Kendelse af 20-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 10-02-2024

Journalnr. 20-0006901

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015
Konkrete indsætninger	488.463 kr.	12.414 kr.	488.463 kr.
Overskud af virksomhed	240.070 kr.	55.716 kr.	93.907 kr.
Indkomståret 2016
Konkrete indsætninger	20.000 kr.	0 kr.	20.000 kr.
Overskud af virksomhed	124.762 kr.	84.767 kr.	124.762 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er uddannet social- og sundhedsassistent og har været fuldtidsbeskæftiget i [by1] Kommune og har samtidig drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1].

Sagens opstart

Skattestyrelsen anmodede i brev af 17. juli 2017 klageren om at indsende følgende materiale:

•	Regnskab vedrørende indkomstårene 2015 og 2016 for virksomheden, [virksomhed1]

CVR-nr. [...1].

•	Samtlige regnskabsbilag vedrørende virksomheden for 2015 og 2016.
•	Momsregnskab.
•	Oplysning om hvem, der har arbejdet i virksomheden
•	Kontoudskrifter fra pengeinstitutter fra 1. januar 2015 til 17. august 2017.
•	Dokumentation for køb og salg af biler i 2015 og 2016.
•	Leasingkontrakt vedrørende Peugeot 308 med reg.nr. [reg.nr.1].
•	Dokumentation for betaling af ydelser samt førstegangsydelsen.
•	Dokumentation for køb af ejerlejligheden [adresse1] i [by2].

Den 2. oktober 2017 har klageren afleveret materialet, som består af en del køb- og salgsbilag til bilforhandlere, køb- og salgsnotaer fra aktioner samt håndskrevne salgsbilag. Derudover er der afleveret registreringsattester for en del biler. Der er desuden kontoudskrifter fra [finans1] for perioden 9. juli 2015 til 8. august 2017. Det drejer sig om følgende konti i [finans1] – konto [...13] [virksomhed1] – konto [...]-[...30] Lønkonto – konto [...]-[...48] Opsparing og konto [...]-[...55] Budgetkonto. Bilagene er afleveret på [...] i [by1].

Materialet er herefter gennemgået, og den 12. marts 2018 er klageren anmodet om at indsende kontoudskrifter fra [finans2] fra 1. januar 2015 til kontienes ophør.

Klageren har oplyst til Skattestyrelsen den 14. maj 2018, at der ikke er udarbejdet regnskab for 2015 og 2016.

Da klageren ikke indsendte kontoudtog fra konti i [finans2] har Skattestyrelsen i brev af 24. maj 2018 anmodet [finans2] om indsendelse af kontoudskrifter fra 1. januar 2015 til kontienes ophør. Det drejer sig om konto [...34] og konto [...01].

Skattestyrelsen traf herefter afgørelse den 5. september 2018. Klageren anmodede den 13. september 2018 om genoptagelse af skatteansættelserne. I forbindelse med anmodningen fremlagde klageren dokumentation for en låneaftale på originalsprog samt en dansk oversættelse. Skattestyrelsen traf afgørelse om afslag på genoptagelse den 17. oktober 2018.

Den 30. april 2019 anmodede klagerens tidligere repræsentant på ny om genoptagelse af skatte- og momsansættelserne for 2015 og 2016. I forbindelse med anmodningen fremlagde repræsentanten resultatopgørelse og balance for [virksomhed1] for 2015.

Om virksomheden

[virksomhed1] er registreret den 3. august 2015 med adressen [adresse2][by3]. Virksomhedens branche er anført som detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Virksomheden er afmeldt den 4. marts 2016. Virksomheden har ifølge registreringen ikke haft ansatte.

Virksomheden er samtidig registreret for moms.

Klageren har for 2015 og 2016 selvangivet et underskud på henholdsvis 23.604 kr. og 17.451 kr.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 5. september 2018 ansat overskud af virksomhed i 2015 og 2016 således:

	2015	2016

Resultat af handel med biler, med udgangspunkt i de foreliggende bilag	25.300 kr.	85.460 kr.
Omsætning ekskl. moms ifølge bankindbetalinger	231.336 kr.	74.400 kr.
Godkendte fradragsberettigede udgifter	-15.196 kr.	-3.098 kr.
Overskud af virksomheden	241.440 kr.	156.762 kr.

Selvangivet underskud	23.604 kr.	17.451 kr.
Ansat overskud jævnfør ovenfor	241.440 kr.	156.762 kr.
Ændring af skattemæssigt overskud	265.044 kr.	174.213 kr.

Vedrørende resultat af handel med biler, hvor der er udøvet et skøn over salgsprisen, er der henset til, hvornår der er sket et reelt ejerskifte. Er ejerskiftet sket i 2015, er bilen anset for solgt i 2015, er ejerskiftet sket i 2016, er bilen anset for solgt i forbindelse med virksomhedens ophør den 4. marts 2016. Der er ikke gjort indsigelse mod de af Skattestyrelsen foretagne skøn.

Omsætning ifølge bankindbetalinger i 2015 er specificeret således:

Klagerens referencenummer	Dato	Tekst på bankkonto	Beløb indsat på lønkonto i [finans1], konto [...30]
1	17-09-2015	[person1]	25.244 kr.
2	25-09-2015	[virksomhed2] online skadeserstatning	55.591 kr.
		Indsætninger 3. kvartal 2015	80.815 kr.

3	03-11-2015	hyndai i30 2008	24.000 kr.
4	06-11-2015	Indbetaling	10.000 kr.
5	12-11-2015	Indbetaling	35.000 kr.
6	19-11-2015	Indbetaling	8.125 kr.
7	23-11-2015	[virksomhed2] online skadeserstatning	83.100 kr.
8	25-11-2015	Overførsel	4.529 kr.
9	07-12-2015	Indbetaling	20.000 kr.
10	29-12-2015	Indbetaling	23.600 kr.
		Indsætninger 4. kvartal 2015	208.354 kr.

		Samlede indsætninger 2015	289.169 kr.

Ad 1: Der fremgår ikke noget salg på eller omkring den 17. september 2015 i Skattestyrelsens opgørelse af resultat af handel med biler, afgørelsens bilag 1, (herefter Skattestyrelsens opgørelse). Den 18. september 2018 er der af to omgange hævet 10.000 kr. i kontanter.

Ad 2: Der er fremlagt en mail af 29. april 2019 fra [virksomhed2] til [person2], hvoraf det fremgår, at han har fået udbetalt en forsikringssum på 55.591 kr.Det er ikke tydeligt, om der er tale om en genfremsendelse, eller hvornår afgørelsen er truffet. Den 29. september 2015 er der hævet 53.000 kr. i kontanter på kontoen.

Ad 3: Ikke påklaget.

Ad 4: Der fremgår fradrag af et salær på 1.000 kr. til [virksomhed3] ved salg af en Audi A3 den 4. november 2015 samt et salg af bilen samme dato til 11.000 kr. i Skattestyrelsens opgørelse. Skattestyrelsen har henvist til auktionsnota fra [virksomhed3]. Der er overført 10.000 kr. til ”[virksomhed1]” samme dag.

Ad 5: Der fremgår et køb af en Opel Corsa til 31.000 kr. ifølge slutseddel den 12. november 2015 samt en af Skattestyrelsen skønnet salgspris på 32.300 kr. i Skattestyrelsens opgørelse. Der er overført 35.500 kr. til ”[virksomhed1]” samme dag.

Ad 6: Der fremgår et salg af en Opel Merriva til 4.375 kr. og et salg af en Seat Toledo til 14.000 kr. den 18. november 2015 i Skattestyrelsens opgørelse. Som bilag er henvist til auktionsnota. Desuden fremgår et salg af en Volvo 460 til 2.000 kr. købt den 18. november 2015. Som bilag er henvist til et udateret, håndskrevet salgsbilag.

Ad 7: Der er fremlagt en mail af 29. april 2019 fra [virksomhed2] til [...@...com], som er en genfremsendelse af et tidligere brev af 19. september 2015 til [person3], hvoraf det fremgår, at han har fået udbetalt en forsikringssum på 83.100 kr.Den 23. november 2015 er der hævet 83.000 kr. i kontanter.

Ad 8 - 10: Der fremgår ikke noget salg af pågældende størrelse på eller omkring de anførte datoer i Skattestyrelsens opgørelse.

Omsætning ifølge bankindbetalinger i 2016 er specificeret således:

Klagerens referencenummer	Dato	Tekst på bankkonto	Beløb indsat på lønkonto i [finans1], konto [...30]
11	15-01-2016	Overførsel	18.000 kr.
12	02-03-2016	[person4]	22.000 kr.
		Indsætninger 1. kvartal 2016	40.000 kr.

Ad 11: Den 18. januar 2016 er der hævet 15.000 kr. i kontanter.

Ad 12: Den 17. marts 2016 er der ad to omgange hævet 10.000 kr. i kontanter.

Indsætninger på bankkonto som er anset for anden personlig indkomst

Der er den 13. januar 2015 indsat 95.000 kr. på klagerens konto i [finans2] – reg.nr. [...] konto nr. [...01]. Af kontoudskriften fremgår ”payment”.

Repræsentanten har i forbindelse med klagebehandlingen oplyst, at formuleringen på engelsk skyldes, at kontoudtoget er udleveret til Skattestyrelsen på engelsk.

Klageren har oplyst, at pengene stammer fra en opsparing, som hun har haft i kontanter.

Den 10. juli 2015 er der indbetalt 98.700 kr. på klagerens konto i [finans1] – reg.nr. [...] konto nr. [...48]. Af kontoudskriften fremgår ”indtægter – indbetaling.”

Klageren har oplyst, at pengene stammer fra en opsparing, som hun har haft i kontanter.

Repræsentanten har i forbindelse med klagebehandlingen fremlagt kontoudtog for [finans2] konto reg.nr. [...] konto [...01] for perioden 30. september 2013 – 8. juli 2015 samt overbliksark over registrerede kontanthævninger foretaget af klageren. Foretagne kontanthævninger er opgjort til 16.277 kr. i 2013, 76.859 kr. i 2014, 74.500 kr. i 2015 (1. januar – 12. juli 2015, den 12. juli er der hævet 5.000 kr.).

Der fremgår ikke udgifter til bolig og forbrugsudgifter, daginstitution m.m. af kontoudskrifterne.

Den 27. august 2015 er der overført 282.349 kr. til virksomhedens konto i [finans1] – reg.nr. [...] konto nr. [...13] fra Libanon med teksten ”LB[...]”

Af afregningsbilag fremgår det, at der er overført 37.887,34 euro - kursen er 744,9700 og svarer til 282.349 kr.

Klageren har den 6. september 2018 indsendt låneaftale på originalsproget samt et oversat eksemplar.

Af låneaftalen fremgår følgende:

•	Långivers navn er [person5]
•	Lånebeløbet udgør 100.000 euro
•	”Stemplet og underskrevet af Justitsministeriet /nota den 19. november 2015.
•	”Og jeg lover at betale ham beløbet efter anmodning, ud over indtjening i forholdet på 10 %, ti procent af overskuddet i selskabet [virksomhed1] for bilhandel bopæl i Danmark”
•	”På datoen nedenfor deltog har. [person5] er palæstinenser, og erklærede følgende: Jeg lover [person6] dansk af statsborgerskab, at overføre det ovenfor nævnte beløb, som er hunred tusind Eur til danske konto nr./[...64]/, beløbet er delt over tre overførelsen, første gang 27/8/2015 beløb på 38.000 Eur. Otte og tredive tusind Eur. Og resten af beløbet, rest beløbet på 62000 Eur. to og tres opdelt i tre månedlige udbetalinger.”
•	”første betaling den 27/9-2015 20.000 Eur. tyve tusind Eur. og anden beløb den 27/10-2015 20.000 Eur. tyve tusind Eur. og tredje beløb den 27/11-2015 22.000 tusind Eur. to og tyve tusind Eur. for at få 10 % ti procent af selskab [virksomhed1] som er i Danmark årlige overskuddet.”
•	Parterne sagde også at vil bære fuld strafferetlige ansvar, i tilfælde af svigt mellem parterne, på aftalen i denne godkendelse. En afgørelse udsted af den fulde accept af os og tilfredshed, vi underskriver skriftlig på papir, som indgå på aftalen og som bivis for aftalen his det nødvendigt.”
•	”Stemplet og underskrevet af notaren i august 2015.”
•	”Ordlyden af dokument er uden ansvar for rigtigheden af indholdet - oversat af tolk [person7], [by4], den 3/11/2015.”

I forbindelse med den seneste anmodning om genoptagelse er fremlagt en resultatopgørelse og balance for virksomheden for 2015, hvor der under passiver er angivet privat lån på 282.249 kr. Resultat af virksomhed svarer til det selvangivne.

Der er indbetalt 20.000 kr. kontant den 12. december 2016 på lønkonto i [finans1] – reg.nr. [...] konto nr. [...30], med teksten ” Velgørenhed til Somalia” ifølge mail fra [finans1] til klageren. Der foreligger alene bankkontoudskrifter for lønkontoen for perioden 15. juni 2015 – 4. april 2016.

Om klageren

Klageren er indrejst fra Libanon som spæd i 1989. I perioden fra den 4. marts 2011 til den 20. juli 2012 og igen fra den 1. december 2012 til den 1. juni 2014 har klageren boet i Sverige. Klageren har i perioden fra 2008 og frem til den 1. januar 2016 været registreret på 7 forskellige adresser i [by1]området. Klageren har en datter født i 2012.

Klagerens indkomst i form af dagpenge og løn i 2011 – 2016 har ifølge hendes personlige skatteoplysninger været 301.544 kr., 135.107 kr., 193.459 kr., 201.190 kr., 326.103 kr., 378.116 kr. og 431.542 kr.

Klageren har med overtagelse den 1. januar 2016 købt en ejerlejlighed beliggende [adresse1][by2], for 1.400.000 kr. Slutsedlen er underskrevet den 17. juni 2015.

Om klagerens personlige forhold er det oplyst, at klageren blev gift med sin daværende mand i december 2010, og i august 2012 fik de sammen datteren [person8]. Klageren og hendes mand blev efterfølgende skilt i april 2014. Den daværende ægtefælle har under hele ægteskabet boet i Libanon og alene opholdt sig kortvarigt i Danmark på et visum fra december 2010 til februar/marts 2011. Han besøgte ikke Danmark, før klageren fødte [person8]. Klageren har derfor ikke bidraget til hans underhold, men alene forsørget sig selv og datteren.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse og har nedsat overskud af virksomhed i 2015 med 1.370 kr. fra 241.440 kr. til 240.070 kr. og i 2016 med 32.000 kr. fra 156.762 kr. til 124.767 kr., men har fastholdt ansættelsen af anden personlig indkomst i 2015 på 488.463 kr. og i 2016 på 20.000 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”

...

Skattestyrelsens svar på de enkelte anbringender fremgår nedenfor:

Spg 1. Der gives genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 på de punkter, som er angivet nedenfor.

Spg 2. Skattestyrelsen er berettiget til at foretage en skønsmæssige ansættelse, hvis der er mangelfuldt regnskabsgrundlag og hvis der ikke er selvangivet på ansættelsestidspunktet. Der er sendt en del regnskabsbilag, men ingen bogføring og ingen regnskab.

Du har i forbindelse med sagsbehandlingen oplyst, at der ikke var udarbejdet regnskaber for indkomstårene 2015 og 2016.

Ansættelsen kan således foretages skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, når der er mangelfuldt regnskabsbilag.

Spg 3. Hvis virksomhedens regnskab ikke er egnet som grundlag for en opgørelse af den afgift eller A-skat m.v., som virksomheden skal angive kan Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af tilsvaret efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Der har ikke ved sagsbehandlingen foreligget et afstemt momsregnskab efter momslovens § 56 og 57.

Spg 4. Af statsskattelovens § 4, stk. 1, fremgår det, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Af personskattelovens § 3, stk. 1, fremgår det, at den personlige indkomst omfatter alle de indkomster der indgår i den skattepligtige indkomst og som ikke er kapitalindkomst.

Af SKM.2013.274.BR, fremgår at indkomsten forhøjes med kontantindbetalinger på skatteyders bankkonto, hvis skatteyderen ikke kan dokumentere, at kontantbeløbet kommer fra beskattede midler. SKAT fik i byretten medhold i at kontantindbetalinger på bankkonti er skattepligtig indkomst, og at forhøjelsen var korrekt.

Da du ikke har dokumenteret, at indsætninger på bankkonti kommer fra beskattede eller skattefrie midler, er indsætningerne tillagt den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1 og personskattelovens § 3, stk. 1.

Spg 5. Ved vores behandling af sagen, har der ikke været hverken balance eller kontoudtog til stede. Ligeledes har du pr. telefon til Skattestyrelsen oplyst, at der ikke er udarbejdet regnskaber for indkomstårene 2015 og 2016.

Den vedlagte balance og kontoudtog (din advokats bilag 5 og 6) med tilhørende bilag (din advokats bilag 8) er gennemgået.

Der er efterfølgende indsendt nogle nye bilag som kommenteres nedenfor under de enkelte biler.

De nye bilag er slutsedler mellem [person9] og [virksomhed1] samt skrotningsattester.

Det fremgår ikke klart af slutsedlerne, hvem der er køber, og hvem der er sælger ligesom det ene bilag ikke er dateret. Ligeledes fremgår det, at betalingen på to af slutsedlerne skulle være foretaget kontant, hvilket er i strid med ligningslovens § 8 Y.

Af skrotningsattesterne fremgår ingen stempel ligesom de ikke er daterede.

Vi har derfor ikke godkendt de fremlagte nye bilag.

Der er ikke ført daglige kasseafstemninger/kasserapporter efter bogføringslovens § 7, stk. 1.

Registreringer som er bogført, er ikke alle dokumenteret ved et bilag. Af bogføringslovens § 5 fremgår det at ved bilag forstås nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen. Og af bogføringslovens § 9 fremgår det, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag.

På grund af ovenstående, kan den af advokaten indsendte balance og kontoudtog ikke lægges til grund, da det ikke ses at opfylde kravene i bogføringslovens § 3, stk. 1. Der foreligger derfor ikke et fyldestgørende regnskabsgrundlag.

Spg 6. Skattestyrelsen har i bilag 1 og 4, der var vedlagt forslag samt afgørelse oplyst, at de skønsmæssige salgspriser er fastsat udfra søgning på internettet både på ”[...dk]” samt andre sider med bilpriser. De foretagne skøn er foretaget med udgangspunkt i bilernes mærke, årgang m.v.

Såfremt du havde forespurgt herom havde Skattestyrelsen fremsendt underbilag som er lagt til grund ved den skønsmæssige fastsættelse af salgspriser, hvor der ikke har været et salgsbilag. Bilagene er blevet fremsendt den 29. april 2019 i forbindelse med svar på anmodning om aktindsigt.

Priserne er desuden fastsat udfra 2018 priser uanset at det drejer sig om biler, som er solgt i både 2015 og 2016. Såfremt den ”søgte” bil var en anden årgang, er det sket forøgelse/fradrag i den skønsmæssigt ansatte salgspris.

Da priserne er fastsat i 2018-priser må de faktiske salgspriser i 2015 og 2016 alt andet lige have været højere, da bilerne på daværende tidspunkt var nyere.

De af Skattestyrelsen foretagne skøn over bilernes salgspris anses således for at være retvisende De foretagne skøn er begrundet i manglende dokumentation for salgsbilag, og de omhandlede biler er derfor søgt på internettet, så vidt det har været muligt.

Spg 7. Det fremgår af ligningslovens § 8 Y, at der er skærpet dokumentationskrav vedrørende kontant betaling ved køb af varer, ligesom der ikke er fradrag for køb over 8.000 kr. Beløbet var før 2018 på 10.000 kr. Så uanset at det er branchekutyme for kontant betaling af biler, er det i strid med reglerne i ligningslovens § 8 Y.

Der er ligeledes ikke ført et dagligt kasseregnskab, hvor pengestrømmen kan følges.

Vi har forsøgt så vidt det har været muligt, at afstemme de foretagne køb og salg med ind- og udbetalinger på bankkontoen. Det er ikke alle virksomhedens bilag, som kan afstemmes over til bankkontoen.

Hvor der har foreligget et købsbilag fra en autoriserede bilforhandler eller fra [virksomhed3], er disse lagt til grund ved opgørelsen af avance/tab på de enkelte biler. Har der ikke foreligget et købsbilag, er der ikke givet fradrag for en købsudgift hvilket følger af momsbekendtgørelsens § 82 samt statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der kan desuden henvises til hvidvasklovens § 5.

Spg 8. Vedrørende aktionsbilag fra [virksomhed3] for Seat Toledo med reg.nr. [reg.nr.2], har Skattestyrelsen fejlagtigt ikke fratrukket salær til [virksomhed3] med 1.750 kr. inkl. moms.

Indkomsten skal derfor nedsættes med 1.750 kr. -20 % = 1.400 kr., efter statsskattelovens § 6 a

samtidig med at købsmomsen forøges med 25 % af 1.400 kr. = 350 kr., ifølge momslovens § 37, stk. 1.

Spg 9. Det er korrekt, at Skattestyrelsen under Volvo 460 med reg.nr. [reg.nr.3] har lavet en skrivefejl.

Købsmomsen udgør rettelig 150 kr. og salgsmomsen udgør 400 kr. som anført i vores bilag 7.

Forholdet er dog uden betydning for både indkomstansættelsen og momsansættelsen.

Spg 10. Der er et købsbilag af 29. september 2015 fra [virksomhed4]. Det fremgår her, at bilen er købt for 3.000 kr. Der foreligger ikke et salgsbilag for salg af Mazda 626 med reg.nr. [reg.nr.4].

Der er efterfølgende indsendt en skrotningsattest, som ikke er stemplet og underskrevet af skrotningsvirksomheden. Bilaget er ligeledes ikke dateret og der er ikke angivet nogen skrotningspris.

Bilaget kan derfor ikke anes for at være behørig dokumentation for skrotning af bilen.

Derudover bliver bilen den 2. oktober 2015 indregistreret med [person10] som ejer og bruger.

Det af din advokat anførte, at der bør anvendes en bruttoavance på 20 % findes ikke umiddelbart at være en mere korrekt opgørelse over salg af biler, end det af os foretagne skøn ved søgning efter tilsvarende biler på internettet. Bilerne er søgt på diverse søgesider med brugte biler, hvor bilens mærke, årgang m.v. er indtastet. Det er 2018 priser der er anvendt ved skønnet. Bilerne må have været mere værd i indkomstårene 2015 og 2016.

Da der således ikke er fremlagt nye oplysninger, fastholdes det af Skattestyrelsen foretagne skøn over bilens værdi til 12.800 kr. inkl. moms. Bilaget vedrørende søgningen på internettet er fremsendt til din advokat i forbindelse med anmodningen om aktindsigt.

Spg 11. Der er et købsbilag af 12. november 2015 fra [virksomhed5]. Det fremgår her, at bilen er købt for 9.000 kr. Vedrørende salg af Nissan Primera med reg.nr. [reg.nr.5] foreligger der ikke et salgsbilag.

Bilen bliver den 12. november 2015 indregistreret med [person10] som ejer og bruger.

Da der således ikke er fremlagt nye oplysninger, fastholdes det af Skattestyrelsen foretagne skøn over bilens værdi til 18.000 kr. inkl. moms. Bilaget vedrørende søgningen på internettet er fremsendt til din advokat i forbindelse med anmodningen om aktindsigt.

Spg 12. Der er et købsbilag af 22. januar 2016 fra [virksomhed6] i [by5]. Det fremgår her, at bilen er købt for 6.500 kr. Vedrørende salg af Toyota Corolla med reg.nr. [reg.nr.6] foreligger der ikke et salgsbilag.

Der er efterfølgende indsendt en skrotningsattest, som ikke er stemplet og underskrevet af skrotningsvirksomheden. Bilaget er ligeledes ikke dateret og der er ikke angivet nogen skrotningspris.

Bilaget kan derfor ikke anses for at være behørig dokumentation for skrotning af bilen.

Bilen ses desuden at blive indregistreret til [person11] som bruger og ejer.

Da der således ikke foreligger nye oplysninger, fastholdes det af Skattestyrelsen foretagne skøn over bilen værdi til 26.450 kr. Bilaget vedrørende søgningen på internettet er fremsendt til din advokat i forbindelse med anmodningen om aktindsigt.

Spg 13. Chevrolet Aveo – reg.nr. [reg.nr.7]

Du har udelukkende indsendt registreringsattest på bilen.

Advokat [person12] indsender slutseddel vedrørende Chevrolet Aveo – af slutsedlens side 1 fremgår [person9] som sælger og [virksomhed1] som køber. Prisen er fastsat til 23.600 kr., og betalingen foregår via bankoverførsel. [person9] ses aldrig at været registreret som bruger og ejer af bilen.

Af slutsedlens side 2 fremgår det, at [person9] køber ovennævnte bil på kredit og skal overføre betaling via bank ikke senere end udgangen af 2016.

Af slutsedlens side 3 fremgår [virksomhed1] som sælger og [person9] som køber. Slutsedlen er dateret den 27. december 2015.

Da det af slutsedlen, ikke er klart, hvorvidt der er tale om et købsbilag eller et salgsbilag, kan vi ikke godkende den indsendte slutseddel.

Det af Skattestyrelsen foretagne skøn over bilens værdi med 21.800 kr. ved salget fastholdes, da der ikke foreligger nye oplysninger i sagen. Bilaget vedrørende søgningen på internettet er fremsendt til din advokat i forbindelse med anmodningen om aktindsigt.

Toyota Aygo – reg.nr. [reg.nr.8]

Du har udelukkende indsendt registreringsattest på bilen.

Advokat [person12] indsender slutseddel vedrørende Toyota Aygo – af slutsedlens side 1 fremgår [person9] som sælger og [virksomhed1] som køber. Prisen er fastsat til 25.500 kr. og skal betales kontant.

Af slutsedlens side 3 fremgå [virksomhed1] som sælger og [person9] som køber. Slutsedlen er ikke dateret.

Da det af slutsedlen, ikke er klart hvorvidt der er tale om et købsbilag eller et salgsbilag, kan vi ikke godkende den indsendte slutseddel. Slutsedlen er desuden ikke dateret.

Det af Skattestyrelsen foretagne skøn over bilens værdi 28.600 kr. ved salget fastholdes, da der ikke foreligger nye oplysninger i sagen. Bilaget vedrørende søgningen på internettet er fremsendt til din advokat i forbindelse med anmodningen om aktindsigt.

Der er desuden henset til at bilen bliver indregistreret med din bror som bruger og ejer, hvilket gør at bevisbyrden er skærpet, da der er tale om handel mellem interesseforbundne parter.

Vedrørende Mercedes-Benz reg.nr. [reg.nr.9] og Toyota Aygo med reg.nr. [reg.nr.10], har du tidligere indsendt registreringsattester på begge biler, og Skattestyrelsen anser derfor begge biler for at have indgået i [virksomhed1]s forretning og omsætning.

Spg 14. Vedrørende kontantindbetalingen den 3. november 2015 med 24.000 kr., er denne indbetaling medtaget som betaling for Hyundai i30 reg.nr. [reg.nr.11]. Bilen er solgt til [virksomhed7] ApS den 3. november 2015 til eksport. Betalingen er således registreret som indsætning efter bilag 3, og momsen er registreret på bilag 7. Der er således ikke tale om, at beløbet beskattes to gange.

Vedrørende betalingen den 6. november 2015 med 10.000 kr., fremgår det af jeres bilag 7, at betalingen vedrører Nissan Primera reg.nr. [reg.nr.5]. Bilen bliver den 12. november 2015 indregistreret med [person10] som bruger og ejer. Da der ikke foreligger et salgsbilag, anser vi det ikke for dokumenteret, at indbetalingen vedrører salget af ovennævnte bil. Beskatningen fastholdes – se ovenfor under spg 11.

Af den indsendte slutseddel vedrørende Opel Corsa reg.nr. [reg.nr.12] fremgår det, at bilen sælges den 6. juni 2016 for 18.000, men indsætningen på banken den 12. november 2015 udgør 35.000 kr., ligesom bilen bliver indregistreret med din far som bruger og ejer. Beskatningen fastholdes, da der ikke er overensstemmelse mellem beløb og dato. Der er ingen dokumentation for, at det er salg af Opel Corsaen, ligesom der er tale om skærpet bevisbyrde da der er tale om handel mellem interesseforbundne parter.

Bilen Seat Toledo reg.nr. [reg.nr.13] sælges på aktion den 18. november 2015 for 14.000 kr., modtaget salær på 1.350 kr. i alt = 12.250 kr., der er således ikke overensstemmelse med salgsbeløbet og det indsatte beløb den 19. november 2015 på 8.125 kr.

Beskatningen af de 8.125 kr. fastholdes.

Bilen Opel Meriva reg.nr. [reg.nr.14] sælges som advokaten fremfører, for 20.000 kr., men den sælges den 10. februar 2016 og ikke den 7. december 2015. Der ses således ikke at være overensstemmelse med at salget i februar 2016 indsættes på kontoen den 7. december 2015. Beskatningen fastholdes.

Bilen Chevrolet Aveo reg.nr. [reg.nr.7] indregistreres med ny bruger og ejer den 29. april 2016 og ikke i december 2015.

Af slutsedlens side 2 fremgår det, at [person9] køber ovennævnte bil på kredit og skal overfører betaling via bank ikke senere end udgangen af 2016.

Af slutsedlens side 3 fremgår [virksomhed1] som sælger og [person9] som køber. Slutsedlen er dateret den 27. december 2015.

Da det af slutsedlen, ikke er klart hvorvidt der er tale om et købsbilag eller et salgsbilag, kan vi ikke godkende den indsendte slutseddel.

Beskatningen af de 23.600 kr. fastholdes.

Bilen Toyota Corolla reg.nr. [reg.nr.15] sælges ifølge indsendt slutseddel for 6.000 kr. og ikke 4.529,36 kr. Bilen sælges den 19. december 2015 og ikke den 25. november 2015. Beskatningen fastholdes, da der ikke er overensstemmelse mellem beløb og dato. Der er ingen dokumentation for, at det er salg af Toyota Corolla, ligesom der er tale om skærpet bevisbyrde da der er tale om handel mellem interesseforbundne parter.

Beskatningen af 4.529,36 kr. fastholdes.

Spg 15. Der er ikke indsendt dokumentation for, at beløbene på henholdsvis 55.591 kr. den 25. september 2015 og 83.100 kr. den 23. november 2015 hidrører fra erstatningssummer.

Beskatningen fastholdes, da der ikke foreligger dokumentation for at beløbene hidrører fra skattefri erstatning fra privat forsikringsselskab.

Spg 16. Biler som er i din besiddelse ved virksomhedens ophør skal beskattes uanset om du er i virksomhedsordningen eller ej – se kildeskattelovens § 8A hvor følgende fremgår:

”Virksomhed her i landet anses først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.”

Se desuden den Juridisk Vejledning afsnit C.C.6.1. om afståelse af virksomhed.

Beskatningen fastholdes således.

Spg 17. Der er sket en fejl i sagsfremstillingen. Beløbet skal rettelig være 40.000 kr. inkl. moms. hvilket også fremgår af bilag 6.

Omsætning eksklusiv moms ifølge bankindbetalinger 40.000 kr. – 20 % = 32.000 kr.

Den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 32.000 kr.

Der er ikke ifølge vores bilag 8 beregnet yderligere moms af beløbet.

Spg 18. Under din advokats bilag 7, fremgår det, at de indsatte 18.000 kr. den 15. januar 2016 vedrører salget af Audi A4 med reg.nr. [reg.nr.16].

Bilen er ifølge bilag solgt på aktion på [virksomhed3] for 42.500 kr. den 2. december 2015. Beskatningen fastholdes, da der ikke er overensstemmelse mellem beløb og dato.

Beløbene til beskatning fastholdes derfor med 18.000 kr.

Vedrørende indbetalingen fra [person4] den 2. marts 2016, kan det ikke ses hvad betalingen vedrører ligesom der ikke er dokumentation. Beskatningen fastholdes derfor.

Spg 19. Det er korrekt, at der er omvendt betalingspligt ved salg til skrot.

Der skal således ikke beregnes salgsmoms ved salg af biler til skrotfirmaer ifølge momslovens § 46, stk. 1, nr. 7.

Det drejer sig om følgende bil:

Toyota Corolla reg.nr. [reg.nr.17] – anses for solgt til skrot med 2.200 kr. inkl. moms

Indkomsten forhøjes med den tidligere beregnede moms 440 kr. samtidig med at salgsmomsen som er beregnet efter momslovens § 4, stk. 1 reduceres med 440 kr.

Spg 20. Der er udelukkende fradrag for udgifter, som er dokumenteret ved bilag, ifølge momsbekendtgørelsens § 82.

Derudover henvises til SKM.2004.162.HR, som omtaler, at en skattepligtig, der mener sig berettiget til et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgiften er fradragsberettiget.

SKM.2008.4.HR, som omtaler, at hvis en skattepligtig ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til kb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, Har den skattepligtige som hovedregel ikke ret til fradrag.

SKM.2013.493.LVR, som omtaler, at SKAT ikke har pligt til, at udøve et skøn over størrelsen af fradragsberettigede udgifter.

Der gives fradrag for yderligere dokumenterede udgifter ifølge din advokats bilag 10 udgift til afmelding af nummerplade [reg.nr.16], hvorfor indkomsten nedsættes med 60 kr. ifølge statsskattelovens § 6 a og købsmomsen forhøjes med 15 kr. efter momslovens § 37, stk. 1.

Derudover fastholder Skattestyrelsen de tidligere godkendte fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen er ikke efter ovennævnte SKM.2013.493.LVR forpligtiget til at skønne fradragsberettigede udgifter.

Spg 21. Af den fremlagte låneaftale vedrørende lån fra Libanon med 38.000 Euro eller 282.349,32 kr. som er overført til [person6]s konto den 27. august 2015.

Af låneaftalen fremgår følgende:

[se under faktum, Skatteankestyrelsens tilføjelse]

Vi kan anføre følgende bemærkninger til den fremsendte låneaftale:

•	Låneaftalen ses ikke at være opfyldt, da det udelukkende er første del af betalingen med 38.000 euro, som er overført til dig.
•	Det resterende lånebeløb på 62.000 euro ses aldrig at være blevet overført til din bankkonto.
•	Det fremgår ikke af låneaftalen hvorledes lånet skal afvikles ved ophør af virksomheden [virksomhed1]. Virksomheden lukker i marts 2016.
•	Der er ikke taget stilling til renteberegning i aftalen.
•	Der ses ikke at være foretaget tilbagebetaling af noget af lånet.
•	Ved låneforhold mellem familiemedlemmer er der en skærpet bevisbyrde for, at der er etableret et låneforhold.

Der henvises LSR2018.[sag1] hvor klager, havde optages lån hos sin søster. Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., jf. SKM2013.363BR. Ved låneforhold mellem familiemedlemmer gælder en skærpet bevisbedømmelse. Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde godtgjort, at der var tale om lån. Der blev lagt vægt på, at klageren ikke ud fra sine indkomst- og formueforhold havde udsigt til at få indkomst eller formue, der ville gøre ham i stand til at tilbagebetale lånet. Landsskatteretten fandt derfor at de overførte beløb havde karakter af gave, som er underlagt indkomstbeskatning, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Skattestyrelsen fastholder derfor beskatningen af det indsatte beløb på 282.349,32 kr. fra Libanon ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1.

Spg 22. Der ses fortsat ikke at foreligge dokumentation for hvorfra de kontante indsætninger med henholdsvis 95.000 kr. den 13. januar 2015 og 98.700 kr. den 10. juli 2015 hidrører. Det kan således ikke ses om de kommer fra allerede beskattede midler, hvorfor beskatningen efter statsskattelovens § 4, stk. 1 fastholdes.

Spg 23. Din advokat forklarer, at beløbet er overført til din bror, som er bosiddende i Somalia, men det fremgår ikke hvorfra beløbet, der indsættes på din konto hidrører.

Der foreligger ingen dokumentation for, at beløbet er hævet på en af brødrenes bankkonto. Det har ligeledes ikke været muligt, at konstaterer hvilken bror, som skulle have været bosiddende i Somalia.

Der fremgår udelukkende af kontoudskriften, at beløbet på 20.000 indsættes kontant på din bankkonto den 12. december 2016, samme dag hæves beløbet.

Der ses ikke at foreligge dokumentation for, at det kontant indsatte beløb på 20.000 kr. den 12. december 2016 hidrører fra allerede beskattede midler, hvorfor beskatningen efter statsskattelovens § 4, stk. 1 fastholdes.

Skattestyrelsens talmæssige ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 vedrørende genoptagelsesanmodningen:

Spørgsmål	Dato	Tekst	Ændring skattepligtig indkomst	Ændring af salgsmoms	Ændring af købsmoms
Spg 8.	18-11-2015	Nedsættelse af indkomsten med salær til [virksomhed3]	-1.750 kr.		350 kr.
Spg 20.	30-11-2015	Godkendt fradrag for udgifter synshal	-60 kr.		15 kr.
Spg 19.	Dec 2015	Moms på skrottet bil	440 kr.	-440 kr.
		Ændring indkomståret 2015	-1.370 kr.	-440 kr.	365 kr.

Spg 17.	Jan 2016	Nedsættelse af overskud af virksomhed. Beløbet er tidligere medregnet i overskud af virksomheden, men ikke i momsberegningen	-32.000 kr.
		Ændring indkomståret 2016	-32.000 kr.

Da vi ikke har hørt fra hverken dig eller din advokat, træffes der afgørelse i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag af 25. september 2019.”

Skattestyrelsen har ikke fremsat bemærkninger til klagen.

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt følgende:

”Skattestyrelsen er delvis enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsens indstilling i, at der skal ske en nedsættelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2015. Skattestyrelsen fastholder derimod forhøjelsen vedrørende konkrete indsætninger for indkomståret 2015.

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2016, der indstiller til en stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.

...

Konkrete indsætninger

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det som udgangspunkt skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der kan henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagers forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger, hvilket kan udledes af SKM2017.233.BR.

Kontantopsparing

Der er den 13. januar 2015 indsat 95.000 kr. på klagers bankkonto og den 10. juli 2015 er der indsat 98.700 kr. Klager har forklaret, at klager har haft en kontantopsparing.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af SKM2013.274.BR.

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsen i, at det må have formodningen imod sig, at klager ikke løbende har brugt af sin opsparing. Henset til, at der i perioden fra den 2. februar 2015 til den 8. juli 2015 er foretaget kontanthævninger på klagers bankkonto på i alt 71.859 kr., må det endvidere have formodningen imod sig, at beløbet der er indsat den 20. juli 2015 er en genindsætning af kontanthævningerne i den nævnte periode.

Skattestyrelsen finder fortsat ikke, at der er fremlagt dokumentation for, hvorfra de kontante indsætninger hidrører, hvorfor beskatningen efter statsskattelovens § 4, stk. 1 fastholdes.

Lån

For indsætningen den 27. august 2015 på 282.349 kr. er der fremlagt et lånedokument vedrørende et lån mellem klager og klagers onkel, der er påtegnet af en notar i Libanon.

Skattestyrelsen er ikke enige med Skatteankestyrelsen i, at det er tilstrækkelig godtgjort, at indsætningen er et lån, hvor der har været en reel tilbagebetalingspligt. Der er lagt vægt på, det ikke fremgår af låneaftalen, hvorledes lånet skal afvikles ved ophør af virksomheden. Virksomheden er afmeldt i marts 2016. Der ses ikke at være foretaget tilbagebetaling af noget af lånet. Endvidere ses det ikke, at der er fremlagt nogen korrespondance mellem klager og klagers onkel vedrørende tilbagebetaling af lånet.

Den fremlagte låneaftale, der er påtegnet af en notar i Libanon, kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke føre til et andet resultat.

I Landsskatterettens afgørelse med journalnr. 14-0032216 blev klageren i sagen blandt andet beskattet af nogle indsætningerne, hvor det blev forklaret, at indsætningerne hidrørte fra lån optaget i Pakistan. Repræsentanten gjorde gældende, at der var fremlagt lånedokumenter for optagelse af lånene, og at lån og lånedokumenter var stemplet af offentlige myndigheder i Pakistan, og at der var både kautionister og vidner på lånedokumenterne, samt notaren i Pakistan. Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene var midler, der var undtaget fra beskatning eller allerede var beskattet. Der blev ved afgørelsen blandt andet lagt vægt på, at det ud fra klagerens kontoudtog ikke kunne konstateres, at der var afviklet på lånene i overensstemmelse med aftalevilkårene i de fremlagte låneaftaler.

På det foreliggende grundlag fastholder Skattestyrelsen derfor beskatningen af det indsatte beløb på 282.349 kr. fra Libanon efter statsskattelovens § 4, stk. 1.

Velgørenhed til Somalia

Vedrørende indsætningen på 20.000 kr. den 12. december 2016 fastholder Skattestyrelsen fortsat, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig godtgjort, at indsætningen er undtaget fra beskatning, hvorfor beskatningen efter statsskattelovens § 4, stk. 1 fastholdes. Der er henset til, at der ikke er bankkontoudtog for perioden, der viser, at beløbet er videreført, samt til hvem beløbet er videreoverført til.

Skattestyrelsen fastholder herefter forhøjelsen af klagers skattepligtige indkomst vedrørende konkrete indsætninger med henholdsvis 488.463 kr. og 20.000 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har for 2015 nedlagt principal påstand om, at overskud af virksomhed skal nedsættes med 184.354 kr., og at anden personlig indkomst skal nedsættes med 476.049 kr. (282.349 kr. + 95.000 kr. + 98.700 kr.).

Klagerens repræsentant har for 2016 nedlagt principal påstand om, at overskud af virksomhed skal nedsættes med 40.000 kr., og at anden personlig indkomst skal nedsættes med 20.000 kr.

Klagerens repræsentant har nedlagt subsidiær påstand om hjemvisning.

Som begrundelse er anført følgende:

”

2. Sagens faktiske forhold

...

Klagers indkomst har ifølge hendes personlige skatteoplysninger (bilag 4) været følgende:

Indkomstår	Alder	Indkomst
2008	19	137.288,00 kr.
2009	20	226.673,00 kr.
2010	21	303.923,00 kr.
2011	22	136.774,00 kr.
2012	23	193.508,00 kr.
2013	24	201.190,00 kr.
2014	25	326.103,00 kr.
2015	26	378.116,00 kr.
2016	27	431.542,00 kr.

Det kan således lægges til grund, at Klagers indkomstforhold ikke vidner om udeholdt indkomst.

...

I forbindelse med driften af virksomheden, har Klager rådført sig hos [person9], som har erfaring med køb og salg af køretøjer. Aftalen var, at han skulle hjælpe med virksomheden og støtte Klager i driften.

Desværre viste det sig, at [person9] ikke havde styr på dokumentationen. Dette medførte rod i virksomhedens bilag og Klager mistede til dels overblikket over virksomhedens omsætning. Det kan man se i udfærdigelsen af diverse slutsedler i bilag 5, hvor der bl.a. er blevet byttet rundt på køber og sælger. Da Klager erfarede dette, forsøgte hun at få styr på virksomhedens økonomiske forhold, og derefter besluttede hun sig for at lukke virksomheden.

...

4. Anbringender

4.1. Virksomhedens omsætning og økonomi generelt

Som nævnt ovenfor har Skattestyrelsen forhøjet Klagers skattepligtige indkomst med en skønsmæssigt ansat omsætning på baggrund af salg af konkrete køretøjer som virksomheden [virksomhed1] ejede i perioden. Derudover har Skattestyrelsen forhøjet Klagers omsætning i virksomheden med kontante ind- sætninger

I den 7 måneders periode, hvor virksomheden blev drevet, har virksomheden ejet 26 køretøjer. Se i den

forbindelse bilag 7, hvor revisors opgørelse over [virksomhed1] er fremlagt.

I relation til de kontante indsætninger drejer det sig om følgende indsætninger (bilag 3 og 6 til Skattestyrelsens afgørelse) i 2015 og 2016:

... [se under faktum, Skatteankestyrelsen tilføjelse]

Indsætningerne er sket via Klagers personlige lønkonto og ikke virksomhedens erhvervskonto. Det skyldes, at der til erhvervskontoen alene var tilknyttet et Mastercard, som hun ikke kunne anvende til auktionerne. Klager var derfor nødsaget til at anvende sit personlige Dankort.

Kontoudtog er vedlagt som bilag 8.

Generelt kan det konstateres, at Klager har anvendt sin lønkonto til både at betale virksomhedens regninger og til virksomhedens indkomst. Det kan således konstateres, at betalinger og indbetalinger ofte sker via Klagers lønkonto, hvorefter hun efterfølgende internt mellem kontiene har sørget for at overføre og hæve de relevante beløb.

Derudover er der som tidligere oplyst tale om, at Klager i et stort omfang har modtaget kontantbetaling ved salg af køretøjerne. Når Klager modtog kontantbetaling, samlede hun beløbet og indsatte kontanter i banken via sin lønkonto. Beløbene passer derfor ikke nødvendigvis på kroner og ører, da der er tale om samlede kontantbeløb og i visse tilfælde fra flere salg. Det kan dog konstateres, at beløbet vedrører [virksomhed1], da indsætningerne overføres til [virksomhed1]s konto.

Det skal fremhæves, at Skattestyrelsen ikke har angivet noget om fra hvilke aktiviteter eller varer den yderligere omsætning skulle hidrøre fra. Det skal i denne henseende påpeges, at Klager har drevet virksomhed ved køb og salg af køretøjer. Når samtlige af virksomhedens køretøjer allerede er blevet beskat- tes ved Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse over avancen pr. køretøj, så er der ikke grundlag for at påstå, at de kontante indsætninger skulle have været yderligere salg – da der ikke var flere køretøjer at sælge. Skattestyrelsen har da heller ikke forholdt sig til, hvad virksomheden skulle have solgt, når samtlige køretøjer allerede var solgt, og Skattestyrelsen har ikke i nogen af tilfældene dokumenteret, at der er tale om en yderligere omsætning i bilvirksomheden. Derimod giver Klagers forklaring om, at salgssummer er modtaget kontant og senere indsat i banken rigtig god mening og stemmer overens med sagens faktiske forhold. Der er således solgt et antal køretøjer og der er indsat en vis mængde kontanter.

Skattestyrelsen har dermed ikke underbygget antagelsen om, at der har været en yderligere omsætning,

og skønnet fremstår således usagligt og åbenbart urimeligt.

Derudover skal det bemærkes, at såfremt man ønskede at skjule en sort omsætning, så giver det ikke nogen mening at indsætte beløbet i banken og overføre det til virksomhedens konto. Dette vidner tværtimod om, at Klager har anset beløbet for at vedrøre virksomheden og dermed omsætningen.

Skattestyrelsen bemærker i sin afgørelse, at modtagelsen af kontantbetaling strider mod ligningslovens § 8Y.

Derudover påpeger Skattestyrelsen hvidvasklovens § 5, som indeholder et kontantforbud, hvorefter erhvervsdrivende ikke må modtage kontantbetalinger på kr. 50.000 eller derover.

Det er i denne henseende væsentligt at påpege, at ingen af de modtagne beløb/salgssummer har over- steget grænsen på kr. 50.000.

Derudover er det direkte forkert, når Skattestyrelsen skriver, at kontantbetaling er i strid med ligningslovens § 8Y. Ligningslovens § 8Y vedrører en erhvervsdrivendes fradragsret ved kontant betaling. Bestemmelsens stk. 1 lyder som følger:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selska- ber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 8.000 kr. inklusive moms . Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbs- grænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.

...” (mine understregninger)

Ligningslovens § 8Y har således intet med sælgers skattepligt at gøre, da ydelsen/varen er skattepligtig uanset, om der er betalt kontant eller digitalt. Derudover skal det påpeges, at størstedelen af Klagers købere er privatpersoner, som slet ikke er omfattet af ligningslovens § 8Y, der alene gælder for erhvervsdrivende, selskaber og fonde.

Skattestyrelsens henvisning til Ligningslovens § 8Y er således uden nogen form for relevans, og derud- over vidner den om en manglende forståelse af reglens indhold og anvendelsesområde.

4.1.1. Indsætning den 17.09.2015 - ”[person1]”

Klager erindrer ikke overførslen konkret, men er sikker på, at det er vedrørende en bil, der skulle købes af vedkommende.

Der er således tale om en overførsel, som vedrører et af de køretøjer, som allerede indgår i Skattestyrelsens opgørelse over køretøjer og dermed allerede er beskattet.

4.1.2.Indsætning den 25.09.2015 – ”[virksomhed2] online skadeers”

Indsætningen den 25. september 2015 på kr. 55.591 (nr. 2) er en udbetaling af skadeserstatning fra for- sikringsselskabet [virksomhed2].

Min klient har efter aftale med sin bror [person2] hjulpet ham i forbindelse med en forsikringsanmeldelse.

Der er således tale om en forsikringssum, hvor skadelidte er Klagers bror [person2]. Dette fremgår af bilag 9.

Beløbet er således udbetalt til Klagers konto, men det er ikke hendes erstatningssum. Dette bekræftes tillige af kontoudtoget (bilag 8) for hendes lønkonto, hvoraf transaktionsteksten er ”[virksomhed2] online skaders”. Derudover hæves beløbet i kontanter til [person2] fire dage efter den 29. september 2015, dog med en difference på kr. 2.591. Baggrunden for indbetalingen på Klagers konto var, at Klager hjalp sin bror med at styre hans økonomiske forhold, da broren ikke selv var i stand til det.

Indsætningen er således ikke en skatterelevant indsætning, da der er tale om udbetalingen af en forsikringssum til Klagers bror, som hun har hævet og betalt til ham. Derudover kan det fremhæves, at en skadeserstatning for indbo m.v. ikke udløser nogen beskatning.

Der er således ikke hjemmel til at beskatte Klager af beløbet på kr. 55.591.

4.1.3.Indsætningen den 03.11.2015 – ”Hyndai i30 2008”

Indsætningen den 3. november 2015 på kr. 24.000 (nr. 3) vedrører Hyundai i30 med reg.nr. [reg.nr.11]. Skattestyrelsen bemærker, at betalingen er registreret som indsætning efter afgørelsens bilag 3, og at momsen er registreret på afgørelsens bilag 7, hvorfor der ikke er tale om dobbeltbeskatning.

Klager er enig heri. Posten påklages således ikke.

4.1.4. Indsætningerne med referencenumrene 4, 5, 6, 8, 9 og 10

Indsætningen den 6. november 2015 på kr. 10.000 (nr. 4) vedrører betaling for salg af køretøjer. Dette underbygges tillige af det forhold, at beløbet straks overføres til [virksomhed1]s virksomhedskonto, hvilket fremgår af bilag 8. Der er således tale om midler, der allerede er blevet beskattet via Skattestyrelsens opgørelse over køretøjerne.

Indsætningen den 12. november 2015 på kr. 35.500 (nr. 5) vedrører betaling for salg af køretøjer. Dette underbygges tillige af det forhold, at beløbet straks overføres til [virksomhed1]s virksomhedskonto, hvilket fremgår af bilag 8. Der er således tale om midler, der allerede er blevet beskattet via Skattestyrelsens opgørelse over køretøjerne.

Overførslen den 19. november 2015 på kr. 8.125 (nr. 6) vedrører betaling for salg af køretøjer. Det frem- går af kontoudtoget, at der den 26. november 2015 er overført kr. 5.000 til [virksomhed1]s virksomhedskonto, og den 30. november 2015 er der overført kr. 2.750 til samme konto, se bilag 8. Det giver en difference på kr. 375. Der er således ikke tvivl om, at beløbet vedrører virksomhedens salg af køretøjer,

og dermed allerede er beskattet én gang.

Indsætningen den 25. november 2015 på kr. 4.529,36 (nr. 8) vedrører betalingen for salget af bilen Toyota Corolla med reg.nr. [reg.nr.15], og skal derfor ikke beskattes yderligere.

Indsætningen den 7. december 2015 på kr. 20.000 (nr. 9) vedrører betaling for salg af køretøjer. Dette underbygges tillige af det forhold, at beløbet straks overføres til [virksomhed1]s virksomhedskonto, hvilket fremgår af bilag 8. Der er således tale om midler, der allerede er blevet beskattet via Skattestyrelsens opgørelse over køretøjerne.

Indsætningen den 29. december 2015 på kr. 23.600 (nr. 10) hidrører fra Klagers private opsparing. Som ovenfor oplyst har Klager over en lang årrække opsparet en kontantformue. Da Klager skulle bestille en ferie, indsatte hun en del af sin kontante opsparing for at kunne betale herfor. Pengene er, som det kan ses ud af kontoudtogene (bilag 8), anvendt til bestilling af en ferie, som er bestilt samme dag. Indsætningen vedrører derfor ikke virksomheden, og beløbet hidrører fra Klager private opsparing og skal derfor ikke beskattes igen.

Som fremhævet indledningsvist fremgår det af kontoudtogene, at der er en fast systematik i transaktionerne mellem Klagers lønkonto og virksomhedskontoen. Der er i øvrigt en række yderligere dispositioner, hvor salgssummen for bilen er indbetalt til Klagers lønkonto og straks overført til virksomhedens konto. I de tilfælde, hvor der i overførselsteksten er anført bilens mærke og registreringsnummer, har Skattestyrelsen anerkendt de kontante indsætninger, som vedrørende [virksomhed1]s omsætning for de konkrete køretøjer.

De ovenstående indsætninger, som er fremhævet af Klager, er identiske hermed. Den eneste forskel er blot, at der i overførselsteksten ikke er angivet bilens mærke og registreringsnummer.

Klager har i denne sammenhæng ikke tænkt videre over vigtigheden af at angive noget i overførselsteksten, da hun oftest samme dag overførte beløbet til virksomhedens konto, hvorefter de pågældende beløb blev allokeret til den konto de hørte til.

Skattestyrelsens bemærkning, om at betaling for køretøjer med kontanter er i strid med ligningslovens § 8Y, er som anført ovenfor direkte forkert i nærværende situation, da der er tale om, at privatpersoner har købet bilerne og betalt kontant.

4.1.5. Indsætningen den 23.11.2015 – ”[virksomhed2] online skadeers”

Indsætningen den 23. november 2015 på kr. 83.100 (nr. 7) er på samme måde som under punkt 4.1.2. en udbetaling af skadeserstatning fra forsikringsselskabet [virksomhed2]. Vi vedlægger som bilag 10 dokumentation herpå.

Klager har igen hjulpet én af sine brødre og der er tale om en forsikringssum, hvor skadelidte er [person3].

For det første fremgår det af kontoudtoget i bilag 8, at der er tale om ”[virksomhed2] online skadeers”. Beløbet er således udbetalt til Klagers konto, men det er ikke hendes erstatningssum. Dette bekræftes tillige af kontoudtoget (bilag 8) for hendes lønkonto, da beløbet hæves i kontanter til [person3] samme dag den 23. november 2015, dog med en difference på kr. 100.

Indsætningen er således ikke en skatterelevant indsætning, da der er tale om udbetalingen af en forsikringssum til Klagers bror, som hun har hævet og betalt til ham. Baggrunden herfor var, at Klager hjalp sin bror med at styre hans økonomiske forhold, da broren ikke selv var i stand til det. Derudover kan det fremhæves, at der er tale om en skadeserstatning for indbo m.v., der ikke udløser nogen beskatning.

Klager skal derfor ikke beskattes af beløbet på kr. 83.100.

4.1.6. Overførsler den 15.01.2016 – ”Overførsel” og den 02.03.2016 – ”[person4]”

Overførslen den 15. januar 2016 på kr. 18.000 skyldes det forhold, at der var blevet købt en bil. Det kan af kontoudtoget ses, at kontoen er ved at gå i minus, hvorfor der overføres et beløb for at undgå overtræk.

Overførslen den 2. marts 2016 med teksten ”[person4]” vedrører indbetaling af solgte biler til [virksomhed7]. Der er således ikke tale om, at virksomheden skulle have haft en yderligere omsætning på kr. 22.000 inklusive moms for indkomståret 2016. I den forbindelse henvises til afsnit 4.1.4. om kontantindsætninger vedrø- rende bilsalg.

Beløbene er således blevet beskattet én gang og skal derfor ikke beskattes igen.

4.1.2.Beskatning ved virksomhedens ophør

Skattestyrelsen fastholder, at Klager skal beskattes af de biler, som er i dennes besiddelse ved virksom- hedens ophør pr. 3. marts 2016. I mangel på dokumentation på salg eller anden afhændelse af de 6 biler ved virksomhedens ophør accepteres det, at afståelsessummerne skal fastsættes skønsmæssigt.

4.1.3.Afsluttende vedrørende virksomhedens omsætning

I mangel på dokumentation på salgspriserne på de konkret anførte køretøjer anerkender Klager, at afståelsessummerne ansættes skønsmæssigt af Skattestyrelsen.

Derimod bestrides det, at de kontante indsætninger samt overførslerne af 25.11.2015, 15.01.2016 og 02.03.2016 skal beskattes, da der er tale om indbetalinger af modtagne kontantbetalinger for køretøjer, som allerede er blevet beskattet gennem den af Skattestyrelsen skønsmæssige ansættelse.

Afslutningsvist bestrides det yderligere, at der skal ske beskatning af forsikringssummerne, da de udbetales til Klagers brødre, da ikke vedrører virksomheden på nogen måde og da forsikringssummer af denne art ikke er skattepligtige.

Opgørelsen skal herefter være som følger:

Klager accepterer således beskatning af kr. 24.000 for salget af Hyndai i30 2008, mens den øvrige virksomhedsindkomst skal nedsættes med kr. 184.354,36 for indkomståret 2015 og kr. 40.000 for indkomst-

året 2016.

4.2. Momsmæssige behandling af indsætninger

...

4.3. Kontantindsætninger som Klager personligt er blevet skønsmæssigt ansat af

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat klager personligt af en række kontantindsætninger, som Skatte- styrelsen ikke mener relaterer sig til virksomhedens omsætning.

Det følger af praksis, at der kan ske en korrektion for så vidt angår enkeltstående beløb, jf. den daværende skattekontrollovs § 5, stk. 3. En sådan korrektion kræver dog, at Skattestyrelsen dokumenterer eller som minimum sandsynliggør, at en sådan skønsmæssig korrektion er korrekt. Det er således ikke tilstrækkeligt for en skønsmæssig ansættelse af enkeltstående korrektioner blot at konstatere, at der er konkrete indsætninger på en skatteyders konto.

Skattestyrelsens bevisbyrde skærpes, når Klager ikke har et negativt privatforbrug, idet en formueopgørelse dermed ikke vidner om udeholdte indtægter.

Sagens hovedproblematik er, at der i nærværende sag ikke foreligger nogen endegyldig dokumentation for, om der er tale om skattepligtige indtægter eller indsætning af privat formue.

Klager har oplyst, at nogle af indsætningerne på hendes konto stammer fra lån og hendes private opsparing, som hun har hævet løbende.

Afgørende er derfor, om Skattestyrelsen kan løfte sin bevisbyrde og sandsynliggøre, at der er tale om skattepligtige indsætninger, eller om Klager kan sandsynliggøre, at der er tale om indsætninger, som hidrører fra Klagers private formue. Det skal i denne henseende fremhæves, at når en korrektion sker på Skattestyrelsens foranledning, så er det Skattestyrelsen der som myndighed skal dokumentere eller sandsynliggøre, at en sådan korrektion er berettiget og korrekt.

Det er væsentligt at bemærke, at Skattestyrelsens skøn alene er baseret på oplysninger omkring indsætninger på Klagers konto og ikke i øvrigt underbygges af faktum. Det skal derudover fremhæves, at Skattestyrelsens skøn bærer præg af at være vilkårlig, usammenhængende og uproportional med den følge, at afgørelsen fremstår usaglig og forkert. Skattestyrelsen har på intet tidspunkt forholdt sig til, om det er realistisk som oplyst af Klager, at hun har opsparet en stor kontant formue.

Det er Klagers opfattelse, at Skattestyrelsen ikke er berettiget til at foretage den skønsmæssige forhøjelse, når Skattestyrelsen ikke har underbygget grundlaget for forhøjelsen yderligere, og Klagers forklaringer fremstår sandsynlige og underbygges af faktum.

4.3.1. Lån fra [person5] – kr. 282.349,32

Klager får den 27. august 2015 overført kr. 282.349,32 til sin konto.

Beløbet er en andel/rate af et lån, som Klager har optaget hos sin onkel [person5], der er bosiddende i Libanon, hvilket fremgår af den dertilhørende overførelsestekst.

Lånet blev ydet i forbindelse med, at Klager manglede kapital til at starte virksomheden [virksomhed1]. Det pågældende beløb fremgår endvidere i den fremlagte balance for [virksomhed1] under posten ”privat lån”, som er fremlagt i bilag 11.

Lån er ikke underlagt gyldighedskrav om, at der skal være udstedt gældsbreve i forbindelse med stiftelsen af lånet. Et gældsbrev vil dog bidrage til beskyttelse af bl.a. kreditor i forbindelse med en senere bevisførelse.

Klager er enig i, at der efter praksis gælder en skærpet bevisbyrde i de tilfælde, hvor långiver og låntager befinder sig i et interesseforhold. I så fald skal det dokumenteres eller sandsynliggøres/godtgøres, at der er tale om et reelt låneforhold.

Klager har ved sagens behandling i første instans fremlagt det underskrevne gældsbrev. Gældsbrevet fremlægges som bilag 12.

Det er ved gældsbrevets udfærdigelse aftalt, at beløbet i gældsbrevet skal udgøre en ramme for eventuelle fremtidige lån. Det faktisk udbetalte beløb var det, som Klager havde behov for. At Klager ikke har haft brug for yderligere økonomisk bistand fra långiver ændrer ikke på det forhold, at der er tale om et lån. I denne henseende er det væsentligt at påpege, at det i familieforhold ikke er sædvanligt, at der ved udformningen af gældsbrevet laves afdragsprofil, renteopkrævninger m.v., og det er utvivlsomt ikke et krav, der kan stilles til et gældsbrev, da der er tale om en aftale mellem to parter.

I forbindelse med optagelsen af lånet befandt Klager sig i Libanon, hvor hun sammen med långiver udarbejdede og underskrev gældsbrevet ved en notar. Som det fremgår af bilag 10, er gældsbrevet både stemplet og underskrevet af Justitsministeriet, herunder af rettens notar, ligesom vidner var til stede i forbindelse med proceduren.

Som dokumentation på, at Klager var i Libanon i den angivne periode, fremlægges som bilag 13 billede af Klagers passtempler.

Der foreligger en dansk oversættelse af lånedokumentet, hvilket er oversat, stemplet og underskrevet den 3. november 2015 af den pågældende tolk. Oversættelsen er fremlagt som bilag 14.

Ovenstående fremlagte bilag 11-14 dokumenterer låneforholdet, og samtlige dokumenter er fremlagt for Skattestyrelsens sagsbehandler, som trods dette uden nogen nærmere angivelse af hjemmel herfor har tilsidesat gældsbrevet som ikke retsgyldigt.

Skattestyrelsen skriver blot følgende:

”Vi kan anføre følgende bemærkninger til den fremsendte låneaftale:

•	Låneaftalen ses ikke at være opfyldt, da det udelukkende er første del af beta- lingen med 38.000 euro, som er overført til dig.
•	Det resterende lånebeløb på 62.000 euro ses aldrig at være blevet overført til din bankkonto.
•	Det fremgår ikke af låneaftalen hvorledes lånet skal afvikles ved ophør af virk- somheden [virksomhed1]. Virksomheden lukker i marts 2016.
•	Der er ikke taget stilling til renteberegning i aftalen.
•	Der ses ikke at være foretaget tilbagebetaling af noget af lånet.
•	Ved låneforhold mellem familiemedlemmer er der en skærpet bevisbyrde for, at der er etableret et låneforhold.”

Skattestyrelsen har ingen hjemmel til at tilsidesætte et gældsbrev, der er underskrevet af en notar, med mindre det dokumenteres, at det konkrete gældsbrev er falsk.

Det forhold, at Skattestyrelsens sagsbehandler mener, at gældsbrevet kunne have haft en anden ud- formning, eks. at gælden kunne være forrentet, og at der efter sagsbehandlerens vurdering kunne have stået noget om, hvordan lånet skulle afvikles ved virksomhedens ophør, har ingen relevans for gyldigheden af lånedokumentet, da der er tale om et lån på de vilkår og betingelser, som Klager og hendes onkel

har aftalt. En sådan aftale kan ikke tilsidesættes eller ændres af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har ingen hjemmel til at tilsidesætte et gældsbrev, der er underskrevet af en notar, medmindre det dokumenteres, at det konkrete gældsbrev er falsk.

har aftalt. En sådan aftale kan ikke tilsidesættes eller ændres af Skattestyrelsen.

Det er således dokumenteret, at der er tale om et reelt lån, og der hersker derfor ingen tvivl om, at der er tale om et lån, som Klager ikke skal beskattes af.

4.1.2Velgørenhed til Somalia

Indsætningen den 12. december 2016 på kr. 20.000 med teksten "Velgørenhed til Somalia” stammer fra en kontant indsættelse i [by6] fra Klager. Se bilag 15, hvor det i en mail fra Klagers pengeinstitut fremgår, at beløbet er blevet indsat kontant den 12. december 2016 i [by6].

Klagers bror var på en rejse i Somalia med sin ven, der var fra området. Da broren oplevede de kummer- lige forhold, som befolkningen levede under, ringede han hjem til Klager i Danmark og bad hende om at indsætte et beløb fra hans private kontante opsparing på hendes konto, så hun kunne overføre beløbet til hans danske bankkonto, da han ønskede at donere pengene til velgørenhed i Somalia. Klager gjorde, som broren ønskede, og overførte straks pengene. Der er således for det første tale om et kontant beløb, der tilhører hendes bror, men som hun blot har hjulpet med at indsætte i banken, da han ikke var i Danmark på daværende tidspunkt, så han kunne komme i besiddelse af de kontante midler i Somalia. Pengene tilhører således på intet tidspunkt Klager. Dette underbygges af, at Klager overfører pengene med teksten ”Velgørenhed til Somalia”.

Der er således ikke grundlag for at beskatte klager af den pågældende indsætning.

4.1.3Indsættelse af opsparede kontante midler den 13. januar 2015 og 10. juli 2015

Klager har overfor Skattestyrelsen forklaret, at indsætningerne hidrørte fra hendes private opsparing.

Klager har oplyst, at hun, siden hun var 14 år gammel, har arbejdet og sparet op. Hun hævede således typisk omkring den første i måneden sit indestående på kontoen, så hun kunne spare sine penge op i kontanter i stedet for på en bankkonto. Det har derfor været sædvanligt, at hun har været i besiddelse af betydelige kontante midler. De indbetalte beløb er derfor midler, som allerede er blevet beskattet én gang.

De fremlagte R75’ere (bilag 4) vidner om, at Klager har haft en fornuftig indkomst i en lang årrække.

Det er ikke relevant at foretage en vurdering af, om det synes fornuftsmæssigt at have en stor kontant formue, men det skal fremhæves, at det er almindelig kendt, at hævning af kontanter er meget sædvanligt i visse befolkningsgrupper og kulturer. Det afgørende for sagen er at foretage en vurdering af, om Klagers forklaringer kan lægges til grund, og ikke om dette syntes at være en fornuftig disposition.

Baggrunden for, at Klager indsatte de store kontante beløb, var, at Klager ønskede at købe en ejerlejlighed, hvorfor hun skulle have til udbetalingen for lejligheden. Hun indsatte derfor kontant et beløb på kr.

95.000 den 13. januar 2015 og et beløb på kr. 98.700 den 10. juli 2015. De to beløb er blevet anvendt til at erlægge udbetalingen i forbindelse med erhvervelsen, og beløbene stammer fra allerede beskattede

midler.

5. Afsluttende bemærkninger

På baggrund af ovenstående skal Skattestyrelsens afgørelse ændres således, at Klagers indkomst nedsættes med de i påstanden fremhævede beløb, da:

Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, at indsætninger er skattepligtige og hvorfra den yderligere omsætning skulle hidrøre.
Klager har dokumenteret eller godtgjort, at der ikke er tale om skattepligtige indsætninger, da der er tale om:

a. Indsætninger fra bilsalget, som allerede er beskattet

b. Forsikringssummer modtaget for andre og udbetalt til dem i umiddelbar forlængelse heraf

c. Lån, som er dokumenteret ved gældsbrev og underskrevet for en notar

d. Indsætninger af private opsparede midler, herunder at Klager har sandsynliggjort, at hun har kunnet opspare en større privat formue.”

Repræsentanten har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto, som er anset for omsætning i virksomheden, henvist til praksis vedrørende transitkonti, f.eks. byretsdom af 17. august 2018, j.nr. BS 1-885/2017, Landsskatterettens afgørelse af 15. november 2019, sagsnr. 18-0003502, og Landsskatterettens afgørelse af 28. oktober 2021, sagsnr. 20-0097845.

Klageren har vedrørende indsætningerne på 95.000 kr. i [finans2] den 13. januar 2015 og på 98.700 kr. den 10. juli 2015 i [finans1] forklaret, at hun havde indsat pengene i banken. Hun forklarede videre, at hun ikke havde udfyldt en blanket eller andet, men givet kontanterne til hendes bankrådgiver. Der var således ikke umiddelbart en forklaring på teksten.

Klageren forklarede, at [finans2] i forbindelse med, at hun ville købe en ejerlejlighed, havde bedt hende vise, at hun havde penge, hvorfor hun skulle indsætte penge på kontoen. De ville, at hun skulle erlægge en større udbetaling - i stedet for 55.000 kr. skulle hun lægge 200.000 kr.

Vedrørende vurderingen af, om pengene kunne stamme fra privat opsparing, anførte repræsentanten, at der var en fornuftig indtjening, at der ikke var påvist et negativt privatforbrug, at det fremgik af bankkontoen, at der var sket løbende hævninger, samtidig med at der var et forbrug på kontoen. Klageren forklarede supplerende, at det først var i 2016, at hun fik at vide, at pengene ”skulle” indsættes i banken, at hun altid har hævet kontanter og opbevaret dem i hjemmet, samt at hævninger typisk var i forbindelse med ekstra indtægter i form af ekstra vagter. Klageren arbejder som sosu-assistent i hjemmeplejen.

Klageren forklarede videre, at hun efter skilsmissen i maj 2014 havde boet hos sine forældre, at hun ligeledes har boet med en veninde, og i forbindelse med ægteskabet tillige har boet i Sverige (familiesammenføring).

Vedrørende lånet fra onklen i Libanon oplyste klageren, at hun havde gjort alt for ikke at havne i den situation, hvor hun blev beskattet af lånet. Hun var taget til Libanon og der var en notar, der havde stemplet låneaftalen. Grundet sagen, havde hun aftalt med sin onkel, at tilbagebetalingen afventede denne sag. Der er således ikke sket tilbagebetaling af lånet endnu.

Repræsentanten understregede, at der lå et gældsbrev. Det forhold, at der ikke var aftalt en rente, eller at ikke hele lånet var udbetalt, gjorde ikke, at der kunne ses bort fra gældsbrevet.

Vedrørende velgørenhed til Somalia forklarede klageren, at pengene ikke var overført til hendes bror, men overført til den somalier, som klageren var sammen med i Somalia.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse bemærket, at det nu er dokumenteret, at klageren op til begge indsætninger har haft en større kontant privat opsparing. Desuden er følgende anført:

”Det er i denne henseende væsentligt at bemærke, at Klagers privatforbrug samtidig fremgår af selv samme kontoudtog, hvorfor det kan konkluderes, at Klager alene har hævet beløb svarende til det hun ikke skulle bruge for at leve sit liv. Klager er ikke forpligtiget til at lave en privatforbrugsopgørelse som privatperson.

Skattestyrelsen er derimod forpligtiget til at forholde sig hertil, og Skattestyrelsen har heller ikke ved fremlæggelse af en privatforbrugsopgørelse kunne dokumentere, at Klager skulle have et negativt privatforbrug. Dette hænger sammen med, at Klager netop ikke har haft et negativt privatforbrug.

For så vidt angår Klagers privatforbrug, kan det tillige fremhæves, at Klager som alenemor har modtaget tilskud m.v. fra det offentlige til bl.a. daginstitution og i form af børnepenge.”

Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Klager skal alene komme med få bemærkninger til udtalelsen, da der i øvrigt henvises til den supplerende klage og bemærkningerne indsendt den 17. maj 2023.

Skattestyrelsen mener ikke, at Klager har dokumenteret, at hun har haft en større privat opsparing, og at det er denne, som hun har indsat i banken.

Klager sættes i en noget nær umulig situation, når man slet ikke tager stilling til, om Klagers forklaringer vedrørende opsparingen fremstår fornuftige, troværdige og i øvrigt underbygges af faktum i sagen.

Faktum er, at Klager har hævet store kontante beløb løbene.

Faktum er også, at Klager ikke har forbrugt disse, da Klagers forbrug – som i øvrigt fremstår rimeligt – fremgår af kontoen. Der er således ikke nogen formodning for, at Klager har brugt pengene, tværtimod vidner indsættelserne jo netop om det modsatte, nemlig at hun har sparet dem op.

Baggrunden, for at Klager har hævet kontanter, er, at dette var den bedste måde for hende at spare pen- gene op på. Systematikken var, at hun lod en del af sin almindelige løn stå til forbrug og betaling af regninger m.v., og at hun, når hun eksempelvis kunne se, at der var ”luft til det” og når hun tjente ekstra, eksempelvis ved ekstravagter, hævede kontanter og sparede disse op.

Baggrunden, for at penge efterfølgende igen blev indsat i banken, var, at Klager skulle dokumentere, at hun havde midler til udbetalingen til en lejlighed.

Både opsparingen/hævningen samt den efterfølgende indsættelse af pengene igen har således en fornuftig og troværdig forklaring, som underbygges af de faktiske oplysninger i sagen.

Slutteligt skal det da også påpeges, at Skattestyrelsen heller ikke har påvist, at der er grundlag for at an- tage, at Klager skulle have opnået sort indkomst, og der er ikke dokumenteret et negativt privatforbrug.

Klager ønsker at få præciseret, om Skatteankestyrelsen har forholdt sig til de nye og yderst relevant op- lysninger vedrørende særligt at der fremgik engelske ord. Som dokumenteret i bilag 18 skyldes det forhold, at kontoen i det fremsendte var fremsendt på engelsk.”

Retsmøde

Repræsentanten nedlagde påstand om, at klagerens indkomstforhøjelse for indkomstårene 2015 og 2016 skal nedsættes med henholdsvis 739.723 kr. og 162.213 kr.

Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Der blev særligt henvist til, at det kunne dokumenteres, at klageren hævede væsentlige beløb løbende som en opsparing og indsatte dem igen med det formål at købe en lejlighed, derudover blev der lagt vægt på, at indsætningen af 27. august 2015 på 282.349 kr. vedrørte et anfordringslån i overensstemmelse med det fremlagte bilag. Til støtte herfor blev det anført, at man i mellemøstlige lande ikke pålagde renter, ligesom det ikke var unormalt med manglende sikkerhedsstillelse ved låneforhold mellem familiemedlemmer. Slutteligt blev det anført at indsætningen på 20.000 kr. af 12. december 2016 var klagerens indkomst uvedkommende, idet den samme dag blev videreoverført til et velgørende formål i Somalia.

Skattestyrelsen fastholdt i overensstemmelse med den tidligere udtalelse, at Skattestyrelsen kunne følge Skatteankestyrelsens indstilling delvist. Skattestyrelsen anførte, at lånedokumentet vedrørende indsætningen af 27. august 2015 på 282.349 kr. ikke kunne anerkendes. Der blev henvist til, at et officielt stempel på dokumentet ikke i sig selv kunne medføre, at lånedokumentet skulle anerkendes, jf. Landsskatterettens afgørelse j.nr. 14-0032216. Skattestyrelsen anførte desuden, at det faktum, at der måtte være tale om et anfordringslån ikke medførte, at kravene til et lånedokument i form af renter, sikkerhedsstillelse m.v. bortfaldt, ligesom der blev lagt vægt på, at klageren kun fik udbetalt én ud af tre rater af långiver. Skattestyrelsen anførte slutteligt vedrørende indsætningen på 20.000 kr. af 12. december 2016, at klageren på baggrund af de fremlagte kontoudtog formegentlig ikke havde haft rådighed til pengene, men at klagerens forklaring ikke er understøttet af yderligere dokumenter eller lignende.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, hvorvidt klageren har dokumenteret, at indbetalinger på hendes bankkonti er allerede beskattede midler eller skattefritagne midler.

Retsgrundlaget (slet den ikke relevante myndighed)

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i S KM2011.208.H R. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i S KM2008.905.HR . Der lægges i den forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger.

Hvis en skattepligtig anvender sin konto som transitkonto, er det den skattepligtige, der skal godtgøre, at kontoen har været anvendt som sådan, hvilket kan udledes af Vestre Landsrets dom af 9. juli 2015, offentliggjort i S KM2015.511.VLR .

I vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, hvorvidt der er tale om en kortvarig besiddelse, om pengene gives videre umiddelbart efter modtagelsen samt, om den skattepligtige har draget fordel af de modtagne beløb. Dette kan udledes af byrettens dom af 17. august 2018, offentliggjort i SKM2018.573.BR .

Låneforhold skal kunne dokumenteres f.eks. ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v. Dette kan udledes af bl.a. byrettens dom af 18. marts 2013, offentliggjort i S KM2013.363.BR , hvori retten bemærkede, at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at beløbene angik lånte beløb, og at der bestod en forpligtelse til at tilbagebetale beløbene.

Landsskatterettens bemærkninger

Overskud af virksomhed

Der er fremlagt mails af 29. april 2019 fra forsikringsselskabet [virksomhed2] vedrørende forsikringsudbetalinger til klagerens brødre svarende til indsætningerne den 25. september 2015 på 55.591 kr. og den 23. november 2015 på 83.100 kr. For den seneste indsætning er der desuden en tidsmæssig sammenhæng mellem afgørelsen om forsikringsudbetaling og indsætningen. Retten finder under disse omstændigheder, at det er dokumenteret, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst for klageren.

Indsætningen den 6. november 2015 på 10.000 kr. findes at vedrøre salg af Audi A3 den 4. november 2015 for 11.000 kr., hvoraf der er betalt 1.000 kr. i salær til [virksomhed3] ifølge Skattestyrelsens bilag 1 til afgørelse af 5. september 2018. Ifølge bankkontoudtoget fra [finans1] er beløbet samme dag overført til virksomheden. Retten finder det dokumenteret, at der er tale om allerede beskattet indkomst.

Indsætningen den 12. november 2015 på 35.000 kr. findes at vedrøre salg af Opel Corsa, købt den 12. november 2015 for 31.000 kr., hvor Skattestyrelsen har skønnet en salgspris til 32.300 kr. inklusive moms. Ifølge bankkontoudtoget fra [finans1] er beløbet samme dag overført til virksomheden. Retten finder det dokumenteret, at der er tale om allerede beskattet indkomst, for så vidt angår 32.300 kr.

De øvrige indsætninger, indsat henholdsvis den 17. september 2015, den 19. november 2015, den 25. november 2015, den 7. december 2015, den 29. december 2015, den 15. januar 2016 og den 2. marts 2016, kan ikke umiddelbart afstemmes med Skattestyrelsens opgørelse af omsætningen for 2015 og 2016, ligesom beløbene ikke ses at være overført til virksomheden ved en senere hævning. Retten finder under disse omstændigheder, at der for disse indsætninger ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om allerede beskattet indkomst.

Indsætninger på klagerens konto anset som omsætning nedsættes herefter med 180.991 kr. (144.793 kr. eksklusiv moms) i 2015 og med 0 kr. i 2016.

Landsskatteretten ændrer i overensstemmelse hermed Skattestyrelsens afgørelse for 2015 og nedsætter ansat overskud af virksomhed med yderligere 144.793 kr. til 93.907 kr. og stadfæster 2016.

Konkrete indsætninger

Der er den 13. januar 2015 på klagerens konto i [finans2] indgået 95.000 kr. og på klagerens konto i [finans1] den 10. juli 2015 indgået 98.700 kr.

Det fremgår af bankkontoudtog fra [finans2], at klageren i perioden 2. september 2013 – 31. december 2014 har foretaget kontanthævninger på i alt 97.636 kr. samt i perioden 2. februar 2015 til 8. juli 2015 har foretaget kontanthævninger på i alt 71.859 kr., i alt 169.495 kr., samtidig med, at der har været løbende dankorthævninger.

De foretagne kontanthævninger kan dække indbetalingen den 13. januar 2015, men ikke indbetalingen den 10. juli 2015.

Retten finder imidlertid, at det har formodningen imod sig, at klageren ikke løbende har brugt af sin opsparing, henset til klagerens beskedne indkomst i 2011 – 2013 samt fødslen af datteren i 2012, ligesom det har formodningen imod sig, at beløbet indsat den 10. juli 2015 er en genindsætning af kontanthævninger foretaget i perioden 2. februar 2015 – 8. juli 2015.

Spørgsmålet er herefter, om den seneste indbetaling kan anses for allerede beskattet indkomst, henset til de dokumentererede kontanthævninger og klagerens samlede indkomst i årene 2008 – juli 2015. Landsskatteretten finder, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan lægges til grund, at klageren har været i stand til at opspare 98.700 kr.

Vedrørende indsætningen den 27. august 2015 på 282.349 kr. finder to retsmedlemmer, herunder retsformanden, at det ikke er tilstrækkelig godtgjort, at indsætningen d. 27. august 2015 på 282.349 kr. vedrører et lån, hvor der har været en reel tilbagebetalingspligt. Der er lagt vægt på, det ikke fremgår af den fremlagte låneaftale, hvorledes lånet skal afvikles ved ophør af virksomheden. Virksomheden er afmeldt i marts 2016, og der ses ikke at være foretaget tilbagebetaling af noget af lånet. Endvidere ses der ikke at være fremlagt nogen korrespondance mellem klager og klagers onkel vedrørende tilbagebetaling af lånet. Den fremlagte låneaftale, der er påtegnet af en notar i Libanon, kan efter de to retsmedlemmers opfattelse ikke føre til et andet resultat. Ligeledes kan det af repræsentanten anførte om, at der er tale om et anfordringslån ikke føre til et andet resultat.

Et retsmedlem finder, at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at der reelt var tale om lån undtaget skattepligt.

Vedrørende indsætningen den 12. december 2016 på 20.000 kr. bemærker Landsskatteretten, at der ikke er bankkontoudtog for perioden, som viser, at beløbet er videreført, og hvem det er ført videre til. Desuden mangler der en begrundelse for, hvorfor pengene skulle gå via klagerens konto, hvis pengene var broderens. Landsskatteretten finder derfor, at beløbet må anses for skattepligtig indkomst.

Landsskatteretten stadfæster i overensstemmelse hermed Skattestyrelsens afgørelse for 2015 og 2016 vedrørende konkrete indsætninger.