes gældssaneringer, kan og bør naturligvis ikke blot skubbes til side af Kildeskattelovens §61, stk. 3, som er en skatteopkrævningsberegning, der skal tage hensyn til og indrettes efter den gældende lovgivne ret, for de forskellige og specifikke skatteopkrævningsområder.

Den artikel som Skattestyrelsen henviste til som begrundelse: "Indregnet restskat og gældssanering" af retsassessor Alex Nymark tager tydeligvis og naturligvis udgangspunkt i retserhvervelsesprincippet

C.C.2.5.3.2.1.

Se Alex Nymarks gennemgang af indregnet restskat, side 1, 2. spalte: Indlednings- og saneringsåreter samme år (vedlagt). Omsat til nærværende sag [person4] og [person2]:

Indledningsåret er 2016 og saneringsåret er 2016. Begge ægtefæller har i 2016 betalt for meget i skat og forskudsregistreringen skal ændres ultimo 2016.

SKATs retserhvervelse indtræder efter forskudsregistreringen og efter de øvrige kreditorers dækning via saneringens dividendeopgørelse.”

Klagerens repræsentant er den 13. marts 2020 kommet med følgende bemærkninger i forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen:

”Skattestyrelsen meddeler den 4/2 - 2020 til Skatteankestyrelsen enighed i, at LBK nr. 11 af 6/12014,

kapitel 25-28 er civilretligt gældende for gældssaneringer. §199, stk. 1: "Kendelse om gældssanering omfatter fordringer der er stiftet inden gældssaneringens indledning." I den omhandlede sag er restskat 2014 stiftet den 31/12 2014 og gældssaneringen indledt den 11/3 2016.

§2008: "ved skifterettens proklama opfordres de, som har en fordring mod skylderen, til at anmelde fordringen."

§2008 b: "Anmeldes en fordring, som i medfør af §199, stk. 1 er omfattet af gældssaneringssagen, ikke rettidigt osv."

I den omhandlede sag udgør de samlede anmeldte passiver for [person2] kr. 1.540.863 if. fordringsliste og for [person4] kr. 1.260.436 if. fordringsliste. Herunder for begge ægtefæller bl.a. ejendomsskatter, moms og restskatter stiftet 2015 og tidligere. Henvisning til de til skifteretten indgivne fordringslister.

§226, stk. 1: "Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågældende fordringshavere samme virkning som et retsforlig."

§226, stk. 2: "Kendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringens indledning stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen osv."

Ovennævnt gældende retstilstand med de skattemæssige virkninger derved for skyldner og fordringshaver ved gældsaneringen kan ikke tilsidesættes af Kildeskattelovens §61, stk. 3, som alene angiver en bestemt skatteberegningsmetode. Men de lovfastsatte bestemmelser om gældssanering, hvorved restskatter stiftet inden gældssaneringens indledning (her restskatter 2014, som rettelig indgår i den af SKAT indgivne fordringsliste) efter lovens §226, stk. 2 befrier skyldneren for den nedsættelse eller bortfald i overensstemmelse med skifterettens kendelse.

De skattemæssige virkninger fra den korrekte placering af restskatter fra før 2015, som skifteretten har foretaget, er forsat gældende. Jf. Grundlovens §43:"lngen skat kan pålægges, forandres eller opkræves uden ved lov."

Gældssaneringens lovbestemmelser er hverken forandret eller ophævet.

Restskatterne stiftet før 2015 hører i den pågældende sag under §226, stk. 2 og skal for så vidt angår skatteberegning placeres der. Jf. også i den forbindelse vedlagte bilag om indregnet restskat oggældssanering af Alex Nymark. Navnlig afsnittet "Indlednings- og saneringsåret er samme år." I sagen [person4] og [person2] er indlednings år og sanerings år samme år 2016.

Påstand:

Restskat 2014 for begge ægtefæller er omfattet af §199, stk. 1 og §226, stk. 2. Forskudsregistreringen for 2016 bør derfor omgøres af Skattestyrelsen, så ægteparrets skattevirkning 2016 opretholdes i overensstemmelse med gældende gældssaneringslovgivning.”

Klagerens repræsentant er den 30. april 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skattesagen for indkomståret 2016 for begge ægtefællerne startede med, at Skattestyrelsen fejlagtigt foretog en skønsmæssig ansættelse hos hver ægtefælle på erhvervsindtægt kr. 87.500 plus pensionsindtægter m.v. (oplyste indtægter). Begge årsopgørelser nr. 1 pr. 3 marts 2018 er vedlagt.

De skønsmæssige beløb på kr. 87.500 til hver, blev efter påklage naturligvis fjernet fra ansættelserne i august 2018.

I tilknytning til de skønsmæssige ansættelser henvises til SKAT A.B.5.3.3 (Rådighedsbeløb vedgældssanering) og til Inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7 samt G.A.3.1.1.1.3.3.

Ægtefællernes rådighedsbeløb er i Skifterettens gældssanering 8B-98/2016 tilsammen opgjort til kr. 122.520 for året 2016.

Citat fra SKATS A.B.5.3.3:" Som målestok for et minimum antageligt privatforbrug kan Skatteforvaltningen hense til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelser om gældssanering" - citat slut.

Ægtefællernes månedlige rådighedsbeløb hver i 2016 udgør kr. 5.105 (gældsaneringens budget).

[person4]s minimums rådighedsbeløb i januar, februar og

marts 2016: 3 x 5.105 ..................... kr. 15.315

Inddrivelsesmyndigheden tilbageholdt folkepension til betaling af

af restskat 2014 ..................... - 16.099

Rådighedsbeløb til nødvendige private udgifter ............ kr. -784

[person2]s minimums rådighedsbeløb i januar, februar og

marts 2016: 3 x 5.105 .................... kr. 15.315

Inddrivelsesmyndigheden tilbageholdt folkepension til betaling af

af restskat 2014.. ........... ............ - 17.368

Rådighedsbeløb til nødvendige private udgifter .......... kr. -2.053

Forsættelse af ovennævnte citat fra A.B.5.3.3 om målestok: "Dette skal ses i sammenhæng med, at Restanceinddrivelsesmyndigheden i Skatteforvaltningen tilsvarende anvender disse satser for rådighedsbeløb, som udtryk for de pengemidler, som en skyldner af skatte-, udgift- og anden offentlig gæld, som minimum skal have lov til at beholde til rådighed til egen og husstandens privatforbrug".

Påstand:

a) Det er tydeligvis ikke overensstemmende med den gældende retstilstand, at Inddrivelseemyndigheden foretager tilbageholdelse af folkepensionen helt uden hensyntagen til fastsatte rådighedsbeløb ved gældsaneringen.

Ifølge Skifterettens gældssanering er ægteparrets årlige rådighedsbeløb

i 2016, (5.105 kr. X 2 X 12) ................. kr. 122.520

Skattestyrelsens træk fra folkepensionen til modregning i 2014 før 11/3 2016:

[person2] ................... kr. 17.368

[person4] ...................... -16.099

Hertil if. gældssaneringens budget:

Husleje, forbrugsafgifter for begge .............. kr.5.000

Som fragår rådighedsbeløbet i 2016 ............... kr.38.467

Rådighedsbeløb derefter ?? ................ kr.84.053

Skattestyrelsen har ikke taget hensyn hertil i sin beregning.

Denne likviditetsforskel (træk på folkepensionen) burde tages i betragtning.

b) Landsskatteretten anmodes venligst om, sit udsagn om Kildeskattelovens §61, stk.3 regler ved skatteberegning tilsidesætter Konk:urlovens bestemmelser i § 199 - citat:" Kendelse om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssaneringens indledning" – citat slut.

Og samme lovs §226, stk. 2 - citat: "Kendelsen befrier skyldneren for den del af en, før gældssaneringenssagens indledning, jf. dog § 199, stk. 1, 2. pkt. stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel overfor fordringshaveren selv, som overfor kautionister og andre, der hæfter for gælden" - citat slut.

c) Burde restskat for 2014 i omhandlede skattesag af Skattestyrelsen som fordringshaver, været skriftligt anmeldt, som fordring ved gældssaneringen. Restskatten 2014 er stiftet pr. 31/12 2014, og er en fordring i gældssaneringen!

Retssikkerheden og forholdet (ligestilling) til andre fordringshaver taget i betratning.

I den forbindelse henvises til retsassessor (nu dommer) Alex Nymarks artikel, side 1:

Indlednings- og saneringsåret er samme år (vedlagt).

Fra skattestyrelsen meddelelser [person5] den 26/2 2020, at man har anvendt Alex Nymarks afsnit 4, side 1 (Restskat i år 1, medregnet i forskudsregistreringen for år 3), men det relevante afsnit i den her omhandlede sag er sammenfaldet af indlednings- og saneringsår.

Afslutning:

Landsskatteretten anmodes om, at Skattestyrelsen pålægges udarbejdelse af ny årsopgørelse 2016 for [person4] CPR-nr. [udeladt] og [person2] CPR-nr.. [udeladt], hvor der indarbejdes, at restskat 2014 rettelig udgør en gældssaneret fordring for begge ægtefæller og eller, at rådighedsbeløb 2016 respekteres ligeledes for begge ægtefæller.”

Klagerens repræsentant er den 6. maj 2020 kommet med yderligere bemærkninger:

”I sagerne om skatteindbetaling 2016 for [person4] og [person2] bør (skal) Skattestyrelsen følge de lovfastsatte og gældende retsregler for skifteretternes gældssaneringer, citat: "Konkurslovens bestemmelser om gældssanering § 199: "Kendelse om gældsanering omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning." - citat slut. Om gældssaneringens virkninger henvises til samme lovs § 226, stk. 2, citat: "Kendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning stiftet gæld, som bortfalde ved kendelsen." - citat slut.

Begge ægtefællers restskatter fra 2014, som er stiftet den 31 /12- 2014, er tilsyneladende ikke anmeldt til skifteretten af Skattestyrelsen uanset lovens§ 208 a., hvilket indeholder et retssikkerhedsproblem for de øvrige fordringshavere ved gældssaneringen. Skattestyrelsen har derimod anvendt Kildeskattelovens§ 61, stk. 3 og en ikke gyldig årsopgørelse 2016 fra den 3/3 201 8, til forhåndsopkrævning af restskatterne 2014. For god ordens skyld skal det meddeles, at de korrekte, rettede og gældende årsopgørelser 2016, er opgjort og udskrevet den 2/10 2019 og 4/10 2019. Begge vedlagt. Endvidere skal jeg henvise til, at ifl. Kildeskattelovens§ 61, stk. 5 så forfalder den del af restskat 2014, som ikke overstiger de i loven nævnte kr. 18.300, først til betaling i det følgende år - her i 2020.

På begge ægtefællers vegne skal jeg venligst anmode Landsskatteretten om, at pålægge Skattestyrelsen, at genoptage og rette ægtefællernes skatteansættelse og skatteopkrævning 2016, således at betalingen af deres restskat 2014 udsættes i overensstemmelse med Kildeskattelovens§ 61, stk. 5, således til betaling et år efter gældende årsopgørelse 2/10 og 4/10 2019 og opkræves til betaling med gældende dividendeprocent fra gældssaneringen.”

Klagerens repræsentant er den 20. maj 2020 kommet med følgende afsluttende bemærkninger:

”Skattestyrelsen har ikke fulgt gældende ret, ved behandling af ægtefællerne [person4]s og [person2]s skatteberegning 2016, som anført i min skrivelse af 6. maj 2020.

Den således gældende ret er uddybet i cirkulære 1992 nr. 68 pkt. J. Skattekravs stilling ved akkord og

gældssanering. Nr. 38-citat: "En tvangsakkord eller gældssanering omfatter skatterne i de indkomstår, der er af sluttede, inden tvangsakkord for handlingens åbning jf. Konkurslovens§ 167, eller inden gældssaneringssagens indledning jf. Konkurslovens§ 206, Konkurslovens §§158, stk. 1 og 199, stk. 1, 1. pkt. Det følger af de almindelige regler om, at skattekravene i konkurs- og akkordretlig sammenhæng anses for stiftet ved indkomstårets afslutning." - citat slut.

I øvrigt henvises til skrivelse af 6. maj 2020.

Dertil kommer, at Skattestyrelsen - uvist af hvilken grund - lagde ud med en fejlagtig skønsmæssig indkomstansættelse for 2016 på i alt kr. 175.000 for begge ægtefæller (kr. 87.500 til hver).

Den fejlagtige indkomst er rettet af styrelsen! Men den blev lagt til grund for, at restskat 2014 kunne modregnes i januar, februar, og marts 2016 uden hensyntagen til det, i forbindelse med gældssaneringen 2016 af Skifteretten fastsatte, rådighedsbeløb for de pågældende tre måneder. Se skrivelse herfra af 30. april 2020.

Henvisning til sidste afsnit af skrivelse herfra af 6. maj 2020 og 30. april 2020. Retsmøde i sagen ønskes stadig.”

Landsskatterettens afgørelse

Konkurslovens §§ 197-237 indeholder regler om gældssanering efter skifterettens bestemmelse af håbløs gæld, når skyldnerens forhold og omstændigheder i øvrigt taler derfor. Det er således skifteretten, der træffer afgørelse om, hvorvidt skyldner opfylder betingelserne for gældssanering.

Det følger af konkurslovens § 199, stk. 1, 1. pkt., at en kendelse om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssaneringens indledning, jf. § 206.

Straks efter gældssaneringens indledning skal der udstedes præklusivt proklama, jf. lovens § 208.

Fordringer, som vil være omfattet af gældssaneringen og stiftet inden gældssaneringssagens indledning, skal herefter anmeldes over for enten skifteretten eller en medhjælper, som er udpeget af skifteretten. Ved anmeldelsen skal fordringshaverens fordring samt eventuelle krav på renter og omkostninger angives, jf. lovens § 208 a.

Fordringer, der ikke er anmeldt inden for en given frist, bortfalder. Det følger af lovens § 208 b.

En fordring er et krav på betaling af en pengeydelse. Det er i den sammenhæng fordringshaveren, der har bevisbyrden for, at en fordring mod skyldneren eksisterer. Skattestyrelsen kan således anmelde skattekrav, herunder restskat, moms og afgifter, for skifteretten på lige fod med andre fordringshavere.

For så vidt angår skattekrav på restskat, anses det at være opstået ved udløbet af det pågældende indkomstår. Reglerne om opkrævning af restskat fremgår af kildeskattelovens § 61.

Restskat, der ikke overstiger et grundbeløb med procenttillæg, og som ikke betales, overføres til efterfølgende år som et yderligere tilsvar, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 3. Det er fastsat i bestemmelsens sidste punktum, at skattebeløb, der er opkrævet i et år, hvortil der er overført restskat, anses for medgået først til dækning af den overførte restskat. I den sammenhæng kan der bl.a. henvises til Østre Landsrets dom af 22. december 2013, offentliggjort i SKM2004.150.ØLR.

Klageren har opnået gældssanering for gæld stiftet før 11. marts 2016.

Skattestyrelsen havde et krav på klageren for restskat fra 2014 på 134.963 kr. Kravet herpå er stiftet den 31. december 2014. Af klagerens restskat fra 2014 er der overført 19.616 kr. til opkrævning i løbende skattebetalinger i indkomståret 2016. På tidspunktet for gældssaneringens indledning har klageren indeholdt A-skat med i alt 17.968 kr.

Landsskatteretten finder det godtgjort, at Skattestyrelsen ved de opkrævede skattebeløb til og med marts 2016, har opnået dækning for størstedelen af den overførte restskat fra 2014. Ved skifterettens indledning af gældssaneringen for klageren forelå der således ikke længere et krav på betaling af denne del af restskatten fra 2014. Den betalte restskat er derfor ikke, som anført af klagerens repræsentant, omfattet af gældssaneringen.

Henset til, at den pågældende opkrævning og betaling er sket forud for gældssaneringens indledning, finder Landsskatteretten ikke, at kildeskattelovens regler om opkrævning af restskat er i strid med konkurslovens regler om gældssanering, herunder gældssaneringens virkninger.

Det er herefter alene kravet på restskattebeløbet fra 2014, der er omfattet af gældssaneringen.

Det følger af sagens oplysninger, at Skattestyrelsen ikke har anmeldt restbeløbet. I og med at kravet herpå ikke er anmeldt for skifteretten, er det i henhold til konkurslovens regler bortfaldet. Dette fremgår ligeledes af klagerens årsopgørelse for 2016, hvor restbeløbet på 1.648 kr. er blevet godskrevet.

På baggrund af ovenstående, er Landsskatteretten enig med Skattestyrelsen i, at den foretaget skatteansættelse for indkomståret 2016 vedrørende indregnet restskat fra 2014 er gyldig.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.