Kendelse af 21-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 06-05-2022

Journalnr. 20-0007473

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2009
Overskud af virksomhed	294.000 kr.	20.000 kr.	364.000 kr.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har den 21. januar 2019 modtaget oplysninger fra politiet. Oplysningerne angik fakturaer vedrørende klagerens salg af hunde til det [...] (Försvarsmakten). Skattestyrelsen sendte orientering herom til klageren den 4. februar 2019.

De modtagne fakturaer angiver, at klageren har solgt 2 hunde til det [...] i indkomståret 2009. Følgende salg fremgår af fakturaerne:

Dato Hund Beløb

12. jan. 2009 [hund1] 175.200 DKK

22. apr. 2009 [hund2]188.800 DKK

364.000 DKK

Af fakturaerne fremgår klagerens navn, adresse, cpr-nr. samt klagerens bankkontonummer. Fakturaerne refererer til klageren som værende leverandør af hundene.

Klageren har til Skattestyrelsen bekræftet at have solgt hundene til det [...]. Klageren har i den forbindelse oplyst, at hundene er købt i Tyskland til ca. 35-000-40.000 kr. pr. stk.

Skattestyrelsen har på baggrund af fakturaerne gennemgået klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009. Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 12. juli 2019.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 med 294.000 kr. I forhøjelsen er der givet et fradrag for skønnet driftsudgifter på 70.000 kr. Det fremgår af forslag til afgørelse, at Skattestyrelsen har anset det for mindst groft uagtsomt, at klageren ikke har selvangivet de omhandlede indtægter, og at ændringen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 derfor blev forhøjet.

Klagerens repræsentant har den 1. oktober 2019 anmodet Skattestyrelsen om udsættelse af frist for afgørelse til den 15. december 2019. Skattestyrelsen har imødekommet repræsentantens anmodning om udsættelse af frist for afgørelse. Klagerens repræsentant anmodede den 5. november 2019 Skattestyrelsen om at træffe afgørelse hurtigst muligt. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 14. november 2019 i overensstemmelse med forslag til afgørelse dateret den 12. juli 2019.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremlagt dokumentation for, at klageren har modtaget pengene for salg af hundene efter aftale med tredjemand, herefter JJ, og videregivet de modtagne beløb til denne. Som dokumentation herfor har repræsentanten fremlagt bilag og svarskrifter fra en civil retssag anlagt ved retten i [by1], hvor JJ er sagsøgt af klageren samt to andre sagsøgere, herefter NLB og LEL.

Den civile retssag vedrører et erstatningsspørgsmål, hvor klageren, NLB og LEL har sagsøgt JJ for beløb svarende til de beløb de hver i sig er blevet forhøjet med af Skattestyrelsen. I klagerens tilfælde er erstatningsbeløbet på nuværende tidspunkt skønnet til 228.030 kr.

Repræsentanten har fremlagt en redegørelse dateret den 5. november 2019, vedrørende klageren udarbejdet af [organisation1]. Af redegørelsen og importdokumenterne fremgår det, klageren bl.a. har importeret hundene [hund2] og [hund1].

Repræsentanten har fremlagt yderligere bilag fra den verserende civile retssag i form af svarskrifter og processkrifter.

Repræsentanten har fremlagt replik fra sagsøgerne (klageren, NLB og LEL) samt duplik fra sagsøgte, JJ.

Af replikken fremgår det, at klageren har erkendt at have modtaget beløb fra det [...] for salg af hunde, klageren har kontant hævet de modtagne beløb og videregivet beløbene til JJ. I de videregivne beløb blev fratrukket 10.000 kr. pr. solgt hund.

Af duplikken fremgår det, at JJ har erkendt at være sælger af hundene til det [...], samt at det var aftalt mellem klageren og JJ, at klagerens bankkonto skulle bruges til modtagelse af betaling. JJ har også erkendt, at det var aftalt, at klageren kunne beholde 10.000 kr. pr. solgt hund. Resten af de modtagne beløb skulle udbetales til JJ. Det fremgår også, at JJ har erkendt at have underskrevet importanmodninger i klagerens navn, men at klageren fik kendskab til dette, da klageren modtog de underskrevne importanmodninger fra [organisation1]. JJ har i den forbindelse påpeget, at klageren ikke bestred dette ved overgivelsen af importanmodningerne til JJ.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 294.000 kr. som overskud af uregistreret virksomhed for indkomståret for 2009.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskatteloven § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst de samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Statsskatteloven § 5 omhandler indkomster, som ikke skal medregnes. Til bestemmelsen hører undtagelser, hvor gevinst og tab, som er konstateret ved salg eller afståelse af aktiver, der har karakter af omsætningsformue. Der er tale om salg som led i næring eller spekulation. Det vil sige at aktivet er produceret eller anskaffet med henblik på videresalg. I disse tilfælde er det hovedreglen om skattepligt efter SL § 4, som gælder.

Salg af en privat hund vil være omfattet af reglerne i statsskattelovens § 5 om indkomster, der ikke skal medregnes, hvorimod fortjeneste ved salg af hundehvalpe, der er avlet eller indkøbt med henblik på videresalg er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a. Når hundene er avlet og eller indkøbt med henblik på videresalg, vil alle salg uanset omfanget være omfattet af skattepligten.

Det fremgår af de modtagne bilag, at der er solgt tre hunde, der er solgt over en periode på et halvt år. Du har i forbindelse med salgene udstedt faktura. Der er tale om schæfer tæver/avlstæver som alle er solgt til det [...] (Forsvarsmakten).

Der er ikke tale om salg af en privat hund. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der er tale om hunde, som er anskaffet/avlet med henblik på videresalg og med fortjeneste for øje. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du driver virksomhed med salg af hunde.

Af de bilag Skattestyrelsen har modtaget fremgår at du har solgt to hunde til det [...] i 2009 for samlet 364.000 kr.

På baggrund af dine oplysninger, er der godkendt udgift til anskaffelse af hunde med 35.000 kr. pr. hund.

Virksomhedens resultat kan opgøres således:

Salg af [hund2]

Salg af [hund1]

kr. 188.800,00

kr. 175.200,00

kr. 364.000,00

Skønnet køb af hunde ifølge dine oplysninger

kr. 70.000,00

Resultat ved salg af hunde

kr. 294.000,00

Skattestyrelsen anser resultatet for salget i 2009 på 294.000 kr. for at være skattepligtig efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelsen af indkomsten ved salg af hunde. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels af udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Skattestyrelsen har anmodet dig om, at indsende et regnskab for virksomheden med salg af hunde, herunder samtlige bilag for indtægter og udgifter. Du har ikke indsendt regnskab og/eller bilag vedrørende virksomheden.

Du har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, omfanget af eventuelle udgifter i forbindelse med driften af virksomheden. Skattestyrelsen har alene foretaget et skøn af køb af hunde som anses for at være en udgift, der har relation til indkomsterhvervelsen efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a.

Skattestyrelsens stillingtagen til dine bemærkninger

Din advokat har den 3. september 2019 sendt en e-mail med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af den 12. juli 2019.

Indledningsvist skal Skattestyrelsens fremhæve, at din advokats bemærkninger af henholdsvis den 3. september 2019 og den 5. november 2019 indeholder oplysninger om en række forskellige hunde, som ikke er omtalt i Skattestyrelsens forsalg til afgørelse. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at vi alene forholder os til bemærkningerne vedrørende hundene [hund2] og [hund1], idet det alene er disse to hunde, som du ifølge Skattestyrelsens oplysninger har solgt i indkomståret 2009.

Vedrørende de to hunde [hund2] og [hund1] fremgår det af din advokats bemærkninger af den 3. september 2019, at du i 2009 blev kontaktet af [JJ] og forespurgt om du vil stille din bankkonto til rådighed, for to transaktioner, for to hunde til det [...]. Det fremgår yderligere, at du ville modtage 10.000 kr. pr. hund for ulejligheden.

Af side 2 og 3 i bemærkningerne fremgår bl.a. følgende:

(...)

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at der foreligger faktura, hvoraf det fremgået at det er dig, der har foretaget de to salg. At købesummerne ifølge fakturaerne og ovenstående bemærkninger er overført til en konto tilhørende dig. Beløbene har således været til din rådighed i indkomståret 2009.

Da købesummen er tilgået din konto, er det Skattestyrelsens opfattelse at du er skattepligtig af beløbene. Hvorvidt beløbene efterfølgende er overført eller overleveret til andre personer, er uden betydning for sagen, idet beløbene rettelig tilkommer dig.

Den 17. september 2019 har advokat [person1] sendt e-mail med kopi af faktura vedrørende salg af hunden [hund3]. Det fremgår af e-mailen fra advokat [person1], at det fremkommer helt åbenbart, at det er [JJ] der er ansvarlig for salget, idet hans navn fremgår som reference af fakturaen. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at fakturaen vedrører [hund3] og at den er udsted i november 2008. Nærværende sag omhandler alene hundene [hund2] og [hund1] solgt i 2009.

Advokat [person1] har i e-mail af 31. oktober 2019 oplyst, at der verserer en civil retssag mellem [organisation1] og [JJ], og at du i den forbindelse skal afgive vidneforklaring, herunder forklaring om hvorvidt nogle af de underskrifter der findes er ægte eller ej. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at vi alene behandler din sag skatteretligt.

Som bilag til e-mailen modtaget fra advokat [person1] den 5. november 2019, er der vedlagt en række forskellige dokumenter vedrørende et antal forskellige hunde som er modtaget fra [organisation1]. Du har også modtaget disse bilag, samtidig med Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af de fremsendte dokumenter, og har herved konstateret at det alene er bilagene 1-5 fra [organisation1] som vedrører dit salg i 2009 af hunden [hund2], og bilagene 9-11 fra [organisation1] som vedrører dit salg i 2009 af hunden [hund1].

Vedrørende hunden [hund2], fremgår af de modtagne bilag fra [organisation1], følgende:

•	Bilag 1: Det fremgår at du har importeret hunden fra Tyskland til Danmark den 25. maj 2009.
•	Bilag 2: Det fremgår at [JJ] ifølge Tysk Kennel Klub har været ejer af hunden siden 12. marts 2009.
•	Bilag 3: Faktura vedrørende salg af hunden til det [...]. På fakturaen fremgår du som sælger, og dit CPR-nr.. og kontoudtog nr. er ligeledes oplyst.
•	Bilag 4: Ejerskifte den 10. februar 2010 fra det [...] til [JJ] og [DJ]
•	Bilag 5: Oversigt over ejerskifte fra 10. februar 2010 til den 11. oktober 2019.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det alene fremgår af [organisation1]s bilag 2, at [JJ] har været ejer af hunden siden 12. marts 2009. Det fremgår ikke hvornår dette ejerskab er ophørt, eller hvorvidt det er ophørt i forbindelse med din import fra Tyskland til Danmark. Yderligere skal Skattestyrelsen bemærke, at [organisation1]s bilag 4 og 5 er uden betydning for nærværende sag, da det vedrører hundens historik efter dit salg.

Vedrørende hunden [hund1], fremgår af de modtagne bilag fra [organisation1], følgende:

•	Bilag 9: Oplysning om ejer den 17. marts 2010.
•	Bilag 10: Det fremgår at du har importeret hunden fra Tyskland til Danmark den 4. marts 2009.
•	Bilag 11: Faktura vedrørende salg af hunden til det [...]. På fakturaen fremgår du som sælger, og dit CPR-nr.. og kontoudtog nr. er oplyst.

Skattestyrelsen skal bemærke at ejerskiftet i bilag 9 er uden betydning for nærværende sag, da det vedrører hundens historik efter dit salg.

Skattestyrelsens konklusion

Af SKM2018.291.BR kan det udledes at det påhviler skatteyderen at godtgøre at beløbene ikke tilhører ham eller at de ikke vedrører hans indkomstopgørelse.

Det er objektivt konstaterbart at der foreligger faktura, for salg af hunde, hvoraf dit navn, CPR-nr.. og kontonummer fremgår.

Betaling for handlerne er tilgået en af dig tilhørende konto, og det er ikke fremlagt dokumentation for at du ikke er rette indkomstmodtager.

Skattestyrelsen har således ikke modtaget dokumentation for, at handlerne ikke skal indgå ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst, og at du ikke skulle være rette indkomstmodtager.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

(...)

2. Derfor kan din ansættelse ændres efter almindelig frist

(...)

2.2 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan Skattestyrelsen ikke afsende varsel om ændring af den skattepligtige indkomst, jævnfør skatteforvaltningslovens § 20, senere end den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af årsopgørelsen, at du bar pligt til at underrette Skattestyrelsen, hvis din ansættelse af indkomst er for lav.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, kan skatteansættelsen dog ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har handlet således, at Skattestyrelsen har foretaget ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag jævnfør skatteforvaltningsloven§ 27, stk. 1 nr. 5.

Skattestyrelsen har ikke tidligere haft kendskab til, at du i 2009 har haft indtægter på 294.000 kr., der ikke var selvangivet. Skattestyrelsen anser det for minimum groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet disse indtægter, hvorfor betingelserne for ændring af ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

En ekstraordinær ansættelse skal varsles senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skattestyrelsen er den 21. januar 2019 kommet til kundskab om, at du har haft indtægter fra salg af hunde til det [...] som ikke er selvangivet. Skattestyrelsen har den 12. juli 2019 fremsendt forslag.

Advokat [person1] har i e-mail den 1. oktober 2019, i henhold til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, bedt om udsættelse af afgørelsen til den 15. december 2019 mod at der gives udsættelse med indsendelse af materiale til den 1. december. Skattestyrelsen har den 3. oktober 2019 sendt en e-mail med bekræftelse af udsættelse. Den 5. november 2019 har han i e-mail bedt Skattestyrelsen træffe en afgørelse omgående.

Af skatteforvaltningsloven § 34a, stk. 4, er der en forældelsesfrist på 10 år for ændring foretaget efter skatteforvaltningslovens § 27. 10-års fristen for det afledte krav regnes fra det sædvanlige forfaldstidspunkt for betaling af skat for det pågældende indkomstår. Det vil sige at det regnes fra den 20. september i året efter indkomstårets udløb. Det vil sige at for indkomståret 2009 kan der foretages ændring frem til den 20. september 2020.

(...)”

Skattestyrelsen er, på baggrund af repræsentantens indsendelse af yderligere materiale til klagesagen den 5. marts 2020, kommet med en yderligere udtalelse til klagesagen den 20. marts 2020:

”Der er indkommet nye oplysninger i form af svarskrift til Retten i [by1] indleveret af sagsøgte [JJ]. Svarskriftet er indsendt af advokat [person1].

Af svarskriftet fremgår at [JJ] nedlægger principal påstand om afvisning subsidiært frifindelse.

Advokat [person1] har i sin skrivelse af 5. marts 2020 anført at [JJ] har erklæret at det er korrekt at han har ladet salget for solgte hunde indgå på klagernes ([person2]s) bankkonti. Advokat [person1] henviser til følgende udtalelse fra svarskriftet:

”Sagsøgerne har alle indvilliget i at lade fakturabeløb fra det [...] indgå på deres konti.”

Ligeledes mener advokat [person1] at Skattestyrelsen skal ligge til grund at [JJ] er enig i at han var rette sælger af hunde og modtager af alle beløb fra det [...]. Det begrundelse med følgende udtalelser:

”Rent praktisk foregik det ved at jeg ([JJ]) udstedte fakturaer i sagsøgernes navne og personnummer, med angivelse af bank reg. nr. samt konto nr. ”

”Selve hændelsesforløbet omkring hævningen af de enkelte fakturabeløb, skete ved at sagsøger(ne) oftest af 2 gange hævede det fulde beløb og herefter overdragede fakturabeløb minus kr. 10.000,- i udbytte, til sagsøgte [JJ]”

”Dels at jeg ved at anvende flere forskellige personer, spredte risikoen omkring skatteunddragelse”

”Sagsøgte, [JJ], har med ovenstående lagt fakta frem og er klar til at modtage den straf lovgivningen i Danmark måtte finde rimelig og finder det derfor også rimelig hvis sagsøgere ville indtage samme stilling”

Afslutningsvist anfører advokat [person1] at klageren ([person2]) har lagt faktum frem og har erkendt at have modtaget 10.000 kr. pr. hund for ulejligheden og som en vennetjeneste.

Ved gennemgangen af svarskriftet fra [JJ], har Skattestyrelsen ikke entydig kunne konstateret at [JJ] har erklæret sig enig, i at han er rette sælger af hundene og modtager af beløb fra det [...]. Der er lagt vægt på at der ikke er entydig sammenhæng med de udtalelser som advokat [person1] har frembragt, og [JJ]s påstand om afvisning og subsidiært frifindelse. Ligeledes har [JJ] i sit svarskrift anført følgende:

”Sagsøgte kan ikke erkende at være rette skatteobjekt, da alle sagsøgere var bekendt med de risici der er forbundet med at indgå aftale om at modtage de store beløb i forbindelse med de fakturerede hunde til det [...] ”Forsvarsmakten”.”

Det er ubestridt at beløbene er indsat på [person2]s konto. Det er derfor Skattestyrelens opfattelse, at da pengene har passeret hendes privatøkonomi, har hun haft råderet over beløbene, og som følge heraf fastholdes at der skal ske beskatning hos [person2].

Advokat [person1] har indledningsvist, i sin skrivelse af 5. marts 2020 til Skatteankestyrelsen, gjort de synspunkter advokat [person3] er fremkommet med i klage af 11. februar 2020, til sine.

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse at [person2] er rette skattesubjekt med de begrundelser som er anført i Skattestyrelsen afgørelse af 14. november 2019. Det er ubestridt at pengene er indgået på [person2]s bankkonto, samt at fakturaerne er udstedt til [person2]. At der efterfølgende er hævet kontant af flere omgange, begrunder ikke, at beløbene rettelig skulle tilhøre andre end [person2].

Som følge af den manglende skatteansættelse, anser Skattestyrelsen det for minimum groft uagtsomt, at der ikke har været selvangivet indtægter ved salg af hunde til det [...], hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at betingelserne i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

(...).”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Materielt

Rette skattesubjekt

Skattestyrelsen fastholder, at indtægten ved salget af de to hunde er skattepligtig indkomst for klager efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, idet Skattestyrelsen fortsat er af den opfattelse, at der er tale om hunde, som er anskaffet/avlet med henblik på videresalg og med fortjeneste for øje.

Skattestyrelsen finder hermed, at klager driver virksomhed med salg af hunde, hvorfor klagers indkomst er blevet forhøjet med 364.000 kr., svarende til de beløb, der er faktureret.

Klager har anført, at hun ikke er rette skattesubjekt. Det er klager, der har bevisbyrden for, at beløbene ikke skal beskattes hos klager. Skattestyrelsen finder ikke, at klager har løftet denne bevisbyrde.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at klagers navn, adresse, CPR-nr. og bankkontonummer fremgår af fakturaerne omhandlende salg af de to hunde til det [...]. Derudover har Skattestyrelsen tillagt det betydning, at betaling for handlerne er tilgået klagers konto, og klager har derfor haft råderet over beløbene. Det bemærkes, at klager ikke har fremlagt dokumentation for, at de modtagne beløb er videregivet til [JJ].

Skattestyrelsen bemærker, at [JJ]s duplik, hvori [JJ] oplyser, at han er rette skattesubjekt og har oppebåret indtægterne fra salgene af de to hunde ikke ændrer på det forhold, at klager er at anse som rette skattesubjekt. Skattestyrelsen finder ikke, at brevet kan tillægges bevismæssig betydning, da [JJ]s duplik er udarbejdet til brug for den civilretlige retssag, samt at duplikken er dateret efter overførslerne fra det [...]. Efter praksis kan der ikke lægges vægt på efterfølgende udarbejdet dokumentation, jf. SKM2009.37.HR.

Klager har hermed ikke dokumenteret, at de modtagne beløb, vedrørende salg af hunde, er videregivet til [JJ].

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at klager er at anse som rette skattesubjekt, og beløbet på 364.000 kr. er derfor skattepligtig indkomst hos klager, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Fradragsberettigede udgifter

For så vidt angår driftsudgifter er udgangspunktet, at klager, i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden med salg af hunde.

Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at klager har afholdt udgifter i overensstemmelse med det påberåbte. Da klager ikke har bidraget med konkrete oplysninger om virksomhedens drift som grundlag for udøvelsen af et skøn over udgifterne, findes det således ikke dokumenteret, at klager har afholdt udgifter i forbindelse med indkomsterhvervelsen.

Skattestyrelsen finder derfor, at klager ikke har dokumenteret at have afholdt fradragsberettigede udgifter. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at der er grundlag for at godkende fradrag for driftsudgifter, hvorfor klagers fradrag for driftsudgifter skal nedsættes fra 70.000 kr. til 0 kr.

Formelt

Skattestyrelsen har den 21. januar 2019 modtaget oplysninger fra politiet vedrørende klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2010.

Skattestyrelsens kundskabstidspunkt til det konkrete forhold er således indtrådt den 21. januar 2019.

Da klager må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved at have undladt at selvangive de konstaterede bankindsætninger vedrørende salg af hunde, falder forholdet ind under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Den skattepligtige skal derfor varsles senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet og med afgørelse senest 3 måneder efter varslingsskrivelsen.

Varslingsskrivelsen blev udsendt den 12. juli 2019 og fristen på de 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er således overholdt.

Skattestyrelsen udsendte afgørelse den 14. november 2019, hvilket er senere end 3 måneder efter udsendelse af varslingsskrivelsen. Det skal dog i denne forbindelse bemærkes, at klagers repræsentant den 1. oktober 2019 anmodede om, at fristen for at træffe afgørelse skulle forlænges, således at klager havde mulighed for at tilvejebringe yderligere materiale. Den 5. november 2019 anmodede klagers repræsentant Skattestyrelsen om at træffe afgørelse hurtigst muligt.

Da Skattestyrelsen har imødekommet klagers repræsentants anmodning om fristforlængelse, samt at Skattestyrelsen har truffet afgørelse uden ophold efter anmodning fra klagers repræsentant, finder Skattestyrelsen, at fristen for udsendelse af afgørelse er overholdt.

På baggrund af ovenstående er fristerne for ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2009 opfyldt.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at klagers overskud af virksomhed skal forhøjes fra 294.000 kr. til 364.000 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klageren ikke er rette skattesubjekt vedrørende salg af hunde, og der dermed ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at skattekravet vedrørende salg af hunde skal nedsættes.

Der er endvidere nedlagt subsidiær påstand om, at klageren skal indrømmes fradrag for driftsudgifter på i alt 274.000 kr.

Repræsentanten har som begrundelse herfor anført følgende i klage af 23. januar 2020:

”(...)

Som advokat for [person2] klager jeg herved over Skattestyrelsens afgørelse af 14. november 2019.

Afgørelsen blev aktualiseret/fremprovokeret af undertegnede, jf. indholdet af afgørelserne af hensyn til forældelsesreglerne.

Skattestyrelsen kunne/ville ikke oplyse, hvorvidt beskatning af køb og salg af de hunde, der er solgt til det [...], rent faktisk er beskattet hos rette skattesubjekter, som er [JJ] og [DJ]. Det har derfor været nødvendigt at få en afgørelse fra Skattestyrelsen, således at stævning kunne udtages ved domstolene for at afbryde eventuelle forældelsesfrister.

Jeg medsender til Skatteankestyrelsens orientering kopi af Skattestyrelsens afgørelse uden bilag.

Jeg medsender endvidere til orientering kopi af 3 stævninger ([person2], [NLB] og [LEL] – alle mod [JJ] og [DJ]) med tilhørende bilag i de 3 retssager. Jeg har anmodet om, at disse 3 sager bliver sambehandlet ved Retten i [by1].

Jeg skal henstille, at klagesagerne i Skatteankestyrelsen også sambehandles. De 3 stævninger med bilag er indleveret til Retten i [by1] den 30. december 2019. Klagesagen vedrørende [LEL] varetages af advokat [person3].

Jeg vedlægger fuldmagt på vegne af [person2] til mig, hvorefter jeg er befuldmægtiget til indsende klage til Skatteankestyrelsen over Skattestyrelsens afgørelse.

For så vidt angår de købte og solgte hunde er jeg i færd med at indhente yderligere oplysninger hos de tyske opdrættere af hundene, idet det indtil videre er konstateret, at 2 af de 8 hunde er købt af [JJ]. Ingen af de 8 hunde er hverken købt eller solgt af [person2], [NLB] eller [LEL]. Det er fortsat min opfattelse, at hverken [person2], [NLB] eller [LEL] er rette skattesubjekter.

Som det i øvrigt fremgår af redegørelsen fra [organisation1], har [JJ] og [DJ] anvendt [person2], [NLB] og [LEL] som ”stråmænd”, hvilket også er tilfældet i forbindelse med salget af en række andre hunde til de [...], hvor en række personer på tilsvarende måde er anvendt af [JJ] og [DJ] som stråmænd til køb og salg af hunde. Sagen omhandler salg af ca. 50 hunde, som [JJ] og [DJ] har købt og solgt.

Rette skattesubjekter er derfor [JJ] og [DJ].

Der henvises eksempelvis til SKM2019.344, som for nemheds skyld vedlægges.

I denne sag blev skatteyder frifundet. På tilsvarende vis skal [person2], [NLB] og [LEL] frifindes, da ingen af disse personer har købt hunde, opdrættet hunde eller solgt hunde til det [...]. De dokumenter, der er udstedt til Dansk Kennelklub om registrering af hunde i Dansk Kennelklub vedrørende de 8 konkrete hunde, er ikke udfyldt eller underskrevet af [person2], [NLB] eller [LEL], der aldrig har været involveret i disse transaktioner. De dokumenter, der er udstedt til det [...], herunder fakturaer og/eller indkøbsordrer, er ikke udfyldt eller udstedt af [person2], [NLB] eller [LEL]. Visse af dokumenterne er udstedt som falske dokumenter, mens indkøbsordrerne efter sit indhold er udstedt af [JJ]. [JJ] har aldrig haft fuldmagt eller tilladelse til at udstede hverken indkøbsordrer eller fakturaer i [person2]s, [NLB]s eller [LEL]s navne.

[person2], [NLB] eller [LEL] har kort sagt intet haft med køb, opdræt eller salg af hundene at gøre og skal ikke beskattes af nogen ikke eksisterende skattepligtig fortjeneste eller indkomst heraf.

Klagen vil blive suppleret, når jeg har modtaget yderligere oplysninger fra de tyske opdrættere/sælgere om de sidste 6 hunde og yderligere korrespondance med det [...] om det [...]s køb af hunde.

Under klagesagen vil det også blive gjort gældende, at alle krav mod [person2], [NLB] og [LEL] er forældede. Der henvises i den anledning til de synspunkter, advokat [person3] gør gældende i relation til [LEL], hvilke synspunkter også gøres gældende i nærværende sag.

(...)”

Repræsentanten har den 5. marts 2020 fremlagt yderligere skrivelse i klagesagen. Følgende fremgår af skrivelsen:

”(...)

Jeg henviser indledningsvist til advokat [person3]s klage af 11. februar 2020 vedrørende [LEL], hvis synspunkter jeg også gør til mine, i klagesagerne vedrørende [person2] og [NLB].

Jeg henviser også til min klageskrivelse, hvor jeg varslede indhentelse af yderligere dokumentation fra sælgerne af hundene, som er købt af [JJ] og [DJ], og efterfølgende solgt til det [...]. Denne begæring opretholdes, men er formentlig blevet overflødig, da [JJ] og [DJ] har afgivet svarskrifter i de civile retssager, som er anlagt.

Jeg vedlægger 6 svarskrifter, hvoraf fremgår, at [JJ] har erklæret, at det er korrekt, at han har ladet salget fra solgte hunde indgå på klagernes bankkonti – helt som redegjort for i stævningerne. Dette har [JJ] redegjort for i svarskriftet på denne måde:

”Sagsøgerne har alle indvilliget i at lade fakturabeløb fra det [...] indgå på deres konti.”

[JJ] har også erkendt, at han har udstedt fakturaer i sagsøgernes navne. Dette har [JJ] redegjort for i svarskriftet på denne måde:

”Rent praktisk foregik det ved at jeg ([JJ]) udstedte fakturaer i sagsøgers navn og personnummer, med angivelse af bank reg. nr. samt konto nr.”

Klagerne har ikke haft nogen viden om, at der er udstedt falske fakturaer eller lignende i deres navne.

Alle beløbene er som redegjort for af sagsøgerne indbetalt i henhold til aftale med [JJ] og overdraget til [JJ] eller en af [JJ] befuldmægtiget til at modtage pengene på hans vegne.

Dette har [JJ] eksempelvis redegjort for i svarskriftet på denne måde:

Skat kan således lægge til grund, at [JJ] er enig i, at han var rette sælger af hunde og modtager af alle beløb fra det [...], som aftalemæssigt var indsat på klagernes bankkonti, og at disse beløb er hævet af klagerne og afleveret til [JJ] eller en af [JJ] befuldmægtiget.

Ordensmæssigt fremhæves her, at klagerne overfor Skat har erkendt at skulle indkomstbeskattes af de 10.000 kr. pr. hund, men tager i øvrigt skarpt afstand fra medvirken til skatteunddragelse. Begrundelsen for, at klagerne indvilligede i at stille deres bankkonti til rådighed for [JJ] var rene vennetjenester, men herom har [JJ] også redegjort for – og med præcist den begrundelse, som klagerne har afgivet overfor Skat, nemlig at det var hans ønske at holde hundehandlerne skjult for Dansk Kennelklub. Dette har [JJ] redegjort for i svarskriftet på denne måde:

”I sidste omgang havde jeg heller ikke interesse i at mit navn kom til at figurere i [organisation1]s (DKK) administration idet, opkøb af hunde med videresalg for øje er i modstrid mod deres regler ikke kun for mig, men for alle medlemmer af DKK. Det skal her nævnes at det ikke umiddelbart er antallet af købte hunde der afgør om DKK anser det som brud på deres regler, men mere om der er tale om “ et kommercielt opkøb.”

Ingen af klagerne har eller havde nogen viden eller mistanke om, at [JJ] ikke ville indkomstbeskatte sine eventuelle fortjenester ved køb og salg af hunde til det [...], før den direkte erkendelse i svarskriftet.

Det fremgår af svarskriftet, at [JJ] er parat til at tage sin straf, og at han har fordelt risikoen ved at anvende mange stråmænd.

Dette har [JJ] redegjort for i svarskriftet på denne måde:

”Dels at jeg ved at anvende flere forskellige personer, spredte risikoen omkring skatteunddragelse.”

”Sagsøgte, [JJ], har med overståede lagt fakta frem og er klar til at modtage den straf som lovgivningen i Danmark måtte finde rimelig og finder det derfor også rimeligt hvis sagsøgere ville indtage samme stilling”

Klagerne har netop lagt faktum frem for Skat og har erkendt at have modtaget 10.000 kr. pr. hund for ulejligheden og som en vennetjeneste.

(...)”

Repræsentanten har i øvrigt henvist til synspunkter vedrørende forældelse i klage af 11. februar 2020., herunder at denne ikke mener, at Skattestyrelsen ekstraordinært kan genoptage jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da betingelserne ikke er opfyldt.

Der henvises til retsgrundsætningen om, at ukendskab til loven ikke disculperer. Som begrundelse bemærker repræsentanten, at der må være en grænse for en almindelig skatteyders vidensniveau i forhold til loven. Repræsentanten mener ikke, at man kan bebrejde en skatteyder for ikke at have kendskab til reglen om, at et beløb der opkræves på vegne af en anden skatteyder, og videregives til den anden skatteyder, skal beskattes hos opkræveren.

Repræsentanten har herefter gjort gældende, at eftersom klageren ikke vidste at der skulle ske beskatning ved ham af de modtagne beløb, så har han ikke handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved den manglende selvangivelse af beløbene. Betingelsen for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er efter repræsentantens opfattelse ikke til stede, og sagen er dermed forældet.

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger i skrivelse af 24. juli 2020:

”(...)

For det tilfældes skyld, at [person2] ikke får medhold i den verserende klagesag over Skatteansættelsen, skal der i relation til en faktisk genoptagelse i hvert fald medtages de faktiske ”udgifter”, [person2] har haft – nemlig betaling af alle modtagne beløb fra det [...] til [JJ] som en ”fradragsberettiget” udgift, da det på et objektivt grundlag er helt urimeligt at opretholde den fulde beskatning hos [person2] af en ikke eksisterende skattemæssig fortjeneste.

(..)”

Klagerens repræsentant er den 23. juni 2021 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling giver anledning til følgende bemærkninger, idet sagsfremstillingen generelt bestrides som faktuelt forkert.

[JJ] har erkendt det faktiske hændelsesforløb i forhold til alle 3 civile sager, som verserer ved Retten i [by1].

Heraf fremgår, at [JJ] har erkendt at være ansvarlig for indkøb og salg af hunde til det [...] over en længere periode.

Af dokumentationsmaterialet fra blandt andre [organisation1] fremgår, at der formentlig er tale om køb og salg af mange flere hunde – formentlig langt flere end 50 hunde, som er solgt til det [...].

[person2], [NLB] og [LEL] var alene involveret i nogle få hunde, og denne involvering var helt simple tjenester til [JJ].

Realiteterne er nemlig, at [JJ] overfor [person2] (men også overfor [NLB] og [LEL]) enkeltvis forklarede til dem, at han ikke selv kunne eller måtte stå som de til det [...], da hans medlemskab af [organisation1] forbød ham at indkøbe hunde til videresalg.

[person2] (men også [NLB] og [LEL]) havde ingen kendskab til de 2 øvrige og havde ingen viden om omfanget af [JJ]s salg af hunde til det [...].

[person2], [NLB] og [LEL] kendte således ikke hinandens identiteter forud for sagen.

Isoleret set handler sagen alene om, at [person2], [NLB] og [LEL] har stillet en bankkonto til rådighed for [JJ].

Som det væsentligste argument for, at ingen af de 3 personer skal beskattes af overførte beløb fra det [...], henvises til det faktum, at [JJ] skriftligt i de civile sager har erkendt,

•	at det er ham der har købt hundene
•	at det er ham der har solgt hundene til det [...]
•	at det er ham der har modtaget alle købesummer, og
•	at det er ham der har stået for udarbejdelse af falske fakturaer til det [...].

Skulle man endelig indtage den holdning, at indbetaling af beløb på en bankkonto udgør en skattepligtig indtægt, så gøres det gældende, at udbetaling af beløb til [JJ] på samme måde må udgøre en fradragsberettiget udgift.

[person2] gør gældende, at hun dokumenterbart - qua [JJ]s skriftlige erklæringer i de civile sager - ikke har haft nogen skattepligtig indkomst på 364.000 kr., idet de kontant indbetalte beløb – i lighed med [NLB] og [LEL] – alle er udbetalt til rette vedkommende, som er [JJ], og derfor slet ikke er udtryk for en skattepligtig indkomst.

Det giver ikke rigtig mening at tale om en ”skattepligtig indkomst” eller ”skattepligtig omsætning”, da der aldrig har været en sådan indkomst eller omsætning hos de 3 personer.

[person2] er i lighed med [NLB] og [LEL] helt enkelt blevet udnyttet af [JJ], hvilket [JJ] har erkendt i processkrifter i de civile retssager.

(...)”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse giver anledning til følgende bemærkninger:

Ad rette indkomstmodtager/rette skattesubjekt:

Skatteankestyrelsen påstår, at betalinger fra det [...] udgør en skattepligtig indkomst for [person2] i henhold til statsskattelovens § 4, hvorefter den skattepligtiges "samlede aarsindtægter" skal beskattes.

En skattepligtig indkomst forudsætter, at der foreligger en retserhvervelse af økonomisk værdi. Dette er fastslået i såvel teori som i praksis.

Ud over de to gange kr. 10.000, som [person2] har modtaget for sin vennetjeneste, foreligger der ingen retserhvervelse af økonomisk værdi.

[person2] har udelukkende lagt bankkonto til og modtaget betalingerne fra Det [...], hævet pengene og overdraget dem til [JJ].

[JJ] har bekræftet dette indenretligt i processkrifter til Retten i [by1].

Som anført af advokat [person3], er det supplerende anerkendt i skatteretten, at dokumentationskravet kan opfyldes på anden vis i det omfang, det er muligt på betryggende vis at sandsynliggøre sin påstand.

Dette er muligt i nærværende sag, idet jeg henleder opmærksomheden på følgende.

Tre af hinanden uafhængige personer, jf. Ovenfor, har forklaret. at de har stillet deres bankkonto til rådighed for [JJ] for salg af hunde til Det [...], modtaget betaling derfra og videregivet pengene til [JJ].

Udtalelse fra Dansk Kennelklub om, at [JJ] og dennes hustru [DJ] var "de reelle importører og de reelle sælgere" (af hundene), jf. det tidligere fremlagte bilag 6

[JJ] har overfor den tredje statsmagt, domstolene, erkendt, at det er ham, der har købt og solgt hundene til Det [...] og modtaget betalingen herfor.

Disse 3 kendsgerninger er tilstrækkeligt til at betrygge Landsskatteretten om, at det er [JJ] og ikke [person2] (eller [NLB]/ [LEL]), der er rette indkomstmodtager og dermed rette skattesubjekt.

l denne forbindelse bemærker også jeg, at jeg finder det tankevækkende og bekymrende, at Skatteankestyrelsens så bastant afviser at tage hensyn til, hvad der foregår ved de danske domstole, når henses til, at sagen ved Retten i [by1] jo netop afdækker forholdene omkring de selv samme hundehandler, og hvor [JJ] under strafansvar overfor Retten har erkendt, at det er ham. der har modtaget betalingen fra Det [...].

Ad formalia:

Det er min opfattelse, at Skatteankestyrelsen uden nærmere refleksion accepterer Skattestyrelsens påstand om, at [person2] har handlet "mindst groft uagtsomt" ved ikke at selvangive de modtagne beløb fra Det [...].

For at påstanden om "mindst grov uagtsomhed" skal give mening, må tankegangen være, at [person2] skulle have vidst eller burde have vidst, og dermed gjort sig det fuldstændigt klart, at hun ved modtagelsen af beløbene fra Det [...] og ved videregivelsen af pengene skulle/burde have tænkt:

Nu skal jeg huske at selvangive disse beløb, da de jo er en del af mine ”samlede aarsindtægter”.

Dette er efter min opfattelse en fuldstændig skævvridning af uagtsomhedsnormen og bør derfor afvises af Landsskatteretten.

Det kan bebrejdes [person2], at hun har stolet på [JJ], og det kan også bebrejdes hende, at hun har handlet letsindigt og naivt, da hun ved de to hundehandler lod [JJ] "låne" sin bankkonto, men grov uagtsomhed foreligger ikke.

[person2] have en forventning om, at [JJ] selvangav egne skattepligtige indtægter.

Da grov uagtsomhed er en forudsætning for, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan finde anvendelse, medfører mangel på samme, at der ikke er hjemmel til at gennemføre en ekstraordinær genoptagelse, hvorefter sagen hermed er forældet.

At fastholde den påklagede forhøjelse på baggrund af det ovenfor beskrevne vil have karakter af en slags dummebøde (skatten af den påklagede forhøjelse) tillagt et betydeligt rentebeløb, som faktuelt ikke er oppebåret, jf. [JJ] egen forklaring og redegørelse.

En sådan dummebøde ses der ej heller at være hjemmel til.

I øvrigt fastholdes øvrige synspunkter og argumenter i sagen.

(...)”

Retsmødet

Repræsentanten har indsendt en skriftlig procedure til retsmødet i Landsskatteretten, hvori repræsentanten fastholder den principale påstand om, at klageren ikke er rette skattesubjekt, og der derfor ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, og at skattekravet skal nedsættes til 20.000 kr. Repræsentanten fastholder også den subsidiære påstand om, at klageren skal indrømmes fradrag for driftsudgifter på 274.000 kr.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollov § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM 2008.905 H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt. Hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ansættelse udenfor den ordinære ligningsfrist kan alene gyldigt foretages, hvis ansættelsesændringen er varslet overfor den skattepligtige, senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har fået kundskab om det forhold, der begrunder suspension af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Ansættelsen skal herefter foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Fristen på 3 måneder kan efter anmodning fra den skattepligtige forlænges, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4 pkt.

I forbindelse med Skattestyrelsens genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 er klagerens skattepligtige indkomst forhøjet med 294.000 kr. Klageren havde ikke indsendt regnskab eller bilag vedrørende driftsudgifter men har telefonisk oplyst Skattestyrelsen, at have haft udgifter til køb af hund på mellem 35.000 – 40.000 kr. pr. hund. På baggrund af den oplysning har Skattestyrelsen foretaget en skønsmæssig ansættelse af driftsudgifter i forbindelse med indkomsterhvervelsen på i alt 70.000 kr.

Landsskatteretten finder, at de modtagne beløb ved salg af de to hunde er skattepligtige indtægter for klageren. Der er lagt vægt på, at fakturaer og bilag, vedrørende de omhandlede salg af de to hunde til det [...] i 2009, er anført med klagerens navn, adresse, cpr-nr. og bankkontonummer. Den omstændighed, at JJ i duplik har oplyst, at han i realiteten er rette skattesubjekt og har oppebåret indtægterne fra salgene af de to hunde, kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker i den forbindelse, at JJ’s duplik er udarbejdet til brug for den civilretlige retssag, samt at duplikken er dateret efter overførslerne fra det [...]. Duplikken kan herefter ikke tillægges nogen selvstændig bevismæssig betydning. Retten bemærkes desuden, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for at de modtagne beløb er videregivet til JJ.

Endvidere er der lagt vægt på, at det var aftalt parterne imellem, at klageren skulle modtage betaling for hundene fra det [...] på klagerens bankkonto, og ligeledes aftalt parterne imellem, at klageren som betaling for brug af bankkontoen modtog 10.000 kr. pr. solgt hund. Klageren har erkendt at have modtaget i alt 20.000 kr. vedrørende salg af de to hunde i indkomståret 2009.

Landsskatteretten finder herefter, at eftersom pengene fra salg af hunde til det [...] blev indsat på klageren bankkonto, så har klageren været bekendt med salg af de to hunde. Beløbene har passeret klagerens privatøkonomi og klageren har derved haft råderet over beløbene, og må dermed anses for rette skattesubjekt. Den omstændighed at klageren efterfølgende har hævet de modtagne beløb og efter det oplyste videregivet dem til JJ, ændrer ikke herved, da det ikke er muligt for retten at følge pengestrømmen til JJ.

Repræsentanten har i klagen henvist til SKM2019.344.BR. Retten finder, at denne ikke kan føre til en anden vurdering. Der er herved lagt vægt på, at der i dommen foreslå særlige omstændigheder vedrørende tredjeparts dispositionsret over virksomhedens bankkonto og skatteyderen ikke modtog midler fra virksomheden. Retten finder herefter, at dommen ikke kan anvendes i nærværende sag, da JJ ikke har haft dispositionsret over klagerens bankkonto og de betalte beløb, ligesom klageren og JJ har erkendt, at der forelå en aftale parterne imellem om at klageren fik betaling for at stille klagerens bankkonto til rådighed.

Efter en samlet vurdering finder retten, at klageren ikke har godtgjort, at beløbene stammer fra midler, som ikke skulle beskattes hos klageren.

Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i skattelovgivningen, men indholdet af begrebet fastlægges gennem praksis. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer.

Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt, og den må ikke være af helt underordnet karakter.

Retten finder, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset beløbene for at stamme fra uregistreret virksomhed. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der har været bankindsætninger af en vis størrelse og hyppighed i indkomståret 2009.

Skattestyrelsen har givet klageren et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter på i alt 70.000 kr. Repræsentanten har gjort gældende, at såfremt klageren anses for skattepligtig af indtægterne, skal klageren have fradrag for de udbetalinger, der er sket til JJ som driftsudgifter.

Udgangspunkter er, at det er klageren som skal fremlægge dokumentation for, at der er afholdt fradragsberettigede driftsudgifter, jf. SKM2004.162.HR.

Retten bemærker, at klageren ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for, at klageren har afholdt udgifter i overensstemmelse med det påberåbte. Retten finder derfor, at klageren ikke har dokumenteret at have afholdt fradragsberettigede udgifter. Der er desuden heller ikke fremlagt andet materiale, der kan dokumentere, at klageren har haft fradragsberettigede driftsudgifter i forbindelse med salg af hundene.

Efter en samlet vurdering finder retten, at der ikke er grundlag for at godkende fradrag for driftsudgifter, og nedsætter herefter klagerens fradrag for driftsudgifter fra 70.000 kr. til 0 kr.

Fristen for at afsende varsel om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2009 udløb den 1. maj 2013. Skattestyrelsen har for indkomståret 2009 udsendt forslag til afgørelse den 12. juli 2019.

Skattestyrelsens varsling om ændringer for indkomståret 2009 er dermed foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist.

Skattestyrelsen kan derfor kun genoptage ansættelsen for indkomståret 2009, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt.

Retten finder, at klageren ved undladelse af at selvangive – hele eller dele af – de konstaterede bankindsætninger vedrørende salg af hunde, har handlet mindst groft uagtsomt. Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at der er tale om beløb, der er af en vis størrelse.

Grundlaget for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således til stede, og Skattestyrelsen har dermed været berettiget til at foretage skatteansættelsen efter udløb af den ordinære ansættelsesfrist.

Skattestyrelsens kundskabstidspunkt anses at være den 21. januar 2019, hvor Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra politiet vedrørende klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2009. Skattestyrelsen har herefter udsendt forslag til afgørelse den 12. juli 2019. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er dermed overholdt.

Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 14. november 2019, hvilket er senere end 3 måneder efter udsendelse af forslag til afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Retten bemærker, at klagerens repræsentant den 1. oktober 2019 på eget initiativ har anmodet om, at fristen for at træffe afgørelse forlænges på baggrund af klagerens mulighed for at tilvejebringe yderligere materiale. Klagerens repræsentant har den 5. november 2019 anmodet Skattestyrelsen om at træffe afgørelse hurtigst muligt. Henset til at Skattestyrelsen har imødekommet klagerens repræsentants anmodning om fristforlængelse, og at Skattestyrelsen har truffet afgørelse uden ophold efter anmodning fra klagerens repræsentant, finder retten, at fristen for udsendelse af afgørelse er overholdt jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt. jf. 2. pkt.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 er opfyldte.

På baggrund af ovenstående ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, og forhøjer klagerens overskud af virksomhed fra 294.000 kr. til 364.000 kr.