Kendelse af 17-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0006889

Gældsstyrelsen har truffet afgørelse om fastholdelse af inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har gæld til det offentlige vedrørende daginstitution. Der er tilskrevet inddrivelsesrenter på klagerens gæld vedrørende daginstitution på i alt 32.090,19 kr.

Af Gældsstyrelsens afgørelse fremgik blandt andet følgende oplysninger:

Fordring

Sidste rettidige betalingsdato

Modtaget til inddrivelse

Tilskrevne

inddrivelsesrenter

1

05.01.2012

12.06.2012

1.676,36 kr.

2

06.02.2012

12.06.2012

1.888,09 kr.

3

05.03.2012

12.06.2012

1.781,17 kr.

4

10.04.2012

13.06.2012

2.092,65 kr.

5

07.05.2012

13.06.2012

1.997,16 kr.

6

06.06.2012

03.07.2012

2.198,10 kr.

7

05.07.2012

01.08.2012

2.286,79 kr.

8

06.08.2012

04.09.2012

2.300,71 kr.

9

05.09.2012

02.10.2012

2.300,71 kr.

10

05.10.2012

01.11.2012

2.300,71 kr.

11

05.11.2012

05.12.2012

1.184,59 kr.

12

05.12.2012

03.01.2013

1.699,80 kr.

13

05.03.2013

06.06.2013

1.846,69 kr.

14

05.03.2013

06.06.2013

1.046,48 kr.

15

05.03.2013

06.06.2013

1.846,69 kr.

16

05.04.2013

09.06.2013

1.846,69 kr.

17

05.07.2013

14.09.2013

1.796,80 kr.

Fordringerne vedrørende gæld for daginstitution blev overdraget til inddrivelse hos SKAT Inddrivelse i perioden fra 12. juni 2012 til 14. september 2013. Der er tilskrevet inddrivelsesrenter på fordring nr. 1-16 fra den 1. august 2013 og på fordring nr. 17 fra den 1. oktober 2013.

Gældsstyrelsen har fremsendt rykkerskrivelser fra henholdsvis forældrebetalingen og opkrævningsafdelingen i [by1] Kommune.

Det fremgår af rykkerskrivelsen fra forældrebetalingen af 20. januar 2010, at den vedrører manglende betaling for dag og klubtilbud med sidste rettidige betalingsdato den 5. januar 2010.

Det fremgår af rykkerskrivelsen fra opkrævningsafdelingen af henholdsvis 12. marts 2010 og 18. februar 2011, at disse vedrører betaling for institutionsplads. Af rykkerskrivelserne fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Såfremt hele beløbet – inkl. ekspeditionsgebyret ikke betales som anført, eller betalingsordning er truffet inden betalingsfristens udløb, vil beløbet blive overdraget til Restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT) til inddrivelse. Dette vil ske uden yderligere varsel og medføre yderligere omkostninger for dig. Evt. efterfølgende rater for samme krav overføres uden yderligere varsel.

(...)”

Af forældrebetalingens rykkerskrivelse af 26. januar 2012 vedrørende fordring nr. 1 med sidste rettidige betalingsdato den 5. januar 2012, fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Opmærksomheden henledes på,

at betaling kan foretages direkte på [www...]dk.borgerkonto hvor du også kan komme med forslag til en kortere betalingsaftale.

at der er billigst at betale nu eller aftale en afdragsordning. Næste rykker indeholder yderligere gebyr. Gebyret ændres fra næste måned til 250 kr. pr. udsendt rykkerskrivelse.

at din manglende betaling (restance) bliver registreret hos SKAT – Fordringsregistret (CFR).

at der videregives oplysninger ved sagens behandling til kommunens IT-leverandør, samt til NETS (tidligere PBS) i forbindelse med betalingsformidling.

at denne rykker kun gælder din manglende betaling og ikke anden gæld, du evt. har til kommunen eller andre myndigheden.

at Opkrævning og ejendomsskat i [by1] kommune er dataansvarlig, og derfor opbevarer personfølsomme oplysninger om dig og din restance.

(...)”

Af opkrævningsafdelingens rykkerskrivelse af 20. marts 2013 vedrørende fordring nr. 13-15 med sidste rettidige betalingsdato den 5. marts 2013, fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Opmærksomheden henledes på,

At betaling kan foretages direkte på [www...]dk/borgerkonto hvor du også kan komme med forslag til en kortere betalingsaftale.

At der er billigst at betale nu eller aftale en afbetalingsordning. Næste rykker indeholder yderligere gebyr. Gebyret udgør 250 kr. pr. udsendt rykkerskrivelse.

At din manglende betaling (restance) bliver registreret hos SKAT – Fordringsregistret (CFR).

At der videregives oplysninger ved sagens behandling til kommunens IT-leverandør, samt til NEST (tidligere PBS) i forbindelse med betalingsformidling.

At denne rykker kun gælder din manglende betaling og ikke anden gæld, du evt. har til kommunen eller andre myndigheder.

At Opkrævning og ejendomsskat i [by1] kommune er dataansvarlig, og derfor opbevarer personfølsomme oplysninger om dig og din restance.

At der kan modregnes i hele børne- og ungeydelsen såfremt gælden sendes til SKAT jf. bekendtgørelse af lov om en børne- og ungeydelse.

(...)”

SKAT Inddrivelse tilsagde den 26. april 2014 klageren til et møde med henblik på at foretage udlæg for klagerens gæld. Tilsigelsen vedrørte gæld for i alt 766.563,79 kr. og var vedlagt en specifikation, hvoraf det fremgik, at gælden vedrørende daginstitution (fordring 1-17) var omfattet.

Klageren underskrev den 19. maj 2014en erkendelse af gælden, der fremgik af SKAT Inddrivelses tilsigelse af 26. april 2014. Af gældserkendelsen fremgik endvidere følgende:

”Jeg erkender, at jeg skylder SKAT kr. 766.563,79, jf. tilsigelse dateret d. 26. april 2014

Jeg er klar over, at

min underskrift på denne gældserkendelse er udtryk for, at jeg skylder pengene,
gældserkendelsen forhindrer, at min gæld forælder (forældelseslovens § 15),
der begynder en ny forældelsesfrist fra datoen for min underskrift på denne gældserkendelse (forældelseslovens§ 19),
der fremover bliver ved med at løbe renter og gebyrer på gælden efter reglerne,
SKAT også i fremtiden vil forsøge at kræve beløbet ind ved at modregne i beløb, jeg eventuelt får til gode, eller f.eks. ved at lønindeholde eller gøre udlæg, hvis mine økonomiske forhold giver mulighed for det,
jeg kan skylde andre beløb til SKAT eller til andre offentlige myndigheder, som ikke er nævnt i opgørelsen (min underskrift gælder kun de beløb, der er nævnt i opgørelsen),
hvis opgørelsen indeholder bøder og konfiskationsbeløb, betyder min underskrift ikke, at der begynder en ny forældelsesfrist for selve bøden eller konfiskationsbeløbet Det forælder efter den oprindelige frist, og min underskrift betyder blot, at jeg erkender at skylde beløbet.

(...)”

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har truffet afgørelse om fastholdelse af inddrivelsesrenter. Af afgørelsen fremgår blandt andet følgende:

”Gældsstyrelsens begrundelse

Reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige – efterfølgende kaldt gældsinddrivelsesloven.

I forbindelse med, at fordringerne overføres til Gældsstyrelsen til inddrivelse, forrentes de derefter efter regler fastsat i gældsinddrivelseslovens § 5, der fastslår, at fordringerne tilskrives en årlig rente – benævnt inddrivelsesrenter - svarende til renten i henhold til § 5, stk. 1 og 2 i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Inddrivelsesrenter beregnes og tilskrives derfor af Gældsstyrelsen. Inddrivelsesrenten er en simpel rente, det vil sige, at der ikke beregnes rentes rente. Inddrivelsesrenten udgør i øjeblikket 8,05 % om året. Fordringer til inddrivelse tilskrives inddrivelsesrenter fra den 1. i måneden efter modtagelse til inddrivelse, dog tidligst fra den 1. august 2013, hvor en ny lovregel om inddrivelsesrenter trådte i kraft.

Ifølge gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2 dækkes krav på rente forud for hovedkravet.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 9 indeholder bestemmelser om, hvilke fordringstyper, der er undtaget for at blive tilskrevet renter. Daginstitution er ikke omfattet af disse undtagelsesbestemmelser.

Når Gældsstyrelsen inddriver fordringer, skal vi alene sikre os, at de data, som vi modtager, ud fra en objektiv vurdering ikke taler imod, at fordringerne eksisterer og er opgjort korrekt. Gældsstyrelsen har vurderet, at dette ikke foreligger i de fordringer, der er under inddrivelse hos [person1].

På fordringstyperne daginstitution, gælder der en 3-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Forældelsen skal regnes fra det tidligste tidspunkt et krav kan gøres gældende. Dette følger af § 2, stk. 1 i forældelsesloven.

Det tidligste tidspunkt for beregning af forældelse skal regnes fra den 1. januar 2012. Det tidligste tidspunkt for ordinære forældelse indtræder tidligst den 2. januar 2015.

Forinden ordinær forældelse indtræder er forældelsen afbrudt ved underskrevet gældserkendelse den 19. maj 2014. En underskrevet gældserkendelse afbryder forældelsen ifølge forældelseslovens § 15, og der begynder en ny forældelsesfrist jf. forældelseslovens §§ 19, stk. 1 og 19, stk. 2.

Fordringerne forælder herefter tidligst den 19. maj 2017.

Alle retskraftige fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen pr. 19. november 2015 eller senere, er omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a. Forældelsen regnes herefter tidligst fra den 20. november 2018. Fordringerne vedrørende daginstitution er alle retskraftige pr. 19. november 2015 og fordringerne forælder herefter tidligst den 22. november 2021.

Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. § 2, stk. 3 i gældsinddrivelsesloven. Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse skal fordringshaveren, i dette tilfælde [by1] Kommune, skriftligt underrette skyldneren om overdragelse, jf. § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven.

Fordringerne er oprindeligt til opkrævning hos [by1] Kommune.

Idet [by1] Kommune ikke modtager rettidig betaling for daginstitution, sender de flere rykkerskrivelser til [person1].

Gældsstyrelsen har den 4. november 2019 taget telefonisk kontakt til [by1] Kommune. De oplyser, at der er sendt nedenstående skrivelser til [person1] inden overdragelse af fordringerne til inddrivelse:

? 20.01.2010: Rykkerskrivelse fra forældrebetalingen i [by1] – til Sverige
? 12.03.2010: Rykkerskrivelse fra opkrævningsafdelingen i [by1] – til Sverige
? 18.02.2011: Rykkerskrivelse fra opkrævningsafdelingen i [by1] – til Sverige
? 26.01.2012: Rykkerskrivelse fra opkrævningsafdelingen i [by1] – sendes ikke
? 20.03.2013: Rykkerskrivelse fra opkrævningsafdelingen i [by1] – til [by1].

Rykkerskrivelse, der er sendt den 20. januar 2010 er fra Forældrebetalingen i [by1] Kommune. Af denne fremgår det, at såfremt fordringerne ikke bliver betalt til tiden, vil fordringerne overføres til opkrævningsafdelingen hos [by1] Kommune. Eventuelle nye restancer overføres til opkrævningsafdelingen uden yderligere meddelelse fra Forældrebetalingen.

Det fremgår af de øvrige rykkerskrivelser fra opkrævningsafdelingen i [by1] Kommune, at såfremt fordringerne ikke betales inden den fastsatte betalingsdato, vil fordringerne overdrages til inddrivelse hos Restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen), som medfører yderligere omkostninger for skyldneren.

Det er vurderet, at [by1] Kommune, i henhold til gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3 og 4, har oversendt fordringerne vedrørende dag- og klubtilbud til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, korrekt.

De samlede inddrivelsesrenter, som i gør indsigelse mod, udgør i alt 32.090,19 kr. Jf. ovenfor, så er fordringerne modtaget til inddrivelse i perioden 12. juni 2012 – 14. september 2013. Renterne er begyndt tilskrevet fra den 1. august 2013.

Efter modtagelsen af fordringerne til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, er der sendt underretning om gælden til [person1].

Der er sendt tilsigelse til udlægsforretning den 5. maj 2014 med mødedato den 20. maj 2014. [person1] underskriver en gældserkendelse den 19. maj 2014 med henvisning til tilsigelse, der er dannet den 26. april 2014.

Derudover er der for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016 oplyst om [person1]s rentebærende gæld til inddrivelse hos inddrivelsesmyndigheden. Fra og med indkomståret 2017 har Skattestyrelsen fjernet denne oplysning. Det er ikke en pligt, at oplyse om den rentebærende gæld til inddrivelsesmyndigheden.

Inddrivelseslovens regler om rentetilskrivning stiller ikke krav om, at Gældsstyrelsen skal have underrettet om, at der er modtaget fordringer til inddrivelse, for at der kan ske tilskrivning af inddrivelsesrenter. Dertil kommer, at det er op til den enkelte skyldner at sørge for, at der sker rettidig betaling. I den forbindelse har vi også lagt vægt på, at [by1] Kommune og Gældsstyrelsen ikke har forhindret [person1] i frivilligt at betale på gælden.

[by1] Kommune har flere gange oplyst [person1] om, at der mangler betaling for daginstitution for 2012 og 2013.”

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Oversendelse af fordringer til RIM

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, at fordringshaver kan oversende fordringer til inddrivelse hos RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Fordringshaver skal underrette skyldner om, at fordringerne overdrages til RIM jf. § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven.

RIM anser reglerne i gældsinddrivelsesloven for overholdt i forhold til overdragelse af fordringer til inddrivelse hos RIM. Der henvises i øvrigt til afgørelse af 2. december 2019.

Fordringshaver har på intet tidspunkt trukket fordringerne tilbage fra Gældsstyrelsen.

Det ses ikke at have betydning for beregningen af inddrivelsesrenter, at Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at [by1] Kommune skulle træffe afgørelse efter forvaltningslovens regler, inden fordringerne blev oversendt til inddrivelse.

Beregning af inddrivelsesrenter

Fordringen har været oversendt til Gældsstyrelsen i perioden 12. juni 2012 – 14. september 2013. Fordringerne er herefter omfattet af gældsinddrivelseslovens regler.

I § 5, stk. 1 i gældsinddrivelsesloven står der følgende:

§ 5

Fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig rente svarende til renten i henhold til § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. For fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden, tilskrives renten fra den 1. i måneden efter den måned, hvori fordringen er stiftet.

Reglerne om inddrivelsesrenter trådte i kraft pr. 1. august 2013. Dette følger af § 1 i bekendtgørelse 2013-07-04 nr. 937. Der er beregnet inddrivelsesrenter fra 1. august 2013 for fordringer modtaget før denne dato og fra den 1. i måneden efter, at fordringerne er modtaget, for fordringer modtaget efter 1. august 2013.

Inddrivelsesrenterne anses herefter for at være tilskrevet med rette.”

Gældsstyrelsen er den 19. marts 2020 kommet med en supplerende udtalelse i sagen. Af udtalelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Oversendelse af fordringer til RIM

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, at fordringshaver kan oversende fordringer til inddrivelse hos RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Fordringshaver skal underrette skyldner om, at fordringerne overdrages til RIM jf. § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven.

Det fremgår ikke af forarbejderne til § 2, stk. 3, 1. pkt. eller § 2, stk. 4, 1. pkt. om der er tale om en ordensforskrift eller en egentlig gyldighedsbetingelse. Der er heller ikke i forarbejderne til § 2 præciceret, hvordan en sædvanlig rykkerprocedure hos fordringshaver skal foregå, eller at RIM skal vurderer om fordringshavers rykkerprocedure lever op til en vis standard. Dertil følger, at det forhold, at en fordring er overført til inddrivelse hos RIM, ikke har indflydelse på skyldners adgang til at gøre indsigelser over fordringes eksistens eller størrelse hos fordringshaver jf. § 2, stk. 2.

I afgørelsen af 2. december 2019 er der oplyst følgende:

Gældsstyrelsen har den 4. november 2019 taget telefonisk kontakt til [by1] Kommune. De oplyser, at der er sendt nedenstående skrivelser til [person1] inden overdragelse af fordringerne til inddrivelse:

? 20.01.2010: Rykkerskrivelse fra forældrebetalingen i [by1] – til Sverige
? 12.03.2010: Rykkerskrivelse fra opkrævningsafdelingen i [by1] – til Sverige
? 18.02.2011: Rykkerskrivelse fra opkrævningsafdelingen i [by1] – til Sverige
? 26.01.2012: Rykkerskrivelse fra opkrævningsafdelingen i [by1] – sendes ikke
? 20.03.2013: Rykkerskrivelse fra opkrævningsafdelingen i [by1] – til [by1].

Rykkerskrivelse, der er sendt den 20. januar 2010 er fra Forældrebetalingen i [by1] Kommune. Af denne fremgår det, at såfremt fordringerne ikke bliver betalt til tiden, vil fordringerne overføres til opkrævningsafdelingen hos [by1] Kommune. Eventuelle nye restancer overføres til opkrævningsafdelingen uden yderligere meddelelse fra Forældrebetalingen.

Det fremgår af de øvrige rykkerskrivelser fra opkrævningsafdelingen i [by1] Kommune, at såfremt fordringerne ikke betales inden den fastsatte betalingsdato, vil fordringerne overdrages til inddrivelse hos Restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen), som medfører yderligere omkostninger for skyldneren.

Det er vurderet, at [by1] Kommune, i henhold til gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3 og 4, har oversendt fordringerne vedrørende dag- og klubtilbud til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, korrekt.

RIM lægger derfor til grund, at [by1] Kommune følger det regelsæt, de er underlagt på dette område.

RIM anser reglerne i gældsinddrivelsesloven for overholdt i forhold til overdragelse af fordringer til inddrivelse hos RIM, herunder at klager er underrettet om overdragelsen.

Der henvises i øvrigt til de bilag, der er vedlagt afgørelse af 2. december 2019, og som er vedlagt udtalelsen af 22. januar 2020 som bilag 2.”

Gældsstyrelsen har endvidere den 24. marts 2020 om [by1] Kommunes underretningsprocedure, telefonisk oplyst, at det fremgår af opkrævningsafdelingens rykkerskrivelser, at restancen vil blive overdraget til inddrivelse, hvis den ikke betales inden fristens udløb, og at efterfølgende rater vedrørende samme krav overføres til inddrivelse uden yderligere varsel.

Herudover har Gældsstyrelsen den 24. september 2020 afgivet endnu en supplerende udtalelse i sagen. Af udtalelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Oversendelse af fordringer til RIM

Gældsstyrelsen har forgæves forsøgt, at få kopier af alle rykker- og/eller underretningsskrivelser, der er relevante i sagen. Gældsstyrelsen fastholder den supplerende udtalelse dateret 19. marts 2020.

(...)”

Klagerens opfattelse

Det er repræsentantens opfattelse, at inddrivelsesrenterne ikke er tilskrevet med rette.

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Gældsstyrelsen har fastholdt tilskrivning af renter for krav, som [by1] Kommune har oversendt til inddrivelse tilbage i 2012.

Ankestyrelsen afgjorde ved afgørelse af 5. april 2019, at kommunen skulle træffe en afgørelse om at oversende krav til inddrivelse. Kommunen har først den 11. juli 2019 afgjort, at kravene skulle oversendes. De tidligere oversendelser af krav må derfor betragtes som ugyldige.

Retshjælpen er af den opfattelse, at de inddrivelsesrenter, der måtte være påløbet fra kommunens oprindelige oversendelser skal slettes. Såfremt vores klient har afdraget på inddrivelsesrenter, skal afdragene betales tilbage til vores klient eller afdrages på hovedstolen.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration af kravet, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at Landsskatteretten ikke kan tage stilling til den af Ankestyrelsen trufne afgørelse af 5. april 2019, da Landsskatteretten alene har kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål, der vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration.

Repræsentanten har anført, at tilskrivningen af inddrivelsesrenter på krav overdraget til inddrivelse før den 11. juli 2019 må anses som ugyldige.

Indsigelser vedrørende inddrivelsesrenter pålagt i forbindelse med inddrivelse af krav hos Gældsstyrelsen vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration.

Af den dagældende gældsinddrivelseslovs (lov nr. 1333 af 19. december 2008 med senere ændringer) § 2, stk. 4, fremgik følgende:

Ӥ 2. (...)

Stk. 4. Inden overdragelse af fordringer m.v. til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen. Underretning kan dog undlades, hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet.”

Af forarbejderne til bestemmelsen (LFF nr. 20 af 8. oktober 2008, bemærkninger til § 2) fremgår følgende:

”Det er efter stk. 4 en betingelse for overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, at skyldneren underrettes skriftligt af fordringshaveren om overdragelsen. I praksis kan underretningen ske som led i opkrævningsproceduren, f.eks. på selve opkrævningen eller - såfremt der praktiseres en rykkerprocedure - sidste rykkerskrivelse inden overdragelsen.

Det foreslås, at underretning til skyldner om overdragelse af kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, kan undlades, hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning for kravet ellers vil blive væsentligt forringet. Den absolutte hovedregel er fortsat, at fordringshaveren inden overdragelsen af fordringer til inddrivelse, skriftligt skal underrette skyldner om overdragelsen. Forslaget om, at underretning kan undlades, er alene møntet på situationer, hvor det må antages at være nødvendigt at sikre kravet ved hurtig foretagelse af udlæg, arrest eller indgivelse af konkursbegæring.”

Det fremgår således, at det er den absolutte hovedregel, at fordringshaver inden overdragelsen skriftligt skal underrette skyldneren om overdragelsen.

Senere ændringer af gældsinddrivelsesloven uddyber, hvilke hensyn, der skal varetages ved lovens § 2, stk. 4. Af lovforslag nr. 122 af 12. februar 2016 (ændringslov til inddrivelsesloven) afsnit 3.4.2 fremgår følgende:

”Det bemærkes også, at en skyldner, over for hvem der påtænkes gennemført modregning, har været igennem et opkrævningsforløb, hvor det offentliges krav er blevet gjort gældende, og hvis kravet som følge af manglende rettidig betaling er overdraget til SKAT til inddrivelse, vil skyldner endvidere som absolut hovedregel have modtaget den underretning, som fordringshaver ifølge § 2, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige skal give skyldner inden overdragelsen til SKAT. Skyldner vil derfor som det klare udgangspunkt være bekendt med, at det offentlige har en fordring mod skyldner, og bør i så fald indse muligheden for, at kravet vil kunne blive dækket gennem modregning i en fordring, som skyldner måtte få mod staten.”

Af lovforslag nr. 551 226 af 25. april 2018 afsnit 2.7.2 fremgår følgende:

”Når en fordring er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, vil sidste rettidige betalingsdato være overskredet, såfremt fordringshaveren overholder reglen om, at fordringer først kan oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. I den forbindelse må særligt fremhæves, at fordringshaver har pligt til inden overdragelsen af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden skriftligt at underrette skyldneren om overdragelsen, jf. § 2, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvilket bør bidrage til, at skyldner kan identificere kravet.”

Det udledes heraf, at hensynene bag fordringshavers underretningspligt er, at skyldner herved gøres bekendt med, at fordringer er sendt inddrivelse, og at der dermed kan blive iværksat inddrivelsesskridt mod den pågældende. Derudover skal underretningen gøre skyldner i stand til at identificere de enkelte fordringer, der af fordringshaver er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden.

I den påklagede afgørelse henvises der til en telefonsamtale med [by1] Kommune, hvor det blev oplyst, at rykkerskrivelserne dateret henholdsvis den 20. januar 2010, den 12. marts 2010, den 18. februar 2011, den 26. januar 2012 og den 20. marts 2013, indeholder en underretning om overdragelse af fordringerne til inddrivelse, hvorefter Gældsstyrelsen anfører, at betingelserne for underretning om overdragelse af fordringerne til inddrivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, er opfyldt.

Gældsstyrelsen har efterfølgende ved supplerende udtalelser til Skatteankestyrelsen fastholdt, at betingelserne i gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4 er overholdt, selvom det ikke har været muligt at fremskaffe yderligere dokumentation fra [by1] Kommune.

Rykkerskrivelsen af 20. januar 2010 fra forældrebetalingen ved [by1] Kommune ses ikke at vedrøre de fordringer som Gældsstyrelsen har truffet afgørelse om fastholdelse af inddrivelsesrenter for.

Rykkerskrivelserne fra opkrævningsafdelingen ved [by1] Kommune af 12. marts 2010 og 18. februar 2011 ses ligeledes ikke at vedrøre de fordringer som Gældsstyrelsen har truffet afgørelse om fastholdelse af inddrivelsesrenter for. Orienteringen på rykkerskrivelserne om, at eventuelle efterfølgende rater for samme krav overføres uden yderligere varsel, ses ikke at være en underretning om, at fremtidige krav mod klageren overdrages direkte til inddrivelse uden yderligere underretning fra fordringshaveren. Det bemærkes i den forbindelse, at rykkerskrivelserne vedrører manglende betaling for krav vedrørende institutionsplads og ikke krav vedrørende daginstitution som Gældsstyrelsen i nærværende afgørelse fastholder inddrivelsesrenter for.

Det fremgår af Gældsstyrelsens afgørelse, at rykkerskrivelsen af 26. januar 2012 ikke blev fremsendt. Rykkerskrivelsen ses endvidere at være fra forældrebetalingen ved [by1] Kommune og ses ikke at indeholde en underretning om overdragelse af fordringen til inddrivelse.

Rykkerskrivelsen af 20. marts 2013 fra opkrævningsafdelingen ved [by1] Kommune ses heller ikke at indeholde en underretning om oversendelse af fordringerne til inddrivelse.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at de ovenfor anførte rykkerskrivelser indeholder en underretning om overdragelse af fordringerne til inddrivelse efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, som de ved den påklagede afgørelse fastholdte inddrivelsesrenter er tilskrevet.

Ved Landsskatterettens afgørelse af 3. juli 2017, offentliggjort i SKM2017.661.LSR, der også vedrørte fastholdelse af inddrivelsesrenter, var spørgsmålet om inddrivelsesrenterne kunne fastholdes i en sag, hvor der ikke var forsøgt at foretage underretning om overdragelsen af det krav, der var tilskrevet inddrivelsesrenter på. Landsskatteretten kom frem til, at SKAT ikke var berettiget til at undlade at underrette klageren om overdragelsen af kravet til inddrivelse, selvom klageren var udrejst af Danmark uden at registrere en adresse. Landsskatteretten udtalte, at man ved afgørelsen særligt måtte lægge vægt på ordlyden af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, hvorefter det er en betingelse for overdragelse af krav til inddrivelse, at fordringshaveren skriftligt underretter skyldneren om overdragelsen. Landsskatteretten fandt således, at inddrivelsesrenterne var pålagt uberettiget.

Henset til formuleringen af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, skal fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen. Ud fra det fremlagte materiale i sagen finder Landsskatteretten ikke, at Gældsstyrelsen har godtgjort, at klageren af fordringshaveren er blevet underrettet om overdragelsen af fordringerne til inddrivelse.

Det fremgår af sagen, at klageren den 26. april 2014 bliver tilsagt af SKAT Inddrivelse til foretagelse af udlægsforretning. Tilsigelsen var vedlagt en gældsoversigt med oplysninger om de fordringer, der er omfattet af udlægget samt størrelsen herpå. Tilsigelsen var endvidere vedlagt en blanket til gældserkendelse, som klageren underskrev, hvoraf det blandt andet fremgår, at klageren erkender sin gæld, og at han også erkender, at der fremover vil blive ved med at løbe renter og gebyrer på gælden efter reglerne.

Henset til, at oplysningerne i tilsigelsen og de vedhæftede bilag gør klageren bekendt med, hvor hans gæld befinder sig og dermed gør klageren bekendt med, at der kan foretages inddrivelsesskridt over for klageren, hvis han ikke betaler sin gæld, gør det muligt for klageren at identificere de pågældende gældsposter, og gør klageren bekendt med, hvortil han kan betale sin gæld, ses hensynene bag pligten til at foretage underretning om overdragelse af fordringer til inddrivelse efter inddrivelseslovens § 2, stk. 4, fra dette tidspunkt at være opfyldt.

Efter dagældende gældsinddrivelseslovs § 5, stk. 1, kan der tilskrives inddrivelsesrenter på fordringer, der overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bøder, fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Da fordringerne er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden i perioden fra den 12. juni 2012 til den 14. september 2013, men først ses at være behørigt overdraget efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, fra tidspunktet for SKAT Inddrivelses tilsigelse den 26. april 2014, kan inddrivelsesrenterne først tilskrives med rette fra denne dato efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer herefter Gældsstyrelsens afgørelse, således at alene inddrivelsesrenterne tilskrevet klagerens gæld vedrørende daginstitution fra den 26. april 2014 anses for at være tilskrevet med rette.