Kendelse af 26-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 30-01-2021

Skattestyrelsen har på baggrund af gennemgang af interessentskabets, regnskabsmateriale for perioden 1. juli 2016-30. juni 2017 pålagt interessentskabet at foretage ændring af indberetning til Indkomstregistret, i relation til beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2016-2018.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det er af parterne ubestridt, at klageren i indkomstårene 2016- 2018 har været skattepligtig af værdi af fri bil. Det er ligeledes ubestridt, at beskatningsgrundlaget er bilens nyvognspris.

Det er oplyst, at interessentskabet ikke selv har købt bilen, Honda Civic, 1,6 I-DTEC Tourer, reg. nr. [reg.nr.1], fra forhandler, men overtaget bilen i forbindelse med erhvervelse af klinikken fra de tidligere ejere, som led i en virksomhedshandel.

Det fremgår af fremlagt faktura fra forhandleren, at bilen blev købt den 4. februar 2015 til 245.000 kr. Bilen blev købt fra ny. Bilen blev første gang indregistreret den 11. november 2014 og var således under 3 år gammel ved købet i februar 2015.

Interessentskabet har stillet bilen til rådighed for den ansatte til privat benyttelse under ansættelsen i indkomstårene 2016-2018.

Det er oplyst, at de tidligere ejer af bilen, ved købet af bilen, fik oplyst af forhandleren, at beskatningsgrundlag for værdi af fri bil er 160.000 kr., svarende til den pris, som forhandleren havde benyttet ved afgiftsberigtigelsen inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt afgiftspligtigt tilbehør (nyvognsprisen).

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet interessentskabet et pålæg om at ændre deres indberetninger til elndkomst vedrørende værdi af fri bil for indkomstårene 2016-2018 i henhold til afgørelsen.

Til støtte herfor er anført:

Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi har gennemgået jeres beregningsgrundlag, samt værdiansættelse af værdi af fri bil for den medarbejder, der ifølge indberetningerne til Indkomstregisteret, har haft fri bil til rådighed i 2016, 2017 og 2018.

Der er difference i den værdi som medarbejderen er blevet beskattet af, i forhold til den værdi som medarbejderen skulle have været beskattet af. Medarbejderen er blevet beskattet med en for lav værdi.

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1 Firmabil, indeholder regler og praksis vedrørende beskatning af rådighed over firmabil.

Den skattemæssige værdi af fri firmabil sættes til en procentdel af bilens værdi jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Den skattepligtige værdi af fri bil sættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 pct. af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog altid af mindst 160.000 kr.

Bilens værdi, som lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige værdi, afhænger dels af bilens alder, dels af om arbejdsgiveren har anskaffet bilen som brugt.

Hvis firmaet har anskaffet bilen mere end tre fulde år (36 måneder) efter bilens første indregistreringsdato ("gammel bil"), fastsættes beregningsgrundlaget ud fra arbejdsgiverens købspris inklusive moms og eventuelle istandsættelsesudgifter. Se ligningslovens § 16, stk. 4, 4. pkt.

Beregningsgrundlaget for bilens værdi må ikke blive mindre end 160.000 kr. Se ligningslovens § 16, stk. 4.

Til den skattepligtige værdi lægges altid et miljøtillæg, for at finde beskatningsgrundlaget. Denne regel gælder fra og med 2010. Tillægget er på samme størrelse som ejerafgiften eller vægtafgiften for den pågældende bil, og skal lægges til den skattepligtige værdi. Tillægget er fra og med 2013 på 1,5 gange størrelsen af ejerafgiften eller vægtafgiften for den pågældende bil. Udligningsafgiften på dieselbiler og eventuelt privatbenyttelsestillæg skal ikke medregnes.

Ved opgørelsen af den værdi, som den skattemæssige værdi beregnes af (beregningsgrundlaget), skelnes imellem, om firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første registrering i Centralregistret for Motorkøretøjer eller ej.

Hvis arbejdsgiver har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering ("ny bil"), fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen.

Nyvognsprisen bruges fra 2013 i de første fulde tre år siden bilen er indregistreret første gang. For nye biler og biler, som på anskaffelsestidspunktet er højst tre år gamle, sættes værdien således til nyvognsprisen. Det gælder fra tidspunktet for indregistrering første gang og de efterfølgende 36 måneder. Herefter nedsættes værdien til 75 procent, dog mindst 160.000 kr.

Det betyder, at hvis firmabilen er indregistreret i december 2010, skal beregningsgrundlaget nedsættes til 75 procent af nyvognsprisen med virkning fra december 2013.

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.4 Rådighedsbeskatning, indeholder blandt andet regler og praksis vedrørende beskatning af rådighed over firmabil en del af året.

Hvis bilen kun er til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Se ligningslovens § 16, stk. 4, 8. punktum.

Det vil sige, at der foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattemæssige årsværdi.

Hvis bilen ikke er til rådighed i en periode på mere end en måned, nedsættes den skattepligtige værdi af fri bil med 1/12 for hver fulde måned, bilen ikke har været til rådighed.

Den skattepligtige værdi beregnes således ud fra det antal måneder, hvor bilen helt eller delvist har været til rådighed. Har bilen kun været til rådighed en del af en måned, f.eks. på grund af udlandsrejser eller sygefravær, medregnes værdien af fri bil derfor for hele måneden.

Der er ikke i bestemmelsen i ligningsloven hjemmel til at opgøre beskatningen forholdsmæssigt på grundlag af det antal dage, bilen har været til rådighed. En ansat, der får stillet en bil til rådighed i løbet af en kalendermåned, skal derfor beskattes af værdi af fri bil for hele året reduceret med det antal hele måneder, hvor bilen ikke har været til rådighed. Se SKM2007.447.SR.

Arbejdsgiveren skal afskære den ansatte fra at råde over bilen, hvis den ansatte ikke skal beskattes af rådigheden for hele året. Eksempelvis kan en ansat efter aftale med arbejdsgiveren aflevere firmabilen i virksomheden, hvis den pågældende skal på rejse i længere tid (i mindst en måned). Ved den delvise råden skatteansættes den ansatte af firmabilens årsværdi fratrukket værdien af det antal hele måneder (à 30 dage), hvor bilen ikke er til rådighed for privat brug.

Vores bemærkninger til jeres repræsentants indsigelser ved brev af den 13. december 2019:

Ad bilens nyvognspris:

Det fremgår af Skattestyrelsens gældende juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.A.5.14.1.7, at ”nyvognsprisen er bilens fakturapris inkl. moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.”

Herudover fremgår det, som oplyst af interessentskabets repræsentant, at ”Told og Skattestyrelsen tidligere har udtalt sig om nyvognsprisen. Som følge af ændring af lov om registreringsafgift har styrelsen præciseret, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16 , stk. 4, 5. pkt. Se TfS 1996, 724 TSS og i TfS 1997, 738 TSS.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beregningsgrundlaget ved værdiansættelsen af fri bil, i overensstemmelse med udtalelserne i TfS 1996, 724 TSS og TfS, 738 TSS, skal tage udgangspunkt i den pris, som forhandleren faktisk anvender ved afgiftsberigtigelsen. Det er dog en forudsætning, at denne pris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter, jf. SKM2018.331.BR .”

I SKM2018.331.BR fandt byretten således på baggrund af ordlyden af LL § 16, stk. 4 , sammenholdt med stk. 3, samt bestemmelsens forarbejder, at begrebet "nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt.

Der var ikke på baggrund af administrativ praksis, herunder TfS 1996, 724 TSS samt forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven, grundlag for at anlægge en anden forståelse af "nyvognsprisen".

I sagen havde en bilforhandler, som importør, indregistreret en bil 1. gang i maj 2010 til en værdi på 467.072 kr. og stillet den til rådighed for en medarbejder. Bilen blev i juni 2011, efter at have kørt 24.000 km, solgt for 860.000 kr. til et selskab, som stillede bilen til rådighed for hovedaktionæren.

Spørgsmålet var, om beskatningen af firmabilen skulle ske med udgangspunkt i en værdi på 467.072 kr. eller 860.000 kr.

Retten fandt, at begrebet "nyvognspris" i LL § 16, stk. 4 , måtte forstås, som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt og fulgte dermed Landsskatterettens afgørelse, hvorefter beskatning af firmabilen skulle ske på grundlag af en værdi på 860.000 kr. Afgørelsen er stadfæstet af Landsretten i SKM2019.338.ØLR .

Skattestyrelsen har jf. vores tidligere fremsendte forslag til afgørelse til den ansatte med fri bil fastsat nyvognsprisen til en skønnet (og nedrundet) værdi på 300.000 kr. på baggrund af søgninger på internettet af salgspriser for nogle tilsvarende biler, en Honda Civic 1,6 i-DTEC Sport Tourer fra 2014 uden ekstratilbehør m.v.

Jeres repræsentant finder ikke, at Skattestyrelsen har fremlagt dokumentation for, at beskatningsgrundlaget skal afvige fra forhandlerens oplyste beskatningsgrundlag, herunder på hvilket grundlag man kan fastsætte nyvognsprisen skønsmæssigt til 300 t.kr.

Skattestyrelsen har henvist til søgninger på internettet, hvor det kan konstateres, at nyvognsprisen på en tilsvarende bil fra 2014 udgjorde 301.100 kr. uden ekstratilbehør m.v. Vi har dog ikke medsendt de relevante udskrifter fra vores søgninger, ligesom vi anerkender, at vores skønnede nyvognspris indeholder en vis grad af usikkerhed, idet de fremsøgte og sammenlignede bilers fuldstændige og nøjagtige specifikationer ikke med en internetsøgning kan dokumenteres at være 100 procent sammenlignelige.

Da vi endvidere efterfølgende forgæves har forsøgt at få fuldstændig vished for bilens nyvognspris, er det vores opfattelse – med henvisning til dommen i SKM2019.338.ØLR, at nyvognsprisen på den omhandlede bil [reg.nr.1], Honda Civic 1,6 i-DTEC Sport Tourer ikke kan sættes til en lavere pris en købsprisen på 245.000 kr. jf. fakturaen fra bilforhandleren af den 04.02.2015. Bilen er på fakturaen oplyst til at være indregistreret 1. gang den 11.11.2014 og kilometerantallet er oplyst til 0, hvorfor bilen må anses for at være ny på købstidspunktet.

Nyvognsprisen er med dommen i SKM2019.338.ØLR fastslået til at være ”den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt”. Begrebet nyvognspris skal dermed ikke fortolkes ud fra værdien ved afgiftsberigtigelsen eller ved handel mellem en importør og forhandler. Vi finder derfor ikke forhandlerens oplysninger på fakturaen ved købet af bilen den 04.02.2015 om, at skatteværdien udgør 160.000 kr. for at være et korrekt udtryk for brugerens beskatningsgrundlag ved beregningen af værdi af fri bil, uanset at den værdi måtte svare til den anvendte værdi ved afgiftsberigtigelsen.

Vi nedsætter dermed beskatningsgrundlaget af den fri bil [reg.nr.1] fra 300.000 kr. til 245.000 kr.

Det er således herefter vores opfattelse, på baggrund af ovenstående bemærkninger og begrundelse, at værdien er fri bil skal beregnes ud fra et beskatningsgrundlag på 245.000 kr.

Værdi af fri bil vedrørende [reg.nr.1] skulle derfor have været opgjort og indberettet til Indkomstregisteret for årene 2016-2018 således:

Indkomståret 2016.

Værdi af fri bil med reg. nr. [reg.nr.1]:

25 % af 245.000 kr. 61.250 kr.

Halvårlig grøn ejerafgift: 600 kr. (912 kr. x 4/6 mdr.) + 1.050 kr. + 50 % 2.475 kr.

Årlig beskatningsværdi63.725 kr.

Indberettet 39.996 kr.

Difference for lidt indberettet vedrørende bilen [reg.nr.1]23.729 kr.

Indkomståret 2017.

Værdi af fri bil med reg. nr. [reg.nr.1]:

25 % af 245.000 kr. = 61.250 kr. x 10/12 mdr. 51.041 kr.

25 % af 183.750 kr. = 45.937 kr. x 2/12 md.7.656 kr.

Halvårlig grøn ejerafgift: 1.050 kr. + 1.060 kr. + 50 % 3.165 kr.

Årlig beskatningsværdi61.862 kr.

Indberettet 39.996 kr.

Difference for lidt indberettet vedrørende bilen [reg.nr.1]21.866 kr.

Indkomståret 2018.

Værdi af fri bil med reg. nr. [reg.nr.1]:

25 % af 183.750 kr.45.937 kr.

Halvårlig grøn ejerafgift: 1.060 kr. + 1.060 kr. + 50 % 3.180 kr.

Årlig beskatningsværdi 49.117 kr.

Rådighedsperioden i 2018: januar – oktober = 10 måneder.

Skattepligtig værdi for 2018 udgør 49.117/12 x 10 mdr.40.930 kr.

Indberettet for årets første 10 mdr. (10 x 3.333 kr.) 33.330 kr.

Difference for lidt indberettet vedrørende bilen [reg.nr.1]7.600 kr.

Værdi af fri bil er indberettet med i alt 39.996 for 12 mdr. i 2018. For de 10 mdr., hvor den ansatte har haft bilen [reg.nr.1] til rådighed udgør indberetningen 10 x 3.333 kr., svarende til 33.330 kr. For november og december er der indberettet værdi af fri bil med 3.333 kr. pr. måned, i alt 6.666 kr., hvilket vi antager dækker beskatningen af en anden bil, som den ansatte har haft til privat rådighed for de sidste to måneder af 2018.

Den samlede beskatningsværdi af fri bil for 2018 udgør dermed 47.596 kr. (40.930 kr. + 6.666 kr.).

For lidt indberettet værdi af fri bil udgør 7.600 kr. (47.596 kr. – 39.996 kr.) for indkomståret 2018.

Ad forventningsprincippet:

Jeres repræsentant oplyser, at ”det er dennes opfattelse, at det vil stride imod forvaltningsretlige grundprincipper, herunder forventningsprincippet, hvis Skattestyrelsen i 2019 med virkning for indkomstårene 2016 – 2018 træffer en afgørelse, der er i direkte strid med den beskrivelse af gældende ret, som fremgår af Juridisk Vejledning for de pågældende år.”

Det er ikke Skattestyrelsens opfattelse, at vores afgørelse strider imod forvaltningsretlige grundprincipper, herunder forventningsprincippet, idet dommen i SKM2019.338.ØLR fastslår, at begrebet ”nyvognspris” i ligningslovens § 16, stk. 4, må forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt. Det vil sige bilens pris i ”handel og vandel”. Det støttes endvidere af lovens ordlydsfortolkning samt lovens forarbejder.

Det fremgår desuden af ligningslovens § 16, stk. 3, at der ved beskatningen af goder, der stilles til rådighed for arbejdstageren, skal tages udgangspunkt i den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at interessentskabet og den ansatte ikke kunne have en berettiget forventning om, at beskatningsgrundlaget skulle være mindre end den faktiske købspris på 245.000 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har den 24. januar 2020 yderligere udtalt:

”(...)

Supplerede bemærkninger til klagen:

Klagers repræsentant oplyser i første afsnit af sin klage, at denne ''påklager Skattestyrelsens afgørelse af 18. december 2018, hvor styrelsen har pålagt min kunde, [virksomhed1] I/S'

hæftelse for yderligere A-skat og AM-bidrag af værdi af fri bi/for 2016-2018."

Vi skal hermed henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at Skattestyrelsen ikke har pålagt

klager en hæftelse for yderligere A-skat og AM-bidrag af værdi af fri bil for 2016-2018. Vi har udelukkende givet interessentskabet et pålæg om at ændre deres indberetninger til elndkomst vedrørende værdi af fri bil i henhold til vores opgørelse af værdi af fri bil, jf. afgørelsen af 18. december 2019.

Beskatningen vedrørende yderligere værdi af fri bil for 2016-2018 er gennemført hos klagers ansatte med fri bil til rådighed.

Klagers repræsentant indleder dog selv andet afsnit i klagen med korrekt, at oplyse, at der er tale om et pålæg.”

Skattestyrelsen har den 30. april 2020 fremsendt følgende bemærkninger:

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 27. april 2020 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten. Sagen er sammenholdt med jeres j. nr. [...].

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i sagen. Klageren tilpligtes at ændre den indberette værdi af fri bil således, at beskatningsgrundlaget rettelig fastsættes til den fakturerede pris.

Bilen med registreringsnummer [reg.nr.1] blev købt den 4. februar 2015 for en anskaffelsessum på 245.000 kr. Bilen blev indregistreret første gang den 1. november 2014. Beskatningsgrundlaget opgøres med afsæt i ”nyvognsprisen” i de første 36 måneder efter indregistrering, og således til og med oktober 2017. Herefter nedsættes værdien til 75 % af nyvognsprisen, dog mindst 160.000 kr.

Af faktura vedrørende købet fremgår en kilometerstand på 0 kilometer og en skatteværdi på 160.000 kr. Den oplyste skatteværdi er ikke yderligere specificeret, ligesom det af faktura ikke fremgår, at der er inkluderet efterfølgende, installerer ekstraudstyr i prisen.

I byrettens afgørelse, SKM2018.331.BR, fandt retten på baggrund af ligningslovens § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, samt bestemmelsens forarbejder, at begrebet ”nyvognsprisen” måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Afgørelsen er stadfæstet af Landsretten ved SKM2019.338.ØLR.

Det fremgår ligeledes af ligningslovens § 16, stk. 3, at der ved beskatning af goder, der stilles til rådighed for arbejdsgiveren, skal tages udgangspunkt i den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Det findes ikke godtgjort, at der har været en administrativ praksis om, at der kunne anvendes et andet beregningsgrundlag end nyvognsprisen til slutbrugeren, ligesom forarbejderne til en senere ændring af registreringsloven ikke indebærer, at der kan anlægges en anden forståelse af ”nyvognsprisen”. Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klageren samt dennes ansatte ikke kunne have en berettiget forventning om, at beskatningsgrundlaget skulle være mindre end den faktiske købspris.

Skattestyrelsen er på baggrund af ovenstående enig med Skatteankestyrelsen i, at nyvognsprisen i det konkrete tilfælde ikke kan fastsættes til en lavere værdi end købsprisen på 245.000 kr. Klageren tilpligtes herefter at indberette differencen mellem den af klageren opgjorte værdi af fri bil, og den opgjorte værdi med udgangspunkt i købsprisen af faktura den 4. februar 2015.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om at beskatningsgrundlaget vedrørende fri bil fastholdes på basis af den oplyste nyvognspris på 160.000 kr.

Til støtte herfor er anført:

”Hermed påklager jeg Skattestyrelsens afgørelse af 18. december 2019, hvor styrelsen har pålagt min kunde, [virksomhed1] I/S´ hæftelse for yderligere A-skat og AM-bidrag af værdi af fri bil for 2016 - 2018.

Begrundelsen for styrelsens pålæg er, at styrelsen finder, at beskatning af fri bil for interessentskabets medarbejder ikke kan ske på grundlag af det beskatningsgrundlag, som interessentskabet fik oplyst af forhandleren ved interessentskabets køb af bilen, en Honda Civic 1,6 i-DTEC Sport Tourer fra 2014.

Styrelsen har i stedet via søgninger på internettet forsøgt at finde en alternativ ”nyvogspris” for bilen, men da dette ikke er lykkedes, har styrelsen i stedet ansat beskatningsgrundlaget til 245.000 kr., svarende til interessentskabets købspris i 2015. Styrelsens ses ikke at have forholdt sig til om denne pris omfattede ekstraudstyr.

Jeg nedlægger påstand om, at beskatningsgrundlaget skal nedsættes til 160.000 kr., svarende til det beskatningsgrundlag, som interessentskabet fik oplyst ved købet af bilen.

Påstanden begrundes overordnet med følgende anbringender:

Begrundelse for klagen

Som det fremgår af styrelsens afgørelse, afviser styrelsen at min kunde kan anvende den af forhandleren oplyste nyvognspris.

Styrelsen begrunder afvisningen med følgende bemærkninger:

” Skattestyrelsen har henvist til søgninger på internettet, hvor det kan konstateres, at nyvognsprisen for en tilsvarende bil fra 2014 udgjorde 301.100 kr. uden ekstratilbehør m.v. Vi har dog ikke medsendt de relevante udskrifter fra vores søgninger, ligesom vi anerkender, at vores skønnede nyvognspris indeholder en vis grad af usikkerhed, idet de fremsøgte og sammenlignede bilers fuldstændige og nøjagtige specifikationer ikke med en internetsøgning kan dokumenteres at være 100 procent sammenlignelige.

Da vi endvidere efterfølgende forgæves har forsøgt at få fuldstændig vished for bilens nyvognspris, er det vores opfattelse – med henvisning til dommen i SKM 2019.338.ØLD, at nyvognsprisen på den omhandlede bil, [reg.nr.1], Honda Civic 1,6 i-DTEC, Sport Tourer ikke kan sættes til en lavere pris end købsprisen på 245.000 kr...”

Som det fremgår af styrelsens begrundelse skyldes afvisningen ikke, at styrelsen har konstateret at nyvognsprisen for bilen afviger fra den af forhandleren oplyste nyvognspris.

Afvisningen begrundes derimod i, at styrelsen har søgt på nettet om priser på andre Hondaer.

Allerede på det grundlag bør styrelsens afgørelse afvises, da en forudsætning for at tilsidesætte beskatningsgrundlaget må være, at der er dokumentation for at det anvendte grundlag af ukorrekt.

Denne dokumentation foreligger ikke.

Det er korrekt, at min kunde betalte 245.000 kr. for bilen.

Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at Skattestyrelsen kan tilsidesætte den oplyste nyvognspris.

For de indkomstår, som skattesagen angår, dvs. indkomstårene 2016 til 2018, fremgår det af Skattestyrelsens juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.7 det, at nyvognsprisen er den pris, som forhandleren faktisk benytter ved indregistreringen inklusive registreringsafgiften, moms og leveringsomkostninger plus normalt tilbehør, jf. uddrag:

”Told og Skattestyrelsen har udtalt sig om nyvognsprisen.

Som følge af ændring af lov om registreringsafgift har styrelsen præciseret, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16 , stk. 4, 5. pkt. Se TfS 1996, 724 TSS og i TfS 1997, 738 TSS.”

Ifølge uddraget er dette baseret på Told- og Skattestyrelsens anvisning i TfS 1997, 738 TSS, som styrelsen udmeldte som gældende praksis i 1997.

Denne praksis har været fulgt siden, og har i alle årene været citeret i først ligningsvejledningen, og siden 2012 i Skattestyrelsens juridiske vejledning.

Der kan dermed ikke være tvivl om, at retningslinjerne for fastsættelse af nyvognsprisen beror på en langvarig fast administrativ praksis.

Interessentskabet har tilbudt sin medarbejder fri bil ud fra en forventning om, at beskatningsgrundlaget kunne baseres på de retningslinjer, som har fremgået i alle årene af den juridiske vejledning, nemlig at beskatningen baseres på det grundlag, som bilen er indregistreret ud fra. Medarbejderen har tilsvarende haft en forventning om, at hun vidste hvilke omkostninger, som ville være forbundet med at have fri bil til rådighed.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige grundprincipper, herunder forventningsprincippet, at man som skatteyder skal kunne støtte ret på gældende praksis.

I den forbindelse gælder, at skattemyndighedernes juridiske vejledning samt meddelelser fra Skattestyrelsen anses for at være et udtryk for en sådan gældende praksis, som man som borger kan støtte ret på jf. uddrag fra juridisk vejledning, afsnit A.A:7.1.3, hvor dette fremgår klart:

”Den administrative praksis indarbejdes løbende i den generelle beskrivelse af praksis, der fremgår af Skatteforvaltningens juridiske vejledninger, styresignaler og øvrige offentliggjorte beskrivelser af praksis. Se SKM2018.348.SKTST , hvoraf bl.a. fremgår, at da Den juridiske vejledning, herunder styresignaler og meddelelser fra de enkelte styrelser, fastlægger gældende praksis, kan borgere og virksomheder støtte ret herpå i det omfang, at denne praksis ikke klart er i uoverensstemmelse med højere rangerende retskilder. Dette er er fastslået i domspraksis.

Se også uddrag fra det citerede styresignal i SKM.2018.348.SKTST, hvor følgende fremgår:

”6. Forholdet til Den juridiske vejledning
Den juridiske vejledning udgør sammen med regelgrundlaget administrationsgrundlaget for Skatteforvaltningen og er bindende for medarbejderne, medmindre vejledningens indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder.

Den juridiske vejledning er udtryk for Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis og har cirkulærestatus. Vejledningen angiver gældende ret på offentliggørelsestidspunktet og er fremadrettet.

Styresignaler og SKM-meddelelser skal indarbejdes i Den juridiske vejledning i forbindelse med den halvårlige ajourføring.”

Det følger modsætningsvist af ovennævnte uddrag og praksis, at en skærpende praksisændring alene kan tillægges fremtidig virkning, men ikke tilbagevirkende kraft.

Baggrunden for ovennævnte er naturligvis, at man som borger skal have mulighed for at kende sin retsstilling, så man kan træffe sine dispositioner på et oplyst skattegrundlag man kender, og ikke skal kunne risikere at ”tæppet så og sige trækkes væk” efterfølgende.

Som det fremgår ovenfor kan der ikke herske tvivl om, at skattemyndighedernes meddelelse om nyvognsprisen fra 1997 har været udtryk for gældende praksis siden udmeldingen i 1997 og i hvert fald til og med de indkomstår, som nærværende sag omhandler, da praksis har været refereret fast i ligningsvejledningen og juridisk vejledning fra 2012.

I 2019-udgaven har Skattestyrelsen imidlertid med henvisning til SKM.2018.331 BR, tilføjet et ekstra afsnit til ovennævnte uddrag, idet det nu fremgår, at det er en forudsætning for at anvende indregistreringsgrundlaget, at dette svarer til den pris, som ”en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter”.

Det er min opfattelse, at Skattestyrelsen ikke med henvisning til den ændrede formulering i 2019-udgaven af juridisk vejledning kan skærpe beskatningen i min kundes sag med virkning for tidligere år.

For det første har styrelsen som nævnt overhovedet ikke dokumenteret at det oplyste beskatningsgrundlag ikke er udtryk for nyvognsprisen. En tilsidesættelse i min kundes sag på grundlag af 2019 dommen er dermed udtryk for en overfortolkning af dommen, da dommen må antages at angå de tilfælde, hvor der er et åbenbart misforhold mellem indregistreringsgrundlaget og den pris, som første ejer betaler for bilen.

Et sådant misforhold er ikke dokumenteret i min kundes sag, da styrelsen som nævnt tilsidesætter beskatningsgrundlaget ud fra søgninger på nettet. Dommen bør derfor ikke tillægges den betydning, at min kunde ikke kan anvende det af forhandleren oplyste grundlag.

For det andet vil det klart stride imod forvaltningsretlige grundprincipper, herunder forventningsprincippet, hvis myndighederne i min kundes sag i 2019 med virkning for indkomstårene 2016 – 2018 kan træffe en afgørelse, som er i direkte strid med den beskrivelse af gældende ret, som har fremgået af juridisk vejledning for de pågældende år.

Min kunde og medarbejderen har som nævnt disponeret i tillid til gældende praksis, som den er beskrevet i juridisk vejledning. Parterne har været i god tro om beskatningsgrundlaget og bør derfor kunne støtte ret på praksis ifølge juridisk vejledning.

I modsat fald lider medarbejderen uforskyldt et tab, som medarbejderen ikke har mulighed for at undgå ved fravalg af fri bil eller ved valg af en anden og billigere bil. En sådan beskatning vil være i strid med forventningsprincippet.

For det tredje er det min opfattelse, at en ændring af praksis, hvor salgsprisen til første eksterne ejer skal lægges til grund ikke vil kunne administreres i praksis. Dette skyldes, at det for de efterfølgende ejere vil være vanskeligt at få dokumentation for denne, da denne jo ikke registreres officielt. Er man tredje eller fjerde ejer, som køber eller leaser bilen inden 3 år, vil man dermed vanskeligt kunne skaffe beskatningsgrundlaget. Derudover vil det for de købere, som faktisk skaffer købsprisen være usikkert i hvilket omfang prisen indeholder ekstraudstyr, som jo ikke medregnes i beskatningsgrundlaget, hvis dette har været afgiftsfritaget. En praksisændring vil også på dette grundlag være vanskelig håndterbar og give uensartet beskatning af skatteyderne.

På dette grundlag skal jeg anmode Landsskatteretten styrelsen om at frafalde beskatningen, og acceptere at beskatningsgrundlaget fastholdes på det af forhandleren oplyste på 160.000 kr.

(...)”

Klagerens repræsentant har endvidere i mail af 2. marts 2020 fremsat følgende bemærkninger:

”(...)

Vedr. spørgsmålet om hvorvidt det ved køb af demobiler vil fremgå af fakturaen om der medfølger ekstraudstyr har jeg telefonisk fået oplyst følgende:

Det afhænger som udgangspunkt af modellen om udstyret fremgår, da de forskellige bilmodeller har hvert sit it-system til udskrivning af fakturaer.

En Skoda vil formentlig indeholde en specifikation af prisen, så ekstraudstyr fremgår, men det gælder formentlig ikke for en Honda, medmindre sælger positivt sætter dette på fakturaen. Den medarbejder jeg talte med var af den opfattelse, at sælger ofte ikke specificerer udstyret af egen drift.

Det er dermed muligt, at bilen kan indeholde ekstraudstyr, som påvirker bilens salgspris, men ikke fremgår af fakturaen.

Jeg har bedt om at få dette på skrift, men har ikke modtaget svar endnu.

(...)”

Klagerens repræsentant har desuden i mail af 16. marts 2020 fremsendt følgende:

(...)”

Hermed svar fra bilforhandleren vedr. spørgsmål om ekstraudstyr, som jeg lige har modtaget.

Undskyld forsinkelsen.

Som det fremgår, kan det som udgangspunkt ikke ud fra fakturaen udledes, om der var

ekstraudstyr med i prisen, medmindre der som led i den pågældende handel blev aftalt

ekstraudstyr, f.eks. hvor køber ønsker et særligt navigationsudstyr.

Er der derimod tale om at udstyret er indsat i bilen efter indregistreringen, dvs. i demoperioden,

vil det som udgangspunkt ikke fremgå.

Dette vil f.eks. være situationen, hvis forhandleren af reklamemæssige årsager har sat ekstraudstyr

ind til brug for fremvisning for kunder.

Ekstraudstyr skal, som det fremgår af Juridisk Vejledning (og som det er fastslået i den afgørelse,

der er henvist til i klagen) ikke med i beskatningsgrundlaget, hvis der ikke er blevet beregnet

registreringsafgift heraf. Der beregnes ikke afgift af udstyr, som indsættes efter

indregistreringen.

Det vil sige, at bilen kan indeholde ekstraudstyr uden at det er specificeret på fakturaen.

Det vil også sige, at man ikke ud af fakturaen kan se, hvad beskatningsgrundlaget skal være, da

man ikke kan se om der er ekstraudstyr, som skal holdes ude.

Er der forskel på indregistreringsgrundlaget og fakturaprisen kan det jo så skyldes, at

ekstraudstyr har gjort bilen mere værd, uden at det kan ses ud af fakturaen. Det er derfor ikke

sikkert at en evt. difference mellem indregistreringsgrundlaget og fakturaprisen er udtryk for et

misforhold, særligt ikke hvis prisforskellen er mindre.

Dette understøtter, at der ikke bør ske tilsidesættelse af indregistreringsgrundlaget som

beregningsgrundlag, særligt ikke i tilfælde, hvor differencen er begrænset.

Jeg kan naturligvis kontaktes om ovennævnte.

Med venlig hilsen

[person1]

Svar fra forhandleren:

”Hej [person1]

Hvis jeg kort skal give et generelt svar, så vil udstyr (eftermonteret) altid fremgå seperat af

vognfaktura, hvis det er noget, der er indeholdt i den pågældende handel.

I de tilfælde, hvor udstyret allerede er monteret inden et eventuelt salg til slutbruger, så vil dette

som udgangspunkt ikke være påført på pågældende faktura.

Iforhold til den pågældende sag, så vil en gennemgang af bilen hurtigt kunne sige, om der er

monteret udstyr udover std.”

Landsskatterettens afgørelse

Klagerens repræsentant har bl.a. gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet den er truffet i strid med grundlæggende forvaltningsretligt principper, herunder lighedsgrundsætningen, og at Skattestyrelsen med tilbagevirkende kraft har gennemført en skærpet beskatning, som strider imod den faste praksis om fastsættelse af beskatningsgrundlaget for nye biler, som har været gældende siden 1997. Der er i den forbindelse henvist til Skattestyrelsens juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.7 for indkomstårene 2016-2018, hvoraf fremgår, at:

Beskatningsgrundlaget- ”den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16 stk. 4, 5. pkt. Se TfS 1996, 724 TSS og i TfS 1997, 738 TSS.".

Det er endvidere anført, at da SKM2018.331 BR er en praksisændring, som først er indarbejdet i 2019-udgaven, finder den ikke anvendelse for indkomstårene 2016-2019.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Skattestyrelsen har ikke fraveget lovens faste regel om, at det er bilens nyvognspris, der skal indkomstbeskattes.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, sættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, til en årlig værdi på 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes fra 2010 et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven.

For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 % af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Forarbejderne til lov nr. 83 af 2. juni 1999, L 2111998, definerer "nyvognsprisen" som følger:

”Nyvognsprisen" udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør. ”

Det følger af en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., og af lovens forarbejder, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens "nyvognspris", der må forstås som bilens pris i handel og vandel, jf. SKM2004.18.VLR, og Østre Landsretsdom

SKM2019.338.ØLD, hvor det fastlås, at det er prisen til en slutbruger.

Hverken en administrativ praksis eller forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven indebærer, at der kan anlægges en anden forståelse af "nyvognsprisen".

Det forhold, at dommen i SKM2019.338.ØLR er markeret som "NYT" i Den juridiske vejledning, er ikke udtryk for en praksisændring. Det er ikke godtgjort, at der har været administrativ praksis om, at der kunne anvendes et andet beregningsgrundlag end nyvognsprisen til slutbruger. Det forhold, at skattemyndighederne ikke tidligere har forholdt sig konkret hertil, kan ikke sidestilles med, at skattemyndighederne har anerkendt, at der kunne anvendes en anden "nyvognspris" end prisen til slutbruger. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse i 19-0005248, som kan findes på afgørelsesdatabasen, og hvor retten har forholdt sig til tilsvarende forhold. Retten fandt bl.a., at SKM2018.331.BR ikke er udtryk for en praksisændring.

Bilen blev den 4. februar 2015 købt med en anskaffelsessum på 245.000. kr. Bilen blev indregistreret første gang den 11. november 2014. Da bilen er anskaffet tidligere end 3 år fra bilens første indregistrering, skal beskatningsgrundlaget således opgøres med udgangspunkt i "nyvognsprisen". Det gælder fra tidspunktet for indregistrering første gang og de efterfølgende 36 måneder. Herefter nedsættes værdien til 75 procent, dog mindst 160.000 kr. Værdien skal således nedsættes til 75 % af nyvognsprisen fra og med november 2017, hvor bilen er 36 måneder gammel.

Ud fra de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at den konkret anvendte pris, som klageren har oplyst til at være 160.000 kr. ved afgiftsberigtigelsen, ikke svarer til bilens reelle nyvognsværdi.

Efter en samlet vurdering kan nyvognsprisen i det konkrete tilfælde ikke fastsættes til en lavere pris end købsprisen på 245.000 kr. i henhold til fakturaen fra bilforhandleren den 4. februar 2015. Det bemærkes, at der ikke heraf fremgår, at der er inkluderet efterfølgende installeret ekstraudstyr.

Disse retsmedlemmer finder derfor ikke grundlag for at give klageren medhold i påstanden om at anvende et lavere beskatningsgrundlag end købsprisen på 245.000 kr.

Et retsmedlem udtaler:

Praksis vedrørende beskatningsværdien af fri bil blev først ændret i forbindelse med dommen i juni 2018, således at Skattestyrelsen ikke længere anerkender beskatningsværdien ved andet end første gangs registrering, men således at der ved senere registrering skal benyttes bilens nyvognspris ved salg til en forbruger, som i dette tilfælde er opgjort til 245.000 kr. Det bemærkes, at denne praksisændring først har virkning fra den 28. juni 2018, hvor den pågældende dom blev afsagt. Det betyder, at klageren i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 må have kunnet indrette sig på, at beskatningen var i overensstemmelse med den daværende praksis, som også blev oplyst af bilforhandleren. I modsat fald er praksisændringen sket med tilbagevirkende kraft, hvilket vil være i strid med det grundlæggende forvaltningsretlige princip om, at skærpede praksisændringer kun kan ske med virkning for fremtiden.

Dette retsmedlem stemmer herefter for at ændre Skattestyrelsens afgørelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.